Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KOM (2011) 0665 Bilag 2
Offentligt
1090766_0001.png
12. marts 2012
Til Folketingets Europaudvalg
Kære medlemmer af Europaudvalget,
I forbindelse med Europaudvalgets afgivelse af mandat til rådsforhandlingerne om
Connecting Europe d. 16. marts 2012 ønsker DI og CO-industri med dette brev at hen-
lede udvalgsmedlemmernes opmærksomhed på betydningen af udbygning af europæisk
infrastruktur for målsætningen om holdbar vækst i Europa.
I sit forslag til EU’s flerårige budgetramme fra 29. juni 2011 lægger EU-Kommissionen
op til, at der afsættes 300 mia. kr. til grænseoverskridende europæisk infrastruktur i n-
den for transport, energi og IKT gennem Connecting Europe.
DI og CO-industri har hilst forslaget velkommen. For danske virksomheder er arbejds-
kraftens frie bevægelighed og adgang til transport af varer via velfungerende infr a-
struktur af væsentlig betydning for virksomhedernes konkurrencekraft. Samtidig er
Europas forældede energiinfrastruktur en barriere for realiseringen af EU’s klima- og
energimålsætninger, på samme måde som utilstrækkelig bredbåndsinfrastruktur i
mange lande er det for den digitale dagsorden.
I en tid hvor vækst og jobskabelse står øverst på den politiske dagsordenen er der be-
hov for en grundlæggende reform af EU-budgettet, der muliggør investeringer i hold-
bar og langsigtet vækst. En budgetmæssig opprioritering af europæisk infrastruktur er i
den sammenhæng et helt centralt element.
DI og CO-industri noterer sig, at Connecting Europe med EU-Kommissionens forslag
’kun’ vil udgøre godt 4 pct. af EU’s samlede budget frem mod 2020. Da EU’s budget, på
linje med nationale budgetter, nødvendigvis må afspejle nutidens økonomiske forhold,
er der ikke plads til en forøgelse af EU’s budget. En opprioritering af budgetmidler til
udbygning af europæisk infrastruktur skal derfor findes ved en omlægning af EU’s
budget.
Denne vurdering bekræftes af en DI- og CO-industri finansieret rapport fra den Bru-
xelles baserede tænketank Centre for European Policy Studies. Rapporten, der belyser
vækstpotentialet ved en reform af EU budgettet, fastslår entydigt, at investeringer i det
indre marked, herunder infrastruktur, har en europæisk merværdi og vil bidrage
mærkbart til holdbar vækst i Europa. Rapporten er vedlagt.
Konklusionen skal ses i lyset af det betydelige investeringsbehov, der ligger forude. Tal
fra EU-Kommissionen viser, at der frem mod 2020 skal investeres 3750 mia. kr. for på
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1090766_0002.png
tilfredsstillende vis at udbygge den europæiske transportinfrastruktur i overensste m-
melse med ønsket om et sammenhængende indre marked.
EU-Kommissionens energiinfrastrukturpakke fra november 2010 peger endvidere på,
at der frem mod 2020 skal investeres i størrelsesordenen 1500 mia. kr. i energiinfr a-
struktur. Endelig fastslår EU-Kommissionen, at der skal investeres omkring 2000 mia.
kr. for at realisere målsætningen om hurtigt bredbåndforbindelse til alle borgere og
virksomheder i Europa.
DI og CO-industri skal på den baggrund opfordre Europaudvalget til, at man fra dansk
side i Rådets forhandlinger om EU’s flerårige budgetramme prioriterer grænseover-
skridende infrastruktur gennem Connecting Europe, og dermed understøtter EU’s be-
stræbelser på jobskabelse og langtidsholdbar vækst.
Med venlig hilsen
Sinne Backs Conan
Europapolitisk chef, DI
Jens Boe Andersen
EU chef, CO-industri