Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0011
Offentligt
979631_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
5. april 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål 5 (Alm. del – §6) af 17. marts
2011 stillet af Per Clausen (EL).
Spørgsmål
KOM (2011) 0011 – Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-
ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Årlig vækstundersøgelse:
En hurtigere samlet EU-løsning på krisen
Kan ministeren bekræfte, at der ikke er nogen som helst sikkerhed for, at Dan-
mark ikke vil blive mødt med konkrete politiske anbefalinger fra Rådet vedrøren-
de pensionsalder, lønudvikling, sociale ydelser og skat i de fremtidige årlige
vækstundersøgelser?
Svar
En af hovedpointerne med det europæiske semester og den årlige vækstundersø-
gelse er at styrke overvågningen og koordineringen af den økonomiske politik i
EU, herunder gennem en styrkelse af arbejdet med generelle og landespecifikke
anbefalinger.
Den første årlige vækstundersøgelse der blev fremlagt i januar 2011 indeholder
kun anbefalinger til EU-landene som helhed, og ikke landespecifikke anbefalinger.
Det udelukkes imidlertid ikke, at kommende årlige vækstundersøgelser også kan
indeholde landespecifikke anbefalinger.
Anbefalinger ventes, især når det gælder medlemslande med moderate udfordrin-
ger, at vedrøre målene snarere end de specifikke midler, der er det enkelte lands
eget ansvar.
I det europæiske semester er der lagt op til, at medlemslandene på baggrund af de
i april indleverede nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergens-
programmer, vil modtage landespecifikke anbefalinger der endosseres af Det Eu-
ropæiske Råd (DER) i juni.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen