Transportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0827 Bilag 2
Offentligt
1065478_0001.png
6. januar 2012
J.nr. TS3000704-00001
Supplerende grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for tildeling af slots i Den Eu-
ropæiske Unions lufthavne, KOM(2011) 827 endelig
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportud-
valg.
Resumé
En slot for et luftfartsselskab i en lufthavn er en tilladelse til adgangen til den nødvendige
infrastruktur for en tildelt ankomst- og afgangstid. Hovedformålet med slotregulering er
ifølge Kommissionen at sikre, at adgangen til overbelastede lufthavne organiseres ikke-
diskriminerende og gennemskueligt for at få optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten
og muliggøre reel konkurrence.
Der er udsigt til voksende trængselsproblemer og tiltagende konkurrence i EU’s lufthav-
ne, og Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at revidere den gældende
slotsforordning. Det foreslås at tillade handel med slots, og at det gøres lettere for nytil-
komne luftfartsselskaber at få tildelt slots. Den uafhængige slotskoordinator skal have
styrket sin rolle, men skal også arbejde mere gennemskueligt og skal kunne samarbejde
med lufttrafikkontroltjenesten i Single European Sky. Visse lufthavne, som ikke er slots-
koordinerede, men som kan være vigtige som alternative lufthavne i særlige situationer,
skal levere information til koordinatorerne. Kravet til videreførsel af ”hævdvundne” slots
skærpes, ligesom der foreslås nye forpligtelser om sanktionering af luftfartsselskaber,
der ikke overholder bestemmelserne, og gives mulighed for opkrævning af et beløb hos
luftfartsselskaber som sikkerhed for reserverede slots.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er fremsendt af Kommissionen den 1. december 2011 (dansk sprogversion
den 6. december 2011) under henvisning til Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 100, stk. 2, og beslutningsproceduren herfor er
den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF art. 294.
Den foreslåede forordning er en omarbejdning af den gældende forordning (EØF) nr.
95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter
i Fællesskabets lufthavne med senere ændringer.
Side 1 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sit forklarende memorandum skriver Kommissionen, at hovedformålet med slotregule-
ring er at sikre, at luftfartsselskabernes adgang til overbelastede lufthavne organiseres i
et system med fair, ikke-diskriminerende og gennemskuelige regler for fordeling af lan-
dings- og starttidspunkter for at sikre optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten og mu-
liggøre reel konkurrence.
Da den første slotsforordning blev vedtaget i 1993, var europæisk luftfart domineret af et
lille antal store selskaber, men siden er konkurrencen tiltaget væsentligt. I 1992 var der
fx kun 93 ruter inden for EU, som blev betjent af mere end to selskaber, mens antallet i
2010 var 479. Kommissionen finder det tvivlsomt, at udviklingen kunne være foregået
uden eksistensen af et neutralt slotstildelingssystem. Der er imidlertid udsigt til voksende
trængselsproblemer i europæiske lufthavne i de kommende mindst femten år – især i de
allerstørste – og selv om bestemmelser om fordeling af slots ikke i sig selv kan generere
ny kapacitet, kan de være et effektivt værktøj for håndtering af knaphed i lufthavnskapa-
citeten.
Kommissionen mener på den baggrund, at det er nødvendigt at gennemgå den gæl-
dende slotsforordning for at se, om den kan forbedres og imødekomme morgendagens
krav, og Kommissionen har fremsat forslag til en forordning med hovedformålet at sikre
en optimal fordeling og anvendelse af slots i overbelastede lufthavne og med de speci-
fikke mål at sikre en styrket og effektivt anvendt tildeling og anvendelse af slots samt at
forstærke konkurrencen og luftfartsselskabernes konkurrenceevne.
Disse mål skal ifølge Kommissionens forslag nås på følgende måde:
Efter den gældende forordning må luftfartsselskaber bytte slots, og der foregår en vis
bagvedliggende handel med slots. Ifølge forslaget bliver det udtrykkeligt tilladt selska-
berne at købe og sælge slots, hvilket ifølge Kommissionen vil gøre det lettere for sel-
skaberne at opfylde deres behov for slots.
Definitionen på et ”nytilkommet luftfartsselskab”, som har fortrinsret til visse slots i en
lufthavn, skal gøres bredere, så det bliver lettere for selskaber med meget få slots at få
tildelt flere slots, hvis de ønsker at ekspandere.
Den uafhængige slotskoordinator i en koordineret lufthavn skal have styrket sin uaf-
hængighed, og medlemsstaterne skal overvåge, at koordinatoren har tilstrækkelige mid-
ler til sin rådighed. Der vil desuden blive stillet strengere krav til koordinatoren om at ar-
bejde gennemskueligt og offentliggøre rapporter herom. På længere sigt kan Kommissi-
onen foreslå etableringen af en europæisk slotskoordinator.
Der skal ifølge forslaget kunne etableres integration mellem lufttrafikkontroltjenesten i
Single European Sky (SES) og slotskoordinatoren i en lufthavn. Hvis den i medfør af
SES etablerede European Network Manager ønsker det, kan Kommissionen forlange en
analyse af kapaciteten i en lufthavn udført med henblik på koordinering med planerne for
lufttrafikkontrollen.
Der vil blive introduceret et nyt begreb – ”netværkslufthavn” – for visse lufthavne, som
ikke er undergivet slotskoordinering, men som bedømmes at være vigtige i tilfælde af
pludseligt opståede behov for alternative lufthavne, fx ved ekstremt vejrlig. Disse luft-
havne skal fortsat ikke være slotskoordinerede, men koordinatorerne skal have informa-
tion fra lufthavnene og luftfartsselskaberne om kapacitet og trafik.
Side 2 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0003.png
I den gældende forordning får et luftfartsselskab automatisk overført en slotsserie fra en
sæson til den følgende tilsvarende sæson, hvis det har udnyttet denne serie mindst 80
pct. (”hævdvundne” rettigheder, såkaldte ”grandfather rights”). Ifølge forslaget skal kra-
vet forøges til 85 pct. Kommissionen skal i helt særlige tilfælde kunne fravige denne re-
gel. Samtidig kræves der afgang på et bestemt tidspunkt 15 uger i træk (10 i vintersæ-
sonen) mod kun 5 i den gældende forordning, for at der er tale om en serie, der giver
mulighed for anvendelse af de nævnte ”grandfather rights”.
Der foreslås endelig nye forpligtelser for medlemsstater og koordinatorer til at sanktione-
re luftfartsselskaber, der ikke overholder bestemmelserne, og der gives mulighed for, at
lufthavne kan opkræve et beløb fra luftfartsselskaber som sikkerhed for anvendelse af
en tildelt slot.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret er Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles
regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne med se-
nere ændringer. Forslaget kræver ikke lovændring.
3. Høring
Forslaget har været sendt i høring den 1. december 2011 med høringsfrist den 21. de-
cember 2011 i EU-specialudvalget for Transport samt følgende organisationer og virk-
somheder:
DANSAM (sammenslutning af provinslufthavne), Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Thomas Cook Airlines Scandinavia, ACD (Airport Coordination Denmark A/S), Jet Time,
Flyvebranchens Personale Union, Cabin Attendants Union og Danish Airline Pilots As-
sociation (DALPA).
Af høringssvarene fremgår følgende:
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
og
DSB
oplyser, at man ikke har bemærknin-
ger til forslaget.
ACD (Airport Coordination Denmark A/S)
ACD giver indledningsvis udtryk for, at den hidtidige forordning i det store og hele har
været ganske velfungerende og at man kan undres over, at der nu igen er blevet kastet
en masse penge og arbejdstimer ud til endnu en konsulentrapport. Uanset hvorvidt alle
disse undersøgelser et sket på baggrund af Kommissionen egne ønsker eller fordi der
er et udefra kommende pres fra interessegrupper, så finder ACD, at fem gennemgriben-
de undersøgelser henover 15-16 år, forekommer en smule overdrevet. Tidligere har man
stiftet bekendskab med analyser og rapporter fra Cooper & Lybrand(1995), Pricewater-
houseCoopers(2000), N/E/R/A(2004) og Mott Mcdonald(2007), før den nuværende kon-
sulentrapport, der ligger til grundlag for fremsendte udkast.
Det er store ekstraordinære arbejdsbyrder, som lægges på koordinatorerne, når konsu-
lentfirmaerne skal indsamle de oplysninger, som så efterfølgende sælger alle de ind-
samlede informationer, som en samlet rapport til EU.
Side 3 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0004.png
Reelt er det begrænset, hvor mange kommaer der er behov for at flytte i den eksiste-
rende forordning. Sideløbende skal man tage hensyn IATA regler, som jo følges udenfor
EU – og da en stor del af operationerne enten starter i eller ender udenfor fællesskabet,
så vil de to regelsæt være nødsaget til at skulle følges ad. Derfor bør man overveje at
give branchen arbejdsro, så man kan koncentrere sig om produktionen, frem for til sta-
dighed, at skulle assistere konsulentfirmaer med besvarelse af et utal af spørgeskemaer.
ACD fremsætter derefter følgende bemærkninger, der dels er baseret på Luftfartspak-
kens indledende bemærkninger, dels på den tilhørende forordningstekst:
Ref. 3.1.1./side 7: Der åbnes mulighed for sekundær handel med slots, og konkurrencen
styrkes
Hvordan kan man handle med slots uden at afklare, hvem der er den egentlige ejer? For
er det lufthavnene, operatørerne, de lokale medlemslande eller den lokale koordinator,
som er den retmæssige indehaver af en lufthavns slots? Før dette er endeligt belyst bør
der ikke åbnes for handler. Derudover kan man frygte, at en håndfuld meget rige opera-
tører – eventuelt fra de rige oliestater - kan ende med at sidde med den fulde kontrol af
majoriteten af slots. Det er næppe denne situation, som er målsætningen!
Ref. 3.1.2.30./side 8: Styrke slottildelingsprocedurens gennemsigtighed og slotkoordina-
torernes uafhængighed
Her skulle man inden yderligere tiltag i forordningen, overveje at få strømlinet opbygnin-
gen af de forskellige enheder af koordinationsvirksomheder rundt omkring i Europa.
Hvem kan eje koordinationsselskaberne? Skal koordinatorer ansættes i disse selskaber,
eller skal man fortsat acceptere at man blot lejer/låner sig frem hos flyselskaber og luft-
havne eller måske er en delorganisation af f.eks. lufthavn eller handlingselskab! Uaf-
hængighed må betyde 100 procents ansættelse og tilknytning i de pågældende koordi-
nationsselskaber.
Teksten lægger desuden op til, at der i fremtiden skal kunne nedsættes en fælles euro-
pæisk koordinator. Det leder tankerne hen på den store organisation, som f.eks. Euro-
control har fået opbygget henover de forgange 20-25 år. Det er ikke et setup som kan og
bør kopieres til koordinator-enhederne, idet koordinationsarbejdet består af et dybtgå-
ende lokalt kendskab, hvor de lokale koordinatorer har kendskab til de enkelte selska-
bers rotationer, når der skal flyttes om på programmerne, i de tilfælde, at de ønskede
slots ikke er tilgængelige.
Tænker man tilbage på prisudviklingen indenfor én-route/IFR overflyvningsafgifterne, så
mener ACD at kunne erindre en nærmest eksplosiv prisstigning, da man overgik fra de
nationale afgifter til den fælles opkrævning fra Eurocontrol. En omkostning, som ACD
bekendt, var et stort debatemne hos flyselskaberne for 20-25 år siden. Ser man på pris-
niveauet/driftsomkostningerne bag de lokale koordinationsselskaber, så kan man kon-
statere at de nordiske lande er billige i drift på trods af et højere lønniveau.
Så skal priserne holdes i bund og servicen i top, mener ACD således, at man skal fast-
holde de separate enheder, naturligvis med kravet om et fortsat stabilt samarbejde mel-
lem de europæiske koordinationsenheder.
Ref. 3.1.3.30/side 8: Slottildelingsordningen integreres i reformen
Integrering af lufthavnsslot med lufttrafikstyringssystem kan umiddelbart lyde forjætten-
de. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at lufthavnsslot almindeligvis bliver disponeret
med måneders forberedelse, til forskel fra den daglige trafik. Lufthavnsslots koordineres
Side 4 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0005.png
ofte på perioder af 5, 10, 15, 20, 30, 40, 45, 60 og 120 minutters varighed – baseret en-
ten på statiske eller dynamiske faktorer (minut eller timeenheder), hvorimod den daglige
trafikafvikling ACD bekendt er indlagt med et fast antal bevægelser per time.
Så en sådan integration af systemer kan/vil sandsynligvis give nogle uoverensstemmel-
ser, og kan uforvarende frembringe unødvendige tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en opera-
tør har en slot eller ej. Med en sådan integration kan man selvfølgelig ”fange” få synde-
re, som opererer uden lufthavnsslots, men samtidigt kunne man frygte, at man kunne
genere den etablerede trafik unødvendigt.
Ref. 3.1.4./side 8: ”80/20-reglen”
Nuværende niveau på ”80/20” er gennemtænkt og ganske velfungerende. Ændres den-
ne til ”85/15” vil man se mange unødvendige operationer blot for at opretholde sine hi-
storiske rettigheder. De kan komme til at koste selskaberne store økonomiske tab på
flyvninger med halvtomme fly – ligesom man må forvente at miljøet vil blive helt unød-
vendigt overbelastet, såfremt man politisk skulle vælge at skrue op for denne minimums-
regel. Hertil må man som koordinator forvente et stigende antal henvendelser om hævd
omkring force majeure, såfremt der netop har været snevejr, tåge, busstrejke, underaf-
kølet regn m.v. i den ene eller den anden lufthavn.
Bliver denne ”unødvendige” opjustering fra ”80” til ”85” procent en realitet, kan dette be-
tyde økonomisk lussing for operatørerne, og eventuelt vil det medføre efterfølgende af-
lysninger – og i værste fald kan det ende med en økonomisk ruin og efterfølgende kon-
kurs. Hermed bliver alle tabere – både lufthavnene, flyselskaberne, personalet, kunder-
ne og miljøet.
Ligeså uovervejet er ideen om at øge minimumkravet for serier, for sommerens ved-
kommende fra de nuværende 5 uger til 15 uger og tilsvarende for vinteren fra de 5 uger
til 10 uger. Man må ifølge ACD alle erkende, at det reelt drejer sig om ”kroner og ører”,
både for operatørerne, rejsebureauer og især de rejsende passagerer. Hvor lang er en
realistisk serie til Middelhavets sol, hvor mange uger strækker det enkelte oplandsområ-
des ferieperiode sig over, hvor lang er den officielle skoleferie? Tvinges serierne op på
15 uger kan det ikke sælges i yderperioderne og de ønskede serieoperationer dør. Og
hvem har reelt fordel af dette? Samme spørgsmål må man stille sig selv omkring læng-
den på skisæsonerne i vintermånederne – samt for charterarrangementer til Gran Cana-
ria m.v.
De eksisterende betingelser omkring ”80/20” og serier på minimum 5 ugers varighed har
de værdier, som er bedst for branchen. Der er jo reelt ingen sund fornuft i at ændre blot
for at ændre – når de nuværende fordelinger er fornuftige og velovervejede.
Man nævner ”undtagelsesbestemmelser” – i forbindelse med ”de regionale lufthavnes
karakteristika” - det lyder jo fint, men ofte vil flyvninger blive udført fra en regulær forret-
ningslufthavn til en "karakteristisk" regional lufthavn, eventuelt placeret på en ø med
særlige restriktioner! Skal man så ud i dispensationer/undtagelser i ”begge ender” af en
sådan flyvning? Da sådanne operationer sandsynligvis vil være koordineret i begge luft-
havne!
Ref. 11/side 13: ”Ny”
Indholdet er uklart.
Ref. 13/side 14: ”Ny”
Side 5 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0006.png
Som nævnt tidligere i bemærkningen til ”Ref. 3.1.3.30/side 8: Slotstildelingsordningen
integreres i reformen”, bør man nøje vurdere, om dette tiltag ikke er en unødvendig
overforvaltning, som på længere sigt vil genere trafikken frem for det modsatte.
Ref. 15/side 14: ”Ny”
Det lyder jo umiddelbart fantastisk at ”medlemsstaterne bør sørge for, at koordinatoren
får tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver”. Man kunne dog frygte at økono-
mien og personalebehovet kunne ”løbe løbsk”, såfremt der ikke samtidigt sættes nogle
rammer. Til eksempel skal nævnes, at i de nordiske lande, består bemandingen af én
person i Norge, én person i Finland, to personer i Sverige samt to personer i Danmark,
som så også passer Island 100 procent samt dækker afløsningen for Norge og Finland.
Ser man udenfor Norden er bemandingerne betydelig større også i de mindre lande, vi
kan sammenligne os med.
Ref. 21/side 15: ”Ny”
Indholdet er uklart.
Ref. Artikel 2, stk 2, del 3, ”Et Luftfartsselskab, der i overensstemmelse med artikel
13/side20: ”Ny”
Man kan i dag ikke overføre ”New Entrance/Kode B” til andre.
Ref. Artikel 6 stk 1/side 31
På halvårsmøder i lufthavnenes koordinationskomiteer, fremlægger koordinatorerne en
for den pågældende lufthavn fyldestgørende koordinationsrapport. Alle interesserede
kan tilsendes kopi af disse rapporter. For at forenkle processen, kunne Kommissionen
adoptere disse rapporter som model for aktivitetsrapport. Jo mere trafikeret en lufthavn
vil være – jo mere fyldestgørende vil rapporten være. De lokale operatører vil dermed
sikre, at standarden og indholdet af rapporten vil give et fyldestgørende billede af den
aktuelle situation.
En fælles rapport, baseret på punkt 2 (Kommissionen kan vedtage en model), kan være
en dårlig løsning, da man ikke nødvendigvis bør gå ind i de samme detaljer for f.eks.
Keflavik, Bromma og Frankfurt. Derfor vil ACD fraråde en fast standard for aktivitetsrap-
port.
Ref. Artikel 6 stk 3/side 31
Adgangen til den elektroniske database er baseret på et årsgebyr/brugerbetaling for den
enkelte operatør. Hertil kan handlingselskaber, brændstofleverandører m.v. købe sig ad-
gang. Indtægterne går til vedligeholdelse af portal og til at reducere priserne for slots-
håndteringen.
Ref. Artikel 8 stk 1/side 34
Det er imponerende med de mange nye "kasketter" som kan deltage i koordinationsud-
valget, herunder netforvalteren og præstationsvurderingsorganet. I det virkelige liv vil der
være stor interesse - og mange deltagere når selskaberne føler sig snydt eller dårligt
behandlet. Og modsat vil mødedeltagelsen være lav og interessen næsten ligegyldig,
hvis selskaberne føler, de har opnået det bedst mulige.
ACD tilbyder alt på den transparente portal
www.online-coordination.com.
Man udsender
desuden rapporter omkring komitemøderne i henholdsvis Billund, Keflavik og Køben-
havn. Møderne varer under 30 minutter, så reelt føler ACD ikke, der for ACD’s ved-
Side 6 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0007.png
kommende er det store behov for at ændre Artikel 8, idet man opfatter dette som et
åbent forum, hvor alle er velkomne.
Ref. Artikel 18 stk 3 Ny/side 48
Vedr. sanktioner. På baggrund af informationer fra flere operatører, omhandlende bøde-
størrelse og årsag fra mindst 2 medlemslande, er det vigtigt at få klare retningslinjer for,
hvornår der kan opkræves bøder samt niveauet for sådanne bøder. Niveauet er efter
ACD’s vurdering alt for højt.
Brancheforeningen Dansk Luftfart
Brancheforeningen Dansk Luftfart, der også svarer på vegne af
DI Transport,
mener, at
Kommissionen med forslaget søger at sikre en optimeret proces vedrørende allokering
og anvendelse af slots i lufthavne, herunder specifikt at sikre styrket og effektiv imple-
mentering af slots-allokeringen og anvendelsen af slots, samt at styrke fair konkurrence
og luftfartsselskabers konkurrencekraft.
Brancheforeningen er i udgangspunktet positive til forslaget, men finder dog, at der fra
dansk side må arbejdes for at få indarbejdet ændringer på følgende områder:
80/20-reglen og serie-definitionen
Kommissionen foreslår, at 80/20-reglen ændres til en 85/15-regel samt at minimumsan-
tallet for ugentlige slots som serie ændres fra 5 til 15 i sommerhalvåret og fra 5 til 10 i
vinterhalvåret. Disse foreslåede ændringer indeholder beregningsmæssige og praktiske
uhensigtsmæssigheder af stor betydning.
For eksempel er vinterperioden i praksis for kort til at håndtere en 10-ugers periode. For
at opretholde sin slotsallokering kan et luftfartsselskab derfor ”tvinges” til at opretholde
drift f.eks. i juledagene, selv om der ikke er efterspørgsel. Det synes ikke foreneligt med
bestræbelserne på at reducere luftfartens CO2-udledninger. En 85/15-regel vil på en 10-
ugers periode reelt betyde, at kun én aflysning kan tillades i hele perioden – stort set
uanset årsag. Konsekvensen er, at luftfartsselskaber påføres en uhensigtsmæssig stor
forretningsmæssig usikkerhed. Man bemærker for eksempel, at slotsreglerne blev fast-
holdt under askeskyen, der alt andet lige var helt udenfor luftfartselskaberne kontrol.
Brancheforeningen anbefaler derfor, at der fra dansk side arbejdes for at fastholde de
eksisterende regler. Alternativt, at der udvikles mere udførlige definitioner på undtagelser
vedrørende ”non-utilisation” (artikel 10, stk. 5).
Secondary Trading (artikel 13)
På langt sigt vil indførelse af secondary trading, hvor slots kan handles direkte mellem
luftfartsselskaber, kun føre til forøgede omkostninger og formentlig til utilsigtede forryk-
ninger i konkurrencebilledet. Kommissionens eget eksempel vedrørende et amerikansk
luftfartsselskab (1.2, pkt. 11) taler sit tydelige sprog om de mulige konsekvenser ved at
åbne for secondary trading. Vi anbefaler derfor, at der fra dansk side seriøst overvejes
om den foreslåede ændring er hensigtsmæssig.
Delegationsakter (artikel 15)
Brancheforeningen bemærker delegationsbestemmelserne i artikel 15, og skal for den
videre proces anbefale, at det fra dansk side nøje overvejes, hvor vidt beføjelserne er
for vidtrækkende.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv oplyser, at organisationens interesse i foreliggende forslag hovedsagelig
Side 7 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0008.png
er af brugermæssig natur, hvorfor følgende bemærkninger skal ses i lyset af, at man be-
tragter luftfartserhvervet som serviceorganer for sine medlemmers erhvervsmæssige
aktiviteter, herunder godstransport og logistik, turismeerhvervet samt forretningsrejsen-
de i ikke-prioriteret rækkefølge. Luftfartsområdet er således en del af den globale værdi-
kæde, og der er en klar interesse i, at samspillet mellem de forskellige led i kæden fun-
gerer så effektivt, billigt, pålideligt og produktivt som muligt.
Dansk Erhverv kan på den baggrund støtte de overordnede mål for den foreslåede re-
gulering, der sigter på at opgradere og effektivisere lovgivningen med henblik på en me-
re velfungerende håndtering af de omhandlede områder i dagligdagen for kunderne.
Man skal i den forbindelse pege på, at den største erhvervs- og samfundsmæssige inte-
resse i et velfungerende luftfartserhverv ligger i, at kunderne hos luftfartsselskaber, luft-
havne m.v. får den bedst mulige service. Dansk Erhverv støtter ethvert forslag, der har
dette som udgangspunkt.
Høringen omhandler for en stor del aspekter af intern interesse for luftfartserhvervet og
sigter mod en effektivisering og tilpasning til den øgede efterspørgsel, der er opstået
som følge af den voksende flytrafik. Dansk Erhverv har ingen særlige bemærkninger til
disse dele.
Forbrugerrådet
Forbrugerrådet har afgivet overordnede kommentarer til Kommissionens meddelelse om
lufthavnspolitik og desuden følgende kommentarer til forslaget om ændring af forordnin-
gen om tildeling af slots:
Forbrugerrådet har ikke umiddelbart nogen bemærkninger, men anser det for positivt at
formålet med ændringerne er at skabe større gennemsigtighed, åbenhed og styrkelse af
koordinatorens rolle, samtidig med at der opretholdes en reel konkurrence. Her tænkes
særligt vedrørende den sekundære handel med slots. Forbrugerrådet finder det dog vig-
tigt, at miljømæssige aspekter/krav får en fremtrædende rolle som parameter ved tilde-
lingen af slot, og så fx derfor gerne, at muligheden for lokale retningslinjer fik en frem-
trædende rolle. Således vil det sikre en effektiv hensyntagen til de miljømæssige aspek-
ter og de mål, der er fastsat i forhold til en bæredygtig udvikling.
SAS
SAS’ generelle opfattelse er, at de eksisterende bestemmelser om slots fungerer godt.
De giver fuld mulighed for en god koordinering af slots på overbelastede lufthavne uden
at gå på kompromis med luftfartsselskabernes muligheder for at optimere tidtabellerne.
De giver stabilitet og skaber forretningssikkerhed, som fører til investeringer i nye ruter.
En revision af den gældende forordning vil ikke føre til, at de europæiske kapacitetspro-
blemer løses helt. Muligvis kunne forordningen forbedres med retningslinjer for be-
stemmelserne for at eliminere eventuelle uklarheder. For at løse kapacitetsproblemet
foreslår SAS i stedet, at Europa udvikler en forbedret infrastruktur i sine lufthavne samt
fremskynder gennemførelsen af Single European Sky (SES). Desuden ville systemet
have gavn af en ordning, hvor bestemmelserne i den gældende forordning reelt efterle-
ves af alle medlemsstater.
SAS har følgende specifikke kommentarer til forslaget:
Side 8 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0009.png
Definition af ”nytilkommet luftfartsselskab”, art. 2(2)
Definitionen udvides, idet det maksimale antal slots for det nye luftfartsselskab for intra-
europæiske linjer med højst to andre luftfartsselskaber forøges fra 4 til 8, og undtagel-
sen for luftfartsselskaber, som besidder mere end 4 pct. af det totale antal slots en given
dag, fjernes. Desuden forhøjes tærskelen for det totale antal slots inden for en luftfarts-
selskabs-gruppe fra 5 til 10 pct. SAS hilser disse ændringer velkommen.
Historiske slots, art. 10 samt definition af en ”serie”, art. 2(13)
Den såkaldte 80/20-regel foreskriver, at luftfartsselskaber skal udnytte sine slots for 80
pct.s vedkommende for at kunne få ”historiske rettigheder” til efterfølgende trafikpro-
grammer. Reglen går hånd i hånd med definitionen af en ”slotsserie”, som er en periode
på mindst fem uger. I Kommissionens forslag ændres 80/20-reglen til 85/15. Dette vil
medføre betydelige problemer for luftfartsselskaberne, hvilket SAS illustrerer med et ek-
sempel med en afgang hver mandag morgen fem uger i træk. Med den nuværende re-
gel vil et selskab kunne indstille én af disse afgange (20 pct.) uden at miste slots. Med
Kommissionens forslag vil ingen af disse afgange kunne indstilles uden at miste de hi-
storiske rettigheder til slotsene, hvilket i praksis er et krav på 100 pct.s udnyttelse.
Desuden er definitionen af en ”serie” udvidet fra 5 til 10 slots i vintertrafikprogrammet og
fra 5 til 15 slots i sommertrafikprogrammet. Set i et markedsperspektiv er sådanne serier
for lange for visse markeder (fx charter og skirejser) i visse perioder af året. Desuden er
der mindre end 10 uger mellem begyndelsen på vintertrafikprogrammet og jul, hvilket
indebærer, at luftfartsselskaberne må operere hele julen for at opretholde historiske ret-
tigheder til trods for, at nedgangen i trafikken ikke motiverer dette. I øvrigt indebærer den
foreslåede 85/15-regel, at en aflysning i løbet af en 10-ugersperiode er mulig uden at
miste historiske rettigheder.
SAS stiller sig negativt til disse ændringer. De nuværende regler tillader ingen større
marginaler, og bortset fra at luftfartsselskaberne kan behøve en vis fleksibilitet for at
kunne håndtere forstyrrelser i den daglige drift, kan der undtagelsesvis findes legitime
årsager til at indstille en afgang med ekstrem lav belægning (fx juledag eller andre hel-
ligdage). Konsekvensen af en ændring på linje med Kommissionens forslag kan være,
at et luftfartsselskab i fremtiden tvinges til at udføre visse afgange med næsten tomme
fly med henblik på at beholde sine slots. Bortset fra de negative økonomiske konse-
kvenser bliver bestemmelserne derfor kontraproduktive set i et miljøperspektiv.
Netværkslufthavn, art. 2(9)
Begrebet ”netværkslufthavn” er en ny kategori af lufthavn, som ikke skal være koordine-
ret, men for hvilken der skal indsamles information af koordinatorerne til evt. anvendelse
for en ”Network Manager” for fx at kunne tilbyde en alternativ lufthavn i tilfælde af uvejr.
Disse typer uregelmæssigheder håndteres udmærket i dag, og desuden fremgår det ik-
ke tydeligt, hvilken type information ”Network Manager” skal have. Det er derfor for tidligt
at inkludere bestemmelser, som ikke har til formål at løse et konkret problem. Slotsfor-
ordningen er et planlægningsværktøj og bør ikke adressere kapacitetsproblemer, som
kan optræde ”ad hoc”. Den foreslåede indsamling af data kan lede til mere bureaukrati
uden at give tilsvarende merværdi. Der findes bedre data for denne type information.
Sekundær handel, art. 13
SAS hilser det velkommen, at restriktionerne for ovedragelse af slots mellem luftfartssel-
skaber fjernes. Der foregår allerede i dag ”sekundær handel” i visse medlemsstater.
Problemet er dog, at medlemsstaterne fortolker den nuværende forordning forskelligt, og
Side 9 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1065478_0010.png
det nye forslag sikrer, at alle selskaber i fremtiden kan overdrage slots på samme betin-
gelser uden sanktioner. Sekundær handel forøger slotsmobiliteten og udnyttelsesgraden
af den eksisterende kapacitet i Europas allermest overbelastede lufthavne. Det er vigtigt
at understrege, at overdragelse af slots alene skal være tilladt mellem luftfartsselskaber.
Sanktioner, art. 18
Bestemmelserne om straf foreslås skærpet og pålægger medlemsstaterne at iværksæt-
te sanktioner mod lovbrydere snarere end at gøre sanktioner mulige. Muligheden for
sanktioner udvides til at omfatte sen tilbagelevering af ikke udnyttede slots. SAS er enig
i princippet om sanktioner mod bevidst misbrug og forkert anvendelse af bestemmelser-
ne. Der er dog allerede bestemmelser om sanktioner i den nuværende forordnings arti-
kel 14, som giver mulighed for at pålægge straf, hvis et luftfartsselskab misbruger sy-
stemet, hvilket er tilstrækkeligt.
Reservationsafgifter, art 11
SAS stiller sig negativt til indførelsen af reservationsafgifter for slots. Formålet med
Kommissionens forslag er at afholde luftfartsselskaber fra at reservere slots, som siden-
hen ikke anvendes. Hvis dette sker bevidst, mener SAS at det drejer sig om misbrug, og
så findes der allerede muligheder for at håndtere dette fx gennem sanktioner. At indføre
både reservationsafgifter og sanktioner bliver på den måde en dobbelt ”straf”. Der kan
også findes helt legitime årsager til, at et luftfartsselskab tvinges til at tilbagelevere slots,
fx i tilfælde af forsinket leverance af nye fly.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser af for-
slaget
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Der vil blive tale om et administrativt merarbejde for slotskoordinatorerne i forbindelse
med de udvidede krav til deres arbejde, herunder med udvikling af edb-programmer og
rapportering. Luftfartsselskaberne, som står for finansieringen af koordinatoren, vil her-
ved kunne blive pålagt øgede udgifter. Myndighederne vil få et vist administrativt merar-
bejde i forbindelse med kontrollen med koordinatorens arbejde. Det er på nuværende
tidspunkt for tidligt at give en særskilt dansk vurdering af omfanget heraf.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen mener ikke, at forslagets mål kan nås af medlemsstaterne alene, men at
der fordres en harmoniseret tilgang på EU-niveau. Fælles betingelser for slotstildeling er
nødvendige for at imødegå forhindringer som følge af modstridende national praksis. De
bagvedliggende EU-bestemmelser om fri adgang til markedet for EU-luftfartsselskaber
kan kun anvendes i praksis, hvis der findes et fair, gennemskueligt og ikke-
diskriminerende system for fordeling af slots i lufthavne med større efterspørgsel end
udbud af kapacitet.
Regeringen deler denne opfattelse, så meget mere som der siden 1993 har været fælles
bestemmelser for tildeling af slots i EU’s lufthavne. Regeringen finder derfor, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Side 10 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen finder en optimeret udnyttelse af kapaciteten i lufthavne meget vigtig, og er
derfor enig i en række af Kommissionens forslag, herunder styrkelsen af den uafhængi-
ge slotskoordinator. Der er naturligvis en udfordring i at finde en balance mellem, at et
luftfartsselskab får frataget sine ”grandfather rights” på grund af aflysninger, f.eks. aflys-
ninger i julen på grund af meget få passagerer, og at flyselskabet vælger at flyve med
tomme fly for at undgå at miste en slotserie. Det sidste vil ikke være til gavn for hverken
selskabernes økonomi eller for miljøet.
Forslaget om køb og salg af slots rejser en række problemstillinger, herunder spørgsmå-
let om sikring af beflyvning af mindre trafikstærke områder, som det er for tidligt at tage
stilling til.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Side 11 af 11