Europaudvalget 2011-12
KOM (2011) 0866 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
International enhed
Sagsbeh.: DEPIKH
Sags nr.: 1008239
Dok. Nr.: 770997
Dato:
2. februar 2012
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler – KOM(2011) 866.
1. Resumé
Kommissionen har den 8. december 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler (KOM(2011)866). Den danske
version af forslaget er modtaget den 10. januar 2012. Forslagets overordnede mål er at strøm-
line og styrke EU’s kapacitet og strukturer til effektivt at reagere på alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler.
Kommissionen foreslår en enstrenget struktur til håndtering af alle alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler uanset kilden, dvs. sundhedstrusler fremkaldt af overførbare sygdom-
me, biologiske agenser, trusler af kemisk, miljømæssig, eller ukendt oprindelse. Sundheds-
trusler af radiologisk eller nuklear oprindelse, der medfører udsættelse for ioniserende bestrå-
ling, er ikke omfattet af forslaget, fordi de omfattet af Traktaten om Det Europæiske Atom-
energifællesskab.
Den nye struktur skal beskæftige sig med de folkesundhedsmæssige konsekvenser af en
given hændelse, herunder beredskab, konkret krisehåndtering og kommunikation.
Forslaget er baseret på erfaringerne fra de seneste akutte folkesundhedsmæssige krisesitua-
tioner og bygger på de eksisterende EU-instrumenter til håndtering af sundhedstrusler. Med
forslaget lægges der op til etablering af en sammenhængende ramme for den folkesund-
hedsmæssige indsats under kriser.
Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at medlemslandene på frivillig basis kan ind-
købe vaccine i fællesskab.
Regeringen stiller sig positivt med hensyn til at skabe klarhed over overvågningen, vurderin-
gen og håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler i EU. Regeringen vil
arbejde for at skabe den bedst mulige beskyttelse af folkesundheden i EU i forbindelse med
alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler under hensyntagen til den mest hensigts-
mæssige brug af ressourcer.
2. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til beslutning om en ny struktur for håndtering af alvorlige
grænseoverskridende trusler mod folkesundheden i unionen (KOM(2011)866).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168 om folkesundhed og skal vedtages af
Rådet og Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
3. Formål og indhold
Efter forslaget er det er op til den enkelte medlemsstat at træffebeslutning om, hvilke foran-
staltninger der skal iværksættes på nationalt plan i tilfælde af en grænseoverskridende trussel
mod folkesundheden, men medlemslandene bør samarbejde om at håndtere en grænseover-
skridende trussel mod folkesundheden. Den nuværende struktur til håndtering af alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler i EU er begrænset til overførbare sygdomme. Formålet
med forslaget er en forbedret EU-indsats over for alle alvorlige grænseoverskridende sund-
hedstrusler, bortset fra trusler forårsaget af radiologisk eller nuklear eksponering, som er om-
fattet af traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Kommissionens forslag tager afsæt i erfaringer fra de seneste år alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler, såsom H1N1 pandemien i 2009, vulkanaskeskyen og forureningska-
tastrofen med udledning af giftigt slam fra en Ungarsk aluminiumsfabrik i 2010 og udbruddet af
E. coli STEC O104 i 2011, der alle havde betydelige samfundsmæssige konsekvenser.
Overordnede mål
Forslagets overordnede mål er en forbedret EU-indsats over for alle alvorlige grænseoverskri-
dende sundhedstrusler, bortset fra trusler forårsaget af radiologisk eller nuklear eksponering,
som er omfattet af traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Specifikke mål, indikatorer og indsatsområder
Forslaget fastsætter følgende fem målsætninger med tilhørende indikatorer, som skal bidrage
til opfyldelsen af de overordnede mål:
For det første indeholder afgørelsen bestemmelser om koordinering af medlemsstaternes
indsats for så vidt angår forbedring af beredskabet og kapacitetsopbygning. Kommissio-
nen vil dermed sikre koordinering af medlemsstaternes planlægning og koordinering mel-
lem nøglesektorer såsom transport, energi og civilbeskyttelse, ligesom Kommissionen vil
bistå medlemmerne med at etablere en frivillig fælles ordning for indkøb af vacciner.
For det andet vil der for at tilvejebringe relevante oplysninger og data til risikovurdering og
monitorering af nye trusler, blive etableret et ad hoc-netværk i situationer, hvor en med-
lemsstat har foretaget en varsling om en anden alvorlig trussel end en overførbar sygdom.
Overførbare sygdomme vil fortsat blive overvåget, som det sker i dag.
For det tredje udvider man med afgørelsen anvendelse af det eksisterende system for
tidlig varsling og reaktion, så det kommer til at omfatte alle alvorlige sundhedstrusler og
ikke kun overførbare sygdomme, som det er tilfældet i dag.
For det fjerde indføres med forslaget koordineret udvikling af nationale og europæiske
vurderinger af risici for folkesundheden for så vidt angår trusler af biologisk, kemisk, mil-
jømæssig eller ukendt oprindelse i en krisesituation.
Endelig etableres der ved afgørelsen en sammenhængende ramme for EU’s indsats over
for en krisesituation på folkesundhedsområdet. Det eksisterende Udvalg for Sundhedssik-
kerhed formaliseres for bedre at kunne koordinere de enkelte medlemsstaters indsats i en
akut folkesundhedsmæssig krisesituation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres, men har endnu ikke påbegyndt
sin behandling af forslaget. Forslaget forventes behandlet i parlamentets Udvalg for Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i sin redegørelse for nærhedsprincippet, at forslaget er i overensstem-
melse med målsætningerne i TEUF artikel 168, hvorefter EU’s indsats på sundhedsområdet
skal være et supplement til de nationale politikker. Alvorlige grænseoverskridende sundheds-
trusler og akutte folkesundhedsmæssige krisesituationer af international betydning har i sa-
gens natur tværnationale konsekvenser. En individuel medlemsstats foranstaltninger til imø-
degåelse af en alvor grænseoverskridende sundhedstrussel vil kunne påvirke andre med-
lemsstaters interesse og være i strid med EU’s grundlæggende principper og mål, hvis de ikke
er i overensstemmelse med hinanden og ikke er baseret på fælles videnskabeligt objektive og
omfattende risikovurderinger.
Det er derfor nødvendigt, at folkesundhedsmæssige foranstaltninger er i overensstemmelse
med hinanden og koordineres, så sådanne trusler ikke spredes yderligere, og så konsekven-
serne af dem minimeres.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, idet der er tale om tilskyndelsesfor-
anstaltninger, som med de foreslåede overordnede mål og indsatsområder vurderes at kunne
tilføre merværdi i forhold til håndteringen af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Regeringen finder på den baggrund, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for
det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Det nuværende EU-sundhedsprogram dækker allerede en række aktiviteter vedrørende moni-
torering, varsling og risikovurdering af visse sundhedstrusler. Det er Kommissionens hensigt,
at disse aktiviteter efter 2013 skal være omfattet af det foreslåede Sundhed for Vækst-
program for 2014-2020. Udgifterne hertil er inkluderet i den foreslåede finansieringsramme for
det nye program.
Fælles indkøb af vacciner – som er en frivillig ordning – vil kunne få budgetvirkninger for EU,
såfremt EU-institutionerne deltager i mekanismen som ordregivende myndighed ved indkøb af
vacciner for de ansatte i EU-institutionerne. Medlemsstaterne vil fortsat være ansvarlige for
indkøb af vacciner for deres egne borgere.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes gennem en styrket viden- og erfaringsudveksling på europæisk niveau
indirekte at kunne påvirke sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark i positiv retning.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Sundhedsspørgsmål.
Ingen af de hørte organisationer har indgivet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
De andre lande er generelt positive med hensyn til at styrke mulighederne for håndtering af
alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og fælles indkøb af vacciner. Det ventes, at
en række medlemslande vil have ønske om, at Kommissionen skaber større klarhed med
hensyn til retsgrundlaget, og at de vil stille spørgsmålstegn vedrørende den foreslåede struk-
tur. (”all hazards approach”).
10. Regeringens foreløbige generelle holdninger
Regeringen stiller sig positivt med hensyn til at skabe klarhed over overvågningen, vurderin-
gen og ikke mindst håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler i EU. Regeringen vil
arbejde for at skabe den bedst mulige beskyttelse af folkesundheden i EU i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedstrusler under hensyntagen til den mest hensigtsmæssige brug
af ressourcer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.