PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2010-11 (1. samling), Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0500 Bilag 3, FIU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Grundnotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finan-

sielle ramme 2014-2020: Udgiftssiden

22. juli 2011

INT

J.nr. 11/02856

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde d. 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det

samlede udgiftsloft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11

pct. af EU’s BNI.

Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:



Kommissionens meddelelse: ”Et budget for Europa 2020” KOM(2011)500,

Forslag til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen om samarbejde i budgetspørgsmål om sund finansforvaltning (IIA)

KOM(2011)403,

Forslag til Rådets forordning om den flerårige finansielle ramme KOM(2011)398

Ledsagende arbejdspapir om merværdi ved EU-budgettet SEC(2011) 867

2. Baggrund

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde, at

formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i

Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige

finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-

getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-

lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-

Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det

fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele

proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-

gelsen.

Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til de underlig-

gende sektorretsakter. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over

alle relevante aspekter af Kommissionens forslag vedrørende udgiftssiden.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktaten om den europæiske unions funktionsmådes artikel 312 vedrørende den

flerårige finansielle ramme samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samar-

bejde.

4. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle

ramme et stærkt fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe frem-

drift i EU2020 vækststrategien. For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og

EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en syv-årig budgetramme gældende for

perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper.

Konkret fremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet

skal håndteres på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem

samhørighedspolitikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem

finansiering af trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for

forskning, innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og ret-

færdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, kli-

maændringer, humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi

virkning og resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen

ønsker derfor et øget fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd

opstillede betingelser og på at anvende EU’s budget som løftestang for yderligere

privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-

pligtelsesniveau på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11

pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro

svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den fler-

årige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til

0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kommis-

sionen foreslår således at flytte flere udgiftskategorier, der i dag finansieres inden

for rammen, uden for rammen for 2014-2020. Betalingsniveauet vedrørende ud-

gifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til

1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den

flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag sva-

rer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med indeværende

finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige

finansielle ramme fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

indenfor og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

64.696

66.580

68.133

69.956

71.596

73.768

76.179

50.486

57.386

51.543

56.527

52.542

55.702

53.609

54.861

54.798

53.837

55.955

52.829

57.105

51.784

376.020

382.927

42.244

41.623

41.029

40.420

39.618

38.831

38.060

281.825

2.532

9.400

8.542

2.571

9.645

8.679

2.609

9.845

8.796

2.648

9.960

8.943

2.687

10.150

9.073

2.726

10.380

9.225

2.763

10.620

9.371

18.535

70.000

62.629

6.967

142.556

1,08

7.039

144.002

1,07

7.108

145.085

1,06

7.191

146.368

1,06

7.288

147.344

1,05

7.385

148.928

1,04

7.485

50.464

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på programmer fremgår af

tabel 3.

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

2.707

5.841

30.319

p.m.

58.316

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

350

429

1.000

500

886

834

3.317

p.m.

7.815

350

429

1.000

500

624

834

4.346

p.m.

8.583

350

429

1.000

500

299

834

4.394

p.m.

8.306

350

429

1.000

500

291

834

4.453

p.m.

8.357

350

429

1.000

500

261

834

4.526

p.m.

8.395

350

429

1.000

500

232

834

4.600

p.m.

8.445

350

429

1.000

500

114

834

4.710

p.m.

8.416

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag betalingsniveau uden for

den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

Intelligent og inkluderende vækst

Bæredygtig vækst (naturressourcer)

Sikkerhed og borgerskab

Det globale Europa

Administration

Når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen, svarer

opdelingen af den finansielle ramme på kategorier i det store hele til den nuvæ-

rende struktur. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i

Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-

rier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle rammepe-

riode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række

programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under bud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

getkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkate-

gorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og

fødevaresikkerhedsprogrammet som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode til

henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finansiel-

le rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugs-

sektoren uden for den flerårige finansielle ramme. Et fyldestgørende overblik over

omfanget af bevægelsen mellem budgetkategorier er ikke tilvejebragt af Kommis-

sionen på nuværende tidspunkt.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i

indeværende rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret,

hvilken del af budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial

samhørighed. Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkate-

gori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres til samhørighedspolitik-

ker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politik-

ker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strate-

gisk rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes

80 mia. euro til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsrammepro-

gram, hovedparten af innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuværende

kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkategori 1 til uddannelse,

mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til at

fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt an-

går Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perio-

den.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig

facilitet, ”Sammenkobling af Europa” til fremme af grænseoverskridende infra-

struktur, hvortil afsættes 40 mia. euro, hvortil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til infrastrukturinvesteringer. Den nye facilitet erstatter de

nuværende TEN-programmer. Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte

”transitionsregioner”, som erstatter de nuværende indfasnings- og udfasningsregi-

oner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af

EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår

fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial

samhørighed fortsat er et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor

meget strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes ab-

sorptionskapacitet. Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anven-

des via Socialfonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstå-

ende regioner skal anvende 52 pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående

regioner primært skal anvende den resterende del af deres nationale struktur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og SMV’ernes

konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på

samhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne,

som skal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til

gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorien-

teret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at opstille betingelser,

som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af

støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af

midlerne i strukturfondene, som på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles

de lande, som har leveret de bedste resultater i udmøntningen af deres struktur-

fondspolitikker og bidrag til Europa 2020-målsætningerne.

Reglerne for national medfinansiering bør ifølge forslaget ændres, således at den

nationale medfinansieringssats sænkes for medlemsstater, som modtager finansiel

assistance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordnin-

ger og direkte landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsæt-

tes 383 mia. euro til budgetkategorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til mar-

kedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 90 mia. euro til landdi-

striktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte

gøres grøn (”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerba-

re tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-

tarstøttesats over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte

betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hek-

tarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90

pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proportional reduktion i støt-

ten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der lægges

også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på bag-

grund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske,

sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen

tilkendegiver endvidere i sin meddelelse, at man vil fremsætte forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken.

Meddelelsen indeholder også forslag om et endnu ikke nærmere konkretiseret loft

(”capping”)af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal

ifølge forslaget overføres til de nationale landdistriktskonvolutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 19 mia. euro til bud-

getkategori 3 (sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden

for retlige og indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og

asyl og intern sikkerhed. Hensigten er, at færre programmer i kombination med

simplificering af administrative procedurer kan bidrage til at strømline arbejdet

inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en betydelig ekstern di-

mension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i tilfælde af

nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesin-

strument, der har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimen-

sion under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til bud-

getkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om

end der foreslås etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt

fokus på vækstøkonomier til erstatning for det nuværende instrument for indu-

strialiserede lande.

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket. Der foreslås endvidere en styr-

kelse af civilbeskyttelsesinstrumentet med oprettelsen af en europæisk katastrofe-

responskapacitet gennem en frivillig pulje af medlemsstaternes civilbeskyttelses-

kapaciteter. Derudover foreslår Kommissionen at lancere et integreret før-

tiltrædelsesprogram, som skal udgøre den finansielle søjle i EU’s udvidelsesstrate-

gi. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til

implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås

yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (admi-

nistration). Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Eu-

ropaskolerne. Heraf fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensi-

oner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni udgiftsposter uden for den flerårige fi-

nansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,

fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global

klima- og biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede

forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens meddelelse om den flerårige finansielle ramme indeholder en

kort præsentation af Kommissionens forslag vedrørende indtægtssiden af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Elementerne heri er nærmere specifice-

ret i Kommissionens forslag vedrørende indtægtssiden. Der henvises til særskilt

grundnotat herom.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til

den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foresår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra

200 til 500 mio. euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Man lægger også

op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler fra tidligere budgetår under

Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastrukturfacilitet.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobi-

liseres udover loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af

EU’s BNI (svarende til 30 mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet

for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-

grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-

mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig

finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Eu-

ropa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev

truffet forud for offentliggørelsen af Kommissionens forslag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den

flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk

bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttel-

sesniveauet.

EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt

beslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye ind-

tægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel. Da der endnu ikke er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremsat konkrete forslag herom, kan konsekvenserne for det danske bruttobidrag

endnu ikke fastslås.

9. Høringer

Ikke relevant

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmarks negative særbehandling på

indtægtssiden bringes til ophør. Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på et

samlet set restriktivt budget, og at der sker en væsentlig modernisering af EU’s

budget gennem reelle omprioriteringer. Regeringen arbejder således for, at der

sker en relativ opprioritering af de mest vækst- og beskæftigelsesorienterede poli-

tikker (under den nuværende kategori 1A), samt en relativ opprioritering af de

vigtigste områder inden for retlige og indre anliggender samt eksterne relationer,

samtidig med at der sker en væsentlig reduktion i udgifterne til landbrugspolitik-

ken, samhørighedspolitikken og administration.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for

vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgifts-

niveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatte-

opkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra

dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender

et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-

beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i det Generelle Råd den 18. juli sit forslag

til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse. Det

forventes, at medlemsstaterne vil positionere sig med udgangspunkt i velkendte

synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet

Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli ved skriftlig forelæggelse.