Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0308
Offentligt
1450406_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.6.2011
KOM(2011) 308 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Bekæmpelse af korruption i EU
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET
OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.1.1.
4.1.2.
4.1.3.
4.1.4.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
4.8.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
bedre kontrol med indsatsen for at bekæmpe korruption ............................................. 5
Gældende kontrol- og evalueringsmekanismer............................................................ 5
EU's rapport om bekæmpelse af korruption................................................................. 6
Bedre gennemførelse af de gældende instrumenter til bekæmpelse af korruption ...... 9
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private
sektor ............................................................................................................................ 9
Andre internationale instrumenter til bekæmpelse af korruption .............................. 10
Samarbejde mellem EU og de gældende internationale mekanismer til bekæmpelse
af korruption ............................................................................................................... 10
Større fokus på korruption i EU's interne politikker .................................................. 11
Retshåndhævelse og retligt samarbejde og politisamarbejde inden for EU............... 11
Retligt samarbejde og politisamarbejde ..................................................................... 11
Finansiel efterforskning og inddrivelse af aktiver ..................................................... 12
Beskyttelse af informanter ......................................................................................... 13
Uddannelse af personale ved de retshåndhævende myndigheder .............................. 13
Offentlige indkøb ....................................................................................................... 13
Samhørighedspolitikken skal støtte udbygningen af den administrative kapacitet ... 14
Regnskabsstandarder og lovpligtig revision for EU-virksomheder ........................... 14
Forebyggelse og bekæmpelse af politisk korruption ................................................. 14
Bedre statistikker........................................................................................................ 15
Sportens integritet ...................................................................................................... 15
EU's offentlige midler skal beskyttes mod korruption ............................................... 15
Større fokus på korruption i EU's eksterne politikker ................................................ 16
Kandidatlande, potentielle kandidatlande og nabolande............................................ 16
Samarbejds- og udviklingspolitikken......................................................................... 17
Handelspolitik ............................................................................................................ 18
Konklusion ................................................................................................................. 18
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0003.png
Bekæmpelse af korruption i EU
1.
I
NDLEDNING
Fire ud af fem EU-borgere anser korruption
1
for at være et alvorligt problem i deres
hjemland
2
. Selv om Den Europæiske Union i de seneste årtier har bidraget betydeligt til at
skabe et mere åbent og gennemsigtigt Europa, er det klart, at der stadig er meget, der skal
gøres. Det kan ikke accepteres, at ca.
120 mia. EUR om året
eller 1 % af EU's
bruttonationalprodukt
3
går tabt på grund af korruption. Dette er på ingen måde et nyt problem
i EU, og vi vil ikke kunne komme korruption fuldstændig til livs i vore samfund, men det er
sigende, at det gennemsnitlige tal for EU-27 i Transparency Internationals indeks for iagttaget
korruption kun har forbedret sig beskedent i de seneste ti år
4
.
Selv om der er forskel på arten og omfanget af korruption,
skader korruption alle EU-
medlemsstater og EU som helhed.
Korruption medfører økonomisk skade, idet den fører til
et lavere investeringsniveau, forhindrer det indre marked i at fungere retfærdigt og reducerer
de offentlige finanser. Korruption har skadelige sociale konsekvenser, eftersom organiserede
kriminelle grupper anvender korruption til at begå anden grov kriminalitet som f.eks.
narkotika- og menneskehandel. Hvis der ikke gøres noget ved problemet, vil korruption
desuden kunne underminere tilliden til demokratiske institutioner og svække de politiske
lederes ansvarlighed.
Der er i de seneste årtier blevet gjort
en indsats på internationalt niveau, EU-niveau og
nationalt niveau
for at begrænse korruption
5
. På EU-niveau er det retlige grundlag for
korruptionsbekæmpelse blevet udviklet takket være vedtagelsen af lovgivning om korruption i
den private sektor
6
og EU's tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention mod korruption
7
.
1
2
3
4
5
6
I denne meddelelse anvendes den brede definition af korruption i FN's globale program mod korruption:
"misbrug
af magt for egen vindings skyld",
hvorved korruption i både den offentlige og den private
sektor dækkes.
78 % ifølge en Eurobarometer-undersøgelse om korruption foretaget i 2009. En sådan undersøgelse
foretages hvert andet år. Ifølge forskning udført af Transparency International betaler 5 % af EU-
borgerne hvert år bestikkelse, se http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/gcb.
Ifølge en undersøgelse kan de omkostninger, der påløber en kontrakt om offentlige indkøb som følge af
korruption, udgøre så meget som 20-25 % af de samlede kontraktomkostninger,
http://www.nispa.org/files/conferences/2008/papers/200804200047500.Medina_exclusion.pdf.
Det er svært at beregne de samlede økonomiske omkostninger ved korruption. Det nævnte tal bygger på
skøn foretaget i 2009 af specialiserede institutioner og organer som f.eks. Det Internationale
Handelskammer, Transparency International, FN's Global Compact, World Economic Forum og Clean
Business is Good Business, hvoraf det fremgår, at korruption udgør 5 % af bruttonationalproduktet på
verdensplan.
Fra 6,23 i 2000 til 6,30 i 2010, ud af et maksimum på 10. Selv om ni medlemsstater blev placeret blandt
de tyve mindst korrupte lande i verden, scorede otte medlemsstater 5 eller derunder i indekset for 2010.
De vigtigste resultater og tendenser i indekset for EU bekræftes af Verdensbankens
verdensomspændende indeks for regeringsførelse. Der er f.eks. klare forskelle mellem de enkelte
medlemsstater, idet ni EU-medlemsstater er placeret blandt de lande, der klarer sig bedst med hensyn til
at bekæmpe korruption, mens ti EU-medlemsstater er placeret blandt de lande, der klarer sig dårligst i
den henseende. Se også http://info.worldbank.org/governance/wgi/worldmap.asp.
Kommissionen efterlyste en sådan indsats i 2003, KOM(2003) 317 endelig.
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor, EUT L 192
af 31.7.2003, s. 54.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0004.png
I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde erkendes det, at korruption er en
alvorlig forbrydelse med en grænseoverskridende dimension, som medlemsstaterne ikke er
fuldt rustede til at bekæmpe alene
8
. Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption er i et vist
omfang blevet integreret i en række EU-politikker
9
.
Den retlige ramme for korruptionsbekæmpelse er dog fortsat gennemført uensartet
blandt medlemsstaterne og overordnet set ikke gennemført på tilfredsstillende vis.
EU-
lovgivningen til bekæmpelse af korruption er ikke blevet gennemført i alle medlemsstater
10
.
Visse lande har endnu ikke ratificeret de vigtigste internationale instrumenter til bekæmpelse
af korruption. Hvad der er endnu vigtigere er, at
håndhævelsen ofte er utilstrækkelig
i
praksis, selv i de tilfælde hvor der findes institutioner og lovgivning til bekæmpelse af
korruption
11
.
Dette viser, at ledere og beslutningstagere
mangler politisk vilje
til at bekæmpe korruption i
alle dens former – politisk korruption, korruption begået af eller med organiserede kriminelle
grupper, korruption inden for den private sektor eller småkorruption. Der er derfor et klart
behov for at fremme den politiske vilje til at bekæmpe korruption og øge sammenhængen
mellem de politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, som vedtages i
medlemsstaterne.
Kommissionen vil derfor indføre en ny mekanisme,
EU's rapport om bekæmpelse af
korruption,
med henblik på at overvåge og evaluere medlemsstaternes indsats for at bekæmpe
korruption og dermed fremme et større politisk engagement. Rapporten, der understøttes af en
ekspertgruppe og et netværk af forskningskorrespondenter samt det nødvendige EU-budget,
vil blive forvaltet af Kommissionen og offentliggjort hvert andet år fra 2013. Rapporten vil
give et reelt billede af medlemsstaternes resultater, sårbarheder og forpligtelser. I rapporten
vil der blive identificeret tendenser og svagheder, som der skal tages fat på, og der vil blive
tilskyndet til peer learning og udveksling af bedste praksis. EU bør parallelt hermed
deltage i
Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco)
12
.
EU bør også sætte
større fokus på korruption i alle relevante EU-politikker
- såvel interne
som eksterne. Kommissionen vil derfor i 2011 bl.a. foreslå moderniserede EU-regler om
konfiskation af aktiver fra strafbart forhold og i 2012 en strategi til forbedring af den
finansielle efterforskning i medlemsstaterne, ligesom Kommissionen i 2011 vil vedtage en
handlingsplan for, hvorledes statistikkerne over kriminalitet kan forbedres. Kommissionen vil
ligeledes samarbejde med EU-agenturer som f.eks. Europol, Eurojust, Cepol og OLAF for at
øge det retlige samarbejde og politisamarbejdet samt forbedre uddannelsen af det
retshåndhævende personale. Kommissionen vil fortsat arbejde på at modernisere EU-reglerne
7
8
9
10
11
12
Rådets afgørelse 2008/801/EF, EUT L 287 af 29.10.2008, s. 1.
I artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnes korruption blandt de
forbrydelser, for hvilke der ved direktiv kan fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for
strafbare handlinger, samt for straffene, eftersom korruption ofte har konsekvenser både inden og uden
for EU's indre grænser. Bestikkelse på tværs af grænserne og andre former for korruption som f.eks.
korruption i retsvæsenet kan påvirke konkurrencen og investeringsstrømmene.
Se afsnit 4 og 5.
Kommissionen har inden ikrafttrædelsen af TEUF ikke beføjelse til at anlægge sag mod
medlemsstaterne, fordi de har undladt at gennemføre foranstaltninger, som er vedtaget under traktatens
tredje søjle. Dette vil være muligt fra den 1. december 2014 i medfør af artikel 10 i protokol nr. 36 om
overgangsbestemmelser til Lissabontraktaten.
Se afsnit 3.
Se afsnit 2.2 og rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere bestemmelser for EU's deltagelse
i Greco, KOM(2011) 307.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0005.png
om offentlige indkøb, regnskabsstandarder og lovpligtig revision for EU-virksomheder.
Kommissionen vil i 2011 også vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, der skader EU's
finansielle interesser. Kommissionen vil parallelt hermed sætte større fokus på bekæmpelse af
korruption i forbindelse med EU's udvidelsesproces og – i fællesskab med den højtstående
repræsentant – i EU's naboskabspolitik, samtidig med at Kommissionen vil gøre mere
udstrakt brug af betingelser i forbindelse med samarbejds- og udviklingspolitikken. Private
initiativer og den offentlig-private dialog på EU-niveau om, hvorledes korruption kan
forebygges, bør fremmes yderligere.
I denne meddelelse redegøres der for formålet med EU's rapport om bekæmpelse af
korruption, og hvordan denne rapport vil fungere i praksis. Der redegøres også for,
hvordan EU bør sætte større fokus på korruption i interne og eksterne politikker.
Meddelelsen vil blive suppleret af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig. Hvor der
i meddelelsen fokuseres på medlemsstaternes håndhævelse af politikkerne til bekæmpelse
af korruption, vil der i strategien hovedsagelig blive set nærmere på de foranstaltninger til
beskyttelse af EU's finansielle interesser, som henhører under Kommissionens ansvar.
2.
2.1.
BEDRE KONTROL MED INDSATSEN FOR AT BEKÆMPE KORRUPTION
Gældende kontrol- og evalueringsmekanismer
Der findes i øjeblikket ingen mekanismer, der giver mulighed for på sammenhængende og
tværgående vis at kontrollere og evaluere virkningen af politikkerne til bekæmpelse af
korruption på EU- og medlemsstatsniveau
13
. De vigtigste gældende kontrol- og
evalueringsmekanismer på internationalt niveau er Europarådets Sammenslutning af Stater
mod Korruption (Greco), OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse og kontrolmekanismen i De
Forenede Nationers konvention mod korruption. Disse mekanismer tilskynder parterne til at
gennemføre og håndhæve normer for korruptionsbekæmpelse. De har dog alle forskellige
karakteristika, der begrænser mulighederne for effektivt at løse de problemer, der er forbundet
med korruption på EU-niveau.
Det mest inkluderende instrument, der er af relevans for EU, er
GRECO,
idet alle
medlemsstater deltager. Europarådet bidrager gennem Greco til at sikre minimumsstandarder i
hele Europa. Den mellemstatslige evalueringsproces i Greco og den hertil knyttede
opfølgningsmekanisme har dog begrænset synlighed, og der er derfor endnu ikke i
medlemsstaterne blevet skabt den nødvendige politiske vilje til effektivt at bekæmpe
korruption. Greco fører tilsyn med, at en række normer for korruptionsbekæmpelse, der er
fastsat af Europarådet
14
, overholdes, og beskæftiger sig derfor i mindre grad med specifikke
områder af EU-lovgivningen som f.eks. offentlige indkøb. Endvidere giver Greco-systemet
ikke mulighed for at foretage komparative analyser og dermed identificere
13
14
En særlig kontrolmekanisme, som gælder for to medlemsstater - samarbejds- og kontrolmekanismen
(SKM) vedrørende Rumænien og Bulgarien - har fundet anvendelse siden 2006 (Kommissionens
beslutninger 2006/928/EF og 2006/929/EF af 13. december 2006, EUT L 354 af 14.12.2006, s. 56, 58).
SKM viste sig at være en ad hoc-løsning på de mangler, der stadig fandtes umiddelbart før tiltrædelsen
af EU. Kommissionen foretager i den forbindelse kontrol på grundlag af en række forud definerede
benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption samt - i Bulgariens tilfælde –
bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Strafferetskonventionen om korruption (STE 173, vedtaget den 27. januar 1999) og tillægsprotokol
(ETS 191, vedtaget den 15. maj 2003), civilretskonventionen om korruption (STE 174, vedtaget den
4. november 1999) og de 20 vejledende principper for bekæmpelse af korruption (resolution vedtaget af
Europarådets ministerkomité (97) 24).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0006.png
korruptionstendenser i EU, ligesom dette system heller ikke aktivt fremmer udvekslingen af
bedste praksis og peer learning.
OECD's
konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i
forbindelse med internationale forretningstransaktioner (konventionen
om bekæmpelse af
bestikkelse)
15
fokuserer særligt på bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse
med internationale forretningstransaktioner og kan ikke udvides til at omfatte andre vigtige
områder i forbindelse med bekæmpelsen af korruption i EU. Den syvende årlige statusrapport
fra Transparency International
16
viste, at konventionen om bekæmpelse af bestikkelse
håndhæves uensartet: kun i fire EU-medlemsstater håndhæves konventionen aktivt, mens den
i tolv EU-medlemsstater slet ikke eller kun i begrænset omfang håndhæves. Trods et grundigt
evalueringssystem i form af OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse har den politiske vilje til
effektivt at gennemføre OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse været
utilstrækkelig.
De Forenede Nationers konvention mod korruption
trådte i kraft i december 2005. EU
tiltrådte konventionen i september 2008
17
. Mandatet i forbindelse med tilsynsordningen for
gennemførelsen af konventionen blev vedtaget på konferencen af stater, der er parter i denne
konvention, i november 2009. EU støtter civilsamfundets deltagelse og gennemsigtighed om
evalueringsresultaterne. Flere forhold vil dog sandsynligvis begrænse mulighederne for ved
hjælp af tilsynsordningen i De Forenede Nationers konvention mod korruption at løse de
problemer, der er forbundet med korruption på EU-niveau. Der er tale om et mellemstatsligt
instrument, politikområder af særlig relevans for EU vil sandsynligvis blive udeladt som følge
af kontrolsystemets tværgående karakter, visse deltagende stater kan have lavere normer for
korruptionsbekæmpelse end EU, kontrolperioderne vil være forholdsvis lange, og der vil
måske kun blive fulgt op på henstillinger, som ikke gennemføres af de deltagende stater, et
begrænset antal gange.
2.2.
EU's rapport om bekæmpelse af korruption
I betragtning af de nuværende internationale kontrol- og evalueringsmekanismers
begrænsninger, som der redegøres for ovenfor,
bør der indføres en særlig kontrol- og
evalueringsmekanisme på EU-niveau, EU's rapport om bekæmpelse af korruption,
for at
fremme en større politisk vilje i medlemsstaterne og håndhævelse af de gældende retlige og
institutionelle værktøjer. Denne mekanisme bør
kombineres med EU's deltagelse i Greco
18
.
EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil blive
udarbejdet af Kommissionen hvert
andet år
fra 2013.
Indførelsen af EU's rapport om bekæmpelse af korruption er Kommissionens svar på den
opfordring, som kom fra medlemsstaterne i Stockholmprogrammet
19
om at udvikle
indikatorer, som byggende på de nuværende fælles systemer og kriterier gør det muligt at
15
16
17
18
19
http://www.oecd.org/document/12/0,3343,en_2649_34859_35692940_1_1_1_1,00.html.
http://www.transparency.org/global_priorities/international_conventions.
Rådets afgørelse 2008/801/EF, EUT L 287 af 25.9.2008, s. 1.
Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere bestemmelser for EU's deltagelse i Greco,
KOM(2011) 307.
Rådsdokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009, EUT C 115, s. 1.
Se også Rådets resolution 6902/05 af 14.4.2005, hvori Kommissionen opfordres til også at overveje en
gensidig evaluerings- og kontrolmekanisme.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0007.png
måle indsatsen for at bekæmpe korruption i Unionen, og fra Europa-Parlamentet om
regelmæssigt at overvåge indsatsen for at bekæmpe korruption i medlemsstaterne
20
.
Udgangspunktet for at indføre EU's rapport om bekæmpelse af korruption er, at korruption er
et problem i alle EU's medlemsstater, selv om der ikke findes nogen standardløsning på
korruptionsproblemet. Rapporten vil gennem regelmæssig evaluering og offentliggørelse af
objektive faktabaserede rapporter give medlemsstaterne
et yderligere incitament til effektivt
at bekæmpe korruption,
navnlig gennem gennemførelse og håndhævelse af internationalt
vedtagne normer for korruptionsbekæmpelse. Mekanismen, der gælder ens for alle
medlemsstater, vil give et klarere billede af, om der gøres en indsats for at bekæmpe
korruption i EU, og om denne indsats er effektiv, samtidig med at den kan bidrage til at
identificere årsager til korruption og dermed give
mulighed for at forberede solide
fremtidige EU-foranstaltninger.
Rapporten skal desuden fungere som en "krisealarm" for at
begrænse eventuelle risici for dybt forankrede problemer, som kan udløse en krise.
Kommissionen vil i forbindelse med udarbejdelsen af EU's rapport om bekæmpelse af
korruption samarbejde med de nuværende kontrol- og evalueringsmekanismer for at undgå
ekstra administrative byrder for medlemsstaterne og dobbeltarbejde. Kommissionen vil
trække på de minimumsnormer for korruptionsbekæmpelse, der er fastsat ved gældende
internationale instrumenter som f.eks. Europarådets strafferetskonvention om korruption
21
,
civilretskonventionen om korruption
22
, de 20 vejledende principper for bekæmpelse af
korruption
23
, De Forenede Nationers konvention mod korruption
24
og OECD's konvention om
bekæmpelse af bestikkelse
25
.
Eftersom næsten alle former for korruption kan have grænseoverskridende virkninger, vil
rapporten ikke være begrænset til en udtømmende liste over prioriterede områder. I hver
enkelt rapport om bekæmpelse af korruption vil der dog blive fokuseret på en række
tværgående spørgsmål, som er af særlig relevans på EU-niveau,
og udvalgte spørgsmål,
der er specifikke for hver enkelt medlemsstat. Disse spørgsmål vil blive vurderet ud fra en
række
indikatorer,
som bygger på allerede gældende normer på de respektive områder og
nye normer, der er blevet fastsat i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. Der vil blive
fastsat nye indikatorer i de tilfælde, hvor et gældende instrument endnu ikke omfatter
relevante normer, eller hvor der er behov for højere normer på EU-niveau. Ved udvælgelsen
af de gældende indikatorer og udviklingen af nye indikatorer vil Kommissionen konsultere de
kompetente korruptionsbekæmpende myndigheder i medlemsstaterne. Sådanne indikatorer
kan omfatte: opfattelsen af korruption, de adspurgte personers adfærd i forbindelse med
korruption, strafferetlige statistikker, herunder beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra
korruptionsrelateret kriminalitet. EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil indeholde en
kvantitativ vurdering af disse indikatorer og en kvalitativ analyse af korruptionstendenserne
og resultaterne af arbejdet.
Rapporten om bekæmpelse af korruption vil omfatte:
20
21
22
23
24
25
Skriftlig erklæring nr. 2/2010 om Unionens indsats for at bekæmpe korruption, vedtaget af Europa-
Parlamentet den 18. maj 2010.
SET 173 af 27.1.1999.
SET 174 af 4.11.1999.
Resolution vedtaget af Europarådets ministerkomité (97) 24.
FN's Generalforsamlings resolution 58/4 af 31. oktober 2003.
Vedtaget på forhandlingskonferencen den 21. november 1997.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0008.png
•
Et tematisk afsnit,
hvor der på grundlag af forskning, tematiske casestudier, eksempler på
bedste praksis og anbefalinger vil blive set nærmere på særlige aspekter af bekæmpelsen af
korruption i EU.
•
Landeanalyser,
der indeholder skræddersyede henstillinger rettet mod de enkelte
medlemsstater, og som er udarbejdet på grundlag af de resultater, der er opnået med de
nuværende kontrolmekanismer, og evalueringerne af de oplysninger, som foreligger fra
relevante kilder. Dette afsnit vil eventuelt blive ledsaget af henstillinger om, hvilke
foranstaltninger der skal træffes på EU-niveau.
•
Tendenser på EU-niveau,
herunder resultaterne af en Eurobarometerundersøgelse om
korruption, der foretages hvert andet år, og som måler EU-borgernes opfattelse af
korruption på forskellige områder, samt andre relevante kilder til oplysninger om de
erfaringer, der er gjort med korruption på EU-niveau.
Når Kommissionen udarbejder rapporten, vil den trække på en række forskellige
informationskilder som f.eks. de nuværende kontrolmekanismer (Greco, OECD, De Forenede
Nationers konvention mod korruption), uafhængige eksperter, forskningsresultater,
Kommissionens tjenestegrene og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),
medlemsstaterne, EU-agenturer som f.eks. Europol og Eurojust, det europæiske
antikorruptionsnet, Eurobarometerundersøgelser og civilsamfundet
26
.
EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil blive forvaltet af Kommissionen, der bistås af:
•
En
ekspertgruppe,
der rådgiver om: (1) fastsættelse af indikatorer, (2) evaluering af
medlemsstaternes resultater, (3) identifikation af bedste praksis, (4) indkredsning af
tendenser i EU, (5) udarbejdelse af henstillinger og (6) forslag til nye EU-foranstaltninger,
i det omfang, det er nødvendigt. Gruppen vil blive oprettet af Kommissionen efter
offentligt udbud. De udvalgte eksperter kan have meget forskellige baggrunde
(retshåndhævelse, forebyggelse af korruption, civilsamfundet, forskning osv.). De skal
have ubestridt ekspertise inden for bekæmpelse af korruption, have høj integritet og
forpligte sig til at handle i deres erhvervsmæssige funktion.
•
Et
netværk af lokale forskningskorrespondenter
oprettet af Kommissionen og bestående
af repræsentanter for civilsamfundet og akademiske kredse, som skal indsamle relevante
oplysninger i medlemsstaterne, der skal indgå i og supplere ekspertgruppens arbejde.
Hvis der med direkte forbindelse til EU's rapport om bekæmpelse af korruption udvikles et
program for udveksling af erfaring,
vil det hjælpe medlemsstaterne, de lokale ngo'er og
andre berørte parter med at identificere mangler i politikkerne til bekæmpelse af korruption og
bedste praksis, øge bevidstheden om emnet og sørge for uddannelse.
Kommissionen vil bære alle omkostninger i forbindelse med EU's rapport om bekæmpelse af
korruption, herunder omkostningerne til den uafhængige ekspertgruppe, netværket af lokale
forskningskorrespondenter og – hvis dette oprettes - programmet for udveksling af erfaring.
EU's deltagelse i Greco
vil skabe synergi mellem de to mekanismer, selv om Greco-systemet
ikke fuldt ud tilgodeser EU's behov for regelmæssig rapportering om indsatsen for at
bekæmpe korruption i EU
27
. Greco kunne især bidrage til EU's kontrolmekanisme ved at
gennemføre komparative analyser af de evaluerings- og compliance-rapporter, som Greco
26
27
Der vil blive taget højde for relevante vurderinger, der foretages af civilsamfundet. Dette kan omfatte
Transparency International's igangværende undersøgelse af de nationale integritetssystemer i EU.
Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere bestemmelser for EU's deltagelse i Greco,
KOM(2011) 307.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0009.png
allerede har udarbejdet om EU-medlemsstaterne, og ved at oplyse om de vigtigste
henstillinger, som fortsat kræver yderligere opfølgning.
I lyset af ovenstående vil Kommissionen indføre en EU-rapporteringsmekanisme for
regelmæssig evaluering af medlemsstaternes indsats for at bekæmpe korruption,
samtidig med at Kommissionen vil anmode Rådet om bemyndigelse til at forhandle EU's
deltagelse i Greco med Europarådet. Kommissionen vil på grundlag af konklusionerne i
EU's rapport om bekæmpelse af korruption på mellemlang og lang sigt vurdere behovet
for yderligere EU-politikinitiativer, herunder indbyrdes tilnærmelse af strafferetten, for
så vidt angår korruption.
3.
B
EDRE
GENNEMFØRELSE AF DE GÆLDENDE INSTRUMENTER TIL BEKÆMPELSE AF
KORRUPTION
Der findes allerede en række retlige instrumenter til bekæmpelse af korruption på EU-niveau
samt europæisk og internationalt niveau, bl.a. EU-konventionen om bekæmpelse af
bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den
Europæiske Unions medlemsstater, der trådte i kraft den 28. september 2005
28
. De gældende
instrumenter er dog - med undtagelse af denne konvention - endnu ikke blevet ratificeret eller
gennemført i alle medlemsstaters lovgivninger. Medlemsstaterne bør som et minimum tage
skridt til at fuldføre ratifikations- og gennemførelsesprocessen for effektivt at bekæmpe
korruption.
3.1.
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den
private sektor
Rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor
29
, der blev
vedtaget i juli 2003, har til formål at gøre såvel aktiv som passiv bestikkelse til en strafbar
handling gennem fastsættelse af mere detaljerede regler om juridiske personers ansvar og
afskrækkende sanktioner. Den første beretning
30
fra 2007 om gennemførelsen af
rammeafgørelsen viste, at mange medlemsstater kun havde gjort lidt for at gennemføre
rammeafgørelsen. Der blev konstateret mangler i forbindelse med indsatsen for at gøre alle
elementer af aktiv og passiv bestikkelse til en strafbar handling samt i bestemmelserne om
juridiske personers ansvar. Den anden beretning om gennemførelsen af rammeafgørelsen,
som ledsager denne meddelelse, viser, at flere medlemsstater endnu ikke har gennemført de
mest detaljerede bestemmelser, der skal gøre alle elementer af aktiv og passiv bestikkelse til
en strafbar handling
31
. Hertil kommer, at juridiske personers ansvar fortsat reguleres uensartet
på nationalt niveau.
Kommissionen opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til omgående fuldt ud at
gennemføre alle bestemmelserne i rammeafgørelse 2003/568/RIA
og til at sikre, at
rammeafgørelsen anvendes effektivt. Afhængigt af de fremskridt, der gøres, vil
Kommissionen overveje at foreslå et direktiv, der skal erstatte rammeafgørelsen.
28
29
30
31
EFT C 195 af 25.6.1997, s. 2-11.
EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54.
KOM(2007) 328 endelig.
KOM(2011) 309 endelig. Det fremgår af beretningen, at kun ni medlemsstater (Belgien, Bulgarien,
Tjekkiet, Frankrig, Irland, Cypern, Portugal, Finland og Det Forende Kongerige) har korrekt
gennemført alle elementer af den strafbare handling som fastsat i rammeafgørelsens artikel 2.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0010.png
Kommissionen glæder sig i den forbindelse over, at visse medlemsstater har vedtaget
strengere regler for at forebygge korruption i den private sektor og øge juridiske personers
ansvar for korruptionsforbrydelser.
Kommissionen har til hensigt at støtte den offentlig-
private dialog
og udvekslingen af bedste praksis på området. Private virksomheder tilskyndes
til at udvikle og gennemføre klare fælles standardregler for deres respektive områder
vedrørende regnskab, intern revision, adfærdskodekser og beskyttelse af informanter.
3.2.
Andre internationale instrumenter til bekæmpelse af korruption
Flere EU-medlemsstater har ratificeret alle eller størstedelen af de gældende internationale
instrumenter til bekæmpelse af korruption. Tre EU-medlemsstater
32
har dog ikke ratificeret
Europarådets strafferetskonvention om korruption
33
, tolv EU-medlemsstater har ikke
ratificeret tillægsprotokollen
34
, og syv EU-medlemsstater
35
har ikke ratificeret
civilretskonventionen om korruption
36
. Tre medlemsstater har endnu ikke ratificeret
De
Forenede Nationers konvention mod korruption
37
.
Fem EU-medlemsstater
38
har ikke
ratificeret
OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse.
Kommissionen opfordrer på det kraftigste de medlemsstater, der ikke har ratificeret
disse instrumenter, til omgående at gøre det,
i givet fald under iagttagelse af Unionens
eksterne enekompetence, og til fuldt ud at anvende disse instrumenter. Kommissionen
anmoder medlemsstaterne om omgående at underrette Kommissionen om de skridt, som de
har taget til at ratificere disse instrumenter, og om at angive årsagerne til den manglende
ratifikation. Det er i den forbindelse
særlig vigtigt, at alle EU-medlemsstater ratificerer og
effektivt håndhæver OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse.
Kommissionen
vil analysere de vanskeligheder, som EU-medlemsstater, der ikke er medlemmer af OECD,
måtte støde på i ratifikationsprocessen, samt mangler i gennemførelsen og håndhævelsen.
3.3.
Samarbejde mellem EU og de gældende internationale mekanismer til
bekæmpelse af korruption
Der blev i Stockholmprogrammet opfordret til øget samordning mellem medlemsstaterne i
forbindelse med arbejdet i De Forenede Nationers konvention mod korruption, Greco og
OECD. Kommissionen vil i dette øjemed især gøre en indsats på følgende områder.
Hvad angår
De Forenede Nationers konvention mod korruption,
indeholder den en retlig
forpligtelse til at gennemføre selvvurderinger. Det er en vanskelig proces i EU's tilfælde, da
det forudsætter et samarbejde mellem alle EU-institutioner og med medlemsstaterne i
spørgsmål henhørende under delt kompetence. Kommissionen har ikke desto mindre indledt
processen
39
og er i færd med at undersøge, hvilke virkninger de ændringer, der blev foretaget
med Lissabontraktaten, vil have på rækkevidden af de forpligtelser, som EU har indgået inden
32
33
34
35
36
37
38
39
Østrig, Tyskland og Italien.
SET 173 af 27.1.1999.
Østrig, Tjekkiet, Estland, Finland, Tyskland, Ungarn, Italien, Litauen, Malta, Polen, Portugal og
Spanien.
Danmark, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal og Det Forenede Kongerige.
SET 174 af 4.11.1999.
Tjekkiet, Tyskland og Irland.
Cypern, Letland, Litauen, Malta og Rumænien. Disse medlemsstater er ikke medlemmer af OECD.
Bulgarien har som den eneste medlemsstat, der ikke er medlem af OECD, vedtaget denne konvention.
OLAF har indledt en systematisk analyse af korruptionssagerne med henblik på at identificere de
trusler, som EU- budgettet udsættes for, og budgettets svage punkter.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0011.png
for rammerne af De Forenede Nationers konvention mod korruption. Når analysen er blevet
gennemført, vil der blive truffet beslutning om de nærmere bestemmelser for deltagelse i
kontrolmekanismen, herunder udpegelsen af eksperter.
Kommissionen vil styrke samarbejdet med
OECD,
eventuelt ved at indgå et
aftalememorandum. Konklusionerne i OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse vil blive
anvendt i EU's rapport om bekæmpelse af korruption.
Kommissionen har analyseret de mulige nærmere bestemmelser for EU's deltagelse i Greco
og vil inden for rammerne af EU's kompetence indlede de nødvendige procedurer i den
forbindelse
40
.
Medlemsstaterne bør bakke op om EU's ansøgning om deltagelse i Greco i
Europarådets ministerkomité.
Kommissionen støtter også den indsats for at bekæmpe korruption, der er gjort inden for
G20,
og vil bidrage til gennemførelsen af den handlingsplan for bekæmpelse af korruption, som
blev vedtaget på G20-topmødet i Seoul i november 2010
41
.
4.
S
TØRRE FOKUS PÅ KORRUPTION I
EU'
S INTERNE POLITIKKER
Udover en bedre kontrol med og gennemførelse af gældende retsinstrumenter bør
korruptionsbekæmpelse indgå som et
overordnet aspekt
i alle relevante EU-politikker såvel
interne som eksterne. Der bør være større fokus på korruption, navnlig inden for følgende
politikområder.
4.1.
Retshåndhævelse og retligt samarbejde og politisamarbejde inden for EU
Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til
at sikre effektiv afsløring og
retsforfølgelse samt konsekvent anvendelse af afskrækkende sanktioner og inddrivelse
af aktiver erhvervet kriminelt i korruptionssager.
I den forbindelse spiller retligt
samarbejde og politisamarbejde mellem EU-medlemsstaterne, finansiel efterforskning,
uddannelse af det retshåndhævende personale og beskyttelse af informanter en særlig vigtig
rolle.
4.1.1.
Retligt samarbejde og politisamarbejde
Ifølge strategien for 2010-2014 er
Europol
forpligtet til at yde ekstra støtte til
retshåndhævende
foranstaltninger
og
fungerer
som
EU's
knudepunkt
for
kriminalitetsoplysninger og EU's ekspertisecenter for retshåndhævelse. Kommissionen
opfordrer indtrængende
Europol til at gøre mere for at bekæmpe korruption,
som
fremmer organiseret kriminalitet. Dette bør omfatte udarbejdelse af regelmæssige
trusselsvurderinger.
Siden 2004 har
Eurojust
været involveret i et let stigende antal af korruptionssager. Selvom
disse sager i 2010 kun udgjorde 2 % af den samlede arbejdsbyrde, vidner det stigende antal
involverede medlemsstater om, at behovet for retligt samarbejde i korruptionssager, der går på
tværs af grænser, er blevet større. Kommissionen opfordrer
Eurojust til at styrke sin indsats
40
41
Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere bestemmelser for EU's deltagelse i Greco,
KOM(2011) 307.
Bilag III til G20-ledernes erklæring fra topmødet i Seoul den 11.-12. november 2010.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0012.png
for at fremme informationsudvekslingen
blandt medlemsstaternes myndigheder om
korruptionssager, der går på tværs af grænser.
Endelig skal det nævnes, at
EU's net af kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption
(EACN)
42
siden 2008 har bragt medlemsstaternes korruptionsbekæmpende myndigheder,
Kommissionen, OLAF, Europol og Eurojust sammen. EACN ledes af det østrigsk ledede
netværk af europæiske partnere mod korruption (EPAC).
Kommissionen vil sammen med
EACN arbejde på at opnå mere konkrete resultater,
få større fokus på praktiske spørgsmål
af relevans for korruptionsefterforskere og fastlægge en klarere afgrænsning af henholdsvis
EPAC's og EACN's rolle. Kommissionen påtænker at udarbejde et forslag om ændring af
Rådets afgørelse om EACN.
4.1.2.
Finansiel efterforskning og inddrivelse af aktiver
Kommissionen har i fire rapporter
43
om gennemførelsen påpeget forsinkelser i mange
medlemsstaters arbejde med at vedtage foranstaltninger vedrørende konfiskation af udbytte
fra strafbart forhold.
I 2011 vil Kommissionen foreslå reviderede EU-retsregler om
konfiskation og inddrivelse af aktiver
for at sikre, at domstolene i medlemsstaterne effektivt
kan konfiskere aktiver fra strafbart forhold og aktiver med forbindelse til kriminalitet og fuldt
ud inddrive de tilsvarende værdier, herunder i sager, der involverer korruption.
Det tredje direktiv om hvidvaskning af penge
44
anfører korruption som en af
prædikatforbrydelserne for hvidvaskning af penge. Evalueringer fra OECD's arbejdsgruppe
om bestikkelse tyder på, at kun ganske få bestikkelsessager afsløres som følge af de nationale
systemer til bekæmpelse af pengehvidvaskning. Kommissionen understreger behovet for
yderligere samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder
45
, specialiserede
korruptionsbekæmpende instanser og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne.
Medlemsstaterne bør sikre, at finansielle efterforskninger foretages effektivt og
konsekvent i korruptionssager,
og at alle potentielle forbindelser til organiseret kriminalitet
og hvidvaskning af penge altid tages i betragtning.
Kommissionen vil vedtage en strategi i
2012
for at styrke kvaliteten af den finansielle efterforskning i medlemsstaterne og
42
43
44
45
Rådets afgørelse 2008/852/RIA, EUT L 301 af 12.11.2008, s. 38.
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 8 i Rådets afgørelse
2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse
af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder
forbundet med kriminalitet, KOM(2011) 176 endelig; rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet
og Rådet i henhold til artikel 22 i Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation, KOM(2010) 428;
rapport fra Kommissionen på grundlag af artikel 6 i Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af
24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold,
KOM(2007) 805 endelig og rapport fra Kommissionen jf. artikel 14 i Rådets rammeafgørelse
2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning
af formuegoder eller bevismateriale, KOM(2008) 885 endelig.
Direktiv 2005/60/EF, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
Det hedder i artikel 21, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af
26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme "Den finansielle efterretningsenhed oprettes som en
central national enhed. Den er ansvarlig for at modtage, og, hvor det er tilladt, anmode om, analysere og
viderebringe underretninger om mulig hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller
underretninger som kræves i henhold til nationale love eller regler, til de kompetente myndigheder. Den
tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver."
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0013.png
udviklingen af finansiel efterretning, som kan udveksles mellem myndighederne i
medlemsstaterne, mellem medlemsstaterne og EU-agenturer og på internationalt plan.
4.1.3.
Beskyttelse af informanter
Effektiv beskyttelse af informanter mod gengældelse er et centralt element i
korruptionsbekæmpelsespolitikken. De relevante retsregler i EU er uens, hvilket skaber
vanskeligheder, når sager af tværnational karakter skal behandles.
I Kommissionens
vurdering af beskyttelsen af personer, der gør opmærksom på finansiel kriminalitet, vil
den også se på beskyttelse af informanter
og dertil hørende spørgsmål om databeskyttelse.
Vurderingen vil kunne danne grundlag for en yderligere indsats på EU-plan.
4.1.4.
Uddannelse af personale ved de retshåndhævende myndigheder
Kommissionen vil støtte udarbejdelsen af målrettede
uddannelsesprogrammer
om
korruption for retshåndhævende myndigheder gennem
Det Europæiske Politiakademi
(Cepol). Disse programmer bør dække specifikke aspekter af håndteringen af
korruptionssager med grænseoverskridende følger, f.eks. indsamling og udveksling af
bevismateriale, forbindelsen til finansiel efterforskning og forbindelsen til efterforskning af
organiseret kriminalitet.
4.2.
Offentlige indkøb
Offentlige udgifter til arbejder, varer og tjenester tegner sig for ca. 19 % af EU's BNP (2009).
Næsten en femtedel af disse udgifter er omfattet af anvendelsesområdet for EU's direktiver
om offentlige indkøb (dvs. ca. 420 mia. EUR eller 3,6 % af EU's BNP).
De gældende EU-retsregler om offentlige indkøb
46
indeholder ikke særlige bestemmelser om
forebyggelse af og straf for interessekonflikter og omfatter kun få særbestemmelser om straf
for favorisering og svig.
I januar 2011
indledte Kommissionen en høring
47
om moderniseringen af EU's politik for
offentlige indkøb.
Den rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en fælles definition
af interessekonflikt og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger imod en sådan situation på EU-
plan, herunder offentliggørelse af indgåede kontrakter for at øge gennemsigtigheden,
forlængelse af udelukkelsesgrunde og "selvrensende" foranstaltninger.
Som led i
udarbejdelsen af en moderniseret EU-lovgivning om offentlige indkøb vil Kommissionen
nøje overveje disse spørgsmål. I den forbindelse vil Kommissionen også overveje at
foreslå lovgivning om koncessioner
for at skabe mere retfærdige og konkurrenceprægede
vilkår for tildeling af disse kontrakter og dermed mindske risikoen for korruption.
46
47
Direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter,
EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114, og direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, EUT L 134 af
30.4.2004, s. 1.
Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb. Mod et mere effektivt europæisk
marked for offentlige indkøb, KOM(2011) 15 endelig.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0014.png
4.3.
Samhørighedspolitikken skal støtte udbygningen af den administrative
kapacitet
EU's samhørighedspolitik støtter en styrkelse af den institutionelle kapacitet i
medlemsstaterne for at gøre de offentlige tjenester og administrationer mere effektive.
Administrativ kapacitet og god forvaltning indgår som hovedprioriteter i Fællesskabets
strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken 2007-2013. Der er tildelt i alt 3,5 mia.
EUR under disse retningslinjer til at styrke den institutionelle kapacitet på nationalt, regionalt
og lokalt plan, hvoraf 2 mia. EUR kommer fra Den Europæiske Socialfond. Ved forordningen
om Den Europæiske Socialfond 2007-2013 gives udbygningen af den administrative kapacitet
i mindre udviklede regioner og medlemsstater særlig prioritet. Støtte til udbygning af den
institutionelle kapacitet vil indvirke positivt på bekæmpelsen af korruption, idet den gør
offentlige tjenester og administrationer mere effektive og gennemsigtige. Nogle
medlemsstater har medtaget foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse i deres operationelle
programmer.
Kommissionen har til hensigt fortsat at yde støtte til udbygningen af den
institutionelle kapacitet og at give alle medlemsstater og regioner adgang hertil
48
.
4.4.
Regnskabsstandarder og lovpligtig revision for EU-virksomheder
Brugen af IFRS-standarder til koncernregnskaber for virksomheder, der er noteret på EU's
aktiemarked, blev obligatorisk i 2005
49
. Procedurerne for lovpligtig revision blev
harmoniseret
50
, og der blev indført et krav om ekstern kvalitetssikring samt bestemmelser om
offentligt tilsyn, revisors pligter og uafhængighed og anvendelsen af internationale standarder.
Disse foranstaltninger øgede regnskabsaflæggelsens troværdighed, kvalitet og
gennemsigtighed og mindskede dermed risikoen for korruption.
Kommissionen gennemførte i 2010 offentlige høringer om revisionspolitikken, og hvad der
kan læres af den finansielle krise
51
. Resultaterne skal hjælpe Kommissionen med at afgøre,
hvilke
foranstaltninger der i fremtiden skal træffes for at sikre konsoliderede
kontrolsystemer i EU-virksomheder og dermed mindske risikoen for korrupt praksis.
Disse kan dække emner som: præcisering af revisors rolle, revisionsfirmaers ledelse og
uafhængighed, tilsyn med revisorer, etablering af et indre marked for levering af
revisionsydelser og forenkling af reglerne for SMV.
4.5.
Forebyggelse og bekæmpelse af politisk korruption
Politiske skandaler har gentagne gange vist, at der nogen gange kan udvikle sig komplekse
forbindelser
mellem
politiske
aktører,
private
virksomheder,
medier,
52
handelssammenslutninger og fonde . Disse forbindelser, som er motiveret af de gensidige
fordele, parterne har ved få indflydelse på vigtige politiske og økonomiske beslutninger,
bringer demokratiske institutioner og procedurer i fare og gør det endnu vanskeligere at
48
49
50
51
52
Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed:
samhørighedspolitikkens fremtid, KOM(2010) 642 endelig.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002, EUT L 243 af
11.9.2002, s. 1.
Direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring
af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF,
EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
Grønbog om "Revisionspolitik: Læren af krisen", KOM(2010) 561 endelig.
Der er i de seneste år gentagne gange blevet fremsat påstande om forbindelser mellem politikere og
indflydelsesrige virksomhedsejere eller medieejere, især om finansiering af valgkampagner.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0015.png
afsløre korrupt praksis. Der er som led i Greco-tilsynsprocessen gjort visse fremskridt med at
skabe det retlige og institutionelle grundlag for finansieringen af politiske partier i flere
medlemsstater. Desværre er håndhævelsen af reglerne om gennemsigtighed og tilsyn stadig
utilfredsstillende i nogle medlemsstater.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, de
nationale parlamenter og Europa-Parlamentet til at sikre større gennemsigtighed og et
effektivt tilsyn med finansieringen af politiske partier og andre interessegrupper.
Kommissionen ønsker også at opfylde sin forpligtelse til at fremme Unionens almene
interesser i overensstemmelse med forpligtelserne i traktaterne, dens adfærdskodeks og andre
relevante regler.
Medierne spiller en vigtig rolle for at skabe større åbenhed og holde politikere ansvarlige, og
de er ofte et nyttigt værktøj til at bekæmpe politisk korruption.
Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv
gennemførelse af gældende regler og garantere mediernes uafhængighed og frihed,
herunder den økonomiske.
Kommissionen vil gennem sine eksisterende programmer støtte
uddannelsen af mediefolk for at øge deres viden inden for specifikke områder, som er
relevante for afsløringen af korruption (f.eks. hvidvaskning af penge, finansiering af politiske
partier, bankvæsenet og børsmarkeder). Kommissionen vil også på anden vis støtte tiltag, der
kan begrænse den politiske korruption, herunder ved støtte til civilsamfundsinitiativer
53
.
4.6.
Bedre statistikker
Der findes i øjeblikket ikke et ensartet statistisk system i EU til at måle arten og omfanget af
korruption eller virkningen af de korruptionsbekæmpende foranstaltninger. Som opfølgning
på EU's handlingsplan for en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af
kriminalitet og strafferetlig behandling deraf
54
, er en ny handlingsplan (2011-2015) ved at
blive udarbejdet.
Kommissionen vil nedsætte en undergruppe af statistikeksperter
som
første skridt i retning af et ensartet system for EU-statistikker om korruption.
4.7.
Sportens integritet
Korruption inden for sport er et problem af grænseoverskridende karakter, der ses oftere og
oftere, især i forbindelse med manglende åbenhed om overførsler og aftalt spil.
Kommissionen vil se på forskellige løsningsmodeller for, hvordan der kan sættes mere
effektivt ind over for aftalt spil
55
ved først at foretage en undersøgelse af, hvordan korruption
inden for sport dækkes af national lovgivning. Dette kan muligvis skabe grundlag for
yderligere politiske tiltag på området, såsom fastlæggelse af minimumsregler for definitionen
af strafbare handlinger på området.
4.8.
EU's offentlige midler skal beskyttes mod korruption
For mere end ti år siden førte anklager om korruption til, at hele Kommissionen måtte gå af,
og at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blev oprettet. En af OLAF's
vigtigste opgaver er at foretage administrative undersøgelser med henblik på at bekæmpe
svig, korruption og anden ulovlig aktivitet til skade for EU's finansielle interesser
56
.
53
54
55
56
Støtten ydes via særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
KOM(2006) 437 endelig.
KOM(2011) 12 endelig.
OLAF rapporterer årlig om sine aktiviteter på http://ec.europa.eu/anti_fraud/reports/olaf_en.html.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0016.png
I 2011 vil der blive taget adskillige skridt til at øge bekæmpelsen af svig og korruption, som
skader EU's offentlig midler.
Meddelelsen om beskyttelse af Den Europæiske Unions
finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative undersøgelser
57
beskriver, hvordan Kommissionen har til hensigt at beskytte skatteborgernes penge på EU-
plan mod ulovlig virksomhed, herunder mod trusler i form af korruption inden for og uden for
EU-institutionerne. Meddelelsen peger på muligheden for at forbedre de strafferetlige regler
og anklagerens og efterforskernes processuelle midler samt på muligheden for institutionel
udvikling, såsom oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed.
Kommissionen agter også at vedtage en ny strategi for bekæmpelse af svig,
som skal
styrke Unionens finansielle politik med henblik på en bedre beskyttelse af EU's finansielle
interesser. Strategien skal fastlægge prioriteter og særlige indsatsområder for at styrke de
nuværende rammer for bekæmpelse af svig med fokus på forebyggelse.
Som supplement til disse initiativer har Kommissionens forslag om
ændring af den retlige
ramme for OLAF
58
til formål at gøre OLAF's undersøgelser hurtigere og mere effektive,
styrke de processuelle garantier, styrke OLAF's samarbejde med medlemsstaterne og forbedre
dets ledelse.
5.
5.1.
S
TØRRE FOKUS PÅ KORRUPTION I
EU'
S EKSTERNE POLITIKKER
Kandidatlande, potentielle kandidatlande og nabolande
EU's udvidelsesproces har været en vigtig drivkraft bag de omfattende reformer til
bekæmpelse af korruption, som er blevet gennemført i kandidatlandene og de potentielle
kandidatlande. De seneste tiltrædelser har haft stor indflydelse på den faktiske betydning, som
tillægges politikkerne til bekæmpelse af korruption i EU. Disse har samtidig vist, at det på
tiltrædelsestidspunktet stadig var meget vanskeligt at påvise
varige resultater af de
reformer, der var blevet gennemført til bekæmpelse af korruption.
Derudover var det
efter tiltrædelsen fortsat nødvendigt at overvåge indsatsen for at bekæmpe korruption.
Med de forhandlingsrammer, som blev vedtaget for Kroatien og Tyrkiet i 2005, blev der
indført et specifikt kapitel
59
om en række retsstatsspørgsmål, herunder retsreform og
bekæmpelse af korruption. Den fornyede konsensus om udvidelse
60
har sat yderligere fokus
på retsstaten.
Kommissionen er klar over, at der uden en stærk politisk vilje ikke vil kunne sikres effektive
politikker til bekæmpelse af korruption ved blot at investere EU-midler i
institutionsopbygning. Kommissionen intensiverede derfor i 2010 sin
dialog om retsstaten
med kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Den styrkede dialog bygger på
erfaringerne fra visumliberaliseringsprocessen. Køreplanerne, der indeholdt benchmarks, som
landene skulle overholde for at opnå visumliberalisering, viste sig at være et effektivt
instrument til at fremme og prioritere reformer. Dialogen om retsstaten har til formål at styrke
en sådan benchmarking tidligere i førtiltrædelsesprocessen. Allerede i Kommissionens
udtalelser om Albaniens og Montenegros ansøgninger om EU-medlemskab blev der fremsat
57
58
59
60
Meddelelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser gennem
straffelovgivningen og administrative undersøgelser: En integreret politik til beskyttelse af
skatteborgernes penge, KOM(2011) 293 endelig.
KOM(2011) 135 endelig.
Kapitel 23.
Den fornyede konsensus om udvidelse vedtaget den 14. og 15. december 2006.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0017.png
henstillinger, som skulle være overholdt, før forhandlingerne kunne indledes. Dialogen vil
blive ledsaget af
årlige ekspertmissioner,
der vil blive gennemført med deltagelse af
eksperter fra EU-medlemsstaterne, som herved i højere grad vil blive inddraget i processen.
Kommissionen vil
ved hjælp af disse instrumenter
fortsat lægge stor vægt på at overvåge
politikkerne til bekæmpelse af korruption og vil fra et tidligt tidspunkt i
tiltrædelsesforberedelserne føre nøje kontrol med indsatsen for derigennem at sikre
varige reformer.
Kommissionen vil også fremme en nøje koordination mellem de
internationale donorer for at undgå overlapning og bedre kanalisere de investerede ressourcer.
Den højtstående repræsentant og Kommissionen vil som led i
den europæiske
naboskabspolitik
gøre nabolandenes evne til at bekæmpe korruption til et vigtigt element i
den støtte, der gives
61
. Dette er især vigtigt i lyset af de seneste begivenheder i Nordafrika,
hvor oprøret mod regimerne bl.a. skyldtes et behov for at gøre op med korruptionskulturen i
de pågældende lande.
5.2.
Samarbejds- og udviklingspolitikken
Den støtte, som EU yder til
god regeringsførelse
og styrket demokratisering som led i
samarbejds- og udviklingspolitikken, omfatter også politikker til bekæmpelse af korruption
62
.
Kommissionen følger i den forbindelse en partnerskabsbaseret tilgang, som omfatter dialog
med partnerlandenes regeringer og civilsamfund, EU-medlemsstaterne og andre donorer.
Kommissionen erkender, at der næppe vil kunne opnås resultater med støtte udefra, hvis der
ikke er politisk vilje i landet, men mener samtidig, at incitamentbaserede tilgange kan give
gode resultater
63
. Kommissionen har til hensigt at styrke dialogen med partnerlandene om
bekæmpelse af svig og korruption og øge støtten til kapacitetsopbygning frem til vedtagelsen
af nationale strategier til bekæmpelse af alle former for korruption. Der vil blive lagt særlig
vægt på sådanne strategier og deres effektive gennemførelse i programmeringsperioden og
under hele gennemførelsesprocessen.
Kommissionen vil i overensstemmelse med dette mål
fremme anvendelsen af
konditionalitetsprincippet
på udviklingsområdet for at sikre overholdelsen af de
internationale minimumsnormer for korruptionsbekæmpelse, der er fastsat ved De Forenede
Nationers konvention mod korruption og andre internationale og regionale konventioner, som
disse lande har undertegnet. Kommissionen vil desuden
fremme anvendelsen af de
bestemmelser om bekæmpelse af korruption, som allerede findes i retsgrundlaget for
samarbejdet med partnerlandene.
Kommissionen vil også afholde særlige høringer for at
reagere på alvorlige tilfælde af korruption og anvende sanktioner, hvis ikke der træffes
passende foranstaltninger.
Endelig har Kommissionen fastsat – og vil fortsat støtte – globale rammer for gennemsigtige
systemer til udvinding af og handel med naturressourcer og råmaterialer som f.eks.
61
62
63
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget – En ny tilgang til nabolande i forandring, KOM(2011) 303.
Meddelelse om regeringsførelse og udvikling, KOM(2003) 615 endelig, og meddelelse om begrebet
regeringsførelse inden for rammerne af den europæiske konsensus om udviklingspolitik - mod en
harmoniseret approach i EU, KOM(2006) 421 endelig.
F.eks. initiativet vedrørende regeringsførelse for lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der havde
form af en "tranche for tilskyndelsesforanstaltninger" på 2,7 mia. EUR for at fremme politisk vilje til
reform.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450406_0018.png
bestemmelserne om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og
skovbrugsområdet
64
og gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien.
5.3.
Handelspolitik
handel
på
EU's handelspolitik bidrager til at tilskynde tredjelande til bl.a. at overholde
menneskerettighederne og sikre god regeringsførelse gennem bilaterale handelsforbindelser
og instrumenter som f.eks. den generelle toldpræferenceordning. Kommissionen foreslog for
nylig at omforme den generelle toldpræferenceordning
65
for at øge incitamenterne til at
overholde standarder for god regeringsførelse ved at undertegne og gennemføre vigtige
internationale konventioner som f.eks. De Forenede Nationers konvention mod korruption.
Kommissionen vil fortsat arbejde for, at der i frihandelsaftaler indarbejdes specifikke
bestemmelser om gennemsigtighed i forbindelse med internationale offentlige indkøb, og for
at aftalen om offentlige indkøb, som indeholder bestemmelser om øget gennemsigtighed i
forbindelse med internationale indkøb, inden for Verdenshandelsorganisationen udvides til
også at omfatte andre WTO-partnere.
6.
K
ONKLUSION
Korruption giver fortsat anledning til bekymring både i EU og på verdensplan. Selv om der er
forskel på arten og omfanget af korruption, findes denne form for kriminalitet i alle
medlemsstater og er til stor skade for økonomien, samfundet og demokratiet.
Der findes allerede internationale instrumenter og EU-lovgivning til bekæmpelse af
korruption, men
gennemførelsen heraf er fortsat utilstrækkelig.
Kommissionen opfordrer
EU-medlemsstaterne til at sikre, at alle relevante retlige instrumenter gennemføres fuldt ud i
deres lovgivninger, og til især at sikre en
effektiv opfølgning og
gennemførelse
heraf
gennem afsløring og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser, med støtte i strafferetlige
bestemmelser, systematisk anvendelse af afskrækkende sanktioner og inddrivelse af aktiver.
Det er derfor nødvendigt, at alle beslutningstagere i EU viser stærkere politisk vilje. De
gældende internationale kontrol- og evalueringsmekanismer har endnu ikke givet den
nødvendige impuls.
Der er derfor behov for en indsats på EU-niveau for at øge den
politiske vilje i alle EU-medlemsstater til håndfast at bekæmpe korruption.
Kommissionen vil med henblik herpå indføre
EU's rapport til bekæmpelse af korruption
for regelmæssigt at evaluere medlemsstaternes indsats fra 2013. EU bør parallelt hermed
forhandle sin deltagelse i Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco).
EU bør også – som led i en samlet tilgang – fortsætte med at
bekæmpe korruption gennem
alle relevante EU-politikker - såvel interne som eksterne.
Der bør sættes større fokus på
korruption i forbindelse med det retlige samarbejde og politisamarbejdet, moderniserede EU-
regler om konfiskation af aktiver fra strafbart forhold, en revideret EU-lovgivning om
offentlige indkøb, bedre statistikker over kriminaliteten i EU, en styrket politik til
bekæmpelse af svig for at beskytte EU's finansielle interesser, EU's udvidelsesproces og mere
udstrakt brug af betingelser i forbindelse med EU's samarbejds- og udviklingspolitik. Den
64
65
Meddelelse om handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på
skovbrugsområdet, KOM(2003) 251 endelig.
KOM(2011) 241 endelig.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
offentlig-private dialog
på EU-niveau om, hvorledes korruption kan forebygges i den private
sektor, bør samtidig fremmes yderligere med støtte fra Kommissionen.
Det er ikke realistisk at tro, at man ved hjælp af disse initiativer vil kunne udrydde korruption
i og uden for EU. Alle disse initiativer tilsammen vil dog medvirke til at begrænse problemet,
hvilket vil være til gavn for alle.
DA
19
DA