Udenrigsudvalget 2011
KOM (2011) 0303
Offentligt
1450403_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER OG
SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 25.5.2011
KOM(2011) 303 endelig
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
En ny tilgang til nabolande i forandring
{SEK(2011) 637 endelig}
{SEK(2011) 638 endelig}
{SEK(2011) 639 endelig}
{SEK(2011) 640 endelig}
{SEK(2011) 641 endelig}
{SEK(2011) 642 endelig}
{SEK(2011) 643 endelig}
{SEK(2011) 644 endelig}
{SEK(2011) 645 endelig}
{SEK(2011) 646 endelig}
{SEK(2011) 647 endelig}
{SEK(2011) 648 endelig}
{SEK(2011) 649 endelig}
{SEK(2011) 650 endelig}
{SEK(2011) 651 endelig}
{SEK(2011) 652 endelig}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0002.png
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
En ny tilgang til nabolande i forandring
Mod øst og mod syd grænser Den Europæiske Union (EU) op til seksten lande
1
, hvis håb og
fremtid har direkte og afgørende betydning for os. De seneste begivenheder har tydeliggjort
dette og fremhævet de udfordringer, som vi sammen står over for. Opløsningen af de gamle
undertrykkende regimer i Egypten og Tunesien, den igangværende militære konflikt i Libyen,
den seneste voldelige kurs i Syrien, den fortsatte undertrykkelse i Belarus og de langvarige
konflikter i regionen, bl.a. i Mellemøsten, betyder, at vi er nødt til at se på EU's forbindelser
til vores nabolande på ny. Det er også vigtigt at støtte den opmuntrende udvikling i andre
nabolande, f.eks. Moldovas reformindsats, forhandlingerne med Ukraine om en
associeringsaftale og Marokkos og Jordans løfte om en forfatningsreform. Lissabontraktaten
har givet EU mulighed for at styrke sin udenrigspolitik, og det betyder, at samarbejdet med
nabolandene nu kan udvides og dække alle politikområder på en integreret og mere effektiv
måde. Dette var et afgørende incitament til at påbegynde en revision af den europæiske
naboskabspolitik (ENP) i sommeren 2010 i samråd med partnerlande og andre interesserede
parter. De seneste begivenheder i det sydlige Middelhavsområde generelt har øget behovet for
denne revision. EU skal stå mål med de historiske udfordringer i vores nabolande.
Den europæiske naboskabspolitik har fra starten i 2004 styrket forskellige vigtige initiativer,
navnlig på det handelsmæssige og økonomiske område, og betydet, at EU og nabolandene har
kunnet udvikle tættere forbindelser på stort set alle politikområder, fra energi og transport til
uddannelse og forskning. På disse områder foregår der i dag en udveksling og et samarbejde
mellem EU og nabolandene. EU-bistanden er blevet forhøjet, og den er blevet mere målrettet.
Der er dog plads til forbedring inden for alle områder af samarbejdet. De seneste
begivenheder og resultaterne af revisionen har vist, at EU's støtte til politiske reformer i
nabolandene har skabt begrænsede resultater. Der er eksempelvis behov for større fleksibilitet
og mere skræddersyede løsninger i samarbejdet med de partnerlande, der undergår en hastig
udvikling, og der er behov for reformer - uanset om landene oplever hurtige systemændringer
eller undergår en mere langstrakt reform- og demokratiseringsproces. Koordineringen mellem
EU, medlemsstaterne og de vigtigste internationale partnere er afgørende og kan forbedres.
Der er behov for en ny tilgang for at styrke partnerskabet mellem EU og de omkringliggende
lande og samfund. Målet er at opbygge og fastholde sunde demokratier, skabe bæredygtig
økonomisk vækst og forvalte de tværnationale forbindelser.
Den europæiske naboskabspolitik bør fungere sådan, at medlemsstaterne tilpasser deres egen
bilaterale indsats i overensstemmelse med de overordnede mål for politikken. Europa-
Parlamentet spiller også en central rolle, eftersom det er med til at gennemføre nogle af
politikkens centrale mål. Den europæiske naboskabspolitik bør desuden fungere som en
katalysator for det bredere internationale samfunds opbakning til demokratiseringsprocessen
og den økonomiske og sociale udvikling i regionen.
1
EU's nabolande er Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Egypten, Georgien, Israel, Jordan,
Libanon, Libyen, Marokko, Moldova, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien og
Ukraine.
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0003.png
Partnerskabet med vores nabolande er gensidigt fordelagtigt. EU er de fleste nabolandes
vigtigste handelspartner. Bæredygtig økonomisk udvikling og jobskabelse i partnerlandene er
også til gavn for EU. En reguleret bevægelighed for personer er ligeledes positiv for hele
regionen. Den fremmer studerendes, arbejdstageres og turisters mobilitet og modvirker
samtidig ulovlig migration og menneskehandel. Et aktivt samarbejde mellem EU og
nabolandene på områder som uddannelse, styrkelse og modernisering af sociale
sikringsordninger og fremme af kvinders rettigheder vil have stor betydning for vores fælles
mål om at skabe beskæftigelse og inklusiv vækst.
Den nye tilgang skal baseres på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle
værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Den indebærer en langt højere grad
af differentiering, der sætter det enkelte partnerland i stand til at udvikle sine forbindelser med
EU i overensstemmelse med dets egne bestræbelser, behov og kapacitet. For de sydlige og
østlige nabolande, der har viljen og evnen til at deltage, indebærer denne vision bl.a. en større
økonomisk integrering og et tættere politisk samarbejde om forvaltningsreformer, sikkerhed
og konfliktløsning, herunder fremsættelse af fælles initiativer vedrørende spørgsmål af fælles
interesse i internationale fora. Med hensyn til det sydlige Middelhavsområde har
Kommissionen og den højtstående repræsentant allerede fremsat deres forslag til et
partnerskab for demokrati og fælles velstand med partnerne i området
2
.
Formålet med den nye tilgang, som er beskrevet ovenfor, er:
1)
at sikre større støtte til partnere, der er i gang med at skabe et velforankret demokrati
- et demokrati, der er holdbart, fordi det ud over stemmeret bygger på ret til
ytringsfrihed, til at danne oppositionspartier, til en upartisk rettergang i et uafhængigt
retsvæsen, til tryghed, som skal sikres af et ansvarligt politi og en ansvarlig hær, og
adgang til en kompetent og ikke-korrupt offentlig forvaltning - samt andre borgerlige
rettigheder og menneskerettigheder, som mange europæere tager for givet, f.eks.
tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed
at støtte en inklusiv økonomisk udvikling, der sikrer, at EU's nabolande kan handle,
investere og skabe vækst på en bæredygtig måde, der mindsker de sociale og
regionale uligheder, skaber arbejdspladser og sikrer befolkningen en højere
levestandard
at styrke de to regionale dimensioner af den europæiske naboskabspolitik, dvs.
henholdsvis det østlige partnerskab og det sydlige Middelhavsområde, så der kan
udvikles konsekvente regionale initiativer på områder som handel, energi, transport,
migration og mobilitet, og så det bilaterale samarbejde dermed kan suppleres og
styrkes
at udvikle mekanismer og instrumenter, der gør det muligt at skabe disse resultater.
2)
3)
4)
Partnerskabet vil blive udviklet i samarbejde med det enkelte naboland på grundlag af dets
behov, kapacitet og reformmål. Nogle lande ønsker måske at styrke deres integrationsindsats,
hvilket vil betyde en større grad af tilpasning til EU's politikker og regler og en gradvis
økonomisk integrering i EU's indre marked. EU ønsker ikke at påtvinge en model eller en
færdig opskrift på politisk reform, men vil kræve, at det enkelte partnerlands reformproces
2
KOM(2011) 200 af 8.3.2011.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0004.png
afspejler en klar respekt for de universelle værdier, som er grundlaget for den fornyede
tilgang. Initiativet ligger hos partnerlandet, og EU's opbakning vil blive tilpasset i
overensstemmelse hermed.
Øget EU-støtte til nabolandene er forbundet med betingelser. Støtten vil afhænge af, at der
sker fremskridt med opbygning og konsolidering af demokrati og respekt for retsstaten. I jo
større grad og jo hurtigere et land opnår fremskridt med sine interne reformer, desto større
støtte vil det modtage fra EU. Denne større støtte vil blive ydet på forskellig vis, bl.a. i form
af flere midler til social og økonomisk udvikling, udvidede programmer for omfattende
institutionsopbygning, bedre markedsadgang, øget finansiering fra EIB til investeringer og
større mulighed for mobilitet. Disse præferentielle fordele vil blive skræddersyet til det
enkelte lands behov og til situationen i regionen, og det anerkendes, at betydningsfulde
reformer er forbundet med store "startomkostninger". Resultattavlen for partnerlandenes
reformindsats i perioden 2010-2012 (som bygger på de årlige statusrapporter) vil blive taget i
betragtning i forbindelse med fastsættelsen af de finansielle tildelinger til landene for 2014 og
frem. I lande, der ikke har indført reformer, vil EU tage bevillingerne op til genovervejelse og
muligvis mindske dem.
EU vil fastholde sin politik med at lægge afstand til regeringer, der medvirker til
overtrædelser af menneskerettighederne og demokratiske standarder, og bl.a. indføre
målrettede sanktioner og andre politiske foranstaltninger. Når den træffer sådanne
foranstaltninger, vil den samtidig ikke blot fastholde, men yderligere styrke sin støtte til
civilsamfundet. EU vil med denne mere differentierede tilgang holde dialogmulighederne
åbne for regeringer, civilsamfundet og andre interesserede parter. EU vil samtidig og i tråd
med princippet om gensidig ansvarlighed sørge for, at EU's ressourcer anvendes til støtte for
de centrale mål i den europæiske naboskabspolitik.
De ressourcer, som EU og EU's internationale partnere mobiliserer til støtte for den
demokratiske udvikling i nabolandene, skal imødekomme såvel umiddelbare og presserende
behov som mellemlange og langsigtede behov.
1.
Vi skal:
•
tilpasse omfanget af EU's støtte til partnerlandene i overensstemmelse med deres
fremskridt med at gennemføre politiske reformer og opbygge et velforankret
demokrati.
Støtte til et "velforankret demokrati"
S
TØTTE TIL OPBYGNING AF ET VELFORANKRET DEMOKRATI
1.1.
Et velfungerende demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstaten udgør en vigtig
del af grundlaget for EU's partnerskab med nabolandene. Der er ingen fast model eller færdig
opskrift på politisk reform. Selv om reformerne indføres på forskellig vis fra land til land, er
der visse fællestræk for opbygningen af et
velforankret og bæredygtigt demokrati,
og det
kræver en solid og vedholdende indsats fra regeringernes side. De faste bestanddele er:
– frie og retfærdige valg
– forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed samt en fri presse og frie medier
– en retsstat, der bygger på en uafhængig dømmende magt og retten til en retfærdig
rettergang
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0005.png
– korruptionsbekæmpelse
– en reform af sektoren for sikkerhed og retshåndhævelse (herunder politiet) og indførelse af
demokratisk kontrol med de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne.
Reformer, der bygger herpå, vil ikke blot styrke demokratiet, men kan samtidig være med til
at skabe betingelser for bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og dermed fremme
samhandelen og investeringerne. Dette er de primære benchmarks, som EU vil anvende i sin
vurdering af fremskridtene og tilpasse støtteniveauet efter.
1.2.
Vi skal:
•
•
•
•
indgå partnerskaber i det enkelte naboland og gøre EU-støtten lettere tilgængelig for
civilsamfundsorganisationer gennem en målrettet civilsamfundsfacilitet
støtte oprettelsen af en europæisk demokratifond til fordel for politiske partier, ikke-
registrerede ngo'er, fagforeninger og andre sociale partnere
fremme mediefrihed ved at støtte civilsamfundsorganisationers uhindrede adgang til
internettet og brug af elektroniske kommunikationsteknologier
styrke menneskerettighedsdialogen.
Et partnerskab med samfundet
I et velfungerende civilsamfund har borgerne mulighed for at give udtryk for deres
bekymringer, deltage i den politiske beslutningsproces og holde regeringen ansvarlig. Et
velfungerende civilsamfund kan også være med til at sikre, at den økonomiske vækst bliver
mere ligeligt fordelt. Det hele afhænger af, at ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden
garanteres. Det skal desuden gøres lettere at stifte demokratiske politiske partier, som
repræsenterer det brede spektrum af synspunkter og tilgange i et samfund, så partierne kan
kæmpe om magten og vælgernes gunst. Udfordringen med at opbygge et civilsamfund og
sikre pluralisme findes i alle nabolande, men den er særlig alvorlig i lande, der oplever hurtige
politiske forandringer, eller hvor undertrykkende politiske regimer fortsat kvæler pluralismen
og mangfoldigheden.
For at rette op på situationen og støtte politiske aktører, der kæmper for demokratiske
forandringer i deres land (navnlig politiske partier, ikke-registrerede ngo'er, fagforeninger og
andre sociale partnere), støtter den højtstående repræsentant og Kommissionen oprettelsen af
en
europæisk demokratifond
3
. Fonden skal forsøge at sikre en større virkning af og
konsekvens i den indsats, som EU, medlemsstaterne og flere af de store europæiske politiske
organisationer, der allerede er aktive på området, yder.
Civilsamfundet spiller en afgørende rolle, når det gælder om at fremme kvinders rettigheder,
skabe større social retfærdighed og sikre respekt for mindretal samt fremme miljøbeskyttelse
og ressourceeffektivitet. EU vil gennem et partnerskab med samfundet bidrage til, at ikke-
statslige aktører får større politisk indflydelse, og hjælpe civilsamfundsorganisationer med at
styrke deres gennemslagkraft, deres evne til at kontrollere reformprocessen og deres rolle i
forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af EU-programmer. EU's delegationer i
3
Fonden skal være med til at styrke synergier og skabe sammenhæng, men dens formål og finansielle og
forvaltningsmæssige vilkår vil ikke være de samme som for andre demokratiseringsværktøjer.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0006.png
landene vil forsøge at få regering og civilsamfund til at mødes i en struktureret dialog om
vigtige dele af partnerskabssamarbejdet. Der kan bevilges EU-midler til sådanne tiltag
gennem oprettelsen af en
civilsamfundsfacilitet,
som er målrettet til nabolandene.
Mediefrihed og fri adgang til information
er en vigtig del af et velfungerende demokrati.
Sociale netværk og nye teknologier er i høj grad med til at fremme demokratiseringen. Der
kan allerede opnås EU-støtte gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR). Der vil muligvis blive udviklet yderligere værktøjer, som i
relevante tilfælde giver EU mulighed for at hjælpe civilsamfundsorganisationer eller borgere
med at få uhindret adgang til internettet og andre former for elektroniske kommunikations-
teknologier og til uafhængige trykte medier, radio og fjernsyn.
Det er afgørende, at landene forpligter sig til at respektere
menneskerettigheder og
grundlæggende rettigheder
gennem multilaterale traktater og bilaterale aftaler. Løfterne
følges imidlertid ikke altid op af handling. Ratificeringen af alle internationale og regionale
instrumenter på området og fuld overholdelse af deres bestemmelser bør understøtte vores
partnerskab. Der skal bl.a. gøres en stor indsats for at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder i overensstemmelse med den vigtige rolle, som kvinder har spillet endnu engang i
forbindelse med de seneste begivenheder i de sydlige nabolande, og for at bekæmpe alle
former for forskelsbehandling, sikre respekten for religionsfriheden og beskytte de
rettigheder, som flygtninge og personer, der nyder international beskyttelse, har. En styrket
menneskerettighedsdialog
vil gøre det muligt at kontrollere overholdelsen af de indgåede
forpligtelser på området og bl.a. sætte ind over for overtrædelser af menneskerettighederne.
En styrkelse af samarbejdet med Europarådet kunne også fremme overholdelsen.
Vores
parlamenter
kan skabe forbindelser mellem vores samfund. Den Parlamentariske
Forsamling Euronest (blandet forsamling bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og
medlemmer af parlamenterne i de lande, som indgår i det østlige partnerskab), Den
Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og blandede parlamentariske udvalg
bestående af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af partnerlandenes
parlamenter er vigtige fora, som kan skabe dialog og større gensidig forståelse mellem
beslutningstagerne. Parlamentsmedlemmerne kan også yde et nyttigt bidrag til styrkelsen af
reformindsatsen og kontrollen af overholdelsen af forpligtelserne i de enkelte landes ENP-
handlingsplan, bl.a. med hensyn til vigtige politiske og menneskerettighedsrelaterede
spørgsmål.
1.3.
Vi skal:
•
•
•
styrke EU's indsats for at løse langvarige konflikter
bruge den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i kombination med andre EU-
instrumenter
fremme en fælles indsats med naboskabspartnerne i forbindelse med vigtige
sikkerhedsspørgsmål i internationale fora.
Styrkelse af det politiske og sikkerhedsmæssige samarbejde
Lissabontraktaten giver EU en enestående mulighed for at blive en mere effektiv aktør, og der
er intet sted, hvor det er mere relevant at gøre en større indsats, end i vores nabolande. Hvis
udfordringen skal løses, kræver det imidlertid, at EU's og medlemsstaternes politikker i langt
højere grad end tidligere tilpasses hinanden, så vi kan sende det fælles budskab og skabe den
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0007.png
sammenhæng, som vil gøre vores tiltag mere effektive. EU's instrumenter og politikker vil
kun være effektive, hvis de på passende vis bakkes op af medlemsstaternes politikker.
"Business as usual" er ikke længere en løsningsmulighed, hvis vi vil gøre vores nabolande til
et sikrere sted og beskytte vores interesser.
Den vedvarede karakter af de langvarige konflikter i en række partnerlande udgør et alvorligt
sikkerhedsproblem for hele regionen. EU's geopolitiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige
interesser påvirkes direkte af den fortsatte ustabilitet. Den israelsk-palæstinensiske konflikt og
andre konflikter i Mellemøsten, det sydlige Kaukasus, Moldova og Vestsahara berører fortsat
store dele af befolkningen, øger radikaliseringen, tærer kraftigt på de lokale og internationale
ressourcer og står i høj grad i vejen for reformer.
EU er allerede aktiv i indsatsen for at løse flere af disse konflikter. EU er med i
Mellemøstkvartetten og er med til at lede Genèveforhandlingerne, som har til formål af skabe
fred og sikkerhed i Georgien. EU deltager som observatør i "5+2"-forhandlingerne om
konflikten i Transdniestri i Moldova og vil være parat til i højere grad at deltage i fora, hvor
EU ikke allerede er repræsenteret, f.eks. i OSCE's Minsk-gruppe om konflikten i Nagorno
Karabakh. EU agter at øge sin støtte til tillidsopbygning og opsøgende arbejde i
løsrivelsesområder og til den internationale konfliktløsningsindsats og senere støtte
gennemførelsen af løsningerne. EU vil fortsat modsætte sig nye grænsedragninger, som
foretages ved brug af militær magt. Mange af de instrumenter, som vi anvender overalt i
nabolandene for at fremme økonomisk integrering og sektorsamarbejde, kunne også bruges til
støtte for målet om tillidsopbygning og konfliktløsning. EU er også parat til i samarbejde med
internationale organisationer og vigtige partnere på området at udvikle scenarier for
genopbygning efter en konflikt, hvilket kunne være endnu et incitament i konfliktløsningen,
idet scenarierne viser de konkrete fordele ved en fredelig løsning.
De steder, hvor EU allerede deltager i operationer, f.eks. gennem EU's observatørmission i
Georgien, EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine og EU's politimission og
grænsebistandsmission i Rafah i de besatte palæstinensiske områder, vil der blive taget
yderligere skridt til at udnytte synergierne mellem den operative tilstedeværelse og indsatsen
for at fremme reformer. Hvor det er relevant, vil EU navnlig tilbyde at støtte partnerlandenes
reformindsats inden for retssystemet og i sikkerhedssektoren gennem retsstatsmissioner eller
andre instrumenter under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som landene
finder nyttige.
EU vil gøre fuld brug af Lissabontraktatens bestemmelser til andet end konfliktløsning, bl.a.
til håndtering af andre sikkerhedsproblemer og specifikke fællesinteresser, f.eks. energi- og
ressourcesikkerhed, klimaændringer, ikke-spredning, bekæmpelse af international terrorisme
og organiseret kriminalitet på tværs af grænserne samt narkotikabekæmpelse. EU vil sammen
med ENP-partnerlandene forelægge fælles tiltag vedrørende FUSP-spørgsmål og andre
globale spørgsmål i internationale fora (f.eks. i FN og på internationale konferencer).
2.
Vi skal:
•
støtte partnerlandenes vedtagelse af politikker, som kan skabe kraftigere, bæredygtig
og mere ligeligt fordelt vækst, og støtte udviklingen af mikrovirksomheder og små
og mellemstore virksomheder og være med til at fremme beskæftigelsen
S
TØTTE TIL BÆREDYGTIG ØKONOMISK OG SOCIAL UDVIKLING
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0008.png
•
•
•
•
•
•
•
•
2.1.
styrke erhvervssamarbejdet og støtte forbedringer af virksomhedernes vilkår
være med til at afholde investeringsfremmende arrangementer
fremme mikrokreditter og direkte investeringer fra EU's små og mellemstore
virksomheder
videreudvikle pilotprogrammerne til støtte for regional udvikling og rette op på de
økonomiske skævheder mellem regionerne
iværksætte pilotprogrammer til støtte for landbrug og udvikling af landdistrikter
styrke den makroøkonomiske dialog med de partnere, som gennemfører de mest
vidtgående økonomiske reformer
forbedre effektiviteten af den makrofinansielle bistand ved at strømline
beslutningsprocessen
styrke dialogen om beskæftigelses- og socialpolitikker.
Bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse
De økonomiske og sociale udfordringer i vores nabolande er enorme. I flere af landene i
regionen er der udbredt fattigdom, den forventede levetid er ofte lav, ungdoms-
arbejdsløsheden er høj, og kvindernes deltagelse i det politiske liv og i erhvervslivet er lav.
Naturkapitalen ødelægges, og de stigende priser på fødevarer og energi har alvorlige
konsekvenser for alle nabolandene. De fleste partnerlande har en svag og ikke særlig
diversificeret økonomi, som fortsat er sårbar over for økonomiske påvirkninger udefra. Det
umiddelbare mål er derfor at skabe arbejdspladser, sætte gang i væksten, forbedre den sociale
beskyttelse og på ny få gang i de sektorer, som blev ramt af de seneste kriser (bl.a.
turistbranchen). Det er af hensyn til gennemførelsen af bæredygtige politiske reformer og
opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene vigtigt at få løst disse udfordringer. Svag vækst,
stigende arbejdsløshed og øget forskel mellem rig og fattig vil sandsynligvis forværre
ustabiliteten.
Et af målene med den europæiske naboskabspolitik er fortsat at tilskynde partnerlandene til at
vedtage politikker, der kan skabe kraftigere og mere ligeligt fordelt vækst. Dette omfatter
støtte til indsatsen for at forbedre virksomhedernes vilkår, bl.a. en forenkling af procedurer,
imødekommelse af små og mellemstore virksomheders behov og styrkelse af kompetencerne
på arbejdsmarkedet. Partnerlandenes indsats for at øge respekten for retsstaten og bekæmpe
korruption vil også forbedre virksomhedernes vilkår og fremme udenlandske direkte
investeringer og teknologioverførsler, hvilket igen kan fremme innovationen og
beskæftigelsen. EU vil rette særlig opmærksomhed mod de udfordringer, som lande, der netop
har undergået politiske forandringer, står over for, og være med til at afholde
investorkonferencer
og lignende for at få klarlagt de nationale investeringsprioriteter og
forsøge at opbygge tillid hos investorerne. Et vigtigt signal til investorer og erhvervsdrivende
kunne også være en
forbedret ordning for investeringsbeskyttelse.
Kommissionen vil
undersøge mulighederne for at sikre investorerne retssikkerhed i nabolandene.
For at sikre yderligere støtte til små og mellemstore virksomheder vil Kommissionen sammen
med EIB og andre interesserede parter også drøfte den betydning, som
Den Europæiske
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0009.png
Investeringsfond
4
kunne have i partnerlande, og se på foranstaltninger, bl.a.
garantier,
der
kan fremme mikrokreditter og direkte investeringer fra EU's små og mellemstore
virksomheder.
Kommissionen kan også bidrage til bekæmpelsen af den høje arbejdsløshed og den store
fattigdom gennem
pilotprogrammer til støtte for landbrug og udvikling af landdistrikter
samt pilotprogrammer til støtte for regional udvikling ved at trække på EU's store erfaring på
disse områder
5
.
De regionale udviklingsprogrammer
kan fortsat bidrage til at mindske de økonomiske
ubalancer og uligheder mellem regionerne, som undergraver økonomien generelt i et land. De
aktuelle pilotprogrammer vil hjælpe medlemmerne af det østlige partnerskab med at finde
frem til passende strukturer og aktiviteter, der kan imødegå disse udfordringer nationalt og
eventuelt på tværs af grænserne i samarbejde med deres nabolande i regionen. Det vil blive
undersøgt, hvilke muligheder der er for at iværksætte et lignende tiltag til fordel for de sydlige
nabolande.
Den politiske dialog om den makroøkonomiske forvaltning og budgettets holdbarhed vil
fortsætte. Den
makroøkonomiske dialog
med de partnere, som når længst i deres
økonomiske integrering i EU, vil blive styrket på grundlag af en gennemgang af deres
makroøkonomiske politikker og vigtige strukturreformer. Dialogen om
beskæftigelses- og
socialpolitikker
vil samtidig blive styrket.
Det
makrofinansielle bistandsinstrument
vil muligvis blive anvendt til at hjælpe
partnerlande, som kortvarigt har betalingsbalanceproblemer. Dette er på kort sigt den vigtigste
foranstaltning for de lande, som lige nu kæmper med de umiddelbare økonomiske og sociale
konsekvenser af de seneste politiske forandringer. Kommissionen vil fremsætte forslag til en
rammeforordning, der kan gøre beslutningsprocessen i forbindelse med tildeling af
makrofinansiel bistand mere effektiv, sikre et mere gennemsigtigt retsgrundlag for dette
instrument og præcisere nogle af kriterierne.
2.2.
Vi skal:
•
•
forhandle aftaler om vidtgående og brede frihandelsområder med interesserede og
egnede partnere
videreudvikle handelsindrømmelserne, navnlig i de sektorer, der med størst
sandsynlighed straks vil kunne få gang i partnerlandenes økonomier.
Styrkelse af handelsforbindelserne
De fleste af vores nabolande er afhængige af EU, som er deres vigtigste eksportmarked og
importkilde. Handel med varer og tjenesteydelser er et virkningsfuldt instrument, som kan
4
5
EIF har særlig erfaring med at stille risikovillig kapital til rådighed for små og mellemstore
virksomheder (SMV) i EU og i ansøgerlande og har et omfattende netværk af erhvervskontakter.
Instrumentet er derfor ideelt til at fremme EU's små og mellemstore virksomheders investeringer i
partnerlande.
Anvendelsesområdet for den europæiske naboskabsfacilitet vedrørende landbrug og udvikling af
landdistrikterne (ENPARD), som er omhandlet i meddelelsen om "et partnerskab for demokrati og
fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" - KOM(2011) 200 - vil blive udvidet til også at
omfatte de østlige nabolande.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0010.png
sætte gang i den økonomiske vækst, forbedre konkurrenceevnen og hjælpe det økonomiske
opsving på vej. Det er derfor afgørende, at vi med hvert enkelt land indgår gensidigt
fordelagtige og ambitiøse handelsaftaler, der er i overensstemmelse med landenes behov og
økonomiske formåen.
Det vigtigste og mest effektive instrument til udvikling af tættere handelsforbindelser er
vidtgående og brede frihandelsområder.
Sådanne frihandelsområder giver mulighed for
gradvist at fjerne handelshindringer og har til formål at skabe lovgivningsmæssig konvergens
på områder, der påvirker handelen, navnlig sundheds- og plantesundhedsregler, dyrevelfærd,
told- og grænseprocedurer, konkurrence og offentlige indkøb. De er udformet med henblik på
at være dynamiske og kunne holde trit med den lovgivningsmæssige udvikling i EU's indre
marked. For de partnere, som har gjort størst fremskridt, kan vidtgående og brede
frihandelsområder føre til en gradvis økonomisk integrering i EU's indre marked. Områderne
opbygges gennem en gradvis tilnærmelse til EU's regler og praksis og forudsætter, at landene
er indstillet på at indføre komplekse og vidtrækkende reformer. Det kræver en stor
institutionel kapacitet. Reformerne kan være en politisk udfordring og kræve, at såvel
erhvervslivet som andre interesserede parter må inddrages. En forudsætning for, at
forhandlingerne kan indledes, er, at partnerlandene er medlem af WTO og følger vigtige
anbefalinger, der sætter dem i stand til at overholde de forpligtelser, som forhandlingerne
munder ud i. De skal også have gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til fælles værdier
og principper.
Samhandelen beror primært på bilaterale aftaler mellem EU og det enkelte partnerland. Det
giver de lande, som er længst fremme, mulighed for at gå hurtigere frem og er i
overensstemmelse med differentieringsprincippet. Dette princip er desuden i tråd med den
langsigtede vision om at etablere et økonomisk fællesskab mellem EU og ENP-partnerne
6
.
Den regionale økonomiske integrering er vigtig af hensyn til styrkelsen af samhandelen
mellem partnerne og udviklingen af brede økonomiske netværk. Et sådant fællesskab vil på
længere sigt blive baseret på fælles rammebestemmelser og bedre markedsadgang for varer og
tjenesteydelser blandt ENP-partnere og EU. Denne tilgang kan betyde, at partnere, som har et
fuldt fungerende og uafhængigt retsvæsen og en effektiv offentlig forvaltning, og som har
gjort markante fremskridt i bekæmpelsen af korruption, vil få adgang til det
ikke-regulerede
område af det indre marked for varer.
Det vil først kunne ske, når de deltagende lande har
opnået en tilstrækkeligt pålidelig forvaltning og et tilstrækkeligt pålideligt retsvæsen.
Med hensyn til de partnere, som ikke er parate til eller ikke ønsker at indlede forhandlinger
om vidtgående og brede frihandelsområder, kan der på kort sigt træffes andre foranstaltninger
for at få gang i og fremme handelen. EU vil under hensyntagen til situationen og
ambitionsniveauet i det enkelte partnerland forsøge at udvide
handelsindrømmelserne
i
eksisterende aftaler eller igangværende forhandlinger, navnlig i de sektorer, der med størst
sandsynlighed straks vil kunne få gang i partnerlandenes økonomier. Også liberaliseringen vil
foregå i forskellige hastigheder. Der kan opnås bedre markedsadgang for varer gennem
aftaler om overensstemmelsesvurdering og accept af industriprodukter
(AOG), som
giver mulighed for fri bevægelighed for industriprodukter i bestemte sektorer via gensidig
accept af overensstemmelsesattester. Formålet med denne type aftaler er at dække alle
sektorer, hvor lovgivningen er harmoniseret på EU-plan. Et partnerland, der har nået dette
niveau, vil blive en del af et frihandelsområde for industriprodukter mellem EU, EØS-landene
og Tyrkiet. Et tæt samarbejde med europæiske instanser og organisationer inden for
6
Se KOM(2006) 726 af 4.12.2006 om styrkelse af EU's naboskabspolitik.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0011.png
områderne standardisering, overensstemmelsesvurdering og metrologi kan lette
gennemførelsen af AOG'er. For at fremskynde udarbejdelsen af AOG'er er Kommissionen
parat til at øge den tekniske støtte til partnerlandene. Der vil sandsynligvis blive indgået
AOG'er med Tunesien og Egypten allerede i 2011.
Der kunne også skabes yderligere fremskridt for at fremme samhandelen mellem
partnerlandene og med EU. En hurtig gennemførelse af den nye konvention om pan-Euro-
Middelhavslandenes præferenceoprindelsesregler vil få stor betydning for partnerlandene mod
syd. Kommissionen vil undersøge, om konventionen kan udvides til andre ENP-partnere, og
fremsætte forslag i overensstemmelse hermed.
EU vil fortsat støtte reformer og hjælpe partnerlandene med at opbygge deres kapacitet ved at
stille ekspertise om udvikling af den offentlige sektor til rådighed, bl.a. gennem programmer
for omfattende institutionsopbygning og andre mekanismer såsom parvist samarbejde
("twinning") og Taiex
7
. Det vil gøre det lettere for landene at opfylde standarder for
fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd og dermed forbedre deres
eksportmuligheder. EU vil med henblik på at støtte moderniseringen af landbrugssektorerne
på samme måde tilbyde programmer for udvikling af landdistrikter og bl.a. støtte forbedringer
af kvaliteten af landbrugsprodukter og fødevarer.
2.3.
Vi skal:
•
•
styrke sektorsamarbejdet og navnlig fokusere på viden og innovation, klima-
ændringer og miljø, energi, transport og teknologi
fremme partnerlandenes deltagelse i arbejdet inden for udvalgte EU-agenturer og
EU-programmer.
Styrkelse af sektorsamarbejdet
Samarbejdet kan styrkes inden for alle områder af det indre marked, fra socialpolitik og
offentlig sundhed til forbrugerbeskyttelse, statistik, erhvervsret, forskning og teknologisk
udvikling, havpolitik, turisme, rumforskning osv. Samarbejdet og udvekslingen vil i
overensstemmelse med strategien om "flere midler for flere reformer" blive øget markant på
følgende områder:
•
EU vil foreslå nabolandene at påbegynde udviklingen af et
fælles viden- og
innovationsrum,
der samler flere eksisterende samarbejdsområder: politisk dialog,
national og regional kapacitetsopbygning, samarbejde inden for forskning og
innovation samt bedre mobilitetsmuligheder for studerende, forskere og
universitetslektorer. Samarbejdet på området
videregående uddannelse
vil ligeledes
blive udvidet gennem øget støtte til fremme af
studerendes og universitetslektorers
mobilitet
inden for universitetspartnerskaber (under Erasmus Mundus) og
struktureret samarbejde med henblik på modernisering af universiteter (gennem
Tempus).
7
Taiex er et instrument for teknisk bistand og informationsudveksling, som administreres af
Kommissionens tjenestegrene. Taiex støtter partnerlande i forbindelse med tilnærmelse til og
anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivning. Instrumentet er i høj grad efterspørgselsbaseret og er
med til at sikre relevant skræddersyet ekspertise til løsning af problemer med kort varsel.
http://ec.europa.eu/enlargement/taiex/what-is-taiex/index_en.htm.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0012.png
•
EU vil gennem et styrket samarbejde deltage i nabolandenes
klimaindsats
for at
fremme udviklingen af kulstoffattige teknologier og forbedre modstandsdygtigheden
over for klimapåvirkninger (tilpasning) med henblik på gennemførelse af
Cancúnaftalen og udformning af en omfattende global klimaordning. EU og
partnerlandene bør også stile mod en bedre
miljøbeskyttelse
8
, der kan sikre højere
standarder for luft- og vandkvalitet, en bedre miljøforvaltning og større
ressourceeffektivitet, beskytte biodiversiteten og økosystemer og støtte de
nødvendige investeringer i infrastruktur.
Energisamarbejdet
vil blive intensiveret gennem en styrket energipolitisk dialog,
der skal øge markedsintegrationen, forbedre energisikkerheden på grundlag af
rammebestemmelser om konvergens, herunder sikkerheds- og miljøstandarder, føre
til udviklingen af nye partnerskaber for vedvarende energikilder og energieffektivitet
og garantere den nukleare sikkerhed. Det kunne på mellemlang sigt føre til en
udvidelse af energifællesskabstraktaten til nabolande, som endnu ikke er omfattet af
den, eller til etableringen af et "energifællesskab mellem EU og det sydlige
Middelhavsområde" på grundlag af erfaringerne med førstnævnte fællesskab.
Kommissionen vil fremsætte forslag til en ny ramme for
transportsamarbejde,
der
skal sikre en større markedsintegration inden for transportsektoren, navnlig en
udvidelse af de transeuropæiske transportnet (TEN-T) til partnerlande, afhjælpning
af administrative flaskehalse med fokus på sikkerhedsspørgsmål (bl.a. spørgsmål
som styring af luft- og jernbanetrafik og søtransport) og styrkelse af samarbejdet med
forskellige EU-transportagenturer.
Kommissionen støtter også en mere strategisk tilgang til og et mere strategisk
samarbejde om
maritime anliggender,
der skal styrke samarbejdet på tværs af
maritime sektorer og åbne op for en bæredygtig økonomisk udvikling.
Den seneste udvikling i de sydlige Middelhavslande har vist, hvor vigtige værktøjer
informations- og kommunikationsteknologier
(IKT) er i forbindelse med politiske
og sociale forandringer. Samarbejdet med partnerlandene vil derfor blive intensiveret
for at støtte udviklingen af en digital økonomi, hvor IKT anvendes til at imødegå
nationale og globale udfordringer.
•
•
•
•
Endelig vil EU gøre det endnu lettere for partnerlandene at deltage i
EU-agenturers
arbejde
og i de
EU-programmer,
som de har adgang til
9
. Dette har været en mulighed i nogle år og
har ført til et vist samarbejde på områder som narkotikakontrol og luftfartssikkerhed.
Kommissionen vil prioritere udarbejdelsen af en liste over programmer, som partnerne kan
deltage i, og fokusere på de programmer, som giver mulighed for at skabe mellemfolkelig
kontakt, bl.a. mellem unge. Den vil også støtte partnerlandene i deres indsats for at opfylde de
lovgivningsmæssige forudsætninger for at kunne deltage i EU-agenturers arbejde og yde
støtte til dækning af nogle af de omkostninger, der er forbundet med sådan deltagelse.
8
9
I sin meddelelse om Europa 2020-strategien "Et ressourceeffektivt Europa", KOM(2011) 21,
understreger Kommissionen behovet for at arbejde tæt sammen med nøglepartnere, herunder nabolande.
KOM(2006) 724 af 4.12.2006.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0013.png
2.4.
Vi skal:
•
•
•
Migration og mobilitet
fortsætte visumlempelsesprocessen for udvalgte ENP-partnere og visumfritagelses-
processen for de partnere, som har gjort størst fremskridt
udvikle de eksisterende mobilitetspartnerskaber og etablere nye
bakke op om medlemsstaternes fulde udnyttelse af mulighederne i EU's visum-
kodeks.
Mobilitet og mellemfolkelig kontakt er en forudsætning for større gensidig forståelse og øget
økonomisk udvikling. Det er en forudsætning for handel, særlig med tjenesteydelser, og for
udveksling af idéer, udbredelse af innovation, håndtering af beskæftigelsesmæssige og sociale
spørgsmål og etablering af stærke forbindelser mellem virksomheder, universiteter og
civilsamfundsorganisationer.
Arbejdskraftmobilitet er et område, hvor EU og nabolandene kan komplementere hinanden.
EU har en aldrende arbejdsstyrke, og der vil blive knaphed på arbejdskraft på bestemte
områder. Vores nabolande råder over veluddannede, unge og talentfulde arbejdstagere, som
kan udfylde disse "huller". EU er opmærksom på, at der er en risiko for hjerneflugt forbundet
med at tiltrække denne talentmasse, og at der kan blive behov for yderligere afhjælpende
støtteforanstaltninger.
Partnerlandene er samtidig typiske oprindelses- og transitlande for ulovlige indvandrere. Det
er vigtigt at samarbejde om at bekæmpe ulovlig migration og mindske de menneskelige
lidelser og den forringede sikkerhed, som er forbundet hermed. Et sådant samarbejde vil være
en af betingelserne for, at der kan indgås af mobilitetspartnerskaber.
Formålet med den europæiske naboskabspolitik er at udvikle en gensidigt fordelagtig strategi,
hvor økonomisk udvikling i partnerlandene og i EU, en god forvaltning af den lovlige
migration, opbygning af kapacitet inden for grænsekontrol og asyl og et effektivt samarbejde
om retshåndhævelse går hånd i hånd. Denne tilgang er i overensstemmelse med de tre søjler i
EU's samlede migrationsstrategi og den nyligt vedtagne meddelelse om migration
10
, som har
fokus på en bedre styring af den lovlige migration, en maksimering af migrationens positive
indvirkning på udviklingen og en styrkelse af kapacitetsopbygningen inden for grænsekontrol
og migrationsstyring. Fremme af og respekt for migranters rettigheder indgår også i
strategien.
Mobilitetspartnerskaber
skaber de brede rammer, der kan sikre en fornuftig forvaltning af
personers bevægelighed mellem EU og et tredjeland. Disse partnerskaber samler alle de
foranstaltninger, som sikrer, at mobiliteten er gensidigt fordelagtig. De skaber bedre adgang
til lovlige migrationskanaler og giver bedre mulighed for at styrke grænsekontrolkapaciteten
og håndtere den ulovlige migration. De kan omfatte initiativer, der skal hjælpe partnerlandene
med at opbygge eller forbedre deres forvaltning af arbejdskraftmigrationen, herunder
rekruttering, erhvervsuddannelse, sprogundervisning, udvikling og anerkendelse af
10
KOM(2011) 248 endelig af 4.5.2011.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0014.png
færdigheder samt migranters tilbagevenden til deres oprindelsesland og reintegrering
11
. Med
henblik på at forbedre borgernes, navnlig studerendes, forskeres og erhvervsfolks, muligheder
for at rejse mellem partnerlandene og EU opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til fuldt
ud at udnytte mulighederne i
EU's visumkodeks.
Kommissionen vil undersøge, hvordan
landene kan støttes i denne proces, og hvordan gennemførelsen kan kontrolleres.
Mulighederne for at droppe visumgebyret og for at udstede fælles visum til de nævnte
kategorier af visumansøgere bør i den forbindelse fremhæves.
Blandt EU's nabolande er der foreløbig indgået mobilitetspartnerskaber med Moldova og
Georgien. Det er Kommissionens opfattelse, at flere nabolande vil være gode kandidater til
sådanne partnerskaber. Kommissionen vil forsøge at afslutte forhandlingerne med Armenien
og forberede forhandlinger med f.eks. Marokko, Tunesien og Egypten
12
.
EU vil fortsat bistå Ukraine og Moldova i deres indsats for at gennemføre handlingsplaner for
visumfritagelse. EU bør foruden de aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse, der er trådt i
kraft eller er under udarbejdelse med de østlige partnerlande, tilstræbe at indgå lignende
aftaler med partnerlandene mod syd. Alle aftaler af denne type forudsætter et samarbejde med
EU om migration, mobilitet og sikkerhed. Der vil skulle træffes særlige foranstaltninger for at
forhindre ulovlig migration, sikre en effektiv grænsekontrol, garantere dokumentsikkerheden
og bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og menneskesmugling. På
længere sigt bør det i det enkelte tilfælde overvejes at tage gradvise skridt i retning af
visumfritagelse, hvis betingelserne for en fornuftigt forvaltet og sikker mobilitet er til stede.
Med hensyn til
asyl
vil EU bidrage til en styrkelse af den internationale beskyttelse i regionen
ved at fortsætte gennemførelsen af det regionale beskyttelsesprogram for Belarus, Moldova
og Ukraine. Hvis omstændighederne tillader det, vil EU også påbegynde gennemførelsen af
det regionale beskyttelsesprogram for Egypten, Libyen og Tunesien. De enkelte ENP-
partneres andre initiativer på området vil også blive støttet. Genbosættelse af flygtninge i EU
skal være en integrerende del af EU's indsats for at støtte nabolande, der er ramt af store
migrationsstrømme.
3.
O
PBYGNING AF EFFEKTIVE REGIONALE PARTNERSKABER UNDER DEN EUROPÆISKE
NABOSKABSPOLITIK
EU tilbyder at indgå partnerskaber med de enkelte nabolande gennem én og samme politik på
grundlag af gensidig ansvarlighed og under fuld anerkendelse af landenes forskelligartethed.
Den østlige og sydlige dimension af den europæiske naboskabspolitik skal supplere denne
politik ved at fremme regionalt samarbejde og skabe regionale synergier og løsninger på de to
regioners specifikke geografiske, økonomiske og sociale udfordringer. De bygger på
forskellige ældre foranstaltninger under tidligere EU-politikker for disse regioner. I den
sydlige region er det 15 år gamle Euro-Middelhavs-samarbejde, som dækker alle områder af
partnerskabet, for nylig blevet udbygget i kraft af Middelhavsunionen. Det østlige partnerskab
har i høj grad styrket forbindelserne mellem EU og de østlige nabolande inden for de seneste
to år.
11
12
Kommissionen vil finansiere kapacitetsopbyggende foranstaltninger under det europæiske naboskabs-
og partnerskabsinstrument (ENPI).
I overensstemmelse med meddelelsen om en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i
det sydlige Middelhavsområde - KOM(2011)292.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0015.png
3.1.
Vi skal:
•
•
•
•
•
•
Styrkelse af det østlige partnerskab
gribe til handling og indgå og gennemføre associeringsaftaler, der omfatter
vidtgående og brede frihandelsområder
fortsætte demokratiseringsprocessen
fortsætte visumlempelses- og visumfritagelsesprocessen
styrke sektorsamarbejdet, navnlig inden for udvikling af landdistrikter
gøre borgerne opmærksomme på fordelene ved det østlige partnerskab
styrke samarbejdet med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter.
Etableringen af det østlige partnerskab har styrket de gensidige forbindelser med
partnerlandene i Østeuropa og det sydlige Kaukasus. Partnerskabet har bidraget til at
igangsætte og konsolidere en vanskelig forandringsproces. Regionen har oplevet generelle
fremskridt mod demokrati i løbet af det seneste årti, bl.a. systemændringer. Regionen står dog
fortsat over for store økonomiske udfordringer - den er fattig, der er markante forskelle
mellem de enkelte lande, og den er modtagelig over for eksterne faktorer og påvirkninger.
Partnerlandenes indsats på vigtige områder inden for det østlige partnerskab varierer (f.eks.
med hensyn til respekt for universelle værdier som demokrati, menneskerettigheder og
retsstat, den fortsatte reformindsats og øget fokus på løsningen af langvarige konflikter).
Mens nogle lande helt tydeligt er opsatte på at udnytte partnerskabets fulde potentiale, har
andre kun gjort spredte fremskridt. EU vil sørge for, at de partnerlande, som er længst fremme
og er mest opsatte på at gennemføre de demokratiske reformer, som ligger til grund for det
østlige partnerskab, også får størst udbytte af partnerskabet. Det er samtidig nødvendigt, at
instrumenterne under det østlige partnerskab i højere grad skræddersys til situationen i det
enkelte land på grundlag af erfaringerne med den første gennemførelsesfase - navnlig ved at
udvælge værktøjer, der kan anvendes i den lange periode frem til afslutningen om
forhandlingerne af vidtrækkende og komplekse associeringsaftaler.
Associeringsaftaler,
som oftest omfatter vidtgående og brede frihandelsområder, giver det
enkelte land under det østlige partnerskab mulighed for selv at vælge integrations- og
reformprocessens hastighed. Med EU's fortsatte hjælp og støtte kan partnerlandene bruge
aftalerne til at skabe lovgivningsmæssig og institutionel konvergens, bl.a. tilpasse sig EU's
lovgivning og normer og standarder, hvilket gradvist vil føre til økonomisk integrering i det
indre marked.
Der er indledt forhandlinger om associeringsaftaler med fem partnerlande, hvilket danner et
godt politisk grundlag for en styrkelse af forbindelserne. Der er inden for rammerne af
associeringsaftalerne indledt forhandlinger om vidtrækkende og brede frihandelsområder med
Ukraine, og der vil blive indledt forhandlinger med andre partnerlande, efterhånden som de
nødvendige betingelser er opfyldt. Trods landenes relativt lille størrelse og den begrænsede
samhandel mellem dem inden for det østlige partnerskab og med EU er vidtrækkende og
brede frihandelsområder en høj prioritet for EU, fordi de kan være et effektivt redskab til
styrkelse af de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og nabolandene mod øst. Det
østlige partnerskab rummer også programmer for omfattende institutionsopbygning, som kan
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0016.png
støtte partnerlandenes udvikling af den administrative kapacitet, der er en forudsætning for
gennemgribende reformer. Derudover er der EU's nyeste instrument, pilotprogrammerne til
støtte for regional udvikling, som kan støtte partnerlandene i deres indsats for at rette op på
økonomiske, sociale og regionale ubalancer. De vil være en hjælp i forbindelse med
partnernes etablering af strukturer og aktiviteter, der skal imødegå regionale udfordringer.
Nogle af landene under det østlige partnerskab tillægger deres europæiske identitet stor
betydning, og udviklingen af tættere forbindelser til EU nyder stor opbakning i befolkningen.
De værdier, som Den Europæiske Union bygger på - dvs. frihed, demokrati, respekt for
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten - er også en central
del af den politiske associeringsproces og den økonomiske integrering, som det østlige
partnerskab åbner mulighed for. Det er de samme værdier, som er omhandlet i artikel 2 i
traktaten om Den Europæiske Union, og som artikel 8 og 49 bygger på.
Mellemfolkelig kontakt er en vigtig del af partnerskabet. EU vil fortsat bistå Ukraine og
Moldova i deres indsats for at gennemføre handlingsplaner for
visumfritagelse.
Disse planer
kunne komme til at fungere som modeller for andre lande under det østlige partnerskab. Indtil
da bør disse lande til fulde udnytte de muligheder, som visumlempelsen giver.
De østlige partnerlande har haft gavn af fem
flagskibsinitiativer
13
på områderne
grænseforvaltning, udvikling af små og mellemstore virksomheder, energisamarbejde,
civilbeskyttelse og miljøforvaltning. Disse programmer vil nu blive tilpasset, så de på bedre
vis støtter målene for de bilaterale partnerskaber. Arbejdet i forbindelse med den integrerede
grænseforvaltning er i stigende grad rettet mod at hjælpe partnerne med at opfylde
betingelserne for visumlempelse og visumfritagelse. Det er vigtigt at synliggøre det østlige
partnerskabs bilaterale og multilaterale aktiviteter og forklare borgerne, hvilke fordele der er
forbundet med dem. For at være med til at styrke den regionale solidaritet bør EU udvikle sin
støtte til det subregionale samarbejde, som har fokus på specifikke områder, der involverer
færre partnere. De multilaterale rammer skal anvendes mere strategisk for at fremme de
bilaterale forbindelser mellem vores partnere, bl.a. på konfliktløsningsområdet.
EU vil i overensstemmelse med målet om, at den fornyede europæiske naboskabspolitik skal
have fokus på forbindelser mellem samfund, støtte et tættere samarbejde med interesserede
parter, bl.a. parlamenter inden for rammerne af Euronest, som er etableret af Europa-
Parlamentet; regionale aktører i samarbejde med Regionsudvalget; erhvervsledere inden for
rammerne af et kommende erhvervsforum for det østlige partnerskab; og civilsamfundet og
arbejdsmarkedets parter på grundlag af det østlige partnerskabs civilsamfundsforum og dets
nationale platforme.
Samarbejdet under det østlige partnerskab vil fortsætte gennem en politisk dialog på områder
som:
•
uddannelse, ungdom og kultur: øget deltagelse i programmer som Erasmus Mundus,
Tempus, Aktive Unge og eTwinning; mulighed for de østlige partnerskabslande til at
deltage i kommende nye EU-programmer, bl.a. for livslang læring; opfølgning på det
særlige handlingsprogram for kultur 2009-2010 og det østlige partnerskabs
kulturprogram
13
Der er tale om integreret grænseforvaltning; små og mellemstore virksomheder; regionale elmarkeder,
energieffektivitet og vedvarende energikilder; forebyggelse, beredskab og reaktion med hensyn til
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; og miljøforvaltning.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0017.png
•
•
transport: sammenkobling af EU's og de østlige partnerlandes infrastrukturnet
energi, miljø og klimaændringer: styrkelse af dialogen efter etableringen af det
østeuropæiske partnerskab for energieffektivitet og miljø (E5P) og styrkelse af
samarbejdet om energisikkerhed gennem Ukraines og Moldovas tiltrædelse af den
europæiske energifællesskabstraktat
videndeling, forskning og informationssamfund: fuld integrering af regionens
forsknings- og uddannelsessamfund i e-infrastrukturen (f.eks. Géant, som er et
paneuropæisk datanetværk, og den europæiske gridnetinfrastruktur for gridnet og
distribueret databehandling)
told- og retshåndhævelsesanliggender: dialogen skal foregå på grundlag af de
strategiske rammer for toldsamarbejde med Ukraine, Moldova og Belarus samt
samarbejdet inden for bekæmpelse af smugleri
foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikter (i overensstemmelse med det
europæiske naboskabsprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter)
beskæftigelses- og socialpolitikker
retlige anliggender, frihed og sikkerhed: dialogen skal foregå på grundlag af
handlingsplanen for retlige og indre anliggender under det østlige partnerskab, som
vil blive forelagt senere i år som led i Stockholmprogrammet
14
, og vil bl.a. omfatte
mobilitetspartnerskaber
en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
•
•
•
•
•
•
EU-medlemsstaterne, tredjelande og internationale finansielle institutioner har vist interesse i
at fremme målene for det østlige partnerskab og støtte strategisk vigtige projekter. Der
mobiliseres i øjeblikket yderligere midler fra naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF),
bilaterale partnere og internationale finansielle institutioner, navnlig EIB, EBRD og
Verdensbanken. Et sådant samarbejde bør tilstræbes på dynamisk vis på grundlag af
etableringen af SMV-faciliteten, EIB's østlige partnerskabsfacilitet og det østlige partnerskabs
forvaltningsfond for teknisk bistand, som EU og medlemsstaterne opfordres til at bidrage til.
Det østlige partnerskabs informations- og koordineringsgruppe består af internationale
finansielle institutioner og tredjelande, der er interesserede i donorkoordination og mere
generelt i udviklingen af det østlige partnerskab, bl.a. Canada, Japan, Norge, Rusland,
Schweiz, Tyrkiet og USA. Dette uformelle samarbejde vil blive styrket i overensstemmelse
med de østlige partnerskabslandes interesse.
Andet topmøde for det østlige partnerskab
finder sted i september 2011 i Warszawa.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vil efterfølgende og på grundlag af
resultatet af topmødet forelægge en køreplan for gennemførelsen af det østlige partnerskab i
fremtiden.
14
Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet - KOM(2010) 171.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0171:FIN:da:PDF.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0018.png
3.2.
Vi skal:
•
•
•
•
•
•
•
Opbygning af partnerskabet for demokrati og fælles velstand med det sydlige
Middelhavsområde
tage initiativ til programmer for omfattende institutionsopbygning svarende til dem,
der gennemføres for de østlige partnerlande
indlede en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med Tunesien, Marokko og
Egypten (som et første skridt i retning mod et mobilitetspartnerskab)
styrke det industrielle Euro-Middelhavs-samarbejde
iværksætte pilotprogrammer til støtte for landbrug og udvikling af landdistrikter
sørge for, at Middelhavsunionen har fokus på konkrete projekter med klare fordele
for befolkningerne i Middelhavsregionen
styrke det subregionale samarbejde
styrke dialogen om beskæftigelses- og socialpolitikker.
Den europæiske naboskabspolitik skal indeholde en ambitiøs reaktion på de enorme
forandringer, der i øjeblikket finder sted i den sydlige Middelhavsregion. I den fælles
meddelelse om et
partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige
Middelhavsområde
15
, som blev udsendt den 8. marts, beskrives de første elementer i EU's bud
på et nyt partnerskab med lande, der er ved at opbygge et demokrati og gennemføre
omfattende reformer. De tre områder, som EU vil fokusere på i videreudviklingen af sine
forbindelser med Middelhavspartnerne, er overført til denne meddelelse. Det drejer sig om
demokratisering og institutionsopbygning; et stærkere partnerskab med befolkningen; og en
bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling. Partnerskabet vil gennem de forskellige
politikker og instrumenter blive vidtrækkende og bredt, men samtidig mere differentieret i
forhold til det enkelte partnerlands specifikke behov og ambitionsniveau. EU er allerede i
gang med at styrke forbindelserne til en række partnerlande, navnlig ved at tildele dem såkaldt
"avanceret status"
16
.
Det forventes, at de partnere, som ønsker at etablere et partnerskab for demokrati og fælles
velstand med EU, gør fremskridt på de nøgleområder, der er beskrevet i afsnit 1.1. Den
langsigtede vision for de Middelhavspartnere, der er længst fremme, er en tæt politisk
associering med EU og økonomisk integrering i det indre marked. På kort sigt vil partnere,
som gør fremskridt på reformområdet, få adgang til følgende muligheder.
15
16
KOM(2011) 200.
Avanceret status, som er baseret på en vellykket gennemførelse af ENP-handlingsplanen, blev tildelt
Marokko i 2008 og Jordan i 2010. Den kan også tildeles andre sydlige naboskabslande, der gør
fremskridt på reformområdet. Denne status kan, afhængigt af hvilket land der er tale om, føre til en
styrkelse af det politiske og sikkerhedsmæssige samarbejde, handelsindrømmelser og større integrering
i EU's indre marked samt yderligere finansiel støtte til reformer. Den er baseret på en ny og mere
omfattende handlingsplan.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0019.png
Der vil med henblik på at støtte demokratiseringsprocessen blive iværksat
programmer for
omfattende institutionsopbygning
svarende til dem, der gennemføres i de østlige nabolande.
Der vil blive tale om betydelig ekspertbistand og finansiel støtte til opbygning af kapacitet i
vigtige forvaltningsorganer (toldmyndighederne, ordensmagten og retsvæsenet), og hjælpen
vil først og fremmest blive rettet mod de institutioner, der er størst behov for, hvis
demokratiseringsprocessen skal holdes gang i.
Med henblik på at opbygge et
stærkere partnerskab med befolkningen
vil Kommissionen
indlede en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med bl.a. Tunesien, Marokko og
Egypten (som et første skridt i retning af et mobilitetspartnerskab). Disse forslag er nærmere
beskrevet i meddelelsen om en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med landene i det
sydlige Middelhavsområde
17
. Skolesamarbejdet (eTwinning), studerendes og universitets-
lektorers mobilitet inden for universitetspartnerskaber (Erasmus Mundus), det strukturerede
samarbejde om modernisering af universiteter (Tempus) og unges mobilitet (Aktive Unge) vil
desuden blive udvidet med henblik på at forbedre støtten til ungdommen. Kommissionen vil
muligvis også bakke op om nye initiativer på kulturområdet.
EU vil på kort sigt og med henblik på at sikre en
bæredygtig og inklusiv økonomisk
udvikling
øge indsatsen for at forbedre handelsbestemmelserne i de eksisterende
associeringsaftaler ved at afslutte de igangværende forhandlinger om landbrug og om
tjenesteydelser og etableringsret. Udvalgte sydlige nabolande vil også få mulighed for at
deltage i det forberedende arbejde forud for kommende forhandlinger om vidtgående og brede
frihandelsområder. I forbindelse med de strukturelle tilpasninger, der er forbundet med
åbningen af markeder, og for at fremme inklusiv vækst vil Kommissionen finansiere
pilotprogrammer til støtte for landbrug og udvikling af landdistrikter og - på grundlag af
erfaringerne fra det østlige partnerskab - pilotprogrammer til støtte for regional udvikling.
Kommissionen vil fremme det industrielle Euro-Middelhavs-samarbejde ved at fortsætte
gennemførelsen af Euro-Middelhavs-chartret for virksomheder, tilpasse chartret efter
SMV'ernes behov i overensstemmelse med EU's regelsæt for små virksomheder (Small
Business Act), udveksle god praksis og iværksætte aktiviteter og skabe netværk i prioriterede
sektorer (tekstilbranchen, turismeerhvervet og råstofindustrien). Den vil styrke dialogen om
beskæftigelses- og socialpolitikker og tilskynde til en effektiv social dialog, bl.a. gennem
Forum for Social Dialog i Euro-Middelhavsområdet. Det lovgivningsmæssige samarbejde på
regionalt plan kunne fremme samhandelen og forbedre investeringsvilkårene. Udviklingen af
et effektivt, sikkert og bæredygtigt multimodalt transportnet i Middelhavsområdet vil også
bidrage til en bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling. Kommissionen arbejder allerede
sammen med EIB og Den Internationale Søfartsorganisation om at udvælge pilotprojekter, der
kan styrke samarbejdet mellem de maritime sektorer i Middelhavsområdet.
Middelhavsunionen,
som komplementerer de bilaterale forbindelser mellem EU og
partnerlandene, kan fungere som ramme for et effektivt og resultatorienteret regionalt
samarbejde, og dette potentiale bør styrkes. Middelhavsunionen er med til at sikre den brede
karakter af det regionale samarbejde i Middelhavsområdet, idet den omfatter aktører som
Tyrkiet og landene på Vestbalkan. Den højtstående repræsentant og Kommissionen er parate
til at påtage sig en større rolle i Middelhavsunionen i overensstemmelse med
Lissabontraktaten. Hvis Middelhavsunionen skal have fornyet kraft, er det nødvendigt at gå
over til en mere pragmatisk og projektbaseret tilgang. Middelhavsunionens sekretariat skal
17
KOM(2011) 292.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0020.png
fungere som en katalysator og samle landene, EIB, de internationale finansielle institutioner
og den private sektor omkring konkrete økonomiske projekter, der har strategisk betydning og
samtidig kan skabe beskæftigelse, innovation og vækst i hele regionen. Partnerlandenes
deltagelse i disse projekter kunne afhængigt af deres behov og interesser baseres på princippet
om variabel geometri. Medfinansiering til specifikke infrastrukturprojekter via EU-budgettet
kunne stilles til rådighed gennem naboskabsinvesteringsfaciliteten. I lyset af den aktuelle
økonomiske og politiske situation er de flagskibsprojekter, som blev udpeget på topmødet i
Paris, fortsat særdeles relevante, navnlig solenergiplanen for Middelhavsområdet,
oprensningen af Middelhavet og udviklingen af motorveje til søs og til lands samt
erhvervsudviklingsinitiativet for Middelhavsområdet. For at støtte den bæredygtige udvikling
bør gennemførelsen af eksisterende regionale aftaler såsom Barcelonakonventionen om
beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder opprioriteres.
Endelig kan det
subregionale samarbejde,
som involverer færre nabolande og har fokus på
specifikke områder, skabe fordele og større solidaritet. Det subregionale samarbejde i
Maghreblandene kunne styrkes, f.eks. gennem støtte til større fysisk sammenkobling. EU vil i
nær fremtid fremsætte specifikke forslag, bl.a. til, hvordan den mulige åbning af grænserne i
regionen kan støttes.
4.
4.1.
Vi skal:
•
sikre, at ENP-handlingsplanerne og EU-bistanden har fokus på færre prioriteter, der er
underbygget af mere præcise benchmarks.
De bilaterale forbindelser mellem EU og de enkelte nabolande er blevet styrket i de seneste
år. Der er skabt en tæt og intensiv dialog, ikke kun om generelle politiske spørgsmål, men om
alle specifikke områder af vores samarbejde. Disse meget tætte forbindelser og det større
engagement kræver en langt mere intensiv politisk dialog og et langt mere intensivt politisk
samarbejde. Lissabontraktaten giver EU mulighed for at skabe sammenhængende og
konsekvente politikker og programmer, idet visse områder inden for EU's udenrigspolitik og
bistandspolitik, som tidligere blev varetaget af forskellige institutioner, nu er samlet under ét.
Der er enighed blandt partnerlandene og medlemsstaterne om, at mere betydningsfulde
associeringsråd vil give mulighed for mere indgående drøftelser på politisk niveau. Den
politiske dialog skal dog ikke skæres ned til en årlig drøftelse i associeringsrådet. Der bør
afholdes hyppigere møder, og ad hoc-muligheder bør i større udstrækning udnyttes, når
situationen kræver det. En mere kontinuerlig og tæt politisk dialog er nøglen til at opbygge
den tillid, der er nødvendig for at løse vores fælles udfordringer. Kommissionen agter desuden
at styrke dialogen om sektorpolitikkerne (bl.a. energi, uddannelse, ungdom, migration og
transport) med ministerkollegerne i partnerlandene.
ENP-handlingsplanerne
danner fortsat ramme om det overordnede samarbejde, men EU vil
foreslå partnerne at fokusere på et begrænset antal prioriteter på kort og mellemlang sigt og
anvende mere præcise benchmarks og tilrettelægge aktionerne bedre. EU vil tilpasse
prioriteterne for sin finansielle bistand i overensstemmelse hermed. Listen over prioriteter vil
fastsætte det politiske tempo og hjælpe både EU og det enkelte naboland med at skabe vigtige
resultater inden for en tidsramme, der fastsættes i fællesskab. Det vil bl.a. give mulighed for at
E
N FORENKLET OG SAMMENHÆNGENDE POLITIK
-
OG PROGRAMRAMME
Klarere prioriteter gennem en øget politisk styring
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0021.png
skabe en bedre kobling mellem de politiske målsætninger og planlægningen af bistanden.
Programmeringsdokumenterne kan på grundlag heraf forenkles og have fokus på
udpegningen af de prioriteter i handlingsplanerne, der kræver særlig EU-bistand.
Det vil i forbindelse med fastlæggelsen af den næste flerårige finansielle ramme og
udformningen af det nye europæiske naboskabsinstrument blive tilstræbt at sikre en yderligere
forenkling af den måde, som den finansielle bistand tilvejebringes på, for i praksis at opfylde
behovet for en mere fleksibel og målrettet fordeling af den finansielle bistand.
Samtidig vil EU i overensstemmelse med handlingsplanerne fortsat aflægge årsrapporter om
fremskridtene. Der vil i rapporterne blive lagt større vægt på demokrati, og der vil med tiden
blive skabt en større sammenhæng mellem de resultater, der måles i disse rapporter, bistanden
og det finansielle støtteniveau.
4.2.
Vi skal:
•
i lyset af den nye tilgang rette fornyet fokus på forventede og programmerede midler
i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument samt andre relevante
udenrigspolitiske instrumenter
skaffe yderligere 1 mia. EUR frem til 2013 til afhjælpning af akutte behov i
nabolandene
styrke budgettet via forskellige kilder
hurtigt fremsende samstemmende budgetforslag til budgetmyndigheden (overførsler
for 2011, ændringsskrivelse for 2012 og omlægninger for 2013).
Finansiering
•
•
•
Hvis der skal indføres en ny tilgang til naboskabspolitikken på grundlag af gensidig
ansvarlighed og fælles opbakning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati
og retsstat, kræver det
op til 1 242 mio. EUR yderligere frem til 2013.
Til dette beløb skal
lægges de 5 700 mio. EUR, der er bevilget under det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument for 2011-2013. I tilfælde af nye krisesituationer vil midler til tiltag,
der er målrettet regionen under tematiske instrumenter og kriseløsningsmekanismer i EU-
budgettet, udgøre nye ressourcer. Der vil blive ydet finansiel støtte til en yderligere styrkelse
af partnerskabet med befolkningen i hele regionen, til bæredygtig og inklusiv vækst, til
dækning af nye behov som følge af partnerlandenes demokratiseringsproces, til opfyldelse af
millenniumudviklingsmålene og til finansiering af de nye initiativer, der udspringer af denne
revision, navnlig på områderne partnerskab med samfundet, udvikling af landdistrikter og
regional udvikling
(se afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor).
Der indgår et beløb op på til 250 mio. EUR i
form af tilbagebetalinger af ældre lån og tilbageførsler af risikovillig kapital, som overdrages
til Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP) med henblik på at
fremme vækst og beskæftigelse gennem finansiering af nye tiltag og støtte SMV'ers
langsigtede finansieringsbehov. Rådet bør i den henseende vedtage Kommissionens forslag
om at ændre artikel 23 i ENPI-forordningen.
Disse ekstra ressourcer vil blive stillet til rådighed gennem omfordelinger inden for
udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og ved at gøre brug af
margenen under udgiftsloftet for 2012 og - i det omfang det er nødvendigt - gennem
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0022.png
fleksibilitetsinstrumentet. Kommissionen vil om kort tid fremsende en ændringsskrivelse
vedrørende det foreløbige budgetforslag for 2012.
Kommissionen overvejer i øjeblikket, hvordan den i sine beslutninger om budget-
støtteordningerne bedst kan tage højde for den generelle situation i landene med hensyn til
demokrati, ansvarlighed, retsstat og forsvarlig økonomisk forvaltning, og vil redegøre
nærmere for sin strategi i den kommende meddelelse om budgetstøtte. Dette bør bl.a. sikre
den nødvendige fleksibilitet, som gør det muligt at skræddersy støtteniveauet og støtteformen
til resultattavlen for det enkelte partnerlands reformindsats.
4.3.
Vi skal:
•
sørge for yderligere lånemuligheder gennem EIB og EBRD, herunder en forlængelse
af sidstnævntes mandat til at yde lån til bestemte sydlige partnerlande.
Inddragelse af EIB og EBRD
For at støtte store infrastrukturprojekter, som kan være med til at forbinde EU med sine
nabolande, sætte gang i udviklingen og løse afgørende energi-, miljø- og transportmæssige
udfordringer, er det vigtigt at sikre, at Den Europæiske Investeringsbank og andre regionale
udviklingsbanker, såsom Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), har
tilstrækkelige finansielle ressourcer. Kommissionen støtter forhøjelsen af EIB's eksterne
mandat til at yde lån til både østlige og sydlige nabolande samt en udvidelse af EBRD's
mandat til at yde lån til udvalgte lande i det sydlige Middelhavsområde. EIB og EBRD kan
sammen skabe resultater, der støtter EU's politiske mål, ved at optimere deres komparative
fordele. EBRD's operationer i de sydlige Middelhavslande bør bidrage til opfyldelsen af EU's
politiske mål og må ikke bevirke, at der tages ressourcer fra operationer i EU's nabolande mod
øst.
Vedtagelsen af det reviderede EIB-mandat for långivning i tredjelande vil sikre flere EU-
garanterede EIB-udlån til alle EU's nabolande. Hvis Rådet godkender den ekstra låneramme
på 1 mia. EUR, som Europa-Parlamentet har foreslået, kunne EIB yde lån for knap 6 mia.
EUR til de sydlige Middelhavslande i perioden 2011-2013. De op til 90 mio. EUR, der skal
stilles som budgetgaranti for at matche en sådan stigning i EIB's udlån til Middelhavs-
regionen, vil blive fundet.
4.4.
Vi skal:
•
fremme mere fleksible og enklere måder at yde bistand på inden for det instrument,
der efter 2013 skal erstatte det nuværende europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument
styrke koordineringsindsatsen mellem EU, medlemsstaterne, vigtige internationale
finansielle institutioner og bilaterale donorer.
Planlægning for 2013 og frem
•
I sine konklusioner fra juli 2010 om den europæiske naboskabspolitik anerkender Rådet
"behovet for, at markedsåbning, økonomisk integration og lovgivningsmæssig konvergens
samt processen med at styrke bilaterale relationer i alle naboskabslandene ledsages af
passende finansiel støtte, teknisk bistand og kapacitetsopbygning", og anfører, at det "vil
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0023.png
vende tilbage til spørgsmålet om finansiel støtte i forbindelse med drøftelserne om den næste
flerårige finansielle ramme". Kommissionen vil sørge for, at den fornyede ENP-vision og de
mellemlange målsætninger bliver afspejlet i dens forslag til EU's flerårige finansielle ramme
for perioden efter 2013
18
. Den vigtigste finansieringskilde er det nye europæiske
naboskabsinstrument (ENI), som vil stå for størsteparten af den finansielle støtte til
partnerlandene, primært gennem bilaterale, regionale og tværnationale samarbejds-
programmer. Instrumentets finansieringsniveau vil skulle afspejle ambitionerne i den
reviderede europæiske naboskabspolitik. Det bør i stigende grad være politisk drevet og sikre
en øget differentiering, større fleksibilitet, strengere betingelser og incitamenter for dem, der
gør den største indsats, og dermed afspejle ambitionerne for det enkelte partnerskab (f.eks.
forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsområder). EU-bistanden kunne i stigende
grad også overdrages til partnerlandene under forudsætning af, at EU's finansielle regler
overholdes, og at EU's finansielle interesser beskyttes.
Med henblik på at maksimere den eksterne støtte til den reformdagsorden, der er vedtaget i
forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, vil EU sikre en bedre koordinering med
EU-medlemsstaterne, andre bilaterale donorer, EIB, EBRD og de internationale finansielle
institutioner. Det kan ske ved hjælp af fælles planlægning, fælles samarbejdsinitiativer og
medfinansiering af programmer og projekter. Med henblik på at forbedre EU's
bistandskoordinering vil EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene overveje
muligheden af på forsøgsplan og i samarbejde med interesserede medlemsstater at iværksætte
fælles planlægning i de sydlige nabolande, som undergår en demokratiseringsproces.
K
ONKLUSIONER
Vores nabolande udgør et enormt potentiale for gensidigt fordelagtig integration og
samarbejde. Der er f.eks. mange og veluddannede erhvervsaktive, meget store markeder, som
endnu ikke er udviklet, og win-win-løsninger inden for energiforsyningssikkerhed. Den eneste
måde, hvorpå vi kan imødegå de udfordringer og trusler, som ikke respekterer landegrænser -
f.eks. terrorisme, ulovlig migration og forurening af vores fælles have og floder - er ved at
samarbejde med vores nabolande. Samarbejdet giver os mulighed for at tackle kilder til
ustabilitet og konflikt i regionen.
Flere nabolande mod øst og mod syd har i løbet af det seneste årti indledt en ambitiøs
udviklingsproces. De har behov for støtte for at konsolidere denne proces. Andre har først for
nylig tilsluttet sig processen. De har også behov for vores øjeblikkelige hjælp, og de kan drage
fordel af de erfaringer, som andre partnerlande har gjort sig. Det er i EU's egen interesse at
støtte denne udviklingsproces og samarbejde med vores nabolande, så vigtige værdier og
principper såsom menneskerettigheder, demokrati og retsstat, markedsøkonomi og inklusiv,
bæredygtig udvikling kan blive indarbejdet i deres politiske og økonomiske struktur.
Den nye tilgang til den europæiske naboskabspolitik, som er beskrevet i denne meddelelse, er
et skridt i denne retning. Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordrer Rådet og
Europa-Parlamentet til at godkende deres overordnede idéer og konkrete forslag. Vi vil nu
fortsætte drøftelserne med vores nabolande om, hvordan vi bedst indarbejder denne nye
tilgang i de enkelte partnerskaber.
18
Kommissionens forslag vil blive fremsat senere i år.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udfordringerne er mange, og det kan tage tid at løse dem fuldstændig. Det, som vi sammen
sigter mod, er en demokratisk, velstående og stabil region, hvor over 800 millioner mennesker
kan leve, arbejde og forme deres eget lands fremtid i forvisning om, at deres frihed, deres
værdighed og deres rettigheder vil blive respekteret.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0025.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
1.1
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik - "En ny tilgang til nabolande i forandring"
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
19
Eksterne forbindelser
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet drejer sig om
en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning
20
X Forslaget/initiativet drejer sig om en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet drejer sig om
omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Europa i verden: større vægt på den internationale scene
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
19.08 Den europæiske naboskabspolitik og forbindelserne med Rusland
Specifikke mål vedrørende ABM-aktiviteten
1. Forbedre betingelserne for et tæt samarbejde mellem EU og nabolandene og for regional og
multilateral integration
2. Støtte økonomiske reformer og sektorreformer i EU's nabolande og fremme en større
integration med EU og blandt nabolande selv
19
20
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0026.png
3. Fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstat og bidrage til konfliktløsning i EU's
nærområde
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Den strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik (ENP), som blev foretaget sidste
år, viste, at der er områder, hvor politikken i høj grad kan styrkes. Revolutionerne og
omvæltningerne i det sydlige Middelhavsområde og de store forhåbninger om politisk og
økonomisk forandring, som befolkningen i disse lande har givet udtryk for, betyder, at EU's
støtte er endnu vigtigere end tidligere, og viser, at der er områder, hvor EU og partnerlandene
kan og bør skabe bedre resultater. EU er desuden fortsat fast besluttet på at yde vedvarende
støtte til demokratiserings- og reformprocessen i alle nabolande, både mod øst og mod syd.
Meddelelsen om "en ny tilgang til nabolande i forandring" indeholder forslag, som udspringer
af den strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik, og beskriver i forbindelse
hermed tilgangen til Østeuropa og det sydlige Kaukasus via den fortsatte gennemførelse af det
østlige partnerskab og tilgangen til det sydlige Middelhavsområde via det nye "partnerskab for
demokrati og fælles velstand". EU forsøger navnlig med forslaget om et "partnerskab for
demokrati og fælles velstand" at støtte den demokratiske udvikling, der er påbegyndt i
Egypten og Tunesien, og som kan sprede sig til andre lande i det sydlige Middelhavsområde.
De nye aktiviteter, der udspringer af revisionen, består af tre overordnede komponenter:
Komponent 1: Demokratisk udvikling og institutionsopbygning
(relevant for det ABM-
specifikke mål nr. 3 - se ovenfor)
Støtte demokratiseringen og institutionsopbygningen gennem
programmet for omfattende
institutionsopbygning
og andre relevante tiltag, som vedrører de institutioner, der er
afgørende i demokratiske samfund, og støtte den demokratiske reform af sikkerhedssektoren.
Forventede resultater
Større respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
En mere demokratisk regeringsførelse
Et mere uafhængigt og effektivt retsvæsen
Mindre korruption
En mere demokratisk kontrol med sikkerhedssektoren
Øget mobilitet i tilknytning til en bedre grænsekontrol og migrationsforvaltning
Lovgivning, der i højere grad er i tråd med EU-lovgivningen
Komponent 2: Opbygning af et stærkere partnerskab med befolkningen
(relevant for det
ABM-specifikke mål nr. 1 - se ovenfor)
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0027.png
Opbygning af et stærkere partnerskab med befolkningen ved at styrke kontakten mellem
studerende, forskere og unge.
Øget mobilitet for studerende og universitetslektorer inden for universitetspartnerskaber
(Erasmus Mundus) og struktureret samarbejde med henblik på modernisering af universiteter
(Tempus)
Skolesamarbejde, som indledes med iværksættelsen af EU's eTwinning-program
Øget kontakt blandt unge
Bedre oplysning til borgerne i nabolandene (inklusive i løsrivelsesområder) om de resultater,
muligheder og udfordringer, der udspringer af den europæiske naboskabspolitik
Komponent 3: Bæredygtig og inklusiv vækst og økonomisk udvikling
(relevant for det
ABM-specifikke mål nr. 2 - se ovenfor)
Fremme bæredygtig og inklusiv vækst ved at støtte små og mellemstore virksomheder og rette
op på de økonomiske og sociale uligheder i partnerlandene gennem
"pilotprogrammer",
der
tager udgangspunkt i EU's samhørighedspolitik og politik for udvikling af landdistrikter.
Mindskelse af de interne økonomiske uligheder
Øget beskæftigelse
Udvikling af små og mellemstore virksomheder
Styrkelse af erhvervsuddannelserne
Forbedring af levestandarden i landbrugssamfundene
Forbedring af fødevaresikkerheden
Øget integrering i EU's indre marked gennem deltagelse i EU-programmer
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Overholdelse af menneskerettigheder og demokratiske standarder på grundlag af rapporter fra
ngo'er, FN og regionale instanser
Demokratiske og troværdige valg, der overvåges på passende vis
Korruptionens omfang
Antallet af skoler, der deltager i eTwinning-programmet
Antallet af universitetsstuderende og forskere, der deltager i Erasmus Mundus
Antallet af projekter, der vedrører struktureret universitetssamarbejde
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0028.png
Velstandsniveauet i landbrugssamfundene
Antallet af godkendte ansøgninger fra naboskabspartnere under EU-programmer
En mere bæredygtig forsyning af fødevarer til rimelige priser i partnerlandene
Færre økonomiske og sociale uligheder
Lavere arbejdsløshed
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Politisk vision og mellemlange mål
Den langsigtede
vision
for den europæiske naboskabspolitik er at skabe et nærområde, hvor
det enkelte partnerland udvikler sine forbindelser med EU i overensstemmelse med dets egne
bestræbelser, behov og kapacitet. På politisk plan indebærer det et tilbud om et tættere
samarbejde med EU, bl.a. flere fælles initiativer i internationale fora, hvor der drøftes globale
spørgsmål af fælles interesse. På økonomisk plan er EU åben over for en større økonomisk
integrering, som kan føre til en gradvis økonomisk integrering i EU's indre marked. EU støtter
også en hurtigere opnåelse af inklusiv og bæredygtig vækst i nabolandene, som skal være med
til at gøre dem mere konkurrencedygtige, skabe anstændige job og opfylde millennium-
udviklingsmålene. EU bør anvende alle sine politikker i overensstemmelse med de fælles
behov og interesser og det enkelte lands reform- og demokratiseringsforpligtelser.
Målet
er et større fælles engagement i borgernes politiske og økonomiske trivsel - både i EU
og i nabolandene - da det er den bedste garanti for vores fælles stabilitet og velstand. En sådan
vision er forbundet med udfordringer. For partnerlandenes vedkommende medfører de
nødvendige reformer store omkostninger, og der skal gøres en stor indsats, før frugterne kan
høstes. For EU's vedkommende er det vigtigt ikke at sætte det velfungerende indre marked
over styr og sikre, at mobiliteten finder sted under sikre forhold.
I løbet af de næste fire til fem år kan partnerlande, der tager afgørende skridt i retning af
politiske og økonomiske reformer, forvente at kunne indgå en
associeringsaftale under det
østlige partnerskab
(lande mod øst) eller indgå et
partnerskab for demokrati og fælles
velstand
(lande mod syd). Det vil ske samtidig med, at der skabes øget mobilitet og
mellemfolkelig kontakt (f.eks. gennem den eventuelle oprettelse af mobilitetspartnerskaber),
økonomisk integration gennem erhvervssamarbejde, udvikling af små og mellemstore
virksomheder, udenlandske direkte investeringer og styrkede handelsforbindelser med EU
(f.eks. gennem oprettelsen af vidtgående og brede frihandelsområder og indgåelsen af andre
aftaler, f.eks. om landbrug, tjenesteydelser og etableringsret eller aftaler om overens-
stemmelsesvurdering og accept af industriprodukter for udvalgte sektorer), større
sektorintegrering (f.eks. gennem integrering i et paneuropæisk energimarked og deltagelse i
EU-programmer og -agenturer i overensstemmelse med de muligheder, som de enkelte
programmer åbner op for, og i henhold til de generelle retningslinjer for deltagelse i EU-
agenturers arbejde).
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0029.png
EU forsøger navnlig med forslaget om et partnerskab for demokrati og fælles velstand
21
at
støtte den demokratiske udvikling, der er påbegyndt i Egypten og Tunesien, og som kan
sprede sig til andre lande i det sydlige Middelhavsområde. Hvis disse lande skal sikre en
målrettet gennemførelse af demokratiseringsprocessen, har de behov for støtte til at reformere
deres institutioner og få gang i den økonomiske vækst på ny. Befolkningen i landene skal også
forstå, at EU er parat til at hjælpe i denne udfordrende og vanskelige forandringsproces.
Yderligere midler
Hvis der skal indføres en ny tilgang til naboskabspolitikken på grundlag af gensidig
ansvarlighed og fælles opbakning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati
og retsstat, vil det kræve
1 242 mio. EUR yderligere frem til 2013.
Der er tale om følgende:
a) De retlige rammer for det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) er
velegnede til at holde gang i alle de nye samarbejdsforanstaltninger, der er blevet udpeget i
revisionen. Kommissionen foreslår derfor at øge bevillingsrammen for ENPI (750,5 mio.
EUR) via forskellige kilder, nærmere bestemt: 355 mio. EUR gennem omfordeling af midler
fra andre instrumenters bevillingsramme og - for 2012-tranchen - margenen under
udgiftsområde 4 i budgetforslaget for 2012 (241,5 mio. EUR) samt 154 mio. EUR fra
fleksibilitetsinstrumentet. Den foreslåede forhøjelse kan gennemføres uden en formel revision
af ENPI-forordningen i overensstemmelse med punkt 37 i den interinstitutionelle aftale om de
finansielle overslag for 2007-2013, eftersom der foreligger
"nye omstændigheder af objektiv
og varig karakter, som kan begrundes særskilt og detaljeret, idet der tages hensyn til de
resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse".
For så vidt som den nuværende
margen i budgetforslaget for 2012 er blevet skabt ved at mindske visse budgetposter i forhold
til den forrige finansielle ramme, vil den foreslåede ordning muligvis også kunne betragtes
som en "omfordeling". Ændringsskrivelsen vil indeholde nærmere oplysninger.
b) Der skal anvendes midler fra andre instrumenter såsom Det Europæiske Instrument for
Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) (13,4 mio. EUR i årene 2011-2012) og
temaprogrammet for ikke-statslige aktører inden for rammerne af instrumentet for
udviklingssamarbejde (3,8 mio. EUR i 2011)
c) Stabilitetsinstrumentet skal anvendes (40 mio. EUR)
22
d) Der skal afsættes 90 mio. EUR som garantistillelse for at opnå yderligere lån fra EIB på
yderligere en milliard euro til nabolandene i syd
23
e) Instrumentet for makrofinansiel bistand skal anvendes (100 mio. EUR)
24
21
22
23
KOM(2011) 200 af 8.3.2011.
Det nøjagtige beløb, der skal mobiliseres under stabilitetsinstrumentet, vil afhænge af, at der findes egnede
projekter. Hvis de udgifter, der er forbundet med disse projekter, beløber sig til under 40 mio. EUR, vil de
resterende midler til overført til ENPI.
Hvis Rådet og Parlamentet også beslutter at hæve udgiftsloftet for det østlige partnerskab i forbindelse med
midtvejsrevisionen af EIB's eksterne mandat, vil det nødvendige beløb blive afsat til garantifonden. Det bør
bemærkes, at den nødvendige tilførsel, jf. garantifondsforordningen (Rådets forordning (EF, Euratom) nr.
480/2009), vil finde sted over flere år og starte i 2013.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0030.png
f) EIB skal have mulighed for at genanvende afkast fra ældre operationer til
kapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (244 mio. EUR)
Sidstnævnte kræver, at Rådet vedtager ændringen af artikel 23 i ENPI-forordningen.
Samtidig får de eksisterende nationale vejledende programmer nyt fokus, som rettes på
hovedmålsætningerne for det nye partnerskab, og der sker en omfordeling af 150 mio. EUR
inden for bevillingsrammen for ENPI til støtte for den nye civilsamfundsfacilitet under den
europæiske naboskabspolitik og andre tiltag, der skal fremme et stærkere partnerskab med
samfundet.
Differentiering
Alle partnerlande vil drage fordel af de aktiviteter, der skal styrke "partnerskabet med
samfundet" (komponent 2), men midlerne under de to andre komponenter vil blive tildelt
partnerlandene efter princippet om "flere midler for flere reformer", der er baseret på gensidig
ansvarlig.
Den øgede EU-støtte vil afhænge af, at der sker fremskridt med opbygning og konsolidering af
demokrati og respekt for retsstaten. I jo større grad og jo hurtigere et land opnår fremskridt
med sine interne reformer, desto større støtte vil det modtage fra EU. Denne større støtte vil
blive ydet på forskellig vis, bl.a. i form af flere midler til social og økonomisk udvikling,
udvidede programmer for omfattende institutionsopbygning, bedre markedsadgang, øget
finansiering fra EIB til investeringer og større mulighed for mobilitet. Disse præferentielle
fordele vil blive skræddersyet til det enkelte lands behov og til situationen i regionen, og det
anerkendes, at betydningsfulde reformer er forbundet med store "startomkostninger". I lande,
der ikke har indført reformer, vil EU tage bevillingerne op til genovervejelse og muligvis
mindske dem.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Forslaget bør ses i lyset af den overordnede situation med en fornyet europæisk
naboskabspolitik, der giver partnerlandene mulighed for et tættere politisk samarbejde og for
øget økonomisk integrering i overensstemmelse med artikel 8 i Lissabontraktaten. Forslaget
bygger på, at vi skal dele erfaringerne med EU-integrationen med vores nabolande og gradvist
involvere dem i EU's politikker. Eftersom EU's forslag i høj grad bygger på en integrering i
EU's indre marked, er EU bedre i stand til at yde denne form for bistand end medlemsstaterne
hver især.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Der er blevet foretaget fem landeevalueringer og to regionale evalueringer (Meda II og Tacis)
af tidligere bistand til nabolande. De vedrører primært: økonomisk udvikling (herunder
24
Det nøjagtige beløb, der skal mobiliseres under dette instrument, vil afhænge af finansieringsbehovet i de lande,
der er berettiget til at modtage makrofinansiel bistand, hvilket fastlægges i forbindelse med de programmer for
økonomisk stabilisering og reform, som gennemføres med støtte fra IMF. Hvis de udgifter, der er forbundet med
disse programmer, beløber sig til under 100 mio. EUR, vil de resterende midler muligvis kunne overføres til ENPI.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0031.png
handel), den sociale sektor (herunder sundhed og uddannelse), den private sektor, landbrug
(herunder fødevaresikkerhed) og energi (herunder nuklear energi).
Evalueringerne har vist, at ved at samle det bilaterale og det regionale landesamarbejde, som
tidligere var reguleret af to separate forordninger (Tacis og Meda), under én hat (ENPI) er der
opnået en positiv virkning på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med
bistandsmekanismer til støtte for reformer. På grundlag af de positive resultater med Meda
25
er
støtten til reformer via budgettet blevet forhøjet kraftigt siden indførelsen af ENPI og har skabt
konkrete resultater, fremmet reformer og været med til at styrke den politiske dialog med
partnerlandene
26
. Der skal dog foretages ændringer og rettes øget fokus på grundlæggende
værdier og demokratisk regeringsførelse. Der bør også gøres en indsats for i højere grad at
inddrage civilsamfundet i udformningen af og tilsynet med operationer og øge deres
synlighed.
Indførelsen af en ny "værktøjskasse", der er baseret på erfaringerne med udvidelserne af EU
(programmerne Taiex og Twinning og det nyere program for omfattende institutions-
opbygning under det østlige partnerskab), har desuden styrket ENPI-kapaciteten med hensyn
til gennemførelse af projekter om institutionsopbygning og fremme af konvergens med EU-
lovningen. Samarbejdet på tværs af grænserne har givet ENPI en bedre mekanisme til at
håndtere samarbejdet blandt regioner på tværs af en fælles grænse.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
ENPI er det primære instrument, som EU's finansielle samarbejde med nabolandene foregår
igennem, men ENP-landene drager også fordel af andre finansielle instrumenter, som vedrører
specifikke politiske emner (globale udfordringer, menneskerettigheder og nuklear sikkerhed)
eller krisesituationer (makrofinansiel bistand, stabilitetsinstrumentet og humanitær bistand).
Nogle af disse instrumenter blev for nylig anvendt for at imødekomme de nye behov i EU's
sydlige nabolande og vil fortsat blive anvendt i overgangsprocessen i naboskabsregionen.
Til fordel for
Tunesien
er der blevet vedtaget en pakke på 2 mio. EUR under stabilitets-
instrumentet til støtte for 1) politiske reformer og valgprocessen og 2) det uafhængige
civilsamfund og medierne. Der er også planer om at yde yderligere støtte til civilsamfundet
under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) på
områder som valgobservation forestået af landets civilsamfund, kurser for politiske partier,
støtte til ytringsfrihed og fremme af demokratiske værdier samt kontrol med overholdelsen af
menneskerettighederne (2 mio. EUR). Inden for temaprogrammet "Ikke-statslige aktører og
lokale myndigheder" under instrumentet for udviklingssamarbejde er der øremærket 1,2 mio.
EUR til Tunesien. Endelig vil en EU-valgobservationsmission blive finansieret gennem
EIDHR (op til 4 mio. EUR).
I
Egypten
vil der blive tildelt 2,9 mio. EUR fra Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder (EIDHR) til støtte for tiltag til bekæmpelse af tortur, forbedring af
forholdene under varetægtsfængsling og fremme af mediefrihed og trosfrihed. Inden for
25
26
Jf. hovedkonklusionerne i evalueringen af MEDA II-forordningen og dens gennemførelse (juni 2009).
Jf. konklusionerne i evalueringen af budgetstøtten til Tunesien (november 2010).
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0032.png
temaprogrammet "Ikke-statslige aktører og lokale myndigheder" (instrumentet for
udviklingssamarbejde) vil der blive afsat 2,6 mio. EUR til fremme af unges
kompetenceudvikling og kvinders rettigheder og til støtte for sociale og økonomiske
rettigheder.
Instrumentet for humanitær bistand (70 mio. EUR) er blevet anvendt til at imødegå
konsekvenserne af den interne konflikt i
Libyen
og til at hjælpe flygtninge og fordrevne. Et
beløb på 5 mio. EUR fra nødhjælpsreserven, som er blevet kanaliseret gennem civil-
beskyttelsesordningen, har været med til at finansiere tredjelandsstatsborgeres tilbagevenden
til deres oprindelsesland.
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0033.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
x Forslag/initiativ af
begrænset varighed
– x Forslag/initiativ gældende fra 2011 til 2013
– x Finansielle virkninger fra 2011 til 2013
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter implementering i fuldt omfang.
1.7.
Planlagt(e) forvaltningsmåde(r)
27
x
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen
x
Indirekte central forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
– x gennemførelsesorganer
–
–
–
organer oprettet af Fællesskaberne
28
nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver
personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf.
artikel 49 i finansforordningen
Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne
x
Decentral forvaltning
sammen med tredjelande
x
Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer
(angives
nærmere)
Bemærkninger:
Målene skal opfyldes gennem en kombination af foranstaltninger, som gennemføres ved hjælp af
forskellige forvaltningsmetoder:
Institutionsopbygningstiltag vil hovedsageligt blive gennemført via Kommissionens direkte
forvaltning.
Udvekslingsophold for studerende og unge og samarbejde mellem universiteter og skoler vil primært
blive gennemført via Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
27
28
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.
Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0034.png
Der vil blive gennemført et pilotprogram, som bygger på samhørigheds- og landbrugspolitikken, enten
via centraliseret direkte forvaltning eller via decentraliseret forvaltning.
Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer kan anvendes i forbindelse med
specifikke tiltag (bl.a. støtte til overholdelse af Europarådets konventioner). Et delegeret samarbejde
kunne også komme på tale for at øge bistandseffektiviteten og opnå en arbejdsdeling med
medlemsstaterne.
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Hyppighed og betingelser angives.
Kommissionen vil overvåge fremskridtene med det eksterne samarbejde på alle niveauer:
input
(især finansielle strømme: forpligtelser, kontrakter og betalinger)
aktiviteter/output
(gennemførelse af projekter og programmer og internt tilsyn, som varetages
på stedet af Kommissionens delegationer)
fremskridt/resultater
(ekstern resultatorienteret overvågning
29
) og
virkning.
Planlægningen af den langsigtede eksterne støtte til partnerlande og regioner sker i forbindelse
med udarbejdelsen af strategipapirer (op til 7 år) og vejledende programmer (3-4 år). Disse
programmeringsdokumenter kan revideres når som helst for at justere prioriteterne. De
vejledende programmer indeholder de specifikke mål og forventede resultater for hvert
samarbejdsområde.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
1) Den manglende politiske og administrative stabilitet i partnerlandene kan medføre
vanskeligheder i forbindelse med udformningen af programmer, forsinkelser i udbetalingen af
midler og tab af effektivitet.
2) Manglen på tilstrækkelige administrative bevillinger kan medføre en mangel på
menneskelige ressourcer til at forvalte bistanden.
3) Den begrænsede anvendelse af kvalitetsstandarder kan medføre dårligt udformede
programmer og projekter.
29
Det resultatorienterede overvågningssystem muliggør en hurtig vurdering af både resultaterne og de videre
konsekvenser af et projekt eller et program og sikrer Kommissionen uafhængige oplysninger om sin
projektportefølje. Ved at anvende én konsekvent fremgangsmåde får Kommissionen sammenlignelige data for alle
de regioner, som den yder ekstern bistand i.
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0035.png
4) Den manglende formidling af oplysninger kan betyde, at problematiske spørgsmål
vedrørende bistandsforvaltning ikke bliver løst.
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Øget beredskab: udpegning af de lande, der er i størst risiko, udarbejdelse af en landespecifik
risikostyringsplan og opfølgning på udviklingen i disse lande via flere kanaler.
Tilstrækkelige administrative bevillinger: Detaljeret programmering af administrative
bevillinger fra både udgiftsområde 4 og 5 i den flerårige bevillingsramme for 2007-2013. Der
skal ske en tilpasning af fordelingen af personaleressourcerne mellem tjenestegrenene centralt
og delegationerne på grundlag af behovsprognoser og vurderinger af arbejdsbyrden i forhold
til kvantificerbare kriterier, når dette er muligt (f.eks. antallet af kontrakter, der skal
udarbejdes).
Gennemførelse og overholdelse af standarder og krav før og efter behandling i kvalitetsstøtte-
gruppen: Delegationerne og de relevante tjenestegrene i GD DEVCO skal tidligt i processen
skaffe den nødvendige ekspertise via støtte udefra og lokalt.
Forbedring af systemet - datakvalitet og rapportering: Der skal sikres rettidige oplysninger om
de igangværende forhandlinger og sørges for, at alle problematiske spørgsmål, der er
forbundet med forvaltning af støtte, allerede er identificeret og videregivet til dem, som
deltager i forhandlingerne.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Beskyttelsen af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelsen af bedrageri og
uregelmæssigheder er en integrerende del af ENPI-forordningen. Det er EU's delegationer i
modtagerlandene, der får ansvaret for den administrative overvågning af kontrakter og
betalinger. Hver enkelt operation, der finansieres i medfør af denne forordning, vil blive
overvåget af delegationerne på alle stadier i projektforløbet
30
. Der vil blive lagt særlig vægt på
udgifternes art (udgifternes støtteberettigelse), overholdelsen af budgetterne (faktiske udgifter)
og kontrol af støtteoplysninger og relevant dokumentation (bilag for udgifter).
30
De skal give Kommissionen (OLAF) tilladelse til at foretage kontrol og inspektioner på stedet i overensstemmelse
med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996.
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0036.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
•
Eksisterende udgiftsposter i budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budget-
posterne.
Budgetpost
Udgiftsområde
i den flerårige
finansielle
ramme
Udgiftens
art
OB/IOB
(31)
Bidrag
fra
EFTA-
lande
32
fra
kandidat-
lande
33
fra tredje-
lande
i henhold til
artikel 18, stk. 1,
litra aa), i
finansforordningen
Nummer
[Betegnelse………………………...……
….]
19.01.04.02
Det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument (ENPI) -
udgifter til den administrative
forvaltning
Finansielt samarbejde inden for
det europæiske naboskab og
partnerskab
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
Foreligger
ikke
19.08.01
OB
NEJ
NEJ
NEJ
Foreligger
ikke
31
32
33
OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0037.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftsområde 4 - Eksterne forbindelser
2011
2012
213
I alt
Aktionsbevillinger
19.08.01 - Finansielt samarbejde inden for det
europæiske naboskab og partnerskab
Forpligtelser
Betalinger
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
(15)
19.01.04.02 - Det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument (ENPI) - udgifter til den
administrative forvaltning
Bevillinger i alt til GD DEVCO
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
85,000
0,000
383,750
115,125
261,750
104,700
730,500
219,825
(3)
0,000
11,750
8,250
20,000
1+3
2+3
(4)
(5)
85,000
0,000
85,000
0,000
395,500
126,875
383,750
115,125
270,000
112,950
261,750
104,700
750,500
239,825
730,500
219,825
Aktionsbevillinger i alt
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
0,000
11,750
8,250
20,000
Bevillinger i alt
Forpligtelser
Betalinger
85,000
0,000
395,500
126,875
270,000
112,950
750,500
239,825
(15).
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte
forskning, direkte forskning.
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0038.png
3.2.1.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Der angives mål og
resultater
År 2011
År 2012
RESULTATER
Resul-
taternes
gennem-
snitlige
omkost-
ninger
År 2103
I ALT
Type
resultater
Resultater
(antal)
Omkost-
ninger
Resultater(
antal)
Omkost-
ninger
Resultater
(antal)
Omkost-
ninger
Samlede
resultater
(antal)
Samlede
omkost-
ninger
KOMPONENT 1 - DEMOKRATISK UDVIKLING OG
INSTITUTIONSOPBYGNING
Omfattende programmer
Program
40
for institutionsopbygning*
Mobilitetspartnerskaber*
Program
8
3
3
20
5
25
3
3
63
10
73
3
3
42
10
52
3
3
125
25
150
Subtotal for komponent 1
KOMPONENT 2 - PARTNERSKABER MED
BEFOLKNINGEN
Erasmus Mundus -
Studerende/år
0,035
mobilitet for studerende
TEMPUS - samarbejde
Projekter
0,9
mellem universiteter
Ungdom - projekter
Andre resultater
Subtotal for komponent 2
Projekter
0,02
Ikke
relevant
857
6
500
30
5
10
5
50
1286
14
875
45
12,5
17,5
11,25
86,25
1000
14
875
35
12,5
17,5
9,75
74,75
3143
33
2250
110
30
45
26
211
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0039.png
KOMPONENT 3 - BÆREDYGTIG OG INKLUSIV
VÆKST OG ØKONOMISK UDVIKLING
Pilotprogrammer
Program
40
vedrørende samhørighed
Pilotprogrammer inden for
Program
30
landbrug og udvikling af
landdistrikter
Deltagelse i EU-
Ikke relevant
Ikke
programmer**
relevant
Subtotal for komponent 3
OMKOSTNINGER I ALT
3
6
0
10
3
6
85
110
3
6
40
65
3
6
125
185
5,95
10
85
5,95
224,5
383,75
5,95
135
261,75
5,95
369,5
730,5
*I form af det flerårige IB-program, som dækker en periode på tre år. Gennemsnitlige omkostninger for tre år.
**Midler afsat til partnerlandenes deltagelse i EU-programmer. Det enkelte bidrag afhænger af programmet og landet og kan ikke anslås. De fleste menneskelige ressourcer vil skulle bruges i
delegationerne i de berørte modtagerlande netop i denne fase.
NB: Det bør understreges, at specificeringen af aktiviteterne og deres fordeling blandt landene på nuværende tidspunkt kun er vejledende, og at ovenstående resultater er baseret på foreløbige
skøn og er medtaget til orientering.
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0040.png
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.2.1. Resumé
– X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
34
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre administrations-
udgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
35
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre administrations-
udgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
I ALT
34
35
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0041.png
3.2.2.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
2011
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)
36
XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den
samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og
UNE i delegationerne)
19
01 04
02
37
i hovedsædet
38
i delegationerne
XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte
forskning)
10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte
forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
131
92
0
131
92
2012
2013
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet
allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
Beskrivelse af de opgaver, der skal udføres:
Der er behov for ekstra personale til at forvalte de ekstra ressourcer og gennemføre de nye
initiativer, som indgår i revisionen af den europæiske naboskabspolitik. Karakteren af de nye
aktiviteter, der skal gennemføres i medfør af revisionen af den europæiske naboskabspolitik,
36
37
38
KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE =
udstationerede nationale eksperter.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0042.png
såsom partnerskabet for demokrati og fælles velstand (institutionsopbygning, skabelse af
mellemfolkelig kontakt gennem relativt små projekter, støtte til civilsamfundet osv.), kræver
mange ansatte til forvaltning og kontrol af programmerne. De fleste af de menneskelige
ressourcer til disse formål vil skulle anvendes i delegationerne i de berørte modtagerlande og i
Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (med henblik på
forvaltning af uddannelses-, ungdoms- og kulturprogrammer).
For så vidt som de ekstra aktionsmidler er resultatet af en omfordeling inden for andre
instrumenters bevillingsramme, vil de tilhørende administrative støttemidler også blive
omfordelt i overensstemmelse hermed. De administrationsbevillinger, der skal overføres fra
andre instrumenters bevillingsramme, beløber sig til 6,78 mio. EUR i 2012 og 8,25 mio. EUR
i 2013. De dækker overflytningen af omkring 76 fuldtidsækvivalenter (FTE) i 2012 og 92
fuldtidsækvivalenter i 2013 fra de andre instrumenter.
Enhedsomkostningerne for eksternt personale i delegationerne er blevet beregnet til 88 937
EUR, som er gennemsnittet af de anslåede omkostninger til en kontraktansat (134 120 EUR)
og de anslåede omkostninger til en lokalansat (43 754 EUR) i budgetforslaget for 2012 for
budgetpost 19 01 04 02.
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
131 FTE/år i 2012 og 92 FTE/år i 2013 til samlede omkostninger på 20 mio. EUR
(11,75 mio. i 2012 og 8,25 mio. i 2013)
3.2.3.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
– X Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
De ekstra midler til de aktiviteter, der er beskrevet i denne finansieringsoversigt, vil
primært blive fremskaffet via omlægninger af bevillingsrammerne for instrumenterne
vedrørende eksterne forbindelser, som er en del af udgiftsområde 4 i den flerårige
finansielle ramme, til fordel for ENPI (både aktionsbevillinger og administrative
bevillinger).
I 2011 vil det samlede ekstra beløb på 85 mio. EUR blive fremskaffet via overførsler
af ressourcer fra instrumentet for udviklingssamarbejde (51 mio. EUR) og en
nedbringelse af EU's bidrag til EBRD (34 mio. EUR).
I 2012 vil det ekstra beløb på 395,5 mio. EUR blive fremskaffet via: 1) margenen
under udgiftsområde 4 (241,5 mio. EUR), som omfatter bevillinger, der oprindeligt
var afsat til instrumentet for udviklingssamarbejde (89 mio. EUR), instrumentet for
førtiltrædelsesbistand (60 mio. EUR) og stabilitetsinstrumentet (60 mio. EUR), og
2) fleksibilitetsinstrumentet (154 mio. EUR).
I 2013 forventes det ekstra beløb på 270 mio. EUR at blive fremskaffet via en
overførsel af ressourcer fra instrumentet for udviklingssamarbejde (100 mio. EUR),
instrumentet for førtiltrædelsesbistand (60 mio. EUR) og stabilitetsinstrumentet
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0043.png
(70 mio. EUR) samt omlægninger inden for andre instrumenter, navnlig budgettet for
den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (40 mio. EUR)
39
.
– X Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes
40
Som beskrevet ovenfor kræver tildelingen af ekstra ressourcer til finansiering af de
aktiviteter, der er beskrevet i denne finansieringsoversigt, at der anvendes et beløb på
154 mio. EUR fra fleksibilitetsinstrumentet i 2012.
Kommissionen vil hurtigt fremsende de relevante budgetforslag til budget-
myndigheden (overførsler for 2011, ændringsskrivelse for 2012 og omlægninger for
2013).
3.2.4.
Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Samfinansierede
bevillinger I ALT
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
39
40
Iværksættes på grundlag af forslaget fra den højtstående repræsentant og i overensstemmelse med de
specifikke regler, der gælder for FUSP-budgettet.
Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450403_0044.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (3 decimaler)
Forslagets/initiativets virkninger
41
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Indsæt så mange kolonner som
nødvendigt for at vise varigheden af
virkningerne (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
[…]
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
[…]
41
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.
DA
43
DA