Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0084
Offentligt
DA
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.2.2011
KOM(2011) 84 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen og anvendelsen af visse bestemmelser i direktiv 2008/94/EF om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen og anvendelsen af visse bestemmelser i direktiv 2008/94/EF om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
1.
I
NDLEDNING
Direktiv 2008/94/EF
1
(i det følgende benævnt "direktivet") kodificerer Rådets
direktiv 80/987/EØF
2
, senest ændret ved direktiv 2002/74/EF
3
.
Direktivet sigter mod at beskytte arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens
insolvens, navnlig for at garantere betaling af deres tilgodehavender.
Medlemsstaterne skal derfor etablere en institution, som garanterer betaling af disse
tilgodehavender.
Direktivets artikel 15 bestemmer, at Kommissionen skal forelægge Europa-
Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af artikel 1-4,
artikel 9 og 10, artikel 11, stk. 2, artikel 12, litra c), samt artikel 13 og 14 i
medlemsstaterne.
Som forberedelse til denne rapport bestilte Kommissionen en rapport fra uafhængige
eksperter, sendte medlemsstaterne og de europæiske arbejdsmarkedsparter et
spørgeskema og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til resultaterne af
undersøgelsen.
2.
2.1.
A
NVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
(
ARTIKEL
1, 2
OG
13)
Beskyttede arbejdstagere
Bortset fra nedennævnte undtagelser finder direktivet anvendelse på alle personer,
der betragtes som arbejdstagere i henhold til national lovgivning. Kommissionen
bemærker, at arbejdstagere, som har indgået aftale om udførelse af en arbejdsopgave,
er udelukket fra beskyttelsen under direktivet i Tjekkiet. Kommissionen vil
undersøge nærmere, om disse personer ikke betragtes som arbejdstagere i henhold til
den tjekkiske arbejdsret, da denne udelukkelse kan udgøre en overtrædelse af
direktivet.
1
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af
arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36).
Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283 af
28.10.1980, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets
direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af
arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
(
EFT L 270 af 8.10.2002, s. 10).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0004.png
Direktivet pålægger eksplicit medlemsstaterne at dække deltidsansatte, personer med
tidsbegrænset ansættelse og personer med vikaransættelsesforhold (artikel 2, stk. 2).
Ifølge Kommissionens oplysninger opfylder alle medlemsstaterne dette krav.
Direktivet forbyder medlemsstaterne at gøre arbejdstagernes beskyttelse betinget af
en minimumsperiode for ansættelsesforholdet (artikel 2, stk. 3). Kommissionen
bemærker, at lovgivningen i Cypern kræver, at en arbejdstager skal have arbejdet
kontinuerligt for samme arbejdsgiver i mindst 26 uger før datoen for arbejdsgiverens
insolvens for at være berettiget til udbetalinger. Dette kunne efter Kommissionens
opfattelse udgøre en overtrædelse af direktivet.
Medlemsstaterne kan undtagelsesvis udelukke visse arbejdstagerkategorier:
a) såfremt der findes andre former for garanti, som sikrer de pågældende
arbejdstagere en beskyttelse svarende til den, der følger af direktivet (artikel 1, stk.
2). Tre medlemsstater har gjort brug af denne mulighed: I Belgien er arbejdstagere
og lærlinge i virksomheder, som er medlem af mange fælles udvalg eller
underudvalg, udelukket fra den generelle garantifonds beskyttelse, men er beskyttet
af sektorfonde, der er oprettet i medfør af fælles overenskomster. I Cypern er
udenlandske søfolk i handelsflåden udelukket. I Det Forenede Kongerige er søfolk i
handelsflåden udelukket. Kommissionen er af den opfattelse, at den "retention"
4
, som
synes at være den vigtigste beskyttelse for søfolk i disse to medlemsstater i tilfælde
af arbejdsgiverens insolvens, ikke altid giver en beskyttelse svarende til
garantiinstitutionens, da fartøjets værdi i visse tilfælde ikke kan dække det minimum
for tilgodehavender, som direktivet indeholder bestemmelser om
b) tjenestefolk, der beskæftiges af en fysisk person, og partsfiskere, såfremt sådanne
udelukkelser allerede fandt anvendelse i den nationale lovgivning på tidspunktet for
ikrafttrædelsen af direktiv 2002/74/EF i den pågældende medlemsstat (artikel 1, stk.
3). Kommissionen bemærker, at partsfiskere er udelukket i Grækenland, Italien,
Malta og Det Forenede Kongerige; tjenestefolk er udelukket i Spanien, Frankrig,
Malta, Nederlandene og Polen.
2.2.
Berørte arbejdsgivere
Direktivet finder anvendelse på alle arbejdsgivere som defineret i den nationale
lovgivning, som er insolvente. Direktivet giver ikke mulighed for at udelukke visse
arbejdsgiverkategorier.
En arbejdsgiver anses for at være insolvent (artikel 2, stk. 1), når:
– der med hjemmel i den nationale lovgivning er indgivet begæring om indledning
af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører,
at arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at der
udpeges en kurator (eller en person med en lignende funktion)
– den kompetente myndighed har truffet afgørelse om indledning af bobehandlingen
(eller har konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed er lukket endeligt, og at de
4
Retention af et fartøj giver visse krav (herunder lønkrav) højere prioritet end registrerede prioriteter,
hypotekslån og afgifter. (International Convention on Maritime Liens and Mortgages 1993).
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0005.png
foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning af
bobehandlingen).
Kommissionen bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000
5
finder
anvendelse på kollektive bobehandlinger som følge af en skyldners insolvens, der
medfører, at skyldneren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at
der udpeges en kurator (artikel 1, stk. 1), dvs. de samme bobehandlinger, som er
dækket af direktivet. Under disse omstændigheder har medlemsstaterne med nogle få
undtagelser bekræftet over for Kommissionen, at de typer af nationale
insolvensbehandlinger, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, er anført i
forordningens bilag A. Der er tale om følgende undtagelser: Tyskland, hvor kun
Insolvenzverfahren
giver grundlag for et krav, der er beskyttet i medfør af direktivet;
Grækenland, som udelukker sager, hvor a) virksomheden er sat under midlertidig
administration (kreditorstyrelse), og b) virksomheden er under tvangsadministration,
således at der kan opnås et kompromis med kreditorerne; Irland, hvor "examinership"
(en proces, hvor domstolene griber ind for at sikre virksomhedens overlevelse) og
opløsning af partnerskaber er udelukket; Ungarn, hvor kun likvidationsprocedurer
("felszámolási eljárás") er omfattet af de nationale gennemførelsesbestemmelser;
Slovenien, hvor
skrajšani stečajni postopek
og
prisilna poravnava v stečaju
er
udelukket. Da definitionerne for de insolvensbehandlinger, der er dækket af de to
redskaber, er de samme, undersøger Kommissionen sagen nærmere for at afgøre, om
alle relevante insolvensbehandlinger er dækket.
Desuden bruges begrebet virksomhedslukning i stedet for insolvens i den belgiske
lovgivning. Virksomhedslukning betyder endeligt ophør af virksomhedens
hovedaktivitet, når antallet af arbejdstagere reduceres til under 25 % af det
gennemsnitlige antal beskæftigede i virksomheden i de fire kvartaler, der går forud
for det kvartal, hvor det endelige ophør af virksomhedens hovedaktivitet fandt sted
6
.
De tilfælde af insolvens, der er defineret i direktivet, er muligvis ikke dækket af den
belgiske garantifond.
Danmark, der ikke er bundet af forordningen, har meddelt Kommissionen, at
følgende situationer er dækket af den nationale garantifond: a) konkurs, b)
arbejdsgiverens ophør, når det godtgøres, at arbejdsgiveren er insolvent, c)
arbejdsgiverens død, hvis boet behandles som insolvent eller sluttes uden
skiftebehandling.
Desuden giver direktivet (artikel 2, stk. 4) medlemsstaterne mulighed for at udvide
beskyttelsen af arbejdstagerne til også at gælde i andre tilfælde af insolvens end de i
artikel 2, stk. 1, omhandlede.
I direktivet sondres der ikke mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende,
små og store arbejdsgivere samt arbejdsgivere, der driver henholdsvis kommerciel og
ikke-kommerciel virksomhed, og det bør der heller ikke gøres i medlemsstaternes
garantiordninger. Kommissionen bemærker, at kun visse typer personer eller enheder
kan gøres til genstand for konkursbehandling i Ungarn. Ligeledes kan kun et
erhvervsdrivende selskab eller en fysisk person, der anses for at være
erhvervsdrivende, underkastes konkursbehandling i Luxembourg. Dette kunne
5
6
Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1).
Artikel 3, stk. 1, første led, i lov af 26. juni 2002.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0006.png
indebære, at arbejdstagere ansat af visse juridiske og fysiske personer, er udelukket
fra direktivets beskyttelse.
3.
T
ILGODEHAVENDER
,
SOM GARANTIINSTITUTIONEN DÆKKER
(
ARTIKEL
3
OG
4)
De tilgodehavender, garantiinstitutionen dækker, er ikke-udbetalt løn, der er optjent i
en periode, der ligger inden og/eller eventuelt efter en dato, som medlemsstaterne har
fastsat. Bulgarien, Danmark, Grækenland, Malta, Portugal, Tjekkiet og Østrig har
fastsat, at tilgodehavendet skal vedrøre en referenceperiode på seks måneder forud
for insolvensbegæringen; Polen anvender en referenceperiode på ni måneder; Italien
og Letland anvender en periode på 12 måneder; Slovakiet, Irland og Litauen
anvender en periode på 18 måneder; Cypern anvender en periode på 78 uger, og
Belgien anvender en periode, der går fra 12 måneder før til 13 måneder efter
virksomhedslukningen. En række medlemsstater har ikke en fast referenceperiode,
og tilgodehavendet skal blot vedrøre en periode, der ligger før og/eller efter en
bestemt dato. Dette er tilfældet i Estland, Finland, Det Forenede Kongerige,
Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Rumænien, Slovenien, Spanien, Sverige,
Tyskland og Ungarn.
Det er overladt til medlemsstaterne at definere begrebet "løn" i den nationale
lovgivning, og der er derfor forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til
garantiens omfang. Ikke desto mindre skal medlemsstaterne i den nationale
lovgivning respektere det overordnede princip om ligestilling og
ikkeforskelsbehandling, når de fastlægger de ydelser, som garantiinstitutionen skal
udbetale
7
.
Direktivet (artikel 4, stk. 1) giver også medlemsstaterne mulighed for at begrænse
betalingspligten for garantiinstitutionerne på to måder:
a)
Fastsættelse af den periode, for hvilken garantiinstitutionen dækker
tilgodehavender, såfremt denne periode mindst omfatter lønnen for de seneste
tre måneder af ansættelsesforholdet eller otte uger, hvis referenceperioden er på
mindst 18 måneder (artikel 4, stk. 2). Belgien, Danmark, Frankrig, Finland,
Ungarn og Østrig har ikke udnyttet denne mulighed. Bulgarien, Estland,
Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Tjekkiet og Tyskland har valgt en maksimumsperiode på tre
måneder; maksimumsperioden er på otte uger i Irland og Det Forenede
Kongerige, 13 uger i Cypern og 19 uger i Nederlandene; i Spanien er den på
150 dage, mens den i Luxembourg og Portugal er på seks måneder; i Sverige er
den på otte måneder.
Fastsættelse af lofter over garantiinstitutionens betalinger, såfremt disse lofter
mindst er på et socialt niveau, der er foreneligt med direktivets sociale
målsætning (artikel 4, stk. 3). Med undtagelse af Nederlandene har alle
medlemsstaterne fastsat sådanne lofter, men der er store forskelle mellem
metoderne for beregning af disse lofter. Direktivet omfatter ingen præcise
bestemmelser på dette område. Som Kommissionen anerkendte i sin rapport fra
b)
7
Domstolens dom (første afdeling) af 16. december 2004. Sag C-520/03. José Vicente Olaso Valero mod
Fondo de Garantía Salarial (Fogasa). Sml. 2004 I, s. 12065, præmis 34.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0007.png
1995 om gennemførelsen af direktivet
8
, antages det dog, at der kan opstå
problemer med foreneligheden med direktivets sociale målsætning, hvis
garantibetalingerne i den endelige analyse viser sig at svare til socialydelserne
eller den lovpligtige mindsteløn.
4.
S
ITUATIONER
,
DER ER GRÆNSEOVERSKRIDENDE
(
ARTIKEL
9
OG
10)
Direktivet bestemmer, at såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst to
medlemsstater, bliver insolvent, er det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor
arbejdstageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække
betalingen af arbejdstagernes tilgodehavender (artikel 9, stk. 1). I sin dom i sag C-
310/07
9
fastslog Domstolen, at det ikke er nødvendigt for at kunne anse en
virksomhed, som er etableret i én medlemsstat, for at have aktiviteter på en anden
medlemsstats område, at virksomheden har en filial eller et fast driftssted i denne
anden stat, men virksomheden skal dog i sidstnævnte stat have en fast, økonomisk
tilstedeværelse, som er karakteriseret ved, at der er menneskelige ressourcer til stede,
som gør det muligt for virksomheden at udføre aktiviteter dér.
Kommissionen bemærker (jf. tabel 4 i bilaget), at der i perioden 2006-2008 var 239
sager, hvor en garantiinstitution i én medlemsstat foretog udbetalinger til en
insolvent virksomheds arbejdstagere i en anden medlemsstat. 1 158 arbejdstagere var
berørt, og der blev udbetalt ca. 10,8 mio. EUR.
Kommissionen har bistået medlemsstaterne med udarbejdelse af en
standardformular, der kan anvendes til informationsudveksling. Formularen er for
nærværende under færdiggørelse og vil lette gennemførelsen af direktivets artikel 10,
stk. 1.
Desuden offentliggør Kommissionen i overensstemmelse med direktivets artikel 10,
stk. 2, de kompetente myndigheders og/eller garantiinstitutionernes
kontaktoplysninger
sit
websted
som
(http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=706&langId=en&intPageId=198),
ajourføres regelmæssigt.
5.
K
LAUSUL OM GARANTI MOD FORRINGELSER
(
ARTIKEL
11,
STK
. 2)
Kommissionen har ikke konstateret tilfælde, hvor gennemførelsen af direktivet har
ført til forringelser i forhold til situationen i medlemsstaterne på tidspunktet for
direktivets ikrafttrædelse eller i forbindelse med det overordnede niveau for
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Gennemførelsen
af direktivet har derimod styrket beskyttelsen af arbejdstagerne, da det har ført til
oprettelse af garantiinstitutioner i de medlemsstater, som ikke i forvejen havde
sådanne institutioner.
8
9
KOM(95) 164 af 15. juni 1995.
Domstolens dom af 16. oktober 2008. Svenska staten mod Anders Holmqvist.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0008.png
6.
S
ITUATIONEN FOR LØNMODTAGERAKTIONÆRER
(
ARTIKEL
12,
LITRA C
))
I medfør af direktivet kan medlemsstaterne afvise eller begrænse beskyttelsen,
såfremt arbejdstageren selv eller sammen med nære slægtninge var ejer af en
væsentlig del af den pågældende virksomhed og havde en betydelig indflydelse på
dens aktiviteter.
En række medlemsstater har gjort brug af denne mulighed (Tjekkiet, Danmark,
Tyskland, Grækenland, Cypern, Letland, Malta, Nederlandene, Østrig, Slovenien og
Sverige). I andre medlemsstater (Spanien, Irland og Finland) afvises beskyttelsen af
disse personer indirekte gennem definitionen af "arbejdstager", dvs. at personer, som
ejer en del af virksomheden og har en betydelig indflydelse på dens aktiviteter, ikke
betragtes som "arbejdstagere". Hvis arbejdstageren er partner eller medlem af
virksomheden bestyrelse, er det i Bulgarien tilstrækkeligt til, at pågældende
udelukkes fra beskyttelse. Da der ikke findes noget krav om, at aktieposten skal være
betydelig, og at arbejdstagerne har betydelig indflydelse på virksomhedens
aktiviteter, synes dette ikke at være i overensstemmelse med direktivet. De
resterende medlemsstater (Belgien, Estland, Det Forenede Kongerige, Frankrig,
Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Ungarn) har
ikke gjort brug af denne mulighed.
7.
OVERSIGT OVER SAGERNE
I begyndelsen af 2010 sendte Kommissionen et spørgeskema til medlemsstaterne for
at indsamle oplysninger om antallet af insolvenssager, som de nationale
garantiinstitutioner har behandlet, samt antallet af berørte arbejdstagere og de
udbetalte beløb (jf. tabel 1, 2 og 3 i bilaget)
10
I perioden 2006-2009 greb de nationale garantiinstitutioner ind i over 420 000
insolvenssager (jf. tabel 1 i bilaget). I samme periode modtog 3,4 mio. arbejdstagere
udbetalinger fra garantiinstitutionerne på grund af deres arbejdsgiveres insolvens (jf.
tabel 2 i bilaget). Desuden har garantiinstitutionerne udbetalt 17,7 mia. EUR til disse
arbejdstagere (jf. tabel 3 i bilaget). I perioden 2006-2009 berørte en sag i gennemsnit
otte arbejdstagere, mens de nationale garantiinstitutioner i gennemsnit udbetalte
5 187 EUR til den enkelte arbejdstager.
Kommissionen bemærker den markante stigning i antallet af sager mellem 2008 og
2009 (+ 19 %) og, først og fremmest, antallet af berørte arbejdstagere (+ 61 %) og
det beløb, der blev udbetalt (+ 72 %); denne stigning kan tilskrives den økonomiske
krise. Gennemsnitligt set blev de virksomheder, der blev insolvente i 2009, også
større (fra 7,4 arbejdstagere pr. sag i 2008 til 10,0 arbejdstagere pr. sag i 2009, dvs.
en stigning på 35 %), og der kunne også konstateres en stigning i gennemsnittet for
de ubetalte lønninger (fra 5 059 EUR pr. arbejdstager i 2008 til 5 409 EUR pr.
arbejdstager i 2009, dvs. en stigning på 7 %).
Mens Tyskland er den medlemsstat, der tegner sig for det største antal sager (146 673
i perioden 2006-2009), tegner Frankrig sig for det største antal arbejdstagere
(953 887 i perioden 2006-2009) og de største udbetalinger (6,4 mia. EUR).
10
Italien og Luxembourg har ikke besvaret spørgeskemaet.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
S
YNSPUNKTER HOS ARBEJDSMARKEDETS PARTER I
E
UROPA
De syv Business Europe-sammenslutninger, der fremsatte bemærkninger, samt
UEAPME er af den opfattelse, at direktivet har opfyldt målet om at sikre et minimum
for beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, og at de
lofter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 3, er forenelige med direktivets sociale
målsætning.
EFS betragter direktiv 2008/94/EF som et uundværligt redskab under EU-
lovgivningen, som sikrer arbejdstagere i hele Europa et minimum for beskyttelse.
EFS er dog meget bekymret over, at medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel
4, stk. 2 og 3, har mulighed for at fastsætte meget lave lofter og meget korte
tidsfrister. Ifølge EFS har et stort antal nationale medlemmer udtrykt stor bekymring
over, at de ubetalte lønninger for et betydeligt antal arbejdstageres vedkommende
overstiger de lofter, der er fastsat i den nationale lovgivning. Desuden understreger
EFS, at formuleringen i navnlig artikel 4, stk. 2 og 3, er meget vag og i høj grad giver
medlemsstaterne mulighed for at udvande deres forpligtelser i henhold til direktivet
betragteligt. Som følge heraf bør det ifølge EFS overvejes at revidere disse
bestemmelser. Ifølge EFS er et andet problematisk område, som giver anledning til
bekymring, direktivets anvendelsesområde, herunder navnlig begrebet
"tilgodehavende", da en række medlemsstater anvender en snæver fortolkning af
begrebet løn (og f.eks. udelukker afskedigelsesgodtgørelser, bonusser,
godtgørelsesordninger osv.). Ifølge EFS kan dette medføre, at en række omfattende
krav ikke indfries.
9.
K
ONKLUSIONER
Mere end 30 år efter vedtagelsen af det oprindelige direktiv i 1980 spiller det efter
Kommissionens opfattelse stadig en central rolle for sikring af et minimum for
beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på det indre marked. Medlemsstaterne er
blevet pålagt at etablere garantiinstitutioner, som i tilfælde af insolvens griber ind for
at dække arbejdstagernes tilgodehavender. De 3,4 mio. arbejdstagere, som har nydt
godt af det sikkerhedsnet, som garantiinstitutionernes indgreb – de fleste i perioder
med økonomisk krise – har udgjort i løbet af de sidste fire år, viser, hvor nyttigt dette
sikkerhedsnet er. Den revision, der blev gennemført i 2002, afklarede de juridiske
konsekvenser af tværnationale situationer, og bestemmelserne blev tilpasset for at
tage hensyn til ændringerne af insolvenslovgivningen i medlemsstaterne, hvilket har
forbedret retssikkerheden.
Ovenstående analyse viser, at de bestemmelser, som er genstand
rapporteringsforpligtelsen, overordnet set er blevet korrekt gennemført og anvendt.
Der er dog stadig en række områder, som giver anledning til bekymring, og
Kommissionen vil finde løsninger ved hjælp af passende midler, herunder om
nødvendigt overtrædelsesprocedurer.
Kommissionen vil fortsat overvåge anvendelsen af direktivet, under hensyntagen til
yderligere udvikling inden for arbejdsretten og insolvenslovgivningen, for at sikre, at
målene med direktivet opfyldes i passende omfang.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0010.png
TEKNISK BILAG
Tabel 1: Antal tilfælde, hvor garantiinstitutionen er blevet anmodet om at gribe ind
2006
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
EU 27
92
80
2 167
2 200
9 369
101 155
1 273
0
3 796
4 036
635
583
1 235
1
2 392
3 508
631
795
4
88
58
2 098
1 900
8 036
97 557
1 419
0
2 580
3 563
338
1 216
22
76
62
2 243
2 400
7 593
101 285
2 222
1
4 641
4 036
401
2 889
47
108
174
2 965
3 300
12 135
120 622
6 149
2
13 409
15 143
2 005
5 483
73
364
374
9 473
9 800
37 133
420 619
7
95
379
5
60
293
1
84
300
2
138
340
15
377
1 312
-
12 431
19 655
449
1 221
38 133
131
167
-
12 654
19 577
4 256
2007
3 744
6
382
1 091
38 711
94
194
-
13 229
24 046
2008
3 967
3
386
1 847
35 447
176
287
-
16 466
27 113
2009
4 174
9
750
3 167
34 382
491
671
I alt 2006-2009
16 141
18
1967
7 326
146 673
892
1 319
-
5 4780
9 0391
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0011.png
Tabel 2: Antallet af arbejdstagere, hvis tilgodehavender helt eller delvist er
blevet betalt af garantiinstitutionen
2006
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
EU 27
1 276
2 604
6 022
17 100
92 516
761 209
21 319
0
30 729
34 521
20 321
9 530
15 888
32
21 554
30 986
17 151
12 220
618
430
2 821
5 021
14 000
86 006
687 529
12 665
0
27 890
28 219
20 319
14 120
2 578
448
4 308
7 714
19 100
76 416
748 007
28 664
17
59 243
36 191
35 674
18 263
2 353
6 259
8 114
9 253
29 100
164 083
1 201 453
48
2 598
11 140
16
928
5 794
2
1 029
6 894
63
2 015
8 110
7 549
9 886
189 695
1 256
4 687
758
57 738
220 812
19 104
2007
16 628
45
6 888
10 244
167 593
1 158
6 609
284
56 382
208 233
2008
17 414
20
5 055
19 328
173 004
2 292
9 704
432
63 994
235 062
2009
18 922
433
19 451
34 694
304 719
6 661
20 172
148
99 071
289 780
I alt 2006-2009
72 068
498
38 943
74 152
835 011
11 367
41 172
1 622
277 185
953 887
0
129
6 570
31 938
0
78 536
49
139 416
129 917
93 465
54 133
5 549
8 413
17 847
28 010
79 300
419 021
3 398 198
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0012.png
Tabel 3: Beløb udbetalt af garantiinstitutionen (i euro)
2006
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
EU 27
21 360 781
0
205 314 711
184 854 654
18 203 753
40 198 540
-
2 163 308
2 570 000
18 930 558
101 854 253
415 375 589
3 905 308 001
16 841 854
35 816
141 211 281
208 047 412
21 036 816
52 988 075
431 282
744 805
2 304 056
16 447 990
90 453 076
245 454 000
3 539 645 194
18 043 815
0
174 557 007
208 055 837
27 170 354
70 475 958
1 067 814
849 295
5 111 233
24 135 752
101 734 753
267 021 651
3 784 140 235
32 734 634
22 062
398 691 488
277 579 642
43 977 262
80 900 936
1 168 956
13 321 203
9 872 000
35 396 292
224 435 216
479 967 226
6 498 438 266
88 981 085
57 878
919 774 487
878 537 545
110 388 185
244 563 509
2 668 052
17 078 611
19 857 289
94 910 592
518 477 298
1 407 818 465
17 727 531 696
96 147
1 937 982
6 835 032
7 803
821 591
3 880 908
1 910
1 850 184
5 271 084
14 554
2 724 831
6 545 412
120 414
7 334 587
22 532 437
132 410 251
-
6 477 066
28 287 595
983 495 381
954 629
4 308 000
2 130 303
269 549 468
1 458 000 000
2007
110 682 560
14 265
7 060 182
36 372 910
849 977 920
1 476 662
5 727 000
496 418
327 130 512
1 400 000 000
2008
122 806 878
5 115
6 026 217
89 592 275
822 226 706
4 329 696
10 068 000
986 256
359 752 446
1 463 000 000
2009
151 927 588
232 022
31 928 617
157 395 719
1 755 302 560
13 492 496
19 958 000
311 315
643 538 235
2 117 000 000
I alt 2006-2009
517 827 277
251 402
51 492 081
311 648 498
4 411 002 567
20 253 484
40 061 000
3 924 292
1 599 970 661
6 438 000 000
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450212_0013.png
Tabel 4: Garantiinstitutionens interventioner i perioden 2006-2008 til fordel for
arbejdstagere med arbejdsgivere, for hvem der er blevet anmodet om
insolvensbehandling i en anden medlemsstat
Antallet af grænseoverskridende insolvenssager pr.
garantiinstitution
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
0
0
1
0
0
0
0
29
0
0
0
0
129 368
0
0
22
0
0
39
6
43
0
0
163
6
139 949
0
0
2 513 154
156 458
2
26
2
188
19 119
400 850
48
0
Antal berørte arbejdstagere
Udbetalte beløb (i euro)
156
0
2 093 600
0
Der foreligger ikke tal, fordi den nederlandske garantiinstitution ikke registrerede de tværnationale sager
separat.
59
0
1
0
1
0
15
13
6
214
0
17
0
3
0
69
259
9
1 346 751
0
111 172
0
3 855
0
434 253
3 415 180
65 214
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
EU 27
239
1 158
10 828 924
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA
13
DA