PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0665 Bilag 1
Offentligt

Notat

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting

Europe-faciliteten, KOM (2011) 665

1. Resumé:

1. december 2011

INT/AKJ

Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny infrastrukturfacilitet kaldet Con-

necting Europe Faciliteten, som skal finansiere infrastruktur på transport-,

energi og IKT området i perioden 2014-20. Faciliteten er en del af den flerårige

finansielle ramme for 2014-20, og forordningens vedtagelse afhænger derfor af

vedtagelsen af den samlede flerårige finansielle ramme. Faciliteten hænger tæt

sammen med de sektorspecifikke retningslinjer på transport-, energi- og IKT-

området, som fastlægger hvordan tildelingen af midler til infrastrukturprojekter

skal prioriteres indenfor de tre områder

2. Baggrund

Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober

2011. Dansk sprogversion forelå den 4. november 2011.

Connecting Europe Faciliteten (CEF) er en videreførelse og udvidelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om gene-

relle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske trans-

port- og energinet (TEN-finansforordningen). Vedtagelse af forordningen inde-

bærer derfor en ophævelse af 680/2007 (EF).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). Det generelle retlige grundlag for de transeuropæiske net

findes i afsnit XVI, artikel 170-172 i TEUF. Forslaget vedtages efter almindelig

lovgivningsprocedure og med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Connecting Europe-faciliteten har til formål at finansiere projekter, der kan udfyl-

de hullerne i Europas energi-, transport- og IKT-infrastruktur, og som ikke ellers

ville bliver finansieret af markedet. Ifølge Kommissionen skal Connecting Euro-

pe-faciliteten fokusere på intelligente, bæredygtige og fuldt sammenkoblede trans-

port-, energi- og telekommunikationsnet samt øvrige digitale tjenester og under-

støtter dermed det indre marked samt Europas konkurrenceevne. Midlerne skal

ifølge Kommissionen også bidrage til fremadrettet at gøre Europas økonomi

grønnere ved på tværs at fremme EU’s 2020-mål på energi- og klimaområdet,

herunder mere miljø- og klimavenlige transportformer, højhastighedsbredbånd og

fremme af vedvarende energi i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Investeringer i energiinfrastruktur har desuden til formål at fremme integrationen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 17

på det indre marked i energisektoren, mindske EU's energiafhængighed og øge

forsyningssikkerheden.

Infrastrukturlovgivningen er endvidere et af de 12 nøgleinitaitiver i Akten for Det

Indre Marked, hvor det fremgår, at infrastrukturlovningen skal medvirke til at identi-

ficere og udrulle strategiske projekter af europæisk betydning samt sik-

re sammenhæng i den europæiske infrastruktur.

Det bemærkes, at der i dag finansieres infrastruktur af forskellige midler på EU-

niveau, herunder TEN og samhørighedsmidler. TEN administreres ligesom de

kommende CEF-midler fra centralt hold, mens samhørighedsmidlerne admini-

streres decentralt af medlemsstaterne.

CEF består dels af nærværende forslag, der regulerer hvor mange midler, der er til

rådighed, og hvordan de fordeles mellem sektorer og inden for sektorer, og dels

tre sektorspecifikke guidelines, der fastlægger, hvordan tildelingen af midler til in-

frastrukturprojekter skal prioriteres indenfor de tre områder. Udvælgelse af pro-

jekter, der opnår støtte, varetages af et centralt EU-agentur på baggrund af ansøg-

ningsrunder.

Kommissionen foreslår at åbne mulighed for brug af innovative finansieringsin-

strumenter som f.eks. garantier og projektobligationer for at mobilisere private in-

vesteringer. Anvendelsen af disse reguleres i finansforordningen.

Det bemærkes, at Kommissionen har foreslået, at der afsættes i alt 40 mia. euro,

svarende til ca. 300 mia. kr. i perioden 2014-20, hvoraf 21,7 mia. euro (ca. 163

mia. kr.) afsættes til transportinfrastruktur, 9,1 mia. euro (ca. 68 mia. kr.) afsættes

til energiinfrastruktur og 9,2 mia. euro (ca. 69 mia. kr.) afsættes til IKT-

infrastruktur. Det bemærkes, at der er tale om en stigning på 226 pct. i forhold til

midler afsat til infrastruktur i 2007-13. Hertil kommer 10 mia. euro (ca. 75 mia.

kr.) fra samhørighedsmidlerne afsat til transportprojekter i samhørighedslandene.

Det bemærkes, at den endelige beløbsramme fastsættes som del af de afsluttende

forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2014-20, hvorfor det endeli-

ge beløb og fordelingen mellem sektorer kan ændre sig. De tre sektorer er nærme-

re beskrevet nedenfor.

Transportinfrastruktur

Skabelsen af transeuropæiske transportnet har været en EU-prioritet siden det in-

dre markeds ikrafttrædelse, og har haft til formål at sikre den fri bevægelighed for

varer og arbejdskraft i praksis. Der foreslås afsat 21,7 mia. euro til at få opgraderet

og grønnet Europas transportnet, anlagt de manglende forbindelser og fjernet fla-

skehalse. Hertil kommer 10 mia. euro fra samhørighedsmidlerne afsat til trans-

portprojekter i samhørighedslandene. Formålet er at forbedre forbindelserne mel-

lem de forskellige dele af EU for at gøre det lettere for forskellige lande at handle

med hinanden og lette trafikken mellem dem. Det bemærkes, at transportinfra-

struktur på EU-niveau i dag og fremover, vil kunne finansieres af forskellige kil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 17

der, herunder CEF, samhørighedsmidler i de mindre velhavende regioner samt de

nævnte innovative finansieringsinstrumenter.

Transportafsnittet indeholder en bestemmelse om, at tilskudsfinansiering til pro-

jekter med påviselige indtægtskilder fra brugerbetaling skal primært stå til rådighed

for projektforberedelsen og navnlig vurderingen af det offentlig-private partner-

skab.

Energiinfrastruktur

I Kommissionens forslag er der afsat 9,1 mia. euro til transeuropæiske infrastruk-

turer, der kan hjælpe med til at opfylde EU 2020-målene på energi- og klimaom-

rådet og fjerne finansielle huller og flaskehalse. Fokus er på udbygning og bedre

sammenkobling af el- og gasnettene i Europa, med det formål at sikre forbedring

af det indre marked i energisektoren, øget forsyningssikkerhed og bæredygtig ud-

vikling, bl.a. i kraft af bedre muligheder for at integrere stigende mængder af ved-

varende energi i elnettet på en samfundsmæssig omkostningseffektiv måde overalt

i EU. Det bemærkes, at energiinfrastruktur i dag og fremover, vil kunne finansie-

res af forskellige kilder, herunder CEF og samhørighedsmidler i de mindre velha-

vende regioner.

IKT- infrastruktur

I Kommissionens forslag er der afsat 9,2 mia. euro til investeringer i hurtige og

meget hurtige bredbåndsnet og digitale tjenester, der kan hjælpe med til at opfylde

EU 2020-målene på bredbåndsområdet, manglende kapitaltilførsel i lyset af den

finansielle økonomiske krise og flaskehalse, affødt af markedsfejl. Formålet er at

understøtte udviklingen af det indre marked, herunder det digitale indre marked,

samt Europas langsigtede konkurrenceevne.

I den Digitale Dagsorden for Europa er målet for 2020, at alle skal have bred-

båndsadgang med mindst 30 Mbps, og mindst 50 % af alle husstande med over

100 Mbps. Der vil både kunne ydes investeringshjælp i form af projektobligatio-

ner, idet projektobligationer vurderes mindre indgribende i markedsmekanismer-

ne, og egentlig støtte, som tilmed vil kunne suppleres med samhørighedsmidler,

afhængig af det enkelte projekt. Det bemærkes, at bredbåndsinfrastruktur i dag og

fremover på EU-niveau, vil kunne finansieres af forskellige kilder, herunder CEF

og strukturfondsmidler i de mindre velhavende regioner. Det bemærkes at bred-

båndsinfrastruktur ikke i dag kan finansieres via TEN.

Inden for digitale tjenester foreslår Kommissionen at der afsættes midler til at yde

tilskud til etablering af de infrastrukturer, der er nødvendige for at kunne indføre

paneuropæiske tjenester til f.eks. e-signatur/e-ID, adgang til offentlige data, elek-

troniske udbud, elektroniske sygejournaler, Europeana, eJustice og opbygning af

kritiske infrastrukturer (sikkerhedsaspektet), beskyttelse af børn på internettet

samt kunderelaterede tjenester. Projektmidlerne skal således bruges til at fremme

interoperabilitet på tværs af offentlige, nationale systemer, så de kan bruges på eu-

ropæisk plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 17

De nærmere bestemmelser for de tre områder fastlægges i de sektorspecifikke

guidelines (KOM(2011) 650/2 fsva. transport (TEN-T), KOM (2011) 658 fsva.

energi samt KOM(2011) 657/3 fsva. IKT). Hertil kommer, at der lægges op til

anvendelse af innovative finansielle instrumenter. Disse reguleres i finansforord-

ningen, KOM(2010) 815.

4. Europa- Parlamentets Udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i sine indledende bemærkninger til forslaget følgende om

nærhedsprincippet:

”Da medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde målsætningerne for det

tiltag, der skal iværksættes, og især den samordnede udvikling og finansiering af de

transeuropæiske net, og da disse målsætninger derfor i kraft af nødvendigheden af

at samordne dem bedre kan opfyldes på EU-plan, kan Unionen vedtage foran-

staltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i

EU-traktaten. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte ar-

tikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse

mål”.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet artikel

171 i TEUF fastslår, at Union kan støtte projekter af fælles interesse, der støttes af

medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er

omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller ren-

tegodtgørelser.

6. Gældende dansk ret

Forslaget kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser af

forslaget

Forslaget er en del af den flerårige finansielle ramme, som fastlægger loftet for

EU's udgifter i perioden 2014-20. Forslaget har dermed statsfinansielle konse-

kvenser, idet det samlede udgiftsniveau for 2014-20 har direkte betydning for

størrelsen af de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag. De 40 mia.

euro, der er afsat i Kommissionens forslag vil, med den eksisterende EU budget-

finansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag på i størrelsesordenen 6 mia. kr.

Der er ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at fastslå de samfundsøko-

nomiske konsekvenser af forslaget. Forslaget må forventes at få administrative

konsekvenser for medlemslandene i forbindelse med ansøgningsprocessen samt

krav om afrapportering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 17

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport den 19. oktober

2011 med høringsfrist den 9. november 2011, i EU-specialudvalget for IT- og te-

lekommunikation d. 19. oktober 2011med frist d. 2. november 2011 og i EU-

specialudvalget for Klima- og Energipolitik d. 19. oktober 2011.

Følgende organisationer har afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

Velfungerende grænseoverskridende infrastruktur er en forudsætning for europæ-

isk konkurrenceevne. EU’s budget kan løfte investering i grænseoverskridende in-

frastruktur, som uden EU’s midler ikke ville blive realiseret. Det gælder inden for

såvel transport og energi som IKT. DI hilser derfor forslagets budgetmæssige op-

prioritering af europæisk infrastruktur igennem ’Connecting Europe Facility’ vel-

kommen.

DI ser positivt på forslagets sigte om at forenkle og skabe gennemsigtighed i allo-

keringen af midler, ikke mindst i forhold til at skabe en sammenhængende ramme

for tildelingen af midler på tværs af de tre sektorer. I lyset af infrastrukturs betyd-

ning for økonomisk vækst beklager DI, at der ’kun’ er afsat godt 4 pct. af det sam-

lede EU budget, svarende til 40 mia. euro, til investeringer i infrastruktur gennem

’Connecting Europe Facility’.

EU-Kommissionens egne tal viser, at det frem mod 2020 skal investeres 500 mia.

euro for på tilfredsstillende vis at udbygge den europæiske transportinfrastruktur i

overensstemmelse med ønsket om et sammenhængende indre marked. EU-

Kommissionens energiinfrastrukturpakke fra november 2010 peger endvidere på,

at der frem mod 2020 skal investeres i størrelsesordenen 200 mia. euro i energiin-

frastruktur, for at EU kan leve op til sine energi- og klimamålsætninger. Endeligt

fastslår EU-Kommissionen, at der skal investeres omkring 270 mia. euro for at re-

alisere målsætningen om hurtig bredbåndsforbindelse til alle borgere og virksom-

heder i Europa.

Selv om hovedparten af finansieringen skal løftes af medlemslandene, vidner inve-

steringsbehovet inden for transport, energi og IKT om, at ’Connecting Europe

Facility’ med den foreslåede størrelse på 40 mia. euro langt fra alene er tilstrække-

lig til at sikre EU2020 strategiens målsætninger om et mobilt, ressourceeffektivt

og innovativt Europa. Et tæt offentligt privat partnerskab er derfor en nødven-

dighed for at løfte investeringsbehovet. I forlængelse heraf ser DI positivt på for-

slaget om at gøre større brug af innovative finansieringsredskaber i forbindelse

med større infrastrukturprojekter, f.eks. ved hjælp af udlån gennem den Europæi-

ske Investeringsbank.

I forhold til udstedelse af såkaldte projektobligationer finder DI det vigtigt, at der

udvises forsigtighed, således at ’budgetgarantier’ forbeholdes projekter, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 17

grundig analyse viser, at projekterne er rentable fra såvel et finansielt som et sam-

funds-økonomisk perspektiv.

DI understreger endvidere vigtigheden af, at der altid foretages en samfundsøko-

nomisk vurdering og evaluering af de enkelte projekter, der skal modtage støtte

fra ’Connecting Europe Facility’, og at tildelingen baseres på hvilke projekter, der

bidrager mest til vækstdagsordenen. Desuden bør det være en grundpræmis, at

omkostninger til investeringer, der modtager støtte, fordeles mellem landene på en

måde, der både sikrer dansk og europæisk konkurrenceevne.

Særlige bemærkninger til TEN-T

Økonomisk vækst er betinget af varers og personers frie mobilitet. Det gælder hi-

storisk såvel som det gælder for genopretningen af europæiske økonomier. DI an-

ser af samme grund udviklingen af det transporteuropæiske netværk for transport,

som grundstenen for den grænseoverskridende mobilitet og derved som et bæ-

rende element for Europas fremtidige vækstmuligheder.

For danske virksomheder er arbejdskræftens frie bevægelighed og adgang til

transport af varer via velfungerende infrastruktur af væsentlig betydning for virk-

somhedernes konkurrencekraft. Særligt for eksporterende virksomheder er den

grænseoverskridende infrastruktur inden for EU, herunder specielt Danmarks in-

frastrukturelle forbindelse til vores nabolande, af afgørende betydning. I den nu-

værende flerårige finansielle ramme (2007-2013) er der afsat 8 mia. euro. EU-

kommissionen foreslog imidlertid i sin tid at afsætte 20 mia. til TEN-T. Det blev

efterfølgende beskåret dramatisk i Rådet. Fra dansk side bør der i rådsforhandlin-

gerne insisteres på, at beløbet på 21.7 mia. euro til transportinfrastruktur, som

EU-Kommissionen har foreslået, som minimum fastholdes.

Særlige bemærkninger til TEN-E

Grundlæggende er det DI’s holdning, at investeringer i energiinfrastruktur så vidt

muligt skal være drevet af kommercielle interesser. For energiinfrastruktur er der

imidlertid en række forhold, der betyder, at mange projekter af strategisk betyd-

ning for det indre marked for energi og for omstillingen af energisystemer ikke er

kommercielt levedygtige.

Hidtil, under TEN-E, har der i perioden 2007-2013 været afsat 155 mio. euro til

energiinfrastruktur. Med de godt 9,1 mia. euro, som foreslås afsat til energiinfra-

struktur i perioden 2014-2020 under ’Connecting Europe Facility’, er der tale om

en væsentlig – og hensigtsmæssig – opprioritering af energiinfrastrukturen, som

DI betragter som et strategisk vigtigt indsatsområde på EU niveau. Fra dansk side

bør der derfor stilles krav om, at de 9,1 mia. euro som minimum fastholdes.

Særlige bemærkninger til IKT

DI er enig i, at det er vigtigt at fremme den digitale infrastruktur i EU. Men DI er

ikke enig i prioriteringen af midler, som kommissionen lægger op til. Af de 9,2

mia. euro, der afsættes, foreslår kommissionen, at 7,1 mia. kr. bruges til infrastruk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 17

tur, mens kun en mindre del målrettes selve anvendelsen af bredbånd. I Nordeu-

ropa er udbygning af infrastruktur hovedsageligt markedsdrevet. I et dansk per-

spektiv er offentlig støtte til udbygning af digital infrastruktur derfor ikke den

mest hensigtsmæssige prioritering.

Investeringer i digital infrastruktur giver kun mening i det omfang, at det samtidig

lykkes at øge efterspørgslen på digitale tjenester. DI ser derfor gerne, at flere mid-

ler målrettes brug af offentlige digitale tjenester. Det kan være på velfærdsteknolo-

giområdet eller inden for uddannelse og andre e-government tjenester, hvor brug

af (3D-) billeder kan være med til at øge brugervenligheden, styrke den objektive

sagsbehandling samt fremme produktiviteten i den offentlige sektor. DI foretræk-

ker derfor en mere efterspørgselsdrevet udvikling frem for en ensidig støtte til at

udbygge infrastrukturen.

Dansk Energi

Dansk Energi har følgende bemærkninger:

Overordnet bemærk til Connecting Europe Facility (CEF)



Dansk Energi støtter op om Europa-Kommissionens udspil til en europæ-

isk investeringspulje (CEF) inden for de tre centrale infrastrukturer; ener-

gi, telekommunikation og transport.



Dansk Energi er samtidig enig med Kommissionen i, at der er klare syner-

gier mellem netop de tre omfattede infrastrukturer. Samspillet mellem

energi, telekommunikation og transport forventes således i årene frem-

over, at blive intensiveret. Blandt andet med udbredelsen af Smart Grid og

en mere grøn transportsektor i form af el-biler og intelligent trafikstyring.

Dansk Energi ser CEF som et fint værktøj til at få fremmet investeringer i

vital europæisk infrastruktur, og er positiv overfor, at CEF bygger på en

række finansielle instrumenter, som skal fremme den private investerings-

lyst.



Behovet for investeringer – i Europa og i Danmark



Dansk Energi er enig i, at der er behov for massive investeringer i opgra-

deringen af den digitale infrastruktur til ægte højhastighedsforbindelser,

som fjerner de flaskehalse, der i dag og fremover ellers vil hæmme den di-

gitale udvikling og reducerer muligheden for at realisere de samfundsøko-

nomiske og sociale gevinster, som et digitalt højhastighedsnetværk bibrin-

ger.



Dansk Energi er således positive overfor Kommissionens forslag om, at

dedikere 9,2 milliarder Euro (ca. 70 milliarder danske kroner) til området

for informations- og kommunikationsteknologi, hvoraf størstedelen -

mindst 7 milliarder Euro (ca. 50 milliarder danske kroner) - er øremærket

til digital infrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 17



Dansk Energi hæfter sig ved, at Kommissionen har beregnet et europæisk

investeringsbehov for op til 270 milliarder Euro (ca. 2000 milliarder dan-

ske kroner), i forhold til at få opgraderet den digitale infrastruktur til frem-

tidssikre højhastighedsforbindelser.

Dansk Energi deler samtidig Kommissionens bekymringer for, at investe-

ringslysten i telesektoren frem mod 2020 langt fra matcher de samfunds-

økonomiske og sociale gevinster som en opgradering af den digitale infra-

struktur medfører. Det være sig eksempelvis inden for sundheds-, under-

visnings- og elektricitetsområdet.

Kommissionen påpeger, at telesektoren blot vil investere 50 milliarder Eu-

ro (ca. 375 milliarder danske kroner) frem mod 2020, hvilket efterlader et

investeringshul på næsten 220 milliarder Euro (cirka 1625 milliarder dan-

ske kroner). Dette europæiske investeringsproblem er tilsvarende gælden-

de for Danmark.

I en dansk kontekst er det Dansk Energis vurdering, at i alt mellem 30-35

milliarder danske kroner er nødvendige for at opgradere den digitale infra-

struktur i Danmark til højhastighedsforbindelser.

Dansk Energi bemærker, at de danske energiselskaber siden 2005 har in-

vesteret i og udrullet en ny digital infrastruktur, i form af fibernet, til priva-

te husstande, virksomheder og offentlige institutioner. Dermed bidrager

energiselskaberne som en væsentlig aktør i Danmark til at realisere Kom-

missionens mål om at få opgraderet den digitale infrastruktur fra det gamle

kobbernet til fremtidssikkert fibernet.



CEF som middel til at nå målet



Dansk Energi anser CEF som et oplagt værktøj til at få fremmet den pri-

vate investeringslyst i opgradering af den digitale infrastruktur i Danmark.

Dette gælder ikke mindst i områder hvor der opstår markedssvigt. Det vil

sige, hvor ingen bredbåndsaktører via markedskræfterne alene ser en øko-

nomisk rentabel interesse i at levere højhastighedsforbindelser.



CEF kan således være med til at sikre højhastighedsinfrastruktur i ellers

urentable områder, og dermed bidrage til skabelsen af højhastighedssam-

fundet og sikre en langt bredere udbredelse end ellers ville være tilfældet.

Så længe dette sker i fuld overensstemmelse med EU’s praksis og regler på

området.

Dansk Energi er positiv overfor, at CEF bygger på en række finansielle in-

strumenter, som skal fremme den private investeringslyst. Det være sig

egenkapitalinstrumenter, såsom investeringsfonde, med fokus på at skaffe

risikovillig kapital eller projektorienterede obligationer, udstedt af finan-

sielle institutioners egne ressourcer (kapital) med bidrag fra EU. I tillæg

hertil, er direkte tilskud.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 17



Dansk Energi hæfter sig derudover ved, at Kommissionen ikke frasiger

nogen områder for behov for finansielle instrumenter til at fremme udvik-

lingen. Hvad enten det drejer sig om landdistrikter, tyndtbefolkede områ-

der, forstæder eller tætbefolkede byer, finder Kommissionen finansielle in-

strumenter nødvendige for at fremme udviklingen. I tætbefolkede byer

nævner Kommissionen eksempelvis et lille incitament til at få udbredt ”fi-

ber til hjemmet”. I forhold til landdistrikterne nævner Kommissionen til-

skud som virkemiddel til at sikre dækningen.

Ifølge den danske regerings Landdistriktsredegørelse 2011, bor 13,2 pro-

cent af den danske befolkning i landdistrikter, hvilket svarer til ca. 730.000

danskere.

Dansk Energi ser CEF og de dertil knyttede finansielle instrumenter som

et middel til potentielt at være med til at fremrykke investeringer i højha-

stighedsinfrastruktur, og dermed sætte gang i væksten.



Varsomhed ved brug af CEF til støtte der styrker tidligere telemonopoler



Dansk Energi er imidlertid stærkt bekymret for, at de finansielle instru-

menter knyttet til CEF kan medvirke til at cementere tidligere telemono-

polers i forvejen stærke position på bredbåndsmarkedet.



Særligt udtalt er det i Danmark, hvor det tidligere telemonopol, TDC, sid-

der på over 60 % af markedet for bredbånd, hvilket er tæt på at europa-

mesterskabet i markedsdominans.

Dansk Energi mener således, at der skal tages særlige hensyn til konkur-

rencesituationen, når CEF-tilknyttede midler indgår i projekter med bred-

båndsaktører.

Det bør således ikke være hensigten med CEF, at styrke en i forvejen unik

stærk markedsposition hos enkelte tidligere telemonopoler.



Støttede områder under CEF – højhastighedsnet over 100 Mbit/s samt Smart Grid



Dansk Energi hæfter sig særligt ved, at Kommissionen i sin liste over prio-

riterede områder for CEF fremhæver støtte til projekter, som har til hen-

sigt at give husstande adgang til hastigheder på over 100 Mbit/s.



Dansk Energi bakker samtidig Kommissionens forslag op, om blandt an-

det at målrette støtte til projekter der udnytter synergier mellem højha-

stighedsbredbåndsnet og andre

forsyningsinfrastrukturer, navnlig dem, der vedrører Smart Grid.



Kommissionen fremhæver således, at udbredelsen af digitale netværk og

digitale tjenester kan bidrage til at reducere Europas CO2-udledning ved

at muliggøre energieffektive løsninger inden for en række sektorer på

tværs af økonomien.

Dansk Energi vil i den forbindelse bemærke, at energiforbruget ved fiber-

optiske netværk derudover er lavere end energiforbruget ved eksempelvis



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10 af 17

kobbernet og kabel-tv-net (coax). Dette er både blevet fremhævet af

Kommissionen selv samt af internationale studier, og således endnu et in-

citament til at opgradere den digitale infrastruktur.



Dansk Energi savner imidlertid at Kommissionen klart tager stilling til bå-

de behovet for hurtig downstream- og upstream-hastigheder. Begge dele

er fundamentalt sammenkoblet med overgangen fra at have passive bred-

båndsforbrugere (der blot downloader) til at have aktive medskabende

forbrugere online (der både downloader og uploader) der fremmer inno-

vationen. Eksempelvis afhænger udbredelsen af Cloud Computing og vi-

deobaseret to-vejskommunikation, af stabile højhastighedsnet, med høj

downstream- og upstream-hastigheder, kombineret med eksempelvis lav

latency.

Opfordring til regeringen



Dansk Energi skal slutteligt opfordre regeringen til allerede nu, at tage de

nødvendige skridt for at sikre, at Danmark fra den 1. januar 2014, hvor

CEF træder i kraft, er klar til at håndtere CEF-støttede projekter.



Dansk Energi skal i den forbindelse foreslå, at regeringen aktivt sikrer, at

danske aktører bistås med vejledning til CEF - på lige fod med alle andre

EU-medlemslande.

Vedrørende energiinfrastruktur

Dansk Energi hilser Kommissionens forslag om en investeringspulje til energiin-

frastruktur velkommen. Vi støtter op om Europa-Kommissionens udspil til en eu-

ropæisk investeringspulje – Connecting Europe Facility (CEF) – inden for de tre

centrale infrastrukturer; energi, telekommunikation og transport.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at der er klare synergier mellem netop

de tre omfattede infrastrukturer. Samspillet mellem energi, telekommunikation og

transport forventes således i årene fremover at blive intensiveret. Blandt andet

med udbredelsen af Smart Grid og en mere grøn transportsektor i form af elbiler.

Specifikke bemærkninger vedrørende energiinfrastruktur.

Dansk Energi hæfter sig ved, at Kommissionen har beregnet et europæisk investe-

ringsbehov for op til 200 milliarder Euro i energiinfrastruktur - herunder 140 mil-

liarder Euro til el-infrastruktur alene. Det er positivt, at der nu dedikeres betydeli-

ge beløb til energiinfrastruktur, således at de nødvendige investeringer fremrykkes

med markedet som central drivkraft.

Dansk Energi ser CEF som et fint værktøj til at få fremmet investeringer i euro-

pæiske transmissionsforbindelser, og er positiv overfor, at CEF bygger på en ræk-

ke finansielle instrumenter, som skal fremme den private investeringslyst.

Dansk Energi finder dog, at der med det stærke fokus på opnåelse af 20/20/20-

målene i den europæiske energipolitik samt energiinfrastrukturens centrale betyd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11 af 17

ning herfor, burde være en mere balanceret fordeling mellem midlerne tilgængelig

for transportinfrastruktur og midlerne tilgængelig for energiinfrastruktur.

I forordningsudkastet er der angivet et investeringsbehov for transport på 500

mia. Euro dvs. 2,5 gange investeringsbehovet for energi. Til sammenligning er den

allokerede EU-støtte til transport i forordningsudkastet 3,5 gange så stor som

støtten til energi (når midlerne fra Samhørighedsfonden inkluderes). For at afspej-

le forholdene mellem investeringsbehovene i hen-holdsvis transport- og energiin-

frastruktur foreslår Dansk Energi, at den danske regering arbej-der for, at støtten

til energiinfrastruktur øges, så forskellen i samlet støttepulje udtrykker forhol-det i

investeringsbehovet mellem transport og energi på 2,5.

Dansk Transport og Logistik

Dansk Transport og Logistik kan generelt tilslutte sig betydningen af at mobilisere

investeringer i infrastruktur, særligt for transport. Det hilses velkomment, at

Kommissionen udviser initiativ for at skaffe ekstra finansiering gennem et pilot-

forsøg med project bonds for nærmere at kunne vurdere betydningen af denne

form for finansiering for de fremtidige behov på infrastrukturområdet. Vi forud-

sætter dog, at fokus er på at fastholde en så billig finansiering som muligt og ikke

blot at finde alternativer til statsligt engagement. Endvidere forudsætter vi, at hele

øvelsen baseres på at undgå dobbelt betaling – dvs at betalingen ikke skal ende i

både vejafgifter og subsidierede lån/project bonds, som i sidste ende begge beta-

les af skatteyderne og virksomhederne. Dette vil i øvrigt være i overensstemmelse

med Kommissionen egen politik, der blandt andet understreger behovet for, at

f.eks. betalte vejafgifter føres tilbage i erhvervet.

Hvad angår forslaget om oprettelse af Netværksforbindelser i Europa støtter

Dansk Transport og Logistik som udgangspunkt forslaget, men kan ikke tilslutte

dig de angivne ”specific sectoral objectives” i art. 4. Faktisk betragter vi art.4 som

i modstrid med art. 3. Art. 3 taler generelt om behovet for korridorer, der er bæ-

redygtige, vækstskabende, skaber sammenhørighed, og fremme f.eks. energieffek-

tivitet. I art.4 defineres dette for transport snævert til alene at blive målt på læng-

den af de konventionelle og højhastighed jernbanenet.

Med den foreslåede tekst i art. 4,stk. a (ii) afskære EU sig fra at fremme vækst og

beskæftigelse gennem udvikling af en bæredygtig og vækstskabende godstransport

ad vej, som er et nødvendigt alternativ til jernbaner, når den tilstrækkelige kapaci-

tet og kvalitet ikke er tilstede og i særdeleshed vil kunne skabe samhørighed til re-

gioner og egne afskåret fra brugen af jernbaner. Hertil kommer, at EU i andre

sammenhæng konsekvent har talt om behovet for at transportformerne skal ar-

bejde sammen og supplere hinanden. Den foreslåede art. 4 synes også at være i

strid med dette overordnede mål.

DTL må derfor tage afstand fra teksten i art 4, stk. a (ii) og anmode om, at den

danske regering kun accepterer en tekst, der både er mere realistisk og tager hen-

syn til EU's behov for alle transportformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12 af 17

DTL skal dog samtidig hilse velkommen, at den foreslåede tekst i art. 10 åbner op

for etablering af sikre rastepladser som en modtager af støtte.

Afslutningsvis skal DTL tage forbehold for sine bemærkninger i lyset af de klare

relationer mellem alle forslag mv i denne sag. I særdeleshed skal DTL fremsætte

betragtningen, at prioriteter, hensigter og overordnede planer for udviklingen af

TEN-T har mere begrænset betydning ifald EU ikke vil kunne enes om den øgede

bevilling til investering i TEN, som foreslået af Kommissionen.

Sund og Bælt

Sund & Bælt hilser Kommissionens forslag til budget for denne facilitet velkom-

men. Der er for transportdelens vedkommende tale om mere end en fordobling af

bevillingen i forhold til den indeværende periode for de finansielle perspektiver,

hvilket i sig selv vil betyde bedre muligheder for støtte til danske infrastrukturpro-

jekter, herunder Femern Bælt.

Sund & Bælt hilser det ligeledes velkommen, at de maksimale støtteprocenter til

anlægsarbejder hæves, herunder for grænseoverskridende projekter.

Kommissionens forslag, som det nu foreligger, indebærer imidlertid en risiko for,

at støtten til især kyst-kyst delen af Femern Bælt projektet bliver mindre end for-

ventet. Det skyldes, at det af artikel 7, stk. 2., fremgår, at tilskud til projekter med

væsentlige indtægter fra brugerbetaling primært skal gå til projektforberedelse m.v.

Dermed risikeres, at støtten til anlægsomkostningerne bortfalder, eller evt. kun

kommer til at omfatte jernbanedelen. Det vil være af afgørende betydning for

Femern Bælt projektets økonomi, at der kan opnås et stort beløb i støtte fra

TEN-T bevillingen. I den forbindelse kan nævnes, at Kommissionen i den inde-

værende periode for de finansielle perspektiver støtter kyst-kyst delen med 50 pct.

af omkostningerne til forstudier og ca. 24 pct. til anlægsarbejder.

I det konsoliderede anlægsoverslag fra Femern A/S godkendt af bestyrelsen i au-

gust 2011 er indregnet forventet EU støtte på mellem 4,8 mia. kr. og 8,8 mia. kr.

ved en støtteprocent på henholdsvis 10 og 20 pct.

I forbindelse med vedtagelsen af projekteringsloven blev det lagt til grund, at pro-

jektet ville kunne opnå 50 pct. i støtte til projekteringsomkostninger og 10 pct. i

anlægsomkostninger. Hvis man lægger de forudsætninger til grund, indebærer det,

at en tunnelforbindelse vil kunne opnå 4,8 mia. kr. i EU-støtte.

Det har dog vist sig, at støtten til Femern Bælt-projektet i indeværende støtteperi-

ode (2007-2013) har været væsentligt højere, idet projektet er tildelt 50 pct. støtte

til projekteringsomkostningerne og ca. 24 pct. støtte til anlægsomkostningerne.

Der er derfor en mulighed for, at selskabet også i den følgende støtteperiode vil

kunne opnå en højere støtte til anlægsomkostninger end tidligere forudsat. Hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13 af 17

man lægger til grund, at projektet kan opnå en støtte til anlægsomkostninger på 20

pct., vil det indebære, at tunnelprojektet vil kunne opnå 8,8 mia. kr. i EU-støtte.

Hvis Kommissionens forslag gennemføres som foreslået, er der dermed en risiko

for, at kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt mister en betydelig TEN-støtte

på forudsat mellem 4,8 og 8,8 mia. kr. Det vil få markant betydning for projektets

rentabilitet.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for mobilisering af investeringer i infra-

struktur. Vi finder derfor et pilotforsøg med project bonds interessant og kon-

struktivt. Vi skal dog betinge, at øvelsen udføres i overensstemmelse med kom-

missionens politik om, at de indkomne midler bibeholdes i infrastrukturområdet.

For så vidt angår forslaget om oprettelse af Netværksforbindelser i Europa støtter

Dansk Erhverv som udgangspunkt forslaget, men kan ikke tilslutte sig de angivne

mål i art. 4. Vi anser art. 4 som værende i modstrid med art. 3, der generelt om-

handler behovet for korridorer, der er bæredygtige, vækstskabende, skaber sam-

menhørighed, og fremmer fx. energieffektivitet. I art. 4 defineres dette for trans-

port snævert til alene at blive målt på længden af de konventionelle - og højha-

stighedsjernbanenet, hvilket slører fokus for forslaget.

Med den foreslåede tekst i art. 4, stk. a (ii) afskærer EU sig fra at fremme vækst og

beskæftigelse gennem udvikling af alle transportformer i samspil, hvor hver enkelt

form udnyttes maksimalt, hvilket ellers er EU's mål. Der henvises eksempelvis til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for det

transeuropæiske transportnet KOM(2011)650, hvori anføres, at ”hovedformålet

med retningslinjerne er at fastlægge et fuldstændigt og integreret transeuropæisk

transportnet, der dækker alle medlemsstater og regioner og danner grundlag for en

afbalanceret udvikling af alle transportformer …. og derved maksimere nettets

merværdi for Europa.”

Dansk Erhverv skal derfor indstille, at den danske regering arbejder på, at teksten

bringes i overensstemmelse med EU's generelle målsætninger på området og der-

med tager hensyn til alle transportformer. Dansk Erhverv hilser velkommen, at

den foreslåede tekst i art. 10 åbner op for etablering af sikre rastepladser som

modtagere af støtte.

Afslutningsvis skal Dansk Erhverv tage forbehold for sine bemærkninger i lyset af

de klare relationer mellem alle forslag m.v. i denne sag. I særdeleshed skal vi anfø-

re, at prioriteter, hensigter og overordnede planer for udviklingen af TEN-T har

mere begrænset betydning ifald EU ikke vil kunne enes om den øgede bevilling til

investering i TEN, som foreslået af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14 af 17

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien ser generelt positivt på EU’s udmeldinger om behovet for

investeringer i infrastruktur, hvor bl.a. energiområdet er et prioriteret område.

Vindmølleindustrien tager derfor positivt imod oprettelsen af Connecting Europe

Facility (CEF), idet denne fond vil kunne bidrage positivt til at tiltrække yderligere

private investeringer i den nødvendige udbygning af Europas elinfrastruktur. En

udbygning som vil understøtte realiseringen af et omkostningseffektivt indre mar-

ked for el – både fysisk og økonomisk inden for EU.

Endvidere er Vindmølleindustrien enige i, at der i relation til udbygningen er be-

hov for fokus på:



Planlægnings- og godkendelsesprocesserne



Tilpasning af reguleringen, således at det bliver nemmere at gennemføre pro-

jekter, der involverer flere medlemslande



At midlerne fra CEF skal understøtte privat finansiering i videst muligt om-

fang i de nødvendige infrastrukturprojekter



Vindmølleindustrien vil, med henblik på styrkelsen af det europæiske elmar-

ked, opfordre den danske regering til aktivt at arbejde for:



Etableringen af et offshoregrid i Nordsøen, som skal binde Nordsølandene

sammen med et stort eltransmissionsnet. Offshoregrid’et skal endvidere have

koblet havvindkraftværker direkte på transmissionsnettet.



Forbedring af de nuværende flaskehalse i eltransmissionen fra det nordlige

Tyskland og sydpå til de store forbrugscentre i det centrale Europa.

Vindmølleindustrien står naturligvis til rådighed i forhold til uddybende kommen-

tarer til høringssvaret.

WWF

Det er afgørende, at elinfrastrukturen i Europa udvikles og moderniseres for at

muliggøre den nødvendige udbygning og integration af vedvarende energi frem

mod 2050. Det er WWF’s umiddelbare opfattelse, at Kommissionens nye infra-

strukturpakke ikke i tilstrækkelig grad afspejler Europas reduktionsmål. Dette

skyldes især, at forslagene kun tager højde for 2020-målene og ikke for 2050-målet

om en 80-95% reduktion af drivhusgasserne. Hvis 2050-mål var inkluderet, ville

prioriteringen af energi- og transporttiltag være betydeligt anderledes.

Vi opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for en klarere grøn priorite-

ring i forslaget.

Energinet.dk

Energistyrelsen har d. 20. oktober 2011 bedt Energinet.dk om bemærkninger til

EU Kommissionens udkast til retsakt "Connecting Europe Facility" (CEF). Ener-

ginet.dk fremsender hermed nedenstående høringssvar vedr. energidelen.

Behov for ny regulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15 af 17

EU Kommissionens CEF retsakt er et forsøg på, at adressere den grundlæggende

problemstilling, at forskellig national regulering i Europa skaber grundlæggende

uens incitamenter for nye investeringer i europæisk energiinfrastruktur.

Energinet.dk opfatter CEF retsakten er et positivt forsøg på at adresserer en aktu-

el udfordring med udbygning af vigtig europæisk energiinfrastruktur, men at det

stadig må være førsteprioritet, at arbejde for stabil og gennemsigtig national regu-

lering på europæisk plan, der giver mulighed for et rimeligt afkast og en planlæg-

ning baseret på samfundsøkonomiske kriterier. Hermed sikres en mere ensartet

incitamentsstruktur for investeringsbeslutninger på europæisk plan.

Direkte støtte og finansielle instrumenter

Uagtet behovet for ny og mere ensartet regulering på europæisk plan er det Ener-

ginet.dk's opfattelse, at CEF retsakten på den kortere bane kan bidrage væsentligt

til at realisere energiinfrastrukturprojekter, som pt. ikke vil blive realiseret, fordi

omkostningerne fordeles skævt mellem flere lande, eller fordi fordelene primært er

regionale frem for nationale. Hermed opstår et behov for at adressere projekter,

der udgør en positiv samfundsøkonomisk effekt uden at være nationalt attraktive.

I dette lys bliver forslaget om 9,1 mia. euro til energiinfrastruktur et vigtigt bidrag,

der sammen med andre tiltag, kan bidrage til at lukke den nuværende investe-

ringskløft på 200 mia. euro som angivet af EU Kommissionen.

Det nye fokus på finansielle instrumenter, så som projektobligationer, lån og ga-

rantistillelse er en interessant tilføjelse til den tidligere direkte støtte fra TEN-E og

Recovery planen. Energinet.dk ser det som positivt, hvis disse instrumenter, som

ønsket af EU Kommissionen, i højere grad kan tiltrække private investeringer til

ny energiinfrastruktur.

Fordeling af støttemidler

Det fremgår af retsakten, at maksimalt 1 mia. euro skal gives i støtte via finansielle

instrumenter. Det fremgår imidlertid ikke med samme tydelighed, hvor meget af

støtten, der skal gives som direkte tilskud (grants), ligesom det heller ikke fremgår,

hvor meget af støtten, der skal målrettet til hhv. el- og gas energiinfrastruktur.

Samtidig lægges der op til, at midlerne kan flyttes på tværs af sektorerne (til trans-

port og IT- og telekommunikation). Energinet.dk anbefaler, at der gives indikato-

rer for fordelingen af midlerne internt på energiområdet.

Støtteberettigede projekter og udvikling af metodiske værktøjer

Energinet.dk støtter særligt CEF retsaktens udgangspunkt i

"Guideline for trans-

European energy infrastructure.. 2011/0300 (COD)"

i bestemmelsen af hvilke projek-

ter, der er støtteberettigede. Energinet.dk noterer her, at den 10-årige netudvik-

lingsplan (TYNDP), der laves af de europæiske transmissions systemoperatører

(TSOer), er det afgørende udgangspunkt for EU Kommissionens udpegning af

projekter af fælles europæisk interesse. Kravet om TYNDP blev indført som en

del af 3. liberaliseringspakke, og Energinet.dk betragter det som et oplagt næste

skridt, at EU Kommissionen nu gør TYNDP til et vigtigt element i det planlæg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16 af 17

ningsmæssige grundlag, hvorudfra de vigtige europæiske projekter udpeges. Her-

med får TYNDP en endnu mere central rolle indenfor europæisk energiinfra-

strukturplanlægning end tidligere.

Også i forhold til udviklingen af nye vigtige metodiske værktøjer (cost-benefit ana-

lyse, net- og markedsmodel etc.) vælger EU Kommissionen at bygge videre på

TSOernes kompetencer. Således lægger EU Kommissionen op til, at ENTSO-E

og ENTSOG skal udvikle de metodiske værktøjer, der i sidste ende er med til at

afgøre, hvornår et projekt er af europæisk interesse og dermed kan blive støttebe-

rettiget via CEF. Energinet.dk vurderer, at dette arbejde vil blive en stor udfor-

dring for de europæisk TSOer, særligt når den stramme tidsmæssige deadline tages

i betragtning. Energinet.dk er dog samtidig enig i EU Kommissionens tilgang og

fokus på TSOernes kompetencer, som det grundlæggende fundament for plan-

lægningen.

Afsluttende bemærkninger

Energinet.dk betragter det som en positiv udvikling, at reglerne for støtte til infra-

struktur nu ensrettes og simplificeres, så den nødvendige fremdrift i gennemførel-

sen af infrastrukturprojekterne sikres. Denne smidighed bør dog ikke alene gælde

projekter af særlig fælles interesse, men også grænseoverskridende projekter gene-

relt, hvor flere staters myndigheder er involveret.

Samtidig finder Energinet.dk det positivt, at udviklingen af europæisk energiinfra-

struktur adresseres i EU's faste budget, som en del af den flerårige, finansielle

ramme.

Afslutningsvis bør det noteres, at behovet for ny og forstærket europæisk energi-

infrastruktur er markant, såfremt EU's klimamålsætninger skal nås. Markedet sør-

ger for størstedelen af investeringerne, men til trods herfor er der stadig en mar-

kant mangel på investeringer på op til 200 mia. euro ifølge EU Kommissionen. På

denne baggrund mener Energinet.dk umiddelbart, at de foreslåede 9,1 mia. euro,

som foreslås fordelt til energi via CEF, er et ambitiøst men passende beløb set i

forhold til den markante investeringskløft og kommende års udfordringer med

markant udbygning af vedvarende energi på europæisk plan.

Samtidig bør EU Kommissionen dog være opmærksom på ikke, at erstatte beho-

vet for vigtig ny regulering med en CEF støtteordning, der potentielt set kan acce-

lerere kampen om støttemidler på europæisk plan.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemslande støtter oprettelsen af CEF, men ikke nødvendigvis de fore-

slåede beløbsstørrelser. De lande, der modtager støtte under samhørighedsfonden,

er skeptiske eller imod at reservere 10 mia. euro fra disse midler til infrastruktur-

fonden, idet de dermed får mindre sikkerhed for at modtage midlerne og mindre

indflydelse på midlernes anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17 af 17

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, indenfor en samlet set ansvarlig ramme, oprettelsen af CEF,

og at der anvendes midler til grænseoverskridende infrastruktur, særligt på trans-

port- og energiområdet, på EU's budget. Udgangspunktet er, at udrulningen af

infrastruktur på energi- og teleområdet skal være markedsdrevet, og at EU-

initiativer primært skal være af regulativ karakter. Der er dog markedsfejl, der be-

tyder, at der kan være behov for adgang til risikovillige lånemuligheder og egent-

lig støtte for på længere sigt at sikre EU's konkurrenceevne og understøtte klima-

og energidagsordnen. Tildelingen af midler bør ikke påvirke konkurrencesituati-

onen i negativ retning. Forudsætningen for, at der kan afsættes øgede midler til

infrastruktur, er, at dette sker gennem reelle omprioriteringer ifht. den samlede

finansielle ramme.

Regeringen lægger vægt på, at forordningen udformes således, at muligheden for

at modtage støtte ikke forringes for projekter med påviselige indtægtskilder fra

brugerbetaling, såsom Femern Bælt-projektet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.