Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
KOM (2011) 0627 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/KLE/DEP/2.3
Sagsnr.: 11873
Den 8. november 2011
MMJ/PHOF/TEBI/CABS
FVM 951
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL)
KOM(2011) 627
Resumé
Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling
af landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet
styring af støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus
på målsætningerne om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i
overensstemmelse med Europa 2020 strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s
fonde (strukturfondene, landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af
innovation, et nyt netværk for det Europæiske Innovations Partnerskab for
landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I, som medfører
behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samt bedre
målretning af betalingerne til områder med naturbetingede ulemper, også kaldet LFA (Less
Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nye
produkter og processer, til små landbrugere, til etablering af korte forsyningskæder, til unge
landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde
støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til
risikostyring i landbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler
mellem medlemsstater for perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig
foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som
kan øges for visse projekter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er
modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og
Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Nærhedsprincippet
De forventede forslag er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november
2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at
den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager
hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem
medlemsstaterne.
Rammer for den fremtidige landdistriktspolitik
Forslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af
landdistrikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere
landdistriktspolitikken i forhold til Europa-2020 strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst. Det nuværende aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL
midler pr. akse videreføres ikke. Dog fastholdes et krav om, at minimum 25 % af ELFUL
midlerne skal anvendes til klima-, miljø- og naturindsatser i landbruget, ligesom 5 % skal
afsættes til LEADER. Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat
1) at forbedre landbrugets konkurrenceevne,
2) bæredygtig forvaltning af natur ressourcerne samt
3) fremme en balanceret territoriel udvikling af landdistrikterne.
Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem
programaktiviteterne skal bidrage til opfyldelse af Europa-2020 strategien. Disse prioriteter er
1) videnoverførsel,
2) konkurrenceevne og bedriftslevedygtighed,
3) fødevarekædeorganisering og risikoforvaltning,
4) beskyttelse af økosystemer,
5) lav-kulstof økonomi og ressourceeffektivitet samt
6) jobskabelse og landdistriktsudvikling.
Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og
dæmpe klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være
obligatoriske i alle programmer.
Samordning mellem EU's fonde
Der stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond).
Forslaget skal således ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
generelle rammebestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk
rammedokument suppleret af nationale partnerskabskontrakter, milepæle og en resultatreserve
skal fastlægge fælles målsætninger for de nationale indsatser under alle fem fonde, herunder
landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fælles regler om finansiel styring,
overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finansielle instrumenter,
teknisk bistand og LEADER indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrupper. De fælles
regler skal føre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem.
Innovation og samarbejde
Innovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af
samarbejde om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter,
som vedrører innovation (viden overførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der
bliver mulighed for højere tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations
Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulighed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling
af nye produkter og processer i landbruget udbygges med nye støttemuligheder og med en
mulighed for kombination med støtte under andre EU fonde. Der åbnes herunder for støtte til
samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle aktører, hvis projektet vedrører
udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til samarbejde mellem små og
mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet af Traktatens
bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.
Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og II
Der indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed
medlemsstaterne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte
støtte under søjle I til anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I
til søjle II, vil kræve national medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel
påvirker ikke de private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle
II. Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den
direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan
betales for tiltag, der går ud over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Støtteprogrammer
under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme type støtte
under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.
Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede ulemper (LFA) vil med
forslaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal
kunne fastlægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af
delegerede retsakter.
Områder med naturbetingede ulemper (LFA)
Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug
videreføres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:
1) bjergområder med stærkt begrænsede muligheder for landbrug,
2) områder med væsentlige naturbetingede ulemper for landbruget, og
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) områder med særlige ulemper for landbruget, og hvor landbruget bør bevares for at
bevare miljø, natur, turisme eller at beskytte kysten.
Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med væsentlige naturbetingede ulemper
for landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske
parametre defineret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller
landbrugsøkonomiske parametre.
Udvidet støtte til små landbrugere, unge landbrugere og små virksomheder
Forslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landmænd, små landbrug og små og
mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til
opstart af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres
underprogrammer med indsatser for små landbrug og for sikring af korte forsyningskæder for
fødevarer, som i begrundede tilfælde kan indebære 10 % point højere støttesatser, og
underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i bjergområder, som kan
omfatte 20 % point højere støttesatser til investeringsudgifter.
Nye foranstaltninger
Der er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug
og skovbrug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til
producentorganisationer under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til
risikostyring i landbruget (indkomststabilisering). Dette kan komplementere
risikostyringsværktøjerne under markedsordningen. Risikostyringsinstrumenter vedrører
støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af sygdomme eller klimatiske
hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensationsordning for
generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endelig indføres en særlig økologiartikel og
artiklen til miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimavenligt landbrug.
Udgåede foranstaltninger
Den nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor
miljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre og plantesundhed, dyrevelfærd bortfalder. (Der
vil dog
stadig kunne ydes støtte til dyrevelfærdstiltag, der er mere vidtgående end de relevante
obligatoriske normer.)
Endvidere
ophører muligheden for betaling af pension til landmænd,
som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Endelig bemærkes det, at der i
ordningen for støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes
kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst.
Forenkling af forvaltningen
Forslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen,
at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen,
netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle
II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning
og evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finansielle bestemmelser
Der lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver
enkelt medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-
målsætningerne for landdistriktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige
budgetfordeling). 0,25 % af budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil
som hidtil være muligt for medlemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.
Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle
foranstaltninger på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner.
Tidligere har miljøforanstaltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en
række undtagelser hertil, herunder at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter
vedrørende formidling af viden og information, vedrørende etablering af
producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling af nye produkter i
fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering for projekter
med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler overført fra
søjle I fra anvendelsen af støttelofter.
Støttesatser
De maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværende
landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af
støttemodtager. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes,
såfremt disse afholdes af yngre jordbrugere, hvis der er tale om kollektive investeringer og
integrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede
ulemper (LFA), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations
Partnerskab. Tilsvarende kan støtteprocenten forøges for investeringsudgifter til forarbejdning
og markedsføring, hvis projektet er et samarbejdsprojekt med relation til forskellige EU-
finansieringskilder.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020
ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative
konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og
beskyttelsesniveauet. Kommissionen lægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarende
til 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på landdistriktspolitikken over perioden 2014-2020.
Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler 2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks
betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. € svarende til ca. 13,4 mia. kr.
over perioden 2014-2020.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1038116_0006.png
Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national
medfinansiering af det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først
opgøres, når den danske budgetandel er kendt.
De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om national
medfinansiering i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag.
Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med
Kommissionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen
mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten,
kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at
den økonomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt
andet blev balancen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser
miljø og natur, fremhævet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal
gøres mere økonomisk rationelt for den enkelte landmand, således at der var et incitament til
at deltage i miljøordningerne. Endvidere bør det være muligt at yde engangsbetalinger,
såfremt der sker permanente indskrænkninger af råderetten af hensyn til miljø og natur.
Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende
bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling,
som man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte
erhvervet i at nå målsætninger på natur- og miljøområdet.
Engangskompensation
Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde
engangskompensation ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er
relevant både ved frivillige miljø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske
indgreb i forbindelse med implementering af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er
afgørende, at der kan gives engangskompensation, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at
sikre varige naturområder og miljøindsatser.
Incitamentsbetaling
Der er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at
medregne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke
direkte knyttet til dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget
maksimalt udgøre 20 % ved individuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter.
Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver muligt, at kompensation for
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der eksempelvis ved
afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relateret til
gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle
udgifter, han har.
Naturpleje
Der er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis
det skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem
betingelserne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet
til natur og biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de
samme muligheder for at yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større
fleksibilitet for medlemsstaterne, som skal have større frihed til at anvende
landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst fastsættelse af tilskudssatser og
kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det afgørende, at der bliver
bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fra
landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.
Tilskud til eget arbejde
Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en
driftsform. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget
arbejde (for eksempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for
retningslinjer for, hvordan landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor
grænsen går mellem miljø- og klimavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan
driften være og fortsat være landbrug). I forslaget fremgår ligesom i den gældende
landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstaltninger skal foregå på
landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle relevante
arealer.
Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringer
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring
af samfundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige
fødevareproduktion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og
affaldsprodukter fra samfundet. Biogasanlæggene producerer energi og gødning ud fra
primært husdyrgødning og affald samt afgrøder, herunder specielt biomasse fra pleje af
naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmiljøarealer og biomasse fra
økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdistriktsprogrammet
skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en række
forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion
af biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.
Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterne
Ved fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3
% af ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afspejler langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og
fødevareproduktioner med fortsat behov for udvikling af en produktion, der foregår under
hensyntagen til natur, miljø og dyrevelfærd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s
samlede landbrugsproduktion – det alene er i stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af
landdistriktsmidlerne.
Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer
store muligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås.
Landdistriktspolitikken spiller en vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen,
og den kommende landdistriktsforordning skal give gode muligheder for en et
konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.
En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv
begrunder, hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler
til at nå målsætninger relateret til erhvervet.
Fælles strategisk ramme for EU’s fonde
Landbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges
koordineret, men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af
forslaget, at den fælles strategiske ramme vil bidrage til reducerede administrative
omkostninger og gøre det mere enkelt både for forvaltningsmyndigheden og for ansøger.
Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fondenes succes, at denne hensigt
aktualiseres.
Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5
Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at
der skal være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille
markedsorientering, landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering.
Endelig er nævnt facilitering af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal
fremgå tydeligere, at det er en prioritet at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de
mest udviklede og effektive. Fortsat udvikling også af de landbrug, der klarer sig godt nu er
en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurrencedygtig i forhold til tredjelande.
Markedsføring og informationsaktiviteter
Det er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og
informationsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til
markedsføring i forbindelse med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af
økonomien i lokalområder. Landbrug & Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at
støtte markedsførings- og informationsaktiviteter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør
overføres til den nye forordning. Muligheden er ikke mindst vigtig for at fremme afsætningen
af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage til en afsætningsstyret udvidelse af
den økologiske produktion.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 18 Investeringsstøtte
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor
slutproduktet ikke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten
ikke skal begrænses til mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere”
for udviklingen og derfor ikke bør udelukkes fra at modtage støtte.
Artikel 22 Tematiske underprogrammer
Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave
tematiske underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis
medlemsstaten identificerer et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være
muligt at lave et særligt program med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan
godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå målsætningerne for landdistriktspolitikken og de
opstillede prioriteter.
Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder
Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt
landbrugsindkomst. Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug
& Fødevarer mener, at det også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere
landmænd for tabt landbrugsindkomst i forbindelse med skovrejsning.
Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug
Forslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige
tilfælde af længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.
Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt
transaktionsomkostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter.
Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til
aftalernes varighed, ligesom det skal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en
aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor tilbagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige
tilsagnsperiode, skal undgås.
For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt
afgørende, at tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke
være direkte relateret til den konkrete aktivitet og dermed høre under
transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor
stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktionsomkostninger, øges væsentligt. Det
skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlemsstaterne skal gives mulighed
for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for foranstaltninger af varig
karakter.
Artikel 30 Økologisk jordbrug
Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne
efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser
for eventuelle tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nye tilsagnsperioder og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er
muligt at opnå selvstændige 1-årige tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug &
Fødevarer, at det bør det være muligt for landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende
aftale efter den første periode frem for 1-årige forlængelser.
Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalinger
Artiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og
Vandrammedirektiverne. Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for
påtvungne udgifter og tabt indkomst. Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives
mulighed for, at der kan udbetales engangserstatninger, da der i de fleste tilfælde vil være tale
om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bilag 1 vurderes at være
utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.
Artikel 34 Dyrevelfærd
Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det
bør være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange
tilfælde vil være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af
aftaler.
Artikel 37 Risikostyring
Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et
velfungerende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye
instrumenter, der sikrer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici.
Landbrug & Fødevarer lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og
risikohåndteringsværktøjer ikke ske på bekostning af eksisterende markedsordninger. I
relation til forsikringsordninger og gensidige fonde lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt
på, at der skabes transparente ordninger og ensartet implementeringen i alle lande for at undgå
konkurrenceforvridning.
Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et
væsentligt skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering
af EU’s landbrugspolitik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der
bør – såfremt sådanne ordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder
”dobbeltkompensation” sted. Afslutningsvist er det centralt at sikre, at et
indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med reglerne i WTO.
Art. 68 Støtteberettigede udgifter
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (art. 68,
stk. 3). Dog kan der ifølge art. 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle
rammebestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers
bidrag i form af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt
at yde 100 % tilskud til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse
med natur- og miljøprojekter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kan tilsagnshavers eget arbejde ikke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af
udgifter, skal arbejdet udføres af en entreprenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette
er væsentligt dyrere og mere administrativt tungt end at betale tilsagnshaver for at udføre
arbejdet.
Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central
finansieringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser
på natur- og miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den
mest cost-effektive måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje
med andre mere traditionelle landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der
kan ydes 100 % tilskud til tilsagnshavers eget arbejde.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner
forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og
modvirker klimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes
muligheder for at vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø
og økologi styrkes. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens
reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.
Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at
landdistriktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø, klima og vækst.
Landdistriktsprogrammet skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge
af vandrammedirektivet, habitatdirektiverne samt kommende forpligtelser på klima- og
miljøområdet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at det bliver muligt, at yde støtte til
initiativer, der skal fremme dyrevelfærd.
Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes
arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og
for at der ikke samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan
til landbrugssektoren. Regeringen arbejder endvidere for, at arbejder for, at den generelle
nationale medfinansieringssats ikke øges for miljø, natur, klima og økologi.
Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag I
ændres, så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støtte
landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet
som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21.
oktober 2011 viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen af
medlemsstaterne, hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken, særligt
forslaget om direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ændring af den fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget. Der
var blandede reaktioner til forslaget om den fælles strategiske ramme indeholdende alle
strukturfondene, idet man påpegede den øgede bureaukratisering. Forslaget om muligheden
for indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blev støttet af en del medlemsstater,
men samtidig afvist af andre. Generelt var der ønske om, at landdistriktspolitikken skulle
anvendes til at støtte miljø og klimatiltag i landbruget, men visse medlemsstater pointerede
også behovet for at kunne anvende midlerne under søjle II til at fremme vækst.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6.
oktober 2011.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
12