PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0683 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. februar 2012

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtig-

hedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapi-

rer er optaget til handel på et reguleret marked og Kommissionens di-

rektiv 2007/14/EF (Transparensdirektivet), KOM (2011) 683

Resumé

Kommissionen har den 25. oktober 2011 stillet forslag om ændring af transpa-

rensdirektivet. Forslaget er fremsat med henblik på at øge harmoniseringen af

medlemslandenes lovgivning for at fremme grænseoverskridende investerin-

ger. Forslaget har til hensigt at fremme gennemsigtigheden af ejerforholdene i

selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, ved

at udvide de situationer, hvor der skal offentliggøres en meddelelse om aktuel

eller potentiel besiddelse af stemmerettigheder i selskabet. Dette sker med

henblik på at forhindre skjult ejerskab. Den øgede harmonisering betyder

imidlertid, at medlemslandenes muligheder for at fastsætte strengere krav end

dem, der er fastsat i direktivet, indskrænkes. Det medfører bl.a., at danske

særregler om, at indehavere af aktier m.m. skal give meddelelse, når besiddel-

sen af andele af aktiekapitalen pålydende værdi krydser forskellige grænser,

skal ophæves. Forslagets formål er desuden at mindske de administrative og

økonomiske byrder ved at være optaget til handel på et reguleret marked ved

at fjerne flere krav til udstedere om offentliggørelse af oplysninger. Dette for-

ventes særligt de små og mellemstore virksomheder at få gavn af. Desuden

indføres krav om, at udstedere fra udvindingsindustrien og den primære skov-

industri årligt skal offentliggøre en rapport om betalinger til regeringer land

for land. Herudover indeholder forslaget en række elementer, der skal præci-

sere de eksisterende regler og skabe lettere adgang til regulerede oplysninger

på et fælles EU-niveau. Endelig indeholder forslaget en stramning af kravene

til sanktioner m.v.

Baggrund

Baggrunden for forslaget er et ønske om at forenkle visse udstederforpligtelser

for at gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og mellemstore

virksomheder, således at deres adgang til at rejse kapital i Europa lettes. Dette

søges opnået ved at mindske de administrative byrder ved at være optaget til

handel på et reguleret marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/16

Baggrunden for forslaget er desuden et ønske om modernisering og effektivi-

sering af reglerne om gennemsigtighed om udstederes ejerstruktur - de såkald-

te flagningsregler

Væksten i omfanget af finansielle derivater

mv. i de seneste år har medvir-

ket til, at problemet med såkaldt skjult ejerskab/”hidden ownership” er vok-

sende. Skjult ejerskab betegner f.eks. den situation, hvor majoriteten af

stemmerne i et selskab ifølge offentliggjorte oplysninger indehaves af en el-

ler flere aktionærer, men hvor en anden investor/andre investorer har optio-

ner på køb af aktier i selskabet. De nuværende regler afdækker kun delvist

et sådant skjult ejerskab. Dermed kan de offentliggjorte oplysninger om

ejerskabet til virksomhederne give et ufuldstændigt billede. Forslaget udvi-

der på den baggrund de oplysningskrav, som gør det klart, hvilke stemme-

rettigheder der er opnået eller potentielt kan opnås i det enkelte selskab via

finansielle instrumenter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) art. 50 og 114.

Direktivet vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige be-

slutningsprocedure (krav om kvalificeret flertal i ECOFIN).

Formål og indhold

De primære formål med ændringerne af transparensdirektivet er at lette de

administrative byrder for udstedere af værdipapirer, som er optaget til handel

Flagningsregler er nærmere beskrevet under punkt 3 - Formål og indhold - i afsnittet ”Ud-

videde flagningsregler”.

derivat

er et finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv – eksempelvis akti-

er, obligationer, valuta og råvarer. Ét eksempel på et derivat er en future-kontrakt, som gi-

ver indehaveren en ret og en pligt til at købe eller sælge et aktiv (f.eks. aktier, obligationer,

valuta og råvarer) til en bestemt pris på et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af

en sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en

på forhånd kendt pris, hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der (mod

betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige udsving i kursen på aktivet. En så-

dan handel kræver, at en anden markedsdeltager er villig til at sælge en sådan future, og at

nogen således er villig til at indtage det modsatte synspunkt, dvs. konkret spekulere i, at

kursen ikke stiger. Den økonomiske gevinst for køber og sælger ved indgåelse af en sådan

future-kontrakt vil afhænge af den faktiske markedspris på det underliggende aktiv på det

fremtidige tidspunkt, hvor handlen gennemføres, set i forhold til den i henhold til future-

kontrakten aftalte pris. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede i deres kon-

traktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere

eller specifikke individuelle risici.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/16

på et reguleret marked, og øge gennemsigtigheden med hensyn til udstedernes

ejerstrukturer.

Indholdet af ændringerne er følgende:

Øget harmonisering

Hidtil har hjemlandet kunne stille strengere krav til en udsteder af værdipapi-

rer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og til aktionærer, fysiske

personer og juridiske enheder, end de krav, der er fastsat i direktivet.

I forhold til udstedere indskrænkes muligheden for, at hjemlandet kan stille

strengere krav på ét punkt. Forslaget indeholder således et forbud mod, at

hjemlandet stiller krav om offentliggørelse af andre periodiske oplysninger end

de i direktivet omhandlede årsrapporter og halvårsrapporter.

I forhold til aktionærer, fysiske personer og juridiske enheder fjernes med-

lemslandenes mulighed for at indføre strengere flagningsregler

end direkti-

vets. Der er dog den undtagelse, at hjemlandet kan fastsætte lavere flagnings-

grænser end dem, der er fastsat i direktivet.

Den øgede harmonisering vil i forhold til dansk ret betyde, at de eksisteren-

de danske regler om flagning af andele af aktiekapitals pålydende værdi

knyttet til aktier eller finansielle instrumenter skal ophæves.

Formålet med at øge harmoniseringen er at forenkle grænseoverskridende in-

vesteringer.

Udvidede flagningsregler

De nuværende flagningsregler stiller krav om, at enhver, der besidder aktier i

børsnoterede selskaber, skal give meddelelse herom til selskabet, når erhver-

velsen eller afhændelsen af aktier medfører, at besiddelserne i selskabet over-

stiger eller falder under grænser på 5 %, 10 %, 25 %, 33 %, 50 %, 66 % og 90

% af stemmerettighederne i selskabet. Selskabet skal herefter offentliggøre

indholdet af meddelelsen. Flagningskravet gælder også for besiddelser af fi-

nansielle instrumenter, der udelukkende på indehaverens eget initiativ, i hen-

hold til en formel aftale, giver ret til at erhverve allerede udstedte aktier med

stemmerettigheder.

Det foreslås nu, at flagningsreglerne for finansielle instrumenter, der giver

adgang til erhvervelse af stemmerettigheder knyttet til aktier, udvides. Såle-

des vil følgende to typer derivater blive omfattet af flagningspligten:

Flagningsregler er nærmere beskrevet under afsnittet ”Udvidede flagningsregler”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/16

1) Derivater som giver indehaveren adgang til at erhverve aktier med

stemmerettigheder.

2) Andre derivater med tilsvarende økonomisk virkning.

Det foreslås desuden at indføre krav om sammenlægning af besiddelser af

stemmerettigheder knyttet til aktier og finansielle instrumenter, når det bereg-

nes, om en flagningsgrænse (se grænserne oven for) er krydset. Det betyder, at

der skal flages for tre forskellige tilfælde:

1) Når besiddelsen af stemmerettigheder knyttet til aktier krydser en

grænse.

2) Når besiddelsen af stemmerettigheder knyttet til finansielle instrumen-

ter krydser en grænse.

3) Når en besiddelse af stemmerettigheder knyttet til aktier og finansielle

instrumenter tilsammen krydser en grænse.

Som nævnt ovenfor i afsnittet ”Øget harmonisering” indføres forbud mod, at

medlemslandene kan fastsætte strengere nationale regler for fysiske og juridi-

ske personers flagningspligt. Dog fastholdes muligheden for, at medlemslan-

dene kan fastsætte lavere flagningsgrænser end dem, direktivet indeholder.

De udvidede flagningsregler skal sikre øvrige aktionærer og potentielle in-

vestorer indblik i, hvem der reelt eller potentielt kontrollerer det konkrete

selskab.

Afskaffelse af krav om periodemeddelelse eller kvartalsrapport

Kommissionen foreslår at afskaffe kravet om offentliggørelse af periodemed-

delelser eller kvartalsrapporter samt kravet om offentliggørelse af udstedelser

af lån samt garantier og sikkerhedsstillelser i forbindelse hermed.

Formålet med disse afskaffelser er at lette de administrative og økonomiske

byrder for særligt de små og mellemstore virksomheder. De større virksomhe-

der antages i vidt omfang at fortsætte med at udsende periodemeddelelser eller

kvartalsrapporter på grund af investorernes krav herom.

Ikke bindende retningslinjer for årsrapporter

Det foreslås, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(herefter ESMA) tillægges kompetence til at udarbejde ikke-bindende ret-

ningslinjer for det beskrivende indhold af børsnoterede virksomheders årsrap-

port, herunder standardformularer eller skabeloner til specificering af indhol-

det af ledelsesberetninger til års- og halvårsrapporter.

Formålet er at lette de administrative byrder for små og mellemstore virksom-

heder og gøre det lettere at sammenligne oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/16

Rapportering af betalinger til regeringer

Forslaget indeholder et krav om, at udstedere, der er aktive i udvindingsindu-

strien eller den primære skovbrugsindustri, årligt skal offentliggøre en rapport

om betalinger til regeringer og andre regeringskontrollerede institutioner land

for land og projekt-for-projekt.

Rapporten skal offentliggøres senest 6 måneder efter afslutningen af selskabets

regnskabsår og forblive offentligt tilgængelig i minimum 5 år.

Kravene til selve indholdet af rapporteringen fastsættes i Kommissionens for-

slag til ændringer af regnskabsdirektiverne (KOM (2011) 684).

Der medtages en oplysningsforpligtelse i forslaget om ændring af transparens-

direktivet, således at alle udstedere i udvindings- og skovbrugsindustrien, der

har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU, skal offentlig-

gøre en rapportering af betalinger til regeringer m.fl. Udstedere fra tredjelande,

som ikke er omfattet af regnskabsdirektiverne, vil således også blive omfattet

af kravet.

Formålet med land for land-rapporteringer er, at regeringerne over for offent-

ligheden skal kunne gøre rede for de indtægter, der stammer fra udnyttelsen af

landets naturressourcer.

Sanktioner

Forslaget indeholder specifikke minimumsregler for administrative sanktioner.

Kommissionen foreslår en række elementer i forhold til styrkelse og en ind-

byrdes tilnærmelse af rammerne for sanktioner for overtrædelser af transpa-

rensdirektivet. Dette indebærer blandt andet, at de nationale tilsynsmyndighe-

der skal råde over et minimum af administrative sanktionsmuligheder. Desu-

den indføres et maksimum for administrative bøder samt præcisering af krite-

rier, der skal lægges vægt på ved udmåling af administrative bøder for mang-

lende overholdelse af direktivet.

Bødemaksimum fastsættes til 10 pct. af selskabets omsætning i det foregående

år og for fysiske personer til 5 mio. EUR. Herudover kan bøderne maksimalt

udgøre op til to gange den opnåede gevinst eller det undgåede tab som følge af

overtrædelsen.

Desuden foreslås mulighed for, at overtrædelse af flagningsreglerne kan sank-

tioneres med, at aktionærens udnyttelse af stemmerettigheder suspenderes.

Hertil kommer, at evt. sanktioner som udgangspunkt vil skulle offentliggøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/16

Forslagene vedrører alene administrative sanktioner og ikke strafferetlige

sanktioner.

Præcisering af reglerne for udstederes valg af hjemland

Det foreslås at præcisere reglerne for valg af hjemland for udstedere af gælds-

beviser med en værdi pr. enhed på mindst 1.000 EUR samt for 3. landes ud-

stedere i tilfælde af afnotering.

Der er en mulighed for at vælge hjemland, som i praksis primært tilkommer

udstedere af gældsbeviser med en værdi pr. enhed på mindst 1.000 EUR. Disse

udstedere kan vælge hjemland mellem det vedtægtsmæssige hjemsted, når det-

te er i EU/EØS, eller blandt de medlemslande, hvor udstederens værdipapirer

er optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS.

Der foreslås indført en ”tilbagefaldsregel” for de udstedere, der har mulighed

for valg af hjemland, og som ikke har foretaget dette valg inden for 3 måneder.

Tilbagefaldsreglen betyder, at de almindelige regler for hjemland gælder. For

udstedere fra EU/EØS vil det sige, at hjemlandet bliver det land, hvor udsteder

har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Formålet med tilbagefaldsreglen er at forhindre, at en udsteder, der har værdi-

papirer optaget til handel på et reguleret marked, kan agere uden at være un-

derlagt tilsyn i et medlemsland ved at undlade at foretage et hjemlands-valg.

For udstedere fra 3. lande, der ikke længere har værdipapirer optaget til handel

på et reguleret marked i deres tidligere valgte ”EU/EØS-hjemland”, men fort-

sat har værdipapirer optaget til handel i et eller flere andre medlemslande, fo-

reslås indført en mulighed for at vælge et nyt hjemland blandt disse. Formålet

er at sikre, at der er et tilknytningsforhold mellem den pågældende udsteders

markedsrelation og dets hjemland.

Database for opbevaring af regulerede oplysninger

Det foreslås, at Kommissionen tillægges kompetence til at udarbejde tekniske

standarder om adgangen til regulerede oplysninger på EU-niveau og på sigt

oprettelse af en fælles europæisk database til opbevaring af regulerede oplys-

ninger. Kommissionen skal med hjælp fra ESMA forbedre muligheden for

kompatibilitet mellem de nuværende nationale databaser, således at man kan

få adgang til oplysningerne i databaserne fra ét adgangssted.

Formålet er at lette investorernes og andres adgang til at søge information om

virksomhederne på tværs af grænser.

ESMA udarbejder retningslinjer, standardformularer og tekniske standarder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/16

Forslaget lægger op til, at ESMA udarbejder retningslinjer, standardformularer

og udkast til bindende tekniske standarder (som vedtages af Kommissionen)

på en række af de ovennævnte områder. Eksempelvis specifikation af metoden

til beregning af antal stemmerettigheder, når finansielle instrumenter er baseret

på en kurv af aktier eller et indeks. Et andet eksempel er, at ESMA skal fast-

lægge indholdet af meddelelsen, der skal offentliggøres i forbindelse med

flagning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Arlene McCarty (UK, Soc. Dem.) er rapporteur på revisionen af transparensdi-

rektivet.

Der foreligger endnu ikke detaljerede oplysninger om Europa-Parlamentets

holdning, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vil arbejde for relativt

skrappe oplysningskrav.

Europa-Parlamentet har endvidere tidligere vedtaget en resolution

(

INI/2010/2102) til støtte for land-til-land rapportering om betalinger til rege-

ringer for udvindings- og skovbrugsindustrien.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes væsentligt, at der af hensyn til at sikre ens konkurren-

cevilkår introduceres ensartede rapporteringskrav, herunder de administrative

lettelser.

Ligeledes er det væsentligt, at adgangen til at udstede administrative bøder er

ensartet i de enkelte medlemslande for at minimere risikoen for arbitrage.

Disse formål kan bedst opnås via EU-regulering.

Gældende dansk ret

Reglerne i transparensdirektivet er implementeret i dansk ret i årsregnskabslo-

ven, lov om aktie- og anpartsselskaber og lov om værdipapirhandel m.v. med

tilhørende bekendtgørelser.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Flagningsregler

Reglerne om investorers pligt til at give meddelelse om krydsning af flag-

ningsgrænser er reguleret i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., bekendtgørel-

se om storaktionærer for så vidt angår investorer i udstedere af værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked, mens selskabslovens §§ 55 og 56 in-

deholder regler om flagningspligt for investorer i kapitalselskaber, herunder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/16

udstedere af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Direktiv-

ændringerne af flagningsreglerne skal implementeres i disse regler. Mulighe-

den for hjemlandet til at fastsætte strengere krav end direktivet har været ud-

nyttet til at fastsætte krav om, at fysiske og juridiske personer udover at skulle

flage, når de krydser en flagningsgrænse for andelen af aktiekapitalens

stemmerettigheder, også skal flage, når de krydser en flagningsgrænse for

andelen af aktiekapitalens pålydende værdi. Desuden er der fastsat en korte-

re tidsfrist for at give storaktionærmeddelelser; i lov om værdipapirhandel m.v.

er fristen hurtigst muligt, hvilket som udgangspunkt betyder inden for han-

delsdagen, mens fristen ifølge selskabsloven er 2 uger.

Harmoniseringen betyder dels, at kravene om at flage andele af aktiekapita-

lens pålydende værdi skal ophæves i dansk ret, dels at tidsfristerne for at fla-

ge i den danske lovgivning skal ændres, således at fristen bliver hurtigst mu-

ligt, men senest inden for fire handelsdage for investorer i udstedere. Flag-

ningsreglerne i selskabsloven for investorer i kapitalselskaber, der ikke er ud-

stedere, berøres ikke af de foreslåede ændringer.

Periodemeddelelser eller kvartalsrapporter

Kravet om offentliggørelse af periodemeddelelser eller kvartalsrapporter fin-

des i § 27, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Indholdskravet til periode-

meddelelser findes i § 4 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtel-

ser. Disse bestemmelser skal ophæves, hvis forslaget vedtages.

Offentliggørelse af udstedelser af lån samt garantier og sikkerhedsstillelser i

forbindelse hermed

Afskaffelse af kravet om offentliggørelse af udstedelser af lån og eventuelle

garantier eller eventuel sikkerhed, som stilles i forbindelse hermed, er reguleret

i § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om udstederes oplysningsforpligtelser. Denne

bestemmelse skal ophæves.

Specificering af indholdet af ledelsesberetninger til års- og halvårsrapporter

I dag findes regler om indholdet af ledelsesberetninger til års- og halvårsrap-

porter i årsregnskabsloven og lov om finansiel virksomhed. Forslaget lægger

op til udarbejdelse af ikke-bindende retningslinjer, der ikke vil medføre æn-

dringer i lovgivningen.

Rapportering af betalinger til regeringer

Der vil skulle indsættes nye regler i årsregnskabsloven og lov om værdipapir-

handel m.v. om offentliggørelse af oplysninger fra udstedere fra udvindingsin-

dustrien og skovbrugsindustrien om betalinger til regeringer og andre rege-

ringskontrollerede institutioner land-for-land og projekt-for-projekt.

Sanktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/16

Finanstilsynet kan i dag søge sager afgjort ved administrative bødeforlæg

for overtrædelse af specifikke bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v.

Disse administrative bødeforlæg er på kr. 10.000-20.000 for førstegangs-

overtrædelser. Såfremt et sådant administrativt bødeforlæg ikke accepteres,

skal overtrædelsen i stedet anmeldes til politiet. De nuværende regler giver

ikke adgang til, at Finanstilsynet kan idømme bøder med umiddelbart krav

om betaling og en eventuel bestridelse alene kan foregå ved at føre en rets-

sag. Lovgivningen vil derfor skulle tilpasses.

Desuden skal Finanstilsynet have beføjelse til at kunne suspendere udøvel-

sen af stemmerettigheder knyttet til aktier, hvis en indehaver af aktier eller

finansielle instrumenter har overtrådt flagningsreglerne.

Reaktioner og sanktioner på børsområdet bliver allerede i dag i vidt omfang

offentliggjort på Finanstilsynets og Fondsrådets hjemmeside, hvis de vedrø-

rer et selskab, og der ikke er efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod

offentliggørelse.

Præcisering af hjemlandsregler

Præciseringerne af direktivreglerne om hjemland og valg af hjemland for ud-

stedere af værdipapirer medfører, at bekendtgørelse om udstederes oplysnings-

forpligtelser skal tilpasses.

Retningslinjer og standarder vedr. den nationale database til opbevaring af

regulerede oplysninger og en central database på EU-niveau

Der findes krav om indberetning af regulerede oplysninger til Finanstilsynet i

§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v., bekendtgørelse om udstederes oplys-

ningsforpligtelser, markedsmisbrugsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om

storaktionærer. I praksis indberettes oplysningerne til den nationale database til

opbevaring (Database for selskabsmeddelelser). Disse bestemmelser skal

sandsynligvis tilpasses, hvis der skabes en fælles europæisk database.

Udarbejdelse af retningslinjer og tekniske standarder, herunder skabeloner af

ESMA

Bindende tekniske standarder udarbejdet af ESMA og vedtaget af Kommissi-

onen vil have umiddelbar retskraft. Retningslinjer vil derimod alene få rets-

virkning, hvis de implementeres i dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke umiddelbart at have væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser og administrative konsekvenser for det offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/16

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reglerne forventes af Kommissionen at bidrage til øget investorbeskyttelse og

markedstillid. Det skyldes særligt kravet om øget transparens vedr. flagnings-

reglerne for storaktionærer, således at besiddelser af stemmerettigheder knyttet

til aktier og finansielle instrumenter lægges sammen m.m. Formålet er at sikre,

at det synliggøres, hvis der opbygges beholdninger af finansielle instrumenter,

der vil kunne udnyttes til at erhverve omfattende aktiebeholdninger med

stemmerettigheder.

I danske selskaber med flere aktieklasser vil der ofte være differentierede

stemmerettigheder knyttet til forskellige aktieklasser. En andel af aktiekapi-

talens pålydende værdi svarer således ikke nødvendigvis til andelen af ak-

tiekapitalens stemmerettigheder. Transparensdirektivet stiller alene krav om

flagning af andele af stemmerettigheder knyttet til aktier eller finansielle in-

strumenter. I henhold til det gældende direktiv er der mulighed for at indføre

flagningspligt i flere situationer end dem, der er fastsat i direktivet. Dan-

mark har udnyttet denne mulighed og gældende dansk ret stiller således krav

om flagning af andele af aktiekapitals pålydende værdi knyttet til aktier eller

finansielle instrumenter. Efter forslaget skal flagningsreglerne harmoniseres,

således at fastsættelse af strengere nationale regler forbydes, bortset fra, at

medlemslandene kan fastsætte lavere flagningsgrænser end dem, der er in-

deholdt i direktivet. Det vil betyde, at de danske regler om flagning af ande-

le af aktiekapitals pålydende værdi knyttet til aktier eller finansielle instru-

menter må ophæves. Det medfører umiddelbart en forringelse af gennemsig-

tigheden af de danske børsnoterede selskabers ejerforhold.

Bortfaldet af kravet om udarbejdelse af periodemeddelelser eller kvartalsrap-

porter forventes ikke at få negative konsekvenser for kapitalmarkederne, da

større virksomheder må forventes fortsat at udarbejde kvartalsrapporter på

grund af investorkrav herom. Det er i øvrigt Kommissionens vurdering, at det

ikke vil reducere investorbeskyttelsen, idet det vil være tilstrækkeligt for inve-

storer at have adgang til halvårlig og årlig rapportering. Kommissionen forud-

sætter i øvrigt som en positiv virkning af den foreslåede ændring, at fraværet af

kvartalsrapportering vil resultere i, at investorerne vil tænke mere langsigtet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Transparensdirektivet regulerer informationsstrømmen fra udstedere af vær-

dipapirer i form af årsrapporter mv., således at investorer har et fyldestgø-

rende grundlag at træffe investeringsbeslutninger ud fra.

For små og mellemstore virksomheder lettes rapporteringsbyrden, idet kravet

om den kvartalsvise rapportering fjernes. Yderligere indeholder direktivet en

simplificering af visse krav for virksomhederne, hvilket kan gøre det lettere for

virksomhederne at rejse kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/16

For udstedere fra udvindingsindustrien og skovbrugsindustrien vil der være en

øget rapporteringsbyrde, idet de skal oplyse om betalinger til regeringer land

for land og projekt-for-projekt. Disse byrder bliver nærmere kvalificeret i

regnskabsdirektivet.

Samlet set vurderes det, at forslaget vil reducere de administrative byrder for

virksomhederne.

10.

Høring

Kommissionens forslag og EU specialudvalgsnotat af 18. november 2011 og

EU specialudvalgsnotat af 14. december 2011 har været i skriftlig høring i

Specialudvalget for den finansielle sektor.

Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til høringen:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landbrug & Fødevarer.

Herunder følger resumé af de høringssvar, hvor organisationerne har haft be-

mærkninger:

Concord Danmark, NGO-netværk for EU´s udviklingspolitik har afgivet

svar vegne af IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke

Concord Danmark m.fl.

støtter, at Kommissionens forslag indeholder så-

kaldt land-for-land rapportering og særligt støtter organisationerne, at for-

slaget går videre end den amerikanske Dodd-Frank Act, herunder bl.a. ved

at ikke kun udvindingsindustrien, men også tømmerindustrien er omfattet.

Concord Danmark m.fl.

anfører, at Kommissionens forslag er afgørende for

at skabe den gennemsigtighed, der skal til for at gøre det muligt at se, hvor

meget regeringerne i udviklingslandene får ind i statskassen for de naturres-

sourcer, udenlandske virksomheder udvinder, og dermed giver det civilbe-

folkningen en mulighed for at sikre, at disse penge går til uddannelse, sund-

hed og infrastruktur og ikke forsvinder i korruption.

Concord Danmark m.fl.

finder desuden, at land-for-land oplysninger ikke skal fremgå af en særlig

beretning men indgå i virksomhedernes årsrapporter, og at oplysningerne

skal være reviderede.

Danmarks Nationalbank

har i sit høringssvar givet udtryk for, at forslaget

om at afskaffe pligten til at offentliggørelse periodemeddelel-

ser/kvartalsrapporter ikke i nævneværdig grad vil skabe det ønskede incita-

ment blandt de finansielle virksomheder til at øge fokus på virksomhedens

langsigtede interesser, ligesom forbrugernes og investorernes tillid til det fi-

nansielle system ikke genskabes ved mindre gennemsigtighed. Derfor bør

der arbejdes for en bevarelse af offentliggørelsespligten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/16

Danmarks Rederiforening

støtter generelt forslaget.

Danmarks Rederiforening

støtter afskaffelsen af kvartalsrappor-

ter/periodemeddelelser, idet det vil medføre administrative og økonomiske

lettelser.

Danmarks Rederiforening

mener, at offentliggørelsesforpligtelsen af land-

for-land rapportering i transparensdirektivet bør udgå og i stedet behandles

som en del af revisionen af regnskabsdirektivet.

Danmarks Rederiforening

udtrykker støtte til gennemsigtighed i ejer-

rapportering men bemærker, at definitionen af hvilke finansielle instrumen-

ter, der skal medtages ved opgørelse af ejerandele, skal være klar og tydelig,

ligesom der kun udtrykkes støtte til bemyndigelse til ESMA til at udarbejde

standarder, såfremt repræsentanter fra udsteder og aktionærer inddrages i

standard fastsættelsen.

Forslaget til sanktioner støtter

Danmarks Rederiforening

kun, hvis Finans-

tilsynets praksis vedr. bøder og offentliggørelse ikke ændres væsentligt. Be-

føjelsen til at suspendere aktionærernes udnyttelse af stemmerettigheder ved

overtrædelse af flagningspligten støttes ikke, da det er en indgriben i den

private ejendomsret og er uproportional i forhold til formålet med ændrin-

gerne.

Dansk Aktionærforening

er generelt positiv over for forslaget. Dog finder

foreningen det afgørende for forslaget om afskaffelse af pligten til offentlig-

gørelse af kvartalsrapporter/periodemeddelelser, at udsteders pligt til at in-

formere markedet om begivenheder eller forhold, der kan ændre kursen på

virksomhedens værdipapirer, skærpes.

DI – Organisationen for Erhvervslivet (DI)

støtter generelt set forslaget.

er positiv over for afskaffelsen af kravet om offentliggørelse af kvartals-

rapporter.

er positiv over for land-for-land rapporteringen, men mener, at det bør

håndteres på internationalt niveau, nærmere i Extractive Industries Transpa-

rency Initiative (EITI). Såfremt forslaget fastholdes, skal rapporteringen

henvise til internettet (således som det i dag er muligt med både CSR og

Corporate Governance rapporteringen), og rapporteringen skal ikke være

omfattet af revisionspligt. Umiddelbart vurderer

DI,

at forslaget i sin nuvæ-

rende udformning vil tillade dette.

ønsker en definition af begreberne ”lange positioner” og ”korte positio-

ner”, som er anvendt i forslagets artikel 13, stk. 1a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/16

udtrykker skepsis over for den liste over finansielle instrumenter, som

ESMA skal oprette og ajourføre, idet listen ikke er udtømmende og dermed

kan skabe en retlig usikkerhed i forhold til behandlingen af finansielle in-

strumenter, der ikke optræder på listen.

udtrykker følgende betænkeligheder i forbindelse med forslaget om

sanktioner og anmoder om, at Justitsministeriets lovafdeling udarbejder og

offentliggør en redegørelse, der analyserer og belyser juridiske betænke-

ligheder ved forslagene, ligesom forslaget skal vurderes nærmere i forhold

til det danske retlige forbehold.

finder, at adgangen til på administrativt basis at suspendere udøvelsen af

stemmerettigheder, hvis flagningsreglerne ikke overholdes, er en meget ind-

gribende sanktion, som det er betænkeligt at gøre til en administrativ sankti-

on.

Ifølge forslaget skal medlemslandene sikre, at der i tilfælde af overtrædelse

af bestemmelser vedr. juridiske personer kan pålægges sanktioner over for

medlemmerne af juridiske personers administrations-, ledelses- eller til-

synsorganer eller over for enhver anden person, som i henhold til national

ret er ansvarlig for overtrædelsen.

finder, at rækkevidden heraf er uklar,

og organisationen ser gerne, at forslaget kan forenes med de nuværende

danske regler for ledelsens og bestyrelsens ansvar.

Det maksimale bødeniveau mener

ikke umiddelbart er foreneligt med

dansk rets grundprincipper for størrelsen af bøder, idet de er meget betyde-

lige. Det er uklart, dels hvorvidt bødesanktionerne vil blive implementeret i

dansk ret som administrative bøder eller som bødeforlæg, dels om de berør-

te selskaber har mulighed for at indbringe sanktionen for en domstol.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen

er overordnet set positive over for

forslaget.

Foreningerne understreger, at det af hensyn til aktiehandlens øgede interna-

tionalisering er væsentligt med harmoniserede regler, der udelukker mulig-

hed for at opstille yderligere nationale krav. Foreningerne finder det således

hensigtsmæssigt, at direktivforslaget indebærer, at de nugældende danske

regler om flagning i forhold til kapitalandeles pålydende værdi vil skulle

ophæves.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen

udtrykker skepsis ved udvidelsen af

de finansielle instrumenter og finder, at pligten til at offentliggøre storaktio-

nærmeddelelser først skal indtræde, når man anses for at være storaktionær i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/16

traditionel forstand. Der er ikke grundlag for at omfatte finansielle instru-

menter, der udelukkende giver en økonomisk eksponering over for en ud-

steder af aktier, i opgørelsen af om flagningsgrænserne for storaktionær-

meddelelser er nået eller krydset, idet det vil vanskeliggøre vurderingen af,

hvilke aktionærer/investorer, der har indflydelse over selskabet og blive

administrativt byrdefuldt at opgøre besiddelser med henblik på at overholde

flagningspligten. Såfremt forslaget herom gennemføres som fremsat, finder

foreningerne det vigtig, at sanktioneringen for overtrædelse af flagningsplig-

ten alene bør være en fratagelse af muligheden for at stemme på selskabets

generalforsamling for det antal aktier, som de pågældende instrumenter

skulle have medtaget ved opgørelsen i den manglende meddelelse.

Finansrådet og Børsmæglerforeningen

anser afskaffelsen af offentliggørel-

seskravet for kvartalsrapporter/periodemeddelelser som værende formåls-

tjenlig med en gavnlig effekt, der vil lempe de administrative byrder for de

mindste udstedere.

Foreningerne imødeser udarbejdelsen af fælles retningslinjer for indholdet

af ledelsesberetningen i udstederes års- og halvårsrapporter, som anskuelig-

gør indholdet, men foreninger mener, det bør præciseres, at ESMA alene

skal kunne udarbejde ikke-bindende retningslinjer, m.v.

FSR – danske revisorer

har ingen bemærkninger til flagningsreglerne.

FSR

finder det uheldigt, at kravet om kvartalsrapporter eller periodemeddelel-

ser afskaffes og muligheden for at fastsætte nationale regler herom bliver for-

budt. Selv om

FSR

forventer, at mange selskaber vil udsende kvartalsvis regn-

skabsinformation, kan det ikke afvises, at forslaget vil medføre mindre hyppi-

ge informationer fra nogle børsnoterede selskaber og mindre ensartethed i den

kvartalsvise regnskabsinformation.

FSR

mener, at dette kan medføre:

1) Usikkerhed i markedet om årsagerne til manglende kvartalsrapporter.

2) Ringere muligheder for at aktionærerne kan gribe ind over for en uhel-

dig udvikling i tide.

3) Mindre grad af sammenlignelighed.

I relation til, at ESMA skal udarbejde ikke-bindende retningslinjer for det

beskrivende indhold af børsnoterede selskabers ledelsesberetninger, er

FSR

betænkelige ved, at det overlades til en kontrolmyndighed at udarbejde ret-

ningslinjer, som kan få karakter af krav til markedet.

FSR

ser hellere, at der

henvises til uddybende retningslinjer, som fastlægges af den uafhængige in-

ternationale standardudsteder IASB.

Rapporteringer af betalinger til regeringer land-for-land foretrækker

FSR

bliver behandlet i andet regi end i regnskabs- og børsreglerne, da formålet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/16

med oplysningerne ikke primært er møntet på regnskabsinformation til akti-

onærerne. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om regler for ganske speci-

fikke brancher (udvindingsindustrien og hugst af primærskove), og ikke for

børsnoterede selskaber generelt. Troværdigheden af oplysningerne finder

FSR med fordel kan sikres ved at kræve uafhængig revision eller anden for

form erklæringsafgivelse med sikkerhed.

Initiativet med at styrke adgangen til regulerede oplysninger på tværs af

landegrænser hilser

FSR

velkomment.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til forslaget blandt medlemslandene.

Der forventes generelt opbakning til at fjerne kravet om offentliggørelse af

periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, og den administrative lettelse

dette giver. Der forventes bred opbakning til, at kravet fjernes for alle børs-

noterede selskaber uanset størrelse, således der ikke indføres differentieret

oplysningsregimer på de regulerede markeder.

Nogle lande forventes at have problemer med forslagets sanktionsbestem-

melser, herunder at administrative bøder kan rette sig mod ikke-finansielle

virksomheder, og at udøvelsen af stemmerettigheder skal kunne suspenderes

administrativt.

Selve indholdet af kravene til den foreslåede land-for-land rapportering vil

blive drøftet under forhandlingerne af regnskabsdirektiverne. Eventuelle

problemstillinger forventes derfor behandlet i det forum.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag, der har til hensigt at revidere og

modernisere det gældende direktiv.

Regeringen støtter formålet om at mindske de administrative og økonomiske

byrder bl.a. ved at fjerne krav om kvartalsrapportering af finansielle oplysnin-

ger. Derudover støtter regeringen formålet om at øge gennemsigtigheden om-

kring de børsnoterede virksomheders ejerforhold.

I danske selskaber med flere aktieklasser svarer en andel af aktiekapitalens

pålydende værdi ikke nødvendigvis til andelen af aktiekapitalens stemme-

rettigheder. Transparensdirektivet stiller alene krav om flagning af andele af

stemmerettigheder knyttet til aktier eller finansielle instrumenter. I henhold

til det gældende direktiv er der mulighed for at indføre flagningspligt i flere

situationer end dem, der er fastsat i direktivet. Gældende dansk ret stiller så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/16

ledes krav om flagning af andele af aktiekapitals pålydende værdi knyttet til

aktier eller finansielle instrumenter.

Efter forslaget skal flagningsreglerne harmoniseres, således at fastsættelse af

strengere nationale regler stort set forbydes. Det vil betyde, at de danske

regler om flagning af andele af aktiekapitals pålydende værdi knyttet til ak-

tier eller finansielle instrumenter skal ophæves. Det synes ikke umiddelbart

at fremme gennemsigtigheden af de danske børsnoterede selskabers ejerfor-

hold, at muligheden for at stille sådanne nationale krav, der giver bedre ind-

blik i besiddelser af kapitalandele, fjernes i direktivforslaget. Regeringen

støtter harmonisering, men vil søge at arbejde for, at muligheden for at flage

kapitalandeles pålydende værdi bevares, således at de eksisterende danske reg-

ler kan fastholdes. Regeringen vil kunne støtte forslag, der helt eller delvis

medfører flagningsregler svarende til de nuværende danske regler.

Regeringen støtter, at land-for-land rapportering er medtaget i forslaget. Rege-

ringen støtter formålet om øget gennemsigtighed om betalinger for udnyttelse

af særligt udviklingslandenes naturressourcer. Ligeledes støtter regeringen

formålet om at styrke mulighederne for øget indsigt i forvaltningen af de mod-

tagne midler i de pågældende lande. Hensynene bag initiativet er således i tråd

med regeringens ønske om at bekæmpe illegal kapitalflugt fra udviklingslan-

dene.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.