Erhvervsudvalget 2011
KOM (2011) 0315
Offentligt
1450413_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2011
KOM(2011) 315 endelig
2011/0150 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og
93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF,
97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF
(EØS-relevant tekst)
{SEK(2011) 671 endelig}
{SEK(2011) 672 endelig}
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0002.png
BEGRUNDELSE
1. B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Europæisk standardisering er resultatet af et frivilligt samarbejde mellem industrien,
offentlige myndigheder og andre interesseparter, der samarbejder inden for et system baseret
på åbenhed, gennemsigtighed og konsensus. For den europæiske industri sammenfatter
standarder den bedste praksis inden for et bestemt område, fordi de indeholder alle de
deltagende aktørers kollektive ekspertise.
I fremtiden vil europæisk standardisering spille en meget vigtig rolle på en lang række
forskellige områder, der er mere vidtrækkende end i dag, lige fra at understøtte den
europæiske konkurrenceevne, beskytte forbrugerne, forbedre adgangen for handicappede og
ældre og til at tackle problemerne i forbindelse med klimaændringer. For at kunne reagere
hurtigt på de behov, der opstår inden for alle områder, er det nødvendigt med et omfattende,
inklusivt, effektivt og teknisk up-to-date europæisk standardiseringssystem. Dette system vil
bygge videre på det eksisterende systems stærke sider, men skal også være fleksibelt og skal
kunne reagere på fremtidige udfordringer, efterhånden som de opstår.
I "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"
[COM(2010)2020] understregede Kommissionen nødvendigheden af at forbedre metoden til
fastlæggelse af standarder og anvendelsen af standarder i Europa for at styrke europæiske og
internationale standarder til fordel for den europæiske industris konkurrenceevne på lang sigt
og for at kunne opfylde vigtige politikmål inden for områder som e-forvaltning, e-sundhed og
e-tilgængelighed.
Den 21. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet en rapport om fremtiden for europæisk
standardisering [A7-0276/2010], hvori det hed, at en revision af europæisk standardisering
skulle fastholde de mange fordele ved det nuværende system, udbedre dets mangler og skabe
den rette balance mellem de europæiske, de nationale og de internationale dimensioner.
Desuden anerkendes det i rapporten, at interoperabilitet er afgørende for innovation og
konkurrenceevne, navnlig i ikt-sektoren.
I Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 "Akten for det indre marked - Tolv
løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" indgår udvidelsen af det europæiske
standardiseringssystem til at omfatte tjenesteydelser i de tolv prioriterede aktioner, der skal
vedtages af EU-institutionerne før udgangen af 2012.
Generel baggrund
Standarder og standardisering er meget effektive politikværktøjer for EU. Selv om standarder
og standardisering har meget bredere fordele for den europæiske økonomi, bruges de som
politikinstrumenter til bl.a. at sikre, at det indre marked for varer fungerer, at netværk og
systemer er interoperable, især inden for ikt, at der er et højt niveau af forbruger- og
miljøbeskyttelse og mere innovation og social integration.
Standarder er uundværlige i det digitale samfund med hensyn til at sikre netværks og
systemers interoperabilitet, især inden for ikt. I et samfund, hvor det digitale er drivkraften,
DA
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvendes ikt-løsninger i alle økonomiske sektorer og i vores dagligliv. Ikt-løsninger,
applikationer og tjenester skal kunne kommunikere med hinanden. De skal være
interoperable. Interoperabilitet kræver standarder
Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for
industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i
strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked.
For så vidt angår denne forordning er der 2 typer standarder. Europæiske standarder
udarbejdet på Kommissionens anmodning på grundlag af et såkaldt "mandat", som de
europæiske standardiseringsorganer anmodes om at udarbejde, og andre europæiske
standarder, der er udarbejdet på initiativ af andre aktører (virksomheder, nationale
standardiseringsorganer, interesseparter osv.).
Nærværende forslag tager fat på tre hovedproblemer.
1. I en verden og et samfund, der ændrer sig hurtigt, især inden for sektorer, der er
kendetegnet ved meget korte produktlevetider og produktudviklingscyklusser, skal
standarderne holde trit med den hurtige teknologiske udvikling. Nogle interesseparter anfører,
at hele processen med skabelsen af europæiske standarder udarbejdet på Kommissionens
anmodning er for langsom. Den største negative konsekvens af en langsom proces for
fastlæggelse af standarder er, at modstridende nationale standarder fastholdes, hvilket kan
skabe tekniske hindringer i forsyningskæden eller handelshindringer, hvis en national
standard anvendes som et protektionistisk instrument. En anden konsekvens er, at hvis der
ikke findes harmoniserede standarder, kan erhvervslivet ikke anvende en relevant standard til
at skabe formodning om overensstemmelse, men skal påvise overensstemmelse med de
væsentlige krav i overensstemmelse med det overensstemmelsesvurderingsmodul, der er
fastsat i den gældende EU-lovgivning. I begge tilfælde forhindres virksomhederne i at undgå
de omkostninger, der opstår som følge af fragmenteringen af det indre marked eller
procedurerne i forbindelse med overensstemmelsesvurdering. Modstridende nationale
standarder
eller
manglende
harmoniserede
standarder
medfører
højere
transaktionsomkostninger og højere omkostninger pr. enhed, fordi det er nødvendigt at
fremstille uensartede produktpartier. Industrien reagerer på denne situation ved at etablere
uformelle standardiseringskanaler til hurtig udvikling af tekniske specifikationer for at sikre
interoperabilitet, og disse opnår international rækkevidde.
2. Små og mellemstore virksomheder (SMV) oplever en række problemer med hensyn til
standarder og standardisering. Et af de vigtigste problemer ifølge mange interesseparter er, at
SMV'erne generelt er underrepræsenteret i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan.
Desuden vedrører standarder ofte borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet,
miljøet og andre områder for offentlig politik. Selv om standarder spiller en vigtig rolle i
samfundet, er samfundets relevante interesseparter ikke i tilstrækkelig grad integreret i
standardiseringsprocessen i EU. For at tage fat på problemet med utilstrækkelig
repræsentation af SMV'er og samfundets interesseparter i standardiseringsarbejdet betales der
finansielle bidrag til organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter.
Kriterierne for at kunne modtage disse bidrag, betingelserne for deres anvendelse og type af
finansielle bidrag er meget forskellige. Nogle organisationer modtager tilskud til aktioner,
mens andre modtager driftstilskud. Den mest negative konsekvens af SMV’ernes og
samfundets interesseparters utilstrækkelige deltagelse er disses manglende indflydelse på
processen.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0004.png
3. Inden for ikt er der mange af de standarder, der sikrer interoperabilitet, der ikke er
udarbejdet af ESO’erne, men af andre organisationer, der udvikler standarder (herefter
benævnt "globale fora og konsortier"). Et konkret eksempel er standarder vedrørende Internet
og World Wide Web. Primært som følge af mangel på specialiseret ekspertise dækker de
traditionelle standardiseringsorganisationer ikke ikt-området, og derfor foregår en stor del af
det globale ikt-standardiseringsarbejde uden for det formelle europæiske og internationale
standardiseringssystem. I øjeblikket er det kun muligt i exceptionelle tilfælde at henvise til
"foras og konsortiers standarder" i forbindelse med offentlige indkøbskontrakter, der er
underlagt direktiv 2004/18/EF. Da disse standarder som sådan ikke passer ind i nogen af de
kategorier af standarder, som offentlige myndigheder må henvise til ved indkaldelse af bud,
vil forsigtige offentlige myndigheder afstå fra at henvise til disse standarder. Konsekvensen
er, at de ikt-produkter, som de indkøber, måske ikke interoperable med ikt indkøbt af andre
myndigheder. Dette problem forhindrer ofte offentlige myndigheder i at fastlægge deres ikt-
strategier og -arkitektur, herunder interoperabilitet på tværs af grænserne mellem
organisationer.
Gældende bestemmelser på området
Forslaget erstatter en del af direktiv 98/34/EF og ophæver afgørelse nr. 1673/2006/EF og
beslutning nr. 87/95/EØF.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Dette initiativ implementerer Europa 2020 flagskibsinitiativerne vedrørende innovation i EU
[KOM(2010)546], industripolitik [KOM(2010)614], en digital dagsorden for Europa
[KOM(2010)245] og et ressourceeffektivt Europa [KOM(2011)21]. Det implementerer også
akten for det indre marked [KOM(2011)206] og handicapstrategien 2010-2020
[KOM(2010)636]. Det er også en del af et strategisk initiativ i Kommissionens
arbejdsprogram 2011.
2. R
ESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEPARTER
Høring af interesseparter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
I 2009 og 2010 blev der gennemført to generelle offentlige høringer, og i 2010 blev der også
gennemført en mere specifik høring af europæiske standardiseringsorganisationer, nationale
standardiseringsorganer, stakeholderorganisationer samt fora og konsortier. I 2009 blev
hvidbogen "om modernisering af ikt—standardisering i EU - vejen frem" vedtaget.
Desuden bygger denne forordning på arbejde udført af en uafhængig ekspertgruppe "Expert
Panel for the Review of the European Standardisation System (EXPRESS)", som var
sammensat af 30 eksperter fra europæiske, nationale og internationale
standardiseringsorganisationer, industrien, SMV’erne, ngo’er, fagforeninger, den akademiske
verden, fora og konsortier og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. EXPRESS
leverede sin rapport "Standardisation for a competitive and innovative Europe: a vision for
2020" til Europa-Kommissionen i februar 2010.
Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reaktionerne på høringerne, hvidbogen om "modernisering af ikt-standardisering i EU –
vejen frem", EXPRESS-rapporten " Standardisation for a competitive and innovative Europe:
a vision for 2020" og rapporten fra Europa-Parlamentet udgør grundlaget for de
politikløsninger, der blev udvalgt i sidste ende.
Der fandt en åben internethøring sted fra den 23.3.2010 til den 21.5.2010. Kommissionen
modtog
483
svar.
Der
er
adgang
til
resultaterne
adressen
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/public-consultation/index_en.htm.
Ekspertbistand
Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand.
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen og resuméet giver et overblik over de forskellige løsningsmodeller.
Kun kombinationen af løsningsmodel 1.A (frister for levering af europæiske standarder) og
1.C (transparente og forenklede procedurer for harmoniserede standarder og andre europæiske
standarder udarbejdet på Kommissionens anmodning), og løsningsmodel 2.C (styrkelse af den
stilling, som organisationer, der repræsenterer SMV'erne og samfundets interesseparter, har i
de europæiske standardiseringsorganer, ved at indføre muligheden for driftstilskud) og 3.B
(henvisninger til "foras og konsortiers standarder" i offentlige indkøb) opfylder kriterierne for
gennemslagskraft, effektivitet og konsekvens. Derfor udgør disse 4 løsningsmodeller
grundlaget for forslaget.
Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse som anført i arbejdsprogrammet.
Rapporten
herom
kan
ses
http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-
standards/index_en.htm.
3. F
ORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
Resumé af forslaget
1. Samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer vil blive mere gennemsigtigt.
2. Anvendelsen af standarder udviklet af andre organisationer inden for området informations-
og kommunikationsteknologi vil blive mulig i offentlige indkøb, hvis disse standarder
opfylder en række kriterier, der er baseret på WTO-principperne for internationale
standardiseringsprocesser, inden for områder, hvor der ikke findes europæiske standarder,
hvor europæiske standarder ikke har vundet indpas på markedet, eller hvor disse standarder er
blevet forældede.
3. Planlægningen forbedres: Kommissionen vil udarbejde et årligt arbejdsprogram, som vil
fastlægge prioriteterne for europæisk standardisering og de påkrævede mandater.
4. SMV’er og samfundets interesseparter bør være bedre repræsenteret i europæisk
standardisering, og den finansielle støtte til organisationer, der repræsenterer SMV’er og
samfundets interesseparter, vil blive sikret.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. En reduktion af den administrative byrde, der påføres Kommissionen og de europæiske
standardiseringsorganisationer, f.eks. gennem muligheden for en klar forenkling af faste
beløb, der klart er adskilt fra en kontrol af faktiske gennemførelsesomkostninger. Dette
forslag er et yderligere skridt i retning af et resultatbaseret system baseret på identificeringen
af vedtagne indikatorer og målsætninger (outputs og resultater). Hastigheden og effektiviteten
af standardfastlæggelsesprocessen kunne udgøre et sådant mål.
6. Selv om europæiske standarder allerede i vidt omfang anvendes inden for transport og
logistik, posttjenester og elektroniske kommunikationsnetværk, har de frivillige europæiske
standarder spillet en mindre fremtrædende rolle i forbindelse med gennemførelsen af det indre
marked for tjenesteydelser. Forslaget omfatter derfor tjenesteydelsesstandarder inden for dets
anvendelsesområde for at give Kommission mulighed for at udstede mandater med
anmodning om udarbejdelse af europæiske tjenesteydelsesstandarder og for at finansiere en
del af omkostningerne til denne udarbejdelse.
Retsgrundlag
Artikel 114 TEUF
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's
enekompetence.
Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende
grund(e).
Europæisk standardisering understøtter europæiske lovgivning om det indre marked og
bidrager til at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Harmonisering af
produktstandarder på europæisk niveau fjerner tekniske handelshindringer, som kan opstå
som følge af modstridende nationale standarder. Problemer vedrørende standardisering på
europæisk niveau kræver derfor en løsning på europæisk niveau.
En indsats på EU-plan vil af nedenstående grund(e) være et mere effektivt redskab til at nå
målene med forslaget:
Målet om at sikre et velfungerende indre marked ved at mindske de hindringer for
samhandelen inden for EU, der opstår som følge af forskellige nationale produktstandarder,
vil ikke i tilstrækkelig grad kunne nås af medlemsstaterne. Det blev derfor i lyset af
problemets omfang og virkninger fundet hensigtsmæssigt i overensstemmelse med
nærhedsprincippet at nå dette mål på EU-niveau.
Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for
industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i
strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked.
Harmoniserede standarder sikrer, at produkterne opfylder de væsentlige krav som fastsat i
EU-lovgivningen. Overensstemmelse med en "harmoniseret" europæisk standard garanterer,
at produkter opfylder det krævede sikkerhedsniveau. Brugen af harmoniserede standarder er
dog stadig frivillig, og en fabrikant kan anvende enhver anden teknisk løsning, som påviser, at
den pågældendes produkt opfylder de væsentlige krav.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med konsekvensanalyseprocessen blev mange ikke-lovgivningsmæssige
løsningsmodeller forkastet af nærhedsprincipielle årsager, jf. de nærmere detaljer i
konsekvensanalysen.
Derfor opfylder forslaget nærhedsprincippet.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Forslaget vedrører kun funktionen af standardisering på europæisk niveau og samarbejdet
mellem nationale standardiseringsorganer for at undgå modstridende nationale standarder.
Forslaget medfører ikke nye administrative byrder for økonomiske aktører, nationale,
regionale og lokale myndigheder eller borgerne.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået middel: forordning.
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e):
De foreslåede løsninger samt forenklingsaspekterne kræver ikke en ændring af
medlemsstaternes
lovgivning.
Dette
middel
vedrører
kun
de
europæiske
standardiseringsorganisationer, samarbejdet mellem de nationale standardiseringsorganer,
inddragelsen af organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, og
Kommissionen. Et direktiv ville derfor ikke være et velegnet middel i dette tilfælde.
Retsakten skal finde generel anvendelse, især for så vidt angår den del, der vedrører
standarder fra fora og konsortier, der anvendes ved indkøb, og som skal finde direkte
anvendelse i alle medlemsstater. Desuden skal retsakten indeholde en række forpligtelser, som
finder direkte anvendelse på de europæiske standardiseringsorganisationer, organisationer, der
repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, og Kommissionen. Den mest
hensigtsmæssige retsakt er derfor en forordning. Alternative løsninger ville ikke have været
tilstrækkeligt til at nå de foreslåede mål.
4. V
IRKNING FOR BUDGETTET
De budgetmæssige konsekvenser er beskrevet i finansieringsoversigten.
5. Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
Forenkling
Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen.
Standardisering vil blive udvidet til at omfatte tjenesteydelser. Den finansielle styring vil blive
forenklet. Nærmere oplysninger findes nedenfor.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indgår i Kommissionens rullende program for ajourføring og forenkling af EU-
retten og i dens arbejds- og lovgivningsprogram under referencen 2010/ENTR/0021.
Ophævelse af gældende lovgivning
Vedtagelse af forslaget vil indebære ophævelse af gældende retsforskrifter.
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget omfatter en klausul om fornyet gennemgang.
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.
Nærmere beskrivelse af forslaget
Dette forslag har til formål at revidere og sammenskrive:
1. Rådets beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og
telekommunikation gennem ophævelse af næste alle dens (forældede) bestemmelser og
indførelse af et nyt system, der ved offentlige indkøb tillader brug af ikt-standarder, der er
udarbejdet af andre organisationer end europæiske standardiseringsorganisationer.
2. Direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (hvorved alle artikler
vedrørende notifikation af forslag til tekniske forskrifter falder uden for forslagets
dækningsområde og forbliver uændrede) gennem følgende foranstaltninger: Det europæiske
samarbejde inden for standardisering vil blive udvidet til at omfatte tjenesteydelser,
samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer vil blive mere gennemsigtigt, SMV'er
og samfundets interesseparter vil blive bedre repræsenteret inden for europæisk
standardisering, og den økonomiske støtte til organisationer, der repræsenterer SMV'er og
samfundets interesseparter, vil blive sikret.
3. Afgørelse nr. 1673/2006/EF om finansiering af europæisk standardisering. De vigtigste
principper i denne afgørelse vil forblive uændrede, men følgende nye foranstaltninger vil
blive indført i overensstemmelse med den foreslåede nye finansforordning: en reduktion af
den administrative byrde, der påføres de operationelle tjenester og de europæiske
standardiseringsorganisationer, f.eks. gennem muligheden for en klar forenkling af faste
beløb, der klart er adskilt fra en kontrol af faktiske gennemførelsesomkostninger. Dette
forslag er et yderligere skridt i retning af et resultatbaseret system baseret på identificeringen
af vedtagne indikatorer og målsætninger (outputs og resultater). Hastigheden og effektiviteten
i processen til fastsættelse af standarder udgør et sådant mål.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0009.png
2011/0150 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og
93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF,
97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Det vigtigste formål med standardisering er fastlæggelsen af frivillige tekniske
specifikationer eller kvalitetsspecifikationer, som nuværende eller fremtidige
produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser kan være i overensstemmelse
med. Standardisering kan vedrøre forskellige områder, såsom standardisering af et
bestemt produkts forskellige kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på
produkt- eller tjenestemarkeder, hvor det er vigtigt, at produkterne er driftskompatible
med andre produkter eller systemer.
Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes
konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser,
netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og
innovation. Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved
at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og
bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper
normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner
dermed økonomien som helhed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten,
give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge værdien for
forbrugerne.
(2)
1
EUT C […] af […], s. […].
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0010.png
(3)
Europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer,
dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité
for
Elektronisk
Standardisering
(CENELEC)
og
Det
Europæiske
Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI).
Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, først og
fremmest gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i
omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's
harmoniseringslovgivning.
Europæisk standardisering er reguleret inden for en særlig lovgivningsramme, der
består af tre forskellige retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
2
,
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om
finansiering af europæisk standardisering
3
og Rådets beslutning 87/95/EØF af 22.
december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og
telekommunikation
4
. De nuværende lovgivningsrammer er imidlertid ikke længere på
højde med den udvikling, der har fundet sted inden for europæisk standardisering de
sidste årtier. Lovgivningsrammen bør derfor forenkles og tilpasses for at dække de nye
aspekter i forbindelse med standardisering og tage hensyn til den seneste udvikling og
fremtidige udfordringer inden for europæisk standardisering. Dette vedrører især den
øgede udvikling af standarder for tjenesteydelser og udviklingen af andre
standardiseringsprodukter end formelle standarder.
For at sikre, at standarder og standardisering er effektive politikværktøjer for EU, er
det nødvendigt at have et virkningsfuldt og effektivt standardiseringssystem, som
giver en fleksibel og gennemskuelig platform for konsensusdannelse mellem alle
deltagere, og som er økonomisk levedygtigt.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked
5
fastsættes generelle bestemmelser, der letter
udøvelse af etableringsfriheden for tjenesteydere og den fri bevægelighed for
tjenesteydelser, samtidig med at der opretholdes et højt kvalitetsniveau for
tjenesteydelser. Det forpligter medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at
tilskynde til udviklingen af frivillige europæiske standarder med det formål at fremme
kompatibiliteten mellem tjenesteydelser leveret af udbydere i forskellige
medlemsstater, oplysninger til modtagerne og kvaliteten af tjenesteydelserne. Direktiv
98/34/EF finder dog kun anvendelse på produkter, mens standarder for tjenesteydelser
ikke udtrykkeligt er omfattet af direktivet. Skillelinjen mellem tjenesteydelser og varer
er dog ved at blive mindre relevant i det indre marked. I praksis er det ikke altid muligt
at skelne klart mellem standarder for produkter og standarder for tjenesteydelser.
Mange produktstandarder har en tjenesteydelsesbestandel, mens standarder for
tjenesteydelser ofte også vedrører produkter. Det er derfor nødvendigt at tilpasse
lovgivningsrammen til disse nye omstændigheder ved at udvide dens dækningsområde
til standarder for tjenesteydelser.
EFT L 24 af 21.7.1998, s. 37.
EUT L 315 af 15.11.2006, s. 9.
EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31.
EUT L 376 af 27.12.2006.
(4)
(5)
(6)
(7)
2
3
4
5
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0011.png
(8)
Udviklingen af frivillige standarder for tjenesteydelser bør være markedsdrevet,
hvorved de behov, som de økonomiske aktører og interesseparter, der direkte eller
indirekte berøres af standarden, skal være fremherskende, og den bør tage hensyn til
samfundets interesser og være baseret på konsensus. Standarderne bør først og
fremmest fokusere på tjenesteydelser i tilknytning til produkter og processer.
De europæiske standardiseringsorganer er undergivet konkurrencereglerne, for så vidt
som de kan betragtes som en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder
som omhandlet i traktatens artikel 101 og 102.
Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsorganer,
hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i det indre marked.
Det er derfor nødvendigt for det indre marked og for virkningen af standardiseringen i
EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de
nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt
standardiseringsarbejde. Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med
bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets
afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler,
der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79
6
.
Den regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale
standardiseringsorganer, de europæiske standardiseringsorganer og Kommissionen bør
ikke forhindre standardiseringsorganerne i at opfylde andre forpligtelser, herunder især
opfyldelsen af bilag 3 i aftalen om tekniske handelshindringer.
Standarder kan styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store
udfordringer som klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring og
innovation generelt. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller
internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil
Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen.
Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore
virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er
involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager
hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at
deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de
tekniske udvalg.
Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne,
men disse er generelt underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på
europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af
SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ med egnede
kvalifikationer.
Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes
sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, tilgængelighed og andre områder
for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at sikre, at samfundets interesseparters
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
6
EFT L 71 af 17.3.1980, s. 1.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0012.png
rolle og input i udarbejdelsen af standarder styrkes gennem støtte til organisationer,
der repræsenterer forbrugerinteresser, miljøinteresser og samfundsinteresser.
(16)
Standarder bør i størst muligt omfang tage hensyn til varers og tjenesteydelsers
miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer
til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af
Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen.
Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske
standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige
anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres,
især gennem input fra berørte parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for
at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde europæiske
standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig
planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over
alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de
europæiske standardiseringsorganer.
Flere direktiver, der harmoniserer betingelser for markedsføring af produkter,
specificerer, at Kommissionen kan anmode om, at de europæiske
standardiseringsorganer vedtager harmoniserede europæiske standarder, på grundlag
af hvilke der formodes overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. Mange af
disse retsakter indeholder imidlertid en lang række bestemmelser om indsigelser mod
disse standarder, når disse ikke dækker de gældende krav eller ikke alle disse.
Afvigende bestemmelser, som medfører usikkerhed for de økonomiske aktører og de
europæiske standardiseringsorganer, findes især i Rådets direktiv 89/686/EØF af 21.
december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om
personlige værnemidler
7
, Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om
harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med
eksplosivstoffer til civil brug
8
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23.
marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og
sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære
9
, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer
10
, Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om elevatorer
11
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om trykbærende udstyr
12
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31.
marts 2004 om måleinstrumenter
13
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler
14
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple
(17)
(18)
7
8
9
10
11
12
13
14
EFT L 399 af 30.12.1989, s. 18.
EFT L 121 af 15.5.1993, s. 20.
EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1.
EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.
EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1.
EFT L 181 af 9.7.1997, s. 1.
EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.
EUT L 154 af 14.6.2007, s. 1.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0013.png
trykbeholdere
15
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/23/EF af 23. april 2009
om ikke-automatiske vægte
16
. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at inkludere
den fælles procedure, som der er truffet bestemmelse om i Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring
af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF
17
, og at slette de
relevante bestemmelser i disse direktiver.
(19)
Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante
standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for
informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle
interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen
for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester
18
og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter
19
specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres
ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder,
europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale
standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk
standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder,
nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for
projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller
tilsvarende. Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles
dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen
af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og
2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer
for offentlige indkøb kan henvise til standarder inden for informations- og
kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for
informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser
på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og
innovation.
Nogle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke
udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske
handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for
udvælgelse af de standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, der
vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit
af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og
offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste
over
egenskaber
for
sådanne
standarder
og
de
dertil
knyttede
standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og
(20)
15
16
17
18
19
EUT L 264 af 8.10.2009, s. 12.
EUT L 122 af 16.5.2009, s. 6.
EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.
EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0014.png
samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet
inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer.
(21)
For at fremme innovation og konkurrence mellem standardiserede løsninger bør
anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en
konkurrerende teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at
kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et
mindsteniveau af markedsaccept. Markedsaccept bør ikke fortolkes som en
implementering på markedet.
De udvalgte standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi vil
kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske
offentlige myndigheder (ISA)
20
, som for perioden 2010-2015 fastlægger et program
for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og
organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet.
Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor
det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med
bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og
forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede
europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer
den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester
21
Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang
at anmode europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder, for at
udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug eller for at gøre deres
implementering obligatorisk og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra
denne liste.
For at sikre sammenhæng og undgå fragmentation eller overlapning ved
implementeringen af standarder og specifikationer bør denne forordning ikke forhindre
europæiske standardiseringsorganer i fortsat at udvikle standarder inden for
informations- og kommunikationsteknologi og øge deres samarbejde med andre
organer inden for standardudvikling, især inden for informations- og
kommunikationsteknologi.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF fastlægger regler for EU's
bidrag til finansiering af europæisk standardisering for at sikre, at europæiske
standarder og andre europæiske standardiseringsprodukter udvikles og revideres til
støtte for EU’s mål, lovgivning og politikker. Af hensyn til administrativ og
budgetmæssig forenkling vil det være hensigtsmæssigt at indarbejde bestemmelserne i
nævnte afgørelse i denne forordning i overensstemmelse med den foreslåede nye
finansforordning.
(22)
(23)
(24)
(25)
20
21
EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20.
EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0015.png
(26)
I betragtning af at europæisk standardisering har et meget bredt anvendelsesområde
som støtte for EU-politikker og -lovgivning, og at der er forskellige former for
standardiseringsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte regler for forskellige
finansieringsordninger. Det drejer sig fortrinsvis om tilskud til europæiske og
nationale standardiseringsorganer uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med
artikel 110, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.
juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers
almindelige budget
22
og artikel 168, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF,
Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget
23
. Samme bestemmelser bør endvidere
gælde for de organer, der, selv om de ikke er anerkendt som europæiske
standardiseringsorganer i denne forordning, er blevet anerkendt i en basisretsakt og har
til opgave at udføre forberedende arbejde til støtte for europæisk standardisering i
samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer.
Da de europæiske standardiseringsorganer løbende støtter EU’s aktiviteter, bør de
have effektive og resultatorienterede centralsekretariater. Kommissionen bør derfor
kunne tildele disse organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse, tilskud,
som - når der er tale om driftstilskud - ikke underlægges princippet om gradvis
nedtrapning som omhandlet i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr.
1605/2002.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)
24
, Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1926/2006/EF af 18. december 2006 om
oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013)
25
og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007, af 23. maj 2007 om det
finansielle instrument for miljøet (Life+)
26
giver allerede mulighed for at yde
økonomisk støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere
og miljøinteresser inde for standardisering, mens der ydes særlige tilskud til
europæiske organisationer, der repræsenterer sociale interesser i standardiseringen.
Finansiering under afgørelse nr. 1639/2006/EF, afgørelse nr. 1926/2006/EF og
forordning (EF) nr. 614/2007 finder ikke længere sted efter den 31. december 2013.
Det er af afgørende betydning for udviklingen af europæisk standardisering fortsat at
fremme og tilskynde til at europæiske organisationer, der repræsenterer, SMV’er,
forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser, deltager aktivt. Sådanne
organisationer forfølger mål af generel europæisk interesse og udgør, i kraft af det
specifikke mandat, som nationale nonprofitorganisationer har givet dem, et europæisk
netværk, der repræsenterer nonprofitorganer, der er aktive i medlemsstaterne og
fremmer principper og politikker, der er i overensstemmelse med traktaternes mål.
Som følge af den kontekst, som de fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål spiller
europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere og miljøinteresser
eller sociale interesser inden for europæisk standardisering, en permanent rolle, som er
(27)
(28)
22
23
24
25
26
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.
EUT L 404 af 30.12.2006, s. 39.
EUT L 149 af 9.6.2007, s. 1.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0016.png
af afgørende betydning for EU's aktiviteter og politikker. Kommissionen bør være i
stand til fortsat at tildele disse organer tilskud, som - når der er tale om driftstilskud -
ikke underlægges princippet om gradvis nedtrapning som omhandlet i artikel 113, stk.
2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
(29)
Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende
arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre
standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der
involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med
lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og
evaluering af standarder. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt
plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk
bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-
virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre
organisationer efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud.
Formålet med EU-finansieringen bør være at sikre, at der udarbejdes standarder eller
andre standardiseringsprodukter, at disses anvendelse i virksomhederne lettes ved
deres oversættelse til EU-sprogene, at styrke sammenhængen i det europæiske
standardiseringssystem og at sikre en ligelig og gennemsigtig adgang til europæiske
standarder for alle markedsaktører i hele EU. Dette er især vigtigt i tilfælde, hvor
anvendelsen af standarder gør det muligt at opfylde bestemmelserne i EU-retsakter.
For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør det være muligt at anvende
den nødvendige ekspertise, navnlig hvad angår revision og økonomisk forvaltning
samt administrative støtteredskaber, som vil kunne lette implementeringen, og
regelmæssigt at evaluere relevansen af de aktiviteter, der finansieres af EU, for at
sikre, at finansieringen er nyttig og virkningsfuld.
Der bør desuden træffes passende foranstaltninger til at forebygge svig og
uregelmæssigheder og for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt, jf. Rådets
forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
27
, Rådets forordning (Euratom, EF)
nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet
med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod
svig og andre uregelmæssigheder
28
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
29
.
For at ajourføre fortegnelserne over europæiske standardiseringsorganer, tilpasse
kriterier for anerkendelse af standarder inden for informations- og
kommunikationsteknologi til den tekniske udvikling og tilpasse kriterierne for
organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter til yderligere
udviklinger med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet bør
beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 uddelegeres til
Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene i denne forordning. Det er
(30)
(31)
(32)
(33)
27
28
29
EFT L 312 af 23,12,1995, s. 1.
EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0017.png
særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit
forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.
(34)
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
For at sikre ensartede betingelser for implementeringen af denne forordning, bør
gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne
skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
30
.
Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende
indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være
berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i
Den Europæiske
Unions Tidende,
idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om
overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende
harmoniseringslovgivning i EU.
Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende
indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være
berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i
Den Europæiske
Unions Tidende,
idet en sådan afgørelse vil kunne have konsekvenser for
formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav.
Da standardisering på europæisk niveau ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne på grund af aktionens omfang og derfor bedre kan nås på EU-plan,
kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå dette mål.
Direktiv 98/34/EF, 89/686/EØF, 93/15/EØF, 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF,
98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed.
Afgørelse nr. 1673/87/EF og beslutning nr. 87/95/EØF bør ophæves -
(35)
(36)
(37)
(38)
(39)
(40)
30
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
Denne
forordning
fastsætter
regler
for
samarbejdet
mellem
europæiske
standardiseringsorganer, nationale standardiseringsorganer og Kommissionen, fastlæggelse af
europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for
tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske
specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt")
og finansiering af europæisk standardisering.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)
"standard": en teknisk specifikation til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis
overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder:
a)
b)
c)
"international standard": en standard, der er vedtaget af et internationalt
standardiseringsorgan
"europæisk standard": en standard, der er vedtaget af et af de europæiske
standardiseringsorganer
"harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af
en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's
harmoniseringslovgivning
"national standard": en
standardiseringsorgan
standard,
der
inden
er
vedtaget
for
af
et
nationalt
og
d)
e)
2)
"ikt-standard":
en
standard
kommunikationsteknologi.
informations-
"europæisk standardiseringsprodukt": enhver anden teknisk specifikation end en
europæisk standard vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan til gentagen eller
konstant anvendelse, og hvis overholdelse ikke er obligatorisk
"udkast til standard": et dokument indeholdende teksten til tekniske specifikationer
for et givet emne, der agtes vedtaget i henhold til den relevante
standardiseringsprocedure i den form, hvori det foreligger efter det forberedende
arbejde, og hvori det er blevet udsendt med henblik på kommentar eller offentlig
stillingtagen
3)
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0019.png
4)
"teknisk specifikation": en specifikation indeholdt i et dokument, som fastlægger et
af følgende:
a)
de karakteristika, der kræves af et produkt, herunder kvalitetsniveauer,
ydeevne, interoperabilitet, sikkerhed eller dimensioner, herunder krav til
produktet vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler,
prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt
procedurer for overensstemmelsesvurdering
fremstillingsmetoder og processer vedrørende landbrugsvarer i henhold til
traktatens artikel 38, stk. 1, produkter beregnet til konsum og dyrefoder samt
lægemidler, samt fremstillingsmetoder og processer vedrørende andre
produkter, når de har indvirkning på produkternes karakteristika
de karakteristika, der kræves af en tjenesteydelse, herunder kvalitetsniveauer,
ydeevne, interoperabilitet og sikkerhed, og herunder de krav, der gælder for
tjenesteyderen med hensyn til de oplysninger, der skal stilles til rådighed for
modtageren, som omhandlet i artikel 22, stk. 1-3, i direktiv 2006/123/EF
metoderne og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne som defineret i
artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011
af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for
markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv
89/106/EØF
31
i relation til deres væsentlige egenskaber.
b)
c)
d)
5)
6)
7)
8)
"produkt": alle produkter, der fremstilles industrielt, og alle landbrugsprodukter,
herunder også fiskeriprodukter
"tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod
betaling, jf. traktatens artikel 57
"europæisk standardiseringsorgan": organ nævnt i bilag I
"internationalt
standardiseringsorgan":
Den
Internationale
Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission
(IEC) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).
Kapitel II
Gennemsigtighed og involvering af interesseparter
Artikel 3
Arbejdsprogrammers og standardiseringsorganers gennemsigtighed
1.
Mindst en gang om året udarbejder hvert europæisk og hvert nationalt
standardiseringsorgan et arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet skal indeholde
oplysninger om, hvilke standarder og europæiske standardiseringsprodukter, som
organet har til hensigt at udarbejde eller ændre, som det er i gang med at udarbejde
EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.
31
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller ændre, eller som det har vedtaget i den forudgående periode, medmindre disse
er identiske eller ækvivalente gennemførelser af internationale eller europæiske
standarder.
2.
I arbejdsprogrammet angives
standardiseringsprodukt:
a)
b)
c)
3.
emneområdet
den fase, man er nået til i udarbejdelsen af standarderne og de europæiske
standardiseringsprodukter
henvisninger til eventuelle internationale standarder, der er brugt som
udgangspunkt.
for
hver
standard
og
hvert
europæiske
Hvert europæiske og hvert nationale standardiseringsorgan gør sit arbejdsprogram
tilgængeligt på sit websted eller ethvert andet offentligt tilgængeligt websted og
offentliggør en meddelelse om arbejdsprogrammets eksistens i en national eller, hvis
dette er relevant, en europæisk publikation om standardiseringsarbejdet.
Senest ved offentliggørelsen af dets arbejdsprogram skal ethvert europæisk eller
nationalt standardiseringsorgan underrette de andre europæiske og nationale
standardiseringsorganer og Kommissionen om eksistensen af det pågældende
arbejdsprogram.
Nationale standardiseringsorganer kan ikke gøre indsigelser mod, at et emneområde
optages i et europæisk standardiseringsorgans arbejdsprogram med henblik på
standardisering.
Artikel 4
Standardernes gennemsigtighed
4.
5.
1.
Ethvert europæisk og nationalt standardiseringsorgan fremsender på anmodning
ethvert udkast til national standard, europæisk standard og europæisk
standardiseringsprodukt til andre europæiske og nationale standardiseringsorganer
samt Kommissionen.
Ethvert europæisk og national standardiseringsorgan skal hurtigst muligt besvare og
tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant ukast modtaget fra ethvert
andet europæisk eller nationalt standardiseringsorgan eller fra Kommissionen.
Nationale standardiseringsorganer sikrer følgende:
a)
b)
at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er
etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer
at andre nationale standardiseringsorganer får mulighed for at blive involveret
passivt eller aktivt i de planlagte aktiviteter ved at sende en observatør.
2.
3.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 5
Involvering af interesseparter i europæisk standardisering
1.
Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation for små og
mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og
miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer,
der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende
trin
i
udarbejdelsen
af
europæiske
standarder
eller
europæiske
standardiseringsprodukter:
a)
b)
c)
d)
e)
2.
forslag til og accept af nye emneområder
den tekniske drøftelse af forslag
fremsendelse af kommentarer til udkast
revision af eksisterende
standardiseringsprodukter
europæiske
standarder
eller
europæiske
spredning af og oplysning om vedtagne europæiske standarder eller europæiske
standardiseringsprodukter.
Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation på teknisk
niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske
enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med
betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende
juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område
og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for
forskning og teknologisk udvikling.
Kapitel III
Europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter
til støtte for EU's lovgivning og politikker
Artikel 6
Kommissionens arbejdsprogram for europæisk standardisering
1.
Kommissionen vedtager et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering, som
angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den
har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganer
i henhold til artikel 7.
Det arbejdsprogram for europæisk standardisering, der er omhandlet i stk. 1, skal
angive de specifikke mål og politikker for de europæiske standarder og andre
europæiske standardiseringsprodukter, som Kommissionen har til hensigt at anmode
de europæiske standardiseringsorganer om. I hastende sager kan Kommissionen
afgive anmodninger, uden at dette først skal have været angivet.
2.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 7
Anmodninger om standardisering til de europæiske standardiseringsorganer
1.
Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at
udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk
standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne,
tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus.
Det relevante europæiske standardiseringsorgan meddeler senest 1 måned efter
modtagelse af anmodningen, om det kan acceptere den i stk. 1 omhandlede
anmodning.
Kommissionen underretter senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2
omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til
udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt.
De europæiske standardiseringsorganer underretter Kommissionen om de aktiviteter,
der iværksættes med henblik på udarbejdelse af de dokumenter, der er omhandlet i
stk. 1.
Artikel 8
Indsigelser mod harmoniserede standarder
1.
Hvis en medlemsstat mener, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud opfylder de
krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i den relevante EU-
lovgivning, underretter den Kommissionen herom.
Når Kommissionen vurderer, at de indsigelser, der er omhandlet i stk. 1, er
berettigede, beslutter den:
a)
ikke at offentliggøre referencerne for den pågældende standard i
Den
Europæiske Unions Tidende
eller at offentliggøre referencerne med
begrænsninger
at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække referencerne til den
pågældende standard i
Den Europæiske Unions Tidende.
2.
3.
4.
2.
b)
3.
Kommissionen underretter det berørte europæiske standardiseringsorgan om sin
afgørelse som omhandlet i stk. 3 og anmoder om nødvendigt om ændring af de
pågældende harmoniserede standarder.
Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den
rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2.
Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel vedtages ved den
undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3.
4.
5.
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel IV
Standarder inden for ikt
Artikel 9
Anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i
direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer, som
ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag
II, som ikt-standarder.
Artikel 10
Anvendelse af ikt-standarder i offentlige indkøb
Ikt-standarder som omhandlet i artikel 9 udgør fælles tekniske specifikationer som omhandlet
i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt forordning (EF) nr. 2342/2002.
Kapitel V
Finansiering af europæisk standardisering
Artikel 11
EU-finansiering af standardiseringsorganer
1.
EU kan yde finansiering til europæiske standardiseringsorganer for følgende
standardiseringsaktiviteter:
a)
udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske
standardiseringsprodukter, som er nødvendige for og egnede til støtte for EU's
politikker og lovgivning
kontrol af kvaliteten af europæiske standarder eller europæiske
standardiseringsprodukter og af deres overensstemmelse med de relevante EU-
politikker og EU-lovgivning
udførelse af forberedende arbejde eller hjælpearbejde i forbindelse med
europæisk standardisering, herunder undersøgelser, samarbejdsaktiviteter,
seminarer,
evalueringer,
sammenlignende
analyser,
forskning,
laboratoriearbejde,
sammenlignende
laboratorieprøvninger,
overensstemmelsesvurdering og foranstaltninger til at sikre, at fristerne for
udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske
standardiseringsprodukter gøres kortere
aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, f.eks.
udvikling af politikker, koordinering af standardiseringsaktiviteter, udførelse af
teknisk arbejde og formidling af information til interesserede parter
b)
c)
d)
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
e)
oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske
standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og
lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske
standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til
andre sprog end de officielle EU-sprog
udarbejdelse af information til forklaring, fortolkning og forenkling af
europæiske
standarder
eller
standardiseringsprodukter,
herunder
brugervejledninger, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner
aktiviteter til gennemførelse af programmer for teknisk bistand, samarbejde
med tredjelande samt fremme og udnyttelse af det europæiske
standardiseringssystem
og
de
europæiske
standarder
og
standardiseringsprodukter blandt de interesserede parter i EU og på
internationalt plan.
f)
g)
2.
EU-finansiering kan også ydes til:
a)
nationale standardiseringsorganer for de standardiseringsaktiviteter, der er
omhandlet i stk. 1, som de udfører i fællesskab med de europæiske
standardiseringsorganer
andre organer, som har fået til opgave at udføre det arbejde, der er omhandlet i
litra a), c) og g) i stk. 1, i samarbejde med de europæiske
standardiseringsorganer.
Artikel 12
EU-finansiering af andre europæiske organisationer
b)
EU kan yde finansiering til de organisationer, der er omhandlet i bilag III, for følgende
aktiviteter:
a)
disse organisationers drift og deres aktiviteter i forbindelse med europæisk og
international standardisering, herunder udførelsen af teknisk arbejde og
formidling af oplysninger til medlemmer og andre interesserede parter
juridisk og teknisk ekspertise, herunder undersøgelser, i relation til vurderingen
af behovet for, og udarbejdelsen af, europæiske standarder og europæiske
standardiseringsprodukter
deltagelse i det tekniske arbejde i forbindelse med udarbejdelse og revision af
europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, som er
nødvendige for og egnede til støtte for EU's politikker og lovgivning
kontrol af kvaliteten af europæiske standarder og europæiske
standardiseringsprodukter og af deres overensstemmelse med de relevante EU-
politikker og EU-lovgivning
promovering
af
europæiske
standarder
og
europæiske
standardiseringsprodukter og information om standarder og brugen heraf til
berørte parter og SMV'er.
b)
c)
d)
e)
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 13
Finansieringsordninger
1.
EU-finansieringen ydes i form af:
a)
ydelse af tilskud uden indkaldelse af forslag, eller ved indgåelse af kontrakter
efter procedurer for offentlige indkøb, til:
i)
ii)
europæiske og nationale standardiseringsorganer til udførelse af de
aktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1
organer identificeret i en basisretsakt i betydningen i artikel 49 i
forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 til udførelse af det arbejde, der
er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c), i nærværende forordning, i
samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer
b)
tilskud efter indkaldelse af forslag, eller indgåelse af kontrakter efter
procedurer for offentlige indkøb, til andre organer, som omhandlet i artikel 11,
stk. 2, litra b), til udførelse af følgende i samarbejde med de europæiske
standardiseringsorganer:
i)
ii)
iii)
fremstilling og revision af de europæiske standarder og europæiske
standardiseringsprodukter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a)
det forberedende arbejde eller hjælpearbejde, der er omhandlet i artikel
11, stk. 1, litra c)
de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra g).
c)
2.
tilskud efter indkaldelse af forslag til de organisationer, der er omhandlet i
bilag III, til udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 12.
De aktiviteter, der udføres af de organer, der er omhandlet i stk. 1, kan finansieres
ved:
a)
b)
aktionstilskud
driftstilskud til europæiske standardiseringsorganer og de organisationer, der er
omhandlet i bilag III, i overensstemmelse med reglerne i forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002. Driftstilskud nedtrappes ikke automatisk i tilfælde af
fornyelse.
3.
Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt
tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver
aktivitetstype.
Undtagen i behørigt begrundede tilfælde, skal de tilskud, der gives til de
standardiseringsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) og b), være i
form af faste beløb, der udbetales efter opfyldelse af følgende betingelser:
a)
europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, som
Kommissionen har anmodet om i overensstemmelse med artikel 7, skal
4.
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedtages eller revideres inden for en frist, som ikke overskrider den frist, der er
fastsat i artikel 7
b)
SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale
interesseparter skal i tilstrækkelig grad være repræsenteret i det europæiske
standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1.
5.
De fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser
vedrørende de tilskud, der tildeles de europæiske standardiseringsorganer, der er
omhandlet i bilag III, fastsættes i de rammeaftaler om partnerskab, der indgås
mellem Kommissionen og organerne i overensstemmelse med forordning (EF,
Euratom) nr. 2342/2002.
Artikel 14
Forvaltning
De bevillinger, der fastsættes af budgetmyndigheden til finansiering af
standardiseringsaktiviteter, kan også anvendes til at dække administrative udgifter i
forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte
nødvendige for gennemførelsen af artikel 11, 12 og 13, herunder undersøgelser, møder,
oplysnings- og formidlingsaktioner, udgifter i forbindelse med elektroniske
informationsudvekslingsnetværk samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand,
som Kommissionen måtte afholde til standardiseringsaktiviteter.
Artikel 15
Beskyttelse af EU's finansielle interesser
1.
Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres
i henhold til denne forordning, at EU's finansielle interesser beskyttes gennem
forholdsregler mod svig, korruption og andre former for ulovlig adfærd, gennem
effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, såfremt
der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, i
overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, forordning (Euratom,
EF) nr. 2185/96 og forordning (EF) nr. 1073/1999.
Hvad angår EU-aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved
begrebet uregelmæssighed, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom)
nr. 2988/95, enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse eller manglende
overholdelse af en kontraktlig forpligtelse som følge af en erhvervsdrivendes
handling eller forsømmelse, der indebærer afholdelse af en uretmæssig udgift, der
skader eller kunne skade EU's almindelige budget eller andre budgetter, der forvaltes
af Den Europæiske Union.
De aftaler og kontrakter, der indgås som følge af denne forordning, skal indeholde
bestemmelser om opfølgning og finansiel kontrol, der skal foretages af
Kommissionen eller en bemyndiget repræsentant for denne, og om revision, der
foretages af Revisionsretten, eventuelt på stedet.
2.
3.
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel VI
Delegerede retsakter, udvalg og rapportering
Artikel 16
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelse til efter artikel 17 at vedtage delegerede retsakter
vedrørende ændringer af bilagene for at
a)
b)
c)
opdatere fortegnelsen over europæiske standardiseringsorganer i bilag I
tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er
omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling
tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets
interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling
med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet.
Artikel 17
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.
2.
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne
artikel anførte betingelser.
De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra den 1. januar 2013.
Delegationen af beføjelser efter artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning
dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på
et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af
delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder
fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med
to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
4.
5.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 18
Udvalgsprocedure
1.
2.
3.
4.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i
forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes denne
procedure uden resultat, når udvalgets formandskab inden for fristen for afgivelse af
udtalelsen beslutter dette, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer
anmoder herom.
Artikel 19
Rapporter
1.
De europæiske standardiseringsorganer fremsender en årlig rapport om
implementeringen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde
nærmere oplysninger om følgende:
a)
b)
2.
anvendelsen af artikel 4, 5, 6, 11 og 13
repræsentationen af SMV’er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer
og sociale interesseparter i nationale standardiseringsorganer.
De organisationer i bilag III, der har modtaget finansiering i henhold til nærværende
forordning, skal fremsende en rapport om deres aktiviteter til Kommissionen.
Rapporten skal især indeholde nærmere oplysninger om disse organisationers
medlemmer og de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 12.
Senest den 31. december 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens implementering.
Rapporten
skal
indeholde
en
evaluering
af
relevansen
af
de
standardiseringsaktiviteter, der modtager finansiering fra EU, set i lyset af behovene i
forhold til EU’s politikker og lovgivning.
3.
Kapitel VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 20
Ændringer
1.
Følgende bestemmelser udgår:
a)
b)
artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/686/EØF
artikel 5 i direktiv 93/15/EØF
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
2.
artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/9/EF
artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/25/EF
artikel 6, stk. 1, i direktiv 95/16/EF
artikel 6 i direktiv 97/23/EF
artikel 14 i direktiv 2004/22/EF
artikel 8, stk. 4, i direktiv 2007/23/EF
artikel 6 i direktiv 2009/105/EF
artikel 7 i direktiv 2009/23/EF.
I direktiv 98/34/EF foretages følgende ændringer:
a)
b)
c)
d)
e)
stk. 6-10 i artikel 1 samt artikel 2, 3 og 4 udgår
i artikel 6, stk. 1, udgår ordene "med repræsentanter for de i bilag I og II
anførte standardiseringsorganer"
i artikel 6, stk. 3, udgår første led
i artikel 6, stk. 4, udgår litra a), b) og e)
artikel 11, andet punktum, affattes således: "Kommissionen offentliggør hvert
år statistikker over modtagne notifikationer i
Den Europæiske Unions
Tidende."
bilag I og II udgår.
Artikel 21
Nationale standardiseringsorganer
f)
Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres standardiseringsorganer.
Kommissionen offentliggør en fortegnelse over nationale standardiseringsorganer og alle
opdateringer af denne i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 22
Overgangsbestemmelser
I EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om formodning om overensstemmelse med
væsentlige krav gennem anvendelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv
98/34/EF gælder henvisninger til direktiv 98/34/EF som henvisninger til denne forordning,
bortset fra henvisninger til det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF.
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når andre EU-retsakter indeholder bestemmelser om en procedure for indsigelser mod
harmoniserede standarder, finder artikel 8 i denne forordning ikke anvendelse på den
pågældende retsakt.
Artikel 23
Ophævelse
Afgørelse nr. 1673/2006/EF og beslutning 87/95/EØF ophæves.
Henvisninger til den ophævede afgørelse og den ophævede beslutning gælder som
henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 24
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0031.png
BILAG I
EUROPÆISKE STANDARDISERINGSORGANER
1.
2.
3.
CEN - Den Europæiske Komité for Standardisering
CENELEC - Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.
ETSI - Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation.
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0032.png
BILAG II
KRAV I FORBINDELSE MED ANERKENDELSE AF TEKNISKE SPECIFIKATIONER
INDEN FOR IKT
1.
De tekniske specifikationer skal have opnået markedsaccept, og deres implementering må ikke
være til hinder for interoperabiliteten med implementeringen af allerede eksisterende
europæiske eller internationale standarder. Markedsaccept kan påvises ved operationelle
eksempler på overensstemmende implementering fra forskellige sælgere.
De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig
sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden
medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder standarder inden for
informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er et europæisk, nationalt eller
internationalt standardiseringsorgan, gennem processer, som opfylder følgende kriterier:
a)
åbenhed:
2.
de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af et åben beslutningsproces, som
alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af standarden, har adgang til.
b)
konsensus:
standardiseringsprocessen skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget
en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at
der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige
spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte
parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke
enstemmighed.
c)
gennemsigtighed:
i)
ii)
iii)
iv)
3.
alle oplysninger i forbindelse med tekniske drøftelser og beslutninger skal
være arkiveret og identificeret
oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været meddelt
bredt gennem passende og tilgængelige kanaler
for at opnå balance skal det have været tilstræbt, at alle grupper af
interesseparter deltog
kommentarer fra berørte parter skal have været taget i betragtning og
besvaret.
De tekniske specifikationer skal tage hensyn til følgende krav:
a)
vedligeholdelse: Løbende understøttelse og vedligeholdelse af offentliggjorte
specifikationer skal være garanteret i en lang periode.
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0033.png
b)
tilgængelighed: Specifikationerne skal stilles offentligt til rådighed med henblik på
implementering og anvendelse på rimelige vilkår (herunder mod et rimeligt gebyr
eller gratis).
intellektuelle ejendomsrettigheder, der er væsentlige for implementeringen af
specifikationer, skal udliciteres til ansøgerne på et (fair), rimeligt og ikke-
diskriminerende grundlag ((F)RAND), hvilket efter indehaveren af den
intellektuelle ejendomsrets valg omfatter udlicitering af væsentlig intellektuel
ejendom uden vederlag.
relevans:
i)
ii)
specifikationerne skal være virkningsfulde og relevante
specifikationerne skal opfylde markedsbehov og regelkrav.
c)
d)
e)
neutralitet og stabilitet:
i)
ii)
specifikationerne skal så vidt muligt være resultatorienterede frem for at
være baseret på konstruktionsmæssige eller beskrivende egenskaber
specifikationerne må ikke forvride markedet eller begrænse mulighederne
for de implementerende aktører for at udvikle konkurrence og innovation på
grundlag af dem.
specifikationerne skal være baseret på avanceret videnskabelig og
teknologisk udvikling.
iii)
f)
kvalitet:
i)
kvaliteten og detaljeringsgraden er tilstrækkelig til at sikre, at der kan
udvikles flere konkurrerende anvendelser af interoperable produkter og
tjenesteydelser
standardiserede grænseflader må ikke være skjulte eller kontrolleret af
nogen, bortset fra de organisationer, der har vedtaget de tekniske
specifikationer.
ii)
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0034.png
BILAG III
EUROPÆISKE STAKEHOLDERORGANISATIONER
a)
En europæisk organisation, der
standardiseringsaktiviteter, og som:
i)
ii)
iii)
repræsenterer
SMV'erne
i
europæiske
er en ikke-statslig nonprofitorganisation
har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage SMV'ernes interesser i
standardiseringsarbejdet på europæisk plan
har fået mandat af nonprofitorganisationer, der repræsenterer SMV'er i mindst to
tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere SMV'ernes interesser i
standardiseringsprocessen på europæisk plan.
repræsenterer
forbrugerne
i
europæiske
b)
En europæisk organisation, der
standardiseringsaktiviteter, og som:
i)
er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle,
kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan
afstedkomme interessekonflikter
har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage forbrugernes interesser
i standardiseringsprocessen på europæisk plan
har fået mandat af nationale nonprofitforbrugerorganisationer i mindst to
tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere forbrugernes interesser i
standardiseringsprocessen på europæisk plan.
repræsenterer
miljøinteresser
i
europæiske
ii)
iii)
c)
En europæisk organisation, der
standardiseringsaktiviteter, og som:
i)
er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle,
kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan
afstedkomme interessekonflikter
har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage miljøinteresser i
standardiseringsprocessen på europæisk plan
har fået mandat af nationale nonprofit miljøorganisationer i mindst to tredjedele af
medlemsstaterne til at repræsentere miljøinteresser i standardiseringsprocessen på
europæisk plan.
ii)
iii)
d)
En europæisk organisation, der repræsenterer sociale interesser i europæiske
standardiseringsaktiviteter, og som:
i)
er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle,
kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan
afstedkomme interessekonflikter
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ii)
iii)
har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage sociale interesser i
standardiseringsprocessen på europæisk plan
har fået mandat af nationale nonprofit sociale organisationer i mindst to tredjedele
af
medlemsstaterne
til
at
repræsentere
sociale
interesser
i
standardiseringsprocessen på europæisk plan.
DA
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0036.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
FORSLAGETS RAMME
1.1. Forslagets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområder inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0037.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
1.
1.1.
FORSLAGETS RAMME
Forslagets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om
ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/105/EF og 2009/23/EF.
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
32
Afsnit 02 – Erhvervspolitik – Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og sektorpolitikker
1.3.
Forslagets art
Forslaget drejer sig om en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning.
Det bør bemærkes, at de beløb, der er anført i denne finansieringsoversigt, ikke berører
Kommissionens kommende forslag til den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2013.
Budgetbevillinger til denne aktion vil blive foreslået af Kommissionen inden for rammerne af
den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsoversigt er derfor begrænset til ét år (2013).
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget vedrører
1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1.
Kontinuerlig overvågning af de opnåede resultater på det indre marked og fremsættelse af nye
lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige aktioner, når dette er hensigtsmæssigt.
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Forslaget fastægger de generelle rammer for europæisk standardisering. Det indeholder en
række elementer uden budgetmæssige virkninger (f.eks. samarbejde mellem de europæiske
standardiseringsorganer, de nationale standardiseringsorganer og Kommissionen) samt
retsgrundlaget for finansieringen af en del af standardiseringsaktiviteterne, der udføres af de
europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI (herefter benævnt ESO’er), og
32
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret forvaltning) – ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
DA
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retsgrundlaget for finansiel støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er,
forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser.
Finansieringen af en del af det europæiske standardiseringssystem gennem ESO'er er af
afgørende betydning for det indre marked og bør videreføres. Systemet bør dog gøres mere
effektivt. På den ene side træffes der foranstaltninger for at gøre det hurtigere at fastlægge
europæiske standarder, der udarbejdes på Kommissionens anmodning. Der vil blive brugt
finansielle værktøjer til at tilskynde ESO'er til mere aktivt at søge konsensus inden for
kontroversielle emneområder og til at revidere nogle af de interne processer. På den anden
side indeholder dette forslag et skridt i retning af radikalt forenklede, hurtigere og mere stabile
ordninger for at øge effektiviteten af den økonomiske støtte, der ydes af EU. Et betydeligt
forenklet og mindre bureaukratisk sæt af ordninger vil lette den administrative byrde, som
pålægges operationelle tjenester og modtagere. Denne administrative byrde hindrer
tjenestegrenene i at bruge deres ressourcer på politikmålene og gennemførelse til tiden,
samtidig med at den skaber overdrevent bureaukrati for ESO’erne. Forslaget reformerer
finansieringen af ESO’erne ved at indeholde en mulighed for gradvis at bevæge den mod et
resultatbaseret system baseret på identificeringen af vedtagne indikatorer og målsætninger
(outputs og resultater) og på en forenkling af de faste beløb, som er helt adskilt fra nogen
kontrol af de faktiske gennemførelsesomkostninger.
Den finansielle støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere
samt miljøinteresser og sociale interesser, bør også videreføres. Indtil nu er disse blevet
finansieret gennem forskellige programmer, hvoraf de fleste udløber den 31. december 2013.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at strømline disse støtteordninger og samle dem under
samme retsgrundlag. Kriterierne for at modtage disse tilskud, betingelserne for deres
anvendelse og typen af finansielle bidrag ensrettes og tilpasses de pågældende
stakeholdergruppers behov, således at f.eks. driftstilskud kan tildeles en europæisk
organisation for hvert område af økonomisk interesse eller samfundsinteresse.
Princippet om gradvis nedtrapning af driftstilskud, som ikke er faste støttebeløb, i henhold til
artikel 113 i finansforordningen gælder ikke for ESO’er i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk
standardisering. Denne undtagelse bør opretholdes i fremtiden.
Desuden er det den grundlæggende filosofi for driftstilskud, at de yder midlertidig støtte til en
organisation for at sætte den i stand til at opnå økonomisk uafhængighed på længere sigt.
Denne degressivitet ville imidlertid være i modstrid med EU-politikken, hvor SMV’ernes og
samfundets interesseparters position skal styrkes for at sikre, at det europæiske
standardiseringssystem er inklusivt. I det sandsynlige tilfælde, at der vil blive udarbejdet flere
europæiske standarder i fremtiden, vil arbejdsbyrden for de organisationer, der repræsenterer
SMV’erne og samfundets interesseparter i europæisk standardisering, blive forøget. Disse
organisationer spiller en permanent rolle, som er af afgørende betydning for EU’s aktiviteter
og politikker som følge af den kontekst, som de fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål.
Det er af afgørende betydning for udviklingen af europæisk standardisering fortsat at fremme
og tilskynde til at europæiske organisationer, der repræsenterer, SMV’er, forbrugere samt
miljøinteresser og sociale interesser, deltager aktivt. Sådanne organisationer forfølger mål af
generel europæisk interesse og udgør, i kraft af det specifikke mandat, som nationale
nonprofitorganisationer har givet dem, eller gennem deres eksklusive repræsentation af
SMV'ernes interesser og samfundets interessegruppers interesser, et europæisk netværk, der
DA
37
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
repræsenterer nonprofitorganer, der er aktive i medlemsstaterne og fremmer principper og
politikker, der er i overensstemmelse med traktaternes mål. Som følge af den kontekst, som de
fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål spiller europæiske organisationer, der repræsenterer
SMV'er, forbrugere og miljøinteresser eller sociale interesser inden for europæisk
standardisering, en permanent rolle, som er af afgørende betydning for EU's aktiviteter og
politikker. Desuden tager udviklingen af en standard mellem 1 og 3 år, hvilket kræver en
langvarig involvering i den tekniske proces. Vedvarende og aktiv deltagelse i et teknisk udvalg
eller arbejdsgruppe kræver et meget betydeligt tidsforbrug gennem en længere periode. Det er
derfor nødvendigt at udvide undtagelsen fra degressivitetsprincippet til de udvalgte
europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og
sociale interesser.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
1)
2)
3)
Antallet af europæiske standarder vedtaget af ESO’erne efter anmodning fra
Kommissionen.
Den tid, der går, fra ESO’ernes accept af en anmodning om udarbejdelse af et udkast til
europæisk standard til den formelle vedtagelse af standarden.
Den faktiske grad af deltagelse af europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er,
forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser i den europæiske
standardiseringsproces.
De faktiske ændringer standardiseringsstrukturer og –styring og deres virkning for
antallet af vedtagne standarder, hurtigheden for fastlæggelse af standarder og
inddragelsen af europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere samt
miljøinteresser og sociale interesser i den europæiske standardiseringsproces.
4)
1.5.
1.5.1.
Forslagets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
De behov, der skal opfyldes af forslaget kan sammenfattes som følger:
1)
Europæisk standardisering er et vigtigt og effektivt redskab til støtte for europæisk
politik og lovgivning. Den har og vil fortsat have stor betydning, idet standardisering
understøtter det indre marked for varer og tjenesteydelser og forebygger
handelshindringer inden for EU. Derfor bør ESO'ernes vedtagelse af europæiske
standarder fortsætte og bør samfinansieres af EU. Desuden bør retsgrundlaget ikke kun
omfatte standarder for produkter, men også standarder for tjenesteydelser.
Standardisering i EU yder et betydeligt bidrag til den europæiske økonomi. Brugen af
standarder er et virkningsfuldt strategisk redskab for virksomhederne til at øge deres
konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at standarderne holder trit med stadig hurtigere
produktudviklingscyklusser, og at fastlæggelsen af standarder i Europa sker hurtigere.
Standarder vil få betydning for flere og flere grupper i det europæiske samfund,
herunder alle former for virksomheder og mange enkeltpersoner. En standard er
resultatet af en konsensus, der opnås mellem deltagerne i udviklingen af standarden. For
2)
3)
DA
38
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at en standard kan blive accepteret af både virksomhederne og forbrugerne, skal en bred
række af deltagere involveres. Forslag bør derfor sikre, at det europæiske
standardiseringssystem bliver så inklusivt som muligt ved at alle parterne forpligter sig
til et system baseret på kerneværdier om åbenhed, gennemsigtighed og videnskabelig
soliditet og gennem en løbende forbedring af standardiseringsstrukturer og styreformer.
4)
Standarder skal være tilgængelige for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og
applikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, således at Europa
kan høste det fulde udbytte af anvendelsen af ikt. De mest relevante ikt-standarder, der
er udviklet af specialiserede fora og konsortier, bør spille en mere fremtrædende rolle på
områder, hvor ESO'er ikke er aktive, hvor ESO-standarder ikke har vundet indpas på
markedet, eller hvor disse standarder er forældede. Disse standarder bør derfor
anerkendes formelt, således at de kan anvendes af offentlige myndigheder ved offentlige
indkøb.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for
industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i
strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked.
Europæiske standarder kan opdeles i to kategorier:
a) Europæiske standarder udarbejdet på anmodning fra Kommissionen på grundlag af et
såkaldt "mandat", i henhold til hvilket ESO'erne opfordres til at udarbejde tekniske
specifikationer af normativ karakter, som opfylder de krav, der er fastsat i mandatet. Disse
standarder kan inddeles i to underkategorier:
- Harmoniserede europæiske standarder, der sikrer, at produkterne opfylder de væsentlige krav
som fastsat i EU-lovgivningen. Overensstemmelse med en "harmoniseret" europæisk standard
garanterer, at produkter opfylder det krævede sikkerhedsniveau. Brugen af harmoniserede
standarder er dog stadig frivillig, og en fabrikant kan anvende enhver anden teknisk løsning,
som påviser, at den pågældendes produkt opfylder de væsentlige krav. Andelen af
harmoniserede europæiske standarder er steget de sidste to årtier, fra 3,55 % til 20 % i 2009.
- Andre europæiske standarder til støtte for europæiske politikker.
b) De resterende europæiske standarder er vedtaget uden for EU-lovgivningen på initiativ af
virksomheder, nationale standardiseringsorganer eller andre interesseparter, eller på
anmodning af Kommissionen.
Europæiske standarder og især harmoniserede standarder er afgørende for et velfungerende
indre marked for varer. Men udarbejdelsen af standarder er en arbejdskraftintensiv og
tidskrævende aktivitet udført af nationale eksperter. Afgørelse nr. 1673/2006/EF fastlægger
derfor retsgrundlaget for finansiel støtte til de centrale sekretariater hos de europæiske
standardiseringsorganer med henblik på at forbedre kvaliteten af harmoniserede standarder og
fremme europæisk standardisering på internationalt plan. Europa-Kommissionen og EFTA
indgår rammeaftaler om partnerskab med hver ESO, hvorunder forslag til finansiering kan
sendes til Kommissionen. Rammeaftalerne om partnerskab fastsætter de administrative og
finansielle regler for finansiering af standardiseringsaktiviteterne og fastlægger den generelle
DA
39
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0041.png
kontekst og de betingelser, under hvilke den finansielle støtte kan tildeles. Dette forslag
erstatter afgørelsen nr. 1673/2006/EF.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Forslaget tager hensyn til de evalueringer, der blev foretaget i forbindelse med afgørelse nr.
1673/2006/EF, og som der henvises til i konsekvensanalysen.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med andre relevante instrumenter, dvs. alle
retsakter, der er anført i bilag 4 i den medfølgende konsekvensanalyse.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag af
ubegrænset varighed
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetoder(r)
33
Direkte central forvaltning
ved Kommissionen.
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
De fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser vedrørende de
tilskud, der tildeles de europæiske standardiseringsorganer og de andre organisationer, der er
omhandlet i forslaget, vil blive fastlagt i de rammeaftaler om partnerskab, der vil blive indgået
af Kommissionen og disse organer og organisationer i overensstemmelse med
finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002. Disse rammeaftaler samt
aftaler om tilskud vil fastsætte bestemmelserne om kontrol og rapportering.
Desuden pålægger forslaget de europæiske standardiseringsorganer og de øvrige
organisationer, der er omhandlet i forslaget, at indsende årlige rapporter til Kommissionen om
gennemførelsen af deres forpligtelser.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
De europæiske standardiseringsorganer har et solidt finansielt grundlag. Indkaldelse af forslag
for andre organisationer omhandlet i forslaget vil indeholde finansielle udvælgelseskriterier
for at forhindre eventuelle finansielle risici. Der er således ikke blevet konstateret finansielle
risici.
33
Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
De påtænkte kontrolmetoder er fastlagt i finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr.
2342/2002. De vil blive specificeret nærmere i de rammeaftaler om partnerskab og aftaler om
tilskud, som vil blive undertegnet af Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer
og de andre organisationer, der er omhandlet i forslaget. Det specificeres også udtrykkeligt i
forslaget, at de aftaler og kontrakter, der indgås som følge af denne forordning, skal indeholde
bestemmelser om opfølgning og finansiel kontrol, der skal foretages af Kommissionen eller en
bemyndiget repræsentant for denne, og om revision, der foretages af Revisionsretten, eventuelt
på stedet.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Forslaget indeholder en bestemmelse, ifølge hvilken Kommissionen skal sikre, at EU's
finansielle interesser beskyttes ved anvendelse af forebyggende foranstaltninger mod svig,
korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og ved inddrivelse af uretmæssigt
udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved hjælp af effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF,
Euratom) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EF) nr. 1073/1999.
DA
41
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0043.png
3.
3.1.
FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
Eksisterende udgiftsposter i budgettet
Udgiftsområde i
den flerårige
finansielle ramme
Udgiftens
art
Bidrag
fra
EFTA-
lande
35
fra
kandidat-
lande
36
fra
tredjeland
e
i.h.t. artikel 18,
stk. 1, litra aa), i
finansforordningen
Budgetpost
OB/IOB
34
1a
Konkurrence-
evne for vækst
og beskæftigelse
Artikel 02 03 04 - Standardisering og
tilnærmelse af lovgivningerne
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
Nye budgetposter, som der er brug for: Artikel 02 03 04 bør opdeles i to separate artikler:
– artikel 02 03 04 01 bør erstatte den tidligere artikel 02 03 04 og bør omfatte de bevillinger,
der er øremærket til den, idet den dækker finansiel støtte til standardiseringsaktiviteter i
CEN, CENELEC and ETSI
– artikel 02 03 04 02 skal bestå af følgende bevillinger, som tidligere var forpligtede og betalt
under artikel 02.02.01, 17.02.02.00 og 07.03.07 til aktiviteter i forbindelse med
standardisering: 2,1 mio. EUR fra budgetpost 02.02.01, 1,4 mio. EUR fra budgetpost
17.02.02.00 og 0,2 mio. EUR fra budgetpost 07.03.07 vil blive overført til den nye
budgetpost 02 03 04 02.
– artikel 02.02.01, 17.02.02.00 og 07.03.07 vil i den finansielle programmering blive
reduceret med ovennævnte beløb svarende til standardiseringsaktiviteterne.
– bevillingerne til tilskud til andre organisationer, der repræsenterer samfundets
interesseparter inden for standardisering indgår i andre budgetartikler (f.eks. 04.03.03.02).
34
35
36
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.
DA
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0044.png
Udgiftsområde i
den flerårige
finansielle ramme
Udgiftens
art
Bidrag
fra
EFTA-
landene
fra
kandidatlan
dene
fra
tredjeland
e
i.h.t. artikel 18,
stk. 1, litra aa), i
finansforordningen
Budgetpost
OB/IOB
1a
Konkurrence-
evne for vækst
og beskæftigelse
1a
Konkurrence-
evne for vækst
og beskæftigelse
Artikel 02 03 04 01 — Støtte til
standardiseringsaktiviteter udført af
CEN, CENELEC og ETSI
Artikel 02 03 04 02 — Støtte til
organisationer,
der
repræsenterer
SMV'er og samfundets interesseparter i
standardiseringsaktiviteterne
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
OB
JA
NEJ
NEJ
NEJ
DA
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0045.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
37
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme:
Nummer
1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
År N
38
Aktionsbevillinger
Artikel 02 03 04 01 — Støtte til
standardiseringsaktiviteter udført af CEN,
CENELEC og ETSI
Artikel 02 03 04 02 — Støtte til
organisationer, der repræsenterer SMV'er og
samfundets
interesseparter
i
standardiseringsaktiviteterne
Forpligtelser
Betalinger
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+ 4-6
I ALT
(1)
(2)
23,5
9
3,7
3,7
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
Forpligtelser
Betalinger
(1a)
(2a)
Bevillinger af administrativ art, finansieret over bevillingsrammen
for særprogrammer
39
Artikel 02 01 04 02 -
Udelukkende til orientering vil følgende
poster blive reduceret (disse beløb indgår ikke
i de samlede beløb):
(3)
0,2
--
--
--
37
38
39
De beløb, der er anført under 3.2, bør tilpasses inflationen og justeres i overensstemmelse hermed.
År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget forventes at begynde, dvs. 2013.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA
44
D
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0046.png
Forpligtelser
Artikel 02.02.01(udgiftsområde 1a)
Betalinger
-2,1
-2,1
-1,4
-1,4
-0,2
-0,2
=1+1a
+3
=2+2a
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
Forpligtelser
Artikel 17.02.02.00 (udgiftsområde 3 b)
Betalinger
Forpligtelser
Artikel 07.03.07(udgiftsområde 2)
Betalinger
Forpligtelser
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1.a
i den flerårige
finansielle ramme
27,4
Betalinger
+3
12,9
--
--
--
--
--
--
--
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme:
5
"Administrative udgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+ 4-6
I ALT
GD: ENTR, SANCO, MARKT, MOVE,
ENV og INFSO
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
I ALT
Bevillinger
3,5
0,3
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
DA
45
D
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0047.png
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
3,8
--
--
--
--
--
--
--
i mio. EUR (tre decimaler)
2013
2014
--
--
2015
--
--
2016
--
--
--
--
2017-2020
I ALT
--
--
--
--
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige
finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
3,8
3,8
--
--
DA
46
D
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0048.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anfør herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
Der angives mål
og resultater
År
N+1
År
N+2
År
N+3
RESULTATER
År
N+ 4-6
I ALT
Type
result
ater
40
Resul
tatern
es
genne
msnit
l.
omko
stning
er
Antal resultater
Antal resultater
Antal resultater
Antal resultater
Antal resultater
Antal resultater
Antal resultater
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Omko
stning
er
Antal
result
ater i
alt
Omko
stning
er i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1:
Kontinuerlig overvågning af de
opnåede resultater på det indre
marked og fremsættelse af nye
lovgivningsmæssige eller ikke-
lovgivningsmæssige aktioner, når
dette er hensigtsmæssigt.
ESO’ernes
Central-
sekretariat
(A)
3,35
3
10
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
40
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.). (A) = administrativ støtte, (B) =
oversættelsestjenester, (C) = faktisk standardiseringsarbejde, (D) pr- og oplysningsvirksomhed, herunder konferencer og (E) = andre intellektuelle tjenesteydelser.
DA
47
D
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0049.png
Oversættelse af
standarder
Standardiserings
arbejde
(inklusive IKT)
Fremme af
europæiske
standarder
Revisioner,
evalueringer, og
specifikke
projekter
Undersøgelser
og teknisk
bistand
Fremme og
udvikling af
Eurocodes
Støtte til
organisationer,
der
repræsenterer
SMV 'er
(B)
0,55
2
1,1
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
(C)
0,4
25
11
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
(D)
0,1
1
0,1
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
(E)
0,8
1
0,8
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
(D)
(E)
(D)
(E)
1,2
0
0
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
0,5
1
0,5
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
(A)
til
(E)
2,0
1
2,0
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
Støtte til
(A)
organisationer,
til
0,75
der
repræsenterer
(E)
samfundets
interesseparter
Subtotal for specifikt mål nr. 1
OMKOSTNINGER I ALT
2
1,5
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
36
27
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
DA
48
D
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0050.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Resumé
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført
herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+ 4-6
I ALT
UDGIFTSOM-
RÅDE 5 i den
flerårige finansielle
ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrations-
udgifter
Subtotal for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
3,5
--
--
--
--
--
--
--
0,3
--
--
--
--
--
--
--
3,8
--
--
--
--
--
--
--
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
5
41
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre
administrations-
udgifter
Subtotal uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige
finansielle ramme
0
--
--
--
--
--
--
--
0,2
--
--
--
--
--
--
--
0,2
--
--
--
--
--
--
--
I ALT
4
--
--
--
--
--
--
--
41
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
49
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0051.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+ 4-6
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) FTE)
42
XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i
delegationerne)
XX 01 05 02 (CA, INT og SNE – indirekte
forskning)
10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
2,9
0
0
0
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
0,6
0
0
0
0
7
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har
afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Gennemførelsen af forordningen (dvs. forvaltning af standardiseringsaktiviteter og
deres finansiering, herunder ikt, og forvaltning af tilskud til organisationer, der
repræsenterer SMV 'er og samfundets interesseparter)
Udsendte nationale eksperter vil bidrage til opfølgningen af standardiseringsaktiviteter,
herunder
ikt-området.
Kontraktansatte
vil
hovedsagelig
varetage
forvaltningsopgaver.
Eksternt personale
42
CA = kontraktansat; INT = vikar; ("Intérimaire"); JED = "Jeune Expert en Délégation" (ung ekspert i en
delegation); LA= lokalt ansat; SNE = udstationeret national ekspert.
DA
50
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450413_0052.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme. Visse bevillinger vil
måske blive flyttet fra andre budgetmæssige afsnit til afsnit 2 (erhvervspolitik) som beskrevet i
punkt 3.1.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (3 decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
År
N+ 4-6
I alt
Organ, som deltager i
samfinansieringen
(angives)
Samfinansierede
bevillinger I ALT
EFTA
EFTA
EFTA
EFTA
EFTA
EFTA
EFTA
EFTA
0,7
--
--
--
--
--
--
--
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
DA
51
DA