Finansudvalget 2011-12
KOM (2011) 0500 Bilag 5
Offentligt
1095445_0001.png
Til Europaudvalget
Vedr. punkt 1 til Europaudvalgsmøde den 23. marts 2012
København 22.03.12
I forbindelse med drøftelsen af rådsmødet om almindelige anliggender den 26. marts 2012 vil Concord
Danmark gerne fremhæve følgende bemærkninger til dagsordenens første punkt om EU’s Flerårige
Finansielle Ramme 2014-20:
Concord Danmark finder det meget positivt, at EU-kommissionen foreslår en stigning i EU’s udenrigs-
politiske budget (udgiftsområde 4) fra 5,7 % til 6,8 % af de samlede forpligtigelser under den flerårige
finansielle ramme. Særligt stigningen i Instrumentet for Udviklingssamarbejde på 17 %
1
er helt afgørende.
EU er verdens største bistandsdonor og derfor også en central politisk aktør i dialogen om globalt
udviklingssamarbejde. Men i lyset af de mange nye donorer er og EU's forsatte rolle som en
udviklingspolitisk aktør og fortaler for verdens fattigste, er en markant stigning i udgiftsområde 4 og
herunder Instrumentet for Udviklingssamarbejde en nogle af de vigtigste prioriteter i budgetrammen.
Concord Danmark opfordrer derfor Danmark til at støtte EU-Kommissionens forslag og arbejde aktivt for
at EU-kommissionens foreslåede stigning til udgiftsområde 4 gennemføres.
Concord Danmark finder det dog utilstrækkeligt hvis EU's udviklingsbistand alene skal opfylde målet om
fattigdomsudryddelse. Derfor må det sikres at EU’s og medlemsstaternes politikker på andre områder,
herunder handel, klima, energi, landbrug, skat, sikkerhed og udenrigspolitik, støtter op om og som
minimum ikke skader – EU’s bestræbelser på at udrydde fattigdom og fremme en bæredygtig udvikling i
partnerlandene, som det fremgår af Lissabontraktatens artikel 208.
Concord Danmark anbefaler derfor, at Lissabontraktatens artikel 208 eksplicit fremhæves i den
kommende Flerårige Finansielle Ramme for at sikre, at EU forpligtes til en koordineret og konsekvent
brug af alle værktøjer, politikker og ressourcer til at understøtte målet om fattigdomsudryddelse.
Endelig er Concord Danmark bekymret for, at den nye budgetramme bliver anvendt til at lave
differentierede partnerskaber baseret udelukket på økonomiske vurderinger, og dermed kraftige
reduktioner i udviklingsbistanden til middelindkomstlande, hvor 75 % af verdens fattigste lever.
Concord Danmark anbefaler derfor, at EU udvikler en mere holistisk tilgang til differentierede
partnerskaber, hvor der tages hensyn til andre faktorer end landenes vækstrater og BNI, f.eks. Human
Development Index, ulighedsstatistikker, sociale sikkerhedsnet og beskyttelse af menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Morten Emil Hansen
1
http://ec.europa.eu/europeaid/how/finance/documents/prop_reg_instrument_dev_coop_en.pdf
Concord Danmark , Fælledvej 12, Global Platform, 4, th..
2200 København N. Tlf. +45 61704972.
www.concorddanmark.dk