Transportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0827 Bilag 1
Offentligt
1060950_0001.png
16. december 2011
J.nr. 09-3013-0014
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for tildeling af slots i Den Europæiske Unions
lufthavne, KOM(2011) 827 endelig
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transport-
udvalg.
Resumé
En slot for et luftfartsselskab i en lufthavn er en tilladelse til adgangen til den nødvendige
infrastruktur for en tildelt ankomst- og afgangstid. Hovedformålet med slotregulering er
ifølge Kommissionen at sikre, at adgangen til overbelastede lufthavne organiseres ikke-
diskriminerende og gennemskueligt for at få optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten
og muliggøre reel konkurrence.
Der er udsigt til voksende trængselsproblemer og tiltagende konkurrence i EU’s lufthav-
ne, og Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at revidere den gældende
slotsforordning. Det foreslås at tillade handel med slots, og at det gøres lettere for nytil-
komne luftfartsselskaber at få tildelt slots. Den uafhængige slotskoordinator skal have
styrket sin rolle, men skal også arbejde mere gennemskueligt og skal kunne samarbejde
med lufttrafikkontroltjenesten i Single European Sky. Visse lufthavne, som ikke er slots-
koordinerede, men som kan være vigtige som alternative lufthavne i særlige situationer,
skal levere information til koordinatorerne. Kravet til videreførsel af ”hævdvundne” slots
skærpes, ligesom der foreslås nye forpligtelser om sanktionering af luftfartsselskaber,
der ikke overholder bestemmelserne, og gives mulighed for opkrævning af et beløb hos
luftfartsselskaber som sikkerhed for reserverede slots.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er fremsendt af Kommissionen den 1. december 2011 (dansk sprogversion
den 6. december 2011) under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 100, stk. 2, og beslutningsproceduren herfor er
den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294.
Den foreslåede forordning er en omarbejdning af den gældende forordning (EØF) nr.
95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter
i Fællesskabets lufthavne med senere ændringer.
Side 1 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sit forklarende memorandum skriver Kommissionen, at hovedformålet med slotregule-
ring er at sikre, at luftfartsselskabernes adgang til overbelastede lufthavne organiseres i
et system med fair, ikke-diskriminerende og gennemskuelige regler for fordeling af lan-
dings- og starttidspunkter for at sikre optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten og mu-
liggøre reel konkurrence.
Da den første slotsforordning blev vedtaget i 1993, var europæisk luftfart domineret af et
lille antal store selskaber, men siden er konkurrencen tiltaget væsentligt. I 1992 var der
fx kun 93 ruter inden for EU, som blev betjent af mere end to selskaber, mens antallet i
2010 var 479. Kommissionen finder det tvivlsomt, at udviklingen kunne være foregået
uden eksistensen af et neutralt slotstildelingssystem. Der er imidlertid udsigt til voksende
trængselsproblemer i europæiske lufthavne i de kommende mindst femten år – især i de
allerstørste – og selv om bestemmelser om fordeling af slots ikke i sig selv kan generere
ny kapacitet, kan de være et effektivt værktøj for håndtering af knaphed i lufthavnskapa-
citeten.
Kommissionen mener på den baggrund, at det er nødvendigt at gennemgå den gæl-
dende slotsforordning for at se, om den kan forbedres og imødekomme morgendagens
krav, og Kommissionen har fremsat forslag til en forordning med hovedformålet at sikre
en optimal fordeling og anvendelse af slots i overbelastede lufthavne og med de speci-
fikke mål at sikre en styrket og effektivt anvendt tildeling og anvendelse af slots samt at
forstærke konkurrencen og luftfartsselskabernes konkurrenceevne.
Disse mål skal ifølge Kommissionens forslag nås på følgende måde:
Efter den gældende forordning må luftfartsselskaber bytte slots, og der foregår en vis
bagvedliggende handel med slots. Ifølge forslaget bliver det udtrykkeligt tilladt selska-
berne at købe og sælge slots, hvilket ifølge Kommissionen vil gøre det lettere for sel-
skaberne at opfylde deres behov for slots.
Definitionen på et ”nytilkommet luftfartsselskab”, som har fortrinsret til visse slots i en
lufthavn, skal gøres bredere, så det bliver lettere for selskaber med meget få slots at få
tildelt flere slots, hvis de ønsker at ekspandere.
Den uafhængige slotskoordinator i en koordineret lufthavn skal have styrket sin uaf-
hængighed, og medlemsstaterne skal overvåge, at koordinatoren har tilstrækkelige mid-
ler til sin rådighed. Der vil desuden blive stillet strengere krav til koordinatoren om at ar-
bejde gennemskueligt og offentliggøre rapporter herom. På længere sigt kan Kommissi-
onen foreslå etableringen af en europæisk slotskoordinator.
Der skal ifølge forslaget kunne etableres integration mellem lufttrafikkontroltjenesten i
Single European Sky (SES) og slotskoordinatoren i en lufthavn. Hvis den i medfør af
SES etablerede European Network Manager ønsker det, kan Kommissionen forlange en
analyse af kapaciteten i en lufthavn udført med henblik på koordinering med planerne
for lufttrafikkontrollen.
Der vil blive introduceret et nyt begreb – ”netværkslufthavn” – for visse lufthavne, som
ikke er undergivet slotskoordinering, men som bedømmes at være vigtige i tilfælde af
pludseligt opståede behov for alternative lufthavne, fx ved ekstremt vejrlig. Disse luft-
havne skal fortsat ikke være slotskoordinerede, men koordinatorerne skal have informa-
tion fra lufthavnene og luftfartsselskaberne om kapacitet og trafik.
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I den gældende forordning får et luftfartsselskab automatisk overført en slotsserie fra en
sæson til den følgende tilsvarende sæson, hvis det har udnyttet denne serie mindst 80
pct. (”hævdvundne” rettigheder, såkaldte ”grandfather rights”). Ifølge forslaget skal kra-
vet forøges til 85 pct. Kommissionen skal i helt særlige tilfælde kunne fravige denne re-
gel. Samtidig kræves der afgang på et bestemt tidspunkt 15 uger i træk (10 i vintersæ-
sonen) mod kun 5 i den gældende forordning, for at der er tale om en serie, der giver
mulighed for anvendelse af de nævnte ”grandfather rights”.
Der foreslås endelig nye forpligtelser for medlemsstater og koordinatorer til at sanktione-
re luftfartsselskaber, der ikke overholder bestemmelserne, og der gives mulighed for, at
lufthavne kan opkræve et beløb fra luftfartsselskaber som sikkerhed for anvendelse af
en tildelt slot.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret er Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles
regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne med se-
nere ændringer. Forslaget kræver ikke lovændring.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos EU-specialudvalget for Transport samt følgende instituti-
oner, virksomheder og organisationer:
DANSAM (sammenslutning af provinslufthavne), Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Thomas Cook Airlines Scandinavia, ACD (Airport Coordination Denmark), Jet Time, Fly-
vebranchens Personale Union, Cabin Attendants Union, og Danish Airline Pilots Associ-
ation (DALPA).
Fristen for høringssvar er den 21. december 2011, og et supplerende grund- og nær-
hedsnotat om resultatet af høringen vil blive fremsendt.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser af for-
slaget
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Der vil blive tale om et administrativt merarbejde for slotskoordinatorerne i forbindelse
med de udvidede krav til deres arbejde, herunder med udvikling af edb-programmer og
rapportering. Luftfartsselskaberne, som står for finansieringen af koordinatoren, vil her-
ved kunne blive pålagt øgede udgifter. Myndighederne vil få et vist administrativt merar-
bejde i forbindelse med kontrollen med koordinatorens arbejde. Det er på nuværende
tidspunkt for tidligt at give en særskilt dansk vurdering af omfanget heraf.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen mener ikke, at forslagets mål kan nås af medlemsstaterne alene, men at
der fordres en harmoniseret tilgang på EU-niveau. Fælles betingelser for slotstildeling er
nødvendige for at imødegå forhindringer som følge af modstridende national praksis. De
bagvedliggende EU-bestemmelser om fri adgang til markedet for EU-luftfartsselskaber
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kan kun anvendes i praksis, hvis der findes et fair, gennemskueligt og ikke-
diskriminerende system for fordeling af slots i lufthavne med større efterspørgsel end
udbud af kapacitet.
Regeringen deler denne opfattelse, så meget mere som der siden 1993 har været fælles
bestemmelser for tildeling af slots i EU’s lufthavne. Regeringen finder derfor, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder en optimeret udnyttelse af kapaciteten i lufthavne meget vigtig, og er
derfor enig i en række af Kommissionens forslag, herunder styrkelsen af den uafhængi-
ge slotskoordinator. Der er naturligvis en udfordring i at finde en balance mellem, at et
luftfartsselskab får frataget sine ”grandfather rights” på grund af aflysninger, f.eks. aflys-
ninger i julen på grund af meget få passagerer, og at flyselskabet vælger at flyve med
tomme fly for at undgå at miste en slotserie. Det sidste vil ikke være til gavn for hverken
selskabernes økonomi eller for miljøet.
Forslaget om køb og salg af slots rejser en række problemstillinger, herunder spørgsmå-
let om sikring af beflyvning af mindre trafikstærke områder, som det er for tidligt at tage
stilling til.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Side 4 af 4