Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0877 Bilag 2
Offentligt
1093668_0001.png
SUPPLERENDE GRUND- OG
NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af
direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors in-
formationer (PSI-direktivet).
Ændringer er markeret med streg i marginen.
1.
Resumé
Kommissionen har den 12. december 2011 stillet forslag om ændring af PSI-
direktivet. Forslaget er fremsat med henblik på at fjerne nuværende og nye
forskelle mellem medlemsstaterne vedrørende udnyttelsen af den offentlige
sektors informationer, hvilket forhindrer udnyttelse af denne vigtige informati-
onskildes fulde økonomiske potentiale.
Forslaget indeholder en ændring af direktivets anvendelsesområde til at om-
fatte kulturelle institutioner, ændring af det generelle princip, principperne for
gebyrer, licenser og maskinlæsbare formater.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 12. december 2011 fremsat forslag til ændring af di-
rektiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
(KOM(2011) 877).
Forslaget til ændring af PSI-direktivet er baseret på TEUF artikel 114 om har-
monisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds
funktion og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.
Begge forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almin-
delige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
Baggrunden for forslaget er, at der i det gældende PSI-direktiv (2003/98/EF)
artikel 13 er anført, at Kommissionen skal tage anvendelsen af direktivet op til
revision senest den 1. juli 2008. I den forbindelse iværksatte Kommissionen en
undersøgelse i 2009. Undersøgelsen viste, at der var sket fremskridt på områ-
det, men at der fortsat eksisterede en række uhensigtsmæssige barrierer:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0002.png
2/9
-
-
-
Offentlige myndigheders forsøg på at maksimere deres egen fortjene-
ste i modsætning til at se på den bredere økonomiske gevinst.
Konkurrence mellem den private og den offentlige sektor.
Praktiske forhindringer i relation til at videreanvende offentlige infor-
mationer eksempelvis mangel på information om tilgængelige offentli-
ge data.
På den baggrund besluttede Kommissionen, at der skulle gennemføres en revi-
sion af direktivet i 2012, når man havde indhentet yderligere informationer om
effekten og anvendelsen af direktivet.
Den offentlige sektors informationer er en vigtig kilde til digitale produkter og
services med et stort uudnyttet potentiale. Det generelle formål med Kommis-
sionens forslag er at bidrage til den økonomiske vækst og job-skabelse ved at
åbne op for det økonomiske potentiale, der er ved videreanvendelse af offent-
lige data ved at forbedre betingelserne for videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer.
3.
Formål og indhold
I tråd med Kommissionens meddelelse ”Åbne data, en drivkraft henimod in-
novation, vækst og åben forvaltningspraksis” er det formålet med ændringen
af PSI-direktivet at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse ved at frigive
det økonomiske potentiale ved offentligt ejede data gennem forbedrede betin-
gelser for udnyttelse af offentlige data (PSI).
De centrale elementer i forslagene vedrører:
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde
Efter forslaget skal direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte bibli-
oteker, arkiver, museer og universitetsbiblioteker.
Formålet med denne udvidelse er at øge betydningen og effekten af direktivet.
Gebyrbaseret på marginalomkostningsprincippet
Forslaget indeholder en hovedregel for gebyrer, der betyder, at der som ud-
gangspunkt kun må tages gebyr for de marginale omkostninger forbundet med
reproduktion og formidling af dokumenterne.
De kulturelle institutioner vil være undtaget fra marginalomkostningsprin-
cippet i forhold til gebyrer. Udover undtagelsen af de kulturelle institutioner
gælder også en generel undtagelse for myndigheder i den offentlige sektor,
som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres of-
fentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, til at
opkræve et gebyr, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/9
henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offent-
lighedens interesse.
Baggrunden for dette forslag er, at den offentlige høring i forbindelse med re-
visionen af PSI-direktivet viste, at høje gebyrer på offentlige data ansås af
mange interessenter for at udgøre en stor barriere.
Af hensyn til de offentlige myndigheder, der er selvfinansierende eller som er
juridisk forpligtede til at drive indtægtsdækket virksomhed, rummer forslaget
en undtagelse, der dækker muligheden for at tage gebyr, der dækker en rimelig
forrentning.
Indførelse af EU-ret til genbrug
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal indføres en generel ret
til, at al offentlig information, der ikke udtrykkeligt er omfattet af en af und-
tagelserne, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle
formål.
Ifølge Kommissionen er denne etablering af en EU-ret til genbrug det vig-
tigste og mest betydelige ændringsforslag.
Bestemmelsen vedrører ikke en regulering af retten til at opnå adgang til of-
fentlige dokumenter, hvilket fortsat skal høre under medlemsstaternes ene-
kompetence.
Maskinlæsbare formater
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndigheder skal
sikre, at dokumenter er tilgængelige i maskinlæsbare formater sammen med
deres metadata.
Uafhængig klageinstans
Forslaget indeholder en forpligtelse til etablering af en uafhængig klagein-
stans. Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uaf-
hængig myndighed, hvis beslutninger er bindende for den pågældende of-
fentlige myndighed.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at det i forbindelse med høringen
blev fremhævet, at manglen på et effektivt klagesystem var et stort problem.
Dette afholder mange fra at indgive en klage, idet det bl.a. kan være svært at
finde den relevante klagemyndighed og på grund af lange sagsbehandlings-
tider.
Omvendt bevisbyrde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0004.png
4/9
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der i forbindelse med en klage
over et gebyr skal pålægges den offentlige institution at bevise, at deres ge-
byr er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.
Baggrunden for dette forslag er, at brugerne af offentlige data i forbindelse
med Kommissionens høring har anført, at det er forbundet med store pro-
blemer at få adgang til den nødvendige information om grundlaget for be-
regningen af gebyret i forhold til bevisbyrden.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslagets bestemmelser er
nødvendige af hensyn til at lette udformningen af produkter og tjenesteydel-
ser baseret på offentlige data over hele EU, at sikre en effektiv grænseover-
skridende anvendelse af offentlige data til værdiforøgende produkter og tje-
nesteydelser, at begrænse fordrejning af konkurrencevilkårene på EU-
markedet og at forhindre stadig større forskelle mellem medlemsstaternes
håndtering af videreanvendelse af offentlige data.
Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at lette udformningen af pro-
dukter og tjenesteydelser baseret på offentlige data over hele EU som mål-
sætningen om at begrænse fordrejning af konkurrencevilkårene på EU-
markedet og at forhindre stadig større forskelle mellem medlemsstaternes
håndtering af videreanvendelse af offentlige data opnås således, efter rege-
ringens vurdering, bedst ved EU-regulering frem for national regulering.
6.
Gældende dansk ret
Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Lov nr. 596
af 24. juni 2005).
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at få en række lovgivningsmæssige konsekvenser for Lov
om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Lov nr. 596 af
24. juni 2005).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0005.png
5/9
Udvidelse af anvendelsesområdet
Undtagelsen af biblioteker, museer og arkiver findes i § 2, stk. 3 i lov om vide-
reanvendelse af den offentlige sektors informationer. Denne bestemmelse skal
tilpasses, hvis forslaget vedtages.
Indførsel af marginalomkostningsprincippet som udgangspunkt for gebyrer
Gebyrer er reguleret i § 8. Det følger af stk. 1, at gebyret ikke må overstige
marginalomkostningerne ved at stille data til rådighed, det vil sige omkostnin-
gerne ved distribution og eventuel kvalitetsforbedring af dokumenterne og da-
tasamlingerne, herunder etablering af grænseflader, der er nødvendige for at
kunne imødekomme ansøgers anmodning.
Det følger af § 8, stk. 2, at når dokumenter eller datasamlinger er produceret
som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, det vil sige,
hvor den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfi-
nansieret, kan der, udover gebyret som nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling,
som helt eller delvist dækker omkostningerne ved selve dokument- eller data-
produktionen. Denne bestemmelse skal ændres, hvis forslaget vedtages.
Indførelse af en EU-ret til genbrug af offentlige data
Der findes ikke i dag regler om en sådan generel ret til genbrug af offentlige
data. Dette forslag vil medføre en ændring af reglerne.
Uafhængig klageinstans
Medlemsstaterne skal efter forslaget etablere en uafhængig klagemyndighed,
der er udstyret med specifikke lovgivningsbeføjelser vedrørende videreanven-
delse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende
for den pågældende myndighed. Der findes ikke i dag regler om en uafhængig
klageinstans i Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informatio-
ner. Dette forslag vil medføre en ændring af reglerne.
Maskinlæsbare formater
Det følger af § 7 i Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-
tioner, at dokumenter skal stilles til rådighed i tilgængelige formater, såfremt
det er muligt. Bestemmelsen skal tilpasses, såfremt forslaget vedtages.
Omvendt bevisbyrde
Spørgsmålet om bevisbyrde er ikke reguleret i Lov om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer. Vedtages forslaget vil dette medføre en
ændring i loven.
Forslagets statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0006.png
6/9
De samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget skal undersøges nærmere.
Kommissionen forventer, at de ændrede regler vil bidrage til øget innovation
af produkter baseret direkte på offentlige data og af komplementære produkter,
lavere transaktionsomkostninger og effektiviseringsgevinster inden for den of-
fentlige sektor og stadig større kombination af forskellige offentlige og private
informationer med henblik på at frembringe nye varer.
Det er i øvrigt Kommissionens vurdering, at PSI-direktivet vil have en positiv
indvirkning med hensyn til de offentlige myndigheders gennemsigtighed, ef-
fektivitet og ansvarlighed.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have nogen administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
10.
Høring
Forslaget har været i høring i det fungerende specialudvalg for IT og Tele-
kommunikation og Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-
gerforhold samt hos øvrige relevante aktører med frist for bemærkninger den
13. januar 2012.
Dansk Metal bemærker, at man støtter muligheden for øget adgang til og
brug af offentlige myndigheders allerede indsamlede data. Dansk Metal
støtter det fremsendte forslag fra Kommissionen. Dansk Metal understreger
deres tilfredshed med formuleringen omkring gebyrer for videreanvendelse
af dokumenter og ser frem til, at direktivændringerne vedtages endeligt og
implementeres i dansk lovgivning.
Danmarks Radio (DR) understreger vigtigheden af, at public service-radio-
og tv-foretagender fortsat holdes uden for direktivets anvendelsesområde.
Begrundelsen for dette er, at public service-radio- og tv-foretagender ikke
må blive forpligtede til at give adgang til ikke-offentliggjort journalistisk
materiale, da dette vil kunne kompromittere kildebeskyttelsen og redakti-
onsfriheden.
Derudover mener DR, at en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til
public service-radio- og tv-foretagender vil stille disse i en konkurrence-
mæssig ufordelagtig situation i forhold til kommercielle radio- og tv-
foretagender, eftersom de kommercielle foretagender ikke ville være under-
givet en forpligtelse til at give adgang til deres produktioner. Det bemærkes
i den forbindelse, at den måde, hvorpå programmer er produceret og erhver-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0007.png
7/9
vet, er den samme for såvel public service-foretagenderne som kommerciel-
le radio- og tv-foretagender.
DR henstiller, at der fra dansk side arbejdes for at opretholde den eksiste-
rende undtagelse i direktivets art. 1, stk. 2, litra d, for public service-radio-
og tv-foretagender.
Danske Idebaserede elektroniske Midler (DILEM) anfører, at de ser forsla-
get som en videreførsel af tidligere forslag. DILEM ønsker større vækst og
åbenhed i forvaltningspraksis.
Den Kristne Producentkomitè (DKPK) anfører ligesom DILEM, at de ser
forslaget som en videreførsel af tidligere forslag og ønsker større vækst og
åbenhed i forvaltningspraksis.
FDIH – Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH) har i e-mail af
11. januar 2012 til Kulturministeriet anført, at FDIH er positive over for at
åbne for yderligere adgang til offentlige data.
FDIH bemærker, at der bør ske en samordning i EU, så dokumenter/data er
strukturerede ens på tværs af medlemsstaterne, og at virksomhederne og an-
dre, der indhenter data fra offentlige myndigheder – evt. mod betaling - har
ejendomsretten til de nye data.
Advokat Peter Schønning bemærker at det gældende PSI-direktiv fra 2003
var på kanten af de internationale ophavsretsforpligtelser, men holdt sig in-
den for disse, bl.a. ved at respektere tredjemands rettigheder.
Advokat Schønning bemærker, at det centrale i det nye direktivforslag, er at
direktivet udvides til også at omfatte dokumenter, som er i arkivers, biblio-
tekers eller museers besiddelse, jf. forslagets art. 1(3). Til gengæld fasthol-
des det oprindelige direktivs art. 1(2)(b), hvorefter dokumenter, hvortil tred-
jemand besidder ophavsretten ikke omfattes af direktivet. På samme måde
fastholdes det oprindelige direktivs art. 1(5), hvorefter direktivet viger, hvis
det findes uforeneligt med bl.a. Bernerkonventionen og TRIPS-aftalen,
hvilket også er præciseret i præambelbetragtning 22 (og betragtning 7 i di-
rektivforslaget); denne bestemmelse suppleres nu af en bestemmelse om, at
direktivet ikke indskrænker ansattes økonomiske eller ideelle rettigheder.
Advokat Schønning bemærker endvidere, at forslaget på ingen måde be-
grænser eller på anden måde berører ophavsrettigheder, som tilhører almin-
delige ikke-offentlige rettighedshavere, men kun dokumenter i arkiver, bib-
lioteker og museer (ABM-institutionerne), som enten ikke er ophavsretsbe-
skyttede, eller som ABM-institutionerne selv fuldt ud har rettighederne til.
Advokat Schønning hæfter sig også ved, at ABM-institutionerne ikke er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0008.png
8/9
forpligtede til at stille deres dokumenter til rådighed for videreanvendelse
(forslaget til art. 3(2)).
På den baggrund ser advokat Schønning ikke nogen problemer med direk-
tivforslaget.
Biblioteksparaplyen (Danmarks biblioteksforening) bemærker, at værker for
hvilke den ophavsretlige beskyttelsestid er udløbet, så vidt muligt fortsat bør
være frit tilgængelige.
Biblioteksparaplyen anfører, at det ikke er klart, hvordan sagen stiller sig,
såfremt biblioteket har foretaget digitaliseringen i samarbejde med en privat
aktør, som evt. har fået et tilsagn om kommerciel udnyttelse af dokumenter-
ne i en nærmere afgrænset periode eller en anden form for modydelse. Så-
fremt de elektroniske filer kan kræves udleveret til et konkurrerende foreta-
gende, vil samarbejde mellem offentlige og private foretagender formentlig
umuliggøres.
Derudover bemærker Biblioteksparaplyen, at metadata vil være beskyttet af
OHL § 71 (katalogreglen) og Databasedirektivet: 96/9/EF, men da det er
bibliotekerne selv, der i et samarbejde med DBC og Nationalbibliografien
fremstiller disse data, vil de formentlig være omfattet af udleveringspligten.
Biblioteksparaplyen påpeger endvidere, at sådanne data får stadig større be-
tydning for såvel kommercielle som ikke-kommercielle udnyttelsesmåder.
Udover de omtalte dokumenttyper bemærker Biblioteksparaplyen, at biblio-
tekerne har store datamængder som følge af administrationen af biblioteker-
nes udlån eller brug af de databaser, som bibliotekerne giver adgang til og at
disse data vil kunne være omfattet af undtagelsesbestemmelsen om kom-
merciel fortrolighed, og de vil i alle tilfælde være beskyttet som persondata.
Danske Universiteter finder det positivt, at der arbejdes på at skabe bedre
adgang til offentligt skabte data og informationer. Danske Universiteter fin-
der, der er behov for at se på, hvordan flere offentlige data gøres tilgængeli-
ge. Endvidere anføres det, at det vil være hensigtsmæssigt at vurdere beho-
vet for betaling mellem offentlige enheder for adgang til data.
Aarhus Universitet støtter Kommissionens ønske om at styrke adgangen til
offentlige data, herunder universiteternes. Aarhus Universitet bemærker, at
der bør sikres tilstrækkelige ressourcer til brug for selve indsamlingen og
udstillingen af data.
Syddansk Universitet anbefaler, at der fortsat arbejdes på at skabe større og
lettere adgang til offentlige data. Syddansk Universitet peger på, at det er
vigtigt, at data stilles til rådighed i godkendte formater, at det er væsentligt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1093668_0009.png
9/9
at 3. mands rettigheder respekteres og foreslår, at der i direktivet stilles krav
om kildeangivelse.
Aalborg Universitet finder forslaget positivt, idet det fortsat undtager doku-
menter m.m., som er omfattet af tredjepersons ejendomsret.
IT-Universitetet støtter forslaget.
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser har anført, at
direktivforslaget ikke ses at medføre nogen forpligtelser eller ændringer i
forhold til allerede klart fastlagte principper for informationsformidling.
Det Danske Filminstitut (DFI) har anført, at det formodes, at DFI som
Danmark nationale filmarkiv vil være omfattet af direktivforslaget. DFI ud-
trykker bekymring for de økonomiske konsekvenser af forslaget både med
hensyn til den tekniske tilrådighedsstillelse og med hensyn til bortfald af
muligheden for at indgå eksklusiv aftale med private udbydere om tilrådig-
hedsstillelse. DFI henviser til, at det er uklart, i hvilket omfang indsamlede
statistiske data vedr. fx markedsovervågning og særskilte analyser skal være
tilgængelige.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til medlemslandenes holdnin-
ger til forslaget.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre
initiativer, der kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors infor-
mationer med henblik på at styrke udviklingen af et indre marked for vide-
reanvendelse af offentlige data. Der er samtidig behov for at analysere flere
aspekter, herunder de administrative og statsfinansielle konsekvenser af for-
slaget yderligere, før regeringen kan tage nærmere stilling til forslaget.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.