Det Energipolitiske Udvalg 2011
KOM (2011) 0169
Offentligt
DA
DA
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.4.2011
KOM(2011) 169 endelig
2011/0092 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet
{SEK(2011) 409 endelig}
{SEK(2011) 410 endelig}
DA
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUNDEN FOR FORSLAGET
•
Begrundelse og formål
Der er traditionelt blevet opkrævet energiafgifter af forskellige årsager: primært for at skaffe
indtægter, men også for at få forbrugerne til at ændre adfærd i retning af en mere effektiv
energiudnyttelse og brug af renere energikilder. For at sikre at det indre marked fungerer
korrekt, er der allerede adskillige nøgleaspekter af energibeskatningen, som er styret på EU-
niveau inden for rammerne af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
1
(i det
følgende også benævnt "energibeskatningsdirektivet" eller "EBD").
Siden energibeskatningsdirektivet blev vedtaget, er de underliggende politiske rammer blevet
ændret radikalt. Der er på energi- og klimaområdet blevet vedtaget konkrete og ambitiøse
politiske mål for perioden frem til 2020. Den klima- og energipolitiske pakke, der blev
vedtaget i 2009, fastlægger en politisk ramme for gennemførelsen af disse mål på en
omkostningseffektiv og retfærdig måde. Afgifterne på energi er et af de instrumenter,
medlemsstaterne råder over til at virkeliggøre de fastlagte mål. F.eks. viste den
konsekvensanalyse, der understøttede Kommissionens forslag til den klima- og
energipolitiske pakke
2
, at det generelle velfærd og omkostningseffektiviteten kan øges, hvis
de indtægtsgenererende instrumenter som f.eks. beskatning anvendes til at mindske
emissionerne i de sektorer, der ikke er omfattet af fællesskabsordningen i henhold til direktiv
2003/87/EF
3
(i det følgende også benævnt EU ETS [EU-emissionshandelsordningen]).
For at etablere hensigtsmæssige rammer for anvendelsen af energibeskatning under disse nye
forhold anmodede Det Europæiske Råd i marts 2008 om, at direktivet i højere grad blev bragt
i overensstemmelse med EU's energi- og klimamålsætninger
4
. Dette forslag tager derfor sigte
på at nå følgende mål:
(1)
(2)
(3)
Sikre en kohærent behandling af energikilder i EBD, således at der skabes lige vilkår
mellem energiforbrugerne, uanset hvilken energikilde der anvendes.
Tilvejebringe tilpassede rammer for beskatningen af vedvarende energiformer.
Tilvejebringe rammer for anvendelsen af CO
2
-beskatning som et supplement til det
CO
2
-prissignal, der er fastlagt i ETS, samtidig med at der undgås overlapninger
mellem de to instrumenter.
•
Generel baggrund
1
2
3
4
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
SEK(2008) 85, bind. II, s. 51 ff.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EUT L 275
af 25.10.2003, s. 32.
Det Europæiske Råd den 13. og 14. marts 2008, formandskabets konklusioner (7652/1/08 rev.1 af
20.5.2008).
DA
2
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
Formålet med dette forslag er at foretage de nødvendige tilpasninger af nogle af
grundbestemmelserne i energibeskatningsdirektivet, således at der sikres større kohærens i
den måde, hvorpå energiafgifterne bidrager til målene om mindre og renere energiforbrug i
EU. EBD i sin nuværende form giver især anledning til følgende problemer:
For det første sikrer det ikke den ønskede grad af kohærens i behandlingen af grundlæggende
fossile energikilder og elektricitet. I betragtning af de forskellige produkters energiindhold
varierer minimumsafgiftssatserne betydeligt, alt efter hvilket produkt der er tale om. Således
behandles nogle produkter mere fordelagtigt end andre, idet den gunstigste behandling er
forbeholdt kul. Det indebærer også, at visse virksomheder kan være bedre stillet end andre,
afhængigt af den energikilde, de bruger.
For det andet er det prissignal, som energibeskatningsdirektivet indfører gennem sine
minimumsafgiftssatser, ikke kædet hensigtsmæssigt sammen med behovet for at bekæmpe
klimaændringer. Bestemmelserne i direktivet er ikke tilpasset tilstrækkeligt til at sikre, at det
indre marked fungerer korrekt i de tilfælde, hvor medlemsstaterne anvender CO
2
-relateret
beskatning til at mindske CO
2
-emissionerne.
For det tredje afhænger afgiftsbehandlingen af vedvarende brændstoffer og brændsler i
henhold til EBD - til trods for disse brændstoffers og brændslers voksende
markedsrelevans - fortsat af regler, som blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor de pågældende
brændstoffer og brændsler var rare alternativer uden større markedsbetydning.
Standardbeskatningen af vedvarende brændstoffer og brændsler er baseret på mængde og på
den sats, der gælder for det fossile produkt, som det pågældende vedvarende produkt erstatter.
De vedvarende brændstoffers og brændslers lavere energiindhold tages ikke i betragtning, og
derfor afføder den samme afgiftssats en forholdsvis større afgiftsbyrde for disse produkter
sammenlignet med de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Medlemsstaterne kan
kun rette op på dette og i givet fald kompensere for forskellene mellem
produktionsomkostningerne ved at anvende en gunstig afgiftsbehandling i henhold til artikel
16 i EBD. Standardafgiftsbehandlingen af vedvarende brændstoffer og brændsler er derfor
ikke afpasset efter disse produkters karakteristika, og hvis den skal afpasses, kan det kun ske i
form af frivillig afgiftslempelse, som er underlagt en streng statsstøttekontrol.
For det fjerde opkræves energiafgifter i henhold til energibeskatningsdirektivet på ensartet
vis, uanset om det i særlige tilfælde via EU ETS sikres, at CO
2
-emissionerne begrænses. Det
betyder, at de mekanismer i EU-lovgivningen, som skal begrænse sådanne emissioner, i visse
tilfælde kan overlappe hinanden, mens der i andre tilfælde måske slet ikke findes nogen
mekanismer til dette formål. Begge situationer er uheldige på grund af de dertil knyttede tab
af omkostningseffektivitet og/eller fordrejninger på det indre marked.
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
I Rådets direktiv 2003/96/EF defineres de afgiftspligtige energiprodukter, de anvendelser, der
udløser beskatning, og de minimumsafgiftssatser, der gælder for hvert enkelt produkt,
afhængigt af om det anvendes i motorkøretøjer, til visse former for industriel eller
kommerciel anvendelse eller til opvarmning.
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslaget er i overensstemmelse med Unionens overordnede politikker og mål. Det tager sigte
på at sikre, at det indre marked, for så vidt angår energibeskatningen, fortsat fungerer korrekt i
DA
3
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0005.png
en kontekst, hvor medlemsstaterne vil skulle bidrage til at opfylde EU-målsætningerne for
energi og klimaændringer. Af hensyn til kohærensen med den klima- og energipakke, der blev
vedtaget i 2009, skal dette forslag have virkning fra den 1. januar 2013.
2.
H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
Høring af interesserede parter
Forslaget er udarbejdet på baggrund af en lang række forskellige eksterne bidrag. Disse bidrag
antog form af tilbagemeldinger under afholdelsen af en offentlig høring, som blev indledt med
grønbogen om markedsbaserede instrumenter
5
, og direkte høringer af medlemsstaterne og
andre interesseparter. GD TAXUD har desuden bestilt eksterne undersøgelser med henblik på
konsekvensanalysen.
I grønbogen om markedsbaserede instrumenter gøres der bl.a. rede for de områder, hvor der
kan overvejes ændringer af EBD, og for de potentielle løsningsmodeller. Grønbogen rejste
navnlig spørgsmålet om, hvorvidt EBD ikke burde omstruktureres for bedre at afspejle det
faktum, at energibeskatning tjener mere end ét formål (dels flere indtægter og
energibesparelser, dels miljøhensyn).
•
Konsekvensanalyse
For at vurdere, hvordan de forskellige politiske mål bedst kunne nås, blev der undersøgt en
række tilgange, som blev sammenlignet med
basisscenariet (business as usual).
I dette
scenarie foretages der ikke yderligere ændringer af de gældende energibeskatningsrammer,
som fuldt ud gælder for alle medlemsstater, når de resterende overgangsperioder udløber.
EBD vil således ikke blive bragt i nøjere overensstemmelse med EU's energi- og
klimamålsætninger. Resultaterne af to handlingsforløb, nemlig revision af EBD på et senere
tidspunkt og afgiftskoordination i stedet for en sådan revision, vil kunne sammenlignes med
basisscenariet, bl.a. fordi de ikke vil føre til rettidige resultater. Følgende tilgange blev
undersøgt:
–
Revision af den gældende afgiftsbehandling af de forskellige energikilder efter ét enkelt
kriterium:
afgiftsbehandlingen af de forskellige produkter kunne harmoniseres på grundlag
af deres respektive energiindhold, således at energiafgifterne gøres mere neutrale, og de
negative virkninger for anvendelsen af andre instrumenter og politikker begrænses
(løsningsmodel 1). Alternativt kan harmoniseringen baseres på de forskellige produkters
respektive CO
2
-indhold, således at energiafgifterne mere systematisk afspejler de
pågældende produkters CO
2
-emissioner med henblik på at støtte virkeliggørelsen af EU's
klimamål (løsningsmodel 2).
–
Revision af direktivets struktur
under hensyntagen til energiafgifternes forskellige formål
(dels flere indtægter og energibesparelser, dels miljøhensyn). Denne tilgang vil føre til, at
der på nationalt niveau oprettes specifikke CO
2
-relaterede afgifter, og vil kræve, at andre
afgifter på energi holdes neutrale, dvs. at de ikke differentierer mellem energikilder,
således at de ikke indvirker på de CO
2
-relaterede afgifters korrekte virkemåde. Denne
5
Grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål,
(KOM(2007) 140 af 28. marts 2007).
DA
4
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0006.png
tilgang er blevet omsat til løsningsmodel 3 og de to transportspecifikke løsningsmodeller 5
og 6.
–
Indførelse af en yderligere ensartet CO
2
-relateret afgift:
en sådan afgift vil skulle lægges
oven i de afgifter, der allerede opkræves under EBD, på en måde, der supplerer EU-
emissionshandelsordningen (løsningsmodel 4).
De forskellige tilganges virkninger blev testet i konsekvensanalysen. Resultaterne af analysen
er opsummeret i konsekvensanalyserapporten. Under hensyntagen til den måde, hvorpå de
forskellige løsningsmodeller bidrager til ovennævnte mål, til nødvendigheden af at respektere
medlemsstaternes budgetmæssige interesser og til forskellige rimelighedsbetragtninger fandt
man i konsekvensanalysen frem til en foretrukken løsningsmodel på grundlag af
løsningsmodel 3 og transportløsningsmodel 6. Nærværende forslag bygger på denne
foretrukne løsningsmodel.
Konsekvensanalysen viste, at ovennævnte mål kan nås uden økonomiske omkostninger, og at
revisionen potentielt kan medføre økonomiske fordele, især hvis de ekstra indtægter fra de
generelle energiforbrugsafgifter eller de CO
2
-relaterede afgifter anvendes til at mindske
arbejdsgivernes socialsikringsbidrag. Konsekvensanalysen viste også, at revisionen af EBD
ikke vil skabe en urimelig byrde for erhvervslivet og ikke vil føre til tab af konkurrenceevne i
de enkelte sektorer. Desuden vil en samlet revision af afgifterne på motorbrændstof og
opvarmningsbrændsel mindske risikoen for negative fordelingseffekter, som er en risiko, der
ofte er knyttet til politikker, der har tendens til at øge opvarmningsomkostningerne. I den
sammenhæng har konsekvensanalysen bekræftet den væsentligste fordel ved beskatning, som
udover at påvirke forbrugernes adfærd genererer indtægter, der kan bruges til at finansiere
ledsageforanstaltninger, hvilket giver et fingerpeg om, hvordan fordelingsproblemerne kan
løses. Det fremgår dog også af konsekvensanalysen, at de fordelingsmæssige virkninger –
mere end nogen anden isoleret virkning - for husholdningerne er forskellige fra medlemsstat
til medlemsstat, og at det derfor forekommer berettiget at opretholde muligheden for at fritage
husholdninger fra beskatning på nationalt niveau.
3.
F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
•
Resumé af forslaget
Kommissionen foreslår med virkning fra 2013:
1. At indføre en udtrykkelig sondring mellem energiafgifter, der specifikt er knyttet til CO
2
-
emissioner fra forbruget af de pågældende produkter (CO
2
-relaterede afgifter), og
energiafgifter,
som
er
baseret
på
produkternes
energiindhold
(generelle
energiforbrugsafgifter).
Den CO
2
-relaterede beskatning vil skulle baseres på de CO
2
-referenceemissionsfaktorer, der
er angivet i punkt 11 i bilag I til Kommissionens beslutning 2007/589/EF
6
. Den generelle
energiforbrugsbeskatning vil skulle baseres på den nedre brændværdi for energiprodukter og
6
Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og
rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
(EUT L 229 af 31.8.2007, s. 1).
DA
5
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0007.png
elektricitet, der er fastlagt i bilag II til direktiv 2006/32/EF
7
og i tilfælde af biomasse eller
produkter fremstillet af biomasse i bilag III til direktiv 2009/28/EF
8
.
De specifikke CO
2
-emissionsfaktorer og nedre brændværdier for biomasse eller produkter
fremstillet af biomasse, for hvilke der i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF er fastlagt
bæredygtighedskriterier (biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2,
litra h) og i), i nævnte direktiv), finder imidlertid kun anvendelse, hvis nævnte kriterier er
opfyldt (jf. forslagets artikel 1, nr. 1), vedrørende artikel 1 i EBD). Som følge heraf vil
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som ikke opfylder disse kriterier, blive beskattet
på grundlag af CO
2
-emissionsfaktoren og den nedre brændværdi for det tilsvarende
motorbrændstof eller opvarmningsbrændsel.
Af hensyn til den økonomiske effektivitet vil det være hensigtsmæssigt at indføre CO
2
-
relaterede afgifter som et supplement til EU-emissionshandelsordningen. Medlemsstaterne
bør dog også fortsat kunne beskatte forbrug af motorbrændstoffer og opvarmningsbrændsler
til andre formål (bl.a. generering af indtægter), som ikke er forbundet med reduktion af
drivhusgasser. For at åbne mulighed for så forskellige mål og i videst muligt omfang sikre, at
alle kan forfølges på kohærent vis, bør andre former for beskatning end CO
2
-relateret
beskatning være knyttet til energikildernes energiindhold.
2. At udvide energibeskatningsdirektivets anvendelsesområde – med hensyn til CO
2
-relateret
beskatning – til også at omfatte energiprodukter, som i princippet henhører under direktiv
2003/87/EF, og samtidig fastlægge bestemmelser om en obligatorisk fritagelse for CO
2
-
relaterede afgifter i de tilfælde, der er omfattet af fællesskabsordningen i henhold til nævnte
direktiv.
De foreslåede ændringer vil sikre, at EBD supplerer direktiv 2003/87/EF gnidningsløst, hvad
angår behovet for et prissignal i forbindelse med CO
2
-emissioner (jf. især forslagets artikel 1,
nr. 1) og nr. 4), litra a), vedrørende artikel 1 og artikel 4, stk. 2, i EBD), samtidig med at der
undgås overlapninger mellem på den ene side EU-emissionshandelsordningen og på den
anden side beskatning med samme formål (jf. forslagets artikel 1, nr. 11, litra a), punkt ii),
vedrørende artikel 14 i EBD).
Desuden er det nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af CO
2
-relateret
beskatning for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage i den
betydning, der er fastlagt i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF. Derfor er det nødvendigt
at fastlægge overgangsforanstaltninger for at undgå unødvendige omkostningseffekter,
samtidig med at den CO
2
-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet opretholdes. I den
forbindelse bør der hentes inspiration fra ordningen med gratis tildeling af
drivhusgasemissionskvoter inden for rammerne af direktiv 2003/87/EF (jf. den foreslåede nye
artikel 14a i EBD [artikel 1, nr. 12), i forslaget]). Andre økonomiske sektorer eller delsektorer
kan også være omfattet af carbon leakage. Hvad angår landbrugssektoren, er Kommissionen i
færd med at udarbejde en rapport, hvori den undersøger risikoen for carbon leakage i denne
sektor. Så snart rapporten foreligger, vil Kommissionen træffe passende
opfølgningsforanstaltninger til at sikre, at alle sektorer med risiko for carbon leakage
7
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i
slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (EUT L 114
af 27.4.2006, s. 64).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
DA
6
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
behandles ens under det fremtidige EBD, enten ved at det sikres, at der tages hensyn til
rapportens konklusioner under drøftelserne i Rådet om forslaget om revision af EBD, eller,
hvis rapporten ikke foreligger, før forslaget vedtages, i kraft af et særskilt lovgivningsinitiativ.
I forbindelse med andre formål end CO
2
-relateret beskatning vil EBD's anvendelsesområde
være uændret.
3. At revidere minimumsafgiftssatserne, således at det især sikres, at de afspejler CO
2
-
emissionerne og den nedre brændværdi på kohærent vis for de forskellige energikilder, idet
der om nødvendigt fastsættes bestemmelser om overgangsperioder
(jf. forslagets artikel 1, nr.
6), 7), 8) og 23), vedrørende artikel 7, 8 og 9 i EBD samt bilag I til direktivet).
For også at sikre en kohærent behandling af afgiftspligtige produkter, for hvilke der ikke er
fastlagt nogen specifikke minimumsafgiftssatser, foreslår Kommissionen ligeledes at ændre
artikel 2, stk. 3, i energibeskatningsdirektivet (jf. forslagets artikel 1, nr. 2), litra b),
vedrørende artikel 2, stk. 3 og 4, i direktivet). I de tilfælde, hvor beslutning 2007/589/EF,
direktiv 2006/32/EF eller direktiv 2009/28/EF ikke indeholder en referenceværdi, som gælder
for det pågældende energiprodukt, skal medlemsstaterne henholde sig til de relevante
disponible oplysninger om dets nedre brændværdi og/eller CO
2
-emissionsfaktorer. Desuden
bør minimumsafgiftssatsernes faktiske værdi opretholdes. Minimumssatserne for generelle
energiforbrugsafgifter bør regelmæssigt justeres automatisk for at tage hensyn til udviklingen
i deres faktiske værdi, således at det nuværende niveau for harmoniseringen af satserne
opretholdes; for at mindske den volatilitet, energi- og fødevarepriserne giver anledning til, bør
denne justering foretages på grundlag af ændringerne i EU's harmoniserede
forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer som offentliggjort af
Eurostat (jf. forslagets artikel 1, nr. 4), litra b), vedrørende tilføjelsen af et nyt stykke 4 i
artikel 4 i EBD). Eftersom CO
2
-relateret beskatning supplerer anvendelsen af direktiv
2003/87/EF, bør emissionskvoternes markedspris overvåges nøje i den revision af direktivet
hvert femte år, der er fastlagt i artikel 1, nr. 21), i forslaget.
4. At kræve, at medlemsstaterne, når de fastsætter nationale afgiftssatser, respekterer
forholdet mellem de minimumsafgiftssatser, der i EBD er fastlagt for de forskellige
energikilder
(jf. forslagets artikel 1, nr. 4), litra b), vedrørende tilføjelsen af et nyt stykke 3 i
artikel 4 i EBD).
Dette krav skal sikre, at den kohærente behandling af energikilder også omfatter de
afgiftssatser, der fastlægges på nationalt niveau (over de i EBD fastlagte minimumssatser).
For motorbrændstoffers vedkommende forekommer det hensigtsmæssigt at fastlægge en
overgangsperiode indtil 2023 i betragtning af, at der i adskillige medlemsstater er store
forskelle mellem de satser, der anvendes for forskellige motorbrændstoffer.
5. At afskaffe medlemsstaternes mulighed for at differentiere mellem afgiftsbehandlingen af
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof
(jf. artikel 1,
nr. 6), i forslaget, som erstatter artikel 7 i EBD).
Medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for
ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof synes ikke længere at være
forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat
om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger. Kommissionen foreslår derfor at
afskaffe denne mulighed.
DA
7
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0009.png
På den baggrund er 2007-forslaget vedrørende artikel 7 i EBD
9
formålsløst og må trækkes
tilbage.
6. At forenkle minimumsafgiftssatsernes struktur mest muligt.
Den eksisterende differentiering mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig anvendelse
af energiprodukter, som bruges til opvarmning, og af elektricitet afskaffes (jf. tabel C i bilaget
til forslaget). Minimumsafgiftssatserne for en række industrielle og erhvervsmæssige
anvendelser af motorbrændstoffer (jf. tabel B i bilaget til forslaget) harmoniseres med de
minimumsafgiftssatser, der gælder for de samme produkter, når de anvendes som
opvarmningsbrændsler (jf. tabel C i bilaget til forslaget). Og endelig foreslår Kommissionen i
betragtning af, at blyholdig benzin er blevet et marginalt produkt, at der ikke længere
differentieres mellem blyholdig og blyfri benzin, og at der fastsættes en minimumsafgiftssats
for begge produkter (jf. tabel A i bilaget til forslaget).
7. At begrænse fritagelsen i artikel 14, stk. 1, litra a), for energiprodukter, der anvendes til
produktion af elektricitet, til kun at omfatte generelle energiforbrugsafgifter (jf. artikel 1, nr.
11), litra b), i forslaget)og at tilføje et nyt punkt i artikel 14 om for en begrænset periode på
otte år at fritage elektricitet, der er produceret på land og direkte tilføres fartøjer, der ligger
ved kaj i en havn, for beskatning
(jf. artikel 1, nr. 11), litra a), punkt ii), i forslaget).
I sin nuværende form pålægger artikel 14, stk. 1, litra c), medlemsstaterne at fritage
elektricitet, der produceres om bord på et fartøj, herunder også fartøjer, der ligger ved kaj i en
havn, for beskatning, mens medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, litra f), kan udvide
denne beskatningsfritagelse til også at omfatte indre vandveje. I visse havne findes der
allerede et renere alternativ i form af anvendelsen af elektricitet fra land (dvs. forbindelse til
elektricitetsnettet på land). Denne teknologi befinder sig stadig i en tidlig udviklingsfase.
Kommissionen foreslår, at elektricitet fra land, der tilføres skibe ved kaj i en havn, fritages for
energibeskatning for at anspore udviklingen og anvendelsen af denne teknologi. Denne
fritagelse bør gælde i en periode på otte år (der starter fra den frist for gennemførelse i
national ret, der er fastlagt i dette forslag). Denne periode vil også gøre det muligt for den
efterfølgende periode at udarbejde mere omfattende rammer, som muliggør en optimal
udvikling af elektricitet fra land. De pågældende rammer vil også kunne omfatte
forskriftsmæssige foranstaltninger. Arbejdet på disse rammer kan iværksættes, så snart der i
Den internationale Standardiseringsorganisation er vedtaget fælles tekniske standarder for
systemer for elforsyning fra land.
For at etablere et omfattende og kohærent CO
2
-prissignal uden for EU-
emissionshandelsordningen bør der i artikel 14 tilføjes et nyt stykke 3 med henblik på at
begrænse fritagelsen i artikel 14, stk. 1, litra a), for energiprodukter, der anvendes til
produktion af elektricitet, til kun at omfatte generelle energiforbrugsafgifter. Denne
bestemmelse bør dog ikke gælde for energiprodukter, der anvendes til produktion af
elektricitet om bord på et fartøj, da det er yderst vanskeligt at sondre mellem anvendelsen af
energiprodukter til dette formål og anvendelsen af energiprodukter til navigation.
8. At fastsætte en afgiftsgodtgørelse for CO
2
-relaterede afgifter med hensyn til anlæg, der
hører til sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage
(jf. ny artikel
14a i EBD som udtrykt i artikel 1, nr. 12), i forslaget).
9
KOM(2007) 52 endelig af 13.3.2007.
DA
8
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0010.png
Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af CO
2
-relateret beskatning
for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage i den betydning, der
er fastlagt i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF. Derfor er der behov for
overgangsforanstaltninger til at undgå unødvendige omkostningseffekter, samtidig med at den
CO
2
-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet opretholdes på nogenlunde samme
måde som det, der blev opnået med gratis tildeling af drivhusgasemissionskvoter under
direktiv 2003/87/EF. For at bevare det fuldstændige incitament til at reducere emissionerne
bør afgiftsgodtgørelsen baseres på det pågældende anlægs hidtidige energiforbrug i en
nærmere angivet referenceperiode (enten fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008
eller alternativt fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010). Afgiftsgodtgørelsesbeløbet
bør desuden afspejle de CO
2
-afgifter, som anlægget ville skulle have betalt på grundlag af det
hidtidige forbrug ud fra den antagelse, at der var anvendt et CO
2
-effektivt referencebrændstof.
Med henblik på denne "brændstofbenchmark" anvendes emissionsfaktoren for naturgas til at
afspejle den tilgang, der er benyttet i Kommissionens afgørelse xxx/xxx om fastsættelse af
midlertidige fællesskabsregler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til
artikel 10a i direktiv 2003/87/EF
10
.
9. At opretholde den fleksibilitet, energibeskatningsdirektivet rummer, navnlig den gældende
regel om, at medlemsstaterne kan anvende mere end en enkelt afgift på energiforbrug. Ikke
desto mindre foreslår Kommissionen, at nogle af de eksisterende muligheder revideres, især
dem, som strider mod de mål, dette forslag tager sigte på at nå, og mere generelt, at der
sikres kohærens med de nye generelle regler, der foreslås. Kommissionen foreslår mere
specifikt følgende:
– At begrænse anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 4, [ny artikel 3] vedrørende de tilfælde,
som direktivet ikke finder anvendelse på, til kun at omfatte generelle
energiforbrugsafgifter, således at der etableres et omfattende og kohærent CO
2
-prissignal
uden for EU-emissionshandelsordningen. Desuden har artikel 2, stk. 4, hidtil udelukket
elektricitet, såfremt udgifterne hertil udgør mere end 50 % af omkostningerne ved et
produkt, fra direktivets anvendelsesområde [jf. fjerde led under litra b) i bestemmelsen].
Denne regel vil imidlertid kunne fordreje konkurrencen på det indre marked og bør fjernes
(jf. artikel 1, nr. 3), i forslaget, ny artikel 3).
–
At ophæve artikel 9, stk. 2,
som indeholder en bestemmelse om lavere
minimumsafgiftssatser for fyringsolie i tre medlemsstater. Denne bestemmelse øger
uoverensstemmelserne i den måde, hvorpå de forskellige energiforbrugere behandles på det
indre marked (jf. artikel 1, nr. 8), i forslaget).
–
I videst mulig udstrækning at begrænse de fakultative lempelser og fritagelser i artikel 15
med hensyn til generelle energiforbrugsafgifter for at etablere et omfattende og kohærent
CO
2
-prissignal uden for EU-emissionshandelsordningen (jf. artikel 1, nr. 13), litra a), i
forslaget). Dette vil imidlertid ikke gælde for artikel 15, stk. 1, litra f) og litra h) til l), af
følgende årsager:
– Medlemsstaterne bør forsat have fuldstændig fleksibilitet til at anvende fritagelser
eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer af sociale
grunde (litra h); jf. også nærmere nedenfor).
10
EUT L af …, s. ..
DA
9
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
– Det foreslås, at muligheden for at anvende fritagelser eller lempelser for naturgas
og LPG udfases, da disse produkter ikke stammer fra vedvarende energikilder
(litra i); jf. også nærmere nedenfor).
– Fritagelserne eller lempelserne for energiprodukter, der leveres til anvendelse som
brændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje, jf. litra f), er baseret på
internationale konventioner, i det mindste for nogle af de berørte vandvejes
vedkommende; opmudring af indre vandveje og havne, jf. litra k), udgør
supplerende aktiviteter.
– Fritagelserne eller lempelserne for luftfartøjer og skibe i litra j) afspejler de
tilsvarende fritagelser, der anvendes i momssammenhæng, og er knyttet til de
aktiviteter, der nyder fordel af fritagelse i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b) og
c), som er baseret på internationale konventioner.
– Kulgas, som der henvises til i litra l), henhørende under KN-kode 2705 er et
produkt, som hovedsagelig forekommer i stålindustrien som et biprodukt af
brændstofanvendelse i metallurgiske processer. Det fremgik af høringen med
medlemsstaterne, at hvis kulgas blev underlagt beskatning, ville det skabe en
uforholdsmæssig stor administrative byrde for både de pågældende virksomheder
og administrationerne.
–
At ændre artikel 15, stk. 1, litra h)
for at åbne mulighed for afgiftsfordele i forbindelse med
energi, som husholdningerne anvender til opvarmning, uanset hvilken energikilde der
bruges, dvs. at fjerne udelukkelsen af visse kilder som f.eks. fyringsolie. Kommissionen
erkender, at medlemsstaterne muligvis finder det nødvendigt med afgiftsfordele af denne
slags, men mener, at alle energikilder bør behandles lige (jf. artikel 1, nr. 13, litra a), punkt
i), i forslaget).
–
At ændre artikel 15, stk. 3,
som tillader medlemsstaterne at anvende afgifter ned til nul for
energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller
akvakultur og i skovbrug (jf. artikel 1, nr. 13), litra b), i forslaget). Denne bestemmelse
øger uoverensstemmelserne i den måde, hvorpå de forskellige erhvervssektorer behandles
på det indre marked, idet det især skal tages i betragtning, at landbrug er en af de vigtigste
sektorer, som i vid udstrækning ikke er omfattet af EU-emissionshandelsordningen. Hvad
angår den generelle energiforbrugsbeskatning er det derfor nødvendigt, at anvendelsen af
denne mulighed kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for
energieffektivitet. Med hensyn til CO
2
-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte
sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne. Fritagelser fra
CO
2
-relateret beskatning bør derfor kun finde anvendelse, såfremt dette er nødvendigt for
at undgå risikoen for carbon leakage.
–
At ændre artikel 5
for at gøre det tydeligt, at afgiftsdifferentiering baseret på kriterier, der
er anført i denne artikel, ikke også bør omfatte CO
2
-relateret beskatning (jf. artikel 1, nr.
5), i forslaget). Desuden udnyttes muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for
motorbrændstof, der forbruges af taxier, i praksis kun for dieselolie. På baggrund af de
foreslåede nye rammer bør denne mulighed desuden fjernes fuldstændigt (også for generel
energiforbrugsbeskatning), da den ikke længere er i overensstemmelse med målsætningen
om politikker, der fremmer alternative brændstoffer, samt politikker, der fremmer
alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken.
DA
10
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0012.png
–
At ændre artikel 16
således at medlemsstaterne ikke kan anvende en fritagelse eller en
reduceret afgiftssats for biobrændstoffer eller -brændsler fra og med 2023 (jf. artikel 1, nr.
14), i forslaget). På mellemlang sigt vil denne bestemmelse ikke længere være nødvendig
på baggrund af de foreslåede ændringer af de generelle regler i EBD, hvori der tages
tilstrækkeligt hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, som helt
eller delvis består af biomasse eller produkter fremstillet af biomasse (jf. artikel 1, nr. 1), i
forslaget). I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i
motorkøretøjer, er fordelene i form af lavere minimumssatser for generel
energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter
for beskatning på grundlag af artikel 15, stk. 1, litra i), ikke længere berettigede, navnlig på
baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel. Derfor bør de
pågældende fordele også afskaffes i 2023 (jf. artikel 1, nr. 13), litra a), punkt i), i
forslaget).
10. At harmonisere direktiv 2003/96/EF med Rådets direktiv 2008/118/EF om den generelle
ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
11
(jf. forslagets artikel 1, nr.
11), litra a), punkt i), nr. 17 og nr. 18), vedrørende artikel 14, 20 og 21 i EBD).
11. At opdatere listen over energiprodukter i artikel 2, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i direktiv
2003/96/EF, således at visse biobrændstoffer og -brændsler medtages,
og der som sådan
foretages en opdatering og modernisering af bestemmelserne vedrørende anvendelsen af
kontrol- og bevægelsesbestemmelserne i direktiv 2008/118/EF. Desuden bør produkter
henhørende under KN-kode 3811 underlægges kontrol- og bevægelsesbestemmelserne i
direktiv 2008/118/EF i betragtning af den risiko for unddragelse, undgåelse eller misbrug, de
er forbundet med (jf. forslagets artikel 1, nr. 2), litra a), og nr. 17), vedrørende artikel 2 og 20
i EBD).
12. At henvise til den i øjeblikket gældende udgave af den kombinerede nomenklatur i artikel
2, stk. 5, i direktiv 2003/96/EF. Desuden bør artikel 2, stk. 5, i EBD harmoniseres med det nye
retsgrundlag inden for rammerne af TEUF efter Lissabontraktatens ikrafttræden
(jf. artikel 1,
nr. 2), litra b, og nr. 21), i forslaget).
13. At lade artikel 18a og 18b udgå, da disse overgangsbestemmelser i EBD er forældede
(jf.
artikel 1, nr. 16), i forslaget).
14. At tilstå Spanien og Frankrig muligheden for at indføre højere satser for den generelle
energiforbrugsbeskatning i visse dele af deres territorium i erkendelse af den langsigtede
decentraliseringsproces, disse lande er i færd med at gennemgå
(jf. forslagets artikel 1, nr.
15), vedrørende artikel 18 i EBD).
Spanien bør på baggrund af landets særlige administrative struktur og for at lette
gennemførelsen af det finansielle selvstyre i de selvstyrende regioner have tilladelse til på
regionalt plan at anvende højere satser for den generelle energiforbrugsbeskatning. Det
samme gælder for Frankrig i betragtning af behovet for at styrke de administrative regioners
finansielle kapacitet som led i decentraliseringen. Det skal dog sikres, at konkurrerende
energikilder ligebehandles. Desuden skal det sikres, at en eventuel differentiering af denne
type ikke forhindrer, at det indre marked fungerer korrekt, og ikke berører energiprodukternes
bevægelighed inden for EU.
11
EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12.
DA
11
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
Andre medlemsstater, som ønsker at indføre et lignende system med regional
afgiftsdifferentiering, skal anmode Kommissionen om at forelægge et forslag om ændring af
EBD på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
15. For at sikre den frie bevægelighed, samtidig med at sikkerhedskravene for kommercielle
motorkøretøjer og særlige beholdere respekteres, bør definitionen af sådanne køretøjers
standardtanke i artikel 24 i direktiv 2003/96/EF opdateres, således at den afspejler det
faktum, at fabrikanterne ikke udelukkende tilpasser brændstoftanke til kommercielle køretøjer
(jf. artikel 1, nr. 19), i forslaget). Kommissionen blev gjort opmærksom på dette spørgsmål af
visse forbund af transportselskaber, som pegede på, at nogle medlemsstater systematisk
kontrollerede, om denne definition var overholdt, og at afgiftsbelagt motorbrændstof i tanke
ikke var omfattet af anvendelsesområdet. Spørgsmålet er også blevet drøftet med
medlemsstaterne på et møde for nylig i Punktafgiftsudvalget, som konkluderede, at en
ændring af definitionen i artikel 24 var den eneste måde, som dette spørgsmål kunne løses på.
16. At indføre en forpligtelse for Kommissionen til hvert femte år og for første gang ved
udgangen af 2015 at forelægge Rådet en rapport om anvendelsen af
energibeskatningsdirektivet og, hvis det er relevant, et ændringsforslag
(jf. artikel 1, nr. 21), i
forslaget). Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO
2
-
relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter,
innovationens og den teknologiske udviklings virkninger (med hensyn til energieffektivitet,
brug af elektricitet i transportsektoren, brug af alternative brændstoffer og brændsler som
f.eks. biobrændstoffer og -brændsler og brint, virkningerne af CO
2
-opsamling og -lagring
osv.) samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og –lempelser, der er fastlagt i
dette direktiv. Hvad angår spørgsmålet om fritagelser og lempelser, bør der udvises særlig
opmærksomhed om fritagelser for energiprodukter, der anvendes inden for henholdsvis luft-
og søtransport (artikel 14, stk. 1, litra b) og c), i EBD), under hensyntagen til behandlingen af
disse sektorer i EU-emissionshandelsordningen og resultaterne af de internationale
forhandlinger under IMO (Den Internationale Søfartsorganisation) om anvendelsen af et
globalt markedsbaseret instrument, som internaliserer CO
2
-emissionernes eksterne
omkostninger, fritagelsen for elektricitet fra land (foreslået artikel 14, stk. 4, i EBD) og
virkningerne for husholdninger.
•
Retsgrundlag
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113.
•
Subsidiaritetsprincippet
Forslaget
hører
under
Unionens
og
medlemsstaternes
delte
kompetence.
Subsidiaritetsprincippet finder derfor anvendelse. I henhold til artikel 113 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Rådet bestemmelser om harmonisering af
lovgivningerne vedrørende punktafgifter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig
for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion.
Revisionen af EBD og tidspunktet herfor skal ses i den bredere sammenhæng inden for
rammerne af EU's dagsorden for energi og klimaændringer. EU er i øjeblikket i færd med at
etablere rammerne for lovgivning, som skal gøre det muligt at nå de ambitiøse 2020-mål. Det
er hensigten at bringe EBD i nøjere overensstemmelse med målene, og målsætningerne kan
kun gennemføres i kraft af en retsakt om ændring af EBD, der vedtages af Unionen.
DA
12
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde.
Målene for denne revision kan bedst nås ved at ændre det nuværende direktiv som beskrevet
ovenfor. Forslaget vedrører især nogle af de væsentlige komponenter i direktivet:
beskatningsstrukturen og forholdet mellem de respektive måder, de forskellige energikilder
behandles på i skattemæssig henseende.
Forslaget er på alle måder begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: direktiv. På dette område, som allerede er reguleret af et
gældende direktiv, bør medlemsstaterne fortsat sikres en betydelig grad af fleksibilitet som
forklaret ovenfor. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at anvende andre midler end et
direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF.
4.
B
UDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER
Forslaget har ingen konsekvenser for Unionens budget.
DA
13
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0015.png
2011/0092 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen
12
,
efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
13
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
14
,
efter den særlige lovgivningsprocedure og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 2003/96/EF
15
blev vedtaget for at sikre, at det indre marked fungerer
korrekt med hensyn til beskatningen af energiprodukter og elektricitet. I
overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6 er miljøbeskyttelseskrav blevet
integreret i udformningen af nævnte direktiv, navnlig på baggrund af
Kyotoprotokollen.
Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst
med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende
energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets
konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12.
december 2008.
Beskatning i forbindelse med CO
2
-emissioner kan være et omkostningseffektivt
middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er
nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at
(2)
(3)
12
13
14
15
EUT C … af …, s. ..
EUT C … af …, s. ..
EUT C … af …, s. ..
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
DA
14
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0016.png
reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020
16
, hvad angår kilder, som ikke er
omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF
17
. I betragtning af den CO
2
-
relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte
funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
(4)
Medlemsstaterne bør imidlertid ligesom hidtil have mulighed for at anvende
energibeskatning på brændsel til opvarmning, motorbrændstof og elektricitet til flere
forskellige formål, som ikke nødvendigvis eller specifikt eller udelukkende er
forbundet med reduktion af drivhusgasser.
Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig
CO
2
-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af
medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter,
således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv
2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og
brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse.
Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der
gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO
2
-
relateret beskatning bør der henvises til de CO
2
-emissioner, som hvert enkelt af de
pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO
2
-
emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli
2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
18
. I forbindelse med
den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige
energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i
slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv
93/76/EØF
19
. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der
er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør
beskattes på grundlag af de CO
2
-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning
2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres
energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og
flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder
20
er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom
de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder
bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke
referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde
anvendelse, når disse kriterier er opfyldt.
CO
2
-relateret beskatning bør tilpasses virkemåden for direktiv 2003/87/EF for at
supplere den på effektiv vis. Denne beskatning bør gælde for alle anvendelser, også
(5)
(6)
(7)
16
17
18
19
20
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.
EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
EUT L 229 af 31.8.2007, s. 1.
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
DA
15
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
med andre formål end opvarmning, af energiprodukter, der forårsager CO
2
-emissioner
i anlæg i den betydning, der er fastlagt i nævnte direktiv, forudsat at det pågældende
anlæg ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til nævnte direktiv.
Eftersom den kumulative anvendelse af begge disse instrumenter dog ikke vil gøre det
muligt at opnå større emissionsreduktioner end dem, der generelt opnås gennem
emissionshandelsordningen alene, men blot vil øge de samlede omkostninger i
forbindelse med disse reduktioner, bør CO
2
-relateret beskatning ikke gælde for
forbrug i anlæg, der er omfattet af EU-ordningen.
(8)
Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af
energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle
energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet
de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale
neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter.
Hvis det er nødvendigt, bør der forudses overgangsperioder til at foretage en
udjævning af de pågældende satser.
Minimumssatserne for CO
2
-relateret beskatning bør fastsættes på baggrund af de
nationale mål for medlemsstaterne, som er fastlagt i beslutning 406/2009/EF om
medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på
at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til
2020. Eftersom det i nævnte beslutning erkendes, at medlemsstaternes indsats for at
reducere deres drivhusgasemissioner bør fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne,
bør der for visse medlemsstater fastlægges overgangsperioder.
Minimumssatserne for den generelle energiforbrugsbeskatning bør generelt fastlægges
på grundlag af de nuværende minimumsafgiftssatser. Dette indebærer også, at de
minimumsafgiftssatser for generelt energiforbrug, der gælder for motorbrændstoffer,
bør være højere end for brændsel til opvarmning.
Det bør sikres, at de tilstræbte virkninger af minimumsafgiftssatserne opretholdes.
Eftersom CO
2
-relateret beskatning supplerer anvendelsen af direktiv 2003/87/EF, bør
emissionskvoternes markedspris overvåges nøje i den regelmæssige revision af
direktivet, som Kommissionen skal foretage. Minimumssatserne for generel
energiforbrugsbeskatning bør regelmæssigt justeres automatisk for at tage hensyn til
udviklingen i deres faktiske værdi, således at det nuværende niveau for
harmoniseringen af satserne opretholdes; for at mindske den volatilitet, energi- og
fødevarepriserne giver anledning til, bør denne justering foretages på grundlag af
ændringerne i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og
uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat.
Med hensyn til motorbrændstoffer har den gunstigere minimumsafgiftssats for
dieselolie, som er et produkt, der for størstepartens vedkommende oprindelig blev
anvendt til erhvervsmæssige formål og derfor traditionelt er blevet beskattet med en
lavere sats, en fordrejende virkning i forhold til benzin, som er dets hovedkonkurrent.
Artikel 7 i direktiv 2003/96/EF indeholder derfor bestemmelser om de første skridt i
en gradvis tilpasning til den minimumsafgiftssats, der gælder for benzin. Det er
nødvendigt at fuldføre denne tilpasning og gradvis opnå en situation, hvor dieselolie
og benzin beskattes efter samme sats.
(9)
(10)
(11)
(12)
DA
16
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
(13)
Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for
erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof,
synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at
forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens
voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Ifølge artikel 9, stk. 2, i
direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie.
Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion
og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af CO
2
-relateret
beskatning for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage i
den betydning, der er fastlagt i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF. Derfor er det
hensigtsmæssigt at fastlægge relevante overgangsforanstaltninger, som imidlertid også
bør opretholde den CO
2
-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet.
Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i
visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO
2
-prissignal bør medlemsstaternes mulighed
for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel
energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats
for motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med
målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt
politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i
bytrafikken, og bør derfor ophæves.
Reglerne vedrørende fakultative afgiftslempelser og -fritagelser i artikel 15 i direktiv
2003/96/EF bør tilpasses på baggrund af de indhøstede erfaringer og de nye rammer,
der etableres ved dette direktiv. Medlemsstaternes mulighed for at anvende de
pågældende fakultative lempelser og fritagelser bør i videst mulig udstrækning
indskrænkes til kun at omfatte generelle energiforbrugsafgifter, således at der etableres
et omfattende og kohærent CO
2
-prissignal uden for EU-emissionshandelsordningen.
Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer
kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden
for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af
de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som
brændsel til opvarmning, og elektricitet. For at sikre, at virkningerne heraf for det
indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun
anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i
motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel
energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende
energiprodukter for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af
behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på
mellemlang sigt afskaffes.
Ifølge direktiv 2003/96/EF skal medlemsstaterne fritage brændstof, der anvendes til
sejlads i EF-farvande, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj, herunder
også fartøjer ved kaj i en havn, for beskatning. Medlemsstaterne kan desuden udvide
denne gunstige afgiftsbehandling til også at omfatte indre vandveje. I nogle havne
findes der et renere alternativ i form af anvendelse af elektricitet fra land, som dog skal
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
DA
17
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0019.png
beskattes. For at etablere et første incitament til at udvikle og anvende denne
teknologi, indtil der vedtages mere omfattende rammer på området, bør
medlemsstaterne fritage anvendelsen af elektricitet fra land til skibe, der ligger ved kaj
i en havn, fra energibeskatning. Denne fritagelse bør gælde i en periode, der er
tilstrækkelig lang til, at havneoperatører ikke afholder sig fra at foretage de
nødvendige investeringer, men samtidig er tidsbegrænset, således at opretholdelsen af
en fuldstændig eller delvis fritagelse gøres betinget af en ny afgørelse, når tiden er inde
hertil.
(20)
Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med
arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de
bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned
til nul. En undersøgelse af denne mulighed har vist, at dens opretholdelse, hvad angår
generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske
mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden
for energieffektivitet. Med hensyn til CO
2
-relateret beskatning bør behandlingen af de
berørte sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne.
I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke
kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af
biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i
direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO
2
-balancen og deres lavere
energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende
fossile brændstoffer og brændsler. Derfor bør de bestemmelser i direktiv 2003/96/EF,
der giver mulighed for lempelser eller fritagelser for de pågældende brændstoffer og
brændsler, afskaffes på mellemlang sigt. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de
pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der
indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som
defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af
de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder
bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv.
I mangel af en mere vidtrækkende harmonisering på området for brændsel til
opvarmning til erhvervsmæssige formål bør medlemsstater med afgiftssatser, der
ligger over de for dette område fastlagte minimumssatser, fortsat have mulighed for at
fastlægge visse lempelser. I de gældende betingelser bør der sondres mellem generel
energiforbrugsbeskatning og CO
2
-relateret beskatning, eftersom disse to elementer
forfølger forskellige mål. Desuden bør det gøres klart, at henvisningerne til ordninger
med omsættelige tilladelser i artikel 17 i direktiv 2003/96/EF ikke omfatter EU-
ordningen under direktiv 2003/87/EF.
Spanien og Frankrig bør på baggrund af deres særlige administrative struktur og på
visse betingelser have lov til på regionalt niveau at anvende højere satser for den
generelle energiforbrugsbeskatning af energiprodukter og elektricitet.
Direktiv 2003/96/EF bør tilpasses Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008
om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF
21
.
(21)
(22)
(23)
(24)
21
EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12.
DA
18
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
(25)
Listen over energiprodukter i artikel 2, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i direktiv
2003/96/EF bør opdateres, således at den også omfatter visse biobrændstoffer og
-brændsler for at sikre en ensartet og standardiseret behandling heraf, og der bør i
artikel 2, stk. 5, i direktiv 2003/96/EF henvises til den i øjeblikket gældende udgave af
den kombinerede nomenklatur. Produkter henhørende under KN-kode 3811 bør i
betragtning af den risiko for afgiftsunddragelse, undgåelse eller misbrug, de er
forbundet med, underlægges kontrol- og bevægelsesbestemmelserne i direktiv
2008/118/EF.
For at sikre den frie bevægelighed, samtidig med at sikkerhedskravene for
kommercielle motorkøretøjer og særlige beholdere respekteres, bør definitionen af
sådanne køretøjers standardtanke i artikel 24 i direktiv 2003/96/EF opdateres, således
at den afspejler det faktum, at fabrikanterne ikke udelukkende tilpasser brændstoftanke
til kommercielle køretøjer.
Eftersom visse overgangsbestemmelser i direktiv 2003/96/EF er forældede bør de
udgå.
Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge
rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger
minimumssatserne for CO
2
-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i
EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt
begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette
direktiv.
Det er hensigtsmæssigt at ændre visse bestemmelser i direktiv 2003/96/EF vedrørende
gennemførelsesbeføjelser for at sikre, at de er i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er indført ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Dette bør ske ved at tillægge Kommissionen delegerede beføjelser.
Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at opdatere
koderne i den kombinerede nomenklatur for de produkter, der henvises til i direktiv
2003/96/EF, samt henvisningen til den gældende kombinerede nomenklatur. Det er
nødvendigt, at beføjelserne gives til Kommissionen i en ubestemt periode, så reglerne
kan justeres, hvis der er behov herfor.
Målene for de tiltag, der skal træffes, især for at sikre, at det indre marked fungerer
korrekt i en kontekst med nye energi- og miljøkrav, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten
om
Den
Europæiske
Union.
I
overensstemmelse
med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
Direktiv 2003/96/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2003/96/EF foretages følgende ændringer:
DA
19
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1)
Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
1.
2.
Medlemsstaterne beskatter energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med
dette direktiv.
Medlemsstaterne skelner
energiforbrugsbeskatning.
mellem
CO
2
-relateret
beskatning
og
generel
CO
2
-relateret beskatning beregnes i EUR/t af CO
2
-emissioner på grundlag af de CO
2
-
referenceemissionsfaktorer, der er angivet i punkt 11 i bilag I til Kommissionens
beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og
rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/87/EF(*). De CO
2
-emissionsfaktorer, der i nævnte beslutning er
specificeret for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, finder i tilfælde af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i
direktiv 2009/28/EF kun anvendelse, når det pågældende produkt opfylder de
bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (**). Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler ikke
opfylder
de
pågældende
kriterier,
anvender
medlemsstaterne
CO
2
-
referenceemissionsfaktoren for det tilsvarende brændsel til opvarmning eller
motorbrændstof, for hvilket minimumsafgiftssatserne er specificeret i dette direktiv.
Den generelle energiforbrugsbeskatning beregnes i EUR/GJ på grundlag af den nedre
brændværdi for energiprodukter og elektricitet, der er anført i bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i
slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv
93/76/EØF (***). I tilfælde af biomasse eller produkter fremstillet af biomasse er
referenceværdierne de værdier, der er anført i bilag III til direktiv 2009/28/EF. I
tilfælde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h)
og i), i direktiv 2009/28/EF finder disse referenceværdier imidlertid kun anvendelse,
hvis det pågældende produkt opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte
direktiv. I så tilfælde gælder de både for motorbrændstoffer og for
opvarmningsbrændsler. I de tilfælde, hvor biobrændstoffer og flydende biobrændsler
ikke opfylder de pågældende kriterier, anvender medlemsstaterne referenceværdierne
for det tilsvarende opvarmningsbrændsel eller motorbrændstof, for hvilket
minimumsafgiftssatserne er specificeret i nærværende direktiv.
I de tilfælde, hvor direktiv 2006/32/EF, beslutning 2007/589/EF eller direktiv
2009/28/EF afhængigt af tilfældet ikke indeholder en emissionsfaktor og/eller en
nedre brændværdi for det pågældende produkt, henholder medlemsstaterne sig til de
relevante disponible oplysninger om dets CO
2
-emissionsfaktor og/eller nedre
brændværdi.
I dette direktiv forstås ved "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald
og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og
animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur,
samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald.
DA
20
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
3.
I de tilfælde, hvor et energiprodukt består af biomasse eller produkter fremstillet af
biomasse, fastlægges de CO
2
-emissionsfaktorer og den nedre brændværdi, der er
relevant for denne del, i overensstemmelse med stk. 2 uafhængigt af den KN-kode,
som energiproduktet som helhed henhører under.
Medmindre andet er angivet, gælder bestemmelserne i dette direktiv både for CO
2
-
relateret beskatning og for generel energiforbrugsbeskatning.
(*) EUT L 229 af 31.8.2007, s. 1.
(**) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(***) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64."
4.
2)
a)
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
Stk. 1 ændres således:
i)
"h)
ii)
"i)
Litra h) affattes således:
varer under KN-kode 2909 19 10 og 3824 90 91"
Som litra i) og j) indsættes:
varer under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, når de er bestemt til
anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof og er
denatureret i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a) og b), i direktiv
92/83/EF
varer under KN-kode 2909 19 90, 3823 19 90 og 3824 90 97, når de er bestemt
til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof."
j)
b)
Stk. 3, 4 og 5, affattes således:
"3.
Energiprodukter ud over dem, der er fastsat en minimumsafgiftssats for i
dette direktiv, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som
motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, beskattes, alt efter anvendelse, med
de satser, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til
opvarmning, beregnet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2 og 3.
Andre produkter end energiprodukter, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes som motorbrændstof, beskattes med de satser, der er fastsat for det
tilsvarende motorbrændstof, beregnet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2 og 3.
Tilsætningsstoffer og fyldstoffer til motorbrændstof, bortset fra vand, beskattes med
de satser, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof.
Andre kulbrintebrændstoffer end dem, der er nævnt i stk. 1, og som er bestemt til
anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, beskattes
med de satser, der er fastsat for det tilsvarende energiprodukt, i overensstemmelse
med artikel 1, stk. 2 og 3. Dette afsnit gælder ikke for tørv.
DA
21
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
4.
CO
2
-relateret beskatning gælder, jf. dog artikel 14, stk. 1, litra d), i dette
direktiv, for anvendelser af energiprodukter, som giver anledning til
kuldioxidemissioner fra anlæg som defineret i artikel 3, litra e), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets
direktiv 96/61/EF(*), uanset om de pågældende anlæg når op på de tærskelværdier,
der er anført i bilag I til nævnte direktiv.
Når energiprodukter anvendes i overensstemmelse med første afsnit til andre formål
end som motorbrændstof, behandles de som brændsel til opvarmning i forbindelse
med dette direktiv.
5.
Henvisningerne i dette direktiv til koder i den kombinerede nomenklatur er
til Kommissionens forordning (EF) nr. 861/2010 af 5. oktober 2010 om ændring af
bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen
og den fælles toldtarif(**).
Når den forordning, der henvises til i første afsnit, erstattes, eller når en ændring af
den kombinerede nomenklatur nødvendiggør en ændring af de koder, der henvises til
i dette direktiv, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 27 og på de i artikel 27a og 27b angivne betingelser for at ændre koderne i
den kombinerede nomenklatur for de produkter, der henvises til i dette direktiv, eller
for at ændre den i første afsnit anførte reference, således at den henviser til den
gældende udgave af den kombinerede nomenklatur.
Den pågældende delegerede retsakt må ikke medføre nogen ændringer af de
minimumsafgiftssatser, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv, eller føre
til, at nogen energiprodukter og elektricitet tilføjes eller fjernes.
__________
(*) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(**) EUT L 284 af 29.10.2010, s. 1."
c) Som stk. 6 indsættes:
"6.
I forbindelse med denne artikels stk. 1, litra a), d), i) og j), og artikel 20, stk.
1, litra a), g), i) og j), anses produkter, der er bestemt til forsyning, for at være
bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, når
leverandøren ved eller rimeligvis burde vide, at modtageren har til hensigt at anvende
produkterne som brændsel til opvarmning eller som motorbrændstof. De produkter,
der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), og artikel 20, stk. 1, anses ikke for at
være bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, hvis
de leveres til en producent af varer som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra h), og
artikel 20, stk. 1."
3)
Artikel 3 affattes således:
DA
22
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
"Artikel 3
Med forbehold af artikel 2, stk. 4, finder dette direktiv ikke anvendelse på:
a)
b)
output-beskatning af varme og beskatning af varer under KN-kode 4401 og 4402
følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:
– energiprodukter, der anvendes til andre formål end som motorbrændstof eller
brændsel til opvarmning
– dobbelt anvendelse af energiprodukter.
Et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til
opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel til
opvarmning. Anvendelse af energiprodukter til kemisk reduktion og til elektrolyse og
metallurgiske processer skal anses som dobbelt anvendelse.
– elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og
metallurgiske processer
– mineralogiske processer.
Ved "mineralogiske processer" forstås de processer, der er klassificeret i NACE-
nomenklaturen under afdeling DI 23 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige
mineralske produkter" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for
økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (*).
Artikel 20 finder imidlertid anvendelse på energiprodukter, der anvendes i
overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra b).
________
(*) EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1."
4)
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
"2.
I dette direktiv er "afgiftssats" den samlede byrde, der pålægges i form af
alle indirekte afgifter (undtagen merværdiafgift, i det følgende benævnt "moms"), der
beregnes:
a)
b)
hvad angår CO
2
-relateret beskatning, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2,
andet afsnit, ved overgangen til forbrug
hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, i overensstemmelse med artikel
1, stk. 2, tredje afsnit, ved overgangen til forbrug."
b) Følgende indsættes som stk. 3 og 4:
DA
23
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
"3.
Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er
omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt
de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes
de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse.
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A,
omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2023.
I forbindelse med første afsnit anses enhver anvendelse, for hvilken der er fastlagt en
minimumsafgiftssats i henholdsvis tabel A, B og C i bilag I, for at være en enkelt
anvendelse.
4.
Minimumssatserne for den generelle energiforbrugsbeskatning, der er
fastlagt i dette direktiv, tilpasses hvert tredje år, første gang den 1. juli 2016, for at
tage hensyn til ændringerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive
energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat. Kommissionen
offentliggør de deraf følgende minimumsafgiftssatser i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Minimumssatserne tilpasses automatisk ved at forhøje eller sænke grundbeløbet i
euro med den procentvise ændring i nævnte indeks i løbet af de tre foregående
kalenderår. Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 0,5 %, foretages
ingen tilpasning."
5)
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a) Indledningen affattes således:
"Medlemsstaterne kan i følgende tilfælde under afgiftsmyndighedernes kontrol
anvende differentierede satser for den generelle energiforbrugsbeskatning, når blot
de overholder de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv:"
b) Tredje led affattes således:
"–
til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring
(eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige
forvaltning, handicappede samt ambulancer"
6)
Artikel 7 affattes således:
"Artikel
7
Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er
minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A."
7)
Artikel 8, stk. 1, affattes således:
"1.
Fra den 1. januar 2013 er minimumsafgiftssatserne for produkter anvendt
som motorbrændstof til de formål, der anført i stk. 2, som fastsat i bilag I, tabel B."
8)
Artikel 9 affattes således:
DA
24
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
"Artikel 9
Fra den 1. januar 2013 er minimumsafgiftssatserne for brændsel til opvarmning som fastsat i
bilag I, tabel C."
9)
Artikel 10 affattes således:
"Artikel
10
Fra den 1. januar 2013 er minimumsafgiftssatserne for elektricitet som fastsat i bilag
I, tabel D."
10)
Artikel 12, stk. 2, affattes således:
"2.
Hvis der anvendes mængdeenheder, måles mængden ved en temperatur på
15 °C."
11)
I artikel 14 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Indledningen affattes således:
"Ud over de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.
december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 92/12/EØF(*) om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter,
og medmindre andet er fastsat i andre EU-bestemmelser, fritager medlemsstaterne
følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og
ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for
unddragelse, undgåelse eller misbrug:
_________
(*) EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12."
ii)
litra a), andet punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne kan imidlertid af andre miljøpolitiske hensyn end reduktionen af
beskatte
disse
produkter
uden
at
overholde
de
CO
2
-emissioner
minimumsafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv."
iii) Følgende indsættes som litra d) og e):
"d)
hvad angår CO
2
-relateret beskatning, energiprodukter, der anvendes til
aktiviteter, som er underlagt og ikke udelukket fra EU-ordningen i henhold til
direktiv 2003/87/EF.
indtil den 31. december 2020 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger
ved kaj i havne."
e)
b) Som stk. 3 indsættes:
DA
25
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
"3.
I tilfælde af de i stk. 1, litra a), omhandlede anvendelser, undtagen
anvendelser med henblik på produktion af elektricitet om bord på et fartøj, gælder
fritagelsen kun for generel energiforbrugsbeskatning."
12)
Som artikel 14a indsættes:
"Artikel 14a
1.
Indtil den 31. december 2020 yder medlemsstaterne godtgørelse vedrørende CO
2
-
relateret beskatning med hensyn til anvendelse af energiprodukter i anlæg, der hører
til sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage.
Afgiftsgodtgørelsesbeløbet svarer til anlæggets gennemsnitlige årlige forbrug af
energiprodukter, udtrykt i gigajoule (GJ), i referenceperioden til andre formål end
dem, der er omhandlet i artikel 7, multipliceret med 0,00561 og med
minimumssatsen for CO
2
-relaterede afgifter, jf. bilag I, tabel C. Den
referenceperiode, der henvises til i første punktum, er enten perioden fra den 1.
januar 2005 til den 31. december 2008 eller perioden fra den 1. januar 2009 til den
31. december 2010. Afgiftsgodtgørelsesbeløbet må ikke overstige de CO
2
-relaterede
afgifter på anlæggets anvendelse af energiprodukter i den pågældende periode.
For anlæg, som ikke har været i drift i referenceperioden, baserer medlemsstaterne
afgiftsgodtgørelsesniveauet på anlæggets installerede kapacitet multipliceret med en
gennemsnitlig kapacitetsudnyttelsesfaktor ved anvendelse af den metode, der er
fastlagt i Kommissionens afgørelse XXX om fastsættelse af midlertidige EU-regler
for harmoniseret gratistildeling i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF(*).
Når en medlemsstat anvender en sats for CO
2
-relateret beskatning, der overstiger den
minimumssats, der er fastsat i dette direktiv, kan den for at fastlægge
afgiftsgodtgørelsesbeløbet i henhold til stk. 2 henvise til en sats for CO
2
-relateret
beskatning, der går op til den nationale sats.
I forbindelse med stk. 1 til 4 forstås ved "sektorer eller delsektorer med en betydelig
risiko for carbon leakage" de sektorer eller delsektorer, der er fastlagt som sådan på
grundlag af artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF.
2.
3.
4.
5.
_______
(*) EUT L"
13)
I artikel 15 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 ændres således:
i)
"h)
Litra h) og i) affattes således:
energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet
anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende
medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer
begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-
erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til
DA
26
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som
værende lig nul
i)
ii)
"Litra
indtil den 1. januar 2023 naturgas og LPG anvendt som brændstof"
Følgende afsnit indsættes:
a) til e) og litra
energiforbrugsbeskatning."
g)
finder
kun
anvendelse
på
generel
b) Stk. 3 affattes således:
"3.
Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning
ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i
landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. De begunstigede skal være
omfattet af ordninger, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer
til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet
anvendt."
1)
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Indledningen affattes således:
"Indtil den 1. januar 2023 kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 5, anvende en fritagelse eller en
nedsat sats for generel energiforbrugsbeskatning under afgiftsmyndighedernes kontrol for de
afgiftspligtige produkter, der er omhandlet i artikel 2 i dette direktiv, hvis de pågældende
produkter er fremstillet af eller indeholder et eller flere af følgende produkter, og hvis de
pågældende produkter, for så vidt angår biobrændstoffer og flydende biobrændsler som
defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF, opfylder bæredygtighedskriterierne i
artikel 17 i nævnte direktiv."
ii) Tredje afsnit udgår.
b) Stk. 4, 6 og 8 udgår.
14)
Artikel 17 og 18 affattes således:
"Artikel 17
1.
Såfremt minimumsafgiftssatserne i dette direktiv overholdes gennemsnitligt for alle
virksomheder, kan medlemsstaterne anvende afgiftslempelser for generel
energiforbrugsbeskatning for energiprodukter, der anvendes til opvarmning eller de i
artikel 8, stk. 2, litra b) og c), nævnte formål, i følgende tilfælde:
Til fordel for energiintensive virksomheder
Ved "energiintensiv virksomhed" forstås en erhvervsmæssig enhed, jf. artikel 11,
hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 3,0 % af
produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst
0,5 % af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af denne
a)
DA
27
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-, proces- og
sektordefinitioner.
Ved "køb af energiprodukter og elektricitet" forstås den faktiske udgift til energi købt
eller fremstillet i virksomheden. Kun elektricitet, varme og energiprodukter, der
anvendes til opvarmning eller de i artikel 8, stk. 2, litra b) og c), nævnte formål, er
omfattet. Alle skatter og afgifter medtages bortset fra fradragsberettiget moms.
Ved "produktionsværdi" forstås omsætning, herunder tilskud, der er direkte
forbundet med produktets pris, plus eller minus ændringer i lagre af færdigvarer,
produkter under fremstilling samt varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg,
minus køb af varer og tjenesteydelser til videresalg.
Ved "værditilvækst" forstås den samlede momspligtige omsætning inklusive eksport,
minus det samlede momspligtige køb inklusive import.
b)
I de tilfælde, hvor der er indgået aftaler med erhvervsmæssige enheder, jf. artikel 11,
eller sammenslutninger af sådanne erhvervsmæssige enheder, eller hvor der gennemføres
ordninger med omsættelige tilladelser eller tilsvarende foranstaltninger, såfremt de fører til
forbedringer af energieffektiviteten.
2.
Såfremt minimumsafgiftssatserne i dette direktiv overholdes gennemsnitligt for alle
virksomheder, kan medlemsstaterne anvende afgiftslempelser for CO
2
-relateret
beskatning for energiprodukter, der anvendes til opvarmning eller de i artikel 8, stk.
2, litra b) og c), nævnte formål, i de tilfælde hvor der er indgået aftaler med
erhvervsmæssige enheder, jf. artikel 11, eller sammenslutninger af sådanne
erhvervsmæssige enheder, eller hvor der gennemføres ordninger med omsættelige
tilladelser eller tilsvarende foranstaltninger, som bidrager til virkeliggørelsen af mål
vedrørende reduktion af CO
2
-emissioner.
I forbindelse med stk. 1 og 2 forstås ved "ordninger med omsættelige tilladelser"
andre ordninger med omsættelige tilladelser end EU-ordningen i den betydning, der
er fastsat i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 18
1.
Uanset artikel 4, stk. 3, kan Spanien fastsætte, at de satser for den generelle
energiforbrugsbeskatning, der anvendes af en selvstyrende region, kan være højere end de
tilsvarende nationale afgiftssatser (regional differentiering). De gældende regler skal opfylde
følgende betingelser:
a)
Den afgiftssats, der anvendes af en selvstyrende region, må ikke overstige den
tilsvarende nationale afgiftssats med mere end 15 %.
b)
Hvis der inden for rammerne af en afgiftssuspensionsordning under en bevægelse af
energiprodukter til Spanien fra en anden medlemsstat er opstået eller skønnes at være opstået
en uregelmæssighed i Spanien i den betydning, der er fastsat i artikel 10 i direktiv
2008/118/EF, som medfører punktafgiftens forfald, forpligtes den person, som har stillet
sikkerhed for betalingen i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv, ikke til at betale
differencen mellem den afgiftssats, der anvendes af en selvstyrende region, og den nationale
3.
DA
28
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
sats, medmindre den pågældende person har medvirket i uregelmæssigheden eller
overtrædelsen.
2.
Uanset artikel 4, stk. 3, kan Frankrig fastsætte, at de satser for den generelle
energiforbrugsbeskatning, der anvendes på de franske regioners niveau, kan være højere end
de tilsvarende nationale afgiftssatser (regional differentiering). De gældende regler skal
opfylde følgende betingelser:
a)
Den afgiftssats, der anvendes af en regional myndighed, må ikke overstige den
tilsvarende nationale afgiftssats med mere end 15 %.
b)
Hvis der inden for rammerne af en afgiftssuspensionsordning under en bevægelse af
energiprodukter til Frankrig fra en anden medlemsstat er opstået eller skønnes at være opstået
en uregelmæssighed i Frankrig i den betydning, der er fastsat i artikel 10 i direktiv
2008/118/EF, som medfører punktafgiftens forfald, forpligtes den person, som har stillet
sikkerhed for betalingen i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv, ikke til at betale
differencen mellem den afgiftssats, der anvendes af en regional myndighed, og den nationale
sats, medmindre den pågældende person har medvirket i uregelmæssigheden eller
overtrædelsen.
3.
Portugal kan anvende satser for den generelle energiforbrugsbeskatning på
energiprodukter og elektricitet til forbrug i de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, der
er lavere end minimumsafgiftssatserne i dette direktiv, som kompensation for
transportomkostningerne, fordi regionerne består af spredtliggende øer.
4.
Grækenland kan anvende satser for den generelle energiforbrugsbeskatning, der er
indtil 0,6 EUR lavere pr. GJ end minimumsafgiftssatserne i dette direktiv, på dieselolie
anvendt som brændstof samt på benzin anvendt i præfekturerne Lesbos, Khios, Samos,
Dodekaneserne og Kykladerne og på følgende øer i Det Ægæiske Hav: Thassos, de nordlige
Sporader, Samothraki og Skiros.
5.
Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,
Rumænien og Slovakiet kan for de anvendelser, der er omhandlet i artikel 8 og 9, anvende en
overgangsperiode indtil den 1. januar 2021 til at indføre CO
2
-relateret beskatning. Hvis
Unionen beslutter, at niveauerne for drivhusgasemissioner i tiden frem til 2020 skal reduceres
med mere end 20 % i forhold til niveauerne i 1990, undersøger Kommissionen anvendelsen af
nævnte overgangsperioder og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag med sigte på
at forkorte dem og/eller ændre de minimumssatser for CO
2
-relateret beskatning, der er angivet
i bilag I."
15)
16)
Artikel 18a og 18b udgår.
Artikel 20 affattes således:
"Artikel 20
1.
Kun nedenstående energiprodukter er omfattet af bestemmelserne i kapitel III og IV i
direktiv 2008/118/EØF:
a)
varer under KN-kode 1507 - 1518, når de er beregnet til anvendelse som brændsel til
opvarmning eller motorbrændstof
DA
29
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
b)
varer under KN-kode 2707 10, 2707 20, 2707 30 og 2707 50
c)
varer under KN-kode 2710 11 - 2710 19 69. Imidlertid gælder bestemmelserne i
kapitel III og IV i direktiv 2008/118/EF for varer under KN-kode 2710 11 21, 2710 11 25 og
2710 19 29 kun for store kommercielle transporter
d)
e)
f)
varer under KN-kode 2711 (undtagen 2711 11, 2711 21 og 2711 29)
varer under KN-kode 2901 10
varer under KN-kode 2902 20, 2902 30, 2902 41, 2902 42, 2902 43 og 2902 44
g)
ikke-syntetiske varer under KN-kode 2905 11 00, når de er bestemt til anvendelse
som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
h)
varer under KN-kode 2909 19 10 og 3824 90 91
i)
varer under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, når de er bestemt til
anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof og er denatureret i
overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 92/83/EF
j)
varer under KN-kode 2909 19 90, 3823 19 90 og 3824 90 97, når de er bestemt til
anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
k)
varer under KN-kode 3811.
2.
Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler om fritagelse for nogle af eller alle
bestemmelserne i kapitel III og IV i direktiv 2008/118/EF med hensyn til nogle af eller alle de
produkter, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, hvis de ikke er omfattet af dette direktivs
artikel 7, 8 og 9. Sådanne aftaler berører ikke de medlemsstater, der ikke tager del i dem. Alle
sådanne bilaterale aftaler skal anmeldes til Kommissionen, der underretter de øvrige
medlemsstater."
17)
I artikel 21 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 ændres "direktiv 92/12/EØF" til "direktiv 2008/118/EF".
b) Stk. 2 udgår.
c) I stk. 5, første og fjerde afsnit, ændres "Ved anvendelsen af artikel 5 og 6 i direktiv
92/12/EØF" til "Ved anvendelsen af artikel 2 og 7 i direktiv 2008/118/EF".
18)
"2.
Artikel 24, stk. 2, affattes således:
I denne artikel forstås ved
"standardtanke":
– tanke, der af konstruktøren eller en tredjepart er permanent indbygget i et motorkøretøj, og
som ifølge registreringsdokumenterne eller attesten for teknisk kontrol for køretøjet
opfylder de gældende tekniske og sikkerhedsmæssige krav, og hvis permanente
anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel både for køretøjet og
eventuelt for køleanlæg eller andre anlæg under transporten. Gastanke, der er påmonteret
DA
30
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
motorkøretøjer konstrueret med henblik på direkte brug af gas som brændstof, samt tanke,
der er påmonteret andre anlæg på køretøjet, anses ligeledes for at være standardtanke
– tanke, der af konstruktøren eller en tredjepart er permanent indbygget i en særlig beholder,
som ifølge registreringsdokumenterne for beholderen opfylder de gældende tekniske og
sikkerhedsmæssige krav, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af
brændstoffet som drivmiddel under transporten for de køleanlæg eller andre anlæg, som de
særlige beholdere er udstyret med
Ved "særlige beholdere" forstås enhver beholder udstyret med specielt indrettet apparatur til
kølesystemer, iltningssystemer, varmeisolationssystemer eller andre systemer."
19)
Artikel 27 affattes således:
"Artikel
27
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er
omhandlet i artikel 2, stk. 5, for en ubegrænset periode.
2.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse
herom.
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i
artikel 27a og 27b anførte betingelser."
20)
Følgende indsættes som artikel 27a, 27b og 27c:
"Artikel 27a
Tilbagekaldelse af de delegerede beføjelser
1.
Den i artikel 2, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Rådet.
2.
Når Rådet har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen
af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber det sig på at give Kommissionen meddelelse herom
i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede
beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.
3.
Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkelig eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede
er i kraft. Den offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 27b
Indsigelse mod delegerede retsakter
1.
Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på [tre]
måneder fra datoen for meddelelsen.
DA
31
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
2.
Hvis Rådet ved udløbet af denne frist ikke har gjort indsigelse mod den delegerede
retsakt, offentliggøres den i
Den Europæiske Unions Tidende
og træder i kraft på den dato,
der er fastsat heri.
Den delegerede retsakt kan offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende
og træde i kraft
inden fristens udløb, hvis Rådet har meddelt Kommissionen, at det ikke agter at gøre
indsigelse.
3.
Gør Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt, træder den ikke i kraft. Rådet
anfører begrundelsen for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.
Artikel 27c
Underretning af Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter,
om enhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser."
21)
Artikel 29 affattes således:
"Artikel 29
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en
rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om
ændring heraf.
Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO
2
-relateret
beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår
energieffektivitet, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at
anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og
brændsel, der anvendes til luft- og søfart. I rapporten skal der tages hensyn til det indre
markeds korrekte funktion, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og traktatens overordnede
mål.
Under alle omstændigheder skal listen over sektorer eller delsektorer med betydelig risiko for
carbon leakage i forbindelse med artikel 14a i dette direktiv underkastes et regelmæssigt
gennemsyn, specielt under hensyntagen til disponibiliteten af ny dokumentation."
22)
23)
Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Bilag II og III udgår.
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2012 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender
straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser samt en sammenligningstabel, som viser
sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2013.
DA
32
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
Når medlemsstaterne vedtager de i første afsnit omhandlede bestemmelser, skal de
pågældende bestemmelser indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen
fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Rådets vegne
Formand
DA
33
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0035.png
BILAG
"BILAG I
Tabel A – Minimumsafgiftssatser gældende fra den 1. januar 2013 for motorbrændstoffer, der
anvendes til de i artikel 7 omhandlede formål
CO
2
-relateret
beskatning
1. januar 2013
Benzin
KN-koder
2710 11 31, 2710 11 41,
2710 11 45, 2710 11 49,
2710 11 51 og 2710 11
59
Diesel
KN-koder
2710 19 41 til 2710 19
49
Petroleum
KN-koder
2710 19 21 og 2710 19
25
LPG
KN-koder
2711 12 11 til 2711 19
00
Naturgas
KN-koder
2711 11 00 og 2711 21
00
20 EUR/t CO
2
1,5 EUR/GJ
5,5 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
1,5 EUR/GJ
5,5 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
8,6 EUR/GJ
9,2 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
8,2 EUR/GJ
8,8 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
Generel
energiforbrugs-
beskatning
1. januar 2013
Generel
energiforbrugs-
beskatning
1. januar 2015
Generel
energiforbrugs-
beskatning
1. januar 2018
20 EUR/t CO
2
9,6 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
9,6 EUR/GJ
DA
34
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0036.png
Tabel B — Minimumsafgiftssatser gældende fra den 1. januar 2013 for motorbrændstoffer,
der anvendes til de i artikel 8, stk. 2, omhandlede formål
CO
2
-relateret
beskatning
Diesel
KN-koder
2710 19 41 til 2710 19 49
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
Generel
energiforbrugs-
beskatning
Petroleum
KN-koder
2710 19 21 og 2710 19 25
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
LPG
KN-koder
2711 12 11 til 2711 19 00
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
Naturgas
KN-koder
2711 11 00 og 2711 21 00
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
DA
35
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0037.png
Tabel C - Minimumsafgiftssatser gældende fra den 1. januar 2013 for brændsel til
opvarmning
CO
2
-relateret
beskatning
Diesel
KN-koder
2710 19 41 til 2710 19 49
Svær brændselsolie
KN-koder
2710 19 61 til 2710 19 69
Petroleum
KN-koder
2710 19 21 og 2710 19 25
LPG
KN-koder
2711 12 11 til 2711 19 00
Naturgas
KN-koder
2711 11 00 og 2711 21 00
Kul og koks
KN-koder
2701, 2702 og 2704
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
20 EUR/t CO
2
0,15 EUR/GJ
Generel
energiforbrugs-
beskatning
Tabel C - Minimumsafgiftssatser gældende fra den 1. januar 2013 for elektricitet
CO
2
-relateret
beskatning
Elektricitet
0,15 EUR/GJ"
KN-kode 2716
Generel
energiforbrugs-
beskatning
DA
36
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0038.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Revision af direktiv 2003/96/EF
1.2.
Politikområder i ABM/ABB-rammen
22
14 05 Skattepolitik
1.3.
Forslagets/initiativets art
X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning
23
Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Kommissionens flerårige strategiske mål med forslaget/initiativet
Bæredygtig vækst - fremme af en mere
konkurrencedygtig økonomi (Europa 2020)
ressourceeffektiv,
grønnere
og
mere
1.4.2.
Berørte specifikke mål og ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 3:
At udvikle nye afgiftsinitiativer og tiltag til støtte for EU's politiske mål (f.eks. på det miljø-
og energipolitiske område)
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Afsnit 14 - Beskatning og toldunion ABB 05 Skattepolitik
22
23
ABM: aktivitetsbaseret management – ABB: aktivitetsbaseret budgettering.
Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.
DA
37
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0039.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Her anføres, hvilke virkninger forslaget/initiativet bør have for målgrupperne.
Energibeskatningsdirektivets kohærens med prioriteterne for Europa 2020-strategien og med
emissionshandelsordningen (ETS)
Miljøskadelige incitamenter i det nuværende direktiv fjernet; fastlæggelse af positive
incitamenter til fordel for f.eks. biobrændstoffer og –brændsel.
Et bidrag til reduktionen af CO
2
-emissioner, øget beskæftigelse og økonomisk vækst.
Kohærent behandling af energikilder i energibeskatningsdirektivet og dermed tilvejebringelse
af lige vilkår mellem de forskellige energiforbrugere.
1.4.4.
Indikatorer for resultater og virkninger
Her anføres indikatorerne for kontrol med gennemførelsen af forslaget/initiativet.
CO
2
-prissignal for sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen (ETS).
Reel implicit afgiftssats på energi
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
EU har sat sig en række ambitiøse, juridisk bindende klima- og energimål, der senest skal nås i
2020. Der gøres rede herfor i Europa 2020-strategien, der prioriteter bæredygtig vækst og en
mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.
1.5.2.
Merværdi af EU's inddragelse
Klimaændringer og energi er spørgsmål i europæisk målestok. Det er afgørende, at der
gennemføres et koordineret tiltag for at nå de fælles mål på disse områder.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger
uoplyst
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergi
I forslaget fastlægges rammerne for anvendelsen af CO
2
-beskatning på områder, hvor EU ETS
ikke finder anvendelse, således at ETS-prissignalet suppleres. Der vil blive undgået
overlapninger mellem de to instrumenter, således at der sikres kohærens med EU ETS og
undgås tab på en omkostningseffektiv måde.
Forslaget bidrager til Europa 2020-strategien. Det giver især medlemsstaterne mulighed for at
maksimere afgiftssystemets potentiale til at fremme bæredygtig økonomisk vækst, øge
DA
38
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0040.png
jobskabelse og investeringer og bidrage til at nå vores overordnede sociale og miljømæssige
mål.
DA
39
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
1450281_0041.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslaget har ingen finansielle virkninger for EU.
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
–
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
Finansiel virkning fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– gennemførelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY
– derefter implementering i fuldt omfang.
1.7.
Planlagt(e) forvaltningsmåde(r)
24
Forslaget har ingen finansielle virkninger for EU.
Central forvaltning varetaget direkte
af Kommissionen
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
–
–
–
–
forvaltningsorganer
organer oprettet af Fællesskaberne
25
nationale offentlige organer eller public service-organer
personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf.
artikel 49 i finansforordningen
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Decentral forvaltning
i samarbejde med tredjelande
Fælles forvaltning
i samarbejde med internationale organisationer (angives nærmere)
Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger:
24
25
BudgWeb-stedet indeholder nærmere oplysninger om forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.
DA
40
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Forslaget har ingen indvirkning på EU-budgettet.
2.1.
Bestemmelser vedrørende tilsyn og rapportering
Her anføres hyppighed og betingelser.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Påtænkte kontrolmetoder
Foranstaltninger til bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder
Her anføres eksisterende eller påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse og beskyttelse.
DA
41
DA
 kom (2011) 0169 - Ingen titel
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Forslaget har ingen finansielle virkninger for EU.
DA
42
DA