Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0477
Offentligt
1450556_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.8.2011
KOM(2011) 477 endelig
2011/0213 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 193/2007 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien og
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 192/2007 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a.
Indien
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450556_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Begrundelse og formål
Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009
om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske
Fællesskab ("grundforordningen"), og anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer
af Det Europæiske Fællesskab ("antidumpinggrundforordningen") i interimsundersøgelsen af
den gældende udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat med
oprindelse i Indien.
Generel baggrund
Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen og er resultatet af en
undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og
proceduremæssige krav i grundforordningen.
Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Ved Rådets forordning (EF) nr. 193/2007 som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.
1286/2008 indførtes en endelig udligningstold på importen af visse typer
polyethylenterephthalat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med
oprindelse i Indien. En endelig antidumpingtold på import af samme vare blev indført ved
Rådets forordning (EF) nr. 192/2007 som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008.
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Ikke relevant.
2.
RESULTAT
AF
HØRINGER
KONSEKVENSANALYSE
AF
INTERESSENTER
OG
Høring af interesserede parter
De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har i overensstemmelse med
grundforordningens bestemmelser haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse
med undersøgelsen.
Ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekspertbistand.
Konsekvensanalyse
Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en
udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.
3.
FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
Resumé af forslaget
Den 10. juni 2010 indledte Kommissionen en interimsundersøgelse af de gældende
foranstaltninger over for polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien på grundlag af en
anmodning indgivet af en indisk eksporterende producent.
Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på resultaterne af den gennemførte
undersøgelse, som var begrænset til at omfatte subsidieringsaspektet, for så vidt angår
ansøgeren.
Undersøgelsen viste, at subsidieringsniveauet var lavere end i den foregående undersøgelse,
og at de ændrede omstændigheder, der fører til reduceret subsidiering, er af varig karakter.
Antidumpingtolden blev tidligere ikke indført fuldt ud for at undgå overlapning med den
foregående udligningstold. Med andre ord bør der tages hensyn til de reducerede
subsidieringsniveauer ved justeringen af de tidligere etablerede dumpingmargener.
Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til ændringsforordning.
Retsgrundlag
Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 beskyttelse mod subsidieret indførsel fra
lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF) nr.
1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er
medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
Nærhedsprincippet
Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder
derfor ikke anvendelse.
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for
nationale beslutninger.
Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der
pålægges EU, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og
borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: forordning.
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder.
4.
VIRKNING FOR BUDGETTET
Forslaget får ingen konsekvenser for EU’s budget.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450556_0005.png
2011/0213 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 193/2007 om indførelse af en endelig
udligningstold på importen af polyethylenterephthalat med oprindelse i Indien og
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 192/2007 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på import af visse typer polyethylenterephthalat med oprindelse i bl.a.
Indien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod
subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
1
("grundforordningen"), særlig artikel 19 og 24,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det
rådgivende udvalg og
ud fra følgende betragtninger:
1.
1.1.
(1)
PROCEDURE
Tidligere undersøgelse og gældende udligningsforanstaltninger
Ved forordning (EF) nr. 2603/2000
2
indførte Rådet en endelig udligningstold på
importen af polyethylenterephthalat ("PET") med oprindelse i bl.a. Indien ("det
pågældende
land"),
i
det
følgende
benævnt
"den
oprindelige
antisubsidieundersøgelse". Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning
(EF) nr. 193/2007
3
en endelig udligningstold for en periode på yderligere fem år
("fornyet antisubsidieundersøgelse"). Udligningsforanstaltningerne blev ændret ved
Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008
4
efter en delvis interimsundersøgelse ("seneste
fornyede undersøgelse"). Udligningsforanstaltningerne består i en specifik told.
Tolden varierer mellem 0 og 106,5 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte
indiske producenter og en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra andre producenter
("de gældende udligningsforanstaltninger").
Gældende antidumpingforanstaltninger
1.2.
1
2
3
4
EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.
EFT L 301 af 30.11.2000, s. 1.
EUT L 59 af 27.2.2007, s. 34.
EUT L 340 af 19.12.2008, s. 1.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450556_0006.png
(2)
Ved forordning (EF) nr. 2604/2000
5
indførte Rådet en endelig antidumpingtold på
importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien ("den oprindelige
antidumpingundersøgelse"). Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved
forordning (EF) nr. 192/2007
6
en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere
fem år ("fornyet antidumpingundersøgelse"). Antidumpingforanstaltningerne blev
ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008 efter den sidste fornyede
antisubsidieundersøgelse. Foranstaltningerne blev fastsat til niveauet for
skadestærsklen og bestod af specifikke antidumpingtoldsatser. Tolden varierer mellem
87,5 og 200,9 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter og en
resttold på 153,6 EUR/ton på importen fra andre producenter ("de gældende
antidumpingforanstaltninger").
Ved Kommissionens afgørelse af 29. november 2000
7
godtog Kommissionen tilsagn
fra flere eksporterende producenter om en mindsteimportpris ("MIP")("tilsagn").
Indledning af en delvis interimsundersøgelse
En anmodning om en delvis interimsundersøgelse ("nærværende undersøgelse") i
henhold til grundforordningens artikel 19 blev indgivet af Reliance Industries Limited,
en indisk eksporterende producent af PET ("ansøgeren" eller "Reliance").
Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af subsidieaspektet for så vidt angår
ansøgeren. Ansøgeren anmodede samtidig om den fornyede undersøgelse af de
nuværende antidumpingforanstaltninger. Den resterende antidumping- og
udligningstold anvendes på import af varer fremstillet af Reliance, og ansøgerens salg
til EU er omfattet af tilsagnet.
Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at
fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at modvirke den
udligningsberettigede subsidiering. Ansøgeren fremlagde navnlig umiddelbare beviser
for, at dennes subsidiebeløb er dalet til et niveau et godt stykke under den toldsats,
som i øjeblikket finder anvendelse på virksomheden. Denne nedbringelse af det
samlede subsidieringsniveau skulle navnlig skyldes en betydelig nedgang i ydelserne
under Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS).
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen
indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser, og offentliggjorde den 10. juni 2010 en
meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en delvis
interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19
8
. Undersøgelsen var
begrænset til en undersøgelse af subsidieringsaspektet for så vidt angår ansøgeren.
Parter, som er berørt af undersøgelsen
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og
sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse.
Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at
anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.
(3)
1.3.
(4)
(5)
(6)
1.4.
(7)
5
6
7
8
EFT L 301 af 30.11.2000, s. 21.
EUT L 59 af 27.2.2007, s. 1.
EFT L 301 af 30.11.2000, s.88.
EUT C 151 af 10.6.2010, s. 17.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450556_0007.png
(8)
(9)
Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til,
at de burde høres, blev hørt.
For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse,
sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og de indiske myndigheder og
modtog besvarelser inden for den fastsatte frist.
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige
med henblik på fastlæggelsen af subsidiering. Kommissionen foretog kontrolbesøg på
stedet hos ansøgeren i Mumbai, Indien, og hos de indiske myndigheder i New Delhi
(generaldirektoratet for udenrigshandel og handelsministeriet) og i Mumbai (regionalt
kontor for generaldirektoratet for udenrigshandel).
Den nuværende undersøgelsesperiode
Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts
2010 ("den nuværende undersøgelsesperiode" eller "NUP").
Sideløbende antidumpingundersøgelse
Den 10. juni 2010
9
bekendtgjorde Kommissionen indledningen af en delvis
interimsundersøgelse af den gældende antidumpingtold i henhold til artikel 11, stk. 3, i
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
10
("antidumpinggrundforordningen"), der var
begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår samme ansøger.
I den sideløbende antidumpingundersøgelse konstateredes det, at omstændighederne
med hensyn til dumping ikke havde ændret sig betydeligt og varigt, og undersøgelsen
blev derfor afsluttet uden ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger for
Reliance.
DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
Den pågældende vare
Den undersøgte vare er polyethylenterephthalat (PET) med viskositetsindeks på 78
ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5, i øjeblikket henhørende under KN-kode
3907 60 20 og med oprindelse i Indien ("den pågældende vare").
Samme vare
Undersøgelsen viste, at den pågældende vare produceret i Indien og solgt til Unionen
er identisk med hensyn til fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål med
den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien. Det konkluderes
derfor, at produkter solgt på hjemmemarkedet og eksportmarkedet er samme vare i
henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4. Da nærværende undersøgelse er
begrænset til subsidieringsaspektet for så vidt angår ansøgeren, var det ikke muligt at
nå frem til en konklusion vedrørende den vare, der produceres og sælges af EU-
erhvervsgrenen på EU-markedet.
(10)
1.5.
(11)
1.6.
(12)
(13)
2.
2.1.
(14)
2.2.
(15)
9
10
EUT C 151 af 10.6.2010, s. 15.
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
3.1.
(16)
UNDERSØGELSESRESULTATER
Subsidier
På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af de indiske myndigheder og
ansøgeren, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte
Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:
Landsdækkende ordninger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Advance Authorisation Scheme ("AAS") (forhåndstilladelsesordningen)
Duty
Entitlement
(toldgodtgørelsesordning)
Passbook
Scheme
Scheme
("DEPBS")
("EPCGS")
Export
Promotion
Capital
Goods
(eksportfremmeordning for kapitalgoder)
Focus Market Scheme ("FMS")
Focus Product Scheme ("FPS")
Income
Tax
Exemption
(indkomstskattefritagelsesordning).
Scheme
("ITES")
Regionale ordninger:
g)
(17)
Delstaten Gujarats incitamentsordning for kapitalinvestering (Capital
Investment Incentive Scheme)
De nævnte ordninger a) til e) er baseret på Foreign Trade (Development and
Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) ("loven om udenrigshandel"), der trådte i kraft
den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til
at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser
sammenfattes i "Foreign Trade Policy"-dokumenter ("FTP"), der udstedes af
handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. To FTP-dokumenter er
relevante for NUP i den foreliggende sag, nemlig FTP 04-09 og FTP 09-14.
Sidstnævnte trådte i kraft i august 2009. Desuden fastlægger de indiske myndigheder
også de procedurer, der styrer FTP 04-09 og FTP 09-14 i en procedurehåndbog -
"Handbook of Procedures, Volume I" (henholdsvis "HOP I 04-09" og "HOP I 09-14").
Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.
Ordning f) er baseret på "Income Tax Act of 1961" ("indkomstskatteloven af 1961"),
som ændres årligt ved "Finance Act" ("finansloven").
Ordning g) forvaltes
industrifremmepolitik.
af
delstaten
Gujarat
og
er
baseret
Gujarats
(18)
(19)
3.1.1.
Advance Authorisation Scheme ("AAS") (forhåndstilladelsesordningen)
a)
Retsgrundlag
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(20)
Ordningen er nærmere beskrevet i punkt 4.1.1 til 4.1.14 i FTP 04-09 og FTP 09-14 og
punkt 4.1 til 4.30A i HOP I 04-09 og i HOP 09-14.
b)
Støtteberettigelse
(21)
AAS-ordningen består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning
22. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelse.
Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er "forbundne" med støttende
producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt
behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget
efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til
kategorier "ligestillet med eksport", jf. punkt 8.2 i FTP 04-09 og FTP 09-14, såsom
leverandører til eksportorienterede virksomheder, er støtteberettigede efter AAS-
ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til
producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet
med eksport i henhold til underordningerne "ARO" (Advance Release Order —
attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.
c)
Praktisk gennemførelse
(22)
Forhåndstilladelser kan udstedes for:
i) Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at
importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. "Fysisk"
betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium.
Importtilladelsen og eksportforpligtelsen (herunder eksportvarens type) er
specificeret i tilladelsen.
ii) Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til
en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og hermed forbundne produkter). Indehaveren
af tilladelsen kan – op til en bestemt værditærskel, som fastsættes efter tidligere
eksportresultater – toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til
fremstilling af enhver vare i den relevante varegruppe. Han kan vælge at eksportere
enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfrie materialer er anvendt.
iii) Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter
har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af
produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet,
kan importere toldfrie råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for
mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til
at eksportere den færdige vare.
iv) Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en
hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for
produktionen af varer, der skal sælges i "transaktioner ligestillet med eksport" til de
kundekategorier, der er anført i punkt 8.2.b) til f), g), i) og j) i FTP 04-09 og FTP 09-
14. Ifølge de indiske myndigheder forstås der ved transaktioner ligestillet med
eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række
kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport,
forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til
eksportorienterede virksomheder eller til selskaber i særlige økonomiske zoner.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
v) ARO (attester til forudgående frigivelse): En indehaver af en forhåndstilladelse,
der ønsker at købe råmaterialerne fra indenlandske kilder i stedet for at importere
dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af attester til forudgående
frigivelse. I disse tilfælde godkendes forhåndstilladelserne som attester til
forudgående frigivelse og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af
de varer, der er angivet deri. Påtegnelsen af attesten til forudgående frigivelse giver
den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet
med eksport, jf. stk. 8.3 i FTP 04-09 og 09-14 (dvs. forhåndstilladelser for
mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og
tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der
refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb
tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion.
Skatter og afgifter kan refunderes for både indenlandske og importerede råmaterialer.
vi) Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske
leverancer til en indehaver af en forhåndstilladelse. Denne kan henvende sig til en
bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør.
Banken ugyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder,
der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil
være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf.
punkt 8.3 i FTP 04-09 og FTP 09-14 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner
ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige
punktafgifter).
Det konstateredes, at ansøgeren i NUP opnåede indrømmelser i henhold til kun én
underordning i forbindelse med den pågældende vare, nærmere bestemt iv) AAS-
ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at
undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.
For så vidt angår den anvendelse af AAS for transaktioner ligestillet med eksport i
NUP, fastsætter de indiske myndigheder den mængde og værdi, som importtilladelsen
og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de
tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import-
og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til denne ordning,
fastsættes af de indiske myndigheder på grundlag af såkaldte standard input/output-
normer (SION). Der er fastsat SION for de fleste varer (herunder den pågældende
vare), og de udstedes af den indiske regering.
Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er indehaveren af forhåndstilladelse
retligt forpligtet til at føre register over det faktiske forbrug ("korrekt og behørigt
regnskab") af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet for hver
tilladelse som pr. foreskrevet format (punkt 4.26 og 4.30 samt tillæg 23 i HOP I 04-09
og HOP I 09-14). Dette regnskab skal revideres af en ekstern statsautoriseret
revisor/omkostningsrevisor, som udsteder en attest om, at de foreskrevne regnskaber
og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til
tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende.
Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af
tilladelsen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).
(23)
(24)
(25)
(26)
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(27)
Det blev fastslået, at der ikke var nogen forbindelse mellem de importerede materialer
og de eksporterede færdige varer. Støtteberettigede råvarer kan også være råmaterialer,
der anvendes i produktionen af varer på tidligere produktionstrin. Desuden blev det
konstateret, at virksomheden ikke, selv om dette er obligatorisk, førte det i betragtning
24 ovenfor ("tillæg 23") nævnte forbrugsregister for alle tilladelser, kontrolleret ved
ekstern revisor. På trods af overtrædelse af dette krav gjorde virksomheden brug af
fordelene under AAS, som endvidere i lyset af den konstaterede overvurdering af
SION-normerne, overskred de retlige bestemmelser herfor.
d)
Konklusion
(28)
Fritagelsen for importtold er et subsidie, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra
a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske stat, der har
medført en fordel for den undersøgte eksportør.
Desuden er AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport klart retligt
betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og
udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en
eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.
I forbindelse med nærværende fornyede undersøgelse er det derfor blevet fastslået, at
den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, ikke kan betragtes som en
tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til
grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke reglerne i
bilag I, litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition
af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. De indiske
myndigheder anvendte ikke deres verifikationsordning eller –procedure til effektivt at
bekræfte, hvorvidt der blev brugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede
vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, i grundforordningen samt for
substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen).
SION-normerne kan ikke i sig selv anses for at være et system til verifikation af det
faktiske forbrug, fordi de er blevet anset for at være for rundhåndede, og da det blev
fastslået, at modtagne fordele ikke tilbagesøges af den indiske regering. Faktisk har de
indiske myndigheder ikke ført effektiv kontrol på grundlag af korrekt førte registre
over det faktiske forbrug. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen
yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det
normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning
(grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3). Endelig er
det blevet bekræftet, at inddragelsen af statsautoriserede revisorer i
verifikationsprocessen i praksis ikke er sikret, selv om dette er obligatorisk ved lov.
AAS for transaktioner ligestillet med eksport er derfor udligningsberettiget.
e)
Beregning af subsidiebeløbet
(29)
(30)
(31)
(32)
Da
der
ikke
er
tale
om
tilladte
toldgodtgørelsesordninger
eller
substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen
af den samlede importtold, der normalt betales ved import af råmaterialer. Det skal i
denne henseende bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at eftergivelse
af overskydende afgifter alene kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk.
1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, litra i), kan der kun foretages udligning af for store
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er
opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det
konstateres, at der ikke findes en passende overvågningsprocedure, finder ovennævnte
undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet gælder
derfor den normale regel om, at det er de ubetalte afgifter, der er givet afkald på, som
skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det
fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke
undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb.
Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk.
1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det
hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning.
(33)
Subsidiebeløbet blev beregnet for ansøgeren på grundlag af de importafgifter, som der
var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var
importeret i henhold til den underordningen for transaktioner ligestillet med eksport i
NUP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a),
blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet,
når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den
samlede eksportomsætning i NUP som nævner, da subsidiet er betinget af
eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller
transporterede mængder.
Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i
NUP, er på 0,52 %.
Duty Entitlement Passbook Scheme ("DEPBS") (toldgodtgørelsesordning)
a)
(35)
Retsgrundlag
(34)
3.1.2.
DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i
kapitel 4 i HOP I 04-09 og i HOP 09-14.
b)
Støtteberettigelse
(36)
Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er støtteberettigede under denne
ordning.
c)
Praktisk gennemførelse
(37)
En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en
procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De
indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder
den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION-normer (jf. betragtning 24)
og toldsatserne for denne formodede import, uanset om der rent faktisk er betalt
importafgift eller ej. DEPBS-satsen for den pågældende vare i NUP i den aktuelle
undersøgelse var 8 % med en værdi på 58 Rs/kg.
For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage
eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en
erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i
henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske
(38)
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren.
Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes
for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt
omfanget af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et
eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn
til indrømmelsen af en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne
fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er
derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.
(39)
Det konstateredes, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan
bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i
overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan
benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden
restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er importeret ved anvendelse af
sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift)
eller anvendes på anden måde. DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en
periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen.
Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset
antal eksporttransaktioner. Fristen for indsendelse af ansøgninger er 3 måneder efter
udførsel, men som anført i punkt 9.3 i HOP I 04-09 og i HOP 09-14 kan ansøgninger,
der modtages efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid kan tages i betragtning
ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).
Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.
d)
(42)
Konklusioner vedrørende DEPBS
(40)
(41)
Med DEPBS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra
a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske
stat, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter og dermed
reducere de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville have haft. Desuden
medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet
forbedres.
Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor
for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første
afsnit, litra a).
Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller
substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr.
ii), sådan som det hævdes af den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent.
Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, litra
i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler
for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge
de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i
forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden forefindes der ingen ordning eller
procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den
eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf.
bilag I, litra i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør
berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer
(43)
(44)
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere
varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres
råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig
berettiget til fordelene ved DEPBS.
e)
(45)
Beregning af subsidiebeløbet
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 5 i grundforordningen blev det
udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det
konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det
opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en
eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at de
indiske myndigheder giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf.
grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).
Det blev konstateret, at fordelene ved DEPBS var koncentreret på den pågældende
vare. Derfor anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som
summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner af den pågældende
vare under denne ordning i NUP.
Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at
opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf.
grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).
Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt
over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i NUP som behørig
nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de
fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.
På denne baggrund er den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning
for ansøgeren i NUP, på 7,52 %.
Export Promotion Capital Goods Scheme ("EPCGS") (eksportfremmeordning
for kapitalgoder)
a)
Retsgrundlag
(46)
(47)
(48)
(49)
3.1.3.
(50)
EPCGS er detaljeret beskrevet i kapitel 5 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i kapitel 5 i
HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.
b)
Støtteberettigelse
(51)
Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører, som er
knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.
c)
Praktisk gennemførelse
(52)
Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og
indtil ti år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder de
indiske myndigheder efter anmodning og mod betaling af et gebyr en EPCGS-licens.
Ordningen giver mulighed for en reduceret importtoldsats på 3 % på alle kapitalgoder,
der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en
bestemt periode. I henhold til FTP 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told
på 0 % i henhold til EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af
importforpligtelsen kortere.
(53)
EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den
indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der
er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den
indenlandske producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med
eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.
(d)
(54)
Konklusion om EPCGS
Med EPCGS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra
a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske
stat, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville
have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi
toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.
Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da sådanne
licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være
specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4,
første afsnit, litra a).
EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller
substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra
a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte
ordninger, jf. grundforordningens bilag I, litra i), da de ikke forbruges ved
produktionen af de eksporterede varer.
e)
Beregning af subsidiebeløbet
(55)
(56)
(57)
Subsidiebeløbet blev beregnet i henhold til artikel 7, stk. 3, i grundforordningen på
grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, der anvendes i den
petrokemiske og andre sektorer, hvor disse ydelser blev modtaget af virksomheden,
fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne
kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Der blev lagt renter til dette beløb for at
afspejle den samlede værdi af fordelen over tid. Den kommercielle kreditrentesats, der
anvendtes af ansøgeren ved salg i NUP blev anset for velegnet til dette formål.
I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 3, i grundforordningen er
dette subsidiebeløb blevet fordelt over eksportomsætningen for den petrokemiske
sektor og andre sektorer, for hvilke disse ydelser blev modtaget i NUP som behørig
nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater.
Den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning i NUP, var på 1,49 %.
Focus Market Scheme ("FMS")
a)
Retsgrundlag
(58)
(59)
3.1.4.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(60)
FMS er detaljeret beskrevet i punkt 3.9.1 til 3.9.2.2 i FTP 04-09 og punkt 3.14.1 til
3.14.3 i FTP 09-14 samt i punkt 3.20 til 3.20.3 i HOP I 04-09 og punkt 3.8 til 3.8.2 i
HOP I 09-14.
(b)
Støtteberettigelse
(61)
Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er støtteberettigede under denne
ordning.
(c)
Praktisk gennemførelse
(62)
Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til
bilag 37, litra c) i HOP I 04-09 og i HOP 09-14, berettiget til en toldkredit på 2,5 % til
3 % af fob-værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. Visse
former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af
importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af
tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske
områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter,
ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.
Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på
24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De
kan benyttes til at betale told på senere import af ethvert råmateriale eller enhver vare,
herunder også kapitalgoder.
Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller
afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al
relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer,
forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan de indiske myndigheder ikke frit
bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.
d)
Konklusion om FMS
(63)
(64)
(65)
Med FMS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a),
nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske
stat, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den
indiske stat giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører
FMS-kreditten en fordel for eksportøren, fordi selskabets likviditet forbedres.
Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for
specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra
a).
Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller
substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr.
ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I,
litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og
regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at
forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet
beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Der findes ingen ordning
eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved
fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling
(66)
(67)
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, litra i), og bilag II og III. Eksportører
er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om de importerer råmaterialer eller ikke.
For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden
at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der anskaffer alle deres
råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er
således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende
FMS-toldkreditter til at importere investeringsgoder, selv om disse ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens
bilag I, litra i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.
e)
(68)
Beregning af subsidiebeløbet
Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet som den fordel, modtageren
havde ved eksport af den pågældende vare, som konstateret i NUP, bogført af
ansøgeren ved anvendelse af ordningen på et periodiseringsgrundlag som en indtægt
på eksporttransaktionstidspunktet. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen af
den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af
eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller
transporterede mængder.
Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at
opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf.
grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).
Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for ansøgeren udgør
0,87 %.
Focus Product Scheme ("FPS")
I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at Reliance ikke opnåede fordele under FPS
i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i
forbindelse med nærværende undersøgelse.
Income Tax Exemption Scheme ("ITES") (indkomstskattefritagelsesordning)
I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at Reliance ikke opnåede fordele under
ITES i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i
forbindelse med nærværende undersøgelse.
Delstaten Gujarats incitamentsordning
Investment Incentive Scheme – "CIIS")
for
kapitalinvestering
(Capital
(69)
(70)
3.1.5.
(71)
3.1.6.
(72)
3.1.7.
(73)
Delstaten Gujarat indrømmer støtteberettigede industrivirksomheder begunstigelser i
form af fritagelse for og/eller udsættelse af omsætningsafgift for at fremme den
industrielle udvikling af økonomisk tilbagestående områder i staten.
a)
Retsgrundlag
(74)
Denne ordning, som anvendes af delstaten Gujarat, er detaljeret beskrevet i
Government of Gujarat Resolution No INC-1095/2000(3)/I af 11. september 1995,
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Government Notification, Finance Department No (GHN-43) VAT-2006/S.5(2)(2)-TH
af 1. april 2006 og Rule 18A i Gujarat Value Added Tax Rules (2006).
b)
(75)
Støtteberettigelse
Selskaber, der opretter en ny industrivirksomhed eller foretager en større udvidelse af
en eksisterende industrivirksomhed i tilbagestående områder, er støtteberettigede i
henhold til disse ordninger. Der findes imidlertid udtømmende lister over
erhvervsgrene, der ikke er støtteberettigede, som forhindrer selskaber i bestemte
erhvervssektorer i at drage fordel af begunstigelserne.
c) Praktisk gennemførelse
(76)
I henhold til denne ordning skal virksomhederne investere i tilbagestående områder.
Disse områder - bestemte territoriale enheder i Gujarat - er inddelt i forskellige
kategorier efter deres økonomiske udviklingsgrad, mens visse egne samtidig er
udelukket fra incitamentsordningerne. Hovedkriteriet for fastsættelsen af
begunstigelsernes omfang er investeringens størrelse og det område, hvor
virksomheden er eller vil blive etableret.
Der kan indrømmes begunstigelser på ethvert tidspunkt, da der ikke er nogen frist
hverken for indgivelse af en ansøgning om deltagelse i ordningerne eller for opfyldelse
af de kvantitative kriterier.
d) Konklusion
(77)
(78)
Denne ordning yder subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a),
nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra delstaten Gujarat, da de
indrømmede begunstigelser (fritagelser fra omsætningsafgift) reducerer de
skatteindtægter, der ellers ville være indgået. Desuden medfører disse begunstigelser
en fordel for selskaberne i form af en forbedret finansiel situation, idet ellers skyldige
skatter ikke betales.
Endvidere er ordningen regionalt specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4,
stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da de kun kan benyttes af visse virksomheder, der
har foretaget investeringer inden for bestemte angivne geografiske områder på den
pågældende delstats retsområde. Den er ikke tilgængelig for selskaber, der er
beliggende uden for disse områder, og fordelens størrelse er desuden afhængig af det
pågældende område.
Delstaten Gujarats CIIS-ordning er derfor udligningsberettiget.
e) Beregning af subsidiebeløbet
(79)
(80)
(81)
Ansøgeren fremførte, at virksomheden ikke længere er berettiget til fordelene i
henhold til CIIS for et af sine produktionsanlæg. Undersøgelsen bekræftede denne
påstand. For et andet anlægs vedkommende udløb virksomhedens støtteberettigelse i
løbet af den nuværende undersøgelse. De modtagne subsidier for disse anlægs
aktiviteter blev derfor ikke taget i betragtning ved beregningen af subsidiebeløbet.
Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af det omsætningsafgiftsbeløb, som
normalt skulle være betalt i den fornyede undersøgelsesperiode, men som forblev
(82)
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ubetalt i henhold til denne ordning. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse
med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den
fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og
ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.
Den herved opnåede subsidiesats var på 0,31 %.
3.1.8.
(83)
Udligningsberettigede subsidiebeløb
De samlede udligningsberettigede subsidier for ansøgeren i henhold til
bestemmelserne i grundforordningen er udtrykt i værdi fastslået til 10,73 %. Dette
subsidiebeløb overstiger den minimaltærskel, der er omhandlet i grundforordningens
artikel 14, stk. 5.
Kommissionen finder derfor, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, jf.
grundforordningens artikel 18.
Ændrede omstændigheder med hensyn til subsidiering af blivende art
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 2, blev det undersøgt, om
omstændighederne med hensyn til subsidiering har ændret sig betydeligt i NUP.
Det blev fastslået, at Reliance i NUP fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede
subsidier fra den indiske stat. Endvidere er den subsidiesats, der blev konstateret i
denne undersøgelse, lavere end den, der blev fastslået under den seneste fornyede
undersøgelse. Der er intet, der tyder på, at ordningerne vil blive indstillet eller nye
ordninger indført i den nærmeste fremtid.
Eftersom det er blevet påvist, at selskabet modtager mindre subsidiering end tidligere,
og at det er sandsynligt, at det fortsat vil modtage subsidier på et beløb, der er mindre
end fastsat i den seneste fornyede undersøgelse, konkluderes det, at fortsættelsen af
den gældende foranstaltning overstiger det udligningsberettigede subsidie, der
forvolder skade, og at niveauet af foranstaltninger derfor bør ændres i
overensstemmelse med de nye resultater.
UDLIGNINGS- OG ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
Udligningsforanstaltninger
I overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 19 og de grunde
til denne delvise interimsundersøgelse, der er anført i indledningsmeddelelsen, kan det
fastslås, at subsidieringsmargenen for så vidt angår ansøgeren er faldet fra 13,8 % til
10,7 %, og at den udligningstold, som denne eksporterende producent blev pålagt ved
forordning (EF) nr. 1286/2008 derfor bør ændres i overensstemmelse hermed.
Den ændrede udligningstoldsats bør fastsættes på niveau med den nye
subsidieringssats, der er fastslået ved denne undersøgelse, eftersom de
skadesmargener, som blev beregnet i den oprindelige antisubsidieundersøgelse, er
højere.
For at undgå, at svingninger i PET-priserne som følge af svingninger i råoliepriserne
skulle føre til opkrævning af højere told, blev det i den oprindelige undersøgelse
besluttet, at foranstaltningerne skulle have form af en specifik told. Det konkluderes,
(84)
3.2.
(85)
(86)
(87)
4.
4.1.
(88)
(89)
(90)
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at denne fremgangsmåde også bør følges i denne undersøgelse af samme grund. Den
reviderede specifikke told er derfor 90,4 EUR/ton.
4.2.
(91)
(92)
Antidumpingforanstaltninger
Ændringen af udligningstoldsatsen vil få indvirkning på den endelige antidumpingtold
på importen af PET, som Reliance blev pålagt ved forordning (EF) nr. 192/2007.
I alle tidligere undersøgelser blev antidumpingtolden justeret for at undgå enhver
dobbelt medregning af virkningerne af fordelene ved eksportsubsidier. I denne
henseende er det i artikel 14, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen og artikel 24, stk.
1, i antisubsidiegrundforordningen fastsat, at ingen vare pålægges både antidumping-
og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået
som følge af dumping eller eksportsubsidiering. I forbindelse med såvel de tidligere
undersøgelser som den nuværende delvise interimsundersøgelse blev det konstateret,
at visse undersøgte subsidieringsordninger, som konstateredes at være
udligningsberettigede, udgjorde eksportsubsidier, jf. antisubsidiegrundforordningens
artikel 4, stk. 4, litra a). Med hensyn til andre subsidieordninger, herunder især
Gujarats CIIS-ordning, var der ingen dokumentation for, og det blev ikke påstået, om
og i hvilket omfang de samme subsidier kan udlignes to gange, når antidumping- og
udligningstold samtidig er pålagt samme importerede vare. Mere specifikt var der
ingen beviser for, at CIIS sænkede eksportprisen for et produkt på en anden måde end
prisen på varer, der sælges på hjemmemarkedet. CIIS påvirker således de priser, til
hvilke producenten sælger sine varer på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne på
samme måde og i samme omfang.
Disse subsidier påvirkede ansøgerens eksportpris og medførte dermed en højere
dumpingmargen. De dumpingmargener, der endeligt er fastsat i den oprindelige
antidumpingundersøgelse, kan med andre ord delvis tilskrives eksportsubsidier.
Derfor bør de endelige antidumpingtoldsatser for ansøgeren nu justeres for at tage
hensyn til det reviderede niveau for de fordele, der er opnået ved hjælp af
eksportsubsidier i NUP for denne delvise interimsundersøgelse, med henblik på at
afspejle den faktiske dumpingmargen, der foreligger efter indførelsen af den endelige
udligningstold, som udligner virkningerne af eksportsubsidierne.
Med andre ord bør der tages hensyn til de nye subsidiesatser ved justeringen af de
tidligere etablerede dumpingmargener.
Antidumpingtoldsatsen for Reliance bør derfor være 132,6 EUR/ton.
Kommissionen underrettede ansøgeren såvel som de andre berørte parter om de
kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå, at
undersøgelsen blev afsluttet -
(93)
(94)
(95)
(96)
(97)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
En del af tabellen, som omhandler Reliance Industries Ltd. i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 193/2007 affattes således:
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450556_0021.png
Land
Indien
Virksomhed
Reliance Industries
Ltd
Artikel 2
Udligningstold
(EUR/t)
90,4
Taric-tillægskode
A181
En del af tabellen, som omhandler Reliance Industries Ltd. i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 192/2007 affattes således:
Land
Indien
Virksomhed
Reliance Industries
Ltd
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Antidumpingtold
(EUR/t)
132,6
Taric-tillægskode
A181
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA
21
DA