PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2011
KOM (2011) 0415
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.7.2011

KOM(2011) 415 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-

PARLAMENTET

EU og dets naboregioner: En ny strategi for transportsamarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mål

NDLEDNING

Transport bidrager i stort omfang til Europas velstand. Den gør det muligt at distribuere varer

effektivt og giver borgerne mulighed for at rejse frit. EU er en vigtig politisk og økonomisk

partner for lande i naboregionerne. Et styrket samarbejde i transportsektoren kan gøre en

forskel med hensyn til at hjælpe vores naboer med at blive økonomisk stærkere og politisk

mere stabile. Borgere og virksomheder i EU og i naboregionerne har direkte fordel af et

forbedret transportsamarbejde, som tager sigte på at reducere den tid og de ressourcer, der

bruges på transport af varer og passagerer. En tættere markedsintegration kan desuden bidrage

til at åbne nye markedsmuligheder for virksomheder i såvel EU som naboregionerne.

I denne meddelelse præsenteres et nyt transportpolitisk samarbejde med EU's naboregioner

baseret på Kommissionens meddelelse fra 2007

, hvor der blev sat fokus på aspekter

vedrørende infrastrukturen. Meddelelsen dækker både den europæiske naboskabspolitik

(ENP)

og udvidelseslandene

med særlig vægt på ENP-landene. Det omfattende

transportsamarbejde, der allerede er opnået med udvidelseslandene, kan være en model for en

forbedring af transportforbindelserne med andre naboregioner.

Kommissionen har for nylig revideret ENP, den fælles politiske ramme for EU's relationer

med sine nabopartnerlande

, og foreslået

en ny tilgang til nabolande i forandring.

overensstemmelse med denne tilgang vil transportsamarbejdet blive skræddersyet til hver

underregions behov. EU vil anvende et højere differentieringsniveau i transportsektoren

afhængig af det enkelte lands ambition og beredvillighed til at blive tættere integreret med

EU. EU-støtten, i form af enten finansiering til infrastrukturforbindelser eller i form af større

markedsadgang, vil være betinget af, at der sker fremskridt i nabolandene.

Politisk baggrund

Med

Lissabontraktatens

ikrafttræden har EU forpligtet sig til at udvikle særlige forbindelser

med sine nabolande (artikel 8 i TEU). Det fastsattes også i traktaten, at Unionen kan beslutte

at samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af gensidig interesse og sikre nettenes

interoperabilitet (artikel 171, stk. 3, i TEUF).

Europa 2020-strategien

lægges der vægt på at udnytte eksterne aspekter af vores interne

politikker til at fremme EU's økonomiske vækst. Dette gælder især for transportpolitikken,

idet effektive grænsepassager, kortere og hurtigere forbindelser og liberalisering af

markederne letter strømmen af varer og mennesker hen over EU's grænser.

I marts 2011 vedtog Kommissionen en

køreplan for et fælles europæisk transportområde

– mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem

med det formål at

Udvidelse af de vigtigste transeuropæiske transportakser til nabolandene, KOM(2007) 32 af 31.1.2007.

ENP Øst: Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova, Ukraine; ENP Syd: Algeriet, Egypten,

Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, det besatte palæstinensiske område, Syrien, Tunesien.

Kandidatlande: Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Tyrkiet.

Potentielle kandidater: Albanien, Bosnien og Hercegovina, Serbien, Kosovo (under UNSCR 1244/99).

Island, Norge, Rusland og Schweiz er ikke omfattet af denne meddelelse.

KOM(2011) 303 af 25.5.2011.

Køreplan for et fælles europæisk transportområde, KOM(2011) 144 af 28.3.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øge mobiliteten og sætte gang i vækst og beskæftigelse. I denne køreplan foreslog

Kommissionen, at EU's transport- og infrastrukturpolitik udvides til at omfatte vores

nærmeste naboer, og at tredjelandes markeder åbnes for transporttjenester.

Kommissionen er i øjeblikket ved at

gennemgå TEN-T-politikken.

Denne politik tager også

sigte på en bedre forbindelse mellem TEN og infrastrukturnettene i nabolandene.

EU har desuden indført

makroregionale strategier,

såsom EU's strategi for Donauområdet

som tilstræber at forbedre mobiliteten mellem regionerne og omfatter nogle af landene i

naboregionerne.

MARKEDSINTEGRATION MED HENBLIK PÅ HURTIGERE OG BILLIGERE

FORBINDELSER

ÆTTERE

En tættere integration mellem transportmarkederne i EU og i udvidelses- og ENP-landene kan

gøre transportforbindelserne hurtigere, billigere og mere effektive,

hvilket er til fordel for

såvel borgere som virksomheder. Udsigterne for en tættere markedsintegration afhænger af

nabolandenes evne og vilje til at gå over til standarder, der svarer til dem, der anvendes i EU

på sådanne områder som sikkerhed, beskyttelse, miljøbeskyttelse og arbejdstagernes sundhed

og sikkerhed. I denne meddelelse beskrives kort- og langsigtede foranstaltninger inden for alle

transportformer – landeveje, jernbane, luftfart, søfart og sejlads på indre vandveje – med det

formål at forbinde transportsystemerne i EU og dets nabolande.

Arbejdet med en tættere integration af transportmarkedet er indledt som led i de igangværende

forhandlinger om associeringsaftalerne med de østlige partnerskabslande.

Formålet med

disse aftaler er at etablere et frihandelsområde med EU. I EU's sydlige naboskab er målet på

længere sigt at færdiggøre Euro-Middelshavsfrihandelsområdet. Som led i

udvidelsesstrategien og i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne hjælper EU

udvidelseslandene med deres tilpasning til den gældende EU-ret for at skabe passende

betingelser for integration af transportmarkedet. I udkastet til transportfællesskabstraktat med

det vestlige Balkan planlægges der f.eks. en progressiv markedsintegration på grundlag af

gældende EU-ret inden for sikkerhed, beskyttelse, miljø og sociale anliggender.

2.1.

Luftfart

I luftfartsektoren fremmes den tættere integration med EU's naboer gennem målsætningen om

at skabe et bredere

europæisk fælles luftfartsområde

(ECAA) omfattende 1 mia. mennesker

i EU og alle nabolande ved EU's sydlige og østlige grænser

. Eftersom de fleste af ENP-

landene ligger på den anden side af havet i forhold til EU eller inden for en betydelig afstand

fra EU's hovedstæder, spiller flyrejser en central rolle inden for passagertransport. Den årlige

vækst i antallet af flypassagerer mellem EU og de sydlige nabolande har i gennemsnit ligget

på 6,7 % og 11,6 % mellem EU og de østlige nabolande i perioden 2004-2009. Mod syd er

Marokko allerede en del af det europæiske fælles luftfartsområde og har oplevet en

gennemsnitlig årlig vækst på 14,6 % i transporten af flypassagerer til og fra EU. Mod øst blev

Strategiens målsætninger omfatter en forbedring af forbindelserne mellem otte medlemsstater og seks

nabolande (Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Moldova, Montenegro, Serbien, Ukraine), KOM(2010)

715 af 8.12.2010.

Der foregår ingen forhandlinger med Belarus. Det østlige partnerskab blev lanceret i 2009 for at

udbygge EU's relationer med Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine.

Køreplan for et fælles europæisk transportområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de fleste passagerer transporteret mellem Ukraine og EU (2,7 mio. ud af 3,5 mio. passagerer i

2009).

ECAA–politikken er udformet, så den giver mulighed for en gradvis åbning af markedet

mellem EU og dets naboer i tilknytning til en lovgivningsmæssig konvergens gennem gradvis

gennemførelse af EU-reglerne, hvorved der åbner sig nye muligheder for flyselskaberne og

større valgmuligheder for forbrugerne. Processen med åbning af markedet og

lovgivningsmæssig konvergens foregår parallelt for at fremme fair konkurrence og EU's

standarder inden for sikkerhed, beskyttelse, miljø og andre områder. ECAA gennemføres

gennem

omfattende lufttrafikaftaler,

som fremmer de overordnede økonomiske,

handelsmæssige og turistmæssige relationer.

Forhandlingerne om en omfattende lufttrafikaftale kan begynde, så snart nabolandet har vist

forståelse for betingelserne og afgivet et klart tilsagn om at påtage sig de forpligtelser, der er

forbundet med at tilslutte sig ECAA.

EU har indgået sådanne aftaler med det vestlige Balkan, Georgien, Jordan og Marokko.

Lignende aftaler forhandles i øjeblikket med Israel, Libanon og Ukraine, og der forventes

forhandlinger med Tunesien i nærmeste fremtid. Kommissionen har desuden et mandat til at

forhandle en lignende aftale med Algeriet. Kommissionen har foreslået et mandat til at

forhandle med Moldova og har til hensigt at gøre det samme for så vidt angår Aserbajdsjan.

Afhængigt at de resterende nabolandes interesse og beredvillighed vil Kommissionen foreslå,

at der forhandles lignende aftaler.

De aftaler, der er indgået med ENP-landene, er bilaterale, mens aftalen med Vestbalkan er

multilateral. Denne multilaterale aftale går videre end de bilaterale, f.eks. ved at domme

afsagt af EU-Domstolen, som er relevante for luftfart, finder direkte anvendelse i disse lande.

Med henblik på at øge den regionale integration er det næste skridt at udarbejde en

multilateral aftale for ENP Syd og en anden for ENP Øst. I sidste instans er målet på lang sigt

at integrere alle regioner og EU i en enkelt ECAA.

Det fælles europæiske luftrum,

som i øjeblikket er under opbygning, vil også blive udvidet

til at omfatte EU's naboer. Anerkendelse af EU-retten og princippet om EU-udpegning er en

mindsteforudsætning herfor. Det fælles europæiske luftrum vil forbedre sikkerheden og

reducere forsinkelser, omkostninger og emissioner. Som led i den gradvise tilgang til

etablering af et fælles europæisk luftrum forsøger EU's nabolande at danne eller tilslutte sig

funktionelle luftrumsblokke (FAB) sammen med EU-medlemsstater. Senest i december 2012

bør medlemsstaterne have etableret ni funktionelle luftrumsblokke, hvorved de kollektivt

udformer og rationaliserer deres luftrum og flyruter for bedre at kunne opfylde lufttrafikkens

behov.

I det vestlige Balkan er Bosnien og Hercegovina og Kroatien en del af initiativet FAB Central

Europe (FABCE). Hvad angår de andre berørte lande har Albanien, Egypten og Tunesien

status som associeret partner, og Jordan og Libanon er observatørstater i forbindelse med

initiativet BLUE MED FAB. Andre nabolande forventes at slutte sig til lignende funktionelle

luftrumsblokke for at færdiggøre det fælles europæiske luftrum.

Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere nabolande er allerede kontraherende parter i

Den europæiske Organisation for

Luftfartens Sikkerhed

(Eurocontrol).

De deltager i arbejdet i Eurocontrol og drager således

fordel af organisationens tjenester. Ikke-medlemmer kan udnytte en række af Eurocontrols

tjenester på grundlag af anmodninger og aftaler med organisationen.

Samarbejdet med EU's

naboer tager sigte på at fastlægge holdninger i Eurocontrol i overensstemmelse med dem, der

er udarbejdet af EU.

Flere ENP-lande har allerede fordel af forskningsprogrammet SESAR

(Single European Sky

Air Traffic Management),

som tilstræber at modernisere lufttrafikkontrolinfrastrukturen i

Europa. EU kan desuden stille hjælp til rådighed til andre ENP-lande, der søger at

modernisere deres lufttrafikstyringssystemer.

En forbedring af effektiviteten af

lufttransportsikkerheden

i naboregionerne er af afgørende

betydning for EU. De internationale standarder inden for luftfartsikkerhed, som er fastlagt af

Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), bør gennemføres fuldt ud.

samarbejder allerede med nabolandene om at sætte dem bedre i stand til at opfylde disse

internationale forpligtelser. EU kan bistå med at opnå overensstemmelse med reglerne

gennem deling af informationer om udvikling af nationale programmer for sikkerheden inden

for civil luftfart og deling af bedste praksis med hensyn til implementering og kvalitetskontrol

af luftfartsikkerhedsforanstaltninger. Lovgivningsmæssig konvergens i regionen, ud over de

internationale standarder, kan fremmes ved at forbedre kendskabet til og implementeringen af

luftfartsikkerhedsbestemmelserne under Den Europæiske Konference for Civil Luftfart

(ECAC) og de principper, der er fastlagt i EU's primære lovgivning.

Sikring af et højt niveau inden for

luftfartsikkerhed

er højt prioriteret i forbindelse med EU's

transportpolitik. Nabolande, der har undertegnet omfattende aftaler om luftfartstjenester med

EU kan også deltage i arbejdet i Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur (EASA). Desuden

kan enhver europæisk signatarstat i ICAO deltage i EASA's arbejde på grundlag af en specifik

aftale, som indebærer, at den indfører og implementerer EU's luftfartsikkerhedsregler

Kommissionen og EASA har for nylig foreslået, at der oprettes en celle inden for EASA, som

skal samarbejde med en række sydlige naboskabslande (Israel, Jordan, Libanon, Marokko og

Tunesien). Herved forsøges det at harmonisere luftfartsikkerhedsstandarder og -procedurer

mellem EU og disse lande. Der vil blive truffet foranstaltninger til et lignende samarbejde

med henblik på at øge luftfartsikkerheden i de østlige ENP-lande.

Foreslåede aktioner

På kort sigt

(indtil 2013)

•

Afslutte igangværende forhandlinger om omfattende aftaler om luftfartstjenester og

udvide forhandlingerne om sådanne aftaler til at omfatte andre interesserede

nabolande, når disse er klar

Fortsætte bistanden til nabolandene med henblik på at modernisere deres

lufttrafikstyringssystemer (SESAR) og gøre dem tilgængelige for andre interesserede

•

Albanien, Armenien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien, Moldova, Montenegro, Tyrkiet, Serbien, Ukraine.

Dvs. initiativerne vedrørende Central Route Charges Office (CRCO), Central Flow Management Unit

(CFMU) og European Air Traffic Management Database (EAD).

Bilag 17 om sikkerhed i Chicagokonventionen.

Forordning 216/2008, artikel 66.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande

•

Tilvejebringe oplysninger, vejledning og teknisk bistand til nabolande med henblik

på tilslutning til en af Europas funktionelle luftrumsblokke (FAB)

Bistand til nabolande med henblik på at opnå overensstemmelse med internationale

og europæiske luftfartsikkerhedsstandarder

Samarbejde med EU's naboer med det formål at fastlægge holdninger i Eurocontrol

på linje med dem, der er udarbejdet af EU

Bistå nabolandene med at nå EU's niveau og internationale niveauer inden for

luftfartsikkerhed

Konsolidere luftfartsaftalerne med henholdsvis de østlige ENP-lande og de sydlige

ENP-lande med henblik på at færdiggøre ECAA

Udvide luftfartsikkerhedssamarbejdet under EASA til at omfatte de østlige ENP-

lande og de resterende sydlige ENP-lande

Fuld integration af nabolandene i det fælles europæiske luftrum

På længere sigt

•

2.2.

Søfart og sejlads på indre vandveje

Udtrykt i tonnage foregår 90 % af godstransporterne mellem EU og resten af verden til søs.

Visionerne om søtransport drejer sig om skibsfart af høj kvalitet, der er konkurrencedygtig og

udviser gode miljø- og sikkerhedsmæssige resultater. Dette er en fælles interesse for EU og

dets nabolande, som er fælles om regionale have.

Hvad angår det vestlige Balkan indeholder udkastet til transportfællesskabstraktat

bestemmelser om samarbejde, som skal sikre konvergens i retning mod EU's maritime

standarder og politikker. EU vil fortsat fremme

liberalisering

af søtransporttjenester for at

skabe ensartede vilkår i forhold til nabolandene. Dette gælder især for de igangværende

bestræbelser på at skabe et frihandelsområde omkring Middelhavet, herunder friheden til at

levere søtransporttjenester.

EU arbejder for at fremme sine egne og internationale krav med hensyn til

maritim

sikkerhed, beskyttelse og miljøbeskyttelse.

For at sikre ensartede vilkår i de have, der

grænser op til EU, er det vigtigt, at EU's nabolande ratificerer og korrekt gennemfører

internationale konventioner vedrørende sikkerhed og beskyttelse til søs samt sociale og

miljømæssige betingelser og tilpasser sig EU's standarder. Kommissionen yder teknisk

bistand med henblik herpå. EU tilstræber desuden et aktivt samarbejde med nabolande under

Den Internationale Søfartsorganisation IMO's auspicier.

Lavere krav angående sikkerhed og beskyttelse samt miljø- og socialregler, skattedumpning

og diskriminerende praksis med hensyn til afgifter for at benytte forbindelserne til baglandet i

nabolandene kan forvride konkurrencen. Formålet med et samarbejde med nabolandene er at

undgå denne potentielle forvridning ved at fastsætte ensartede regler. Virksomhederne i EU

har direkte fordel af denne tilgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at forbedre

den maritime sikkerhed og beskyttelse

samt miljøbeskyttelsen vil EU fortsat

yde teknisk bistand til naboerne under de regionale projekter SAFEMED i syd og SASEPOL i

øst. EU drøfter desuden et forslag fra Kommissionen om at udvide Det Europæiske Agentur

for Søfartssikkerhed EMSAS' mandat til at omfatte ydelse af teknisk bistand til ENP-lande.

For yderligere at forbedre sikkerheden til søs og reaktionen over for begivenheder til søs vil

Kommissionen

fremme

nabolandenes

deltagelse

det

EMSA-styrede

trafikovervågningssystem SafeSeaNet og disse landes erhvervelse af den maritime

overvågningsinfrastruktur, der er nødvendig for at kunne deltage. For bedre at kunne reagere

på ulovlige udledninger fra skibe og identificere forurenerne i farvandene vil Kommissionen

endvidere fremme nabolandenes deltagelse i satellittjenesten CleanSeaNet, der drives af

EMSA. CleanSeaNet giver allerede alle EU's kystmedlemsstater og kandidatlande samt Island

og Norge en næsten realtidstjeneste vedrørende olieudslip på havet gennem analyse af

satellitbilleder.

Som helhed lever EU's nabolande ikke op til forventningerne i deres rolle som

flagstater.

henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol, som er det vigtigste indeks for

flagstaternes resultater, er Aserbajdsjan, Algeriet, Tunesien og Marokko på den grå liste og

Ukraine, Georgien, Moldova, Albanien, Libanon, Libyen, Syrien og Egypten på den sorte

liste.

For at forbedre deres overholdelse af flagstatsforpligtelserne opfordres de sortlistede

nabolande til at overveje fordelene ved at anmode om IMO-medlemsstaternes

revisionsordning. IMO-revisionen er i øjeblikket frivillig, men vil blive obligatorisk fra 2014.

EU vil fortsætte sin bistand til naboerne med henblik på at forbedre deres flagstatsresultater.

Det

europæiske søtransportområde

uden barrierer vil på længere sigt blive udviklet til et

"Blue Belt"

med fri bevægelighed til søs i og omkring Europa. Formålet er at forenkle

formaliteterne for skibe, der rejser mellem EU-havne. Dette indebærer, at der skal indføres

elektroniske systemer for dataudveksling mellem skib og kyst. I overensstemmelse med "Blue

Belt"-princippet tager samarbejdet med nabolandene sigte på at forenkle de administrative

procedurer for

nærskibsfarten,

etablere et administrativt enstrenget system for

havneformaliteter og sikre interoperabilitet mellem informationssystemerne.

Søfarende

i de nabolande, der opfylder de gældende internationale standarder (den

internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold), må

arbejde på EU-skibe. Efter anmodning fra EU-medlemsstaterne og med støtte fra EMSA

vurderer Kommissionen certificeringsprocedurer for søfarende og uddannelsessteder i

nabolandene. EU har anerkendt de fleste af nabolandene.

Kommissionen vil fortsat yde

teknisk bistand til nabolandene til forbedring af uddannelsen af søfarende.

Som et bidrag til en mere strategisk tilgang til maritime anliggender i samarbejdet på tværs af

alle sektorer, herunder transport i Middelhavsområdet, har Kommissionen sammen med IMO

og EIB iværksat et projekt, der skal identificere pilotaktioner til forbedring af samarbejdet

mellem maritime aktører med hensyn til søfartssikkerhed og -overvågning, sociale aspekter

og uddannelse samt investeringer i søfartsinfrastruktur.

EU har allerede anerkendt Algeriet, Kroatien, Iran, Israel, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine. En række

andre lande er ved at blive vurderet, herunder Aserbajdsjan, Egypten, Jordan og Marokko.

Anerkendelsen af Georgien blev trukket tilbage i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet EU's politik for

sejlads på de indre vandveje

er at opnå en effektiv og bæredygtig

transport ad indre vandveje. Det er vigtigt, at EU's nabolande anvender de relevante

internationale konventioner til at sikre ækvivalens med EU's niveau for sikkerhed i

forbindelse med sejlads ad indre vandveje samt med miljømæssige og sociale vilkår.

Kommissionen vil hjælpe nabolandene med at nå disse mål.

For at fremme sikkerhed, effektivitet og dataudveksling vil Kommissionen samarbejde med

de relevante nabolande i forbindelse med

flodinformationstjenesterne.

Hvad angår sejlads på Donau foreslås der i

EU's strategi for Donauområdet

aktioner med

henblik på fuldt ud at udnytte markedspotentialet for sejlads ad indre vandveje i regionen,

som omfatter fem nabolande, nemlig Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Moldova, Serbien og

Ukraine. Kommissionen støtter moderniseringen af Donaukommissionen som led i den

reviderede Beogradkonvention. Teksten til denne konvention, hvor Kommissionen har

forhandlet EU's tiltræden, er blevet vedtaget, men endnu ikke underskrevet. Kommissionen

opfordrer de to signatarstater til at løse uenigheden.

Foreslåede aktioner

På kort sigt (indtil 2013)

•

Hjælpe nabolandene med at forbedre deres flagstatsresultater og opfylde sikkerheds-

og beskyttelsesmæssige samt sociale standarder

Udvide EMSA's mandat for at kunne yde teknisk bistand til nabolandene

Fremme nabolandenes deltagelse i SafeSeaNet og CleanSeaNet

Samarbejde med nabolandene med henblik på at forenkle procedurerne for

nærskibsfarten i overensstemmelse med det europæiske søtransportområde og "Blue

Belt"-princippet

Hjælpe nabolandene med at nå EU's standarder og internationale standarder inden for

sejlads på indre vandveje

Deltage aktivt med henblik på at genlancere moderniseringsprocessen for

Donaukommissionen

Fremme en tættere integration af nabolandene i "Blue Belt" med fri bevægelighed til

søs i og omkring Europa

Vejtransport

•

På længere sigt

•

2.3.

Vejtransport spiller en central rolle i handelsstrømmene med de nabolande, med hvilke EU

deler en landgrænse. Besværlige administrative procedurer ved

grænsepassage

er imidlertid

fortsat en hindring for den effektive strøm af varer mellem EU og naboerne i øst. I gennemsnit

spildes 40 % af den samlede transporttid

ved grænserne som følge af forskelle i de

administrative procedurer. En lempelse af procedurerne for grænsepassage er derfor af

afgørende betydning, når det drejer sig om at stimulere samhandelen ved at reducere tid og

omkostninger.

Vurdering foretaget af den internationale vognmandsorganisation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har planlagt strategiske rammer for

toldsamarbejdet

med Belarus, Moldova

og Ukraine for at sikre en lempelse af samhandelen, kombineret med beskyttelse af borgerne

ved EU's østlige grænse, gennem et sæt af prioriterede aktioner. Disse omfatter sikre og

problemfri ruter, risikostyring og bekæmpelse af svig samt støtte til moderniseringen af

toldinfrastrukturer og –procedurer.

Det lave niveau for

trafiksikkerhed

i nabolandene er et emne af direkte betydning for EU. En

forbedring af trafiksikkerheden gennem uddannelse, deling af bedste praksis, bevidstgørelse

og fremme af en mere sikker vejinfrastruktur, herunder sikker parkering, er højt prioriteret i

EU's samarbejde med naboregionerne. Kommissionen vil undersøge muligheden for at udvide

de fælles EU-dækkende intelligente transportsystemtjenester (f.eks. eCall

) til nabolandene.

Dødeligheden som følge af trafikskader er betydelig højere i de fleste østlige

partnerskabslande (21,5 pr. 100 000 personer i Ukraine, 16,8 i Georgien, 15,1 i Moldova) end

gennemsnittet i Europa (6,1 pr. 100 000 personer).

Det samme gælder for de sydlige ENP-

lande.

For at sikre ensartede regler på det globale bilmarked er det vigtigt, at nabolandene ratificerer

og anvender EU's standarder og internationale standarder for

køretøjssikkerhed

miljøpræstationer

. EU tilstræber et aktivt samarbejde herom med nabolandene inden for

UNECE.

Vejtransportydelser

er fortsat vigtige, når man skal sikre en effektiv grænseoverskridende

forsyningskæde til fremstillingssektoren, især over kortere afstande. Til forskel fra

luftfartssektoren, hvor EU og nabolandene er gået i retning af en åbning af markedet, er der

kun taget små skridt til at liberalisere den gensidige adgang til landevejsmarkedet. De fleste

EU-medlemsstater har bilaterale landevejstransportaftaler med nabotredjelande. Disse aftaler

sikrer en gensidig markedsadgang baseret på kvoter. På multilateralt plan tildeles kvoterne

også af International Transport Forum (tidligere ECMT), men disse tegner sig kun for 5 % af

de samlede transaktioner.

Flere nabolande har givet udtryk for interesse i større

adgang til markedet for vejtransport

EU. EU bør udnytte sin eksterne kompetence på dette område til at sikre en yderligere

markedsintegration med disse lande og også til at tage hensyn til de relevante

sikkerhedsmæssige, beskyttelsesmæssige, miljømæssige og sociale aspekter. Hovedformålet

med et sådant initiativ vil være en gradvis fjernelse af kvantitative restriktioner til gengæld for

gennemførelsen af standarder, der garanterer kvaliteten af vejtransportydelser mellem EU og

nabolandene, hvilket ikke er indeholdt i de nuværende bilaterale ordninger. Udkastet til

transportfællesskabstraktat med Vestbalkan indeholder en række fællesskabstilladelser, der

giver lastbiler adgang til markedet for vejtransport.

For at sikre, at der findes ensartede standarder for landevejstransport i EU og nabolandene, er

det vigtigt, at implementeringen af bestemmelserne om digitale fartskrivere i nabolandene er i

overensstemmelse med kravene i FN-aftalen om køretids- og hviletidsregler i international

"e-Call tilbage på rette spor – en handlingsplan (Tredje meddelelse om e-sikkerhed)", KOM(2006) 723.

Data om ENP-lande fra Verdensbankens rapport Confronting "Death on Wheels" Making Roads Safe in

Europe and Central Asia (No. 51667-ECA, November 2009), data om medlemsstaterne fra CARE

European Road Accident Database.

Fastlagt af verdensforummet for harmonisering af regulativer for motorkøretøjer under De Forenede

Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landevejstransport (AETR

). Alle kontraherende parter i AETR uden for EU (alle lande i det

østlige partnerskab undtagen Georgien) var fra og med 2010 juridisk bundet til at indføre

digitale fartskrivere i nyregistrerede køretøjer. EU har bistået de østlige ENP-lande med

indførelsen af digitale fartskrivere. For at bringe AETR-bestemmelserne helt i

overensstemmelse med EU's sociale regler i vejtransportsektoren har Kommissionen til

hensigt at få et mandat, hvorved EU kan blive kontraherende part i AETR.

Passagertransport

ad landevej bidrager til de europæiske borgeres mobilitet og til strømmen

af turister. Et samarbejde med naboerne i landevejssektoren kan fremme passagertransport

med bus ved at forenkle godkendelsen af busruter og harmonisere kvalitets- og

sikkerhedsniveauet.

I den forbindelse bør anvendelsesområdet for Interbus-aftalen

udvides til at omfatte ikke

blot lejlighedsvis befordring af internationale passagerer med bus, men også regelmæssig

befordring, og udvides til nabolande, der er interesserede i og parate til at tilslutte sig aftalen.

Foreslåede aktioner

På kort sigt (indtil 2013)

•

Hjælpe de kontraherende parter i AETR med at udvikle digitale fartskrivere

Hjælpe nabolandene med at udvikle og gennemføre aktioner, der øger

vejsikkerheden

Undersøge virkningen af en gradvis åbning af vejtransportmarkedet for udvalgte

nabolande

Styrke toldsamarbejdet med Belarus, Moldova og Ukraine for at lette grænsepassage

Opnå et mandat, hvorved EU kan blive kontraherende part i AETR

På længere sigt

•

2.4.

Udvide anvendelsesområdet for Interbus-aftalen til at omfatte regelmæssig

international personbefordring med bus og udvide den til også at omfatte ENP-lande

Jernbaner

De vigtigste godstransportstrømme mellem EU og nabolandene løber øst-vest. I det seneste

årti har der været en stigning på 7 % i mængden af godstransport mellem EU og de nærmeste

naboer i øst (Belarus, Moldova og Ukraine). I 2020 forventes der en vækst på op til 40 % i

efterspørgslen efter godstransport i forhold til EU's østlige naboer.

I EU har markedet siden 2007 været fuldstændig åbent for godstransport og siden januar 2010

for international personbefordring. Åbningen af godstransportmarkedet har givet nye

virksomheder mulighed for at komme ind på markedet, sænket priserne og i første omgang

Overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport.

Aftale om lejlighedsvis international personbefordring med bus.

Rapport om "Situation and perspectives of the rail market", udarbejdet for Kommissionen i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øget mængden til trods for virkningerne af den økonomiske krise. Der kunne sættes yderligere

skub i jernbanesektoren ved at styrke samarbejdet med EU's nabolande om jernbanetransport.

Godstransport

kan have en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre transportformer på

lange korridorer mellem Europa og Asien, men dette påvirkes i negativ retning af fysiske og

ikke-fysiske barrierer. Selv om godsstrømmene mellem EU og Belarus, Ukraine og Moldova

er vokset i de seneste år, vil det fortsat være vigtigt at koncentrere det fremtidige samarbejde

om centrale spørgsmål såsom forbedring af infrastrukturen og procedurerne for

grænsepassage, som kunne bringe den fremtidige vækst i godsmængderne i fare, hvis der ikke

sker en videreudvikling. Rimelige, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og effektive

systemer for opkrævning af gebyrer for brug af jernbaneinfrastruktur langs korridorerne

mellem EU, de østlige naboer og Asien er nødvendige for at udnytte jernbanegodstrafikkens

fulde potentiale. Kommissionen tilskynder til et regionalt samarbejde om dette spørgsmål. De

fysiske barrierer for en vækst i samhandelen og godsmængden omfatter også manglen på

interoperable jernbanesystemer, utilstrækkelig teknologi og rullende materiel i en dårlig

tilstand. Effektiviteten af

personbefordringen

med jernbane kan øges gennem et bedre

samarbejde om grænsepassage, uden at dette kræver større investeringer i infrastruktur.

Der er behov for foranstaltninger til at mindske virkningerne af en større

teknisk barriere

for

samhandelen, nemlig forskellen mellem de sporvidder, der anvendes i Belarus, Moldova og

Ukraine (1 520 mm), og den standardsporvidde, der anvendes i det meste af EU (1 435 mm).

Forskellen er tidsrøvende og forsinker strømmene af gods- og persontransport. Som et første

skridt bør systemet med en sporvidde på 1520/1524 mm specificeres i de standarder, der

udarbejdes af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). Dette vil give et egnet grundlag for

hele industrien til at levere systemer og produkter i overensstemmelse med disse standarder.

For at muliggøre dette vil EU videreføre det tekniske samarbejde med OSJD-lande

gennem

ERA. For at styrke samarbejdet med de sydlige naboskabslande inddrager ERA uafhængige

eksperter fra Algeriet, Marokko og Tunesien i arbejdet med spørgsmål vedrørende

interoperabilitet.

Et andet skridt ville være at studere metoder for

omladning

(fra 1 520 mm til 1 435 mm og

vice versa) og forsøge at forbedre dem, bl.a. gennem forskning. Til det formål kan der

benyttes forskellige samarbejdsformer til at hjælpe nabolandene med at opfylde EU's

standarder. Et nærmere samarbejde vil hjælpe med til at øge interoperabiliteten, sikre

ensartede vilkår med hensyn til sikkerheden og lægge grunden til en eventuel fremtidig

åbning af markedet. Det forhandlede udkast til transportfællesskabstraktat med Vestbalkan

omhandler en åbning af jernbanemarkedet for passager- og godstjenester for selskaber i både

EU og Sydøsteuropa.

For at sikre jernbanenettenes interoperabilitet og sikkerhed i EU og i nabolandene fremmer

EU desuden udviklingen af

det europæiske system til styring af jernbanetrafik

(ERTMS) i

sine nabolande. Ud over at tilvejebringe et system, der sikrer en problemfri jernbanetrafik

med færre omkostninger, er en yderligere fordel ved ERTMS, at der er et større udvalg af

produktleverandører,

hvilket

giver

regeringer,

jernbaneselskaber

infrastrukturadministratorer større valgmuligheder.

Blandt ENP-landene er Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine medlem af OSJD

(samarbejdsorganisationen for jernbaneselskaber). Blandt EU's medlemsstater er Bulgarien, Tjekkiet,

Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Rumænien medlem af OSJD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformer, der tager sigte på at bringe jernbanesektoren i nabolandene tættere på EU's

standarder

(vedrørende sikkerhed, beskyttelse, miljø, sociale spørgsmål og interoperabilitet),

bør fortsætte i EU's nabolande. Dette vil ikke blot komme passager- og godstransporten til

gode, men vil også tiltrække flere investeringer til jernbanesektoren. For selskaber i EU

skaber den store efterspørgsel efter en modernisering af det rullende materiel i nabolandene

nye markedsmuligheder. Reformer er endvidere en forudsætning for en eventuel åbning af

markedet fremover.

Til trods for jernbanernes forholdsvis store markedsandel i Ukraine, Belarus og Moldova er

godsmarkedet

med jernbane endnu ikke blevet liberaliseret. Alle lande i Vestbalkan og

Tyrkiet har allerede indledet reformprocessen. Kommissionen opfordrer de sydlige ENP-

lande til at fortsætte deres jernbanereformer.

Foreslåede aktioner

På kort sigt

(indtil 2013)

•

Specificere sporviddesystemet på 1520/1524 mm i de standarder (tekniske

specifikationer for interoperabilitet), der udarbejdes af ERA

Fremme udbredelsen af det europæiske system til styring af jernbanetrafik (ERTMS)

i nabolandene

Fremme udvidelses- og nabolandenes deltagelse i aktiviteterne i ERA

På længere sigt

•

Undersøge metoderne for omladning (fra 1 520 mm til 1 435 mm og vice versa) ved

forbindelsespunkterne og forsøge at forbedre dem, herunder gennem

forskningsaktiviteter

Undersøge muligheden for en åbning af jernbanemarkedet til ENP-landene

•

NFRASTRUKTURFORBINDELSER

For at forbedre og fremme infrastrukturforbindelserne vil Kommissionen sætte fokus på tre

centrale elementer: definition af net, prioritering af projekter og mobilisering af finanser.

Net

Som et første skridt til fremme af infrastrukturforbindelser må de strategiske

transportnet

naboregionerne defineres. Disse regionale net vil udgøre grundlaget for EU's fornyede

samarbejde om transportinfrastruktur med nabolandene. De vil tjene som en udvidelse af det

reviderede transeuropæiske transportnet (TEN-T) ud over EU's grænse og forbinde landene i

regionen. Disse net skal fremme den regionale integration mellem landene og afspejle de

fremtidige trafikstrømme.

Arbejdet i det vestlige Balkan, Tyrkiet og EU's sydlige naboskab er langt fremme.

Kommissionen har samarbejdet med disse nabolande om at identificere

transportinfrastrukturnet, der er omfattet af transnationale akser. Samarbejdet i Vestbalkan-

regionen har ført til dannelsen af South East Europe Comprehensive Regional Transport

Network. I udkastet til transportfællesskabstraktat forudses en yderligere udvikling af dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

net. Tyrkiet er ved at udvikle et transportnet i samarbejde med Kommissionen. I det sydlige

naboskab har Euro-Middelhavssamarbejdet inden for transport resulteret i udviklingen af

transportnettet for Euro-Middelhavsområdet.

Kommissionen vil samarbejde med nabolandene i øst om at definere et regionalt transportnet,

som bygger på Kommissionens meddelelse fra 2007

, TRACECA-korridorer

forhandlinger om associeringsaftaler, der indeholder et transportkapitel. Regionale

transportnet i øst, som har forbindelse til TEN-T og net hos naboerne til naboerne i

Centralasien er særlig vigtige, når det drejer sig om at fremme de alternative forbindelser

mellem Europa og Asien.

For at sikre en effektiv planlægning og overvågning af TEN-T har Kommissionen udviklet

TENtec-informationssystemet, der omfatter overvågning af trafikdata og prognoser fra

medlemsstaterne samt Kroatien og Tyrkiet. Kommissionen er nu ved at udvide

anvendelsesområdet for TENtec til at omfatte transportinfrastrukturdata i ENP og andre lande

på det vestlige Balkan. Dette vil gøre det muligt at anvende TENtec som et værktøj ved

planlægningen af udvidelsen af TEN-T ud over EU's grænser.

Begrebet "motorveje til søs" repræsenterer den maritime dimension af det transeuropæiske

transportnet. EU anvender dette begreb ved udviklingen af havbaserede intermodale

godstransportforbindelser med nabolandene. Begrebet motorveje til søs fremmer også den

regionale integration og skaber derved bedre forbindelser mellem nabolandene.

Der er til dette formål iværksat flere tekniske bistandsprojekter i Middelhavs- og

Sortehavsregionen og i regionen omkring Det Kaspiske Hav. Pilotforbindelser i

Middelhavsområdet har allerede bidraget til, at man har kunnet udnytte fordelene ved effektiv

nærskibsfart mellem EU's sydlige medlemsstater og partnerlandene i Middelhavsområdet i

form af reducerede transporttider og –omkostninger. Ud fra den centrale målsætning om at

fremme samhandelen vil disse forbindelser blive udviklet i både det sydlige og østlige

naboskab med fortsat teknisk bistand fra EU.

Projekter

Det næste skridt er, at der må identificeres

prioriterede projekter

af regional interesse og

EU-interesse vedrørende de regionale transportnet. Ved hjælp af en række

udvælgelseskriterier er der allerede identificeret prioriterede projekter i det vestlige Balkan og

i de sydlige naboskabsregioner.

I det østlige naboskab er der iværksat en lignende proces med prioritering af projekter både i

sammenhæng med TRACECA-programmet og under de høringer, der er afholdt med

nabolandene under udarbejdelsen af denne meddelelse. Der er anvendt de samme

udvælgelseskriterier som dem, der gælder for projekter i det vestlige Balkan og de sydlige

naboskabsregioner.

KOM(2007) 32 af 31.1.2007.

Oprindeligt et fællesskabsprogram, men siden 1998 reguleret ved en multilateral aftale med

mellemstatslige strukturer. Det har spillet en central rolle i udviklingen af transportkorridorer mellem

Europa og Asien og omfatter Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Georgien, Iran, Kazakhstan,

Kirgisistan, Moldova, Rumænien, Tadsjikistan, Tyrkiet, Ukraine og Usbekistan som medlemmer. Iran

nyder ikke godt af EU-finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med den nye tilgang skal projekterne have en regional interesse og EU-interesse,

være beliggende på et regionalt net, være omfattet af et fast tilsagn fra nabolandene, tage sigte

på at lempe flaskehalse for den internationale trafik som f.eks. i forbindelse med

grænsepassage og forbedre forbindelserne mellem det reviderede TEN-T og det regionale net.

Projekterne bør også bidrage til at øge integrationen og interoperabiliteten mellem

transportsystemerne i EU og dets nabolande, resultere i reducerede transportomkostninger og

–tider, fremme de internationale godsstrømme og øge sikkerheden og beskyttelsen samt

miljøbeskyttelsen.

Sammen med de internationale finansielle institutioner vil Kommissionen ved hjælp af disse

kriterier gennemgå projekter indgivet af nabolande. Som resultat af dette arbejde vil der

gradvis blive opstillet en liste over prioriterede projekter, som Kommissionen og de

internationale finansielle institutioner kan overveje at gennemføre.

Finansiering

Som et tredje og sidste skridt i opbygningen af de faktiske indbyrdes forbindelser skal der

tilvejebringes

finansiering til modne prioriterede projekter.

Finansieringsbehovene inden for transportinfrastrukturen i EU's naboregioner er for store til,

at EU, andre donorer, nabolande eller IFI'er kan finansiere dem alene. For at afhjælpe

finansieringsgabet må der ske en styrkelse af samarbejdet mellem alle disse partnere, herunder

gennem bedre brug af eksisterende innovative finansieringsinstrumenter, som EU har indført

for naboregionerne. Der bør overvejes større brug af EU-programmer til forbedring af

transportforbindelserne med nabolandene.

I Kommissionens nylige meddelelse

om "Et budget for Europa 2020" antydes det, at

infrastrukturprojekter af EU-interesse, der går gennem naboskabs- og førtiltrædelseslande

fremover kan blive forbundet og finansieret gennem den nye facilitet for netforbindelser i

Europa, som giver mulighed for finansiering fra forskellige poster på EU's budget under et

enkelt integreret regelsæt.

I Vestbalkanregionen kombinerer investeringsrammen for Vestbalkan (WBIF) tilskud fra

mange forskellige kilder med lån til medfinansiering af miljø-, energi- og

transportinfrastrukturprojekter. Kommissionen vil overveje at give prioritet til finansiering af

projekter, der hjælper med at udvikle det omfattende regionale transportnet i Sydøsteuropa.

WBIF har allerede godkendt 22 transportprojekter, hvortil de bevilgede 37 mio. EUR i tilskud

potentielt kan mobilisere et betydeligt beløb i investeringer. Instrumentet for

førtiltrædelsesbistand (IPA) tilvejebringer endvidere finansiering til projekter, som bidrager til

at forbinde det regionale transportnet i Vestbalkan og TEN-T.

I de sydlige og østlige naboskabsregioner kombinerer naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF)

tilskud fra EU-budgettet og lån fra internationale finansielle institutioner, hvorved der

tilvejebringes finansiering til centrale infrastrukturprojekter i transport-, energi-, social- og

miljøsektoren samt til udvikling af den private sektor. Indtil nu er ca. 25 % af de

745 mio. EUR, der er til rådighed under NIF inden for det nuværende finansielle overslag,

blevet bevilget til transportinfrastrukturprojekter. Indtil 2013 har NIF stadig 465 mio. EUR,

KOM(2011) 200 af 8.3.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke er disponeret over. Kommissionen vil samarbejde med IFI'erne og nabolandene om at

øge forelæggelsen af transportprojekter med henblik på NIF-finansiering.

Prioriterede infrastrukturprojekter, som af Kommissionen og de internationale finansielle

institutioner anses for at være modne, vil blive forelagt for NIF. Dette vil give NIF mulighed

for at sætte større fokus på centrale forbindelsesprojekter. Kommissionen vil også forsøge at

få de internationale finansielle institutioner inddraget mere i NIF's arbejde.

I marts 2011 undertegnede Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Den

Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling et aftalememorandum om samarbejde uden

for EU, hvor en af aktionerne er en udvidelse af TEN-T. Kommissionen vil også tilstræbe et

nærmere samarbejde med Verdensbanken og andre interesserede IFI'er om

transportspørgsmål uden for EU. Et nærmere samarbejde med IFI'erne vil omfatte deling af

erfaringer og informationer om finansielle ressourcer i transportsektoren, screening af

projekter og projektplanlægning. Kommissionen og bankerne vil desuden støtte nabolandene

med at udvikle transportstrategier, hjælpe dem med at identificere prioriterede

infrastrukturprojekter og udarbejde projektforslag. Kommissionens politiske indflydelse i

regionen kombineret med bankernes finansielle kapacitet kan sætte skub i finansieringen af

transportprojekter i nabolandene.

Kommissionen vil også fremme de indbyrdes forbindelser med nabolandene gennem andre

eksisterende instrumenter i forbindelse med den bilaterale og regionale støtte til nabolandene

fra instrumentet for den europæiske naboskabspolitik. Disse omfatter grænseoverskridende

samarbejde inden for TAIEX, Twinning og ENPI.

Foreslåede aktioner

På kort sigt (indtil 2013)

•

Definere strategiske transportnet i den østlige partnerskabsregion med forbindelse til

det reviderede TEN-T

Tilpasse planlægningen af det fremtidige transportnet i Middelhavsområdet til den

reviderede TEN-T-politik

Forberede potentielle transportprojekter af europæisk interesse i de østlige

naboskabslande, idet der sker prioritering af projekter, som forbinder nabolandene

med EU

Styrke Kommissionens samarbejde med de internationale finansielle institutioner i de

østlige og sydlige ENP

Øge naboskabsinvesteringsfacilitetens anerkendelse af transportforbindelsesprojekter

og begynde finansiering af modne projekter

I det vestlige Balkan give prioritet til finansieringsprojekter, der hjælper med til at

udvikle det omfattende regionale transportnet for Sydøsteuropa

Udvide anvendelsesområdet for informationssystemet TENtec til at omfatte alle

lande i naboregionerne

Udvikle yderligere havbaserede forbindelser gennem begrebet motorveje til søs

•

På længere sigt

•

Fortsætte udviklingen af prioriterede projekter ved at lægge vægt på projekter, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremmer regional integration og bedre forbindelser med EU

AMME FOR

ENNEMFØRELSE AF SAMARBEJDET OM POLITIK OG INFRASTRUKTUR

Der må for alle de berørte regioner defineres en ramme for opfølgningen af gennemførelsen af

denne meddelelse sammen med nabolandene, både med hensyn til planlægning af

transportinfrastrukturen og det politiske samarbejde. En sådan ramme er allerede etableret i

både det vestlige Balkan og de sydlige naboskabsregioner.

I det vestlige Balkan behandles det regionale transportsamarbejde inden for rammerne af det

sydøsteuropæiske transportobservationsorgan (SEETO). SEETO har defineret et regionalt

transportnet, og det identificerer prioriterede projekter af regional interesse i en flerårig

rullende plan (38 prioriterede projekter udpeget for 2011-2015) og følger op på

transportpolitiske foranstaltninger. I udkastet til transportfællesskabstraktat er det også fastsat,

at der skal identificeres prioriterede projekter af regional interesse. Arbejdet i SEETO kan

bidrage til gennemførelsen af EU's strategi for Donauområdet.

I det sydlige naboskab styres transportsamarbejdet af handlingsplanen for regional transport i

Middelhavsområdet 2007-2013 inden for rammerne af Euromed. I Euromed planlægger de

deltagende lande deres transportsamarbejde i fællesskab og udvikler transportnettet for

Middelhavsområdet med hjælp fra Kommissionen og internationale finansielle institutioner.

Dette har allerede ført til, at der er identificeret 18 prioriterede projekter. Inden for rammerne

af Euromed kan der også følges op på samarbejdet om transportpolitiske foranstaltninger.

Desuden vil der ske en uddybning af samarbejdet om gennemførelse af EU's nylige tilbud om

partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde.

Hvad angår landene i det østlige partnerskab er der iværksat en række initiativer. TRACECA-

programmet omfatter bl.a. Aserbajdsjan, Armenien, Georgien, Moldova og Ukraine, mens

Belarus er omfattet af transport- og logistikpartnerskabet inden for rammerne af den nordlige

dimension (NDPTL). I fortsættelse af den bedste praksis for planlægning i det vestlige Balkan

og de sydlige naboskabsregioner er der behov for en lignende ramme for planlægning af

transportinfrastruktursamarbejdet, som er specifik for de seks østlige partnerskabslande.

Det østlige partnerskab blev etableret i 2009 med fire tematiske platforme til uddybning af

EU's relationer med naboerne mod øst. Transportsamarbejdet har indtil nu været en del af en

platform, der angår det økonomiske samarbejde. I betragtning af det konstaterede behov for at

indføre en ramme for planlægning af transportsamarbejdet, som er specifik for de østlige

partnerskabslande, vil Kommissionen etablere et

transportpanel for det østlige

partnerskab.

Dette transportpanel skal bringe Europa-Kommissionen, nabolandene,

medlemsstaterne og IFI'erne sammen for at drøfte reformer, der er nødvendige for en tættere

markedsintegration, planlægning af transportnet og forberedelse af infrastrukturprojekter. Det

skal endvidere samordne og strømline de tekniske arbejdsgrupper inden for de relevante

eksisterende rammer.

Transportpanelet for det østlige partnerskab skal stå i spidsen for transportsamarbejdet med de

østlige partnerskabslande og vil få input fra andre eksisterende transportinitiativer i regionen,

KOM(2011) 500 af 29.6.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såsom TRACECA-programmet og EU's strategi for Donauområdet. Eftersom det regionale

samarbejde har foregået under forskellige initiativer, der indtil nu har kørt parallelt, skal

transportpanelet for det østlige partnerskab udforme en ny strategi for samarbejde på en

koordineret måde vedrørende alle transportspørgsmål, der angår de østlige naboskabslande.

Foreslåede aktioner

På kort sigt (indtil 2013)

•

Oprette et transportpanel under det østlige partnerskab, som skal så i spidsen for både

det politiske samarbejde og planlægningen af transportinfrastrukturen

Indgå transportfællesskabstraktaten med det vestlige Balkan.

ONKLUSIONER

I denne meddelelse beskrives Kommissionens nye strategi for transportsamarbejdet med

ENP-landene inden for den bredere kontekst af en styrket ENP-politik og med elementer fra

udvidelsesprocessen som model. I meddelelsen identificeres desuden aktioner, som skal

forbedre samarbejdet med udvidelseslandene.

Kommissionen vil følge nøje op på gennemførelsen af de aktioner, der er identificeret i denne

meddelelse, over for udvidelses- og ENP-landene inden for rammerne af

udvidelsespolitikken, det østlige partnerskab og Euromed. Den vil også gøre dette i nært

samarbejde med ENP- og udvidelseslandene samt medlemsstaterne og IFI'erne. I

overensstemmelse med køreplanen for et fælles europæisk transportområde vil samarbejdet

med naboregionerne fokusere på at fjerne barriererne for transport og om at drive et

transportsystem med høje sikkerhedsmæssige, beskyttelsesmæssige, sociale og miljømæssige

standarder for så vidt angår både infrastruktur og markedsintegration.