Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0217
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.4.2011
KOM(2011) 217 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet
1.
Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet: fra lancering til
implementering
Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), der blev grundlagt ved
forordning (EF) nr. 663/2009
1
, er et af de større initiativer, EU har taget for at løse den
globale og finansielle krise, der brød ud i 2008. Det medfinansierer en udvalgt portefølje af
energiprojekter med henblik på at opretholde anlægsinvesteringer i den europæiske økonomi,
samtidig med at det hjælper med til at nå vigtige EU energi- og klimapolitiske målsætninger.
Siden den første rapport vedrørende implementering af genopretningsprogrammet blev
offentliggjort i april 2010
2
, er der gjort betydelige fremskridt. I alle tre sektorer – gas- og
elinfrastruktur, offshore-vindkraftanlæg og CO
2
-opsamling og -lagring – er der startet
anlægsarbejde, og investeringsomkostninger bliver afholdt. Tre infrastrukturprojekter er
allerede blevet færdiggjort og er nu i drift, andre er i opførelses- og udviklingsfasen.
Genopretningsprogrammet har vist sig at være et værdifuldt redskab på EU-niveau, som har
accelereret implementeringen af store energiprojekter, og som har spillet en rolle i den
økonomiske genopretning. Desuden er omfanget af genopretningsprogrammet blevet udvidet
ved at tildele ubrugte midler til sektorerne energieffektivitet og vedvarende energikilder.
Dette blev opnået gennem en ændring af forordningen om genopretningsprogrammet
3
, som
hurtigt blev vedtaget takket være det gode samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner.
Genopretningsprogrammet er et centralt element til at nå de energipolitiske mål, der er
fastlagt i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og nyligt
bekræftet af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011. Dets rolle som drivkraft og facilitator
for projektet er blevet anerkendt ved flere lejligheder. Især anerkender
“energiinfrastrukturpakken”
4
det bidrag, som programmet har givet ved at mobilisere
infrastrukturprojekter og mildne afbrydelser af forsyninger med negative følger for borgerne
og den europæiske økonomi.
Som anført af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
”er sikker, bæredygtig og billig
energi, der bidrager til Europas konkurrenceevne, forsat en prioritet for Europa. Handling på
EU-niveau kan og skal give merværdi til denne målsætning”.
Genopretningsprogrammet har
givet et betydeligt bidrag til at nå dette mål. Fremtidige energiprogrammer kan trække på
erfaringen opnået gennem genopretningsprogrammets model.
Med hensyn til budgetgennemførelse var det, takket være indsatsen fra alle involverede
parter, muligt at give juridisk bindende tilsagn til alle genopretningsprojekter inden fristen den
1
2
3
4
Forordning (EF) nr. 663/2009 etablerer et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af
fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.
KOM(2010) 191 af 27.4.2010.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2010 af 15. december 2010 om ændring af
forordning (EF) nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af
fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.
KOM(2010) 677 af 17.11.2010.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0004.png
31. december 2010 fastsat i forordningen. Dette var en ualmindelig kort og udfordrende frist,
bestemt af programmets ”genopretningsnatur”. Af samme årsag sigter programmet kun mod
færdigudviklede projekter, der ved udgangen af 2010 er klar til at begynde at afholde
kapitaludgifter og derfor kan stimulere den økonomiske genopretning.
Den 31. december 2010 var der afgivet juridisk bindende tilsagn til alle de 59 projekter, som
genopretningsprogrammet havde givet tilskud til. Mere specifikt har Kommissionen vedtaget
44 afgørelser om at yde tilskud til gas- og elinfrastrukturprojekter og underskrevet seks aftaler
om tilskud med støttemodtagere om CO
2
-opsamling og -lagring (CCS) og ni vedrørende
offshore-vindkraftanlæg (OWE). Tilsammen løber det op i et samlet beløb på 3 833 mio. EUR
i form af tilsagn, svarende til 96,3 % af genopretningsprogrammets budget. Dette er et meget
godt resultat i betragtning af programmets størrelse og den stramme frist.
Genopretningsprogrammets tilsagn pr. sektor
(millioner €)
CO2-opsamling og -lagring
565
1000
Offshore-vindenergi
Elinfrastruktur
904
Gasinfrastruktur
1363
Fremskridt med hensyn til gennemførelsen afspejles også i udbetalingsniveauet, der er ved at
tage fart. Ved udgangen af 2010 var der blevet udbetalt 700 mio. EUR til støttemodtagere i
form af 361 mio. EUR til gas- og elinfrastrukturprojekter, 146 mio. EUR til OWE-projekter
og 193 mio. EUR til CCS-projekter. I løbet af de første måneder af 2011 forventes de fleste af
projekterne at fremlægge udgiftsopgørelser, der udløser betydelige refusioner af udgifter
afholdt i 2010. Et detaljeret sektor for sektor-overblik over gennemførelsen af programmet
præsenteres i de næste par afsnit.
2.
Gas- og elinfrastruktur
Gennemførelsen af gas- og elinfrastrukturdelen af programmet i 2010 var meget
tilfredsstillende.
I løbet af året
blev tre af infrastrukturprojekterne allerede færdiggjort.
Rørledningen, der
forbinder Ungarn til Rumænien, som blev indviet den 14. oktober, er den første højtryks-
gasforbindelse mellem de to lande. Det første af fire reverse flow-projekter i Østrig på
Baumgarten-importanlægget, der vil gøre det muligt at transportere gas fra Tyskland til lande,
der støder op til Østrig, blev indviet den 24. oktober. Ungarn-Kroatien-forbindelsen, den
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
første direkte sammenkobling mellem Kroatien og det europæiske gasnetværk med en
kapacitet på 6 milliarder kubikmeter om året (bcm/y), blev indviet den 23. december.
Endnu seks projekter er tæt på at være færdige og vil blive afsluttet i løbet af 2011:
–
–
–
–
En fordobling af kapaciteten af gasledningen i Belgien, der forbinder til Tyskland og
til Storbritannien med 10 bcm/y.
Forbedring af interoperabiliteten mellem det østrigske og ungarske elnet via Wien-
Györ-sammenkoblingen med en avanceret 400 kV optisk forbindelse.
Færdiggørelse af stedet for det tjekkiske gaslagringsknudepunkt ved den tjekkisk-
polske grænse, der vil øge lagringskapaciteten med 15 %.
Reverse flow-projektet i Polen, som vil opgradere forbindelsespunktet på tværs af
grænsen mellem Polen og Tyskland, og moderniseringen og opgraderingen af flere
afsnit af det polske gastransmissionssystem.
Udvikling af sammenkoblingerne af elnet mellem Portugal og Spanien og
det ene af to reverse flow-projekter i Slovakiet, som vil sikre tovejs-gasstrømning
mellem Slovakiet og Den Tjekkiske Republik, samt mellem Slovakiet og Østrig.
–
–
Ud af de 44 projekter er
anlægsarbejdet
aktuelt i gang på 17 gas- og 5 el-projekter, for
eksempel:
–
–
–
–
Świnoujście
LNG-terminalen i Polen
Halle/Saale-Schweinfurt-elforbindelsen i Tyskland
foranstaltningerne fra Spanien til støtte for gasforbindelsesprojektet mellem Spanien
og Frankrig igennem de vestlige Pyrenæer
reverse flow-projekter i Portugal og mellem Letland og Litauen er også begge i en
fremskreden anlægsfase.
I løbet af 2010 afgav 35 projekter bud på og bestilte varer med lang leveringstid (29 i
gassektoren og 6 i elsektoren), for eksempel:
–
–
–
–
–
Nordbalt 1 og 2 og Estlink elsammenkoblingsprojekterne
elsammenkoblingerne, der forbinder Irland til Storbritannien, Sicilien til det
italienske fastland og Sicilien til Malta og udviklingen af det maltesiske el-netværk
gassammenkoblingen mellem Rumænien og Bulgarien
det fransk-spanske elsammenkoblingsprojekt
adskillige reverse flow-gasprojekter i Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Østrig og
Ungarn og lignende reverse flow-projekter mellem Polen og Tyskland og mellem
Polen og Den Tjekkiske Republik.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0006.png
Nogle få projekter er plaget af forsinkelser, der skyldes mangel på faste kontrakter med
gasleverandører eller komplekse og tidskrævende procedurer for godkendelse, navnlig:
–
–
–
–
de tre projekter, der skal bidrage til målene i den sydlige gaskorridor, dvs.
"Nabucco", ITGI-Poseidon og dens græsk-bulgarske afdeling "IGB"
Galsi-projektet, som vil levere gas fra Algeriet til det italienske system via Sardinien
og – muligvis – til Korsika
det fransk-belgiske gassammenkoblingsprojekt, hvor der er sket fremskridt på den
belgiske side (men som stadig er udsat på den franske side)
arbejde på LNG-terminalen i Cypern.
Opgradering af gastransmissionssystemet i Slovenien mellem den slovensk-østrigske grænse og Ljubljana
Programmet har givet en unik mulighed for at fremme strategiske EU-investeringsprojekter,
navnlig i en periode, hvor rent kommercielle overvejelser, kombineret med den økonomiske
og finansielle krise, begrænsede nye investeringer.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0007.png
Genopretningsprogrammet har givet gasinfrastrukturen en virkelig europæisk dimension, som
muliggør en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af den tredje pakke om det indre
marked og den nye forordning om gasforsyningssikkerhed, der trådte i kraft den 2. december
2010. Programmet har medvirket til at forbedre den måde, det indre gasmarked fungerer på
ved at levere sammenkoblinger mellem EU’s østlige og vestlige dele, i perifere medlemsstater
og i Central- og Østeuropa ved gradvis at færdiggøre en tovejs-gasrørledningsnetværk og ved
at bringe ”energiøer” tættere sammen. Når projekterne er blevet færdiggjort, burde
indvirkningen af en gaskrise, som den i januar 2009, blive meget mere begrænset. Det har
desuden sendt en entydig besked til eksterne leverandører, såsom Turkmenistan, Aserbajdsjan
og Irak til den sydlige korridor og Algeriet til Middelhavskorridoren, om Den Europæiske
Unions interesse i diversificering af energiforsyningsruter.
De støttede elektricitetsprojekter har givet et stærkt incitament til gennemførelsen af det indre
marked med fuld deltagelse af alle dele af Den Europæiske Union, og de medfører store
forbedringer af forsyningssikkerheden i de berørte lande og regioner. Programmet vil
afhjælpe flaskehalse og integrere ”energiøer”, såsom De Baltiske Lande, Den Iberiske Halvø,
Irland, Sicilien og Malta. Adskillige nye sammenkoblinger er også yderst vigtige for at
integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet.
Konklusionen er, at genopretningsprogrammet har fremskyndet gennemførelsen af projekter
ved at finansiere specifikke foranstaltninger, såsom tekniske, ingeniørmæssige- og
miljøundersøgelser, indkøb af varer med lang leveringstid (rørledninger, kabler,
omformerstationer og transformatorer osv.) og bygge- og anlægsarbejder. Takket være
programmet var de projektansvarlige i stand til nemmere at sikre yderligere finansiering fra
finansielle institutioner: Forhandlingen af lån er i gang, eller er allerede blevet afsluttet, for 15
projekter. Desuden har støtte fra genopretningsprogrammet hjulpet mange projekter, som
havde alvorlige problemer med at opnå miljøgodkendelse, med at modtage prioritet fra
nationale administrationer.
3.
Offshore-vindkraftanlæg (OWE)
Projekterne, som støttes af genopretningsprogrammet, takler de centrale udfordringer og
prioriteter identificeret i Kommissionens meddelelse om offshore-vindenergi
5
, i det
industrielle initiativ for vindkraft under SET-planen og i energiinfrastrukturpakken. Den
teknologi, der demonstreres og tages i brug i stort omfang – innovative
fundamentskonstruktioner, havvindmølleturbiner på flere megawatt, modulbaseret teknologi
for integration i elnettet osv. – er en forudsætning for EU's ambitiøse mål for, hvor stor en del
af elektriciteten der skal komme fra havvindmøller i 2020 og fremefter.
Takket være EU’s støtte er installationen af de første store (400 MW) havvindmølleparker,
langt (over 100 km) fra land og på dybt vand (over 40 m), sikret. Genopretningsprogrammets
støtte til havvindmøllesektoren vil direkte forøge den CO
2
-frie elektricitetsproduktions-
kapacitet med cirka 1500 MW. De vil spille en afgørende rolle for, at EU’s medlemsstater kan
opfylde de bindende mål for vedvarende energi i 2020. Tilskuddene er også grundlæggende
for at kunne tage de første skridt mod at bygge et europæisk offshore-elnet og dermed
forbedre kapaciteten for at handle elektricitet på det indre marked.
Projektets del
”vindmøller og offshore-strukturer”
(projekter i den tyske og den belgiske del
af Nordsøen) er den, der er længst fremme: Designstudier og jordbundsundersøgelser er
5
KOM(2008) 768.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0008.png
blevet udført, kontrakter er blevet underskrevet med hovedleverandører, bekendtgørelser er
blevet udsendt, og installationslogistikken er blevet grundigt forberedt. Adskillige projekter er
allerede i fremstillings- og installationsfasen, og den første elektricitet fra offshore-
vindenergiinfrastruktur medfinansieret af genopretningsprogrammet blev leveret til elnettet i
Tyskland i efteråret 2010. Disse projekters hurtige fremskridt har ført til betydelig omsætning
og jobskabelse i virksomheder, som fremstiller havvindmøller og stålfundamenter, især i
regionen Bremerhaven og Cuxhaven i Nordtyskland.
Et andet yderst vigtigt projekt for europæisk industri er et testcenter for havvindmøller og
strukturer, som vil blive placeret i Aberdeen. Der er gjort betydelige fremskridt på områder,
såsom godkendelse og etablering af den juridiske og kommercielle struktur til forvaltningen
af testfaciliteterne.
Vindmøller med flere MW og offshore-fundamenter medfinansieret af genopretningsprogrammet installeret ved
Bard I i den tyske del af Nordsøen
Der er også blevet gjort fremskridt med design, planlægning og indgåelse af kontrakter på
området
“integration af multi-konnektor vind-elnet”
(Kriegers Flak, Cobra Cable og et
knudepunkt til højspændingsjævnstrøm (HVDC) i Skotland). Disse projekter kræver ofte
koordination mellem myndigheder fra flere medlemsstater og/eller er underlagt stramt
regulerede medfinansieringssystemer. Det var også vigtigt at sikre, at der blev anvendt
innovative HVDC-teknologier til disse projekter. For at maksimere synergier mellem disse
projekter og deres bidrag til udviklingen af offshore-nettet vil Kommissionen arrangere en
workshop med de projektansvarlige i 2011.
I 2011 vil arbejdet på alle genopretningsprogrammets projekter i programdelen
”vindmøller
og offshore-strukturer”
forsætte eller starte. Integrationsprojekterne for vind-elnettet vil
definere de optimale ruter og de tekniske specifikationer og sammenkoblingsmodulerne,
forsætte godkendelsesprocedurerne og færdiggøre kontrakterne med leverandører af udstyr.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0009.png
Det skal understreges, at rettidig opnåelse af alle mellemliggende mål i
genopretningsprogrammets projekter i høj grad afhænger af hurtige fremskridt med
godkendelsesprocedurerne. Andre betingelser er også afgørende, såsom tilsagn om, at
havvindmølleparker kan blive tilsluttet elnettet, og muligheden for at gøre fuld brug af det
tilgængelige tidsvindue (forår og sommer) til installationsarbejdet på havet. Ved udgangen af
2011 forventes det, at omkring halvdelen af genopretningsprogrammets OWE-budget på
565 mio. EUR vil være blevet brugt af modtagerne.
4.
CO
2
-opsamling og -lagring (CCS)
Genopretningsprogrammet er et centralt instrument til at nå EU’s mål om at gøre CCS-
teknologien kommercielt rentabel i 2020. Det understøtter direkte 6 ud af 12 CCS-projekter,
som EU's Ministerråd har opfordret til bør være drift i 2015. Programmet demonstrerer, på
linje med det europæiske industrielle initiativ for CCS udviklet inden for rammerne af SET-
planen, alle tre forskellige opsamlingsteknologier (efter-forbrænding, for-forbrænding,
oxyfuelforbrænding) samt forskellige oplagringskoncepter (udtømte kulbrintefelter og
saltholdige grundvandsmagasiner).
Den første gennemgang foretaget af Kommissionens personale sammen med repræsentanter
fra nationale myndigheder konkluderede, at alle seks CCS-projekter forløber planmæssigt,
inklusive tekniske forhånds- og designundersøgelser (FEED) for opsamlingsanlæg og
udforskning af CO
2
-lagringssteder. Alle projekterne er ved at afslutte ansøgningsprocedurerne
for de nødvendige tilladelser og godkendelser til et CCS-demonstrationsanlæg i deres
medlemsstat. De har allerede fået nogle af de nødvendige tilladelser til opførelse og drift af
kraftanlægget og nogle for opsamlingsanlæggene. Der er også sket fremskridt i udforskningen
af de potentielle oplagringssteder for projekterne.
Der er dog opstået nogle forsinkelser, dels på grund af juridiske usikkerheder vedrørende
detaljerne i reglerne for CO
2
-lagring, der skyldes gennemførelsen af CCS-direktivet
6
i
national ret, som er i gang. Medlemsstaterne har indtil den 25. juni 2011 til at gennemføre
CCS-direktivet i national ret. I december 2010 havde ingen af medlemsstaterne gennemført
direktivet, og derfor var der heller ikke blevet indgivet nogen ansøgninger om tilladelse til
permanent lagring af CO
2
til medlemsstaternes kompetente myndigheder endnu.
Som det kræves i genopretningsprogrammets forordning, deles al viden opnået gennem
projekterne via CCS-projektnetværket (http://www.ccsnetwork.eu). Netværket blev foreslået
af Kommissionen i 2008 for at fremskynde udviklingen af CCS ved at koordinere tidlige
projekter, hjælpe dem til at lære fra hinanden og øge synligheden af CCS-konceptet. I 2010
organiserede projektnetværket tre vidensdelingsarrangementer. Det første af disse
arrangementer i 2011 blev holdt i Brindisi i februar, hvor repræsentanter fra USA også deltog
inden for rammerne af EU-US Energy Council. Dette kan ses som et første skridt mod global
vidensdeling.
I Belchatow (Polen) er der sket fremskridt på både projektets lagrings- og opsamlingsside.
Den endelige beslutning om valg af oplagringsstedet vil blive truffet i midten af 2011. Den
detaljerede rute for rørledningen og arbejdet med at få tilladelsen vil blive udført, efter at den
endelige placering er valgt. På opsamlingssiden startede FEED-arbejde for CO
2
-
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 5. juni 2009 om geologisk lagring af kuldioxid,
EUT L 140.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0010.png
opsamlingsanlægget i november 2009, og det var næsten afsluttet i februar 2011. Kontrakten
med hovedleverandøren af udstyret forventes underskrevet i løbet af foråret.
In Jaenschwalde-projektet (Tyskland) startede udbudsprocessen for de ni vigtigste
komponenter, og kvalificerede bud blev modtaget. Forhandlingerne om kontrakten til
luftudskilningsenheden, den største komponent i genopretningsprogrammets projekt, blev
udført i februar 2011. Kontrakten med en leverandør forventes underskrevet snarest. På
transport- og opbevaringssiden blev den vigtigste driftsplan for Birkholz godkendt i januar
2011.
I demonstrationsprojektet (ROAD) i Rotterdam (Holland) blev opsamlingsanlægget udbudt i
licitation; der blev udført seks forundersøgelser og to FEED-undersøgelser for denne proces.
Samtidig blev en teknisk plan for transport og lagring valgt, undersøgelser om rørledningens
rute færdiggjort, og en geologisk undersøgelse af området blev udført. ”Startnotatet” for en
miljøvurdering af ROAD-projektet blev indgivet i 2010, og godkendelsesansøgninger vil
følge i marts 2011.
I Italien blev pilotanlægget bestilt og den eksperimentelle fase startede i juni 2010. Der blev
valgt fire entreprenører til demonstrationsanlægget i Porto Tolle til at udføre FEED-
undersøgelserne for CO
2
-lagringsstedet. Kontrakterne blev tildelt i august 2010, og
undersøgelserne vil blive afsluttet i april 2011. Undersøgelsen for at identificere egnede CO
2
-
lagringsstrukturer i det nordlige Adriaterhav blev udført ud fra detaljerede datasæt (2D og 3D
seismiske data) og oplysninger fra borehuller. Et saltvandsakvifer ud for kysten i det nordlige
Adriaterhav er blevet valgt, og detaljerede reservoirundersøgelser er ved at blive gennemført
for at opbygge et mere fyldestgørende billede.
CCS-pilotanlæg I Jaenschwalde, Tyskland
De vigtigste tekniske resultater vedrørende CO
2
-opsamling i Compostilla (Spanien) var
relateret til opførelsen af et 30 MW udviklingsanlæg baseret på oxyfuel-teknologi, som vil
blive taget i drift senere i år. De vigtige milepæle nået inden for CO
2
-lagring var den
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450325_0011.png
strukturelle analyse og de strategiske undersøgelser til vurdering af områder og
karakterisering af reservoirer. En 3D seismisk undersøgelse og indsamling af 3D
magnetotelluriske data er blevet udført til bestemmelse af karakteristikken af den
underjordiske CO
2
-lagringslokalitet.
I Hatfield (GB) blev FEED-undersøgelsen for opsamlingsdelen af projektet gennemført;
betydelige fremskridt blev også gjort til bestemmelse af lagringslokalitetens karakteristika. I
december 2010 gik moderselskabet (Powerfuel plc) for projektkoordinatoren (Powerfuel
Power Ltd) i betalingsstandsning. Dette påvirkede finansieringsplanen og stoppede arbejdet
på opsamlingssiden. Som følge heraf har støttemodtagerne bedt om at få sat projektet i bero,
indtil en ny investor bliver fundet. I marts 2011 er en foretrukken tilbudsgiver blevet
identificeret. I princippet kan projektet genoptages, når processen er afsluttet, såfremt den nye
investor har den nødvendige finansielle og tekniske kapacitet.
5.
Overvågning og risikostyring
Store infrastrukturprojekter som dem, der finansieres af genopretningsprogrammet, involverer
betydelige tekniske, økonomiske og administrative risici. For at styre risiciene og nøje
overvåge fremskridtene på projekterne har Kommissionen indført en række procedurer.
Europa-Kommissionen overvåger løbende gennemførelsen af projekter fra et meget tidligt
stadium ved at aflægge besøg på stedet ledsaget af repræsentanter for de nationale
myndigheder. Desuden afholder Kommissionen løbende møder individuelt med hver
projektansvarlig. Støttemodtagerne indsender også regelmæssigt tekniske rapporter til
Kommissionen og de nationale myndigheder. Hvert genopretningsprojekt skal mindst én gang
om året levere en teknisk midtvejsrapport med en udgiftsopgørelse (herunder et
revisionscertifikat). Kommissionen trækker også på støtte fra uafhængige eksperter ansat til at
udføre revisionsopgaver (besøg, møder, gennemgang af midtvejsrapporter osv.).
En intern undersøgelse af genopretningsprogrammets udvælgelses- og kontraktindgåelsesfase
blev udført i anden halvdel af 2010. Revisorerne var tilfredse, men påpegede muligheder for
forbedringer i synligheden af Fællesskabets finansielle støtte og risikostyring. Den
pågældende afdeling har taget hånd om de påpegede problemer, og der er blevet udarbejdet en
handlingsplan til at afhjælpe dem.
6.
En ny finansiel mekanisme for energieffektivitet og vedvarende energikilder
I en erklæring vedlagt forordningen om genopretningsprogrammet gav Kommissionen et
tilsagn om, at midler under genopretningsprogrammet, som ikke kunne forpligtes inden den
31. december 2010, ville blive overført til at finansiere projekter inden for energieffektivitet
og vedvarende energikilder. I sidste ende viste det sig, at i alt cirka 146 mio. EUR, dvs. 3,7 %
af genopretningsprogrammets budget, ikke kunne forpligtes inden udgangen af 2010. For at
opfylde sine forpligtelser havde Kommissionen allerede den 31. maj 2010 foreslået at ændre
forordningen om genopretningsprogrammet. Efter dette forslag, den 15. december 2010, blev
forordning (EU) nr. 1233/2010
3
vedtaget, i henhold til hvilken der skal oprettes en finansiel
mekanisme til støtte for initiativer inden for energieffektivitet og vedvarende energi.
Dette initiativ passer ind i Europa 2020-strategien om bæredygtig vækst og beskæftigelse
samt den nyligt vedtagne energieffektivitetsplan 2011
7
og supplerer andre EU-programmer og
7
KOM(2011) 109 af 8.3.2011.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-instrumenter, såsom strukturfondene og Samhørighedsfonden, programmet “Intelligent
Energi – Europa” og rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration. At fremme energieffektivitet og vedvarende energikilder vil bidrage til grøn
vækst, opbygning af en konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi og kampen mod
klimaændringer.
Den nye mekanisme vil være en investeringsfond, hvor aktionærerne indledningsvis vil være
EU og EIB, som bakkes op af faglig bistand samt oplysningsforanstaltninger fra lokale,
regionale og nationale myndigheder til at fremme en optimal udnyttelse af strukturfondene og
Samhørighedsfonden inden for vedvarende energi, navnlig på områderne forbedring af
energieffektiviteten og vedvarende energi i boliger og andre bygningstyper. EU vil bidrage
med 146 mio. EUR til mekanismen og EIB med op til 75 mio. EUR. Andre finansielle
institutioner kunne tilslutte sig fonden på et senere tidspunkt.
Mekanismen vil tilgodese kommuner og andre lokale myndigheder samt (når det er
begrundet) offentlige eller private organisationer, der optræder på vegne af disse offentlige
myndigheder. Mekanismen vil yde lån, garantier og egenkapital sammen med teknisk bistand
(efter modellen for European Local Energy Assistance (ELENA)). Mekanismen vil investere i
energibesparende, energieffektive og vedvarende energiprojekter, især i byområder, som vil
have en målbar og betydelig indvirkning på det økonomiske opsving i Den Europæiske
Union, på en forbedring af energiforsyningssikkerheden og på reduktionen af udledningen af
drivhusgasser.
Indikatorerne
kunne
inddrage
følgende:
energibesparende/
energieffektiviserende foranstaltninger i offentlige og private bygninger, investeringer i
effektiv kraftvarme, herunder mikro-kraftvarmeproduktion og fjernvarme/kølingsnet;
decentrale vedvarende energikilder, herunder mikro-elkraftproduktion, ren bytransport,
modernisering af infrastruktur såsom gadebelysning og intelligente net; samt
energieffektivitetsteknologier og vedvarende energiteknologier med innoverende og
økonomisk potentiale.
Kommissionen forhandler aktuelt en aftale om at overdrage opgaven med at oprette og
administrere denne nye mekanisme til EIB. Overdragelsesaftalen skal underskrives senest den
31. marts 2011. Mekanismen forventes at træde i kraft i andet kvartal af 2011.
7.
Konklusioner
Efter lanceringsfasen, som blev grundigt beskrevet i den første implementeringsrapport i april
2010, er genopretningsprogrammet gået ind i gennemførelsesfasen. Som de forrige afsnit
viser, er der sket fremskridt i alle de tre sektorer, som programmet støtter. De fleste projekter
er i opførelses- eller udviklingsfasen, og tre er allerede blevet færdiggjort.
Genopretningsprogrammet har fremskyndet gennemførelsen af projekter ved at finansiere
specifikke foranstaltninger, såsom tekniske undersøgelser, ingeniørmæssige undersøgelser og
miljøundersøgelser, indkøb af varer med lang leveringstid og bygge- og anlægsarbejder.
Takket være programmet var de projektansvarlige også i stand til nemmere at sikre yderligere
finansiering fra finansielle institutioner.
Som nævnt i den første implementeringsrapport kan den komplekse og langvarige procedure
for at opnå byggetilladelser udgøre en risiko for rettidig gennemførelse af projekter. Men selv
i denne henseende har genopretningsprogrammet vist sig gavnligt, eftersom det har hjulpet et
stort antal projekter, der risikerede at blive forsinket, med at opnå prioritet fra deres nationale
administrationer.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På tidspunktet for vedtagelsen af den første rapport var det samlede beløb for de uudnyttede
midler ikke kendt. Kommissionens tjenestegrene vurderede da de forskellige muligheder for
omfordeling af ubrugte midler i overensstemmelse med forordningen om genopretnings-
programmet. Dette førte dernæst til en ændring af forordningen om genopretningsprogrammet
i december 2010, der muliggjorde tildeling af ubrugte midler til en finansiel mekanisme til
støtte for vedvarende energiprojekter.
DA
12
DA