Erhvervsudvalget 2011
KOM (2011) 0123
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.3.2011
KOM(2011) 123 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Første rapport om gennemførelse af direktiv 2000/9/EF
om tovbaneanlæg til personbefordring
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Første rapport om gennemførelse af direktiv 2000/9/EF
om tovbaneanlæg til personbefordring
1.
I
NDLEDNING
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til
personbefordring
1
(herefter "direktivet") har til formål at etablere fri bevægelighed på det
indre marked for sikkerhedskomponenter og delsystemer i tovbaneanlæg, og samtidig sikre et
højt og ensartet niveau for sikkerhed.
Direktivet trådte i kraft den 3. maj 2000 og har siden den 3. maj 2004 været fuldt gældende i
landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), dvs. i alle medlemsstater i
Den Europæiske Union samt Island, Liechtenstein og Norge.
Denne rapport beskriver de vigtigste begivenheder i forbindelse med gennemførelsen af
direktivet. Den fremlægges af Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til
artikel 21 i direktivet.
Denne rapport tager hensyn til resultaterne af den høring, som Kommissionens tjenestegrene
har gennemført med de nationale myndigheder og alle aktører, der er involveret i anvendelsen
af direktivet. Høringen fandt sted i løbet af 2010 ved hjælp af et spørgeskema om forskellige
aspekter af gennemførelsen af direktivet.
2.
D
IREKTIV
2000/9/EF: E
SSENTIELLE ELEMENTER OG SPECIFIKKE ASPEKTER
Direktivet er baseret på artikel 47, 55 og 95 i TEF (nu artikel 53, 62 og 114 i TEUF).
Direktivet er baseret på principperne efter den nye metode, hvorved harmonisering er
begrænset til væsentlige krav til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse.
Kun produkter, der opfylder de væsentlige krav i direktivet, kan bringes på markedet.
De harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions
Tidende, og som er blevet gennemført i nationale standarder, giver anledning til en
formodning om overensstemmelse med væsentlige krav i direktivet. Anvendelsen af
harmoniserede standarder er ikke obligatorisk, og producenter kan også vælge forskellige
tekniske løsninger, forudsat at overholdelsen af de væsentlige krav i direktivet under alle
omstændigheder garanteres.
Mens direktivet bygger på disse generelle principper, indeholder det også særlige aspekter i
forbindelse med specifikationerne for tovbaneanlæg. Faktisk er tovbaneanlæg, med
1
EFT L 106 af 3.5.2000, s. 21.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0004.png
undtagelse af de mindste af dem, unikke produkter, tilpasset de lokale forhold, og de er på én
gang faste infrastrukturer og mobile maskiner.
Derfor er direktivet baseret på sondringen mellem sikkerhedskomponenter, delsystemer og
anlæg, og giver forskellige ordninger på den ene side for sikkerhedskomponenter og
delsystemer og på den anden side for anlæg. Sikkerhedskomponenter og delsystemer er
omfattet af reglerne om fri bevægelighed for varer og er genstand for vurdering og
indberetning om overholdelse, samtidig med at anlæggene, der er faste, forbliver
medlemsstaternes ansvar, og de er genstand for en godkendelse og tilladelse til konstruktion
og efterfølgende ibrugtagning udstedt af de relevante offentlige myndigheder.
Denne skelnen mellem sikkerhedskomponenter, delsystemer og anlæg afspejler derfor den
specifikke karakter af tovbaneanlæg i forhold til andre produkter fra maskinindustrien. Det er
også grundlaget for lovgiverens valg af for tovbaneanlæg at vedtage en retsakt designet
specielt til denne sektor, adskilt fra gældende ret i den europæiske harmonisering af produkter
fra maskinindustrien, især direktiv 2006/42/EF om maskiner
2
.
3.
M
ARKEDET FOR TOVBANEANLÆG
Tovbaneanlæg er generelt et middel til offentlig transport, og deres sikkerhed er derfor af
afgørende betydning, både for passagerer og for de ansatte, der er involveret i deres
ibrugtagning og vedligeholdelse.
Det er også værd at bemærke, at tovbaneanlæg, især i bjergområder, normalt anvendes med
henblik på turisme, og deres udnyttelse også er et vigtigt økonomisk spørgsmål.
Markedet for tovbaneanlæg er kendetegnet ved en højt specialiseret industri. Den er baseret
på professionelle indkøbere, der vælger konstruktøren af et tovbaneanlæg efter en
konkurrence gennem offentlige eller private udbud.
Den europæiske industri har traditionelt haft en fremtrædende position på markedet for
tovbaneanlæg, ikke kun inden for, men også uden for EU. Især de seneste år er der p.g.a.
sammenslutninger dukket to store europæiske industrikoncerner op, som har en stærk
tilstedeværelse på det europæiske marked og verdensmarkedet. Men der er endnu et mindre
antal små og mellemstore virksomheder i sektoren.
Ved at samle procedurerne for overensstemmelsesvurdering af sikkerhedskomponenter og
delsystemer og gennem at fremme udviklingen af harmoniserede standarder på europæisk
plan har direktivet gjort det muligt at opnå stordriftsfordele gennem standardisering af
produkter.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af
direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24) - Direktiv 2006/42/EF ophævede
Europa-Parlamentets og Rådets tidligere direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0005.png
Endnu vigtigere er, at vedtagelsen af direktivet har kunnet bidrage til en forbedret synlighed
og positionering af den relevante branche, og dermed har kunnet vise sig som et positivt
instrument også uden for EU.
4.
G
ENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV
2000/9/EF
Generelt er den nationale gennemførelse af direktivet ikke stødt på særlige problemer, og det
har ikke været nødvendigt at iværksætte traktatbrudsprocedurer over for medlemsstaterne.
Kommissionen har med bistand fra en ekspert og i samråd med interessenter i erhvervslivet
udarbejdet en vejledning for anvendelse af direktivet. Vejledningen, der blev offentliggjort i
2006, var udformet med det formål at yde fortolkningsbistand til alle aktører, der er involveret
i gennemførelsen af direktivet
3
.
4.1.
Definitioner og anvendelsesområde (artikel 1)
De anlæg, der berøres af direktivet, er skinnebundne tovbaner, svævebaner, kabinelifter,
stolelifter og slæbelifter. Direktivet gælder for anlæg, der opføres og tages i brug på eller efter
den 3. maj 2004, og delsystemer og sikkerhedskomponenter, der markedsføres fra denne dato.
Om ændringer i eksisterende anlæg, det vil sige, faciliteter bygget og taget i brug inden den 3.
maj 2004, foreskriver direktivet, at kun de ændringer, som kræver en ny tilladelse til
ibrugtagning, skal opfylde de væsentlige krav, mens andre ændringer ikke er omfattet af
direktivet. I denne forbindelse skal det bemærkes, at anvendelsen af direktivet i forbindelse
med ændringer i eksisterende faciliteter ikke altid har været let, fordi det ifølge de forskellige
bestemmelser i medlemsstaterne sommetider er vanskeligt at identificere ændringer, der
påkræver en ny tilladelse til ibrugtagning.
Artikel 1, stk. 6, udelukker bl.a. fra direktivets anvendelsesområde elevatorer som omhandlet i
direktiv 95/16/EF
4
, traditionelt konstruerede tovtrukne sporvogne, tandhjulsbaner og
faciliteter i forlystelsesparker. De første år af gennemførelsen af direktivet har vist et behov
for bedre at definere direktivets anvendelsesområde i forhold til direktiv 95/16/EF om
elevatorer, især med hensyn til skrå elevatorer. Samtidig er skillelinjen mellem faciliteter i
forlystelsesparker, til rekreation, og kabelbaner, der anvendes som transport for mennesker,
og som sådan omfattet af direktivet, ikke altid indlysende.
4.2.
Harmoniserede standarder og væsentlige krav (artikel 2-3 og bilag II)
Anvendelse og overholdelse af de væsentlige krav i direktivet vil kunne give en meget høj
grad af sikkerhed for tovbaneanlæg i alle medlemsstater. I denne forbindelse bør bemærkes, at
vedtagelsen af direktivet især har bidraget til at øge sikkerhedsniveauet for tovbaneanlæg i
medlemsstater, som ikke har en historisk tradition på området.
3
4
Vejledningen er blevet offentliggjort på engelsk, fransk og tysk og er også tilgængelig i elektronisk
format på engelsk, fransk, tysk og italiensk på Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks websted
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/documents/guidance/cableways/index_en.htm.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elevatorer (EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0006.png
Desuden har vedtagelsen af direktivet givet impulser til færdiggørelsen af
standardiseringsprocessen på europæisk plan. Kommissionen gav som følge heraf i 2000
CEN
5
og CENELEC
6
standardiseringsmandat M300 for tovbaneanlæg beregnet til at
transportere mennesker. Standardiseringprogrammet er blevet udført af CEN's tekniske
udvalg, der har ansvaret for tovbaneanlæg i perioden 2000-2005. Der er i øjeblikket 23
harmoniserede standarder inden for tovbaneanlæg. Deres referencer offentliggøres
regelmæssigt i Den Europæiske Unions Tidende
7
, og listen findes på webstedet for
Generaldirektoratet for Erhvervspolitik
8
.
I disse første år af gennemførelsen af direktivet blev kun én formel indsigelse rejst af en
medlemsstat i overensstemmelse med proceduren i artikel 2, stk. 7, i direktivet mod en
harmoniseret standard. I betragtning af de synspunkter, som blev udtrykt af det stående
rådgivende udvalg under direktivet og det stående udvalg under direktiv 98/34/EF
9
blev den
formelle indsigelse afvist, fordi ingen beviser har påvist, at den pågældende harmoniserede
standard ikke opfylder de væsentlige krav i direktivet, og derfor er henvisningen til den
harmoniserede standard blevet fastholdt i den liste over standarder, der er offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende
10
.
Under det standardiseringsmandat, som Kommissionen har pålagt CEN’s tekniske udvalg
med ansvar for tovbaneanlæg, har dette har for nylig lanceret en første gennemgang af
gældende harmoniserede standarder for at foretage ændringer og opdateringer, hvor dette kan
være nødvendigt.
4.3.
Sikkerhedsanalyse og sikkerhedsrapport (artikel 4 og bilag III)
I direktivet hedder det, at ethvert projekteret anlæg skal underkastes en sikkerhedsanalyse,
hvori der tages hensyn til samtlige aspekter, der vedrører systemets og omgivelsernes
sikkerhed under konstruktionen, opførelsen og ibrugtagningen, og som gør det muligt at
identificere risici, der på grundlag af de indvundne erfaringer vil kunne opstå under driften.
På grundlag af sikkerhedsanalysen udarbejdes der en sikkerhedsrapport med angivelse af de
foranstaltninger, der skal imødegå sådanne mulige risici; rapporten skal endvidere indeholde
en liste over sikkerhedskomponenter og delsystemer.
Sikkerhedsanalysen er et nyt begreb indført i direktivet, og det har været en hjørnesten i dets
gennemførelse. Bemærk dog, at direktivet blot fastsætter, at sikkerhedsanalysen skal foretages
5
6
7
8
9
10
Den Europæiske Komité for Standardisering.
Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.
Den mest aktuelle offentliggørelse af referencerne til harmoniserede standarder inden for tovbaneanlæg
findes i Den Europæiske Unions Tidende C 51 af 4.3.2009, s. 9.
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/documents/standardization/cableways/index_en.htm.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om fastsættelse af en procedure for
information med hensyn til standarder og tekniske forskrifter og forskrifter vedrørende tjenester i
informationssamfundet (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37). Ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af
5.8.1998, s. 18).
Kommissionens afgørelse af 26. november 2008 om ikke-tilbagetrækning af referencenummeret for
standard EN 12929-2:2004 "Sikkerhedskrav til tovbaner beregnet til passagertransport — Generelle
krav — Del 2: Yderligere krav til reversible wirestykker med dobbelte luftkabler uden
rammevognsbremser" offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF - (K(2008)7289 endelig).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på anmodning af bygherren eller dennes repræsentant. Så det er ikke præciseret, hvem der
skal foretage denne analyse, men kun på vegne af hvem, den er lavet. På samme måde
fastsætter direktivet kun, at den metode, der skal følges i udarbejdelsen af sikkerhedsanalyser,
skal være en anerkendt metode, som kan afspejle god praksis, kompleksiteten i forbindelse
med etablering og de påtænkte driftsformer. I denne forbindelse skal det bemærkes, at denne
forholdsvis generelle formulering undertiden har resulteret i fortolkningsproblemer med at
gennemføre direktivet.
4.4.
Sikkerhedskomponenter, delsystemer og anlæg (artikel 1 og bilag I)
Som nævnt tidligere er direktivet baseret på sondringen mellem sikkerhedskomponenter,
delsystemer og anlæg.
Med hensyn til sikkerhedskomponenter definerer direktivet dem som enhver enkeltdel, gruppe
af dele, underenhed eller komplet enhed og enhver anordning, som har en sikkerhedsfunktion
i anlægget og er identificeret ved sikkerhedsanalysen.
Anlægget er den på sit bestemmelsessted opførte helhed bestående af infrastruktur og
delsystemer. Infrastrukturen, der planlægges særskilt for det enkelte anlæg og bygges op på
anvendelsesstedet, består af linjeføringen, systemdata og de linjestrukturer og stationer, der er
nødvendige for opførelsen og driften af anlægget, herunder fundamenter. Med hensyn til
delsystemer er det i direktivet ikke i sig selv defineret, men der er en liste: Af de opførte
poster kan bl.a. nævnes tove og tovforbindelser, drivsystemer og bremser, vogne samt
mekaniske, elektriske og redningsanordninger.
I direktivet hedder det, at sikkerhedskomponenter og delsystemer nyder godt af den frie
bevægelighed i det indre marked, og at de til dette formål er underlagt en evaluering og en
overensstemmelseserklæring, mens anlæggene fortsat er medlemsstaternes kompetence, og
hver medlemsstat til dette formål fastlægger procedurerne for tilladelse til opførelse og
ibrugtagning af anlæg beliggende på dens område.
Klarhed og konsekvens i identifikationen af sikkerhedskomponenter, delsystemer og anlæg er
afgørende for en korrekt gennemførelse af direktivet. Imidlertid har ved anvendelsen af
direktivet i særdeleshed skillelinjen mellem sikkerhedskomponenter og delsystemer og
mellem delsystemer og teknik ikke altid vist sig at være indlysende.
4.5.
Evaluering og overensstemmelseserklæring
(artikel 7 og bilag IV-V)
for
sikkerhedskomponenter
Før sikkerhedskomponenter bringes på markedet, skal fabrikanten eller dennes repræsentant
etableret i Den Europæiske Union underkaste dem en procedure for
overensstemmelsesvurdering.
Proceduren
for
overensstemmelsesvurdering
i
henhold
til
direktivet
for
sikkerhedskomponenter henviser til forskellige moduler, som er indeholdt i afgørelse
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0008.png
93/465/EØF
11
. Disse er modul B (EF-typeafprøvning), i kombination med modul D
(kvalitetssikring
af produktionen)
eller med modul F (produktverifikation), modul H (fuld
kvalitetssikring)
samt endelig modul G (enhedsverifikation). De forskellige moduler kan
vælges af fabrikanten eller dennes repræsentant og gennemføres altid af tredjepart, dvs.
bemyndigede organer. Efter at have afsluttet proceduren for overensstemmelsesvurdering skal
fabrikanten eller dennes repræsentant anbringe CE-mærkningen og udstede EF-
overensstemmelseserklæringen.
Gennemførelsen af direktivet har vist, at valget af moduler til overensstemmelsesvurdering af
sikkerheden er helt relevant. Den omstændighed, at direktivet bestemmer, at
overensstemmelsesvurderingen nødvendigvis skal udføres af et bemyndiget organ er fundet
egnet, og der har ingen specifikke problemer været med hensyn til anvendelse af forskellige
moduler.
4.6.
Evaluering og indberetning om overholdelse af delsystemer (artikel 10 og
bilag VI-VII)
Også for delsystemers vedkommende skal de, inden de bringes på markedet, af fabrikanten
eller dennes repræsentant etableret i Den Europæiske Union underkastes en procedure for
overensstemmelsesvurdering.
Men proceduren for overensstemmelsesvurdering for delsystemerne i henhold til direktivet
henviser til forskel fra proceduren for sikkerhedskomponenter ikke til særlige moduler.
Faktisk indeholder direktivet en procedure for undersøgelse af delsystemer, som foretages på
anmodning af fabrikanten eller dennes repræsentant, af et bemyndiget organ, som fabrikanten
eller dennes repræsentant har udpeget til dette formål. Efter at have afsluttet denne procedure
skal fabrikanten eller dennes repræsentant udfærdige EF-overensstemmelseserklæringen: Det
er ikke nødvendigt at anbringe CE-mærket.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at manglen på moduler i proceduren for
overensstemmelsesvurdering for delsystemerne til tider har ført til heterogene fortolkninger
og praksis.
4.7.
Beskyttelsesforanstaltninger (artikel 14-15)
Direktivet indeholder en beskyttelsesprocedure, der skal følges i de tilfælde, hvor en
medlemsstat konstaterer, at en sikkerhedskomponent, et delsystem eller endda et anlæg kan
udgøre en fare for personers sikkerhed og sundhed og i givet fald for tings sikkerhed. Denne
procedure, hvis nytte ikke betvivles, har aldrig været anvendt i disse første år af
gennemførelsen af direktivet.
11
Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for
overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af CE-mærkningen, der skal
anvendes i retningslinjerne teknisk harmonisering (EFT L 220 af 30.8.1993, s. 23) - afgørelse
93/465/EØF er blevet ophævet ved Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse 768/2008/EF af 9. juli 2008
(se fodnote 17).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0009.png
4.8.
Bemyndigede organer (artikel 16 og bilag VIII)
Flere medlemsstater har meddelt Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke organer
der i henhold til direktivets bestemmelser skal udføre procedurer for
overensstemmelsesvurdering af sikkerhedskomponenter og delsystemer
12
.
Det er naturligvis afgørende, at kriterierne i direktivet for vurderingen af de organer, der skal
bemyndiges, er gennemført af de nationale myndigheder i forskellige medlemsstater på en
streng og sammenhængende måde.
Med hensyn til koordinering af bemyndigede organer i henhold til direktivet blev der dannet
en sektorgruppe af bemyndigede organer for tovbaneanlæg, som begyndte sin virksomhed i
2004. Oprettelsen af gruppen forfulgte den dobbelte målsætning om at etablere et samarbejde
mellem bemyndigede organer i sektoren og dermed fremme harmonisering af procedurerne
for overensstemmelsesvurdering, der gennemføres i henhold til direktivet.
Sektorgruppen af bemyndigede organer for tovbaneanlæg har hidtil vedtaget fem anbefalinger
(Recommendations
for use
– RfU'er)
13
.
Samarbejdet, der siden 2004 har fundet sted mellem bemyndigede organer i sektoren, har
været positivt: dog kunne det være endnu mere effektivt. Faktisk er harmoniseringen af
procedurer for overensstemmelsesvurdering endnu ikke afsluttet og for så vidt angår de
vedtagne RfU'er er de ikke meget talrige og vedrører hovedsageligt administrative og
formelle, men ikke nødvendigvis tekniske, spørgsmål.
4.9.
Udvalg (artikel 17)
Direktivet fastsætter, at Kommissionen bistås af et stående rådgivende udvalg, der består af
repræsentanter for medlemsstaterne og ledes af en repræsentant for Kommissionen.
I løbet af disse første år af gennemførelsen af direktivet mødtes udvalget i princippet en gang
om året, og det var ikke påkrævet at vedtage den effektive håndhævelse af direktivet ved en
formel afstemning. Udvalget drøftede derimod de fortolkende spørgsmål i forbindelse med
gennemførelse af direktivet og dets gennemførelse på nationalt plan, og derved har det
fremmet samarbejdet og dialogen mellem de nationale myndigheder.
I denne sammenhæng har deltagelsen i møder som observatører af aktører i sektoren
(OITAF
14
, IARM
15
, FIANET
16
,) og andre involverede i gennemførelsen af direktivet (CEN's
12
13
14
15
Den opdaterede liste over bemyndigede organer er tilgængelig på Generaldirektoratet for
Erhvervspolitiks websted:
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/documents/legislation/cableways/notified-
bodies/index_en.htm.
RfU-teksterne er tilgængelige på Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks websted:
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/documents/legislation/cableways/notified-
bodies/index_en.htm.
Organizzazione Internazionale Trasporti a Fune
samler alle interessenter i sektoren tovbaner
(fabrikanter, operatører og nationale myndigheder).
International Association of Ropeway Manufacturers.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0010.png
tekniske udvalg for tovbaneanlæg og sektorgruppen af bemyndigede organer for
tovbaneanlæg), vist sig meget nyttig.
4.10.
Markedsovervågning og ADCO-gruppen
Markedsovervågningen er et yderst vigtigt princip i den nye metode og hører under
medlemsstaternes kompetence. Efter vedtagelsen af direktivet er de nationale myndigheder
således forpligtet til at foretage overvågning af markedet for tovbaneanlæg for at sikre, at kun
produkter, som opfylder de væsentlige krav i direktivet, bringes på markedet.
For at styrke markedsovervågningen er det også nødvendigt at indføre et administrativt
samarbejde mellem de nationale myndigheder med ansvar for markedsovervågning. Til dette
formål blev en ADCO-gruppe (administrativt samarbejde) etableret for direktivet i 2008.
Siden sin oprettelse er ADCO-gruppen mødtes i forbindelse med udvalgets møder. Den
repræsenterer et forum, hvor de nationale myndigheder med ansvar for overvågning af
markedet for tovbaneanlæg har mulighed for at udveksle oplysninger og bedste praksis. På
nuværende tidspunkt har gruppens aktiviteter vist sig meget lovende for etablering af et
gennemsigtigt og effektivt samarbejde mellem de nationale myndigheder.
4.11.
Innovation
Artikel 11, stk. 3, i direktivet bestemmer, at en medlemsstat i tilfælde af nyskabende
sikkerhedskomponenter eller delsystemer kan knytte særlige betingelser til opførelse og
ibrugtagning af anlæg, ved at medlemsstaten underretter Kommissionen, som straks
forelægger spørgsmålet for udvalget.
I disse første år af gennemførelsen af direktivet er denne procedure aldrig blevet anvendt. Det
bør derfor fortsat undersøges, om denne bestemmelse reelt kan tilføre en værdi i forhold til de
øvrige procedurer for vurdering og certificering, der allerede er fastsat i direktivet.
5.
K
ONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
Gennem vedtagelse og gennemførelse af direktivet er målet, nemlig at etablere et indre
marked for sikkerhedskomponenter og delsystemer i tovbaneanlæg og samtidig sikre et
ensartet og højt sikkerhedsniveau i medlemsstaterne, blevet opnået.
Samtidig har anvendelsen af direktivet fremhævet nogle konkrete problemer. Kommissionen
vil overveje disse aspekter og mulige løsninger hertil med henblik på en revision af direktivet,
som også vil blive en lejlighed til at tilpasse direktivet til indholdet af afgørelse nr.
16
Fédération Internationale des Associations Nationales d'Exploitants de Téléphériques, funiculaires et
autres installations de transport par câbles pour voyageurs.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450239_0011.png
768/2008/EF
17
, der blev vedtaget som en del af den såkaldte
New Legal Framework,
under
den nye metode.
17
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets beslutning 93/465/EØF (EUT L 218 af
13.8.2008, s. 82).
DA
10
DA