Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
KOM (2011) 0735 Bilag 1
Offentligt
1061410_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Dok.:
22. december 2011
Udl.afd., Int. Ktr.
11/106479
GRUND
OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende Kommissionens grønbog om retten for tredjelandsstats-
borgere, der bor i EU, til familiesammenføring
KOM(2011) 735 endelig
Resumé
Kommissionen fremsatte den 15. november 2011 en grønbog om retten til
familiesammenføring. Grønbogen blev fremsat i lyset af en rapport om
Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring (KOM(2008)
610). Grønbogen indeholder et oplæg til en åben høring og drøftelse af
anvendelsen og eventuelle problemer med de eksisterende regler om fa-
miliesammenføring. Sagen er ikke omfattet af forbeholdet vedrørende
retlige og indre anliggender. Hvis drøftelsen af grønbogen giver anled-
ning til, at Kommissionen fremsætter forslag til ændring af Familiesam-
menføringsdirektivet, vil forslaget være omfattet af retsforbeholdet. Sa-
gen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Re-
geringen vil besvare spørgsmålene i grønbogen med henblik på at delta-
ge i den kommende debat i EU om reglerne for familiesammenføring.
1.
Baggrund
Direktivet om ret til familiesammenføring (2003/86/EF) indeholder be-
stemmelser om procedurer for indgivelse og behandling af ansøgning om
familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, en opregning af betin-
gelserne for meddelelse af opholdstilladelse, samt bestemmelser om de
familiesammenførte familiemedlemmers rettigheder og status.
I 2008 udarbejdede Kommissionen en rapport om familiesammenfø-
ringsdirektivet (KOM(2008) 610), som sammenfatter oplysninger om
medlemsstaternes implementering og anvendelse af direktivet, identifice-
rer mulige problemer og giver anbefalinger vedrørende korrekt anvendel-
se. Rapporten konkluderer blandt andet, at direktivets relativt begrænsede
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1061410_0002.png
virkning hovedsageligt skyldes, at direktivet giver medlemslandene store
skønsbeføjelser, herunder i forhold til definitionen af referencen, hvilke
integrationskrav der skal gælde samt varigheden af opholdstilladelsen,
når denne er meddelt ansøgeren. Kommissionens rapport fra 2008 giver
ikke nogle konkrete forslag til ændringer af direktivet. I rapporten gør
Kommissionen dog sine intentioner klare om at gennemføre yderligere
høringer og analyser i forhold til implementeringen og anvendelsen af
direktivet i medlemslandene med henblik at klarlægge, hvordan familie-
sammenføring skal håndteres fremover i EU.
I Stockholm-programmet fra december 2009 opfordrede Det Europæiske
Råd på den baggrund Kommissionen til at evaluere og om nødvendigt
foretage en fornyet gennemgang af Familiesammenføringsdirektivet un-
der hensyn til integrationsforanstaltningernes betydning.
Den 15. november 2011 vedtog Kommissionen en grønbog om retten til
familiesammenføring.
Der er frist for at sende bemærkninger til grønbogens spørgsmål den 1.
marts 2012, hvorefter Kommissionen vil afholde en offentlig høring.
Kommissionen har oplyst, at det forventes, at Danmark vil være blandt
talerne ved denne høring.
Det forventes, at den offentlige høring vil skulle afsluttes under det dan-
ske formandskab, og det vil i så fald blive relevant for Danmark at sørge
for en drøftelse i Rådet med henblik på at vejlede Kommissionen om ve-
jen frem i forhold til en eventuel ændring af Familiesammenføringsdirek-
tivet.
Det danske retsforbehold
Sagen er ikke omfattet af det danske forbehold.
Såfremt grønbogen måtte foranledige, at der fremsættes forslag om en
ændring af Familiesammenføringsdirektivet, vil forslaget blive fremsat
med hjemmel i afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ik-
ke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit
V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,
der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anven-
delse i Danmark.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
2.1. Generelt
Kommissionens grønbog om retten til familiesammenføring indeholder
et oplæg til en debat om, hvilke ændringer der er brug for i Familiesam-
menføringsdirektivet. Kommissionen vil på baggrund af denne debat be-
slutte, om der skal tages opfølgende tiltag i form af en direktivændring,
udarbejdelse af en fortolkningsvejledning eller lignende.
Idet Familiesammenføringsdirektivet alene regulerer retten til familie-
sammenføring for tredjelandsstatsborgere, der bor i EU, omfatter grøn-
bogen ikke familiesammenføring med en EU borger, herunder efter reg-
lerne om fri bevægelighed.
Grønbogen indeholder en række konkrete spørgsmål om udvalgte dele af
Familiesammenføringsdirektivet, som har ført til fortolkningstvivl, kritik
eller er i direkte modstrid med medlemslandenes ønsker om regulering på
området.
Der er bl.a. spørgsmål om, hvorvidt krav til længden af referencens op-
hold i værtslandet og dennes udsigt til permanent opholdstilladelse er den
korrekte tilgang og den bedste måde at kvalificere referencen på.
Der stilles endvidere spørgsmål om den reelle oplevelse af misbrug af
familiesammenføringsreglerne, såsom f.eks. pro forma og tvangsægte-
skaber, herunder om der foreligger klare beviser for problemet med
tvangsægteskaber. Der stilles desuden spørgsmål om, hvorvidt det er le-
gitimt at have en minimumsalder for ægtefællen, der ikke er den samme
som myndighedsalderen i medlemslandet.
Grønbogen indeholder også spørgsmål om, hvorvidt det kunne være rele-
vant at se på den kreds af familiemedlemmer, som kan ansøge om fami-
liesammenføring.
I overensstemmelse med opfordringen i Stockholm-programmet om at se
på sammenhængen mellem familiesammenføring og integration, er der
endvidere spørgsmål til effekten af initiativer taget i nogle medlemslande
hertil, såsom f.eks. krav om at ansøgeren gennemfører sprogtest i hjem-
landet forud for indrejsen. Endvidere stilles der spørgsmål om, hvordan
det sikres, at før-indrejse krav ikke de facto kommer til at udgøre en uri-
melig hindring.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er åbent for alle, herunder internationale organisationer og NGO’er,
at komme med bemærkninger til Kommissionen i anledning af grønbo-
gen, og når fristen herfor udløber den 1. marts 2012, vil Kommissionen
arrangere en offentlig høring i løbet af foråret 2012, hvorved alle relevan-
te parter kan afgive bemærkninger.
Det forventes, at Kommissionen på baggrund af denne åbne høring vil
beslutte, om der skal tages opfølgende tiltag i form af en direktivændring,
udarbejdelse af en fortolkningsvejledning eller lignende.
3.
Gældende dansk ret
Adgangen til at ansøge om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af
familiemæssig tilknytning til en herboende person er reguleret i udlæn-
dingeloven, herunder særligt §§ 9 og 9 c. Der gælder en særlig praksis
for meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til udlændin-
ge, der opholder sig midlertidigt i Danmark med henblik på studier eller
arbejde. Denne praksis beskrives ikke nærmere her.
En udlænding har mulighed for at ansøge om opholdstilladelse i Dan-
mark efter reglerne om ægtefællesammenføring, hvis han/hun har en æg-
tefælle, registreret partner eller fast samlever i Danmark (herefter blot
ægtefælle).
Derudover har mindreårige udlændinge mulighed for at ansøge om fami-
liesammenføring med deres herboende forældre. Der sondres i disse sa-
ger mellem børn under 15 år og børn mellem 15 og 18 år. Det er normalt
et krav, at barnet ikke er fyldt 15 år, men hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, kan børn mellem 15
og 18 år også meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreg-
lerne.
For så vidt angår andre slægtsforhold end ægtefæller og mindreårige børn
kan der gives opholdstilladelse til familiesammenføring, hvis ganske sær-
lige grunde, herunder respekten for Danmarks internationale forpligtel-
ser, taler herfor. Dette er ikke nærmere beskrevet her.
Der vil altid blive givet tilladelse til familiesammenføring, uanset at en
eller flere af de almindelige betingelser ikke er opfyldt, såfremt der fore-
ligger et beskyttelsesværdigt familieliv i henhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, som Danmark må anses for
nærmeste land til at beskytte.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1061410_0005.png
Betingelser for ægtefællesammenføring
I forhold til familiesammenføring med en ægtefælle stilles der dels krav
til ægteskabet/det faste samlivsforhold, dels nogle fælles krav til ægtefæl-
lerne og dels en række specifikke krav til hver af de to ægtefæller.
For så vidt angår ægteskab stilles der først og fremmest krav om, at viel-
sen kan anerkendes efter dansk ret. Vielsen må derfor eksempelvis ikke
være indgået ved stedfortræder. Derudover stilles der krav om, at der ik-
ke er tale om et tvangs- eller pro forma ægteskab. Hvis ægteskabet er
indgået mellem nærtbeslægtede personer, er der en formodning for, at
ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske.
For så vidt angår fast samlivsforhold er det et krav, at parterne har sam-
levet på fælles bopæl af længere varighed. Det vil således ikke være til-
strækkeligt, at parterne gennem længere perioder har samlevet med hin-
anden under forskellige ferieophold eller længerevarende besøgsophold.
Det afgøres efter en konkret vurdering, om samlivsforholdet har været
længerevarende. I almindelighed antages det, at halvandet til to års sam-
liv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast sam-
livsforhold af længere varighed.
Der stilles fælles krav til ægtefællerne om, at ægtefællernes samlede til-
knytning til Danmark er væsentligt større end deres samlede tilknytning
til et andet land. Dette krav fraviges dog, hvis den herboende ægtefælle
har haft dansk indfødsret i 28 år, er født og opvokset i Danmark eller er
kommet til Danmark som mindre barn og endvidere har opholdt sig lov-
ligt i Danmark i 28 år.
Det bemærkes, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil
tilbageføre tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før
pointsystemet blev indført, samt at regeringen vil ændre 28-årsreglen, der
dispenserer fra tilknytningskravet, til en 26-årsregel.
Begge ægtefæller skal endvidere underskrive en erklæring om efter bed-
ste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens danskuddannelse og integra-
tion.
Der stilles som udgangspunkt krav til ansøgeren om, at denne skal opnå
60 point efter et nærmere beskrevet pointsystem, hvis begge ægtefæller
er over 24 år, eller opnå 120 point, hvis én eller begge ægtefæller er un-
der 24 år. Point opnås bl.a. på baggrund af ansøgers erhvervserfaring,
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1061410_0006.png
sprogkundskaber og uddannelse. Herudover skal ansøgeren bestå en ind-
vandringsprøve om det danske sprog og samfund.
Det bemærkes, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil
afskaffe pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen til den definition, der
var gældende, før pointsystemet blev indført, samt at regeringen vil af-
skaffe indvandringsprøven.
Hvis den herboende ægtefælle ikke er dansk eller nordisk statsborger,
stilles der krav om, at den herboende ægtefælle skal have enten opholds-
tilladelse som flygtning efter udlændingelovens § 7 eller § 8 eller have
haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de seneste 3 år samt skal
opfylde en del af de gældende betingelser for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse.
Den herboende ægtefælle skal herudover bl.a. dokumentere ikke at have
modtaget hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven i tre år forud for afgørelsen samt at råde over sin egen bo-
lig af rimelig størrelse, ligesom der skal stilles en økonomisk sikkerhed
på 100.000 kr. til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til
hjælp til den udenlandske ægtefælle. Det bemærkes hertil, at det fremgår
af regeringsgrundlaget, at den økonomiske sikkerhed skal nedsættes fra
100.000 kr. til 50.000 kr.
I tilfælde af sammenføring med en fast samlever, skal den herboende æg-
tefælle påtage sig at forsørge ansøgeren. Dette krav kan stilles i forhold
til sager om sammenføring med ægtefæller, såfremt helt særlige grunde
taler derfor.
Derudover må den herboende ægtefælle ikke inden for de seneste 10 år
før afgørelsen være dømt for vold m.m. mod en tidligere ægtefælle.
Familiesammenføring for børn
Den herboende forælder skal have forældremyndigheden eller del i for-
ældremyndigheden over barnet, og hverken forælderen eller dennes æg-
tefælle må være dømt for overgreb mod mindreårige børn inden for en
periode på 10 år forud for afgørelsen om familiesammenføring.
Hvis væsentlige hensyn taler derfor, kan en opholdstilladelse også betin-
ges af, at den herboende forælder dokumenterer at råde over sin egen bo-
lig af en rimelig størrelse og ikke modtager hjælp til forsørgelse efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis barnet er under 15 år på ansøgningstidspunktet, kan opholdstilladel-
sen, i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens forældre er bosidden-
de i hjemlandet eller et andet land, kun gives, såfremt ansøgeren har eller
har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er
grundlag for en vellykket integration i Danmark. Dette gælder dog ikke,
hvis ansøgningen indgives senest 2 år efter, at den herboende forælder
opfylder betingelserne til sin egen opholdstilladelse, eller hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Dertil kommer betingelser om, at barnet efter meddelt opholdstilladelse
skal bo hos forælderen i Danmark, at barnet ikke må have stiftet selv-
stændig familie, samt at familiesammenføringen ikke må stride åbenbart
mod barnets tarv.
Børn mellem 15 og 18 år kan som nævnt kun meddeles opholdstilladelse
efter familiesammenføringsreglerne, hvis ganske særlige grunde, herun-
der Danmarks internationale forpligtelser, taler derfor.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Hvis drøftelsen af grønbogen giver anledning til, at Kommissionen frem-
sætter forslag til ændring af Familiesammenføringsdirektivet, vil forsla-
gene blive fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og vil derfor være omfat-
tet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Så-
fremt Kommissionen fremsætter forslag om ændring af Familiesammen-
føringsdirektivet på baggrund af drøftelserne af grønbogen vil de statsfi-
nansielle konsekvenser ved eventuel gennemførelse i dansk ret blive ana-
lyseret yderligere.
5.
Høring
Sagen har været drøftet på mødet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. november 2011.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Nederlandene forventes at benytte lejligheden til at stille forslag om en
skærpelse af kravene i Familiesammenføringsdirektivet og forventes at
være kritisk over for eventuelle forslag til ændringer af familiesammen-
føringsområdet, som vil udgøre en lempelse af reglerne, f.eks. ved at for-
hindre nationale krav for familiesammenføring såsom sprogprøver forud
for indrejsen.
Der foreligger ikke offentligt kendte informationer om andre landes
holdninger.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen hilser en generel debat om retten til familiesammenføring i
EU velkommen og er parat til at fremme drøftelserne i Rådet under det
danske formandskab, såfremt det bliver relevant. Regeringen vil besvare
spørgsmålene med henblik på at deltage i den kommende debat.
9.
Orientering af andre af Folketingets udvalg
Spørgsmålet om en kommende grønbog om familiesammenføring har
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
forberedelsen af rådsmødet (retlige- og indre anliggender) den 7.-8. ok-
tober 2010.
8