Uddannelsesudvalget 2011
KOM (2011) 0018
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.1.2011
KOM(2011) 18 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt: Et vigtigt bidrag til
dagsordenen for Europa 2020
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt: Et vigtigt bidrag til
dagsordenen for Europa 2020
Elever, der forlader skolen for tidligt
1
, er et komplekst fænomen, og en afhjælpning heraf
kræver et stærkt politisk engagement. I nærværende meddelelse analyseres virkningen af
skolefrafald for den enkelte, samfundet og økonomien, der gøres rede for årsagerne hertil, og
der gives et overblik over eksisterende og kommende foranstaltninger på EU-niveau til
løsning af problemet. Sammen med meddelelsen kommer der et forslag til en henstilling fra
Rådet og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som omhandler en ramme for
omfattende politiktiltag, som medlemsstaterne kan bruge for at få en effektiv politik til
mindskelse af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, og detaljerede eksempler
på aktuelle politiske foranstaltninger.
1.
S
KOLEFRAFALD
VÆKST
ER EN HINDRING FOR INTELLIGENT
,
BÆREDYGTIG OG INKLUSIV
Europas fremtid afhænger i vid udstrækning af Europas unge. EU's mål med
strategien
Europa 2020
er at give unge en bedre støtte og at give dem mulighed for fuldt ud at udvikle
deres evner til deres eget bedste og til fordel for økonomien og samfundet. Et af de vigtigste
mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget, er at mindske andelen af elever, der forlader
skolen for tidligt, til mindre end 10 % og at sikre, at mindst 40 % af de unge får en
videregående uddannelse eller en tilsvarende
2
. En forbedring af unges uddannelsesresultater
omhandler både målene for "intelligent vækst" gennem en forbedring af
kvalifikationsniveauerne og "inklusiv vækst" ved at afhjælpe en af de store risikofaktorer for
arbejdsløshed og fattigdom.
I
"Unge på vej"
3
, et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020, understreger man behovet for at
forbedre kvaliteten og lige muligheder i uddannelsessystemerne, at give flere unge
kvalifikationer, så de kan blive livslangt lærende og få chancen for at opleve læringsmobilitet.
En drastisk mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, er en afgørende
investering ikke kun i alle unges fremtidsperspektiver, men også i den fremtidige velfærd og i
den generelle sociale samhørighed i EU.
En mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, udgør også en måde til at nå
andre mål i Europa 2020. Det har en direkte virkning for unges mulighed for at blive ansat og
bidrager således til at øge integrationen på arbejdsmarkedet og nå det centrale mål på en
beskæftigelsesfrekvens for mænd og kvinder mellem 20 og 64 år på 75 % . Samtidig bidrager
det markant til at bryde den fattigdomsspiral, som fører til social udstødelse af så mange unge.
1
2
3
Udtrykket "elever, der forlader skolen for tidligt" omfatter alle former for skolefrafald, inden den
gymnasiale uddannelse eller en tilsvarende erhvervsfaglig er afsluttet.
KOM(2010) 2020.
KOM(2010) 477.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0004.png
Det er derfor en foranstaltning af afgørende betydning, hvis målet om at få mindst 20 mio.
mennesker ud af gruppen, der har risiko for fattigdom,
4
skal nås.
I 2009 forlod mere end seks mio. unge, 14,4 % af alle mellem 18 og 24 år,
uddannelsessystemet på folkeskoleniveau eller lavere. Det giver anledning til endnu større
bekymring, at 17,4 % af disse kun afsluttede grundskolen
5
. Skolefrafald udgør et tab af
muligheder for den enkelte og et spild af socialt og økonomisk potentiale for EU som helhed.
På
individuelt niveau
påvirker følgerne af skolefrafald mennesker gennem hele deres liv og
mindsker deres chance for at deltage i samfundets sociale, kulturelle og økonomiske liv. Det
øger deres individuelle risiko for arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse. Det påvirker
deres livsindkomst, deres velfærd og deres eget helbred og deres børns. Og det mindsker
deres børns chancer for succes i skolen.
Ungdomsarbejdsløsheden udgør i øjeblikket 20,0 %
6
, og elever, der forlader skolen for tidligt,
bidrager direkte hertil. Evnen til at blive ansat afhænger stærkt af det opnåede
kvalifikationsniveau. I 2009 var 52 % af elever, der havde forladt skolen for tidligt, i EU
arbejdsløse eller befandt sig uden for arbejdsmarkedet
7
. Når de havde arbejde, tjener de
mindre, befinder sig oftere i mere usikre job og er oftere afhængige af socialhjælp. De
deltager mindre i livslang læring og i videreuddannelse. Deres uddannelsesmæssige mangler
kan i stigende grad give dem et handicap.
I økonomien og i samfundet som helhed
har en meget høj andel af elever, der forlader
skolen for tidligt, langsigtede virkninger på den samfundsmæssige udvikling og på den
økonomiske vækst. Elever, der forlader skolen for tidligt, deltager ofte mindre aktivt i
demokratiske processer og er mindre aktive borgere
8
. Innovation og vækst afhænger af en
kvalificeret arbejdsstyrke, ikke kun i de højteknologiske sektorer, men i hele økonomien. I
flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" i Europa 2020
understreges behovet for at give mennesker mulighed for at udvikle deres kvalifikationer
igennem hele livet og at øge erhvervsfrekvensen.
En mindskelse af den gennemsnitlige
europæiske andel af elever, der forlader skolen for tidligt, med blot et procentpoint ville
hvert år give den europæiske økonomi hen ved en halv million ekstra kvalificerede
potentielle unge ansatte.
Siden år 2000 er den gennemsnitlige andel af elever, der forlader skolen for tidligt, i Europa
faldet med 3,2 procentpoint, men fremskridtene har ikke være tilstrækkeligt store til at nå
målet på 10 % senest i 2010, som oprindeligt vedtaget i Rådet. Desuden dækker
gennemsnittet over store forskelle mellem medlemsstaterne. Syv medlemsstater har allerede
nået benchmarken på 10 %, mens tre har andele, som ligger over 30 %. Hvis man ser på
medlemsstaternes relative resultater, er der grund til optimisme. På nær tre har alle
medlemsstaterne mindsket deres andel af elever, der forlader skolen for tidligt, siden 2000, og
nogle har gjort markante fremskridt.
4
5
6
7
8
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010.
Eurostat, arbejdskraftundersøgelse 2010.
Eurostat, pressemeddelelse 162/2010, 29. oktober 2010.
Eurostat, arbejdskraftundersøgelse 2010.
NESSE (2009), s. 31. Der henvises også til Shell "Jugendstudie 2010" (2010).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0005.png
Diagram 1: Procentuel andel af befolkningen mellem 18 og 24 år, som højst har afsluttet
folkeskolen, og som ikke er under uddannelse (2009), og udviklingen 2000-2009
9
Procentuel andel 2009
Udviklingen 2000-2009
(relativ ændring i %)
4,9
5,3
5,3
5,4
7,7
8,7
8,7
9,9
10,6
10,7
10,9
11,1
11,1
11,2
11,3
11,7
12,3
13,9
13,9
14,4
14,5
14,7
15,7
16,6
19,2
31,2
31,2
36,8
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Benchmark 2010 + 2020
Slovakiet
Slovenien
Polen
Tjekkiet
Luxembourg
Østrig
Litauen
Finland
Danmark
Sverige
Nederlandene
Belgien
Tyskland
Ungarn
Irland
Cypern
Frankrig
Estland
Letland
EU-27
Grækenland
Bulgarien
Det Forenede Kongerige
Rumænien
Italien
Spanien
Portugal
Malta
-26,9
-17,2
-28,4
-5,3
-54,2
-14,7
-47,3
10,0
-9,4
46,6
-29,2
-19,6
-24,0
-19,4
-22,6
-36,8
-7,5
-7,9
-17,8
-18,2
-20,3
-28,3
-13,7
-27,5
-23,5
7,2
-28,4
-32,1
-60
-40
-20
0
20
40
60
2.
S
KOLEFRAFALD SKYLDES EN BLANDING AF INDIVIDUELLE
,
UDDANNELSESMÆSSIGE
OG SOCIOØKONOMISKE FAKTORER
Årsagerne til at unge forlader skolen for tidligt er meget individuelle. Ikke desto mindre er det
muligt at udpege nogle kendetegn, som går igen. Skolefrafald hænger stærkt sammen med
miljøer med sociale problemer og lav uddannelse. Børn af forældre med en lav uddannelse, og
som er socialt dårligt stillet, forlader oftere skolen for tidligt end andre unge, inden de har
afsluttet et gymnasialt uddannelsesniveau.
Nogle grupper i samfundet er særligt ramt af skolefrafald, især mennesker med en dårligere
socialøkonomisk baggrund og sårbare grupper, såsom unge, der er under offentlig forsorg, og
personer med fysiske og mentale handicap eller andre særlige uddannelsesmæssige behov
10
.
Da unge med indvandrerbaggrund ofte er koncentreret i lavere socialøkonomiske grupper, er
deres gennemsnitlige andel af elever, der forlader skolen for tidligt, dobbelt så stor som blandt
hjemlandets egne unge (26,4 % mod 13,1 % i 2009). Andelen er endda endnu højere for
romagrupper, som oftest hører til blandt de socialt set mest udstødte medlemmer af
samfundet
11
. Sådanne grupper får oftest mindre støtte fra deres familier, udsættes for
forskelsbehandling i uddannelsessystemet og har mere begrænset adgang til ikke-formel og
uformelle læringsgrupper uden for den obligatoriske skoleuddannelse.
Skolefrafald påvirkes af uddannelsesmæssige faktorer, individuelle forhold og
socialøkonomiske vilkår. Det er snarere en proces end en engangsbegivenhed. Det starter ofte
9
10
11
Eurostat, arbejdskraftundersøgelse 2010.
"Active inclusion of young people with disabilities or health problems. Background paper", Det
Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, 2010.
Eurostat, arbejdskraftundersøgelse 2010.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0006.png
allerede i grundskolen med de første erfaringer med skolenederlag og voksende
fremmedgørelse over for skolen. Overgange mellem skoler og mellem forskellige
uddannelsesniveauer er særligt vanskelige for elever med risiko for at droppe ud. Manglende
sammenhæng mellem uddannelsen og læseplaner og arbejdsmarkedets behov kan øge
risikoen for et uddannelsesmæssigt nederlag, når elever mangler fremtidsperspektiver inden
for det uddannelsesforløb, de har valgt. Uddannelsessystemerne giver ofte ikke tilstrækkelig
målrettet støtte til elever, der kæmper med følelsesmæssige, sociale eller uddannelsesmæssige
vanskeligheder, så de kan fortsætte deres uddannelse. Det er fortsat en udfordring for skolerne
at finde svar på elevernes forskellige læringsmetoder og at hjælpe lærere med at klare
problemet med de forskellige behov hos grupper af elever med forskellige evner.
Individualiserede og fleksible læringsordninger er særligt vigtige for dem, som foretrækker
"læring gennem handling" (learning by doing), og som bliver motiveret gennem aktive former
for læring.
Skolefrafald er også et ligestillingsspørgsmål, som kræver større opmærksomhed. I EU udgør
drengene 16,3 % af de elever, der forlader skolen for tidligt, sammenlignet med 12,5 % af
pigerne
12
. Drenge har oftere flere problemer end pigerne i den skolepligtige alder med at
tilpasse sig skolemiljøet og har generelt set dårligere resultater. De er overrepræsenterede
blandt elever med handicap (61 %) og viser oftere følelsesmæssige og adfærdsmæssige
problemer eller har specifikke læringsvanskeligheder (65 %)
13
.
Medlemsstaterne står over for forskellige udfordringer med hensyn til elever, der forlader
skolen for tidligt. I nogle medlemsstater er skolefrafald overvejende et fænomen, der optræder
i landområderne, og det forekommer ofte i fjerntliggende områder og kan hænge sammen
med utilstrækkelig adgang til uddannelse. I andre medlemsstater rammer det mest dårligt
stillede områder i store byer. Nogle regionale arbejdsmarkeder og sæsonprægede
arbejdsmarkeder (f.eks. turisme, byggebranchen) kan tiltrække unge fra skole til ufaglærte job
med dårlige fremtidsperspektiver. Muligheden for at få sådanne job og udsigterne til på et
tidligt tidspunkt at tjene penge, enten for at forbedre familiens økonomiske situation eller for
at give unge bedre mulighed for uafhængighed motiverer mange unge til at forlade
uddannelsessystemet for tidligt. Nogle lande har et meget højt niveau for skolefrafald inden
for visse erhvervsfaglige sammenhænge, mens andre kan registrere et meget lavt skolefrafald
i f.eks. lærlingeuddannelser
14
.
Der skal tages hensyn til alle sådanne forhold, når man støtter elever, der har en risiko for at
droppe ud. Imidlertid er det kun få medlemsstater, som følger en konsekvent og
sammenhængende strategi til mindskelse af skolefrafald. Mange initiativer til mindskelse af
antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, hænger ikke i tilstrækkelig grad sammen med
andre politikker, der henvender sig til unge. Ofte mangler der også en fornuftig analyse af de
specifikke problemer, der findes i en region eller i en målgruppe.
12
13
14
Eurostat, arbejdskraftundersøgelse 2010.
Dataene henviser til 2008; SEK(2009) 1616, s. 96.
GHK (2005), "Study on Early School Leavers, Final Report", s. 77. Sally Kendal, Kay Kinder (2005),
"Reclaiming those disengaged from education and learning – a European Perspective", s. 15.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0007.png
3.
M
AN
KAN FOREBYGGE
,
AT ELEVER FORLADER SKOLEN FOR TIDLIGT
,
VED
SYSTEMATISK ANVENDELSE AF EVIDENSBASEREDE POLITIKKER
Strategier til mindskelse af skolefrafald skal som udgangspunkt anvende en analyse af
fænomenets specielle nationale, regionale og lokale forhold. Data bør give mulighed for at
analysere de vigtigste årsager til skolefrafald blandt forskellige grupper af elever, regioner,
steder eller skoler, som er særligt ramt af skolefrafald. Meget store forskelle i andelen af
elever, der forlader skolen for tidligt, kan tyde på, at der er strukturelle problemer i visse
geografiske områder eller inden for visse uddannelsesforløb.
Udformningen af politikker skal bygge på præcise oplysninger for bedre at kunne målrette
foranstaltningerne; et system til kontrol af udviklingen med hensyn til elever, der forlader
skolen for tidligt, kan medvirke til en løbende tilpasning heraf på grundlag af oplysninger,
såsom den enkeltes grunde til at forlade skolen for tidligt
15
.
Et personligt nummer for den enkelte elev
Det Forenede Kongerige indførte i 1997 "unique pupil number" (personligt elevnummer),
som er en omfattende kilde til oplysninger til analyser, og som hjælper til at gøre
skolepolitikken mere effektivt målrettet, også på områder ud over skolefrafald. Andre lande
har indført individuelle uddannelsesnumre, indsamling af data på grundlag af den enkelte
elev, eller nationale registre for elever (f.eks. Nederlandene, Tyskland og Italien). I
Nederlandene anses indførelsen af "det personlige uddannelsesnummer" og online-kontrol af
skolefrafald som vigtige succesfaktorer i forbindelse med mindskelsen af antallet af elever,
der forlader skolen for tidligt.
Omfattende politikker til bekæmpelse af skolefrafald bør fokusere på
forebyggende
foranstaltninger, indgreb og kompensation.
Forebyggende foranstaltninger
forsøger at undgå, at der opstår forhold, der kan føre til en
proces, hvor elever forlader skolen for tidligt: En øget deltagelse i førskoleundervisning og
børnepasningsordninger af høj kvalitet er blevet udpeget en af de mest effektive
foranstaltninger til at give børn en god start inden for uddannelsesområdet og til opbygning af
deres modstandskraft. Det er imidlertid nødvendigt at forbedre adgangen til
førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet. Andre forebyggende
foranstaltninger omhandler spørgsmål, såsom systematisk sproglig støtte til børn med
indvandrerbaggrund, en aktiv integrationspolitik, der forbedrer den sociale, etniske og
kulturelle sammensætning i skoler, giver mulighed for bedre peer-læring og medvirker til
integration eller en målrettet støtte til dårligt stillede skoler. Andre potentielle hindringer for
et vellykket skoleforløb kan fjernes ved at øge adgangen til uddannelsesforløb og forbedre de
erhvervsfaglige uddannelsesforløbs kvalitet og status.
Integrationspolitikker
har som mål at ændre den sociale sammensætning af "dårligt stillede"
skoler og at forbedre uddannelsesresultaterne hos børn fra miljøer, der er dårligt stillet og har
et lavt uddannelsesniveau. Aktive integrationsprogrammer i Ungarn og Bulgarien har på
regionalt niveau forbedret romaelevers uddannelsesresultater ved at støtte skoler, som
15
Alle eksempler på politikker er taget fra arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene
"Reducing Early School Leaving" - SEK(2010) 96. Det omfatter yderligere oplysninger om eksempler
på politikker og mere omfattende information om skolefrafald, årsagerne hertil og vellykkede strategier
til at mindske problemets omfang.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0008.png
integrerer romaelever, og samtidig styrket skolens kvalitet, f.eks. ved aktiviteter uden for
undervisningen og ved målrettet undervisningsmæssig støtte.
Positive foranstaltninger
vedrørende positiv særbehandling, såsom områder med
uddannelsesmæssig prioritet (Cypern) og programmer, der giver målrettet støtte til skoler i
dårligt stillede områder (Frankrig, Spanien), forbedrer skolernes undervisningstilbud, giver
ekstra støtte til eleverne og skaber miljøer med innovativ læring, der er tilpasset elevernes
særlige behov. Foranstaltninger vedrørende positiv særbehandling kombineres ofte med
aktive netværk og et tæt samarbejde mellem de involverede skoler.
Fleksible uddannelsesforløb,
der kombinerer almen uddannelse, erhvervsuddannelse og de
første praktiske erfaringer med arbejde, er målrettet mod elever, som kan være blevet slået ud
på grund af dårlige undervisningsresultater, og som ønsker at begynde at arbejde så hurtigt
som muligt. Det giver dem mulighed for på samtidigt at fortsætte i den almene uddannelse. En
række medlemsstater (f.eks. Luxembourg, Italien og Danmark) har anvendt denne
fremgangsmåde til at hjælpe tidligere demotiverede elever til at få et afgangsbevis, samtidig
med at de får værdifulde og motiverende erfaringer på arbejdet.
Indgreb
vedrører vanskeligheder, der opstår på et tidligt tidspunkt, og søger at hindre disse i
at føre til, at man forlader skolen. Indgrebsforanstaltninger kan fokusere på hele skolen eller
uddannelsesinstitutionen eller kan vedrøre enkelte elever, som har risiko for at afbryde deres
uddannelse. Foranstaltninger vedrørende hele skolen sigter på en forbedring af klimaet på
skolen og etableringen af et støttende læringsmiljø. Alarmsystemer og et bedre samarbejde
med forældrene kan udgøre en effektiv form for hjælp til elever med risiko. Også netværk
med aktører uden for skolen og adgang til lokale støttenetværk synes at være yderst effektive,
når der skal gives relevant støtte. Foranstaltninger med fokus på eleverne er koncentreret
omkring mentor- og tutorordninger, individualiserede læringstiltag, forbedret vejledning og
finansiel støttet, såsom uddannelsesstøtte. Arbejdsmarkedsinstitutionerne bør også inddrages
mere i tilbud om erhvervsfaglig vejledning til unge.
Skoler som "læringsfællesskaber"
har vedtaget en fælles vision, grundlæggende værdier og
mål i udviklingen af skolen. Tiltaget øger elevernes, lærernes, forældrenes og andre
interesserede parters engagement og støtter kvalitet og udvikling af skolen.
"Læringsfællesskaber" ansporer både lærer og elever til at finde forbedringer og til at tage
ansvaret for deres læringsprocesser. Det skaber ligeledes gunstige betingelser for en
mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, og for at hjælpe elever med
risiko for at droppe ud.
Netværk med aktører uden for skolen
giver skolerne mulighed for at hjælpe eleverne bedre
og løse en række problemer, som giver børnene vanskeligheder, hvilket kan være stof- eller
alkoholmisbrug, søvnmangel, fysiske overgreb og trauma. Programmer såsom
skoleafslutningsprogrammet i Irland fremmer intensivt tiltag, der går på tværs af
befolkningsgrupper og sektorer. Skolerne er forbundet med ungdomskontorer, sociale
tjenester, kontorer for lokal udvikling, taskforcer for stoffer osv.
En stærkere
inddragelse af regionerne
i udvikling af foranstaltninger til mindskelse af
skolefrafald, ved at de får finansieret støtte og incitamenter, har vist sig at fungere godt i
nogle lande, f.eks. Nederlandene. Kommuner, skoler og institutioner kan selv bestemme,
hvilke foranstaltninger der skal gennemføres. Gennem den lokale administration kan skoler
ligeledes gøre brug af tjenester fra børneforsorgsinstitutioner, politiet og
grænsemyndighederne.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0009.png
Åbne skoler,
såsom "scuole aperte" i Napoli (Italien), har som mål at bekæmpe adskillelse af
elever gennem afholdelse af en lang række projekter i samarbejde med det lokale
civilsamfund. Aktiviteterne organiseres uden for skoletid og står åbne for alle børn, også børn,
som allerede har forladt den almindelige undervisning. Aktiviteterne udgør en måde til at
geninddrage dem og også mange børn, som havde risiko for at droppe ud af
undervisningssystemet.
Kompensationsforanstaltninger
giver muligheder for uddannelse til dem, som er droppet ud.
De kan have form af finansiel støtte eller andre former for støtte. Målet er at støtte unge til at
starte igen i det almindelige uddannelsessystem eller at give dem en såkaldt "ny chance".
Vellykkede tiltag i institutioner under "ny chance" adskiller sig derfor meget fra almindelige
skoler ved at tage de vanskeligheder op, som eleverne havde i de almindelige skoler. Ikke
desto mindre er der dokumentation for, at forebyggende foranstaltninger til at modvirke
skolefrafald giver bedre resultater end en kompensation for de negative virkninger af
skolefrafald. Erfaringer med nederlag, manglende selvtillid ved læringen og større sociale,
følelsesmæssige og undervisningsmæssige problemer efter skolefrafaldet mindsker
sandsynligheden for at få en kvalifikation og afslutte uddannelsen med tilfredsstillende
resultat
16
.
En genoptagelse i det almindelige uddannelsessystem
kræver ofte en overgangsperiode
mellem de tidligere dårlige skoleerfaringer og en mere succesfuld ny start. Programmerne
varer fra mindst tre måneder op til et år, afhængig af deltagernes forventninger og motivation.
På grund af de komplekse mangfoldige problemer, som målgruppen står over for, er det
nødvendigt med alternative pædagogiske og rådgivende metoder for at genintegrere gruppen i
uddannelsessystemet. En succesfaktor er tilbud om et individuelt støttende læringsmiljø og en
fleksibel fremgangsmåde, der er udformet efter den enkelte unges behov. Programmer såsom
"Project learning for young adults" (projektlæring for unge) i Slovenien, overgangsklasser i
Frankrig eller SAS-centre (Sensory Activation Solutions) i Belgien giver unge med risiko en
mulighed for gradvist at genvinde deres selvtillid, indhente forsømt læring og atter at blive
optaget i det almindelige uddannelsessystem.
Alt for ofte gennemføres projekter og initiativer til mindskelse af skolefrafald parallelt uden
nogen forbindelser til andre initiativer
17
. På trods af rapporter om succes forbliver
virkningerne af disse projekter ofte begrænset til lokalt eller regionalt niveau. Da en
mindskelse af skolefrafald er yderst presserende, er det vigtigste krav, at der gennemføres et
skift fra gennemførelse af enkeltforanstaltninger til indførelse af en sammenhængende politik
til mindskelse af skolefrafald. Elementerne i sådanne politikker skal tilpasses den konkrete
situation i medlemsstaterne.
Medlemsstaternes erfaringer, komparative data og analytisk forskning tyder på, at de vigtigste
spørgsmål for en heldigt gennemført politik omfatter et samarbejde af tværsektoriel karakter
og fremgangsmåder, der er vidtspændende. Elever, der forlader skolen for tidligt, er ikke kun
et spørgsmål om skoler, og årsagerne hertil skal tages op i en lang række politikker på det
sociale område vedrørende ungdom, familier, sundhed, lokalsamfund, beskæftigelse og
uddannelse. Også udvidede uddannelseskoncepter, såsom kulturel uddannelse, samarbejde
med erhvervslivet eller andre uden for kredsen af skoleaktører samt idræt, kan spille en vigtig
16
17
NESSE (samfundsvidenskabelige forskere med speciale i uddannelse) (2009), s. 45.
Frank Braun: Indledningen i "Schulabbrüche und Ausbildungslosigkeit", München 2007.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rolle ved at mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, gennem fremme af
kreativitet, nye måder at tænke på, interkulturel dialog og social samhørighed.
4.
S
AMARBEJDE
SKOLEFRAFALD
PÅ
EU-
NIVEAU
GIVER
EN
MERVÆRDI
VED
AT
MINDSKE
Som en del af strategien for Europa 2020 har medlemsstaterne aftalt på højeste politiske
niveau at fastsætte
nationale mål
for en mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen
for tidligt, under hensyntagen til deres udgangsposition og nationale forhold. Skolefrafald vil
blive taget op inden for rammerne af medlemsstaternes nationale reformprogrammer med en
beskrivelse af de strategier og aktioner, de vil gennemføre for at opfylde deres nationale mål.
Nationale mål for mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, vil fremme
udvikling af politikker inden for dette område og øge presset for at gennemføre effektive
politikker. Rapporter om de nationale mål for Europa 2020 gennem de årlige
vækstundersøgelser vil lægge større vægt på en kontrol af effektiviteten i politikkerne, deres
succes og deres mangler.
Den eksisterende strategiske ramme for samarbejde inden for uddannelse,
uddannelse og
erhvervsuddannelse 2020,
dets redskaber og rapportmekanismer vil støtte gennemførelsen af
effektive politikker til mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt. Den vil
give en platform for fremhævelse af fremskridt i medlemsstaterne, understøttet af solide og
sammenlignelige statistikker fra Eurostat.
For bedre at kunne støtte medlemsstaterne med at udvikle effektive nationale politikker til
mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, vil der blive gennemført en
række foranstaltninger og etableret en række redskaber, der tilbyder et omfattende tiltag for at
kunne tage denne mangesidige udfordring op:
•
Den foreslåede
henstilling fra Rådet om politikker til mindskelse af antallet af unge,
der forlader skolen for tidligt
er sammen med arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene udarbejdet for at hjælpe medlemsstaterne med at forny og udvikle strategier
med stor virkning og et godt costbenefitforhold. Det foreslås, at man med henstillingen bør
fastlægge en fælles europæisk ramme for effektive politikker til mindskelse af antallet af
elever, der forlader skolen for tidligt, og at medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende
nationale strategier til mindskelse af antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, senest
i 2012 i overensstemmelse med deres nationale mål.
•
I den kommende
meddelelse fra Kommissionen om førskoleundervisning og
børnepasningsordninger,
der skal vedtages i 2011, vil det blive understreget, at
førskoleundervisning og børnepasningsordninger kan medvirke til at etablere et grundlag
for livslang læring som den mest effektive måde til at bekæmpe dårligt stillede miljøer
gennem uddannelse og på den måde effektivt forebygge en stor del af skolefrafaldet. I
meddelelsen vil der blive fastlagt nøglespørgsmål til en styrkelse af kvaliteten i og
adgangen til førskoleundervisning og pasningsordninger.
•
Kommissionen vil i 2011 fremlægge en
meddelelse om en ny europæisk dagsorden for
integration
for at støtte medlemsstaternes integrationspolitikker. For at fremme de
uddannelsesmæssige resultater hos elever med indvandrerbaggrund, skal der tages hensyn
til skolefrafald i denne sammenhæng.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450149_0011.png
•
Erhvervsfaglig uddannelse
har potentialet til et vigtigt redskab til forebyggelse af
skolefrafald. Som opfølgning af Kommissionens meddelelse "Et nyt afsæt for europæisk
samarbejde om erhvervsuddannelse til støtte for Europa 2020-strategien"
18
, vedtog
undervisningsministrene en ambitiøs moderniseringsdagsorden for den erhvervsfaglige
uddannelse, under en specifik aktion til mindskelse af frafaldet i den erhvervsfaglige
uddannelse.
•
Et benchmark, der viser unges beskæftigelsesevne
vil blive foreslået af Kommissionen i
begyndelsen af 2011. En forbedring af unges beskæftigelsesevne er af afgørende
betydning, hvis deres udsigter til beskæftigelse og deres fremtidige karriere skal forbedres
og således inddrage dem fuldt ud i uddannelsessystemet. Benchmarket vil give bedre
muligheder for at kontrollere situationen og støtte udveksling af god praksis og erfaringer
mellem medlemsstaterne.
•
For så effektivt som muligt at målrette den politiske udvikling og for at sætte gang i
processen med gensidig læring vil
en gruppe beslutningstagere på europæisk niveau,
der repræsenterer forskellige medlemsstater, følge gennemførelsen af Rådets henstilling og
støtte Kommissionen og Rådet i kontrollen af udviklingen i medlemsstaterne og på
europæisk niveau. Gruppen vil medvirke til at udpege effektive politikker og former for
praksis, der skal tage de fælles udfordringer op i alle medlemsstaterne, støtte udveksling af
erfaringer og medvirke til at formulere mere målrettede politiske henstillinger.
•
Herudover vil
officielle drøftelser på ministerielt og på højt niveau
fortsætte og
ligeledes højt profilerede arrangementer, såsom
konferencer
med Kommissionen eller
formandskabet. Disse vil yde et vigtigt bidrag til de igangværende drøftelser og forbedre
anvendelsen af effektive nye politiktiltag og -foranstaltninger. Disse vil både fremhæve
god praksis i medlemsstaterne og øge forståelsen for forskelle i de nationale resultater
sammenlignet med målene og på denne måde støtte medlemsstaterne i deres indsats.
•
Programmet livslang læring og programmerne i forbindelse med forskning og
innovation
vil blive brugt mere intensivt for at støtte eksperimenter og innovative tiltag til
mindskelse af skolefrafald. Det giver mulighed for udveksling af erfaringer og god praksis
i uddannelsesinstitutioner og fremmer udviklingen af effektive støtteforanstaltninger for
elever, der har risiko for skolefrafald. Finansieringen af prioriterede områder i 2011
omfatter en mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, en forbedring af
læringen blandt elever med indvandrerbaggrund og fremme af ligestilling samt inklusive
metoder til læring.
•
De europæiske strukturfonde,
især Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling, udgør meget vigtige kilder til finansiering af nationale og
regionale foranstaltninger til mindskelse af skolefrafald. Den fælles europæiske
politikramme i Rådets henstilling vil sætte større fokus på og stramme investeringerne
under de europæiske strukturfonde og på den måde styrke deres omkostningseffektivitet i
kampen mod skolefrafald.
•
18
KOM(2010) 296 endelig.
DA
10
DA