Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0428
Offentligt
1450514_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 12.7.2011
KOM(2011) 428 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk
udvikling i 2010
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0002.png
Årsrapport om Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk
udvikling i 2010
1.
B
AGGRUND FOR ÅRSRAPPORTEN OM FORSKNINGS
-
OG UDVIKLINGSAKTIVITETER
Årsrapporten om forskning og teknologisk udvikling i Den Europæiske Union er udarbejdet i
medfør af artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Selv om det formelt ikke hører ind under denne rapports emneområde, er der medtaget en del
oplysninger om forskningsaktiviteter, som er udført i henhold til Euratomtraktaten.
2.
D
EN BREDERE KONTEKST I
2010
I juni 2010 anerkendte Det Europæiske Råd
1
Europa 2020-strategien som EU's strategi for
vækst og job i det næste årti. I strategien vises Europas vej ud af krisen ved at fokusere på
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Denne strategi understøttes af syv
flagskibsinitiativer, der skal fungere som katalysator for hvert prioriteret tema. Som
referencepunkter for succes blev der defineret fem overordnede mål.
En af hjørnestenene i strategien er Europas behov for at forbedre sine forsknings- og
innovationsegenskaber. Der blev fastsat et primært mål om at forbedre forsknings- og
udviklingsforholdene, navnlig med henblik på at øge FoU-intensiteten til 3 %.
Mens EU overordnet set ikke har udviklet sig markant hen mod målet på 3 %
2
i løbet af det
seneste årti, blev der med målet rettet fokus på nødvendigheden af, at både den offentlige og
den private sektor i hele EU foretager flere investeringer i forskning og udvikling.
Investeringer i forskning og udvikling er som et resultat heraf steget i faktisk værdi i hele EU-
27
3
. Den samlede forsknings- og udviklingsintensitet i Europa er imidlertid kun på 2 %
(Eurostat 2009).
Kommissionen vedtog i oktober 2010 meddelelsen "Europa 2020-flagskibsinitiativ -
Innovation i EU"
4
, hvori der udstikkes en strategisk og integreret strategi for forskning og
innovation. I november gav Rådet
5
(og derefter Det Europæiske Råd i februar 2011) udtryk
for støtte til dette initiativ, idet der navnlig blev lagt vægt på nødvendigheden af at skabe de
rette forhold for et globalt, konkurrencedygtigt innovationsmiljø i Europa.
I sin gennemgang af EU's budget
6
fremlagde Kommissionen sine idéer om konstruktionen og
formålet med Unionens fremtidige budget og lagde fundamentet for det kommende forslag til
den næste flerårige finansielle ramme. Idet der fokuseres på velovervejet finanspolitisk
konsolidering, skal målet være at opnå et fremtidsorienteret budget, der skal være med til at
sikre Europa 2020-målene, og som skal være baseret på afgørende principper, som f.eks.
definition af de vigtigste politiske prioriteter, merværdi i EU og fokus på resultater. At være
en central del af den økonomiske politik og at sikre vækst og job, forskning og innovation
blev anerkendt som værende en af de mest bæredygtige veje til fremskridt.
1
2
3
4
5
6
http://ec.europa.eu/europe2020/index_en.htm.
Det Europæiske Råd definerede i 2002 et mål om at øge FoU-intensiteten i hele EU til ca. 3 % inden
udgangen af 2010.
En stigning på 25 % i EU-27 mellem 2000 og 2009.
http://ec.europa.eu/research/innovation
-union/index_en.cfm.
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/intm/118028.pdf.
http://ec.europa.eu/budget/reform/index_en.htm.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0003.png
Et af de vigtigste forslag i budgetgennemgangen er forslaget om en fælles strategisk ramme
for al fremtidig finansiering af forskning og innovation i EU. Målet, som det efterfølgende
blev defineret i en grønbog, skal være at udvikle et sammenhængende sæt af instrumenter, der
skal sikre smidig finansiering på tværs af hele innovationskæden, fra forskning og teknologisk
udvikling til demonstration og markedsføring.
3.
I
NNOVATION I
EU,
HERUNDER
ERA-
POLITIKKENS RESULTATER
Europa har gennem Innovation i EU vedtaget en strategisk og integreret strategi for
innovation, hvori målsætningerne for øget konkurrenceevne og fokus på samfundsmæssige
udfordringer forstærker hinanden, og hvor ønsket om innovation bestemmer udarbejdelsen og
gennemførelsen af politikker på alle områder.
En af de vigtigste gennemførelsesforanstaltninger er de europæiske innovationspartnerskaber,
som skal samle alle aktører i innovationscyklussen og integrere den europæiske indsats med
henblik på at rette fokus på større samfundsmæssige problemer og samtidig fremskynde
markedsføringen af nye teknologier og produkter i Europa.
3.1.
Overvågning af innovationsfremskridt
Som en følge af en anmodning fra Det Europæiske Råd i juni 2010 angående udvikling af en
ny indikator for overvågning af innovationsfremskridt undersøgte et højniveaupanel,
bestående af førende innovationseksperter i erhvervslivet og økonomer, muligheden for og
kvaliteten af mulige indikatorer og deres gennemførlighed. Panelet tog højde for
nødvendigheden af at undgå at duplikere målet om en forsknings- og udviklingsintensitet på
3 %, at fokusere på resultaterne og påvirkningerne og på at sikre international
sammenlignelighed.
Efter panelets arbejde og efter høring af medlemsstaterne blev der i forbindelse med
Innovation i EU foreslået en indikator, der baseres på andelen af hurtigvoksende innovative
virksomheder i økonomien, som en vej til at fokusere på det kritiske hul, som EU bliver nødt
til at lukke, hvis de førende innovative aktører på verdensplan skal indhentes.
3.2.
Forbedring af rammebetingelser
En af hovedprioriteterne under Innovation i EU er den drastiske forbedring af erhvervsmiljøet,
som understøtter private investeringer i forskning og innovation. Dette nødvendiggør
oprettelsen af en række nøglerammebetingelser, og følgende prioriteter er blevet fremhævet af
Det Europæiske Råd og i forbindelse med Innovation i EU:
på området standardisering: omlægning af det europæiske standardiseringssystem, så
det kan udstede interoperable standarder meget hurtigere og mere effektivt, navnlig i
IKT-sektoren
på området offentlige indkøb: bedre anvendelse af nuværende lovgivning og
udvikling af en forsknings- og innovationsstrategi for små virksomheder med henblik
på at fremme markedsføringen og brugen af innovative produkter
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0004.png
på området intellektuel ejendom: vedtagelse af et europæisk patent og udvikling af et
vidensmarked i hele EU for at fremme brugen af viden
7
.
3.3.
Bedre adgang til finansiering for innovative virksomheder
I løbet af 2010 var adgang til finansiering fortsat en stor forhindring for at nå Europas
investeringsmål for forskning og udvikling.
Tilsagnet, der blev fremsat i forbindelse med Innovation i Europa, om at hjælpe med at
håndtere denne situation omfatter udvikling af nye finansielle instrumenter på EU-plan, der
skal lukke hullerne i markedet og sikre en markant stigning i mængden af privat finansiering
til forskning og innovation; udvikling af et system, der skal muliggøre, at venturekapitalfonde,
uanset stiftelsesmedlemsstat, frit kan fungere og foretage investeringer i hele EU; oprettelse af
bedre betingelser for innovative virksomheder, så de nemmere kan finde egnede investorer i
hele EU og endelig en gennemgang af statsstøtten til forskning, udvikling og innovation med
henblik på at klarlægge, hvilke typer innovation der egner sig bedst til støtte.
Denne nye generation af finansielle instrumenter skal baseres på den vellykkede
risikodelingsfinansieringsfacilitet
8
(RSFF) under det syvende rammeprogram og på andre
vellykkede EU-strategier.
3.4.
Håndtering af
partnerskaber
samfundsmæssige
problemer:
Europæiske
innovations-
Initiativet bag de europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er) blev introduceret som en del
af Innovation i EU sammen med et forslag om at starte et pilotprojekt om aktiv og sund
aldring. De europæiske innovationspartnerskaber har til formål at mobilisere og samordne alle
relevante tiltag på udbuds- og efterspørgselssiden. Et vigtigt aspekt angår håndteringen af
lovgivningsmæssige eller finansielle forhindringer og ensretning af eksisterende
støtteforanstaltninger, som skal sikre, at innovative produkter og løsninger når hurtigt frem til
markedet.
Kommissionen fik i november 2010
9
støtte fra Rådet og startede en høring af interessenter
angående pilotprojektets omfang og indhold og beskrev i en rapport med ofte stillede
spørgsmål forvaltningssystemerne og udvælgelseskriterierne for de næste europæiske
innovationspartnerskaber. Det Europæiske Råd anerkendte pilotprojektet den 4. februar 2011.
3.5.
3.5.1.
Oprettelse af det europæiske forskningsrum (ERA)
Forvaltning af ERA
Med Ljubljanaprocessen
10
fokuseres der gemmen samordnede foranstaltninger og gennem de
fem ERA-partnerskaber mellem medlemsstaterne og EU på at afhjælpe mangler og
ineffektivitet i de europæiske forskningssystemer pga. opsplitning, mangel på
sammenhængskraft og samordning og forhindringer for den frie bevægelighed for viden.
7
8
9
10
Rådet godkendte i marts 2011 etableringen af et øget samarbejde mellem EU-medlemsstaterne med
henblik på oprettelse af et europæisk patentsystem.
http://ec.europa.eu/invest-in-research/funding/funding02_en.htm.
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/intm/118028.pdf.
KOM(2008) 9076.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0005.png
I forbindelse med Innovation i EU blev det annonceret, at Kommissionen vil foreslå en ny
ERA-ramme i 2012. Inden for denne ramme identificeres og fokuseres der på de største
forhindringer, som hindrer udviklingen af et forskningssystem, der lever op til EU's ønsker
om en vidensøkonomi. Kommissionen vil for at etablere denne ERA-ramme foretage en
analyse af, hvordan der kan drages fordel af det styrkede lovgivningsmæssige grundlag for
ERA i Lissabontraktaten.
Et andet vigtigt trin i den generelle forvaltning af ERA er vedtagelsen af et nyt mandat for
CREST, som har ændret navn til Udvalget for det Europæiske Forskningsrum
11
(ERAC) for
bedre at afspejle ERA's nye fokusområder
12
.
3.5.2.
Forskere
Styringsgruppen vedrørende Menneskelige Ressourcer og Mobilitet fortsatte i 2010 med at
spille en aktiv rolle i implementeringen af det europæiske partnerskab for forskere. En række
lande har gennem nationale handlingsplaner bidraget til udviklingen mod et mere åbent og
ensartet europæisk arbejdsmarked for forskere. Der blev udarbejdet en kontrakt angående
overvågning af gennemførelsen af disse tiltag med henblik på udarbejdelse af en årlig rapport
for de næste tre år.
Andre vigtige tiltag omfatter udviklingen af en ramme for forskeres karrieretrin, en
undersøgelse til fremme af oprettelsen af paneuropæiske pensionsfonde for forskere, en
undersøgelse om bevægelighed, mønstre og karriereforløb for EU-forskere (MORE-
undersøgelsen) og udvidelsen af EURAXESS-forbindelser mellem europæiske forskere og
forskere i Indien og Singapore.
Planerne for 2011 omfatter fremme af en sammenlignelig forskningskarrierestruktur, fortsat
arbejde med udviklingen af en paneuropæisk pensionsfond og afprøvning af idéen om at
indføre et særligt forskerkort med henblik på at skabe et registrerings- og informationssystem
i hele Europa.
3.5.3.
Fælles programlægningsinitiativ (FPI)
Med Rådets konklusioner fra december 2009 lanceredes pilot-FPI'et om neurodegenerative
sygdomme, og der blev valgt tre supplerende temaer for FPI'er, for hvilke Kommissionen har
vedtaget Kommissionens henstillinger: landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer;
kulturarv og global forandring; sund kost giver et sundt liv. Rådet lancerede de tre FPI'er på
sit møde i oktober 2010.
Gruppen på Højt Plan for Fælles Programlægning traf beslutning om en ekstra runde
bestående af seks FPI'er, hvilket blev anerkendt af Rådet i maj 2010:
1)
2)
3)
More Years, Better Lives - The Potential and Challenges of Demographic Change.
The microbial challenge - An emerging threat to human health.
Healthy and Productive Seas and Oceans.
11
12
ERAC fungerer som strategisk politisk rådgivende organ for Rådet og Kommissionen inden for
forsknings- og teknologiudvikling.
Rådets resolution af 26. maj 2010 (3016).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0006.png
4)
5)
6)
Water Challenges for a Changing World.
Connecting Climate Knowledge for Europe.
Urban Europe - Global Challenges, Local Solutions.
Rådet udtrykte i sine konklusioner fra mødet i november 2010 tilfredshed med den første
toårsrapport om fælles programlægning, herunder de frivillige retningslinjer for
rammebetingelser, hvori udviklingen gennemgås, og fremtiden for FPI-proceduren skitseres.
3.5.4.
Forskningsinfrastruktur
Forordningen, der etablerer den retlige ramme for en europæisk forskningsinfrastruktur
(ERIC)
13
, blev udviklet med henblik på at fremme udviklingen og driften af en stor
forskningsinfrastruktur, der inddrager flere europæiske lande. Den ensartede og rettidige
gennemførelse af ERIC-forordningen i de forskellige medlemsstater forbliver imidlertid en
udfordring. Den første anmodning om at etablere en ERIC blev indsendt i oktober 2010.
SHARE ERIC (undersøgelsen om sundhed, aldring og pensionering i Europa) blev oprettet i
marts 2011
14
.
Gennemførelsen af køreplanen for Det Europæiske Strategiforum for Forsknings-
infrastrukturer (ESFRI) fortsatte i 2010, navnlig takket være projekter i forberedelsesfasen,
som finansieres af forskningsinfrastrukturen under RP7. I 2010 blev der indgået ti aftaler, og
projektets produktionsfase foregår endnu eller er umiddelbart forestående.
Gennem sin rolle som væksthus har ESFRI med gode resultater startet nye infrastrukturer og
udviklet en fælles ERA-strategi, men nu er det nødvendigt at fokusere på en mere langsigtet
bæredygtighed for paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Ekspertisestandarderne skal
udvides til at omfatte driften af eksisterende infrastrukturer og bidrage til evaluering og
prioritering af alle paneuropæiske forskningsinfrastrukturer. Derfor er der blevet nedsat en
arbejdsgruppe, som skal udvikle og foreslå en metodologisk ramme for evaluering og
definition af prioriteter inden udgangen af 2011.
3.5.5.
Ekstern dimension ved ERA
Det europæiske partnerskab for internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi,
som sigter mod at udvikle bedre sammenhæng mellem EU og medlemsstaterne, fortsatte i
2010 med at være et kerneelement i Unionens aktiviteter på dette område. Det Strategiske
Forum for Internationalt Videnskabeligt og Teknologisk Samarbejde (SFIC) har sikret
fremskridtet for dette partnerskab.
I løbet af 2011 rettes der særlig fokus på gennemførelse af pilotprojektet for Indien, der
handler om udfordringer i forbindelse med vand og bioressourcer, med henblik på
gennemførelse af en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden mellem EU-
medlemsstaterne og Indien. SFIC har også fastlagt prioriteterne for EU-medlemsstaterne ved
at indlede samordnede eller fælles initiativer gennem supplerende geografiske pilotprojekter
med Kina og USA.
13
14
Rådets forordning nr. 723/2009 af 25. juni 2009.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:071:0020:0031:EN:PDF
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0007.png
3.5.6.
Vidensoverførsel
ERAC-udvalget om vidensoverførsel fremmer og overvåger Rådets resolution om
Kommissionens henstilling og kodeks for god praksis angående vidensoverførsel
15
. Udvalget
har fokuseret på at fremme gensidig læring og indsendte i 2010 sin første rapport, hvori de
tiltag, der er truffet og planlagt på nationalt plan for at gennemføre henstillingen, beskrives.
Udvalgets arbejde med at udvikle retningslinjer for interessenter angående vidensoverførsel
og forvaltning af intellektuel ejendomsret i forbindelse med internationalt
forskningssamarbejde og for indikatorer gjorde fremskridt.
Kommissionen har desuden påbegyndt en treårig overvågningsundersøgelse af de
foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet på baggrund af henstillingen og påvirkningerne
heraf. Kommissionen ønskede at inddrage interessenterne og organiserede derfor det tredje
forum for interessenter i november 2010.
3.5.7.
Universiteter: Moderniseringsdagsorden
I 2010 foregik der en række af Peer Learning Activities angående fem emner, der udgør en del
af moderniseringsdagsordenen for universiteter
16
, og de samlede resultater blev drøftet på en
konference under det belgiske formandskab under titlen "Conditions for achieving excellence
in universities and other research organisations" i oktober. I marts 2011 blev der afholdt et
ERAC-seminar med henblik på at færdiggøre konklusionerne og på at drøfte, hvordan
resultaterne kan omsættes i den politiske proces.
Der blev i mellemtiden igangsat en interessentplatform med henblik på at udvikle fælles
principper for ekstern konkurrencedygtig forskningsfinansiering. Den resulterende rapport
anvendes som baggrund for politiske debatter, som f.eks. det forberedende arbejde i
forbindelse med ERA-rammen og den efterfølgende dagsorden for videregående uddannelse.
4.
4.1.
D
ET SYVENDE RAMMEPROGRAM
Implementering af arbejdsprogrammerne for 2010
63 indkaldelser af forslag blev indgået i 2010 med et samlet foreløbigt budget på 3,9 mia.
EUR. Et samlet antal på 12 397 støtteberettigede forslag, hvoraf 2 582 blev godkendt til
finansiering
17
, resulterede i en succesrate på 21 % set i forhold til antallet af støtteberettigede
forslag.
I alt 57 315 ansøgere deltog i samtlige støtteberettigede forslag med samlede projekt-
omkostninger på 23,3 mia. EUR og et ansøgt EU-bidrag på i alt 17,8 mia. EUR. I alt 13 710
ansøgere deltog i de godkendte forslag med samlede projektomkostninger på 5,2 mia. EUR og
et ansøgt EU-bidrag på i alt 3,8 mia. EUR. Den samlede succesrate var 24 % set i forhold til
antallet af ansøgere.
15
16
17
KOM(2008) 1329.
Disse foranstaltninger omfatter bl.a.: institutionelle reformer, budgettering af forskningsprojekter,
verdensklasseekspertise, rekruttering og karriereforløb for unge forskere.
Har opfyldt alle evalueringskriterier og blev opført på listen i forbindelse med udvælgelsesproceduren.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0008.png
4.2.
Arbejdsprogrammerne for 2011
Arbejdsprogrammerne for 2011 blev vedtaget den 19. juli 2010 og omfattede indkaldelser for
næsten 6,4 mia. EUR i EU-investeringer i forskning og innovation. De var de første
arbejdsprogrammer under RP7 efter offentliggørelsen af Europa 2020-strategien.
Arbejdsprogrammerne omfattede følgende prioriteter:
– Der gives topprioritet til små og mellemstore virksomheder (smv). Smv'er vil modtage i
omegnen af 800 mio. EUR, og der blev for første gang etableret afgrænsede budgetter for
flere forskellige temaer.
– På sundhedsområdet vil en tredjedel af budgettet for 2011 blive brugt på forskerinitierede
kliniske forsøg med henblik på at markedsføre nye lægemidler hurtigere.
– Ca. 1,1 mia. EUR af ikt-finansieringen skal bidrage til at sikre den digitale dagsorden for
Europa ved at sætte fokus på udfordringer, som f.eks. et samfund med stigende
aldersgennemsnit og kulstoffattig økonomi ved at rette indsatsen mod netværk og
serviceinfrastrukturer af næste generation, robotsystemer, elektroniske og fotoniske
teknologier samt det fremtidige internet.
– Indkaldelsen angående "Ocean of tomorrow: joining research forces to meet challenges in
ocean management" vedrører flere forskellige temaer.
– Efter topmødet mellem EU og Latinamerika og Caribien (LAC) i 2010
18
blev der rettet
særlig fokus på deltagelse fra forskningssammenslutninger fra LAC-regionen.
– Mere end 1,3 mia. EUR blev øremærket til de bedste kreative forskere, som udvælges af
Det Europæiske Forskningsråd.
– Gennem Marie Curie-aktiviteter blev der tildelt næsten 750 mio. EUR til uddannelse og
karriereudvikling for forskere, herunder til grænse- og sektoroverskridende bevægelighed.
4.3.
Beslægtede initiativer
For så vidt angår artikel 185-initiativer blev det i midtvejsevalueringen af fællesprogrammet
Længst mulig i eget hjem (Ambient Assisted Living (AAL)) konstateret, at det med gode
resultater havde været muligt at få 23 partnerlande til at samarbejde om et fælles mål om at
finansiere innovative projekter, baseret på IKT-teknologier til fordel for ældre og for at støtte
industrien i Europa. I løbet af 2010 gennemførte AAL en tredje indkaldelse med et samlet
budget på 55 mio. EUR, hvoraf de 23 mio. EUR kom fra bidrag fra EU.
I 2010 fortsatte Eurostars sine gode resultater og tiltrak flere europæiske smv'er inden for
forskning og udvikling, da der var en stigning på 10 % i antallet af ansøgere til den femte
indkaldelse. En midtvejsevaluering af Eurostars blev også gennemført i år. Det blev
konkluderet, at Eurostars er et godt program, som tilføjer værdi til europæiske smv'er inden
for forskning og udvikling, men at der stadig er plads til forbedring.
EU investerede 48 mio. EUR i det europæiske program for metrologisk forskning (EMRP),
som omfatter Europas forskning i metrologi. EMRP, som nu er i sit tredje gennemførelsesår,
omfatter nu 44 % af al ERA-forskning på dette område.
18
Madrid, 18.-19. maj 2010.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0009.png
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog beslutningen om et fælles forsknings- og
udviklingsprogram for Østersøen (BONUS)
19
.
Der ydes finansiel støtte til forskning og innovation til private virksomheder gennem
risikodelingsfinansieringsfaciliteten (RSFF). Ved udgangen af 2010 udgjorde indgåede RSFF-
lån 6,305 mia. EUR fordelt på 67 projekter.
Midtvejs (udgangen af 2010) er RSFF, som er blevet positivt vurderet i en midtvejs-
evaluering
20
, et godt stykke foran den planlagte gennemførelse, og efterspørgselsniveauet
ligger over de første forventninger. RSFF har genereret investeringer til en værdi, der er 32
gange større end bidraget fra EU-budgettet. I hårde tal betyder det, at 500 mio. EUR af EU-
budgettet på trods af den finansielle og økonomiske krise har medført investeringer for 16
mia. EUR i perioden 2007-2010.
I 2010 nåede ITER en række vigtige milepæle
21
gennem fællesforetagendet "Fusionsenergi"
22
.
Efter ITER-Rådets beslutning af juli 2010 om baselinen, som angår projektets omfang,
planlægning og udgifter, har Euratom arbejdet sammen med alle andre ITER-parter på at
træffe flere tiltag til forbedring af forvaltning, omkostningsbegrænsning og velegnede
risikobegrænsende foranstaltninger. Dette arbejde vil fortsætte i 2011.
4.4.
4.4.1.
Højdepunkter
Midtvejsevaluering RP7
Midtvejsevalueringen af RP7 blev gennemført af en gruppe af ti uafhængige eksperter, som
vurderede programmets konstruktion, implementering og de tidlige resultater. Deres arbejde
byggede på en omfattende samling undersøgelser og rapporter, men også på interviews med
interessenter og Kommissions personale. I løbet af sommeren 2010 organiserede
ekspertgruppen desuden en bred og åben onlinehøring af interessenter.
Eksperterne indsendte den endelige rapport den 15. november 2010
23
, og den samlede
generelle konklusion er, at RP7 er på rette vej, og at det bidrager markant til videnskaben i
Europa og det europæiske forskningsrum.
Rapporten viser, at RP7 indtil nu har opnået meget gode resultater, men at der stadig findes
store udfordringer. Disse beskrives nærmere i de 10 henstillinger, der omfatter emner som
f.eks. nødvendigheden af at sikre en bedre integration af forskningsgrundlaget og samtidig
sørge for en bedre adskillelse mellem EU-niveau og nationalt niveau; at bevare finansieringen
på de nuværende niveauer; at sikre et markant fremskridt inden for programforenkling; at
overveje et moratorium på nye forskningsinstrumenter og endelig at omtænke strategien om
internationalt forskningssamarbejde.
Kommissionens formelle svar
24
blev vedtaget den 9. februar 2011. Strukturen i denne
meddelelse følger hver af ekspertgruppens 10 henstillinger. I svaret findes der detaljerede
oplysninger om tiltag, der skal tages eller foreslås, og retningslinjer, der skal følges.
19
20
21
22
23
24
ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/fp7/art169/docs/art-185-bonus_en.pdf.
http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm.
http://www.iter.org/.
http://fusionforenergy.europa.eu/.
http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm.
KOM(2011) 52 endelig.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0010.png
I nogle tilfælde angives der i svaret begrænsninger for, hvad Kommissionen kan opnå uden
hjælp, og der anmodes om assistance fra de andre institutioner og medlemsstaterne i
forbindelse med udvikling af fælles strategier. I svaret anerkendes også ekspertgruppens
konklusioner angående mål og gennemførelse af fremtidige finansieringsprogrammer. Det
understreges, at der vil være behov for assistance til gennemførelse af Europa 2020-strategien,
herunder målene for Innovation i EU og de relaterede flagskibsinitiativer.
4.4.2.
Forenkling
2010 var et vendepunkt i bestræbelserne på at finde den optimale balance mellem forenkling
og sikkerhed. På trods af de store fremskridt, der allerede er opnået, viser tilbagemeldinger fra
interessenter, at der stadig er bekymringer angående kompleksiteten af rammeprogrammeres
bestemmelser og administrative byrder. Både interessenterne og EU-institutionerne
anerkendte, at det er nødvendigt med en ekstra indsats, så konstruktionen, forvaltningen,
procedurerne og værktøjerne bliver endnu mere enkle og mere effektive.
Kommissionen har gennemført en grundig analyse af mulighederne for en omfattende
forenkling af forskningsprogrammerne. Resultaterne blev offentliggjort i meddelelsen
Forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning af 29. april 2010
25
.
Målsætningen om forenkling blev desuden behandlet grundigt i forslaget om de ændrede
finansielle regler
26
.
Mange af Kommissionens foranstaltninger modtog generel støtte, og i det sidste kvartal af
2010 blev fokus for forenklingsaktiviteterne rettet mod at definere kortsigtede
foranstaltninger, som allerede kunne blive gennemført i RP7. Kommissionen kunne derfor
præsentere en forenklingspakke for RP7, som blev vedtaget den 24. januar 2011
27
. Der
arbejdes på nuværende tidspunkt hårdt på at håndtere de mere markante ændringer i
forbindelse med forberedelsen af de næste forsknings- og innovationsprogrammer.
4.4.3.
Funktionsmåde for fælles teknologiinitiativer
De nuværende fem fælles teknologiinitiativer (FTI'er) bygger på artikel 187 i TEUF (tidligere
artikel 171 TEF). FTI'erne blev indført i RP7 som en ny mekanisme for gennemførelse af
forskning på EU-niveau.
Fællesforetagende for initiativet om innovative lægemidler
(IMI) er et partnerskab mellem
Kommissionen
og
paraplyorganisationen
for
europæiske
forskningsbaserede
farmaceutindustriforeninger, EFPIA, om forbedring af borgernes sundhed gennem fokus på
prækompetitive flaskehalse inden for udvikling af lægemidler. Det forudses, at
farmaceutindustrien vil stå for 1 mia. EUR i naturaliebidrag, hvilket matches af bidrag i rede
penge fra EU-budgettet. 2010 var det første år, hvor IMI's ledelseskontor fungerede
fuldstændigt.
Den første midtvejsevaluering af IMI fandt sted hen mod slutningen af 2010. Eksperterne gav
en generelt set positiv evaluering af IMI som værende verdens største partnerskab mellem
offentlige og private inden for sundhedsforskning. Med disse henstillinger fokuseres der på
yderligere forstærkning af IMI's funktionsmåde.
25
26
27
KOM(2010) 187.
KOM(2010) 815.
KOM(2011) 174.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0011.png
I løbet af 2010 blev
fællesforetagendet for brændselsceller og brint
(FCH) konsolideret, da
det opnåede uafhængighed. Der blev også udarbejdet en ændring af Rådets forordning i 2010.
Med denne ændring tages der højde for den kendsgerning, at forskningsgruppen blev det
tredje medlem af FCH, og det foreslås, at naturaliebidrag fra de forskningsorganisationer, der
deltager i projekterne, betragtes som "matchende" på lige fod med industriens.
Den første midtvejsevaluering af FCH finder sted på nuværende tidspunkt. Der planlægges en
endelig rapport i foråret 2011.
Efter at have opnået uafhængighed i 2009 nåede fællesforetagendet
Clean Sky
(luftfartsteknik og lufttransport)
stabil drift i løbet af 2010. Der blev igangsat og evalueret
fem indkaldelser i løbet af året. Clean Sky har derudover også med gode resultater forvaltet de
syv tilskudsaftaler for medlemmer (navngivne modtagere), der dækker 75 % af Clean Skys
forskningsaktiviteter.
Midtvejsevalueringen af Clean Sky fandt sted i løbet af 2010. Evalueringen var generelt set
positiv, men den omfattede en liste over mere end 40 henstillinger på forskellige niveauer.
Det forventes, at en meddelelse fra Kommissionen, som skal indeholde svar på
midtvejsevalueringsrapporterne af IMI, FCH og Clean Sky, offentliggøres i løbet af 2011.
ARTEMIS-fællesforetagendet
om indlejrede computersystemer startede den tredje
indkaldelse til forslag i 2010. Samlet har forsknings- og udviklingsaktiviteterne for 2010
resulteret i lanceringen af 10 nye projekter med en samlet værdi på 167,5 mio. EUR. 50,5 %
af udgifterne til projektet afholdes af projektets deltagere, 32,8 % af ARTEMIS-
medlemsstaterne og 16,7 % af fællesforetagendet. Derved generer finansiering fra
fællesskabet en løftestangseffekt på 1:6.
ENIAC-fællesforetagendet
om nanoelektroniske teknologier 2020 opnåede uafhængighed i
2010. Den tredje indkaldelse for forslag blev startet i løbet af 2010. Samlet har forsknings- og
udviklingsaktiviteter resulteret i lanceringen af 10 nye projekter med en samlet værdi på 201
mio. EUR. 56,5 % af udgifterne til projektet afholdes af projektets deltagere, 26,8 % af
ENIAC-medlemsstaterne og 16,7 % af fællesforetagendet. Finansiering fra fællesskabet
generer derved en løftestangseffekt på 1:6.
Kommissionens rapport om den første midtvejsevaluering af ARTEMIS og ENIAC blev
vedtaget den 16. december 2010
28
.
5.
U
DSIGTERNE FOR
2011
Med grønbogen
"Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-
finansiering af forskning og innovation"
29
lancerer Kommissionen en bred europæisk offentlig
debat med henblik på at indhente input angående en række vigtige emner, som skal bidrage til
udviklingen af en fælles strategisk ramme og definition af prioriteterne for fremtidige EU-
finansierede forsknings- og innovationsprogrammer i perioden efter 2013.
28
29
KOM(2010) 752.
http://ec.europa.eu/research/csfri/index_en.cfm.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450514_0012.png
Under debatten drøftes emner som, hvordan finansieringen målrettes de nuværende
udfordringer, hvordan de europæiske virksomheders innovationsaktiviteter støttes mere
effektivt, og hvordan det europæiske forskningsgrundlag og det europæiske forskningsrum
samtidig styrkes. Resultatet fremlægges og drøftes med interessenterne.
Fællesskabets næste finansieringsprogrammer for forskning og innovation vil være en del af
Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme, som skal præsenteres i juni
2011. Det forventes, at Kommissionen vil vedtage lovgivningsforslaget til den fælles
strategiske ramme i slutningen af 2011.
6.
A
NDRE INFORMATIONSKILDER
Desuden er følgende informationskilder offentligt tilgængelige:
•
•
•
•
•
•
•
årlige overvågningsrapporter for rammeprogrammet og særprogrammerne
30
femårige vurderingsrapporter
31
regelmæssige rapporter med nøgletal om videnskab, teknologi og konkurrenceevne
32
statistikker om videnskab og teknologi i Europa (Eurostat)
33
undersøgelser og analyser, der er offentliggjort i forbindelse med Den Europæiske Unions
forskningsaktiviteter og -politikker
34
årsberetninger fra Generaldirektoratet for Forskning
35
praktisk vejledning til EU-støttemuligheder for forskning og innovation
36.
De fleste af disse dokumenter kan hentes eller bestilles på følgende websteder:
•
•
•
•
•
CORDIS-webstedet:
http://cordis.europa.eu
Kommissionens websted for forskning:
http://ec.europa.eu/research
ERA-webstedet:
http://ec.europa.eu/research/era
Investing in European research-webstedet:
http://ec.europa.eu/invest-in-research
ERAWATCH-webstedet:
http://cordis.europa.eu/erawatch.
30
31
32
33
34
35
36
http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm?pg=fp7-monitoring
http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm?pg=five-year-assessment
http://ec.europa.eu/research/era/facts/figures/key_figures_en.htm
http://ec.europa.eu/eurostat
http://ec.europa.eu/research/evaluations/index_en.cfm
http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/index_en.htm
http://cordis.europa.eu/eu-funding-guide/home_en.html
DA
12
DA