PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
KOM (2011) 0883 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Anerkendelsesdirektivet.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 ende-

lig. Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-

fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med henblik på at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i

EU og sikre en styrkelse af det indre marked.

Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-

givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget

skønnes derudover at kunne få statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt

som ”anerkendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv be-

rører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring

800 erhvervsgrupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lov-

regulerede erhverv.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 og

artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og

forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-

fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-

nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-

borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-

tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel

294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/12

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,

som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet

gælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres

erhverv i et EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige

eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har

indgået aftale med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som

er lovreguleret i landet.

Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse

(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjene-

steydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på

grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.

2, og en række undersøgelser

Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-

rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre

Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.

Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Akten

for det indre marked”

, som er en pakke, der skal skabe vækst og job i EU.

Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer borgernes ret til at få anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at udøve lovregule-

rede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som gælder for landets egne

statsborgere.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere kon-

krete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad kan

bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,

og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU.

Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-

risontale emner, som har til formål at bidrage til fjernelse af barrierer for ar-

bejdskraftens frie bevægelighed i EU og til styrkelse af indre marked:



Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at

forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-

fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.

Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm

Akten for det indre marked:

http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/12

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at

udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og

den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.

Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik

på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at

det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om

ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-

beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-

udøvelse i hjemlandet.

Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-

ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-

hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-

te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.

Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående

kontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-

lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen og

oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og at

den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-

regulerede erhverv, udføres af værtslandet.



Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning

til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder

oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-

systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en

forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-

hvervspasset.

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-

res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-

lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-

lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-

dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor

oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.

Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-

akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-

tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af

informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/12



Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse

erhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er

at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv

gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-

ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-

staterne og gennemføre en "screening" af disse.

Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning

for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-

staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,

offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-

terne.

Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-

ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen

og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.

Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks

måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-

port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden

rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.



Indførelse af regler for delvis adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på området

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,

at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i

værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-

fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-

stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis adgang. Domstolen fast-

slog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade delvis

udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette princip

foreslås inkorporeret i anerkendelsesdirektivet.

Sag C- 330/039:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ

=first&part=1&cid=45322

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/12



Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-

hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere,

der ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,

fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-

leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget til en

revision af anerkendelsesdirektivet handler derfor om forbrugere, som rejser

fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som ikke ønsker at vælge en

erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men en erhvervsudøver fra

den medlemsstat, de kommer fra (eksempelvis en gruppe turister, der har

valgt en turistfører i det land, de kommer fra). I så fald har den pågældende

erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale forbrugere i værtsmedlems-

staten, men kun til den konkrete forbruger, der selv har valgt ham. Et krav

om forudgående anmeldelse ville således synes unødvendigt. Forbrugernes

valgmuligheder vil efter forslaget være begrænset i tilfælde, hvor den of-

fentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne retfærdiggør

det.



Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-

Kommissionen om en fælles prøve. En ”Indre Markeds test” eller et fælles

uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at

erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af

deres kvalifikationer.

Indførelsen af ordningen kræver, at mindst ni medlemsstater kan acceptere

ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen, underret-

ter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil forbeholde

sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger (krav om eg-

nethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendelse), når dette

er nødvendigt.



Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-

de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem

medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes

myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-

kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-

tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke

er omfattet af servicedirektivet.

I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det, at de kom-

petente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at advare

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/12

kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i sund-

hedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig myn-

dighed eller en domstol.



Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-

fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-

delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-

tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-

kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-

le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-

le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vil

borgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-

ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-

ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.



Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-

ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller

ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil

har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-

dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-

oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-

system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-

torspecifikke emner:

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder

en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,

sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-

krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-

slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige

og teknologiske udvikling.

Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning

for denne persongruppe er bl.a. forslag om:



En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat

ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-

sestitel i bilag V til direktivet

Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et

forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/12

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten

foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,

eksempelvis et akkrediteringsorgan.



Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-

moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til

12 års forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-

ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne

har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-

området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-

bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-

digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-

uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.



Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter

en afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-

neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-

versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-

dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag

studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.

Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands

ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-

erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element

i uddannelsen af arkitekter.

Vedtages forslaget vil det således tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at blive

fuldt kvalificeret arkitekt i EU, og dette vil altid omfatte prøvetid under kva-

lificeret fagmands ansvar.



Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere

undervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på et

niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevant

for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis en

læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en anden

speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge det

komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.

Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give

medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-

lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-

nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/12



Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når

specialet findes i en tredjedel af medlemsstater

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,

hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-

Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i

direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-

vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere

emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med

henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-

tivet:



Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-

stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-

søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-

hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-

guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-

de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de

sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).

Hvis ”2-årsregelen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke

få behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter

traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-

søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).

Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen

efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-

gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv

i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-

hed i uddannelseslandet.



Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om eg-

nethedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker

at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.

Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-

lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til

værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-

landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/12



Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-

personer

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,

som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-

oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-

personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-

res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.



Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra

en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-

sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse

af deres erhverv.

EU-domstolen præciserede imidlertid i

Morgenbesser-sagen,

at reglerne i

Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-

ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-

tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere

mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal

sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves

nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.

Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-

cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-

delse, at den blev gennemført i udlandet.



Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i

direktivets bilag IV

Inden for områderne, som er oplistet i bilag IV (eksempelvis håndværk,

handel og industri) afhænger automatisk anerkendelse af to betingelser: 1) et

vist antal års erfaring, som varierer i henhold til aktiviteten, og 2) en klar

identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet baseret på bilag IV i direkti-

vet. I øjeblikket henviser bilag IV til FNs ”International Standard Industrial

Classification of All Economic Activities” (ISIC) nomenklatur, som for

nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og 1960'erne, og som

derfor ikke er opdateret.

Bilag IV foreslås at blive opdateret af Europa-Kommissionen i overens-

stemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.

En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kon-

taktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance

centers”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/12

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde

mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og

medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked

og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Det forventes, at IMCO gennemfører en

offentlig høring af forslaget og offentliggør en rapport omkring sommeren

2012.

IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-

sering af anerkendelsesdirektivet

. Indeholdt i betænkningen er bidrag fra

Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).

I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-

rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visse

eksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed og

sikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.

Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCO

den 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder seks

konkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-

kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed

. Samtidig har IMCO gennemført en høring og en workshop for

repræsentanter for medlemsstaternes parlamenter. Folketinget har den 29.

september 2010 skriftligt besvaret høringen

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er

nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til

at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-

stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på fællesskabsplan.

Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved, at

der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til

etablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes

Betænkning om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

(2011/2024(INI)):

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A7-2011-

0373+0+DOC+XML+V0//DA

IMCOs studie vedrørende forbedring af systemerne for erhvervsmæssig anerkendelse:

http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=da&file=32751

Folketingets besvarelse af IMCOs høring:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09567.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/12

at kræve fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om

forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af

visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-

dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den

respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af

samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-

holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-

positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen

trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-

den den 15. juni 2011.

Direktivet er tillige gennemført i omkring 100 love og bekendtgørelser for

de lovregulerede erhverv, der er berørt af direktivet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,

som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af

12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-

kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v.

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være

nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-

spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,

som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Det konkrete omfang af de be-

grænsede statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan bidrage til fjernelse

af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og til skabelse af fle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/12

re job i EU og på den måde kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december

2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.

januar 2012. Der vil blive fremsendt et supplerende høringsnotat.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til

forslaget.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positiv overfor forslag og initiativer, som skal

effektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes adgang til de re-

levante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hen-

synet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigede

interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse. Regeringen er derfor po-

sitiv overfor forslag om at styrke kompetente myndigheders administrative

samarbejde til gavn for borgere, der er modtagere af de ydelser, som er un-

derlagt lovregulering.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.