PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011
KOM (2011) 0425
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.7.2011

KOM(2011) 425 endelig

2011/0195 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om den fælles fiskeripolitik

{SEK(2011) 891 endelig}

{SEK(2011) 892 endelig}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

•

Generel baggrund

I 2009 undersøgte Kommissionen på grundlag af "Grønbog – reform af den fælles

fiskeripolitik"

, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerede. Kommissionen konkluderede, at

der nok var gjort fremskridt siden 2002-reformen, men at målene om at skabe et på alle måder

(miljømæssigt, økonomisk og socialt) bæredygtigt fiskeri ikke er nået, og i grønbogen

påpegedes en række strukturmangler ved den nuværende fælles fiskeripolitik. Europa-

Parlamentet og Ministerrådet bakkede op om denne konklusion.

Den generelle vurdering i grønbogen er også blevet bekræftet af talrige indlæg i den offentlige

debat mellem april 2009 og november 2010 og specifikke undersøgelser og evalueringer,

hvilket har gjort det lettere at konstatere, hvilke svagheder der skal afhjælpes gennem

reformen.

•

Begrundelse og formål

Der er behov for en grundlæggende reform af den fælles fiskeripolitik forstået på den måde, at

den nuværende rådsforordning (EF) 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik skal ophæves og

pr. 1. januar 2013 erstattes af en ny fælles fiskeripolitik, som Europa-Parlamentet og Rådet

vedtager på basis af dette forslag.

De største problemer med den fælles fiskeripolitik er:

– manglende fokus i målene om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed

– uacceptabelt store udsmid

– flådeoverkapacitet, overfiskning, for højt fastsatte samlede tilladte fangstmængder

(TAC'er) og lav overholdelse af reglerne, hvilket har medført, at langt de fleste EU-

bestande overudnyttes

– et betydeligt antal flåders lave rentabilitet og ringe økonomiske modstandsdygtighed

– utilstrækkelig integrering af miljøhensyn i politikken

– mangel på pålidelige data til vurdering af alle bestande og flåder

– stor offentlig finansiel støtte til fiskeriet, hvilket ikke bidrager til at nå den fælles

fiskeripolitiks mål

– fiskerierhvervets ringe tiltrækningskraft og nedgangstider for visse kystsamfund, der er

afhængige af fiskeri

KOM(2009) 163 endelig af 22. april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– topstyret mikroforvaltning på EU-plan, hvilket giver manglende fleksibilitet og

vanskeliggør tilpasningen til lokale og regionale forhold

– utilstrækkelig udvikling af akvakultur i EU

– dyr og yderst indviklet lovgivning og forvaltning, hvilket resulterer i manglende

overholdelse af reglerne

– en handelspolitik, der står over for den udfordring, som globaliseringen og den øgede

indbyrdes afhængighed giver.

Dette forslag til en ny grundforordning er berettiget, fordi der er behov for:

– at præcisere den fælles fiskeripolitiks mål

– at skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitik

– at beskytte de levende marine ressourcer bedre, bl.a. med henblik på opstilling af flerårige

fiskeriforvaltningsplaner, og at eliminere udsmid

– at støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitik

– at regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret strategi i henhold til

bevarelsessøjlen

– at udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivning for at forbedre den

videnbase, der ligger til grund for bevarelsespoltikken

– at integrere politikken udadtil fuldt ud i den fælles fiskeripolitik

– at fremme udviklingen af akvakultur

– at reformere den fælles fiskeripolitiks regler for den fælles markedsordning

– senest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, der fremme målene i

den fælles fiskeripolitik og EU's 2020-dagsorden

– at fremme og strømline inddragelsen af aktører yderligere

– at indarbejde den for nyligt vedtagne nye kontrolordning i den fælles fiskeripolitik.

Det generelle mål med forslaget er at skabe et fiskeri og en akvakultur, som skaber et

bæredygtige miljø på lang sigt og bidrager til fødevareforsyningssikkerheden. Målet med

politikken er at udnytte de levende marine ressourcer på en sådan måde, at fiskeressourcerne

senest i 2015 genoprettes til eller opretholdes på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt

udbytte. Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en forsigtigheds- og økosystembaseret

tilgang til fiskeriforvaltningen.

I tilknytning til dette forslag vil Kommissionen vedtage en overordnet meddelelse om den

fremtidige fælles fiskeripolitik, et forslag til forordning om den fælles markedsordning for

fiskevarer og akvakulturprodukter, en meddelelse om den fælles fiskeripolitiks eksterne

dimension og en rapport om specifikke dele af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den

fælles fiskeripolitik.

•

Gældende bestemmelser på området

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, der indeholder de

nugældende generelle rammebestemmelser for den fælles fiskeripolitik. Dette forslag bør

erstatte den pågældende forordning.

Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne

gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer

Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for

fiskerivarer og akvakulturprodukter

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af

fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om

ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98

Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond

Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger

til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF)

nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94

Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for

indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig

rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal

forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af

forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-

kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om

ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr.

768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007,

(EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006

EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.

EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.

EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11.

EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets afgørelse 2004/585/EF af 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende råd som

led i den fælles fiskeripolitik

•

Forenelighed med EU's øvrige politikker og mål

Forslaget og dets mål er forenelige med andre EU-politikker såsom miljøpolitikken,

socialpolitikken, regionalpolitikken, udviklingspolitikken, landbrugspolitikken, markeds- og

handelspolitikken, finanspolitikken, forsknings- og innovationspolitikken, sundhedspolitikken

og forbrugerpolitikken målene deri.

RESULTATER

HØRINGER

KONSEKVENSANALYSER

AKTØRER

•

Høring af aktører

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

I forbindelse med høringen i 2009 og 2010 om reformen af den fælles fiskeripolitik kom der

mange bidrag på internettet, ligesom der har der blev arrangeret talrige møder med aktørerne,

og det kan konkluderes, at der er generel opbakning til reformen. Europa-Parlamentet, Det

Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget har også afgivet udtalelser om

grønbogen. Ministerrådet har drøftet reformen flere gange. Den offentlige høring er

sammenfattet i

Synthesis of the Consultation on the Reform of the Common Fisheries Policy

(sammenfatning af høringen om reformen af den fælles fiskeripolitik).

Sammenfatning af svarene, og hvordan der er taget hensyn til dem

De fleste reaktioner vedrørte forenkling, tilpasning af beslutningstagningen til

Lissabontraktaten, styrkelse af den langsigtede strategi for bevarelse og ressourceforvaltning,

herunder løsning af udsmidsproblemet, regionalisering, større inddragelse af aktører og øget

ansvar til fiskerierhvervet. Relativ stabilitet betragtes generelt som én af grundpillerne i den

fælles fiskeripolitik, især af medlemsstaterne. Ikke-industrielt fiskeri og kystnært fiskeri

betragtes som vigtige dele af fiskeriet, men der var kun begrænset opbakning til idéen om at

lave en særordning for sådant fiskeri ved siden af de nuværende retsregler. En mere

markedsbaseret tilgang i flådeforvaltningen og markedspolitikken blev af mange anset for at

være et nyttigt skridt på vejen mod bæredygtighed. Hvad angår politikken udadtil og

internationale foranstaltninger var der enighed om, at disse måtte bringes helt på linje med

den fælles fiskeripolitik. Der var stor opbakning til i højere grad at lade den offentlige

finansiering tilgodese de politiske mål. Vigtigheden af akvakultur blev understreget i mange

indlæg.

Kommissionen har ved udarbejdelsen af sit forslag taget behørigt hensyn til høringsbidragene,

bl.a. bidragene vedrørende tilvejebringelse af de rette miljøforhold for bæredygtighed og

konsolidering af målet om maksimalt bæredygtigt udbytte, styrkelse af de langsigtede

perspektiver, regionalisering og endnu større inddragelse af aktører samt indførelse af mere

markedsbaserede instrumenter, samtidig med at der tages hensyn til de ikke-industrielle

flåders særlige specifikationer. Akvakulturens betydning afspejles også i forslaget.

EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17.

KOM(2010) 428 endelig af 16. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Ekspertbistand

Ved udarbejdelsen af forslaget benyttede Kommissionen sig af eksterne eksperter og

eksisterende viden på politikområdet, bl.a. (årlig) rådgivning fra ICES og STECF og en række

undersøgelser og forskningsprojekter. Offentlig tilgængelig ekspertrådgivning og offentligt

tilgængelige undersøgelser offentliggøres på GD MARE's websted.

•

Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen er der skitseret flere muligheder for reform af den fælles fiskeripolitik. I

alle mulighederne betragtes miljømæssig bæredygtighed som en forudsætning for generel

bæredygtighed. I konsekvensanalysen blev der metodisk gjort brug af præstationsindikatorer

for at kunne måle virkningerne af de forskellige muligheder. Virkningerne af samtlige

muligheder blev analyseret og sammenholdt med en analyse af den såkaldte

status quo-

valgmulighed. Dette gjorde det muligt at finde frem til de to foretrukne muligheder som anført

i IA-rapporten. Begge muligheder fokuserer på miljømæssig bæredygtighed, samtidig med at

der bliver tilstrækkelig fleksibilitet til, at fiskerierhvervet får tid til at tilpasse sig de ambitiøse

miljømål.

FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Subsidiaritetsprincippet

Forslagets bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer henhører under et

område, hvor EU har enekomptence, og derfor finder subsidiaritetsprincippet ikke anvendelse

der.

Forslagets bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strategiske EU-

retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under et

område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Grundlaget for flerårige nationale

strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori der tages hensyn

til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i de

tilstødende medlemsstater. Forslagets bestemmelser om den fælles markedsordning henhører

under et område, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den

fælles markedsordning er større konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større

gennemsigtighed på markederne og et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter,

der afsøttes i EU. Hvis disse mål skal nås, er det påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt

organisering af erhvervet, herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og

handelsnormer, og krav til forbrugeroplysning, er ensartede over hele EU. Derfor overholdes

subsidiaritetsprincippet i forslaget.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag:

Da den fælles fiskeripolitik er fælles, bør den gennemføres ved hjælp af en forordning, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet.

For at nå det grundlæggende mål, som er at sikre et fiskeri og en akvakultur, der er

miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig på lang sigt og bidrager til at sikre

fødevareforsyningerne, er det nødvendigt og rigtigt at fastsætte regler for bevarelse og

udnyttelse af levende marine ressourcer. Nærværende forordning går ikke ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de tilsigtede mål.

Den foreslåede regionaliserede tilgang vil give medlemsstaterne beføjelse til at vedtage

sådanne bevarelsesmæssige og tekniske foranstaltninger, som er nødvendige for at nå målene i

den forordning, der er vedtaget af den lovgivende magt på EU-plan, ved hjælp af det udvalg af

foranstaltninger, den fælles fiskeripolitiks bevarelsespolitik rummer. Det vil skabe fleksibilitet

ved den regionale anvendelse af EU-lovgivningen.

Endvidere står det medlemsstaterne frit, hvordan de vil fordele de fiskerimuligheder, de har

fået tildelt af Rådet, mellem regioner og fiskere, så medlemsstaterne har rige muligheder for at

selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med

udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

FAKULTATIVE ELEMENTER

•

Nærmere redegørelse for forslaget

Kommissionens forslag indebærer væsentlige ændringer af den fælles fiskeripolitik. Der gøres

nærmere rede for forslaget nedenfor.

Almindelige bestemmelser

Den fælles fiskeripolitiks overordnede mål er at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne

skaber miljømæssigt bæredygtige forhold på lang sigt, hvilket er en forudsætning for en

økonomisk og socialt bæredygtig fiskeindustri, der bidrager til forsyningen af fødevarer.

Konsekvensanalysen viser, at ambitiøse mål for ressourcerne, som er i tråd med EU's

internationale tilsagn om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015, kan føre til anselige

forbedringer i de samlede bestande og dermed betydelige økonomiske og sociale

forbedringer. Disse positive resultater af konsekvensanalysen fremhæver, at økologisk

bæredygtighed er en forudsætning for langsigtet økonomisk og social bæredygtighed.

Færre uønskede fangster, en ende på udsmid og minimering af de negative virkninger for de

marine økosystemer vil sammen med en økosystemorienteret forsigtighedstilgang medvirke

til, at havet kan opnå god miljøtilstand som omhandlet i havstrategirammedirektivet.

Adgang til farvande

Forslaget fastholder princippet om lige adgang til farvandene, samtidig med at

tredjelandsfartøjer med adgang til EU-farvande gives lige behandling.

Kommissionen foreslår at forlænge de nuværende begrænsninger i retten til at fiske inden for

12-sømilegrænsen til 2022. Disse begrænsninger har reduceret fiskeritrykket i de biologisk

mest følsomme områder og været med til at give økonomisk stabilitet for det ikke-industrielle

kystnære fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at de nugældende særlige begrænsinger for området inden for 100

sømil rundt om Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, som blev fastlagt ved Rådets

forordning (EF) nr. 1954/2003

, indarbejdes i nærværende forordning. De tjener til at

beskytte de biologisk følsomme farvande omkring disse øer og er begrundet i behovet for at

beskytte disse øers lokale økonomi ved at tage hensyn til den strukturelle sociale og

økonomiske situation, jf. traktatens artikel 349.

Bevarelse af levende marine ressourcer

Bevarelse af levende marine ressourcer er hjørnestenen i virkeliggørelsen af den fælles

fiskeripolitiks mål.

Flerårige forvaltningsplaner til forvaltning af ressourcerne på et niveau, der kan præstere det

maksimale bæredygtige udbytte, er en afgørende forudsætning for bevarelse. De må, når det

er muligt, ændres til fiskeribaserede planer, hvorved flere bestande bliver omfattet af færre

planer. Bestande, der ikke er omfattet af nogen plan, forvaltes ved, at Rådet fastsætter

fiskerimuligheder og andre foranstaltninger.

Et andet vigtigt aspekt af bevarelsesforslaget er at bringe udsmid til ophør og reducere

mængden af uønskede fangster. Med forslaget indføres der pligt til at lande alle fangster af

nærmere bestemte bestande og en nøje tidsplan for implementering kombineret med en række

ledsageforanstaltninger.

Forslaget indeholder også hovedprincipperne for de tekniske bevarelsesforanstaltninger, der

skal gælde for fiskerier.

Hvad angår de flerårlige planer og de tekniske bevarelsesforanstaltninger agter

Kommissionen at gå bort fra mikroforvaltning fra lovgivernes side. EU-lovgivningen om

sådanne planer og foranstaltninger bør fastsætte det væsentlige, nemlig omfang, mål,

evalueringsindikatorer og tidsplaner. Kommissionen foreslår en decentralisering, som kan

give medlemsstaterne mulighed for at vedtage de bevarelsesforanstaltninger og tekniske

foranstaltninger, de anser for nødvendige for at nå målene, ved hjælp af det udvalg af

foranstaltninger, bevarelsespolitikken rummer. Det vil skabe regional fleksibilitet og forenkle

politikken. Forslaget rummer bestemmelser, der skal sikre, at de pågældende medlemsstater

vedtager foranstaltninger, der er indbyrdes forenelige og virkningsfulde. Der er en

mekanisme, som Kommissionen kan falde tilbage på, hvis medlemsstaterne ikke kan nå til

enighed, eller hvis målene ikke bliver nået.

Bestemmelserne om vedtagelse af hasteforanstaltninger, hvis der opstår fare for bevarelse af

de levende marine ressourcer, på en medlemsstats foranledning eller på Kommissionens

initiativ bibeholdes, og der indsættes en ny bestemmelse om fiskeriforanstaltninger, der må

træffes som følge af forpligtelser i medfør af EU's miljølovgivning. Medlemsstaterne

nuværende beføjelse til at træffe bevarelsesforanstaltninger inden for en 12-sømilezone og

foranstaltninger, der kun gælder for fiskerfartøjer, der fører deres flag, bibeholdes i forslaget.

Adgang til ressourcer

Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse

fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 635/95 og (EF) nr. 2027/95.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indførelse af en ordning med omsættelige kvoteandele bliver en vigtig drivkraft for tilpasning

af flådekapaciteten. Konsekvensanalysen har vist, at en sådan ordning med omsættelige

kvoteandele vil yde et væsentligt positivt bidrag til at fjerne overkapaciteten og forbedre

fiskerierhvervets økonomiske resultater.

Forslaget indfører en obligatorisk ordning med omsættelige kvoteandele (af fiskerimuligheder

inden for regulerede bestande) fra 2014 for alle fartøjer, undtagen fartøjer på mindre end 12 m

med passive redskaber. Det anerkendes, at visse ikke-industrielle flåder har en særlig karakter

og er socioøkonomisk sårbare, hvorfor det overlades til medlemsstaterne at vælge, om de vil

indføre omsættelige kvoteandele for de øvrige fartøjer. Medlemsstaterne kan regulere de

omsættelige kvoteandele for at sikre den nære tilknytning mellem dem og fiskerne (fx ved at

begrænse omsætteligheden inden for fartøjskategorier) og for at forebygge spekulation. Det

kan af hensyn til bevarelse af en vis stabilitet være nødvendigt at begrænse disse kvoteandeles

omsættelighed til kun at gælde for fartøjer, der fører samme flag. Medlemsstaterne kan oprette

en reserve og opkræve en afgift for kvoteandele, som under normale omstændigheder kun kan

tilbagekaldes, når de ikke længere er gyldige, eller med passende forudgående varsel.

Forvaltning af fiskerikapacitet

Der bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til

fiskerimulighederne. Der er fortsat behov for en grundlæggende flådeforvaltningspolitik, hvor

Kommissionen fastsætter lofter for den samlede fiskerikapacitet for hver enkelt medlemsstat.

Omsættelige kvoteandele vil fremskynde en reduktion af flådekapaciteten, hvilket begrunder,

at medlemsstaterne bør kunne undtage fartøjer, der er i besiddelse af sådanne kvoteandele, fra

kapacitetslofterne. Bestemmelserne om reduktion af flådekapaciteten er nødt til at forblive i

kraft, så længe Den Europæiske Fiskerifond giver mulighed for oplægning af fartøjer med

offentlig støtte. Med medlemsstaternes og Kommissionens flåderegistre sikres det, at flåderne

overvåges og forvaltes med fuldt kendskab til situationen.

Videnskabeligt grundlag for fiskeriforvaltningen

At dataene, såvel til videnskabelig rådgivning som til implementerings– og kontrolformål, er

pålidelige og fuldstændige, er afgørende for en velfungerende fiskeriforvaltning. Forslaget

indeholder nogle grundlæggende regler og forpligtelser, som medlemsstaterne skal iagttage

ved dataindsamling, forvaltning af data, tilrådighedsstillelse af data og adgang for

Kommissionen til data. I en decentraliseret sammenhæng er der behov for at koordinere

dataindsamling mellem medlemsstaterne, og det er en af hovedårsagerne til, at Kommissionen

ønsker at lade dataindsamling være omfattet af en regional koordineringspligt.

For at opnå bedre kvalitet og større konsekvens og en synergieffekt af indsatsen inden for

politikorienteret videnskab indeholder forslaget også bestemmelser om, at medlemsstaterne

skal vedtage nationale programmer for indsamling af fiskeridata og for forskning og

innovation samt sørge for indbyrdes koordinering, især set i sammenhæng med EU-forskning

og –innovation.

Politikken over for tredjelande

Politikken over for tredjelande er integreret i den fælles fiskeripolitik så det sikres, at dens

mål stemmer overens med den fælles fiskeripolitiks overordnede principper og mål. EU skal

deltage aktivt i arbejdet i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO) og i

internationale multilaterale organer (FN, FAO) for dermed at styrke dem og opnå bedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

resultater med forvaltning og bevarelse af internationale fiskebestande. EU skal være fortaler

for holdninger, der bygger på bedste videnskabelige grundlag, medvirken til at udbygge den

videnskabelige viden samt styrkelse af regeloverholdelsen i international sammenhæng ved

større samarbejde.

En anden måde at fremme den fælles fiskeripolitiks principper og mål på verdensplan på er

via forbindelserne til tredjelande i form af aftaler om bæredygtigt fiskeri (Sustainable

Fisheries Agreements, SFA). SFA'erne skal under iagttagelse af udviklingspolitikkens mål

bidrage til, at der tilvejebringes en overordnet reguleringsramme af høj kvalitet i

partnerlandet, hvor der er fokus på bæredygtig og transparent ressourceforvaltning,

overvågning og kontrol. De skal sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne bygger på sund

videnskabelig rådgivning og der kun tages af de overskydende ressourcer, som partnerlandet

ikke selv kan eller ønsker at udnytte. SFA'erne indebærer, at partnerlandene får kompensation

for at give adgang til deres fiskeressourcer, og at de får finansiel bistand til selv at føre en

bæredygtig fiskeripolitik.

Akvakultur

Den fælles fiskeripolitik skal understøtte en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig

udvikling af akvakultursektoren. Akvakultur bidrager til fødevaresikkerheden og til vækst og

beskæftigelse i kystområder og landdistrikter. Der kan virkelig gøres fremskridt, når

medlemsstaterne benytter EU's strategiske retningslinjer som grundlag for at udarbejde

strategiske planer for fremme af en bæredygtig udvikling af akvakultur, hvor der tages hensyn

til forretningssikkerhed, adgang til farvande og områder og administrativ forenkling af

licensudstedelse. Udbygningen af akvakultur har en tydelig EU-dimension, idet strategiske

valg, der træffes på nationalt plan, kan indvirke på denne udbygning i nabomedlemsstaterne.

Det er helt afgørende, at medlemsstaterne kan få kendskab til, hvad andre medlemsstater har

af planer for den fremtidige udbygning af akvakultur.

Efter Kommissionens opfattelse er akvakultur så specifik, at der er brug for et dedikeret

høringsorgan for de interesserede parter, og foreslår derfor, at der nedsættes et rådgivende

udvalg for akvakultur.

Den fælles markedsordning

Det er påkrævet, at den fælles markedsordning bidrager til virkeliggørelse af den fælles

fiskeripolitiks mål, sætter erhvervet i stand til at føre den fælles fiskeripolitik ud i livet på et

passende niveau og styrker konkurrenceevnen, især hos producenterne.

Kontrol og håndhævelse

Forslaget er i overensstemmelse med den nye kontrolordning, der er indført ved Rådets

forordning nr. 1005/2008 og 1224/2009

, og rummer grundelementerne i EU-ordningen for

kontrol med og håndhævelse af, at den fælles fiskeripolitiks regler bliver overholdt. På

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse

ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en

EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om

ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF)

nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93,

(EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baggrund af, at der i den del, der omhandler bevarelse, er indført pligt til landing for at undgå

udsmid, fremsætter Kommissionen forslag om overvågnings- og kontrolforpligtelser, især af

fuldt dokumenteret fiskeri, og pilotprojekter om nye fiskerikontrolteknologier, der kan

bidrage til et bæredygtigt fiskeri.

Finansielle instrumenter

For at opnå større grad af overholdelse stilles der i forslaget nogle betingelser for, at EU kan

yde finansiel bistand til virkeliggørelse af målene i den fælles fiskeripolitik. Overholdelse af

reglerne bliver en forudsætning for finansiel bistand, og det princip skal gælde både for

medlemsstaterne og virksomhederne. For medlemsstaterne kan manglende overholdelse

medføre, at den finansielle bistand fra EU bliver afbrudt, suspenderet eller korrigeret. For

virksomhederne kan alvorlige overtrædelse medføre, at de afskæres fra adgang til finansiel

bistand, eller at bistanden skæres ned. Desuden pålægges det i forslaget medlemsstaterne at

tage hensyn til virksomhedernes tidligere adfærd (især at der ikke har forekommet alvorlige

overtrædelser), når de yder finansiel bistand til dem.

Rådgivende råd

Kommissionen foreslår, at erfaringerne med regionale rådgivende råd under den fælles

fiskeripolitik fører til en konsolidering og eventuelt udbygning. Da nogle af disse råd ikke har

nogen regional karakter eller tilknytning, bør de syv eksisterende råd omdøbes til rådgivende

råd, samtidig med at der nedsættes et rådgivende råd for akvakultur. Da Sortehavet har en

særlig karakter, idet det er et lukket hav med fire kyststater, der ikke er medlem af EU, og da

der er drøftelser i gang med alle de Sortehavskyststater, der ikke er medlem af EU, om

rådgivning om bevarelsespolitik og øget samarbejde mellem Rumænien, Bulgarien og deres

nabostater i havområdet, agter Kommissionen at nedsætte et rådgivende råd for Sortehavet

senest i 2015.

Afsluttende bestemmelser

Den afsluttende del afgrænser de områder, hvor Kommissionen får delegeret beføjelser med

tilhørende bestemmelser om udøvelse, tilbagekaldelse og indsigelse, og til vedtagelse af

gennemførelsesretsakter nedsættes der et udvalg for fiskeri og akvakultur. Det foreslås også at

ophæve og/eller ændre relevant gældende lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2011/0195 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om den fælles fiskeripolitik

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,

stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002

blev der indført en EF-ordning for

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer under den fælles fiskeripolitik.

Den fælles fiskeripolitik omfatter bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende

marine ressourcer. Desuden omfatter den fælles fiskeripolitik, for så vidt angår

markedsforanstaltninger og finansielle foranstaltninger til støtte af dens mål, levende

ferskvandsressourcer og akvakultur samt forarbejdning og afsætning af fiskevarer og

akvakulturprodukter, når sådanne aktiviteter udøves på medlemsstaternes område eller

i EU-farvande, herunder sådanne aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, som fører et

tredjelands flag og er registreret i et tredjeland, eller af EU-fiskerfartøjer eller borgere i

medlemsstaterne, jf. dog flagstatens primære ansvar, under hensyntagen til

bestemmelserne i artikel 117 i De Forenede Nationers havretskonvention.

Den fælles fiskeripolitik bør sikre, at fiskeriet og akvakulturen bidrager til at skabe

miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt. Den bør også

bidrage til at øge produktiviteten, at sikre en rimelig levestandard i fiskerierhvervet, at

(3)

EUT

EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabe stabile markeder, at bevare ressourcerne og at sikre forbrugerne forsyninger til

rimelige priser.

(4)

EU er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december

1982 (UNCLOS)

og har ratificeret De Forenede Nationers aftale af 4. august 1995

om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af

10. december 1982 for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande

og stærkt vandrende fiskearter (FN-aftale fra 1995 om fiskebestande)

. EU har også

godkendt aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af

internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (FAO-

overholdelsesaftalen) vedtaget af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og

Landbrugsorganisation

. Ved disse internationale instrumenter fastsættes der først og

fremmest bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelser til at træffe bevarelses- og

forvaltningsforanstaltninger, der skal sikre, at de marine ressourcer opretholdes på

eller genoprettes til niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte både i

havområder under national jurisdiktion og på åbent hav, og til at samarbejde herom

med andre lande, en forpligtelse til bred anvendelse af forsigtighedsprincippet i

forbindelse med bevarelse, forvaltning og udnyttelse af fiskebestande, en forpligtelse

til at sikre forenelighed mellem bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i områder,

hvor marine ressourcer lever i have med forskellig jurisdiktionsstatus, samt en

forpligtelse til at tage behørigt hensyn til anden lovlig udnyttelse af havene. Den fælles

fiskeripolitik bør bidrage til, at EU kan varetage sine internationale forpligtelser i

henhold til disse internationale instrumenter på korrekt vis. Hvis medlemsstaterne

vedtager bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som de har fået bemyndigelse til

at vedtage som led i den fælles fiskeripolitik, bør de også handle på en måde, der er

fuldt forenelig med de internationale bevarelses- og samarbejdsforpligtelser i henhold

til nævnte internationale instrumenter.

På verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 forpligtede EU

og dens medlemsstater sig til at tage skridt til at modvirke den fortsatte nedgang i

mange fiskebestande. EU bør derfor forbedre sin fælles fiskeripolitik, så det først og

fremmest sikres, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer genoprettes

til og opretholdes på niveauer, der sikrer, at de befiskede bestande giver maksimalt

bæredygtigt udbytte senest i 2015. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger så mange

videnskabelige oplysninger, kan det være nødvendigt at anvende proxyvariabler på det

maksimalt bæredygtige udbytte.

Der er ved den afgørelse, som konference mellem parterne i konventionen om den

biologiske mangfoldighed har vedtaget om strategiplanen for biodiversitet for

perioden 2011-2020

, blevet opstillet fiskerimål, og det bør i den fælles fiskeripolitik

sikres, at de er i tråd med de biodiversitetsmål, som Det Europæiske Råd har

vedtaget

, og målene i Kommissionens meddelelse "Vores livsgaranti, vores

(5)

(6)

EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1.

EFT L 189 af 3.7.1998, s. 14.

EFT L 177 af 16.7.1996, s. 24.

COP-afgørelse X/2.

EU CO 7/10 af 26. marts 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020"

, navnlig med henblik på at

opnå maksimalt bæredygtige udbytte senest i 2015.

(7)

Bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer bør baseres på en

forsigtighedstilgang efter forsigtighedsprincippet, jf. artikel 191, stk. 2, første afsnit, i

traktaten.

Den fælles fiskeripolitik bør bidrage til at beskytte havmiljøet og især til at opnå en

god miljøtilstand i havmiljøet senest i år 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en

ramme

for

Fællesskabets

havmiljøpolitiske

foranstaltninger

(havstrategirammedirektivet) .

Der bør iværksættes en økosystembaseret strategi for fiskeriforvaltning, og

fiskeriaktiviteternes miljøvirkninger bør begrænses, ligesom uønskede fangster bør

mindskes mest muligt og gradvis elimineres.

Det er vigtigt, at den fælles fiskeripolitik forvaltes efter principperne om god

forvaltningspraksis. Disse principper omfatter beslutningstagning på basis af den

bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, bred aktørinddragelse og langsigtede

perspektiver. For at den fælles fiskeripolitik kan forvaltes korrekt, kræver det desuden,

at ansvarsfordelingen mellem EU, de nationale myndigheder, de regionale

myndigheder og de lokale myndigheder klart defineres, og at de foranstaltninger, der

træffes, er forenelige med hinanden og i tråd med de foranstaltninger, der træffes som

led i andre EU-politikker.

Der bør i den fælles fiskeripolitik i givet fald tages fuldt hensyn til dyresundhed,

dyrevelfærd og fødevare- og fodersikkerhed.

Ved gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik bør der tages hensyn til samspillet

med andre havspørgsmål som indgår i den integrerede havpolitik

, hvori det erkendes,

at alle spørgsmål vedrørende Europas have, herunder maritim fysisk planlægning,

hænger sammen. Der bør i forvaltningen af de forskellige sektorpolitikker for

Østersøen, Nordsøen, Det Keltiske Hav, Biscayabugten og havområdet ud for den

iberiske halvø, Middelhavet og Sortehavet sikres, at der skabes den fornødne

sammenhæng og integration.

EU-fiskerfartøjer bør have lige adgang til EU-farvande og ressourcer omfattet af den

fælles fiskeripolitiks regler.

De nuværende regler, der begrænser adgangen til ressourcer inden for

medlemsstaternes 12-sømilezone, har fungeret tilfredsstillende til gavn for bevarelsen

ved at begrænse fiskeriindsatsen i de mest følsomme EU-farvande. Med disse regler

har det også været muligt at opretholde det traditionelle fiskeri, som er meget

afgørende for den sociale og økonomiske udvikling i visse kystsamfund. Disse regler

bør derfor fortsat anvendes.

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

KOM(2011) 244.

EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget – En integreret EU-havpolitik (KOM(2007) 575 endelig).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(15)

De levende marine ressourcer omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer bør

fortsat nyde særlig beskyttelse, idet de bidrager til at opretholde den lokale økonomi

på disse øer under hensyntagen til øernes strukturelle, sociale og økonomiske

situation. Visse fiskeriaktiviteter i de pågældende farvande må kun udøves af

fiskerfartøjer, der er registreret i en havn på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer,

og denne begrænsning bør opretholdes.

Målet med bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer kan nås på en mere

effektiv måde ved en flerårig tilgang til fiskeriforvaltning, hvor opstilling af flerårige

planer, som afspejler de forskellige fiskeriers særlige karakteristika, prioriteres.

De flerårige planer bør om muligt omfatte flere bestande, hvis der er tale om fælles

udnyttelse af sådanne bestande. De flerårige planer bør danne grundlag for

fastsættelsen af fiskerimuligheder og kvantificerbare mål for bæredygtig udnyttelse af

de berørte bestande og marine økosystemer, idet der i planerne opstilles klare

tidsplaner foruden beskyttelsesforanstaltninger for uforudset udvikling.

Der er behov for foranstaltninger, der kan reducere og eliminere de nuværende store

uønskede fangster og udsmid. Uønskede fangster og udsmid er et stort spild, som har

negative indvirkning på bæredygtig udnyttelse af levende marine ressourcer, på de

marine økosystemer og på fiskeriets finansielle levedygtighed. Der bør indføres en

forpligtelse til at lande alle fangster af forvaltede bestande, der tages under fiskeri i

EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer, idet forpligtelsen gennemføres gradvis.

Aktørerne bør ikke have fuldt økonomisk udbytte af landinger af uønskede fangster.

Landinger af fisk, der er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, bør

kun kunne afsættes til bestemte formål og bør udelukkes fra afsætning til konsum.

Af hensyn til bevarelsen af bestande bør der opstilles klare mål for visse tekniske

foranstaltninger.

For bestande, som der ikke er opstillet flerårige planer for, bør det sikres, at de

udnyttes på en sådan måde, at de giver maksimalt bæredygtigt udbytte, ved at der

fastsættes fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger.

På grund af fiskeriets vanskelige økonomiske situation og visse kystsamfunds

afhængighed af fiskeri bør der skabes et relativt stabilt fiskeri ved at fordele

fiskerimulighederne blandt medlemsstaterne på basis af en forudsigelig andel af

bestandene til hver medlemsstat.

På grund af bestandenes skiftende biologiske forhold bør en sådan relativ stabilitet

sikre, at der tages hensyn til de særlige behov i områder, hvor lokalbefolkningen er

særlig afhængig af fiskeri og aktiviteter i tilknytning hertil, jf. Rådets resolution af 3.

november 1976 om visse aspekter udadtil ved oprettelsen af en fiskerizone på 200

sømil inden for Fællesskabet fra den 1. januar 1977 at regne

, særlig bilag VII. Det er

i den betydning, begrebet "tilsigtet relativ stabilitet" bør forstås.

Medlemsstaterne bør kunne forelægge Kommissionen velbegrundede anmodninger

om at vedtage foranstaltninger i henhold til den fælles fiskeripolitik, som

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

EFT C 105 af 7.5.1981, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne anser for nødvendige for at opfylde forpligtelserne vedrørende

særligt beskyttede områder, jf. artikel 4 i Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle

, særlige bevaringsområder, jf. artikel 6

i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter

, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger

(havstrategirammedirektivet)

(25)

Hvis der opstår en alvorlig trussel for bevarelsen af de levende marine ressourcer eller

for det marine økosystem som følge af fiskeri, og en sådan trussel kræver øjeblikkelig

handling, bør Kommissionen kunne træffe midlertidige foranstaltninger.

Medlemsstaterne bør kunne træffe bevarelsesforanstaltninger og tekniske

foranstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, for at der politikken i

højere grad kan tages hensyn til de faktiske forhold i og karakteristika for de enkelte

fiskerier og for at opnå bedre efterlevelse af politikken.

Medlemsstaterne bør have lov til inden for deres 12-sømilezone at træffe bevarelses-

og forvaltningsforanstaltninger gældende for alle EU-fiskerfartøjer, forudsat at

sådanne foranstaltninger, når de gælder for EU-fiskerfartøjer fra andre medlemsstater,

er ikke-diskriminerende, at der har fundet forudgående samråd med andre

medlemsstater sted, og at EU ikke har truffet foranstaltninger, der specifikt vedrører

bevarelse og forvaltning inden for den pågældende 12-sømilezone.

Medlemsstaterne bør for bestande i EU-farvande kunne træffe bevarelses- og

forvaltningsforanstaltninger, der kun gælder for EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag.

Der bør senest den 31. december 2013 indføres en ordning med omsættelige

fiskekvoteandele for de fleste bestande, der forvaltes under den fælles fiskeripolitik,

for alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter og alle andre

fiskerfartøjer, der fisker med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan udelukke fartøjer

med en længde overalt på op til 12 meter, undtagen fartøjer, der fisker med trukne

redskaber, fra omsættelige fiskekvoteandele. En sådan ordning bør bidrage til, at

fiskerierhvervet frivilligt reducerer flåden, og til at opnå bedre økonomiske resultater,

samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for på et juridisk gyldigt og eksklusivt

grundlag at omsætte en vis del af de kvoter, de har fået tildelt i form af årlige

fiskerimuligheder. Eftersom de levende marine ressourcer er et fælles gode, bør

omsættelige fiskekvoteandele kun give brugsret til en del af en medlemsstats årlige

fiskerimuligheder, og brugsretten kan trækkes tilbage efter fastsatte regler.

Kvoteandele bør være omsættelige og kunne lejes ud for i højere grad at inddrage

fiskerierhvervet i forvaltningen af fiskerimuligheder og sikre, at fiskere, der forlader

erhvervet, ikke vil være afhængige af offentlig finansiel støtte i henhold til den fælles

fiskeripolitik.

På grund af visse ikke-industrielle flåders specifikke karakteristika og

socioøkonomiske sårbarhed er det berettiget at begrænse ordningen med omsættelige

(26)

(27)

(28)

(29)

(30)

(31)

EUT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskekvoteandele til store fartøjer. Ordningen med omsættelige fiskekvoteandele bør

gælde for bestande, som der tildeles fiskerimuligheder for.

(32)

For EU-fiskerfartøjer, der ikke fisker under en ordning med omsættelige

fiskekvoteandele, kan der træffes specifikke foranstaltninger til at tilpasse antallet af

EU-fiskerfartøjer til de disponible ressourcer. Der bør ved sådanne foranstaltninger

fastsættes obligatoriske flådekapacitetslofter og nationale tilgangs/afgangsordninger i

forbindelse med oplægningsstøtte fra Den Europæiske Fiskerifond.

Medlemsstaterne bør registrere et vist minimum af oplysninger om specifikationer og

aktiviteter for EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag. Sådanne registre bør stilles til

rådighed for Kommissionen med henblik på overvågning af medlemsstaternes

flådestørrelse.

For at kunne forvalte fiskeriet på basis af den bedste foreliggende videnskabelige

rådgivning kræves der harmoniserede, pålidelige og nøjagtige datasæt.

Medlemsstaterne bør derfor indsamle data om flåder og deres fiskeriaktiviteter, især

biologiske data om fangster, herunder udsmid, samt undersøgelsesdata om

fiskebestande og om fiskeriets mulige indvirkning på det marine økosystem.

Dataindsamlingen bør omfatte data, som gør det lettere at foretage en økonomisk

vurdering af virksomheder, der beskæftiger sig med fiskeri og akvakultur og

forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter, og af beskæftigelsestendenserne i

disse sektorer.

Medlemsstaterne bør forvalte de indsamlede data og stille dem til rådighed for

slutbrugerne af videnskabelige data på basis af et flerårigt EU-program.

Medlemsstaterne bør endvidere samarbejde med hinanden for at koordinere

dataindsamlingen. Medlemsstaterne bør i givet fald også samarbejde med tredjelande

inden for samme havområde om dataindsamling.

Den politikorienterede fiskerividenskab bør styrkes gennem nationale programmer for

fiskerividenskabelig dataindsamling, forskning og innovation koordineret med andre

medlemsstater og gennem værktøjer i EU's rammeprogram for forskning og

innovation.

EU bør fremme den fælles fiskeripolitiks mål internationalt. I den forbindelse bør EU

tilstræbe at gøre regionale og internationale organisationer inden for bevarelse og

forvaltning af internationale fiskebestande mere effektive ved fremme af

beslutningstagning baseret på videnskabelige data, forbedret overholdelse af reglerne,

større gennemsigtighed og øget aktørinddragelse og bekæmpelse af ulovligt,

urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

Det bør gennem fiskeriaftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande sikres, at EU's

fiskeri i tredjelandsfarvande baseres på den bedste foreliggende videnskabelige

rådgivning, så det sikres, at de levende marine ressourcer udnyttes bæredygtigt.

Sådanne ordninger, der giver adgang til fiskeri til gengæld for en finansiel modydelse

fra EU, bør bidrage til at skabe en velfungerende forvaltningsramme, som bl.a. skal

sikre, at der gennemføres effektive overvågnings- og kontrolforanstaltninger.

(33)

(34)

(35)

(36)

(37)

(38)

(39)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(40)

(41)

Indførelsen af en menneskerettighedsklausul i aftaler om bæredygtigt fiskeri bør være

fuldt forenelig med EU's overordnede udviklingspolitiske mål.

Overholdelse af de demokratiske værdier og menneskerettighederne, jf.

verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre relevante internationale

menneskerettighedsinstrumenter, og af retsstatsprincippet bør være et væsentligt

element i aftaler om bæredygtigt fiskeri, og sådanne aftaler bør derfor indeholde en

specifik menneskerettighedsklausul.

Akvakulturen bør bidrage til, at fødevareproduktionspotentialet forbliver bæredygtigt i

hele EU, så EU-borgernes fødevareforsyningssikkerhed er sikret på lang sigt, og EU

kan bidrage til at dække den stigende globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer.

Af Kommissionens strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur

, der

blev vedtaget i 2009, og som blev hils velkommen og godkendt af Rådet og Europa-

Parlamentet, fremgår det, at der er behov for at skabe og fremme lige vilkår for

akvakultur som grundlag for bæredygtig udvikling af denne sektor.

Den fælles fiskeripolitik bør bidrage til "EUROPA 2020 En strategi for intelligent,

bæredygtig og inklusiv vækst"

og medvirke til, at målene opstillet i strategien nås.

Akvakulturen i EU påvirkes af, at betingelserne ikke er ens i alle medlemsstaterne,

bl.a. med hensyn til udstedelse af tilladelser til akvakulturbrugere, og der bør derfor

opstilles strategiske EU-retningslinjer for nationale strategiplaner for at forbedre

akvakulturens konkurrenceevne, så udvikling og innovation i akvakulturen og den

økonomiske aktivitet fremmes, og livskvaliteten i kystområder og på landet forbedres,

ligesom der bør indføres mekanismer til udveksling af oplysninger og bedste praksis

gennem mellem medlemsstaterne efter en åben metode til koordinering af nationale

foranstaltninger vedrørende forretningssikkerhed, adgang til EU-farvande og -områder

og administrativ forenkling af licensudstedelse.

På grund af akvakulturens specificitet er der behov for et rådgivende råd, hvor

aktørerne kan høres om aspekter ved EU-politikkerne, der måtte berøre akvakulturen.

Der er behov for at styrke EU-fiskeriets og EU-akvakulturens konkurrenceevne og for

forenkling så produktionen og afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter kan

forvaltes bedre. Den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter bør

sikre, at der skabes lige vilkår for alle fiskevarer og akvakulturprodukter, der afsættes i

EU, at forbrugerne bliver bedre i stand til at træffe kvalificerede valg og støtte

ansvarligt forbrug, og at den økonomiske viden om og forståelse af EU-markederne i

hele forsyningskæden forbedres.

Den fælles markedsordning bør gennemføres i tråd med EU's internationale

forpligtelser, bl.a. hvad angår WTO-bestemmelserne. For at den fælles fiskeripolitik

kan fungere efter hensigten er der behov for en effektiv kontrol-, inspektions- og

håndhævelsesordning, herunder bekæmpelse af IUU-fiskeri. Der bør oprettes en EU-

ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse, så det sikres, at den fælles

fiskeripolitiks regler overholdes.

(42)

(43)

(44)

(45)

(46)

(47)

(48)

KOM(2009) 162 endelig.

KOM(2010) 2020 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(49)

Som led i EU-ordningen for kontrol, inspektion og håndhævelse bør anvendelsen af ny

teknologi fremmes. Medlemsstaterne eller Kommissionen bør have mulighed for at

gennemføre pilotprojekter vedrørende ny teknologi og dataforvaltningssystemer.

For at inddrage de berørte aktører i EU's kontrol-, inspektions- og

håndhævelsesordning bør medlemsstaterne kunne kræve, at indehavere af

fiskerilicenser for EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 m, der fører

medlemsstaternes flag, bidrager forholdsmæssigt til at dække udgifterne til den

pågældende ordning.

Medlemsstaterne kan ikke nå alle den fælles fiskeripolitiks mål, fordi de har problemer

med fiskeriets udvikling og forvaltning og kun har begrænsede finansielle midler til

rådighed. EU bør derfor yde finansiel støtte til de prioriterede mål i den fælles

fiskeripolitik for at bidrage til at nå disse mål.

Finansiel støtte fra EU bør gøres betinget af, at medlemsstaterne og aktørerne

overholder den fælles fiskeripolitiks regler. Sådan finansiel støtte bør derfor standses,

suspenderes eller korrigeres, hvis medlemsstaterne overtræder den fælles

fiskeripolitiks regler, og hvis aktørerne begår alvorlige overtrædelser af disse regler.

Dialog med aktørerne har vist sig at være af stor betydning for at nå den fælles

fiskeripolitiks mål. Eftersom forholdene ikke er ens i alle EU-farvande, og den fælles

fiskeripolitik regionaliseres mere og mere, bør de rådgivende råd sørge for, at alle

aktørers viden og erfaringer kommer den fælles fiskeripolitik til gode.

Kommissionen bør bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter om oprettelse af nye

rådgivende råd og om ændring af eksisterende rådgivende råds kompetenceområder,

især i betragtning af de særlige forhold i Sortehavet.

For at nå den fælles fiskeripolitiks mål bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage

retsakter efter traktatens artikel 290 med henblik på at fastsætte fiskerirelaterede

foranstaltninger til begrænsning af fiskeriets indvirkning i særlige bevaringsområder,

at indføre en forpligtelse til at lande alle fangster for at opfylde EU's internationale

forpligtelser, at træffe standardbevarelsesforanstaltninger som led i flerårige planer

eller tekniske foranstaltninger, at omberegne flådekapacitetslofter, at fastlægge

oplysninger om EU-fiskerfartøjers specifikationer og aktiviteter, at fastsætte regler for

gennemførelse

pilotprojekter

vedrørende

kontrolteknologi

dataforvaltningssystemer og at ændre bilag III for så vidt angår de rådgivende råds

kompetenceområder og rådenes sammensætning og virkemåde.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen holder fornødne samråd, bl.a. med eksperter,

under det forberedende arbejde i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter.

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede

retsakter sørge for, at relevante dokumenter sendes til Europa-Parlamentet og Rådet

samtidigt og rettidigt.

For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser for tekniske krav for overførsel af

oplysninger om fiskerflåderegistre og data, der er nødvendige for fiskeriforvaltning,

bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Sådanne beføjelser bør udøves

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011

(50)

(51)

(52)

(53)

(54)

(55)

(56)

(57)

(58)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser

(59)

For at nå den fælles fiskeripolitiks grundlæggende mål, som er at skabe miljømæssigt,

økonomisk og socialt bæredygtige forhold for fiskeriet og akvakulturen på lang sigt og

bidrage til at sikre fødevareforsyningerne, er det nødvendigt og relevant at fastsætte

regler for bevarelse og udnyttelse af levende marine ressourcer.

Efter proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske

Union går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Rådets afgørelse 585/2004/EF af 19. juli 2004 om oprettelse af regionale rådgivende

råd som led i den fælles fiskeripolitik

bør ophæves, når de tilsvarende regler i

henhold til denne forordning træder i kraft.

Forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for

indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til

videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik

bør ophæves, men bør

fortsat gælde for de nationale programmer for indsamling og forvaltning af data for

årene 2011–2013.

På grund af de mange og omfattende ændringer bør Rådets forordning (EØF) nr.

2371/2002 ophæves —

(60)

(61)

(62)

(63)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

DEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Den fælles fiskeripolitik omfatter:

(a)

(b)

bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende marine ressourcer

levende ferskvandsressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af

fiskevarer og akvakulturprodukter for så vidt angår markedsforanstaltninger og

finansielle foranstaltninger til støtte af den fælles fiskeripolitik.

Den fælles fiskeripolitik omfatter de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, hvis de

udøves:

(a)

på medlemsstaternes område eller

EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

EUT L 256 af 3.8.2004, s. 17.

EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b)

(c)

(d)

i EU-farvande, også af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag og er

registreret i tredjelande, eller

af EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande eller

af borgere i medlemsstaterne, uden at det berører flagstatens primære ansvar.

Artikel 2

Generelle mål

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber

miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt, og bidrage til

fødevareforsyningssikkerheden.

Fiskeriet skal i den fælles fiskeripolitik forvaltes efter en forsigtighedstilgang, og

målet er at sikre, at udnyttelsen af bestandene af levende marine ressourcer

genoprettes til og opretholdes på højere niveauer end dem, hvor populationerne af de

befiskede arter giver maksimalt bæredygtigt udbytte senest i 2015.

Der skal i den fælles fiskeripolitik indføres en økosystembaseret tilgang til

fiskeriforvaltning for at begrænse fiskeriets indvirkning på det marine økosystem.

Kravene i EU's miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Artikel 3

Specifikke mål

For at nå de generelle mål, der er opstillet i artikel 2, skal det med den fælles fiskeripolitik

tilstræbes bl.a.:

(a)

(b)

(c)

at eliminere uønskede fangster af fisk fra kommercielle bestande og gradvis at

sikre, at alle fangster af fisk fra sådanne bestande landes

at skabe de rette betingelser for effektivt fiskeri i et økonomisk leve- og

konkurrencedygtigt fiskerierhverv

at fremme udviklingen af EU's akvakultur for at bidrage

fødevareforsyningssikkerheden og beskæftigelsen i kystområder

landdistrikter

til

(d)

(e)

(f)

at bidrage til at give dem, der er afhængige af fiskeriet, en rimelig levestandard

at tage hensyn til forbrugerinteresser

at sikre systematisk og harmoniseret dataindsamling og -forvaltning.

Artikel 4

Principper for god forvaltningspraksis

Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper for god forvaltningspraksis:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

klar fordeling af ansvaret mellem EU, medlemsstaterne, de regionale

myndigheder og de lokale myndigheder

vedtagelse af foranstaltninger i overensstemmelse med den bedste foreliggende

videnskabelige rådgivning

et langsigtet perspektiv

bred inddragelse af aktører på alle foranstaltningsstadier lige fra udarbejdelse

til gennemførelse

flagstatens primære ansvar

overensstemmelse med den integrerede havpolitik og med andre EU-politikker.

Artikel 5

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"EU-farvande": farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller

jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II

til traktaten

"levende marine ressourcer": disponible og tilgængelige levende marine akvatiske arter,

herunder anadrome og katadrome arter, i alle livscyklusstadier

"levende ferskvandsressourcer":

ferskvandsarter

disponible

tilgængelige

levende

akvatiske

"fiskerfartøj": fartøj, der er udstyret til kommercielt fiskeri efter levende marine

ressourcer

"EU-fiskerfartøj": fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i EU

"maksimalt bæredygtigt udbytte": den maksimale fangst, som en bestand vedvarende kan

decimeres med

"forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen": en tilgang, ifølge hvilken manglende

relevante videnskabelige data ikke kan betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller

undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller

afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø

"økosystembaseret fiskeriforvaltningstilgang": en tilgang, der sikrer, at de levende

akvatiske ressourcer giver et højt udbytte, samtidig med at fiskeriets direkte og indirekte

indvirkning på de marine økosystemer er lav og ikke til skade for sådanne økosystemers

virkemåde, diversitet og integritet fremover

"fiskeridødelighed": fangsten af en bestand i en given periode beregnet i forhold til den

gennemsnitlige bestand, der er til rådighed for fiskeriet i den pågældende periode

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"bestand": en levende marin ressource med specifikke karakteristika, der forekommer i et

givet forvaltningsområde

"fangstbegrænsning": en kvantitativ begrænsning af landinger af fisk fra en fiskebestand

eller gruppe af fiskebestande i en given periode

"bevarelsesreferencepunkt": parameterværdier for fiskebestande (bl.a. biomasse eller

fiskeridødelighed), som anvendes i fiskeriforvaltning, fx ved fastsættelse af et

acceptabelt niveau for biologisk risiko eller et tilstræbt udbytteniveau

"beskyttelsesforanstaltning": en sikkerhedsforanstaltning, der skal beskytte mod eller

forebygge uønskede begivenheder

"tekniske foranstaltninger": foranstaltninger, der regulerer artssammensætningen,

fangsternes

størrelsessammensætning

fiskeriets

indvirkning

på

økosystemkomponenterne gennem fastsættelse af betingelser for fiskeredskabers

anvendelse og struktur og begrænsning af adgangen til fiskeriområder

"fiskerimuligheder": en ret til at fiske, udtrykt i fangster og/eller fiskeriindsats, og

betingelser, der er funktionelt knyttet dertil, og som er nødvendige for at fastsætte dem

på et givent niveau

"fiskeriindsats": produktet af et fiskerfartøjs kapacitet og aktivitet; for en fartøjsgruppe er

det summen af fiskeriindsatsen for alle fartøjer i gruppen

"omsættelige fiskekvoteandele": genkaldelig brugsret til en specifik andel af de

fiskerimuligheder, som en medlemsstat tildeles, eller som fastsættes i forvaltningsplaner

vedtaget af en medlemsstat i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006

, og

som indehaveren kan afstå til andre retmæssige indehavere af sådanne omsættelige

fiskekvoteandele

"individuelle fiskerimuligheder": årlige fiskerimuligheder, der tildeles indehavere af

omsættelige kvoteandele i en medlemsstat på basis af den pågældende medlemsstats

andel af fiskerimulighederne

"fiskerikapacitet": et fartøjs tonnage i GT og dets effekt i kW, jf. artikel 4 og 5 i Rådets

forordning (EØF) nr. 2930/86

"akvakultur": opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer efter metoder, der skal øge

produktionen af de pågældende organismer ud over, hvad det naturlige miljø giver

mulighed for, og hvor organismerne forbliver en fysisk eller juridisk persons ejendom i

hele opdrætnings- eller dyrkningsfasen, indtil de er høstet

"fiskerilicens": en licens som omhandlet i artikel 4, nr. 9, i forordning (EF) nr.

1224/2009

"fiskeritilladelse": en tilladelse som omhandlet i artikel 4, nr. 10, i forordning (EF) nr.

1224/2009

EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11.

EUT L 274 af 25.9.1986, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"fiskeri": høst eller fangst af akvatiske organismer, der lever i deres naturlige miljø, eller

bevidst anvendelse af alle metoder eller midler, der muliggør sådan høst eller fangst

"fiskevarer": akvatiske organismer fra alle former for fiskeri

"aktør": en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer en virksomhed, som

beskæftiger sig med produktion, forarbejdning, afsætning og distribution af og handel i

detailleddet med fiskevarer og akvakulturprodukter

"alvorlig overtrædelse": en overtrædelse som defineret i artikel 42, stk. 1, i Rådets

forordning (EF) nr. 1005/2008 og artikel 90, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.

1224/2009

"slutbruger af videnskabelige data": organ med forskningsmæssig

forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af fiskeridata

eller

"overskydende tilladt fangstmængde": den del af den tilladte fangstmængde, som en

kyststat ikke har kapacitet til at høste

"akvakulturprodukter": akvatiske organismer fra enhver form for akvakultur i alle

livscyklusstadier

"gydebiomasse": overslag over biomassestørrelsen af en specifik fiskeressource, der

reproducerer sig på et givet tidspunkt, og som omfatter såvel han- og hunfisk som fisk,

der føder levende unger

"blandede fiskerier": fiskerier, hvor der i fiskeriområdet forekommer flere arter, som

risikerer at blive fanget i redskaberne.

"aftaler om bæredygtigt fiskeri": internationale aftaler med andre lande om adgang til

ressourcer eller farvande til gengæld for en finansiel modydelse fra EU.

DEL II

ADGANG TIL FARVANDE

Artikel 6

Generelle regler for adgang til farvande

EU-fiskerfartøjer skal have lige adgang til alle EU-farvande og -ressourcer med

undtagelse af de farvande, der er omhandlet i stk. 2 og 3, jf. dog foranstaltninger

truffet i henhold til del III.

I farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion,

indtil 12 sømil fra basislinjerne har medlemsstaterne ret til i perioden 1. januar 2013

– 31. december 2022 at begrænse fiskeriet således, at det forbeholdes fartøjer, der

traditionelt fisker i sådanne farvande fra havne på den tilstødende kyst, jf. dog

ordninger for EU-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, som led i et

bestående naboforhold mellem medlemsstater og ordningerne i bilag I, hvorved det

for hver medlemsstat fastsættes, hvilke geografiske områder i andre medlemsstaters

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kystfarvande der må fiskes i, og hvilke arter der må fiskes efter. Medlemsstaterne

underretter Kommissionen om, hvilke begrænsninger der er indført i henhold til dette

stykke.

I farvandene indtil 100 sømil fra Azorernes, Madeiras og De Kanariske Øers

basislinjer kan de pågældende medlemsstater i perioden 1. januar 2013 – 31.

december 2022 begrænse fiskeriet til fartøjer, der er registreret i disse øers havne.

Sådanne begrænsninger gælder ikke for EU-fartøjer, der traditionelt fisker i de

pågældende farvande, hvis disse fartøjers fiskeriindsats ikke overstiger den

traditionelle fiskeriindsats. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke

begrænsninger der er indført i henhold til dette stykke.

Bestemmelserne for ordningerne fastsat i stk. 2 og 4 vedtages senest den 31.

december 2022.

DEL III

FORANSTALTNINGER TIL BEVARELSE AF LEVENDE

MARINE RESSOURCER

AFSNIT I

FORANSTALTNINGSTYPER

Artikel 7

Foranstaltningstyper i forbindelse med bevarelse

Foranstaltninger til bevarelse af levende marine ressourcer kan bestå i:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

at der vedtages flerårige planer efter artikel 9-11

at der opstilles mål for bæredygtig udnyttelse af bestande

at der vedtages foranstaltninger med henblik på tilpasning af antallet af

fiskerfartøjer og/eller fiskerfartøjstyper til de disponible fiskerimuligheder

at skabe bl.a. økonomiske incitamenter til fremme af mere selektivt fiskeri eller

fiskeri med lav miljøpåvirkning

at fastsætte nye fiskerimuligheder

at vedtage tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 14

at træffe foranstaltninger vedrørende forpligtelsen til at lande alle fangster

at gennemføre pilotprojekter

fiskeriforvaltningsmetoder.

vedrørende

alternative

former

for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8

Typer af tekniske foranstaltninger

Tekniske foranstaltninger kan bl.a. omfatte:

(a)

(b)

maskestørrelser og regler for anvendelse af fiskeredskaber

restriktioner med hensyn til fiskeredskabers konstruktion, herunder:

i) ændringer eller supplerende anordninger, der skal øge selektiviteten eller

begrænse fiskeriets indvirkning på havbunden

ii) ændringer eller supplerende anordninger, der skal reducere utilsigtet fangst

af udryddelsestruede og beskyttede arter

(c)

(d)

(e)

forbud mod anvendelse af visse fiskeredskaber i bestemte områder eller

perioder

forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder og/eller perioder

krav om, at fiskerfartøjer indstiller fiskeriet i et område i en nærmere fastsat

minimumsperiode for at beskytte en midlertidig akkumulering af sårbare

marine ressourcer

specifikke foranstaltninger til begrænsning af fiskeriets indvirkning på marine

økosystemer og ikke-målarter

andre tekniske foranstaltninger til beskyttelse af den marine biodiversitet.

(f)

(g)

AFSNIT II

EU-FORANSTALTNINGER

Artikel 9

Flerårige planer

Opstillingen af flerårige planer, der omfatter bevarelsesforanstaltninger, som skal

sikre, at fiskebestande opretholdes på eller genoprettes til højere niveauer end dem,

hvor bestandene giver maksimalt bæredygtigt udbytte, skal have høj prioritet.

I de flerårige planer fastsættes:

(a)

(b)

grundlaget for fastsættelse af fiskerimuligheder for de berørte fiskebestande på

basis af foruddefinerede bevarelsesreferencepunkter

foranstaltninger, der effektivt forhindrer, at bevarelsesreferencepunkterne

overskrides.

De flerårige planer skal om muligt omfatte enten fiskerier efter enkeltbestande eller

fiskerier efter blandede bestande under behørig hensyntagen til samspillet mellem

bestande og fiskerier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De flerårige planer skal baseres på fiskeriforvaltning efter forsigtighedsprincippet, og

der skal i planerne på en videnskabeligt forsvarlig måde tages hensyn til

begrænsningerne i de foreliggende data og vurderingsmetoderne og til alle

kvantificerede usikkerhedsmomenter.

Artikel 10

De flerårige planers mål

Der skal i de flerårige planer fastsættes justeringer af fiskeridødeligheden, så

bestandene senest i 2015 genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end

dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte en fiskeridødelighed, som bevirker,

at bestandene genoprettes til eller opretholdes på højere niveauer end dem, der giver

maksimalt bæredygtigt udbytte, skal der i de flerårige planer træffes

forsigtighedsforanstaltninger, der sikrer en sammenlignelig bevarelsestilstand for de

relevante bestande.

Artikel 11

De flerårige planers indhold

I de flerårige planer fastsættes følgende:

(a)

(b)

(c)

den flerårige plans anvendelsesområde, dvs. hvilke bestande, fiskerier og

marine økosystemer den gælder for

mål i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

kvantificerbare mål udtrykt i:

i) fiskeridødelighed og/eller

ii) gydebiomasse og

iii) fangststabilitet

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

en klar tidsplan for at nå de kvantificerbare mål

tekniske foranstaltninger, inkl. foranstaltninger til eliminering af uønskede

fangster

kvantificerbare indikatorer for regelmæssig overvågning og vurdering af

fremskridt med hensyn til at nå den flerårige plans mål

særlige foranstaltninger og mål for den livscyklusfase, hvor anadrome og

katadrome arter lever i ferskvand

størst mulig begrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemet

beskyttelsesforanstaltninger

kriterier,

der

udløser

sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(j)

eventuelle andre relevante foranstaltninger med henblik på at nå de flerårige

planers mål.

Artikel 12

Opfyldelse af forpligtelserne i henhold til EU's miljølovgivning

I særlige bevarelsesområder, jf. artikel 6 i direktiv 92/43/EØF og artikel 4 i direktiv

2009/147/EF, skal medlemsstaterne fiske på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning

på sådanne områder begrænses.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte, hvilke fiskerirelaterede foranstaltninger der skal træffes for at begrænse

fiskeriets indvirkning på særlige bevarelsesområder.

Artikel 13

Kommissionsforanstaltninger i tilfælde af alvorlig trussel mod levende marine

ressourcer

Hvis der er bevis for, at bevarelsen af levende marine ressourcer eller det marine

økosystem er alvorligt truet, og der kræves hurtig handling, kan Kommissionen efter

begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe midlertidige

foranstaltninger til mindskning af truslen.

Medlemsstaten sender den begrundede anmodning omhandlet i stk. 1 til

Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de berørte rådgivende råd samtidigt.

Artikel 14

Rammebestemmelser for tekniske foranstaltninger

Der skal fastsættes rammebestemmelser for tekniske foranstaltninger for at sikre, at de

levende marine ressourcer beskyttes, og fiskeriets indvirkning på fiskebestandene og de

marine økosystemer mindskes. Rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger skal:

(a)

bidrage til, at fiskebestande opretholdes på eller genoprettes til højere niveauer

end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, gennem forbedret

størrelsesselektion og i givet fald artsselektion

reducere fangster af undermålsfisk fra fiskebestandene

reducere fangster af uønskede marine organismer

begrænse fiskeredskabers indvirkning på økosystemet og miljøet, især for at

beskytte biologisk følsomme bestande og habitater.

Artikel 15

Forpligtelse til at lande alle fangster

Alle fangster af fisk fra nedenstående fiskebestande, for hvilke der er fastsat

fangstbegrænsninger, fra fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden

(b)

(c)

(d)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for EU-farvande skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres og

landes, undtagen når de anvendes som levende agn, efter følgende tidsplan:

(a)

senest fra den 1. januar 2014:

– makrel, sild, hestemakrel, blåhvilling, havgalt, ansjos, argentinsk ansjos, sardinel

og lodde

– almindelig tun, sværdfisk, gulfinnet tun, storøjet tun og andre sejlfiskarter

(b)

(c)

senest fra den 1. januar 2015: torsk, kulmule og tunge

senest fra den 1. januar 2016: kuller, hvilling, glashvarre, havtaske, rødspætte,

lange, sej, rødtunge, pighvar, slethvar, byrkelange, sort sabelfisk, skolæst,

orange savbug, hellefisk, brosme, rødfisk og demersale bestande i

Middelhavet.

Der fastsættes bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de

fiskebestande, der er omhandlet i stk. 1, på basis af den bedste foreliggende

videnskabelige rådgivning. Fangster af fisk fra sådanne fiskebestande under den

bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning til

fiskemel eller foder til selskabsdyr.

Der fastsættes handelsnormer for fangster ud over de fastsatte fiskerimuligheder, jf.

artikel 27 i [forordningen om fælles markedsordning for fiskevarer og

akvakulturprodukter].

Medlemsstaterne skal sørge for, at EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, er udstyret

således, at de kan dokumentere alle fiskeri- og forarbejdningsaktiviteter fuldt ud,

med henblik på overvågning af, om forpligtelsen til at lande alle fangster opfyldes.

Stk. 1 berører ikke internationale forpligtelser.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for

nærmere at fastsætte de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på

opfyldelse af EU's internationale forpligtelser.

Artikel 16

Fiskerimuligheder

De fiskerimuligheder, som medlemsstaterne tildeles, skal sikre de enkelte

medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte

fiskerier. Der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters interesser, når der tildeles

nye fiskerimuligheder.

samlede

fiskerimuligheder

bifangstfiskerimuligheder.

kan

indeholde

reserve

for

Fiskerimulighederne skal være i tråd med kvantificerbare mål, tidsplaner og marginer

som fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 11, litra b), c) og h).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, udveksle tildelte

fiskerimuligheder helt eller delvis.

AFSNIT III

REGIONALISERING

KAPITEL I

FLERÅRIGE PLANER

Artikel 17

Bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til flerårige planer

Medlemsstaterne kan i en flerårig plan opstillet i henhold til artikel 9, 10 og 11

bemyndiges til at træffe foranstaltninger, der er i tråd med en sådan flerårig plan, og

hvorved der for fartøjer, der fører deres flag, fastsættes bevarelsesforanstaltninger for

bestande i EU-farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder.

Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1:

(a)

(b)

(c)

(d)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

er i tråd med den flerårige plans anvendelsesområde og mål

gør det muligt effektivt at nå de målsætninger og kvantificerbare mål, der er

omhandlet i den flerårige plan

ikke er lempeligere end bevarelsesforanstaltningerne i EU-lovgivningen.

Artikel 18

Meddelelse af medlemsstaternes bevarelsesforanstaltninger

Medlemsstater, der træffer bevarelsesforanstaltninger i henhold til artikel 17, stk. 1, skal

meddele sådanne foranstaltninger til Kommissionen, andre berørte medlemsstater og de

relevante rådgivende råd.

Artikel 19

Vurdering

Kommissionen kan når som helst foretage en vurdering af, om bevarelsesforanstaltninger

truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 17, stk. 1, er forenelige og effektive.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 20

Standardbevarelsesforanstaltninger, er træffes som led i flerårige planer

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte bevarelsesforanstaltninger for fiskerier omfattet af en flerårig plan, hvis den

medlemsstat, der er bemyndiget til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 17,

ikke giver Kommissionen meddelelse om sådanne foranstaltninger senest tre

måneder efter datoen for den flerårige plans ikrafttræden.

Kommissionen bemyndiges til at træffe delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte bevarelsesforanstaltninger for fiskerier omfattet af en flerårig plan, hvis:

medlemsstatens foranstaltninger på basis af en vurdering i henhold til artikel 19

ikke anses for at være forenelig en flerårig plans mål, eller

medlemsstatens foranstaltninger på basis af en vurdering i henhold til artikel 19

ikke anses for at være således, at de flerårige planers målsætninger og

kvantificerbare mål kan nås effektivt, eller

der udløses beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 11,

litra i).

De bevarelsesforanstaltninger, som Kommissionen træffer, skal sikre, at den flerårige

plans målsætninger og mål nås. Når Kommissionen har vedtaget den delegerede

retsakt, ophører medlemsstatens foranstaltninger med at gælde.

KAPITEL II

TEKNISKE FORANSTALTNINGER

Artikel 21

Tekniske foranstaltninger

Inden for rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger, jf. artikel 14, kan

medlemsstaterne bemyndiges til i tråd med sådanne rammebestemmelser at træffe

foranstaltninger, hvorved der fastsættes tekniske foranstaltninger gældende for fartøjer, som

fører deres flag, for bestande i deres farvande, for hvilke de har fået tildelt fiskerimuligheder.

Medlemsstaterne skal sikre, at sådanne tekniske foranstaltninger:

(a)

(b)

(c)

(d)

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

er i tråd med målene i foranstaltninger truffet i henhold til artikel 14

er således, at målene i foranstaltningerne truffet i henhold til artikel 14 kan nås

effektivt

ikke er lempeligere end de tekniske foranstaltninger i EU-lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 22

Meddelelse af medlemsstaternes tekniske foranstaltninger

Medlemsstater, der træffer tekniske foranstaltninger i henhold til artikel 21, meddeler sådanne

foranstaltninger til Kommissionen, andre berørte medlemsstater og de relevante rådgivende

råd.

Artikel 23

Vurdering

Kommissionen kan når som helst foretage en vurdering af, om tekniske foranstaltninger

truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 21 er forenelige og effektive.

Artikel 24

Standardforanstaltninger, der træffes i henhold til rammebestemmelserne for tekniske

foranstaltninger

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte tekniske foranstaltninger i henhold til rammebestemmelserne for tekniske

foranstaltninger, hvis den medlemsstat, der er bemyndiget til at træffe

foranstaltninger i henhold til artikel 21, ikke meddeler sådanne foranstaltninger til

Kommissionen senest tre måneder efter den dato, hvor rammebestemmelserne for

tekniske foranstaltninger træder i kraft.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte tekniske foranstaltninger, hvis medlemsstatens foranstaltninger på basis af

en vurdering i henhold til artikel 23, anses for:

ikke at være forenelige med målene opstillet i rammebestemmelserne for

tekniske foranstaltninger eller

at være således, at de målene opstillet i sådanne rammebestemmelser for

tekniske foranstaltninger ikke kan nås effektivt.

De tekniske foranstaltninger, som Kommissionen træffer, skal sikre, at de tekniske

foranstaltningers mål nås. Når Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt,

ophører medlemsstatens foranstaltninger med at gælde.

AFSNIT IV

NATIONALE FORANSTALTNINGER

Artikel 25

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og som kun gælder for fiskerfartøjer,

der fører medlemsstaternes flag

En medlemsstat kan træffe foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande i EU-farvande, hvis

sådanne foranstaltninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(a)

udelukkende gælder for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats

flag, eller, hvis det drejer sig om fiskeri, som ikke udøves af et fiskerfartøj, for

personer, som er etableret i det pågældende område

er i tråd med målene opstillet i artikel 2 og 3

ikke er lempeligere end bevarelsesforanstaltningerne i EU-lovgivningen.

(b)

(c)

Artikel 26

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, og som gælder inden for 12-

sømilezonen

En medlemsstat kan træffe ikke-diskriminerende foranstaltninger til bevarelse og

forvaltning af fiskeressourcerne og til at begrænse fiskeriets indvirkning på

bevarelsen af marine økosystemer inden for 12 sømil fra sine basislinjer mest muligt,

forudsat at EU ikke har truffet foranstaltninger, der specifikt vedrører bevarelse og

forvaltning for det pågældende område. Medlemsstaternes foranstaltninger skal være

i tråd med målene i artikel 2 og 3 og må ikke være lempeligere end

foranstaltningerne i EU-lovgivningen.

Hvis det kan forventes, at de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som en

medlemsstat træffer, kommer til at berøre andre medlemsstaters fartøjer, må de først

træffes, efter at Kommissionen, den pågældende medlemsstat og de relevante

rådgivende råd er blevet hørt om et udkast til de pågældende foranstaltninger, som

skal være ledsaget af en begrundelse.

DEL IV

ADGANG TIL RESSOURCER

Artikel 27

Oprettelse af ordninger for omsættelige fiskekvoteandele

Hver medlemsstat opretter senest den 31. december 2013 en ordning for omsættelige

fiskekvoteandele for:

(a)

(b)

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 12 meter

alle fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som fisker med

trukne redskaber.

Medlemsstater kan udvide ordningen for omsættelige fiskekvoteandele til også at

gælde for fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 meter, som anvender

andre redskaber end trukne redskaber, idet de så skal underrette Kommissionen

derom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 28

Tildeling af omsættelige fiskekvoteandele

En omsættelig fiskekvoteandel giver ret til at anvende individuelle fiskerimuligheder

tildelt i henhold til artikel 29, stk. 1.

Hver medlemsstat tildeler efter gennemsigtige kriterier omsættelige fiskekvoteandele

for hver bestand eller gruppe af bestande, for hvilke der tildeles fiskerimuligheder i

henhold til artikel 16, bortset fra fiskerimuligheder, der tildeles i henhold til aftaler

om bæredygtigt fiskeri.

Med hensyn til tildeling af omsættelige fiskekvoteandele i forbindelse med blandede

fiskerier skal medlemsstaterne tage hensyn til den sandsynlige fangstsammensætning

for de fartøjer, der deltager i sådanne fiskerier.

En medlemsstat kan kun tildele omsættelige fiskekvoteandele til en ejer af et

fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, eller til en juridisk eller

fysisk person, hvis de pågældende omsættelige fiskekvoteandele påregnes anvendt af

et sådant fartøj. Omsættelige fiskekvoteandele kan lægges sammen med henblik på

kollektiv forvaltning heraf gennem juridiske eller fysiske personer eller anerkendte

producentorganisationer. Medlemsstaterne kan begrænse retten til at få tildelt

omsættelige fiskekvoteandele efter gennemsigtige og objektive kriterier.

Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for omsættelige fiskekvoteandele

til en periode på mindst 15 år med henblik på omfordeling af sådanne kvoteandele.

Hvis medlemsstaterne ikke har begrænset gyldighedsperioden for de omsættelige

fiskekvoteandele, kan de tilbagekalde fiskekvoteandelene med mindst 15 års varsel.

Medlemsstaterne kan tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel,

hvis det fastslås, at indehaveren af kvoteandelene har begået en alvorlig

overtrædelse. Sådanne tilbagekaldelser skal foretages på en sådan måde, at den fælles

fiskeripolitik og proportionalitetsprincippet får fuld virkning, i givet fald

øjeblikkeligt.

Uanset stk. 5 og 6 kan medlemsstaterne tilbagekalde omsættelige fiskekvoteandele,

som et fiskerfartøj ikke har anvendt i en periode på tre på hinanden følgende år.

Artikel 29

Tildeling af individuelle fiskerimuligheder

Medlemsstaterne tildeler individuelle fiskerimuligheder til indehavere af omsættelige

fiskekvoteandele, jf. artikel 28, på basis af de fiskerimuligheder, som

medlemsstaterne tildeles, eller som fastsættes i de forvaltningsplaner, som

medlemsstaterne vedtager i henhold til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1967/2006.

Medlemsstaterne fastsætter på basis af den bedste foreliggende videnskabelige

rådgivning, hvilke fiskerimuligheder der kan tildeles fiskerfartøjer, som fører deres

flag, for de arter, som Rådet ikke har fastsat fiskerimuligheder for.

Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de råder over tilstrækkelige individuelle

fiskerimuligheder til at dække hele deres potentielle fangst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan afsætte op til 5 % af fiskerimulighederne til en reserve. De

opstiller mål og gennemsigtige kriterier for tildeling af fiskerimuligheder fra en

sådan reserve. Sådanne fiskerimuligheder må kun tildeles retmæssige indehavere af

omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 28, stk. 4.

Ved tildeling af omsættelige fiskekvoteandele i henhold til artikel 28 og ved tildeling

af fiskerimuligheder i henhold til stk. 1 i nærværende artikel kan en medlemsstat

indføre incitamenter for fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber, som

eliminerer uønsket bifangst, inden for de fiskerimuligheder, som den pågældende

medlemsstat har fået tildelt.

Medlemsstaterne kan fastsætte gebyrer for anvendelse af individuelle

fiskerimuligheder for at bidrage til at dække fiskeriforvaltningsrelaterede udgifter.

Artikel 30

Medlemsstaterne opretter og fører et register over omsættelige fiskekvoteandele og

individuelle fiskerimuligheder.

Artikel 31

Overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele

Omsættelige fiskekvoteandele kan i en medlemsstat overdrages fuldt eller delvis

mellem retmæssige indehavere af sådanne kvoteandele.

En medlemsstat kan give tilladelse til overdragelse af omsættelige fiskekvoteandele

til og fra andre medlemsstater.

Medlemsstaterne kan regulere overdragelsen af omsættelige fiskekvoteandele ved at

fastsætte betingelser for deres overdragelse efter gennemsigtige og objektive

kriterier.

Artikel 32

Udlejning af individuelle fiskerimuligheder

Individuelle fiskerimuligheder kan udlejes fuldt eller delvis inden for en

medlemsstat.

En medlemsstat kan give tilladelse til udlejning af individuelle fiskerimuligheder til

og fra andre medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 33

Tildeling af fiskerimuligheder, som ikke er omfattet af en ordning med omsættelige

fiskekvoteandele

Hver medlemsstat beslutter, hvordan fiskerimuligheder, som den har fået tildelt i henhold til

artikel 16, og som ikke er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele, fordeles

til fartøjer, der fører dens flag. Den underretter Kommissionen om fordelingsmetoden.

DEL V

FORVALTNING AF FISKERIKAPACITET

Artikel 34

Justering af fiskerikapacitet

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at justere deres flåders fiskerikapacitet,

så der skabes en passende balance mellem fiskerikapacitet og deres

fiskerimuligheder.

Der vil ikke blive givet tilladelse til udtagning fra flåden med offentlig støtte fra Den

Europæiske Fiskerifond i programmeringsperioden 2007-2013, medmindre

fiskerilicens og fiskeritilladelser først er trukket tilbage.

Den fiskerikapacitet, som fartøjer udtaget med offentlig støtte har, erstattes ikke.

Medlemsstaterne sørger for, at deres flådes fiskerikapacitet fra den 1. januar 2013

ikke på noget tidspunkt overstiger de flådekapacitetslofter, der er fastsat i henhold til

artikel 35.

Artikel 35

Forvaltning af fiskerikapacitet

Der fastsættes fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat, jf. bilag II.

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er

omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele, jf. artikel 27, for de

fiskerikapacitetslofter, der fastsættes i henhold til stk. 1. I så fald skal

fiskerikapacitetslofterne omberegnes for at tage hensyn til de fiskerfartøjer, som ikke

er omfattet af en ordning med omsættelige fiskekvoteandele.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om

omberegning af de fiskerikapacitetslofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 36

Fiskerflåderegistre

Medlemsstaterne skal for EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, registrere de

oplysninger om sådanne fartøjers specifikationer og aktiviteter, der er nødvendige for

at forvalte foranstaltningerne fastsat ved denne forordning.

Medlemsstaterne skal stille de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for

Kommissionen.

Kommissionen opretter et EU-fiskerflåderegister med de oplysninger, den modtager i

henhold til stk. 2.

Oplysningerne i EU-fiskerflåderegisteret stilles til rådighed for alle medlemsstater.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om

fastsættelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

Kommissionen fastsætter tekniske krav for overførsel af de oplysninger, der er

omhandlet i stk. 2, 3 og 4. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter

undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 56.

DEL VI

VIDENSKABELIGT GRUNDLAG FOR

FISKERIFORVALTNING

Artikel 37

Datakrav i forbindelse med fiskeriforvaltning

Medlemsstaterne skal indsamle de biologiske, tekniske, miljømæssige og

socioøkonomiske data, der er nødvendige for økosystembaseret fiskeriforvaltning, og

forvalter dem og stiller dem til rådighed for slutbrugerne af videnskabelige data, bl.a.

organer udpeget af Kommissionen. Sådanne data skal især gøre det muligt at

vurdere:

(a)

(b)

(c)

de levende ressourcers udnyttelsestilstand

fiskeritrykket og den indvirkning, som fiskeriet har på de levende marine

ressourcer og de marine økosystemer

fiskeriets, akvakulturens og forarbejdningsvirksomhedernes socioøkonomiske

resultater i og uden for EU-farvande.

Medlemsstaterne skal:

(a)

(b)

sikre, at de indsamlede data er nøjagtige og pålidelige

undgå, at dataindsamling til diverse formål overlapper hinanden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(c)

(d)

sørge for, at de indsamlede data opbevares sikkert, og i givet fald at de

beskyttes, og at tavshedspligten overholdes

sørge for, at Kommissionen eller organer udpeget af Kommissionen har adgang

til de nationale databaser og systemer, der anvendes til behandling af de

indsamlede data, med henblik på kontrol af dataenes eksistens og kvalitet.

Medlemsstaterne skal sørge for, at indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige

data til fiskeriforvaltning koordineres på nationalt plan. I den forbindelse udpeger de

et nationalt kontaktorgan og arrangerer et årligt nationalt koordinationsmøde.

Kommissionen underrettes om de nationale koordinationsaktiviteter og indbydes til

at deltage i koordinationsmøderne.

Medlemsstaterne skal koordinere deres dataindsamling med andre medlemsstater i

samme region og bestræbe sig for at koordinere deres aktiviteter med tredjelande, der

i samme region har farvande, som hører under disses højhedsområde eller

jurisdiktion.

Indsamling, forvaltning og anvendelse af data skal fra 2014 ske som led i et flerårigt

program. I et sådant flerårigt program skal der opstilles præcisionsmål for de data,

der skal indsamles, og aggregeringsniveauer for indsamling, forvaltning og

anvendelse af sådanne data.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 for at

fastsætte præcisionsmål for de data, der skal indsamles, og aggregeringsniveauer for

indsamling, forvaltning og anvendelse af sådanne data i forbindelse med det flerårige

program omhandlet i stk. 5.

Kommissionen fastsætter tekniske krav for overførsel af de indsamlede data.

Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet

i artikel 56.

Artikel 38

Forskningsprogrammer

Medlemsstaterne skal opstille nationale programmer for fiskerividenskabelig

dataindsamling, forskning og innovation. De skal koordinere deres

fiskeridataindsamling, -forskning og -innovation med andre medlemsstater og EU's

forskning og innovation.

Medlemsstaterne sørger for, at der er knowhow og menneskelige ressourcer til

rådighed i det omfang, det er nødvendigt for den videnskabelige rådgivning.

DEL VII

POLITIK UDADTIL

AFSNIT I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTERNATIONALE FISKERIORGANISATIONER

Artikel 39

Mål

EU skal deltage i arbejdet i internationale fiskeriorganisationer, bl.a. regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer i tråd med internationale forpligtelser og politikmål

og de mål, der er opstillet i artikel 2 og 3.

EU's standpunkter i internationale fiskeriorganisationer og regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer baseres på den bedste foreliggende videnskabelige

rådgivning, så det sikres, at fiskeriressourcerne opretholdes på eller genoprettes til

højere niveauer end dem, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

EU skal bidrage aktivt til og støtte udbygningen af videnskabelig viden og

rådgivning i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og internationale

organisationer.

Artikel 40

Overholdelse af internationale bestemmelser

EU samarbejder med tredjelande og internationale fiskeriorganisationer, bl.a. regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer, for at styrke overholdelsen af de foranstaltninger, som

sådanne internationale organisationer træffer.

AFSNIT II

AFTALER OM BÆREDYGTIGT FISKERI

Artikel 41

Principper og mål for aftaler om bæredygtigt fiskeri

I aftaler med tredjelande om bæredygtigt fiskeri fastsættes der retlige, økonomiske

og miljømæssige forvaltningsrammer for EU-fiskerfartøjers fiskeri i

tredjelandsfarvande.

EU-fiskerfartøjer må kun fange overskuddet af den tilladte fangstmængde, som

fastsættes af tredjelandet, jf. artikel 62, stk. 2, i De Forenede Nationers

havretskonvention, på basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og

relevant udveksling af oplysninger mellem EU og det pågældende tredjeland om den

samlede fiskeriindsats for de berørte arter, så det sikres, at fiskeressourcerne forbliver

over de niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 42

Finansiel bistand

(a)

(b)

EU yder finansiel bistand til tredjelande gennem aftaler om bæredygtigt fiskeri for:

at dække en del af udgifterne til adgang til fiskeressourcerne i tredjelandes farvande

at tilvejebringe en forvaltningsramme, herunder udvikling og bevarelse af de

nødvendige videnskabs- og forskningsinstitutioner, kapacitet til kontrol og

overvågning og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger i forbindelse med

udvikling af tredjelandes politik for bæredygtigt fiskeri. Sådan finansiel bistand er

betinget af, at visse specifikke resultater nås.

DEL VIII

AKVAKULTUR

Artikel 43

Fremme af akvakultur

For at fremme bæredygtighed og for at bidrage til fødevaresikkerhed, vækst og

beskæftigelse skal Kommissionen senest i 2013 udarbejde ikke-bindende strategiske

EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.

Formålet med sådanne strategiske retningslinjer, hvor der tages der hensyn til, at

medlemsstaterne har forskellige udgangspositioner, og at forholdene er forskellige,

og som danner grundlag for flerårige nationale strategiplaner, er:

(a)

(b)

(c)

(d)

at forbedre akvakulturens konkurrenceevne og støtte udvikling af innovation i

denne sektor

at fremme økonomisk virksomhed

at diversificere og højne livskvaliteten i kystområder og landdistrikter

at skabe ens forhold for akvakulturbrugere for adgang til farvande og områder.

Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for

udvikling af akvakultur på deres område.

I en sådan flerårig national strategiplan skal medlemsstaterne opstille deres mål,

ligesom det skal fastsættes, hvilke foranstaltninger der træffes for at nå dem.

Formålet med nationale strategiplaner er navnlig:

(a)

(b)

(c)

at forenkle forvaltningen af bl.a. licenser

at skabe sikkerhed for akvakulturbrugere med hensyn til adgang til farvande og

områder

at opstille indikatorer for miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(d)

at vurdere eventuelle

nabomedlemsstater.

andre

grænseoverskridende

virkninger

for

Medlemsstaterne udveksler oplysninger om bedste praksis efter en åben metode for

koordination af nationale foranstaltninger i flerårige strategiplaner.

Artikel 44

Høring af rådgivende råd

Der oprettes et rådgivende råd for akvakultur, jf. artikel 53.

DEL IX

DEN FÆLLES MARKEDSORDNING

Artikel 45

Mål

Der oprettes en fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter for:

(a)

(b)

(c)

(d)

at bidrage til at nå målene opstillet i artikel 2 og 3

at gøre det muligt for fiskeriet og akvakulturen at anvende den fælles

fiskeripolitik på det rette niveau

at styrke EU-fiskeriets

producenternes

EU-akvakulturens

konkurrenceevne,

især

at gøre markederne mere gennemsigtige bl.a. hvad angår økonomisk viden om

og forståelse af EU-markederne for fiskevarer og akvakulturprodukter i de

forskellige led af forsyningskæden og at gøre forbrugerne mere bevidste

at bidrage til at skabe lige forhold for alle fiskevarer og akvakulturprodukter,

der afsættes i EU, ved at fremme bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

(e)

Den fælles markedsordning gælder for de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er

opført i bilag I til [forordningen om den fælles markedsordning for fiskevarer og

akvakulturprodukter], og som afsættes i EU.

Den fælles markedsordning omfatter bl.a.:

(a)

(b)

organisering af erhvervet, herunder markedsstabiliserende foranstaltninger

fælles handelsnormer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL X

KONTROL OG HÅNDHÆVELSE

Artikel 46

Mål

Overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler, herunder bekæmpelse af ulovlig,

urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), skal sikres gennem en effektiv EU-

fiskerikontrolordning.

EU' fiskerikontrolordning baseres bl.a. på:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

en global og integreret strategi

anvendelse af moderne kontrolteknologi for at sikre, at der stilles fiskeridata af

god kvalitet til rådighed

en risikobaseret strategi, hvor alle relevante data systematisk og automatisk

krydskontrolleres

udvikling af en kultur for overholdelse af reglerne blandt aktørerne

indførelse af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til

overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Artikel 47

Pilotprojekter vedrørende nye kontrolteknologier og dataforvaltningssystemer

Kommissionen og medlemsstaterne kan gennemføre pilotprojekter vedrørende nye

kontrolteknologier og dataforvaltningssystemer.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om

regler for gennemførelse af pilotprojekter vedrørende nye kontrolteknologier og

dataforvaltningssystemer.

Artikel 48

Bidrag til udgifterne til kontrol, inspektion og håndhævelse

Medlemsstaterne kan kræve, at indehavere af fiskerilicenser for fiskerfartøjer med en længde

overalt på mindst 12 meter, der fører medlemsstaternes flag, bidrager forholdsmæssigt til at

dække udgifterne til gennemførelse af EU's fiskerikontrolordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL XI

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Artikel 49

Mål

EU kan yde finansiel bistand for at bidrage til at nå målene opstillet i artikel 2 og 3.

Artikel 50

Betingelser for ydelse af finansiel bistand til medlemsstaterne

EU's finansielle bistand til medlemsstaterne er betinget af, at medlemsstaterne

overholder den fælles fiskeripolitiks regler.

Hvis medlemsstaterne ikke overholder den fælles fiskeripolitiks regler, kan det

resultere i, at betalingerne afbrydes eller suspenderes, eller at der anvendes en

finansiel korrektion på den finansielle støtte, som EU yder i henhold til den fælles

fiskeripolitik. Sådanne foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til den manglende

overholdelses art, omfang, varighed og hyppighed.

Artikel 51

Betingelser for ydelse af finansiel bistand til aktørerne

EU's finansielle bistand til medlemsstaterne er betinget af, at aktørerne overholder

den fælles fiskeripolitiks regler.

Hvis aktører begår alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler, nægtes

sådanne aktører midlertidigt eller for stedse adgang til at modtage finansiel støtte fra

EU, og/eller anvendes der finansielle nedsættelser. Sådanne foranstaltninger skal stå i

rimeligt forhold til de alvorlige overtrædelsers art, omfang, varighed og hyppighed.

Medlemsstaterne sørger for, at finansiel støtte fra EU kun ydes, hvis den pågældende

aktør i en periode på mindst ét år forud for datoen for ansøgning om støtte ikke er

blevet idømt sanktioner for alvorlige overtrædelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL XII

RÅDGIVENDE RÅD

Artikel 52

Rådgivende råd

Der oprettes rådgivende råd for hvert kompetenceområde omhandlet i bilag III for at

fremme en afbalanceret repræsentation af alle aktører og for at bidrage til at nå

målene opstillet i artikel 2 og 3.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om

ændringer til det pågældende bilag med henblik på at ændre kompetenceområderne,

fastsætte nye kompetenceområder for de rådgivende råd eller oprette nye rådgivende

råd.

De enkelte rådgivende råd fastsætter selv deres forretningsorden.

Artikel 53

De rådgivende råds opgaver

De regionale rådgivende råd kan:

(a)

(b)

(c)

fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning og akvakultur til

Kommissionen eller de berørte medlemsstater

underrette Kommissionen og medlemsstaterne om problemer i forbindelse med

fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde

i nært samarbejde med forskere, bidrage til at indsamle, levere og analysere

data, der nødvendige for udarbejdelsen af bevarelsesforanstaltninger.

Kommissionen og i givet fald den berørte medlemsstat skal inden for en rimelig frist

reagere på henstillinger, forslag eller oplysninger modtaget i henhold til stk. 1.

Artikel 54

De rådgivende råds sammensætning, virkemåde og finansiering

Rådgivende råd skal bestå af organisationer, der repræsenterer fiskeriaktører og

andre interessegrupper, der berøres af den fælles fiskeripolitik.

Hvert rådgivende råd skal bestå af en generalforsamling og en bestyrelse og skal

vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for dets virke og for at sikre

gennemsigtighed og ytringsfrihed.

Rådgivende råd kan ansøge om finansiel støtte fra EU i deres egenskab af organer,

der arbejder for virkeliggørelsen af mål af almindelig europæisk interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 55 om de

rådgivende råds sammensætning og virkemåde.

DEL XIII

PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER

Artikel 55

Delegation af beføjelser

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på

betingelserne i denne artikel.

Delegation af beføjelser omhandlet i artikel 12, stk. 2, artikel 15, stk. 6, artikel 20,

stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 3, artikel 36, stk. 4, artikel 37, stk.

6, artikel 47, stk. 2, artikel 52, stk. 2, og artikel 54, stk. 4, gælder for en ubegrænset

periode fra den 1. januar 2013.

Delegation af beføjelser omhandlet i artikel 12, stk. 2, artikel 15, stk. 6, artikel 20,

stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 3, artikel 36, stk. 4, artikel 37, stk.

6, artikel 47, stk. 2, artikel 52, stk. 2, og artikel 54, stk. 4, kan til enhver tid

tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse

bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den har

virkning fra dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller fra

en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af

delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Europa-Parlamentet

og Rådet meddelelse herom samtidigt.

En delegeret retsakt, der vedtages efter artikel 12, stk. 3, og artikel 15, stk. 4, artikel

20, stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 3, artikel 36, stk. 4, artikel 37,

stk. 7, artikel 47, stk. 2, artikel 52, stk. 2, og artikel 54, stk. 4, træder kun i kraft, hvis

hverken Europa-Parlamentet eller Rådet inden to måneder fra meddelelsen af

retsakten har gjort indsigelse til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-

Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret

Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder

på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 56

Gennemførelse

Kommissionen bistås ved gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks regler af et udvalg for

fiskeri og akvakultur. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EF) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del XIV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 57

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2371/2002 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til

nærværende forordning.

Afgørelse 2004/585/EF ophæves med virkning fra den dato, hvor reglerne vedtaget i

henhold til artikel 51, stk. 4, og artikel 52, stk. 4, træder i kraft.

Artikel 5 i forordning (EF) nr. 1954/2003 udgår.

Forordning (EF) nr. 199/2008 ophæves.

Forordning (EF) nr. 639/2004 ophæves.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

Uanset artikel 57, stk. 4, anvendes forordning (EF) nr. 199/2008 fortsat for nationale

programmer for indsamling og forvaltning af data for årene 2011-2013.

Artikel 59

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

ADGANG TIL KYSTFARVANDE SOM FASTSAT I ARTIKEL 6, STK. 2

1. DET FORENEDE KONGERIGES KYSTFARVANDE

FRANKRIG

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1. Berwick-upon-Tweed øst

Coquet Island øst

2. Flamborough Head øst

Spurn Head øst

3. Lowestoft øst

Lyme Regis syd

4. Lyme Regis syd

Eddystone syd

5. Eddystone syd

Longships sydvest

Demersale

arter

Demersale

arter

Kammusling

Hummer

Languster

Ubegrænset

Alle arter

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

6. Longships sydvest

Hartland Point nordvest

Demersale

arter

Languster

Hummer

Ubegrænset

7. Hartland Point til en linje trukket fra nordspidsen Demersale

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Lundy Island

Fra en linje stik vest fra Lundy Island til Cardigan

Harbour

9. Point Lynas nord

Morecambe fyrskib øst

10. County Down

arter

Alle arter

Ubegrænset

Alle arter

Ubegrænset

Demersale

arter

Alle arter

Ubegrænset

11. New Island nordøst

Sanda Island sydvest

12. Port Stewart nord

Barra Head vest

13. 57°40' N

Butt of Lewis vest

Ubegrænset

Alle arter

Ubegrænset

Alle arter

Undtagen

skaldyr

Alle arter

Ubegrænset

14. St. Kilda, Flannan Islands

15. Vest for linjen, der forbinder Butt of Lewis fyr

med punktet 59°30' N, 5° 45' V

IRLAND

Geografisk område

Art

Ubegrænset

Mængde eller særlige

karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1. Point Lynas nord

Mull of Galloway syd

Demersale

arter

Jomfruhummer

2. Mull of Oa vest

Barra Head vest

Demersale

arter

Jomfruhummer

TYSKLAND

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1. Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer

trukket stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik

nordøst fra Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr

2. Berwick-upon-Tweed øst Whitby High fyr øst

3. North Foreland fyr øst Dungeness nye fyr syd

4. Området omkring St. Kilda

Sild

Ubegrænset

Sild

Makrel

Ubegrænset

5. Butt of Lewis fyr vest til den linje, der forbinder Butt

of Lewis fyr med punktet 59°30' N, 5°45' V

Sild

6. Området omkring North Rona og Sulisker (Sulasgeir) Sild

NEDERLANDENE

Geografisk område

Art

Ubegrænset

Mængde eller

særlige

karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1. Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer trukket Sild

stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik nordøst fra

Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr

2. Berwick upon Tweed øst Flamborough Head øst

3. North Foreland øst Dungeness nye fyr syd

BELGIEN

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristik

Sild

Ubegrænset

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Berwick-upon-Tweed øst

Coquet Island øst

2. Cromer nord

North Foreland øst

3. North Foreland øst

Dungeness nye fyr syd

Sild

Ubegrænset

Demersale Ubegrænset

arter

Demersale Ubegrænset

arter

Ubegrænset

Sild

Demersale Ubegrænset

arter

Demersale Ubegrænset

arter

4. Dungeness nye fyr syd Selsey Bill syd

5. Straight Point sydøst South Bishop nordvest

2. IRLANDS KYSTFARVANDE

A. FRANKRIG

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1. Erris Head nordvest

Sybil Point vest

Demersale

arter

Jomfruhumme

2. Mizen Head syd

Stags syd

Demersale

arter

Jomfruhumme

Makrel

3. Stags syd

Cork syd

Demersale

arter

Jomfruhumme

Makrel

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sild

4. Cork syd Carnsore Point syd

5. Carnsore Point syd Haulbowline sydøst

Alle arter

Undtagen

skaldyr

B. DET FORENEDE KONGERIGE

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Irlands kyst (6-12 sømil)

1. Mine Head syd

Hook Point

Demersale

arter

Sild

Makrel

2. Hook Point

Carlingford Lough

Demersale

arter

Sild

Makrel

Jomfruhummer

Kammusling

C. NEDERLANDENE

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Irlands kyst (6-12 sømil)

1. Stags syd

Carnsore Point syd

D. TYSKLAND

Sild

Makrel

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1. Old Head of Kinsale syd

Carnsore Point syd

2. Cork syd

Carnsore Point syd

E. BELGIEN

Geografisk område

Art

Mængde eller

særlige

karakteristik

Makrel

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

Irlands kyst (6-12 sømil)

1. Cork syd

Carnsore Point syd

2. Wicklow Head øst

Carlingford Lough sydøst

3. BELGIENS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Demersale Ubegrænset

arter

Demersale Ubegrænset

arter

3-12 sømil

Nederlandene Alle

arter

Frankrig

Sild

Ubegrænset

4. DANMARKS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nordsøkysten (fra den dansk-tyske

grænse til Hanstholm)

(6-12 sømil)

Tyskland

Fladfisk

Rejer

Ubegrænset

Fra den dansk-tyske grænse til Nederlandene Fladfisk

Blåvands Huk

Rundfisk

Blåvands Huk til Bovbjerg

Belgien

Torsk

Ubegrænset

kun i juni og

juli

Ubegrænset

kun i juni og

juli

Ubegrænset

kun i juni og

juli

Ubegrænset

kun i juni og

juli

Ubegrænset

Kuller

Tyskland

Fladfisk

Nederlandene Rødspætte

Tunge

Thyborøn til Hanstholm

Belgien

Hvilling

Rødspætte

Tyskland

Fladfisk

Brisling

Torsk

Sej

Kuller

Makrel

Sild

Hvilling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nederlandene Torsk

Rødspætte

Tunge

Skagerrak

(Fra Hanstholm til Skagen)

(4-12 sømil)

Tyskland

Fladfisk

Brisling

Torsk

Sej

Kuller

Makrel

Sild

Hvilling

Nederlandene Torsk

Rødspætte

Tunge

Kattegat

(3-12 sømil)

Fladfisk

Tyskland

Torsk

Belgien

Rødspætte

Ubegrænset

kun i juni og

juli

Ubegrænset

Jomfruhummer Ubegrænset

Sild

Nord for Sjælland til breddegraden, Tyskland

der går gennem Forsnæs fyr

Østersøen

(inkl. Bælterne, Sundet og

Bornholm) (3-12 sømil)

Torsk

Ubegrænset

Tyskland

Brisling

Ubegrænset

Fladfisk

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sild

Brisling

Ål

Laks

Hvilling

Makrel

Skagerrak

(4-12 sømil)

Kattegat

(3(*)-12 sømil)

Østersøen

(3-12 sømil)

(*) Målt fra kystlinjen.

5. TYSKLANDS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat

Art

Sverige

Alle arter

Sverige

Alle arter

Sverige

Alle arter

Ubegrænset

Mængde eller

særlige

karakteristika

Nordsøkysten

(3-12 sømil)

Alle kyster

Danmark

Demersale Ubegrænset

arter

Brisling

Tobis

Nederlandene Demersale Ubegrænset

arter

Rejer

Fra den dansk-tyske grænse til den Danmark

Rejer

Ubegrænset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nordlige spids af Amrum ved 54°43' N

Området omkring Helgoland

Det Forenede Torsk

Ubegrænset

Kongerige

Rødspætte Ubegrænset

Danmark

Torsk

Ubegrænset

Østersøkysten

(3-12 sømil)

Rødspætte Ubegrænset

Sild

Brisling

Ål

Hvilling

Makrel

Ubegrænset

6. FRANKRIGS OG DE FRANSKE OVERSØISKE DEPARTEMENTERS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Den nordøstatlantiske kyst (6-12 sømil)

Fra den belgisk-franske grænse til øst Belgien

for departementet Manche (Vire-

Grandcamp-les-Bains flodmunding ved

49°23'30" N, 1°2' V)

Demersale

arter

Ubegrænset

Kammuslin Ubegrænset

Nederlanden Alle arter

Fra Dunkerque (2°20' Ø) til Cap Tyskland

d'Antifer (0°10' Ø)

Sild

Ubegrænset

Ubegrænset kun

oktober-

december

Ubegrænset

Fra den belgisk-franske grænse til Cap Det Forenede Sild

d'Alprech vest (50°42'30" N, 1°33'30" Kongerige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ø)

Atlanterhavskysten (6-12 sømil)

Fra den spansk-franske grænse til Spanien

46°08' N

Ansjos

Direkte fiskeri,

ubegrænset kun

1. marts - 30.

juni

Fiskeri

efter

levende agn kun

1. juli - 31.

oktober

Sardin

Ubegrænset kun

1. januar - 28.

februar og 1. juli

- 31. december

Desuden

skal

aktiviteter ved-

rørende oven-

nævnte

arter

udøves

overensstem-

melse med og

inden for græn-

serne af de

aktiviteter, der

blev udøvet i

1984

Middelhavskysten (6-12 sømil)

Fra den spanske grænse til Cap Leucate Spanien

7. SPANIENS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Alle arter

Ubegrænset

Atlanterhavskysten (6-12 sømil)

Fra den fransk-spanske grænse til Cap Frankrig

Mayor fyr (3°47' V)

Pelagisk Ubegrænset

inden for

e arter

grænserne af

de aktiviteter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der blev

udøvet i 1984

Middelhavskysten (6-12 sømil)

Fra den fransk-spanske grænse til Cap Creus Frankrig

8. NEDERLANDENES KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemsstat Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Alle arter Ubegrænset

Hele kysten (3-12 sømil)

Belgien

Alle arter

Danmark

Demersale

arter

Brisling

Tobis

Hestemakre

Ubegrænset

Tyskland

Torsk

Rejer

Ubegrænset

Frankrig

Alle arter

Ubegrænset

Hele kysten (6-12 sømil)

Fra sydspidsen af Texel mod vest til den Det Forenede Demersale

nederlandsk-tyske grænse

Kongerige

arter

9. FINLANDS KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlemssta Art

Mængde eller

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Østersøen (4-12 sømil) (*)

Sverige

Alle

arter

(*) 3-12 sømil rundt om Bogskär.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. SVERIGES KYSTFARVANDE

Geografisk område

Medlem Art

sstat

eller

Mængde

særlige

karakteristika

Ubegrænset

Skagerrak (4-12 sømil)

Danmark Alle

arter

Danmark Alle

arter

Danmark Alle

arter

Finland

Alle

arter

Kattegat (3 (*)-12 sømil)

Ubegrænset

Østersøen (4-12 sømil)

Ubegrænset

(*) Målt fra kystlinjen.

BILAG II

LOFTER FOR FISKERIKAPACITET

Kapacitetslofter (baseret på situationen den 31. december

2010)

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spain (herunder regionerne i den yderste periferi)

Frankrig (herunder regionerne i den yderste periferi)

18 911

8 448

88 528

71 114

22 057

77 254

91 245

446 309

219 215

51 585

67 607

313 341

167 089

53 770

210 083

514 198

1 021 154

1 194 360

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal (herunder regionerne i den yderste periferi)

Rumænien

Slovenien

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige

192 963

11 193

49 067

73 489

15 055

166 384

38 376

115 305

1 885

1 057

18 187

42 612

235 570

1 158 837

48 508

65 196

73 516

96 912

350 736

92 745

388 054

6 716

10 974

182 385

210 744

924 739

Region i EU's yderste periferi

Spanien

De Kanariske Øer: L < 12 m. EU-farvande

De Kanariske Øer: L > 12 m. EU-farvande

De Kanariske Øer: L > 12 m. Internationale farvande og

tredjelandsfarvande

Frankrig

Reunion: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m

Reunion: Pelagiske arter. L > 12 m

Fransk Guyana: Demersale og pelagiske arter. Længde < 12 m

Fransk Guyana: Rejefiskerfartøjer

Fransk Guyana: Pelagiske arter. Højsøfartøjer.

2 649

3 059

28 823

21 219

10 364

45 593

1 050

10 002

903

7 560

3 500

19 320

31 465

11 644

19 726

5 000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Martinique: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m

Martinique: Pelagiske arter. L > 12 m

Guadeloupe: Demersale og pelagiske arter. L < 12 m

Guadeloupe: Pelagiske arter. L > 12 m

Portugal

Madeira: Demersale arter. L < 12 m

Madeira: Demersale og pelagiske arter. L > 12 m

Madeira: Pelagiske arter. Vod. L > 12 m

Azorerne: Demersale arter. L < 12 m

Azorerne: Demersale og pelagiske arter. L > 12 m

L = længde overalt

5 409

1 046

6 188

500

142 116

3 294

162 590

1 750

617

4 114

181

2 626

12 979

4 134

12 734

777

29 895

25 721

BILAG III

RÅDGIVENDE RÅD

Det rådgivende råds navn

Østersøen

Middelhavet

Nordsøen

Nordvestlige farvande

Sydvestlige farvande

Kompetenceområde

ICES

-områder i IIIb, IIIc og IIId

Marine farvande i Middelhavet øst for en

linje 5°36' V

ICES-område IV og IIIa

ICES-område V (undtagen Va og kun EU-

farvande i Vb), VI og VII

ICES-område VIII, IX og X (farvandene

rundt om Azorerne), og CECAF

-område

34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (farvandene rundt om

Madeira og De Kanariske Øer)

"ICES-områder" (International Council for the Exploration of the Sea, Det Internationale Havundersøgelsesråd):

områder som defineret i forordning (EF) nr. 218/2009.

"CECAF-områder" (det østlige centrale Atlanterhav eller FAO-område 34): områder som defineret i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pelagiske bestande

hestemakrel og sild)

(blåhvilling,

makrel, Kompetence på alle områder (undtagen

Østersøen, Middelhavet og akvakultur)

Alle ikke-EU-farvande

Akvakultur som defineret i artikel 5

Det åbne hav/højsøflåden

Akvakultur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle

ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik

1.2.

Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen

Politikområde 11: Maritime anliggender og fiskeri

1.3.

Forslagets/initiativets art

Forslaget/initiativet drejer sig om en

ny foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om en

ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en

forberedende foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om en

forlængelse af en eksisterende foranstaltning

Forslaget/initiativet drejer sig om

omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Et ressourceeffektivt Europa

1.4.2.

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål

At bidrage til at nå målene i EUF-traktatens artikel 39.

1. At inddrage de implicerede parter yderligere.

2. At sikre rådighed over videnskabelig rådgivning.

3. At modernisere og skærpe kontrollen overalt i EU.

4. At auditere kontrol og inspektion i medlemsstaterne.

5. At medvirke til bedre koordinering af medlemsstaternes kontrolvirksomhed ved hjælp af

EF-fiskerikontrolagenturet.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

ABB-aktivitet 11 04 01, 11 07 02, 11 08 01, 11 08 02, 11 08 05.

ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse). ABB: Activity Based Budgeting

(aktivitetsbaseret budgetlægning).

Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Bæredygtighed er kernen i den foreslåede reform af den fælles fiskeripolitik, og målet er,

at fiskebestandene i 2015 skal udnyttes på et niveau, der giver det maksimale bæredygtige

udbytte. Bæredygtigt fiskeri fører til større fangster og fortjenester og vil frigøre

fangstsektoren fra afhængigheden af offentlig støtte, og desuden vil det blive lettere at

opnå stabile priser på gennemsigtige vilkår, hvilket klart er til fordel for forbrugerne.

1.4.4.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Miljøvirkninger: Bestande på Fmsy, reduktion af overkapacitet og øget implementering af

omsættelige kvoteandele.

Økonomiske virkninger: Indkomsten hos aktørerne i fangstsektoren, bruttoværditilvækst,

omsætning/nulpunktsomsætning og nettooverskudsmargen.

Sociale virkninger: Beskæftigelse (FTE) og besætningens hyre pr. FTE.

1.5.

1.5.1.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Den fælles fiskeripolitik skal føre til, at udnyttelse af fiskeressourcerne bliver

miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig. Disse mål er juridisk set af lige stor

betydning, og ingen af dem kan nås alene. Den konsekvensanalyse, der er foretaget i

forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik, har dog bekræftet, at der uden

markante forbedringer i bestandenes status kun kan opnås begrænset økonomisk og social

bæredygtighed.

1.5.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

Ifølge EUF-traktatens artikel 3, stk. 1, litra d), har EU enekompetence på området

bevarelse af havets biologiske ressourcer. Ifølge arteikl 4, stk. 2, litra d), er der delt

kompetence mellem EU og medlemsstaterne for resten af den fælles fiskeripolitik.

Merværdien af inddragelsen af EU hænger sammen med, at den fælles fiskeripolitik

handler om udnyttelse af en fælles ressourcepulje.

1.5.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

I grønbogen om reformen af den fælles fiskeripolitik

blev det konkluderet, at den fælles

fiskeripolitik ikke har nået sine hovedmål. Fiskebestandene bliver overfisket, dele af

fiskerflåden befinder sig i en prekær økonomisk situation trods massiv støtte,

arbejdspladserne i fiskerisektoren er lidet attraktive, og for mange kystsamfund, der er

KOM(2009) 163 endelig af 22. april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhængige af fiskeri, er situationen kritisk. Den bredt anlagte høring, der fulgte efter

grønbogens offentliggørelse, bekræftede den analyse

Den nuværende fælles fiskeripolitiks største problem er den manglende miljømæssige

bæredygtighed, som skyldes overfiskning. Alle andre problemer gør dette værre. De

stærkeste drivkræfter bag overfiskning er flådeoverkapacitet, afvigelse fra den

videnskabelige rådgivning, når de samlede tilladte fangstmængder fastsættes, og

manglende prioritering af målene. Den ringe økonomiske bæredygtighed i fangstsektoren

er også et stort problem. Mange flåder er urentable og sårbare over for ydre påvirkninger

såsom stigninger i brændstofpriserne. For det tredje er fangstsektoren og områder, der er

afhængige af fiskeri, præget af manglende social bæredygtighed.

1.5.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Målet om at nå frem til at udnytte fiskebestandene på et niveau, der giver den maksimale

bæredygtige udbytte, er beskrevet i FN's havretskonvention og blev på verdenstopmødet

om bæredygtig udvikling i 2002 vedtaget som et mål, som skal nås inden 2015, hvis det er

muligt. Dette mål vil betyde, at den reformerede fælles fiskeripolitik lettere kan føre til god

miljøtilstand i havet som omhandlet i havstrategirammedirektivet

Se også SEC(2010)428 endelig af 16. april 2010 - Synthesis of the Consultation on the Reform of the Common

Fisheries Policy.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.6.

Varighed og finansielle virkninger

Forslag/initiativ af

begrænset varighed

–

Forslag/initiativ gældende fra

Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

Forslag/initiativ af

ubestemt varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

Direkte central forvaltning

ved Kommissionen

Indirekte central forvaltning

ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

–

gennemførelsesorganer

organer oprettet af Fællesskaberne

nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V

i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante

basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

Delt forvaltning

sammen med medlemsstaterne

Decentral forvaltning

sammen med tredjelande

Fælles forvaltning

sammen med internationale organisationer (angives

nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet

BudgWeb:

http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle

ramme

•

Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Udgifts-

område i

den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Udgiftens

art

OB/IOB

fra

EFTA-

lande

fra

kandidat-

lande

Bidrag

i.h.t. artikel 18,

stk. 1, litra aa), i

finansforordningen

Nummer

[Betegnelse………………………...……….]

fra tredje-

lande

11 04 01 Udbygning af dialogen med

den fiskeriindustri og de erhverv, der

berøres af den fælles fiskeripolitik

11 07 02 Støtte til forvaltning af

fiskeriressourcerne (forbedring af de

videnskabelige udtalelser)

11 08 01 Støtte til medlemsstaterne til

dækning af udgifter i forbindelse med

kontrol

11 08 02 Inspektion og overvågning af

fiskeri i og uden for EU-farvande

11.08.05.01.

EF-

Fiskerikontrolagenturet — tilskud til

afsnit 1 and 2

11.08.05.02.

EF-Fiskerikontrol-

agenturet (CFCA) — tilskud til afsnit

•

Nye budgetposter, som der er søgt om.

Nej

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-

område i

den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Nummer

[Betegnelse……………………………..….]

Udgiftens

art

OB/IOB

fra

EFTA-

lande

fra

kandidat-

lande

Bidrag

fra tredje-

lande

i.h.t. artikel 18,

stk. 1, litra aa), i

finansforordningen

OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[XX.YY.YY.YY]

JA/NE

JA/NEJ

JA/NE

JA/NEJ

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

3.2.1.

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme:

Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Å Å Å Å

r r r r

DG:

MARE

2013

År

N+1

År

N+2

År

N+3

År N+4

År N+5

N N N N

+ + + +

6 7 8 9

I ALT

Aktionsbevillinger

11 04 01

11 07 02

11 08 01

11 08 02

11.08.05.01

11.08.05.02

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

(1)

(2)

(1a)

(2a)

(1a)

(2a)

(1a)

(2a)

(1a)

(2a)

(1a)

(2a)

6,400

5,950

4,500

3,500

47,430

25,200

2,300

7,413

1,711

2,711

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for

særprogrammer

År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(3)

Forpligtelser

=1+1a

=2+2a

69,754

Bevillinger I ALT

til GD MARE

Betalinger

47,074

Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

Betalinger

(4)

(5)

69,754

47,074

Administrationsbevillinger

finansieret

bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

over

(6)

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 2

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

=4+ 6

69,754

47,074

=5+ 6

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet:

Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

Betalinger

(4)

(5)

69,754

47,074

Administrationsbevillinger

finansieret

bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

over

(6)

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-4

i den flerårige finansielle ramme

(Referencebeløb)

Forpligtelser

=4+ 6

Betalinger

=5+ 6

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte

forskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme:

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

Å Å Å Å

r r r r

2013

År

N+1

År

N+2

År

N+3

År N+4

År N+5

N N N N

+ + + +

6 7 8 9

I ALT

DG:

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgífter 11 01 02 11

I ALT GD

Bevillinger

9,404

0,210

9,614

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser

= betalinger i alt)

alt

9,614

i mio. EUR (tre decimaler)

Å Å Å Å

r r r r

År

2013

År

N+1

År

N+2

År

N+3

År N+4

År N+5

N N N N

+ + + +

6 7 8 9

I ALT

År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

79,368

56,688

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2.

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

År

n+1

År

n+2

År

n+3

RESULTATER

Resul-

tatern

gnsntl.

omkos

ninger

Samle

resul-

tater

(antal)

Der indsættes flere år, hvis virkningen varer

længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Forpligtelsesbe

villinger i mio.

EUR (tre

decimaler)

Der

Resultater

(antal)

angives mål og

resultater

Type

resul-

tater

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ning-

Resultater

(antal)

Resultater

(antal)

Resultater

(antal)

Resultater

(antal)

Resultater

(antal)

Om-

kost-

ninger

Resultater

(antal)

Om-

kost-

ninger

Samlede

omkost-

ninger

SPECIFIKT MÅL NR 1

…

Fuldt

operationelle

rådgivende råd

Nye afsnit og

ajourføring af

indhold på GD

MARE's

websted

Antal

0,280

At inddrage de implicerede parter yderligere.

2,240

Antal

0,040

0,200

Produktion og

distribution af

bladet "Fiskeri

og akvakultur i

Europa" på 23

sprog (5 numre

Antal

0,114

0,580

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål ...".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om året).

Produktion og

distribution af

informations-

materiale af høj

kvalitet til

medierne,

offentligheden

og interesse-

parter, bl.a. av-

materiale.

Kommunika-

tionskampagne

om prioriterede

emner, fx

reformen af den

fælles fiskeri-

politik.

Produktion og

distribution af

flersprogede

publikationer.

GD MARE's

deltagelse i

messer.

Afholdelse af

havets dag i

Europa hvert år i

maj.

Konferencer og

seminarer om

den fælles

fiskeripolitik og

den integrerede

havpolitik, fx i

forbindelse med

reformen af

fiskeri-

politikken.

Antal

0,310

1,860

Antal

0,025

0,500

Antal

0,200

Antal

0,400

Antal

0,050

0,200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andet (reklame-

materiale, logo,

opbevaring og

udsendelse via

Publikations-

kontoret).

Antal

0,110

0,220

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2…

Støtte til imple-

mentering af

dataindsamling,

bl.a. ved at

koordinere og

organisere

STECF's aktivi-

teter, vedlige-

holde relevante

websteder og

støtte udarbej-

delsen af

rapporten om

"Annual

Economic

Performance of

Union fishing

fleet" under en

administrativ

ordning mellem

Kommissionen

og JRC.

Ydelse af

løbende

rådgivning om

bestandes status,

når de forvaltes

ved hjælp af

TAC- og kvote-

forordninger, og

af lejlighedsvis

rådgivning

Admi-

nistra-

tive

ord-

ninger

1,400

6,400

At sikre rådighed over videnskabelig rådgivning.

1,400

Notat

1,500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såsom vurdering

af flerårige

planer eller

høstkontrol-

regler i henhold

til et aftale-

memorandum

mellem Kom-

missionen og

ICES.

Ydelse af

rådgivning om

fiskebestande i

biologiske,

tekniske, økono-

miske og øko-

systemrelaterede

spørgsmål fra

sagkyndige som

led i møderne i

STECF og dens

undergrupper.

Videnskabelig

rådgivning og

andre tjeneste-

ydelser med

henblik på im-

plementering af

den fælles

fiskeripolitik i

Middelhavet.

Antal

møder

0,024

0,6

1,0

Subtotal for specifikt mål nr. 2

SPECIFIKT MÅL NR. 3…

It-systemer og

dataanalyse

Sporingsværk-

tøjer og udstyr

til måling af

4,500

At modernisere og skærpe kontrollen overalt i EU.

ikke

rele

vant

160

10,000

8,000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

maskineffekt

Pilotprojekter

(inkl. tv-over-

vågning fra

2011)

Udstyr til

automatisk

lokalisering

såsom fartøjs-

overvågnings-

systemer / auto-

matiske identifi-

kationssystemer

(FOS/AIS)

Elektronisk

logbog om bord

på fartøjerne

Opdatering af

fiskeriovervåg-

ningscentre

(FOC)

Investering i

kontroludstyr

(bl.a. inspek-

tionsskibe og –

luftfartøjer)

Kurser og ud-

vekslingspro-

grammer for

kontrol-

personale.

Seminarer til at

overbevise om,

at reglerne i den

fælles fiskeri-

politik skal

implementeres

ikke

rele

vant

300

2,000

3,800

330

7,400

11,400

ikke

rele

vant

3,700

0,600

0,530

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Subtotal for specifikt mål nr. 3

SPECIFIKT MÅL NR. 4…

Overvågning af

medlemsstater-

nes kontrolvirk-

somhed

-Tjenesterejser

til kontrol af

anvendelsen af

reglerne i den

fælles fiskeri-

politik

- Udrustning af

kontrollører

Fremme imple-

menteringen af

reglerne i den

fælles fiskeri-

politik

- Møder i

gruppen af

fiskerikontrol-

eksperter

specifikt om

spørgsmål

vedrørende

fiskerikontrol

- Undersøgelser

It-hardware,

-software og –

støtte til kon-

trollen (data,

krydskontrol af

data, vedlige-

hold, database-

adgang, mv.)

ikke

rele

vant

47,430

At auditere kontrol og inspektion i medlemsstaterne.

250

0,800

0,400

1,100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Subtotal for specifikt mål nr. 4

SPECIFIKT MÅL NR. 5…

Personale i aktiv

tjeneste

Andre perso-

nalerelaterede

udgifter

Udgifter til

administration

2.300

At medvirke til bedre koordinering af medlemsstaternes kontrolvirksomhed ved hjælp af EF-fiskerikontrolagenturet.

ikke

rele

vant

ikke

rele

vant

ikke

rele

vant

ikke

rele

vant

ikke

rele

vant

5,634

0,440

1,320

0,720

Kapacitets-

opbygning

Operationel

koordinering

(herunder fælles

planer for

ressource-

anvendelse)

Subtotal for specifikt mål nr. 5

OMKOSTNINGER I ALT

1,010

9.124

69.754

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.3.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1. Resumé

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som

anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2013

År

N+1

År

N+2

År

N+3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne

varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅD

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer

Andre

administrations-

udgifter

Subtotal

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

9,404

0,210

9,614

Uden for

UDGIFTSOMRÅDE

i den flerårige

finansielle ramme

Menneskelige

ressourcer

Andre

administrations-

udgifter

Subtotal

uden for

UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige

finansielle ramme

I ALT

9,614

År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer

og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

–

Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

Der

indsættes

flere år, hvis

virkningerne

varer

længere (jf.

punkt 1.6)

2013

År

N+1

År N+2

År N+3

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

11 01 01 01 (i hovedsædet og i

Kommissionens repræsentationskontorer))

11 01 01 02 (i delegationer)

11 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)

11 01 02 01 (KA, V, UNE under den

samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i

delegationerne)

01 04

- i hovedsædet

- i delegationerne

11 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte

forskning)

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte

forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat

til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger,

som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under

hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE:

udstationerede nationale eksperter.

Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

forvaltning af ovennævnte driftsbevillinger og operationelle aktiviteter i

2013

forvaltning af ovennævnte driftsbevillinger og operationelle aktiviteter i

2013

Eksternt personale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.4.

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–

Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige

finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

–

Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den

flerårige finansielle ramme revideres

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes

størrelse.

3.2.5.

Tredjemands bidrag til finansieringen

–

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med

tredjemand.

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende

overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

N+1

År

N+2

År

N+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

I alt

Organ, som deltager i

samfinansieringen

(angives)

Samfinansierede

bevillinger I ALT

Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

–

Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Forslagets/initiativets virkninger

Indtægtspost på budgettet

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

År

N+1

År

N+2

År

N+3

Indsæt så mange kolonner som

nødvendigt for at vise varigheden af

virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.

bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.