Miljø- og Planlægningsudvalget 2011
KOM (2011) 0244
Offentligt
1450349_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.5.2011
KOM(2011) 244 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020
{SEK(2011) 540 endelig}
{SEK(2011) 541 endelig}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0002.png
1.
INDLEDNING
Biodiversiteten — den fantastiske mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der omgiver
os — er vores livsgaranti, som giver os mad, ferskvand og ren luft, beskyttelse og medicin,
afbøder naturkatastrofer, modvirker skadedyr og sygdomme og medvirker til at regulere vores
klima. Biodiversiteten er også vores naturkapital, som leverer de økosystemtjenester, der er
grundlaget for vores økonomi. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse
tjenester; vi mister arter og levesteder, og den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til
naturen, og bringer vores trivsel i fare. Biodiversitetstab er således en lige så stor trussel som
klimaforandringer — og de to ting er uløseligt forbundet med hinanden. Biodiversiteten
leverer et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer og til klimatilpasninger, men
for at undgå biodiversitetstab er det også væsentligt at opfylde målet om en maksimal
temperaturstigning på 2 grader og at gennemføre samtidige tilstrækkelige
klimatilpasningsforanstaltninger for at mindske de uundgåelige virkninger af
klimaforandringer.
Artstabet er aldrig gået hurtigere, end det gør nu. Først og fremmest på grund af menneskets
aktiviteter forløber artstabet nu 100-1000 gange hurtigere end det naturlige tempo: ifølge
FAO er 60 % af verdens økosystemer skadede eller udnyttes ikke på en bæredygtig måde;
75 % af fiskebestandene er overfisket eller stort set udtømt, og på globalt plan er 75 % af
langbrugsafgrødernes genetiske mangfoldighed gået tabt siden 1990. Hvert år forsvinder
skønsvis 13 mio. hektar tropisk skov
1
, og 20 % af verdens tropiske koralrev er allerede væk,
medens 95 % af resten vil være ødelagt eller ekstremt skadet i 2050, hvis klimaforandringerne
fortsætter uhindret
2
.
I EU er det kun 17 % af de levesteder og arter og 11 % af de vigtige økosystemer, der er
beskyttet under EU-lovgivningen, der er i en god tilstand
3
. Situationen er så alvorlig til trods
for indsatsen for at bekæmpe biodiversitetstabet, herunder navnlig siden EU i 2001 fastsatte et
biodiversitetsmål for 2010. Den gavnlige virkning af indsatsen er mere end opvejet af det
fortsatte og tiltagende pres på Europas biodiversitet: ændret arealanvendelse, rovdrift på
biodiversiteten og dens forskellige dele, spredningen af invasive fremmede arter og
forurening og klimaforandringer, som enten er uforandrede eller forværret. Biodiversiteten
skades også meget af indirekte årsager, som f.eks. befolkningstilvækst, begrænset kendskab til
biodiversitet og det forhold, at biodiversitetens økonomiske værdi ikke indgår i
beslutningstagningen.
Denne strategi sigter mod at vende biodiversitetstabet og fremskynde EU's omstilling til en
ressourceeffektiv og miljøvenlig økonomi. Strategien er et led i Europa 2020-strategien
4
og
navnlig i flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa
5
.
1
2
3
4
5
FAO 2010.
'Reefs at Risk Revisited', World Resources Institute, 2011.
http://www.eea.europa.eu/publications/eu-2010-biodiversity-baseline/.
KOM(2010) 2020.
KOM(2011) 21.
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0003.png
2.
2.1.
ET NYT GRUNDLAG FOR EU'S BIODIVERSITETSPOLITIK
E
T DOBBELT MANDAT FOR INDSATSEN
EU-mandatet
EU's ledere indså i marts 2010, at biodiversitetsmålet for 2010 ikke ville kunne opfyldes, også
selv om der var flere gode resultater som f.eks. etableringen af Natura 2000, der er verdens
største net af beskyttede områder. De støttede derfor den langsigtede vision og det ambitiøse
hovedmål, som Kommissionen havde foreslået i meddelelsen "Mulighederne for en EU-
strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010"
6
.
Visionen for 2050
I 2050 er EU's biodiversitet og de tilhørende økosystemtjenester — EU's naturkapital —
beskyttet, værdsat og passende retableret på grund af deres iboende værdi og deres
væsentlige bidrag til menneskers trivsel og den økonomiske velstand og for at undgå de
katastrofale ændringer, der forårsages af biodiversitetstab.
Hovedmålet for 2020
Standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU frem til 2020 og – i
det omfang, det er muligt – retablere dem og samtidig intensivere EU's bestræbelser på at
standse tabet af biodiversitet på globalt plan.
Det globale mandat
Det tiende møde i partskonferencen (COP10) under konventionen om den biologiske
mangfoldighed (CBD), som blev afholdt i Nagoya i 2010, mundede ud i vedtagelsen af en
global strategiplan for biodiversitet for perioden 2011-2020
7
, Nagoya-protokollen om adgang
til genetiske ressourcer
8
og ABS-protokollen om rimelig og retfærdig fordeling af de fordele,
deres udnyttelse resulterer i, og vedtagelsen af en strategi, som sigter mod at fremskaffe
ressourcer til gavn for den globale biodiversitet.
EU's biodiversitetsstrategi for 2020 tager højde for begge mandater og baner vejen for, at EU
kan opfylde sine egne mål for biodiversitet og sine globale forpligtelser.
2.2.
V
ÆRDIANSÆTTELSE AF VORE NATURAKTIVER GIVER EN LANG RÆKKE FORDELE
EU's 2020-mål for biodiversiteten hviler på en erkendelse af, at biodiversitet ud over sin
iboende værdi og de leverede tjenester også har en betydelig økonomisk værdi, som sjældent
afspejles på markederne. Da biodiversiteten ikke værdiansættes og ikke optræder i samfundets
regnskaber, bliver den tit offer for de modstridende krav til naturen og dens udnyttelse. Det
kommissionsstøttede internationale projekt om de økonomiske aspekter ved økosystemer og
6
7
8
KOM(2010) 4.
Den globale strategiplan for perioden 2011-2020 omfatter en vision for 2050, en formålserklæring for
2020 og 20 mål.
Den 11. februar 2011 forelagde Kommissionen Rådet et forslag til en afgørelse om undertegnelse af
Nagoya-protokollen på Den Europæiske Unions vegne.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0004.png
biodiversitet (TEEB) anbefaler, at der tages højde for biodiversitetens økonomiske værdi i
beslutningstagningen, og at den afspejles i revisions- og rapporteringssystemer
9
. I Nagoya
blev denne anbefaling medtaget i et globalt mål og er en af en række vigtige foranstaltninger i
den nuværende strategi.
Selv om indsatsen for at standse tabet af biodiversitet koster penge
10
, er tabet af biodiversitet i
sig selv dyrt for samfundet som helhed, navnlig for økonomiske aktører i sektorer, som er
direkte afhængige af økosystemtjenester. Som eksempel kan nævnes, at insektbestøvning i EU
har en anslået økonomisk værdi på 15 mia. EUR årligt
11
. Den vedvarende nedgang i
populationerne af bier og andre bestøvere
12
kan få alvorlige konsekvenser for EU's
landbrugere og sektoren for landbrugsprodukter
13
. I den private sektor bliver man stadig mere
bevidst om risiciene. Mange erhvervsvirksomheder i EU og andre steder er ved at evaluere
deres afhængighed af biodiversiteten og sætter sig mål for en bæredygtig udnyttelse af
naturressourcer i virksomhedens strategi
14
.
En fuldstændig værdiansættelse af naturens potentiale vil medvirke til at nå en række
strategiske EU-mål:
•
En mere ressourceeffektiv økonomi:
EU’s økologiske fodaftryk er i øjeblikket dobbelt så
stort som den biologiske kapacitet
15
. EU kan ved at bevare og styrke sine naturressourcer
og ved at udnytte ressourcerne på en bæredygtig måde forbedre sin økonomis
ressourceeffektivitet og nedbringe afhængigheden af naturressourcer fra lande uden for
EU.
•
En mere klimarobust økonomi med lave kulstofemissioner:
Økosystembaserede tilgange til
modvirkning af klimaforandringer og klimatilpasninger frembyder omkostningseffektive
alternativer til teknologiske løsninger, og samtidig giver de en række fordele, som går
videre end kun at bevare biodiversiteten.
•
En førende position inden for forskning og innovation:
Fremskridt inden for mange
anvendte videnskaber afhænger af den langsigtede adgang til og diversiteten af
naturaktiver. Den genetiske diversitet er f.eks. en vigtig kilde til innovation inden for
medicinal- og kosmetikindustrien, og samtidig er potentialet for økosystemretablering og
grøn infrastruktur
16
stort set fuldstændig uudnyttet.
•
Nye færdigheder, arbejdspladser og forretningsmuligheder:
Naturbaseret innovation og en
indsats for at retablere økosystemer og bevare biodiversiteten kan føre til nye færdigheder,
arbejdspladser og forretningsmuligheder. TEEB anslår, at forretningsmulighederne globalt
på grundlag af investeringer i biodiversitet kunne beløbe sig til 2-6 billioner USD frem til
2050.
9
10
11
12
13
14
15
16
http://www.teebweb.org/
Som beskrevet i det tilknyttede arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
Wells et al., 2009.
Sommerfuglepopulationerne på græsningsarealer er faldet med over 70 % siden 1990.
Over 80 % af EU’s afgrøder anslås at være i det mindste delvis afhængige af insektbestøvning (‘Bee
Mortality and Bee Surveillance in Europe’, 2009).
‘State of Green Business 2011’, GreenBiz Group.
http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/ecological-footprint-of-european-countries/.
Jf. KOM(2009) 147 og KOM(2011) 17.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0005.png
2.3.
V
IDEREUDVIKLING PÅ GRUNDLAG AF DEN NUVÆRENDE VIDEN OM BIODIVERSITET
Der er gjort gode fremskridt med at forbedre vores viden om biodiversitet, så den kan bruges
til at underbygge strategier med ajourførte videnskabelige data og oplysninger. Dette skal nu
rettes ind efter de strategiske rammer for 2020.
Sammen med medlemsstaterne og Det Europæiske Miljøagentur vil Kommissionen senest i
2012 udvikle integrerede rammer for overvågning, evaluering og rapportering af
fremskridtene med at omsætte strategien. Overvågnings-, rapporterings- og
tilsynsforpligtelser på nationalt plan, EU-plan og globalt plan forbedres og bringes i videst
muligt omfang i overensstemmelse med kravene i henhold til anden lovgivning, f.eks.
rammedirektivet om vand. EU's 2010-referencescenarie for biodiversitet og de ajourførte EU-
indikatorer for biodiversitet
17
er nøgleelementerne i disse rammer, som også vil inddrage data
og oplysninger fra andre kilder, f.eks. det fælles miljøinformationssystem, den globale miljø-
og sikkerhedsovervågning, det europæiske skovdatacenter og LUCAS-systemet til
overvågning af arealanvendelse. BISE-webstedet (Biodiversity Information System for
Europe) vil være den vigtigste platform for udveksling af data og oplysninger.
Strategien omfatter særlige foranstaltninger, som skal forbedre overvågning og rapportering.
Hvis overvågning og rapportering af biodiversiteten integreres i EU-lovgivningen om natur,
den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og – i det omfang, det er muligt – i
samhørighedspolitikken, vil det gøre det lettere at måle disse politikkers virkning på
biodiversiteten.
Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at udfylde vigtige huller i forskningen, herunder
bl.a. kortlægning og evaluering af økosystemer i Europa, som vil medvirke til at udbygge
vores viden om forbindelserne mellem biodiversitet og klimaforandringer og den rolle, som
jordbundens biodiversitet spiller for vigtige økosystemtjenester som kulstofbinding og
fødevareproduktion. Forskningsmidler under de nye fælles strategirammer kunne bidrage
yderligere til at udfylde huller i vores viden og understøtte politikken.
Endelig vil EU fortsat være tæt involveret i og aktivt bidrage til den nye mellemstatslige
videnskab/politikplatform vedrørende biodiversitet og økosystemtjenester (ipBes), navnlig i
forbindelse med regionale evalueringer, hvor der eventuelt er brug for en EU-mekanisme til at
styrke samspillet mellem videnskab og politik.
3.
RAMMER FOR INDSATSEN I DET KOMMENDE ÅRTI
Biodiversitetsstrategien frem til 2020 omfatter seks mål, der er indbyrdes forbundne og støtter
hinanden, og som er afstemt efter hovedmålet for 2020. De vil alle medvirke til at bremse
biodiversitetstab og forringelsen af økosystemtjenester, og de er hver især målrettet mod et
bestemt område: beskytte og retablere biodiversitet og tilknyttede økosystemtjenester (mål 1
og 2), øge land- og skovbrugs positive bidrag til og mindske de vigtigste pres på
biodiversiteten i EU (mål 3, 4 og 5) og intensivere EU’s bidrag til biodiversiteten på globalt
plan (mål 6). Hvert mål deles op i en pakke foranstaltninger, som har til formål at løse særlige
problemstillinger for det pågældende mål. Foranstaltningerne er opført i bilaget til denne
17
http://biodiversity.europa.eu/topics/sebi-indicators. Andre relevante indikatorer er bl.a. indikatorer for
den bæredygtige udvikling i EU og landbrugsmiljøindikatorer.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0006.png
meddelelse. Foranstaltningerne vil blive underkastet yderligere konsekvensanalyser, hvis det
er nødvendigt
18
.
3.1.
N
ATURBEVARELSE OG
-
RETABLERING
Den fuldstændige gennemførelse af direktiverne om fugle og levesteder (dvs. at nå frem til en
god bevarelsesstatus for alle levesteder og arter af europæisk betydning og tilstrækkelige
populationer af naturligt forekommende arter af vilde fugle) er absolut nødvendig, hvis
yderligere biodiversitetstab skal forhindres, og biodiversiteten skal retableres i EU. Et
kvantificeret mål med en tidsfrist vil fremskynde gennemførelsen af direktiverne og
realiseringen af de mål, der er fastsat i direktiverne.
Mål 1
Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet af EU-naturlovgivning,
og realisere en mærkbar og målelig forbedring i deres status, således at der i forhold til de
nuværende vurderinger i 2020 vil være: i) 100 % flere levestedsvurderinger og 50 % flere
artsvurderinger i medfør af habitatdirektivet, der opviser en forbedret bevarelsesstatus, og ii)
50 % flere artsvurderinger i medfør af direktivet om fugle, der opviser en sikker eller
forbedret status.
3.2.
B
IBEHOLDE OG FORBEDRE ØKOSYSTEMER OG ØKOSYSTEMTJENESTER
I EU er mange økosystemer og økosystemtjenester forringet, først og fremmest på grund af
opsplitningen af jordarealer. Næsten 30 % af EU's territorium er moderat til ekstremt
opsplittet. Mål 2 fokuserer på at bibeholde og forbedre økosystemtjenester og at retablere
forringede økosystemer ved at inddrage grøn infrastruktur i den fysiske planlægning. Det vil
bidrage til opfyldelsen af EU's mål for bæredygtig vækst
19
og til afbødning af og tilpasning til
klimaforandringer, samtidig med at den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed
fremmes og EU's kulturarv beskyttes. Det vil også sikre bedre funktionelle forbindelser
mellem økosystemer i og mellem Natura 2000-områder og i åbne landområder. I mål 2 indgår
det globale mål, som blev aftalt mellem EU-medlemsstaterne og EU i Nagoya, nemlig at
retablere 15 % af de skadede økosystemer frem til 2020.
Mål 2
Frem til 2020 bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn
infrastruktur og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer.
3.3.
S
IKRING AF ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG
,
SKOVBRUG OG FISKERI
EU har allerede gjort en indsats for at integrere biodiversiteten i udviklingen og
gennemførelsen af andre politikker. Ser man på de fordele, som biodiversiteten og
økosystemtjenester giver mange sektorer, må indsatsen dog siges stadig at være
utilstrækkelig. Med biodiversitetsstrategien søges det at forbedre integrationen i vigtige
sektorer, nærmere bestemt ved at fastsætte mål og foranstaltninger, som øger det positive
18
19
De potentielle virkninger af mål og foranstaltninger blev evalueret i det tilknyttede arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene. I dokumentet er der på side 81-82 også en liste over foranstaltninger, for
hvilke der er planlagt yderligere konsekvensanalyser.
KOM(2011) 17.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0007.png
bidrag fra sektorerne landbrug, skovbrug og fiskeri til bevarelse af biodiversiteten og en
bæredygtig udnyttelse
20
.
For så vidt angår landbrug findes der allerede instrumenter under den fælles landbrugspolitik,
som vil bidrage til dette mål og til mål 1 og 2. De kommende reformer af den fælles
landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik og de nye flerårige finansielle rammer giver
mulighed for at forøge synergivirkninger og sikre størst mulig sammenhæng mellem målene
for biodiversitetsbeskyttelse og målene for disse og andre politikker.
Mål 3*
A) Landbrug: Frem til 2020 sørge for, at mest muligt landbrugsareal, herunder
græsningsarealer, agerjord og permanente afgrøder, omfattes af biodiversitetsrelaterede
foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, så bibeholdelsen af biodiversiteten sikres,
og der sker en mærkbar forbedring(*) i bevarelsestilstanden for arter og levesteder, der er
afhængige af eller påvirkes af landbrug, og leveringen af økosystemtjenester sammenholdt
med EU's 2010-referencescenarie, og således bidrage til en bæredygtig forvaltning.
B) Skove: Senest i 2020 have skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter – på linje
med principperne for bæredygtig skovforvaltning
21
- på plads for alle skove, som er offentligt
ejede og for skovområder over en vis størrelse(**) (fastlægges af medlemsstaterne eller
regionerne og meddeles i deres planer for udvikling af landdistrikterne), som modtager støtte
under EU-politikken for udvikling af landdistrikter, så der sker en mærkbar forbedring(*) i
bevarelsestilstanden for arter og levesteder, der er afhængige af eller påvirkes af skovbrug,
og leveringen af økosystemtjenester sammenholdt med EU's 2010-referencescenarie.
(*)For begge disse mål skal forbedringer måles i forhold til de kvantificerede mål for
forbedringer af bevarelsestilstanden for hhv. arter og levesteder af EU-interesse (mål 1) og
retablering af skadede økosystemer (mål 2).
(**) For mindre skovbrug kan medlemsstaterne give yderligere incitamenter for at opmuntre
til vedtagelsen af forvaltningsplaner eller lignende instrumenter, der er i overensstemmelse
med principperne for bæredygtig skovforvaltning.
Mål 4:
Fiskeri: Nå maksimale bæredygtige fangstniveauer
22
senest i 2015. Nå en alders- og
størrelsesfordeling for populationen, der er kendetegnende for en sund bestand, ved hjælp af
en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige negative virkninger på andre bestande, arter og
økosystemer med sigte på at nå en god miljøstatus senest i 2020, jf. kravene i
havstrategirammedirektivet.
3.4.
B
EKÆMPELSE AF INVASIVE FREMMEDE ARTER
Invasive fremmede arter udgør en væsentlig trussel mod biodiversiteten i EU, og denne
trussel vil sandsynligvis blive større fremover medmindre der gribes beslutsomt ind på alle
20
21
22
Landbrugsarealer og skove dækker 72 % af EU's landområder. Bibeholdelse og forbedring af skovenes
biodiversitet er et af de erklærede mål i EU's handlingsplan for skovbruget fra 2006 (KOM(2006) 302).
Som defineret i SEK(2006) 748.
EU forpligtede sig på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002 til at nå maksimale
bæredygtige fangstniveauer senest 2015 og senere til de nye fiskerimål for 2020, der blev vedtaget på
CBD COP10.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0008.png
niveauer for at begrænse indtrængningen og etableringen af disse arter og for at bekæmpe
arter, som allerede er indført
23
. Invasive fremmede arter forårsager skader for ca. 12,5 mia.
EUR i EU hvert år. Truslen fra invasive fremmede arter er fælles for mange medlemsstater,
men der er - med undtagelse af lovgivning om anvendelsen af fremmede og ikke lokalt
hjemmehørende arter i akvakultursektoren - i øjeblikket ikke nogen målrettet og
sammenhængende EU-politik på området. I denne strategi foreslås det at afbøde denne
mangel med et dedikeret EU-lovgivningsinstrument, som kan tage højde for åbne
problemstillinger vedrørende bl.a. invasive fremmede arters migrationsruter, tidlig opdagelse,
bekæmpelse, geografisk inddæmning og forvaltning af invasive fremmede arter.
Mål 5:
Senest 2020 er invasive fremmede arter og deres migrationsruter identificeret og prioriteret;
prioriterede arter bekæmpes eller udryddes, og migrationsruterne kontrolleres for at
forebygge indtrængen og etablering af nye invasive fremmede arter.
3.5.
L
ØSNINGER PÅ DEN GLOBALE BIODIVERSITETSKRISE
EU har forpligtet sig til at opfylde de internationale biodiversitetsmål og målsætninger for
2020, som er aftalt under konventionen om den biologiske mangfoldighed. Det forudsætter en
indsats på EU-plan, men også globalt, eftersom EU nyder godt af væsentlige fordele af den
globale biodiversitet og samtidig er ansvarlig for en del af det tab og den forringelse, der sker
uden for EU's grænser, herunder navnlig på grund af forbrugsmønstre, som ikke er
bæredygtige.
Ved hjælp af denne strategi vil der blive gjort en målrettet indsats for at mindske det pres,
som EU udøver på biodiversiteten, og samtidig medvirke til udviklingen af en mere
miljøvenlig økonomi i overensstemmelse med EU's prioriteter for FN's konference om
bæredygtig udvikling i 2012. EU vil også skulle opfylde specifikke COP10-forpligtelser
vedrørende ressourcefremskaffelse og gennemføre Nagoya-protokollen (ABS), hvis Unionen
vil bevare sin førerstilling inden for international biodiversitetspolitik.
Mål 6:
Frem til 2020 øge EU's indsats for at modvirke biodiversitetstab på globalt niveau.
3.6.
B
IDRAG FRA ANDRE MILJØPOLITIKKER OG INITIATIVER
Denne strategi er det vigtigste EU-instrument, når det gælder om at begrænse tabet af
biodiversitet og fokusere indsatsen på områder, hvor EU kan bidrage mest og har mest
indflydelse, men for at nå 2020-målet vil det også være nødvendigt at gennemføre den
aktuelle EU-miljølovgivning i fuldt omfang og at sætte ind på nationalt, regionalt og lokalt
niveau.
Der er en række bestående eller planlagte politiske initiativer, som også understøtter
biodiversitetsmålene. F.eks. er bekæmpelsen af klimaforandringer, som udøver et betydeligt
og stadigt stigende pres på biodiversiteten, som vil ændre levesteder og økosystemer,
genstand for en omfattende EU-politikpakke, som blev vedtaget i 2009. Hvis tab af
biodiversitet skal forhindres, er det absolut væsentligt at begrænse den globale
23
IEEP, 2010.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0009.png
temperaturstigning til 2 grader. Kommissionen planlægger at offentliggøre en EU-strategi for
tilpasning til klimaforandringer i 2013.
EU har omfattende lovgivning, som kræver, at der nås en god miljøstatus for vand senest
2015
24
og for marine økosystemer senest i 2020
25
, som søger at begrænse forurening fra
forskellige kilder, og som regulerer kemikalier og deres virkninger på miljøet. Kommissionen
er i færd med at vurdere, om det er begrundet at indføre yderligere foranstaltninger med sigte
på at nedbringe forureningen fra kvælstof, fosfat og visse luftforurenende stoffer, og samtidig
er medlemsstaterne ved at overveje et forslag fra Kommissionen til et rammedirektiv om
beskyttelse af jordbunden, som der er behov for, hvis EU skal nå sine biodiversitetsmål.
Endelig tackler denne strategi også delvis indirekte årsager til biodiversitetstab, herunder via
foranstaltninger, som mindsker EU's økologiske fodaftryk, og delvis via andre initiativer, der
indgår i flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa.
4.
4.1.
VORES FÆLLES ANSVAR
P
ARTNERSKABER PÅ BIODIVERSITETSOMRÅDET
Hvis biodiversitetsmålene for 2020 skal nås i EU og globalt, forudsætter det, at en lang række
interesseparter engagerer og forpligter sig fuldt og helt. For at sikre dette vil en række vigtige
partnerskaber blive udbygget og fremmet for at støtte denne strategi:
•
Kommissionen har oprettet
EU-platformen for erhverv og biodiversitet,
som i øjeblikket
omfatter virksomheder fra seks forskellige sektorer (landbruget, udvindingsindustrien,
finanssektoren, fødevaresektoren, skovbruget og turismesektoren) med sigte på at udveksle
erfaring og bedste praksis. Kommissionen agter at videreudvikle platformen og opmuntre
til tættere samarbejde mellem virksomhederne i Europa, herunder smv, og forbindelser til
nationale og globale initiativer.
•
Kommissionen vil fortsætte samarbejdet med andre partnere om at offentliggøre og
gennemføre TEEB-anbefalingerne på EU-niveau og understøtte arbejdet med at
værdiansætte biodiversitet og økosystemtjenester i udviklingslande.
•
Herudover vil Kommissionen opmuntre til samarbejde mellem forskere og andre
interesseparter, der er involveret i
fysisk planlægning og forvaltning af arealanvendelse,
om gennemførelsen af biodiversitetsstrategier på alle niveauer, idet det sikres, at der er
sammenhæng med de relevante anbefalinger i den europæiske territoriale dagsorden.
•
Civilsamfundets
aktive deltagelse i processen søges fremmet på alle
gennemførelsesniveauer. Videnskabelige initiativer, som inddrager borgerne, er f.eks. en
værdifuld måde at indsamle kvalitetsdata på, samtidig med at borgerne mobiliseres til at
deltage i aktiviteter, der tager sigte på at bevare biodiversiteten.
•
Kommissionen og medlemsstaterne vil samarbejde med de
perifere regioner
og
oversøiske lande og territorier,
hvor der findes flere endemiske arter end på hele det
europæiske kontinent, via BEST-initiativet (biodiversitet og økosystemtjenester i de
24
25
Direktiv 2000/60/EF.
Direktiv 2008/56/EF.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0010.png
europæiske oversøiske territorier) for at fremme bevarelsen af biodiversitet og bæredygtig
udnyttelse.
•
EU vil også understøtte den igangværende indsats for at forbedre samarbejde,
synergivirkninger
og etablering af fælles prioriteter mellem biodiversitetsrelaterede
konventioner (CBD, CITES, konventionen om migrerende arter, Ramsar-konventionen om
vådområder og konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv). EU vil også
fremme et bedre samarbejde mellem CBD og konventioner om klimaforandring og
ørkendannelse for at skabe gensidige fordele.
•
EU vil styrke sin dialog og sit samarbejde om biodiversitet med
vigtige partnere,
herunder
navnlig kandidatlande og potentielle kandidatlande, for at udvikle eller tilpasse deres
politikker, så de kan opfylde 2020-målene for biodiversitet. Kandidatlande og potentielle
kandidatlande opfordres til at medvirke ved gennemførelsen af strategien og at påbegynde
udviklingen eller tilpasningen af deres politikker til målet om at opfylde EU's og de globale
2020-mål for biodiversitet.
Partnerskaberne bidrager til at udbrede kendskabet til biodiversitet, som fortsat er begrænset i
EU
26
. Kommissionens 2010-kampagne "Biodiversitet – vores fælles ansvar" vil blive fulgt op
af en specifik kampagne om Natura 2000-nettet.
4.2.
F
REMSKAFFELSE
AF RESSOURCER
ØKOSYSTEMTJENESTER
TIL
STØTTE
FOR
BIODIVERSITET
OG
Hvis målene i denne strategi skal nås, og hvis det skal sikres, at EU kan opfylde sine globale
forpligtelser på biodiversitetsområdet, er det nødvendigt at have finansielle ressourcer til
rådighed og at anvende dem effektivt. Inden for den nuværende programperiode og uden at
foregribe forhandlingerne om de kommende flerårige finansielle rammer vil Kommissionen
og medlemsstaterne bestræbe sig på at:
-
sikre en bedre anvendelse og fordeling af de nuværende midler til biodiversitet.
I den
nuværende programperiode er der afsat 105 mio. EUR under samhørighedspolitikken til
miljø- og klimarelaterede aktiviteter, herunder også biodiversitet og naturbeskyttelse
27
. Der er
dog brug for en samordnet indsats for at sikre en optimal anvendelse af de tilgængelige
midler
28
-
anvende tilgængelige ressourcer rationelt og maksimere sidegevinster ved finansiering fra
forskellige kilder,
herunder også midler afsat til landbrug og udvikling af landdistrikter,
fiskeri, regionalpolitik og klimaforandringer. Investeringer i biodiversitet kan faktisk betale
sig på mere end én måde og er en omkostningseffektiv respons på klimaforandringer. Det bør
undersøges, om biodiversitetsmål bør indgå som et led i de fælles strategiske rammer, som
26
27
28
http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_290_en.pdf.
KOM(2011) 17.
KOM(2010) 110. Ved udgangen af september 2009 var anvendelsesgraden for midlerne til biodiversitet
lavere end for nogen anden udgiftskategori. På daværende tidspunkt var anvendelsesgraden for de to
kategorier, der er direkte knyttet til biodiversitet ("fremme af biodiversitet og naturbeskyttelse" og
"fremme af naturressourcer"), på hhv. 18,1 % og 22 %, set i forhold til et gennemsnit på 27,1 % for alle
midler til samhørighedspolitikken. Medlemsstaterne skal forelægge ajourførte tal ved udgangen af juni
2011, så der burde foreligge konsoliderede data i løbet af sommeren.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0011.png
Kommissionen i øjeblikket overvejer, med sigte på at prioritere midlerne under de fem
finansieringsinstrumenter inden for landdistrikt-, regional-, social- og fiskeripolitikken
- diversificere og forøge forskellige finansieringskilder.
Kommissionen og medlemsstaterne
vil fremme udviklingen og brugen af innovative finansieringsmekanismer, herunder også
markedsbaserede instrumenter. Betalinger for økosystemtjenesteordninger bør belønne
offentlige og private miljøgoder fra landbrug, skovbrug og marine økosystemer. Der gives
incitamenter til at tiltrække investeringer i grøn infrastruktur fra den private sektor, og
potentialet for biodiversitetsudligninger undersøges som en metode til at undgå
nettobiodiversitetstab. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank undersøger
mulighederne for at anvende innovative finansieringsinstrumenter til at understøtte løsningen
af biodiversitetsproblemstillinger, herunder også via offentlig/private partnerskaber, og
oprettelsen af en eventuel finansieringsfacilitet for biodiversitetsområdet.
Der er navnlig to iøjnefaldende finansieringsbehov. Der er for det første behovet for
tilstrækkelig finansiering til at gennemføre Natura 2000-nettet, hvor medlemsstaternes
finansiering skal modsvares af en lige så stor andel fra EU
29
(anslået til ca. 5,8 mia. EUR
årligt i alt). Det kan blive nødvendigt for medlemsstaterne at udvikle en flerårig planlægning
for Natura 2000 i overensstemmelse med de prioriterede aktivitetsrammer, der kræves i
henhold til habitatdirektivet.
Det andet behov opstår som følge af CoP10-forpligtelsen til at øge de finansielle ressourcer
fra alle kilder væsentligt med henblik på en effektiv gennemførelse af Nagoya-resultaterne.
Drøftelserne om finansieringsmål på CoP11 bør tage højde for behovet for øget offentlig
finansiering, men også for potentialet i forbindelse med innovative finansieringsmekanismer.
De finansstrømme (egne ressourcer og innovative kilder), der kræves for at opfylde de
konstaterede behov, bør anføres i de nationale biodiversitetsstrategier og -handlingsplaner.
Forpligtelserne kan opfyldes direkte via øremærkede yderligere midler til biodiversitet og
indirekte ved at sikre synergivirkninger med andre relevante finansieringskilder, f.eks.
klimafinansiering (f.eks. indtægter fra emissionskvotehandelsordningen, REDD+) og andre
innovative finansieringskilder som f.eks. midler, der genereres af Nagoya-protokollen.
Herudover vil reformen af skadelige subsidier, jf. 2020-strategien og det globale CBD-mål,
også gavne biodiversiteten.
4.3.
E
N FÆLLES GENNEMFØRELSESSTRATEGI FOR
EU
De fælles EU- og CBD-mål skal nås via en blanding af foranstaltninger på subnationalt og
nationalt niveau og EU-niveau. Der vil derfor være behov for en tæt samordning, så
fremskridtene med at nå målene kan følges, herunder også de mål, der forfølges via politiske
foranstaltninger, som går ud over denne strategis anvendelsesområde, og for at sikre
overensstemmelse mellem EU's og medlemsstaternes indsats. Med dette mål for øje vil
Kommissionen sammen med medlemsstaterne udvikle fælles rammer for gennemførelsen,
som også inddrager andre vigtige aktører, sektorer og institutioner på grundlag af bedste
praksis, og beskrive hver enkelt parts rolle og ansvar for en vellykket gennemførelse.
29
Jf. artikel 8 i habitatdirektivet.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vil understøtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at håndhæve
miljølovgivning, udfylde huller i lovgivningen ved at foreslå nye initiativer, udstede
vejledninger, stille midler til rådighed og fremme forskning og udveksling af bedste praksis.
5.
OPFØLGNING
Denne strategi opstiller handlingsrammer, som skal sætte EU i stand til at nå sine 2020-mål
for biodiversitet og bane vejen for at realisere visionen for 2050. Der foretages en
midtvejsevaluering af strategien i begyndelsen af 2014, således at resultaterne kan tjene som
input ved udarbejdelsen af EU's femte nationale CBD-rapport. Målene og foranstaltningerne
tages op til fornyet overvejelse i takt med, at der fremkommer nye oplysninger, og der sker
fremskridt hen imod opfyldelsen af strategiens mål.
Da mange af de foranstaltninger, der iværksættes nu for at sikre biodiversiteten og styrke
vores naturressourcer, først giver reelle forbedringer om meget lang tid, må gennemførelsen
af strategien iværksættes med det samme, hvis EU skal kunne opfylde sit hovedmål for 2020.
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende de mål og aktioner,
der er opført i bilaget.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0013.png
BILAG
M
ÅL
1: F
ULDSTÆNDIG GENNEMFØRELSE AF DIREKTIVERNE OM FUGLE OG LEVESTEDER
Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet af EU-naturlovgivning,
og realisere en mærkbar og målelig forbedring i deres tilstand, således at der i forhold til de
nuværende vurderinger i 2020 vil være: i) 100 % flere levestedsvurderinger og 50 % flere
artsvurderinger i medfør af habitatdirektivet, der opviser en forbedret bevarelsesstatus, og ii)
50 % flere artsvurderinger i medfør af direktivet om fugle, der opviser en sikker eller
forbedret status.
Aktion 1: Færdiggøre Natura 2000-nettet og sikre en god forvaltning
1a)
Medlemsstaterne og Kommissionen vil sikre, at oprettelsesfasen for Natura 2000,
herunder også i havmiljøet, stort set er afsluttet senest i 2012.
1b)
Medlemsstaterne og Kommissionen vil sørge for yderligere integration af
beskyttelsen af arter og levesteder og forvaltningskrav i centrale strategier for areal-
og vandanvendelse, både i og uden for Natura 2000-områder.
Medlemsstaterne vil sikre, at forvaltningsplaner eller lignende instrumenter, som
beskriver bevarelses- og retableringsforanstaltninger, udarbejdes og gennemføres
rettidigt for alle Natura 2000-områder.
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne senest i 2012 indføre en proces,
som fremmer udveksling af erfaringer og bedste praksis og samarbejde på tværs af
grænserne om forvaltningen af Natura 2000, inden for de biogeografiske rammer, der
er anført i habitatdirektivet.
1c)
1d)
Aktion 2: Sikre tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-områder
2)
Kommissionen og medlemsstaterne vil sørge for, at der tages højde for de
nødvendige midler og incitamenter til Natura 2000-nettet, herunder også via EU-
støtteinstrumenter, i de næste flerårige finansielle rammer. Kommissionen vil i 2011
fremlægge sine synspunkter om, hvordan Natura 2000-nettet finansieres under de
næste flerårige finansielle rammer.
Aktion 3: Øge interesseparternes oplysningsniveau og engagement og forbedre
håndhævelsen
3a)
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne udvikle og iværksætte en stor
oplysningskampagne om Natura 2000 senest i 2013.
3b)
Kommissionen og medlemsstaterne vil forbedre samarbejdet med vigtige sektorer og
fortsætte med at udarbejde vejledende dokumenter med sigte på at forbedre deres
forståelse af kravene i EU's naturlovgivning og dens værdi, når det gælder fremme af
den økonomiske udvikling.
Kommissionen og medlemsstaterne vil lette håndhævelsen af naturdirektiverne ved
at oprette særlige uddannelsesprogrammer om Natura 2000 for dommere og
anklagemyndigheder og ved at udvikle en bedre kapacitet til at fremme efterlevelsen.
3c)
Aktion 4: Forbedre og strømline overvågning og rapportering
4a)
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne senest i 2012 udvikle et nyt EU-
rapporteringssystem
for
fugle,
videreudvikle
rapporteringssystemet
i
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0014.png
habitatdirektivets artikel 17 og forbedre strømmen af Natura 2000-data, deres
tilgængelighed og deres relevans.
4b)
Kommissionen vil senest i 2012 skabe et dedikeret ikt-værktøj som led i
biodiversitetsinformationssystemet for Europa, som skal forbedre adgangen til og
brugen af data.
M
ÅL
2: B
IBEHOLDE OG RETABLERE ØKOSYSTEMER OG ØKOSYSTEMTJENESTER
Frem til 2020 bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etablere grøn
infrastruktur og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer.
Aktion 5: Øge kendskabet til økosystemer og økosystemtjenester i EU
5)
Medlemsstaterne vil med bistand fra Kommissionen kortlægge og vurdere tilstanden
af økosystemer og økosystemtjenester på deres nationale territorier senest i 2014
samt vurdere den økonomiske værdi af sådanne tjenester og fremme integrationen af
disse værdiansættelser i regnskabs- og rapporteringssystemer i EU og på nationalt
niveau senest i 2020.
Aktion 6: Fastsætte prioriteter for retablering og fremme af grøn infrastruktur
6a)
Senest i 2014 vil medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen udvikle strategiske
rammer for prioriteringen af økosystemretablering på subnationalt og nationalt
niveau og på EU-niveau.
6b)
Kommissionen vil udvikle en strategi for grøn infrastruktur senest i 2012, som skal
fremme udbredelsen af grøn infrastruktur i EU i byområder og landdistrikter, bl.a.
ved hjælp af incitamenter, der opmuntrer til startinvesteringer i grønne
infrastrukturprojekter og vedligeholdelsen af økosystemtjenester, f.eks. via mere
målrettet indsats af EU-finansieringsstrømme og offentlige/private partnerskaber.
Aktion 7: Sikre, at der ikke sker nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester
7a)
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udvikle metoder til at vurdere
virkningen af EU-støttede projekter, planer og programmer for biodiversitet senest i
2014.
7b)
Kommissionen vil udføre yderligere arbejde for senest i 2015 at fremlægge forslag
om et initiativ, der sikrer, at der ikke sker nettotab af økosystemer og
økosystemtjenester (f.eks. ved hjælp af kompensations- eller udligningsordninger).
BIODIVERSITETEN
Mål 3: Ø
GE LANDBRUGETS OG SKOVBRUGETS BIDRAG TIL BEVARELSE OG FORØGELSE AF
3A) Landbrug : Frem til 2020 sørge for, at mest muligt landbrugsareal, herunder
græsningsarealer, agerjord og permanente afgrøder, omfattes af biodiversitetsrelaterede
foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, så bibeholdelsen af biodiversiteten sikres,
og der sker en mærkbar forbedring(*) i bevarelsesstatus for arter og levesteder, der er
afhængige af eller påvirkes af landbrug, og i leveringen af økosystemtjenester sammenholdt
med EU's 2010-referencescenarie, og således bidrage til en bæredygtig forvaltning.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0015.png
3B) Skove: Senest i 2020 have skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter – på linje
med principperne for bæredygtig skovforvaltning
30
- på plads for alle skove, som er offentligt
ejede og for skovområder over en vis størrelse(**) (fastlægges af medlemsstaterne eller
regionerne og meddeles i deres planer for udvikling af landdistrikterne), som modtager støtte
under EU-politikken for udvikling af landdistrikter, så der sker en mærkbar forbedring(*) i
bevarelsestilstanden for arter og levesteder, der er afhængige af eller påvirkes af skovbrug,
og leveringen af økosystemtjenester sammenholdt med EU's 2010-referencescenarie.
(*)For begge disse mål skal forbedringer måles i forhold til de kvantificerede mål for
forbedringer af bevarelsestilstanden for hhv. arter og levesteder af EU-interesse (mål 1) og
retablering af skadede økosystemer (mål 2).
(**) For mindre skovbrug kan medlemsstaterne give yderligere incitamenter til at opmuntre til
vedtagelsen af forvaltningsplaner eller lignende instrumenter, der er i overensstemmelse med
principperne for bæredygtig skovforvaltning.
Aktion 8: Øge de direkte betalinger for offentlige miljøgoder i EU's fælles
landbrugspolitik
8a)
Kommissionen vil foreslå, at den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger skal
belønne offentlige miljøgoder, der går ud over krydsoverensstemmelse (f.eks.
permanente græsningsarealer, plantedække, sædskifte, økologisk braklægning,
Natura 2000).
8b)
Kommissionen vil fremlægge forslag om at forbedre og forenkle
krydsoverensstemmelsesstandarderne for god landbrugs- og miljømæssig tilstand og
overveje at lade vandrammedirektivet være omfattet af krydsoverensstemmelse, når
direktivet er gennemført og landbrugernes operationelle forpligtelser er fastlagt, for
at forbedre tilstanden af de akvatiske økosystemer i landdistrikter.
Aktion 9: Målrette udviklingen af landdistrikter mere mod bevarelse af biodiversitet
9a)
Kommissionen og medlemsstaterne vil integrere kvantificerede biodiversitetsmål i
strategier og programmer for udviklingen af landdistrikter og skræddersy indsatsen,
så den opfylder de regionale og lokale behov.
9b)
Kommissionen og medlemsstaterne vil indrette mekanismer, som letter samarbejde
mellem landbrugere og skovbrugere med sigte på at skabe ubrudte landskabstræk,
beskytte genetiske ressourcer og fremme andet samarbejde, der beskytter
biodiversiteten.
Aktion 10: Bevare den genetiske mangfoldighed i Europas landbrug
10)
Kommissionen og medlemsstaterne vil opmuntre til udbredelsen af miljøvenlige
landbrugsforanstaltninger, som støtter den genetiske mangfoldighed inden for
landbruget, og undersøge muligheder for at udvikle en strategi for bevarelsen af den
genetiske mangfoldighed.
Aktion 11: Opmuntre skovbrugere til at beskytte og forbedre skovbiodiversiteten
30
Som defineret i SEK(2006) 748.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0016.png
11a)
Medlemsstaterne og Kommissionen vil opmuntre til, at der vedtages
forvaltningsplaner
31
, bl.a. via foranstaltninger til udvikling af landdistrikter
32
og
LIFE+-programmet.
Medlemsstaterne og Kommissionen vil fremme innovative mekanismer (f.eks.
betaling for økosystemtjenester) til finansiering af vedligeholdelse og retablering af
økosystemtjenester, der tilvejebringes af multifunktionelle skove.
11b)
Aktion 12: Integrere biodiversitetsforanstaltninger i skovforvaltningsplaner
12)
Medlemsstaterne vil sikre, at skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter
omfatter flest muligt af følgende foranstaltninger:
– bibeholde optimale niveauer af dødt ved under hensyntagen til regionale forhold
som f.eks. brandfare eller potentielle insektplager
– bevare uberørte naturområder
– anvende
økosystembaserede
foranstaltninger
til
at
øge
skovens
modstandsdygtighed over for brande som led i ordninger til forebyggelse af
skovbrande, på linje med de aktiviteter, der foregår under det europæiske
informationssystem for skovbrande (EFFIS)
– gennemføre specifikke foranstaltninger udviklet til Natura 2000-skovområder
– sikre, at skovrejsning foretages i overensstemmelse de fælleseuropæiske
retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning
33
, herunder navnlig for så vidt angår
artsmangfoldigheden og behovet for tilpasninger til klimaforandringer.
M
ÅL
4: S
IKRE EN BÆREDYGTIG UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE
Nå det maksimale bæredygtige fangstniveau senest i 2015. Nå en alders- og
størrelsesfordeling for populationen, der er kendetegnende for en sund bestand, ved hjælp af
en fiskeriforvaltning uden nogen væsentlige negative virkninger på andre bestande, arter og
økosystemer med sigte på at nå en god miljøstatus senest i 2020, jf. kravene i
havstrategirammedirektivet.
Aktion 13: Forbedre forvaltningen af de fiskede bestande
13a)
Kommissionen og medlemsstaterne vil bevare og genoprette fiskebestandene til
niveauer, som kan frembringe maksimale bæredygtige fangstniveauer i alle områder,
hvor EU's fiskeflåder opererer, herunder områder, der reguleres af regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer, og farvandene omkring tredjelande, som EU har
indgået fiskeripartnerskabsaftaler med.
13b)
Kommissionen og medlemsstaterne vil under den fælles fiskeripolitiks langfristede
forvaltningsplaner udvikle og gennemføre fangstkontrolregler, der baseres på
principperne for et maksimalt bæredygtigt fangstniveau. Planerne bør udformes med
udgangspunkt i specifikke tidsbestemte mål og baseres på videnskabelig rådgivning
og principperne for bæredygtighed.
Kommissionen og medlemsstaterne vil i væsentlig grad intensivere deres arbejde
med at indsamle data til støtte for gennemførelsen af maksimale bæredygtige
13c)
31
32
33
Bæredygtig skovforvaltning forudsætter en udbredt brug af forvaltningsplaner eller lignende
instrumenter. I 23 medlemsstater er mere end 60 % af skovområderne allerede omfattet af sådanne
planer.
Jf. Rådets forordning 1698 (2005).
http://www.foresteurope.org/.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0017.png
fangstniveauer. Når dette mål er nået, vil der blive indhentet videnskabelig
rådgivning med henblik på senest i 2020 at tage højde for økologiske hensyn ved
fastlæggelsen af maksimale bæredygtige fangstniveauer.
Aktion 14: Eliminere negative påvirkninger af fiskebestande, levesteder og økosystemer
14a)
EU vil udforme foranstaltninger, som gradvis eliminerer udsmid, så bifangster af
uønskede arter undgås, og sårbare marine økosystemer bevares i overensstemmelse
med EU-lovgivningen og internationale forpligtelser.
14b)
Kommissionen
og
medlemsstaterne
vil
støtte
gennemførelsen
af
havstrategirammedirektivet, herunder også ved hjælp af økonomiske incitamenter via
de kommende finansielle instrumenter for fiskeri- og havpolitikken for beskyttede
havområder (herunder Natura 2000-områder og områder etableret på grundlag af
internationale eller regionale aftaler). Det kunne omfatte retablering af marine
økosystemer, tilpasning af fiskeriaktiviteter og fremme af sektorens engagement i
alternative aktiviteter, f.eks. økoturisme, overvågning og forvaltning af havets
biodiversitet og bekæmpelse af affald i havet.
M
ÅL
5: B
EKÆMPELSE AF INVASIVE FREMMEDE ARTER
Senest i 2020 er invasive fremmede arter og deres migrationsruter identificeret og prioriteret;
prioriterede arter bekæmpes eller udryddes, og migrationsruterne kontrolleres for at
forebygge indtrængen og etablering af nye invasive fremmede arter.
Aktion 15: Styrkelse af EU-ordningerne for plante- og dyresundhed
15)
Kommissionen vil senest i 2012 integrere yderligere biodiversitetshensyn i
ordningerne for plante- og dyresundhed.
Aktion 16: Oprette et dedikeret instrument for invasive fremmede arter
16)
Kommissionen vil udfylde de politiske huller i bekæmpelsen af invasive fremmede
arter ved at udvikle et dedikeret lovgivningsinstrument senest i 2012.
M
ÅL
6: M
EDVIRKE TIL AT FORHINDRE TAB AF BIODIVERSITET GLOBALT
Frem til 2020 øge EU's indsats for at modvirke biodiversitetstab på globalt niveau.
Aktion 17: Mindske de indirekte årsager til biodiversitetstab
17a)
Som led i EU's flagskibsinitiativ om ressourceeffektivitet vil EU træffe
foranstaltninger (på efterspørgsels- og/eller udbudssiden) til at mindske
biodiversitetspåvirkningen fra EU's forbrugsmønstre, herunder navnlig for
ressourcer, som i særlig grad påvirker biodiversiteten negativt.
17b)
Kommissionen vil forbedre handelspolitikkens bidrag til bevarelse af biodiversitet og
tackle potentielle negative virkninger ved systematisk at inkludere spørgsmålet i
handelsforhandlinger og dialoger med tredjelande, ved at identificere og evaluere
potentielle virkninger for biodiversiteten som følge af liberaliseringen af handel og
investeringer ved hjælp af forudgående vurderinger af handelens bæredygtighed og
efterfølgende evalueringer og ved – i alle nye handelsaftaler - at søge at få inkluderet
et kapitel om bæredygtig udvikling, som giver mulighed for at fastsætte væsentlige
miljøbestemmelser i forbindelse med handelen, herunder også biodiversitetsmål.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450349_0018.png
17c)
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og vigtige interesseparter om at
udsende de rette markedssignaler for bevarelse af biodiversitet og herunder også
arbejde på at omstrukturere, udfase og eliminere skadelige subsidier på både EU- og
medlemsstatsniveau og give positive incitamenter med henblik på bevarelse af
biodiversitet og bæredygtig udnyttelse.
Aktion 18: Fremskaffe yderligere ressourcer til bevarelse af biodiversiteten globalt
18a)
Kommissionen og medlemsstaterne vil bidrage med en rimelig andel til den
internationale indsats for at øge ressourcerne til biodiversiteten på globalt plan, der er
et led i den internationale proces med sigte på at anslå finansieringsbehovet til
biodiversitet og vedtagelse af mål for ressourcefremskaffelse til biodiversitet på den
11. CBD-partskonference i 2012
34
.
18b)
Kommissionen vil forbedre EU-finansieringens effektivitet for så vidt angår den
globale biodiversitet, bl.a. ved at støtte vurderinger af naturkapital i modtagerlande
og udvikling og/eller ajourføring af nationale biodiversitetsstrategier og
-handlingsplaner og ved at forbedre samordningen i EU og i forholdet til vigtige
donorer uden for EU i forbindelse med gennemførelsen af bistand/projekter på
biodiversitetsområdet.
Aktion 19: EU-udviklingssamarbejde med "biodiversitetsgaranti"
19)
Kommissionen
vil
fortsat
systematisk
gennemgå
sine
udviklingssamarbejdsaktiviteter for at mindske eventuelle negative påvirkninger af
biodiversiteten
og
gennemføre
strategiske
miljøvurderinger
og/eller
miljøkonsekvensanalyser for aktiviteter, der kan formodes at påvirke biodiversiteten
i væsentlig grad.
Aktion 20: Regulere adgangen til genetiske ressourcer og en rimelig og retfærdig
fordeling af fordelene ved deres udnyttelse
20)
Kommissionen vil fremlægge forslag til lovgivning om gennemførelsen af Nagoya-
protokollen om adgang til genetiske ressourcer og rimelig og retfærdig fordeling af
fordelene ved deres udnyttelse i Den Europæiske Union, således at EU hurtigst
muligt og senest i 2015 kan ratificere protokollen, i overensstemmelse med det
globale mål.
34
Jf. afgørelse X/3 på CoP10.
DA
17
DA