9. maj 2014
Input til møde i Europaudvalget den 15. maj 2014
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3315 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2014
Vedrørende punkt 2. Udmøntning af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring
I dag, to år efter vedtagelsen af rådskonklusioner på EU’s nye strategi for udviklingssamarbejde ‘En
dagsorden for forandring’ under det danske EU-formandsskab, kan vi i stigende grad se de
forandringer i EU’s arbejde på området, som strategien har skabt.
Ét område hvor ’En dagsorden for forandring’ udstak en ny retning og hvor der umiddelbart er taget
gode initiativer til at følge op på strategiens overordnede hensigtsformuleringer er EU’s samarbejde
med lokale civilsamfund i udviklingslande. Strategimeddelelsen blev offentliggjort i efteråret 2011 og
er derfor blevet til i en global kontekst, der i høj grad var præget af de store politiske og sociale
omvæltninger under det Arabiske Forår. Både i 2011 og i årene op til blev EU ofte kritiseret for ikke at
have en strategisk og struktureret tilgang til de lokale civilsamfund i de lande hvor Unionen er til
stede.
Med EU’s nye civilsamfundsstrategi og senest udrulningen af arbejdet med nationale CSO-køreplaner
er der dog grund til at rose både EU, og herunder Danmarks engagement, for at have skabt grundlag
for et muligt markant løft af dette område. I første omgang vil det næste halve års tid give indikationer
på om der følges op på de gode initiativer, og her er det afgørende at både EU – lokalt og i Bruxelles –
samt medlemslandene og disses ambassader og repræsentationer gør en stærk og koordineret indsats
for at løfte opgaven. Vi henviser i øvrigt til Concords undersøgelse af første fase af den geografiske
programmering af EU’s bistand, der mundede ud i seks konkrete anbefalinger til inddragelse af
civilsamfundet i programmeringen af bistanden1.
De øgede ambitioner på området bør desuden afspejles i de fundingmodaliteter for
civilsamfundsorganisationer, der lægges frem i de relevante udviklingsinstrumenter og programmer
under DCI’en – EU’s instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Disse midler bør fortsat være
tilgængelige for både små og mindre civilsamfundsorganisationer.
Concord Danmark og NGO FORUM opfordrer derfor Danmark til fortsat at arbejde for at
samarbejdet med civilsamfund står centralt i EU’s udviklingssamarbejde, og at dette afspejles i
en strategisk og struktureret dialog med lokale civilsamfund, samt at EU’s fundingmodaliteter
for civilsamfundsorganisationer planlægges og administreres på en måde, der både er fleksibel
og tager hensyn til civilsamfundsorganisationernes forskellighed i størrelse og struktur.
1
Notatet ’EU
Delegations’ engagement with Civil Society Organisations on geographic programming 2014-2020’
kan findes på http://www.concordeurope.org/260-concord-s-reccomendations-for-eu-delegations-engagement-
with-cso-s