Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)KOM (2011) 809 endeligForslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse afHorisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)KOM (2011) 811 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglernefor formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 – rammeprogram forforskning og innovation (2014-2020)”KOM (2011) 810 endelig1.ResuméKommissionens forslag vedrørende Horisont 2020 dækker perioden 2014-2020.Forslaget omHorisont 2020 er på linje med Europas vækststrategi EU2020,der identificerede forskning og innovation som centrale mål for at opnå intelligent,bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionens forslag består af forslag tilrammeprogram og særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabeligtopkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’.Endvidere omfatter Horisont 2020 forordning om regler for deltagelse..Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger under Horisont 2020 (herefter ”reglerfor deltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forpligtelser for enheder, derønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principper for anvendelse ogformidling af resultaterne af deres deltagelse.2. BaggrundKommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011 medhenblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet afdet kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grønbogfra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder: Mod enfælles strategisk ramme for EU-finansiering afforskning og innovation’. I grønbogenlagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuværenderammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7),rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det EuropæiskeInstitut for Innovation og Teknologi (EIT).Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skaladressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.

Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdt enrække seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk videreført iKommissionens forslag til Horisont 2020.Kommissionens forslag om Horisont 2020 er fremsendt med hjemmel i TEUF artikel172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram er fremsendt med hjemmel iTEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182 stk. 4,hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og DetØkonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag om regler for deltagelse er fremsendt med hjemmel i artikel173, 183 og 188og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdKommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Horisont2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 og 3) forordning om reglerfor deltagelse. Aktiviteterne er i Kommissionens forslag beskrevet både iforordningen om rammeprogrammet og i afgørelsen om særprogrammet.Aktiviteterne er herunder beskrevet i særprogrammet med undtagelse af aktiviteternefor Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, da de ikke er en del afsærprogrammet.3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020ArtiklerKommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i 28artikler.I artikel 1 foreslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte tilforsknings- og innovationsaktiviteter.I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkteaktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-offentligtpartnerskab’.I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svarendetil længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden 2014-2020.I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen afEuropas vækststrategi EU2020.I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 skal have tre særlige indsatsområder:’videnskabelig topkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssigeudfordringer’.I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro fordelt på 27,818 mia. eurotil videnskabelig topkvalitet, 20,280 mia. euro til industrielt lederskab, 35,888 mia.euro til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro til Det Fælles

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Bredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408

Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542 mia. euro til Det EuropæiskeInstitut for Innovation og Teknologi.I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åben for associering af tredjelande.I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogram oget bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse med dennye finansforordningI artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse på deindirekte aktioner.Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til råd ogbidrag fra rådgivende grupper.Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og inden forindsatsområderne.Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løbendeudvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn iforsknings- og innovationsaktiviteterne.I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføresunder overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områder ikke kanblive finansieret:1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemassepå en måde, dergør ændringerne arvelige3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene tilforskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder vedkerneoverførsel mellem kropsceller.Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andre EU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.Ifølge artikel 18 skal der gives særlig opmærksomhed til at sikre tilstrækkeligdeltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og at Horisont 2020 har tilstrækkeliginnovationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særprogrammet’samfundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden for støtte- ogindustriteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er medinnovationspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disseforanstaltninger.Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-privatepartnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I et

begrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagenderetableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling ogdemonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEU og tilandre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentligepartnerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveauimplementeres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives tilfælleseuropæisk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentligepartnerskaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-initiativer.I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridiskeenheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samarbejde vilblive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme internationaltsamarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af densamfundsmæssige udfordring ’rummelige, innovative og sikre samfund’.

Ministeriet for Forskning,

Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse afresultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passendebalance mellem tillid og kontrol.I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gennemforordning nr. 2185/96 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførelsenaf Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resultaterne afmonitoreringen.Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-evalueringsenest i 2023.I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække tekniske ogadministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem detteprogram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.1982/2006/EF.Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efteroffentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Bilag 1 – hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteterSe beskrivelserne i afsnit 3.2 Særprogrammet i Horisont 2020. Dog er EIT ikke endel af særprogrammet, hvorfor Kommissionens forslag om EIT beskrives herunder.Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del afsærprogrammet.

Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning,innovation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og tagefat om samfundsmæssige udfordringer.EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- oginnovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s).Videns- og innovationsfællesskaberne skal primært adressere storesamfundsmæssige udfordringer og skal gennem sine samplaceringscentre også væreforbundet med regionalpolitik.3.2 Særprogrammet i Horisont 2020Særprogrammet indeholder tre primære indsatser: ’Videnskabelig topkvalitet’’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en delomhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflektering afhovedafgørelsen om Horisont 2020.

Ministeriet for Forskning,

Arbejdsprogrammerne for særprogrammet etableres af Kommissionen assisteret afen programkomité undtaget for gennemførelsen af aktioner under Det EuropæiskeForskningsråd og Det Fælles Forskningscenter. Denne programkomité etableresifølge forordning 182/2011. I arbejdsprogrammerne skal udvælgelseskriterierspecificeres. For aktioner under Det Europæiske Forskningsråd, som fastlagt af DetEuropæiske Forskningsråds Videnskabelige Råd, vedtages arbejdsprogrammer vedhjælp af en gennemførelsesretsakt. For særprogrammet ’Det FællesForskningscenter’ etablerer Kommissionen alene arbejdsprogrammerne.Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnedeaktivitetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.Det Europæiske ForskningsrådDet Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.Deteuropæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alleforskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens ogansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer strategi,årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagFremtidige og nye teknologierAktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) vil konkretisereforskellige arbejdsmetoder fra helt åbne til forskellige grader af strukturering afemner, samfund og finansiering omkring tre søjler.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Open: fremme af nye idéer’,’FET-Proactive:fremme af nye temaer og samfund’ og ’FET-Flagships: håndteringaf store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer’.

Marie Curie-aktionerDet specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligtdynamiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer oginnovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme aftopkvalitetgennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovationgennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkningergennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’Specifikke støtteaktioner og politiskeaktioner’.Europæisk forskningsinfrastrukturDet specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdensklasse,der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentiale forvidenskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

Ministeriet for Forskning,

afforskningsinfrastrukturers innovationspotentiale og deres menneskeligekapital’og ’Styrkelse af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur oginternationalt samarbejde’.Industrielt lederskab’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støtte-og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små ogmellemstore virksomheder’Lederskab inden for støtte- og industrielteknologiDet specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden forstøtteteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag forkonkurrenceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- ogkommunikationsteknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi,avanceret produktion og forarbejdning og rumforskning.Adgang til risikofinansieringDet specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælderadgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten ogegenkapitalfaciliteten.Innovation i SMV’erDet specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation iSMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem heleinnovationskredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksendeinternationalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’ og’Særlig støtte’.Samfundsmæssige udfordringer’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for sekssamfundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’,’Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Rummelige, innovative og sikresamfund’.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDet specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determinanterfor sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udvikling afeffektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’, ’Bedreovervågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre forebyggendevacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedre forvaltning ogforudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel af viden til kliniskpraksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’;’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedreanvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaber og metoder til støtteaf politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktiv aldring, uafhængighedog intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse på sundhedsmæssigselvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’ ’Optimering afsundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af uligheder gennemevidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samt innovativeteknologier og tilgange’.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiDet specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af højkvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive ogressourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttedeøkosystemtjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vilfremskynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug ogskovbrug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, somleverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcerspotentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.Sikker, ren og effektiv energiDet specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigtenergisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibehovog klimaændringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbruget ogCO2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’; ’Billig ogkulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Etintelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovation påmarkedet og styrkede markeder og forbrugere’.Intelligent, grøn og integreret transportDet specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der erressourcebesparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne,økonomien og samfundet.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transport medrespekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget sikkerhed’; ’Deneuropæiske transportindustri i det globale førersæde’ og ’Samfundsøkonomiskforskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske beslutninger’.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDet specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over forklimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov indenfor bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal bidrage tilat forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sikrermiljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globaleopvarmning på under 2 �C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet attilpasse sig klimaforandringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af klimaforandringerog tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne ogøkosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energi- oglandbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grøn økonomi gennemmiljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globale observations- oginformationssystemer på miljøområdet’.Rummelige, innovative og sikre samfundDet specifikke mål er at fremme rummelige, innovative og sikre europæiskesamfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdesafhængighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Rummelige samfund’, ’Innovativesamfund’ og ’Sikre samfund’.Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteterDet Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre detvidenskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de naturligeprocesser, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og undersøge nyevidenskabelige områder og teknologier, blandt andet gennem et program vedrørendeforberedende forskning.3.3 Regler for deltagelse og formidlingAd I Indledende bestemmelser, art. 1-4Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ikke idirekte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kandog stille yderligere krav eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etableret itredjelande.Ad IIii. Tilskud, art. 8-33Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder, derhver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater.Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansforordningProjektforslag skal evalueres efter kriterierne ekspertise, virkning oggennemførelsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det EuropæiskeForskningsråd, hvor ekspertise er eneste vurderingskriterium.Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning afprototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring,markedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totaleomkostninger.Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form afprækommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.Ad IIvii. Eksperter, art. 37Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fraenkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer,institutioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnedekandidater. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister.Kommissionen offentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51Ad IIIi Resultater, art. 38-47Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendeserhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensyntagentil de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågældendeaktion har.Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Skerdette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling må dogikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. En deltager,der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påførtuforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske førKommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om hvorvidt de vil

overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelse afejerens rettigheder.Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentligeindkøb af innovative løsninger.Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 20144. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størstmulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål ogaktiviteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hverfor sig.I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiskemasse på centrale områder anser regeringen nærhedsprincippet for respekteret.6. Gældende dansk retForslaget påvirker ikke gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 87,74 mia. euro, svarende til 655,5 mia. kr.,til forslaget. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarer det til, at Danmarkbidrager med ca. 13 mia. kr. over de syv år.8. HøringForslaget er blevet sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalget forforskning. Høringsfristen er den 10. januar 2011.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerPå konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2012 blev der efter Kommissionenspræsentation af forslaget udvekslet indledende synspunkter herom. Der var engenerel positiv modtagelse af forslaget og målsætningen om at skabe en tætterekobling mellem forskning og innovation. En række lande understregede betydningenaf forenkling af reglerne for brugerne samt behovet for synergi med strukturfondenemed henblik på kapacitetsopbygning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at forslaget til rammeprogrammet har et indhold, som kan yde etvigtigt bidrag til realiseringen af EU’s vækststrategi EU2020.Derudover mener regeringen, at:Kommissionens forslag til struktur er formålstjenlig og finder, at de tre mål'Videnskabelig topkvalitet', 'Industrielt lederskab' og 'Samfundsmæssige

udfordringer' er centrale for Europas forsknings- og innovationspolitiskesamarbejde.Adressering af samfundsmæssige udfordringer som energi, fødevarer ogsundhed er afgørende for Europa.Det er centralt for Europa at blive bedre til at bygge bro mellem forskning oginnovation og få forskningsresultaterne omsat til innovation og vækst ierhvervslivet.Selv om Europa skal øge fokus på innovation, må den langsigtede forskningikke glemmes. Regeringen bakker derfor op om styrkelsen af ERC.Excellence fortsat bør være det centrale kriterium for forskningsfinansieringfor Horisont 2020.Europa skal dog også tænke i initiativer, der kan understøtte udviklingen afden excellente forskning bredt i Europa.Det er helt centralt at forenkle rammeprogrammet for at få øgetvirksomhedsdeltagelsen, særligt fra SMV'er. En del af forenkling foransøgerne inkluderer også mere åbne opslag inden for programmerne storesamfundsmæssige udfordringer og lederskab i støtte- og industriteknologier,så ansøgerne for mere frihed til at lave innovative projekter.