Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011
KOM (2011) 0642
Offentligt
1450695_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2011
KOM(2011) 642 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Industripolitik: En styrket konkurrenceevne
{SEK(2011) 1187 endelig}
{SEK(2011) 1188 endelig}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
Indledning..................................................................................................................... 3
Bedre industriel konkurrenceevne................................................................................ 4
Industrielle ændringer .................................................................................................. 4
Innovativ industri ......................................................................................................... 5
Bæredygtig industri ...................................................................................................... 7
Hvordan skaber vi et mere virksomhedsvenligt Europa .............................................. 9
Erhvervsklima .............................................................................................................. 9
Bedre industri og tjenesteydelser ............................................................................... 10
Små og mellemstore virksomheder ............................................................................ 11
Konklusioner .............................................................................................................. 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Den økonomiske genopretning i EU efter krisen har været forholdsvis langsom og er
fortsat sårbar. Der skal sættes skub i økonomien og være en højere vækst, hvis der skal
skabes job og velstand, og det er afgørende at få gjort medlemsstaternes offentlige
finanser bæredygtige. Det vanskelige finansmiljø sætter begrænsninger for de politiske
tiltag, men en solid vækst vil nedbringe den byrde, som de offentlige underskud og den
offentlige gæld forårsager, i tråd med målene i stabilitets- og vækstpagten
1
.
Konkurrencedygtige virksomheder i alle størrelser er en vigtig drivkraft bag en stærk,
økonomisk vækst. For at blive konkurrencedygtige har virksomhederne brug for et miljø,
der fremmer nye idéer og nye virksomheder. I denne meddelelse udpeges følgende
områder som nødvendige for at der kan ske afgørende fremskridt i bestræbelserne for at
nå Europa 2020-målene: 1) strukturelle ændringer i økonomien, 2) innovation i
virksomhederne, 3) bæredygtighed og ressourceeffektivitet, 4) erhvervsklima 5) det indre
marked, og 6) små og mellemstore virksomheder.
Hvis vi tager disse udfordringer, kan det forbedre de europæiske virksomheders
konkurrenceevne både i og uden for Europa, og Kommissionens mål er at hjælpe
medlemsstaterne med at anvende deres begrænsede ressourcer kløgtigt for at forbedre
virksomhedernes konkurrenceevne. Ved at tage fat på disse udfordringer kan vi forbedre
virksomhedernes vækstperspektiver, både i industri-, service- og socialsektoren.
Europæisk erhvervsliv er af stor betydning for EU's økonomiske førerposition på
verdensplan. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv kan sænke omkostninger og priser, skabe
nye varer og bedre kvalitet og således afgørende bidrage til at skabe øget velstand og
produktivitet i hele økonomien. Erhvervslivet er også en stor kilde til innovation, som er
en forudsætning for at tackle de samfundsmæssige udfordringer, EU står overfor.
Som led i Europa 2020-strategien iværksatte Kommissionen i 2010 en ny, ambitiøs
industripolitik
2
, som fremhæver de tiltag, der er nødvendige for at styrke EU's attraktive
profil som et sted for investeringer og produktion, f.eks. forpligtelsen til at overvåge
medlemsstaternes politikker for konkurrenceevne. Strategien omfattede desuden den
fornyede handelspolitik.
Opsvingets skrøbelighed afspejles ved en forværring af markedsklimaet i hele den
europæiske økonomi
3
. Der ses tydeligt forværrede risici, som skyldes de finansielle
markeder, stigende energi- og råvarepriser og et behov for budgetkonsolidering. EU's
arbejdskraftproduktivitet er nu 1,4 % over toppunktet i 2008, men job i industri og
industrirelaterede tjenester er 11 % under toppunktet i 2008. Gennemsnittet viser, at der
er store forskelle mellem medlemsstaterne. Sammenlignet med de største konkurrenter er
EU's relative enhedslønomkostninger blevet forbedret med 12 % siden 2008, hvilet
overvejende skyldes valutakurseffekten.
1
2
3
http://ec.europa.eu/economy_finance/sgp/index_da.htm
En integreret industripolitik for en globaliseret verden. Fokus på konkurrenceevne og
bæredygtighed, KOM(2010) 614.
http://ec.europa.eu/economy_finance/db_indicators/surveys/index_en.htm
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0004.png
Den europæiske fremstillingsindustri har dog klaret sig bedre end forventet. I andet
kvartal var fremstillingsindustriens produktion 5,3 % højere end for et år siden, selv om
den ikke steg fra det foregående kvartal. Fremstillingsindustriens produktion er nu
næsten 14 % højere end i begyndelsen af 2009, men stadig 9 % under toppunktet i
begyndelsen af 2008.
Produktionsindeks for EU27 1993 – 2011 (justeret tendens)
115
110
105
index (2005=100)
100
95
90
85
80
75
1993M01
1993M07
1994M01
1994M07
1995M01
1995M07
1996M01
1996M07
1997M01
1997M07
1998M01
1998M07
1999M01
1999M07
2000M01
2000M07
2001M01
2001M07
2002M01
2002M07
2003M01
2003M07
2004M01
2004M07
2005M01
2005M07
2006M01
2006M07
2007M01
2007M07
2008M01
2008M07
2009M01
2009M07
2010M01
2010M07
2011M01
2011M07
year
Fremstillingsoutput
Byggerioutput
Source: Eurostat
Denne meddelelse er et nyt årligt initiativ, der specifikt undersøger medlemsstaternes
konkurrenceevne på grundlag af
den europæiske konkurrenceberetning 2011
og
medlemsstaternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker.
Den indgår i evalueringen
af medlemsstaterne som led i de bredere rammer for det europæiske semester og Europa
2020. De nærmere begrundelser og EU-tiltag findes i de dokumenter, der ledsager denne
meddelelse.
2.
2.1.
B
EDRE INDUSTRIEL KONKURRENCEEVNE
Industrielle ændringer
Når man ser tilbage på de
langsigtede ændringer
i medlemsstaternes industrielle
strukturer fra 1999-2007, har industrierne taget forskellige retninger mod højteknologiske
industrier og industrier med høje færdigheder, der ofte har en højere produktivitetsvækst,
og der har været mindre pres på deres priser som følge af den internationale konkurrence.
Med henblik på analyse kan medlemsstaternes industrielle strukturer betragtes på
grundlag af ligheder i kendetegn og handelsmønstre, selv om dette stadig kan skjule
væsentlige forskelle inden for hver gruppe.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0005.png
I den første gruppe af lande
er den industrielle struktur kendetegnet ved teknologisk
avancerede sektorer. En vigtig udvikling i denne periode har været en løbende
specialisering i denne gruppe i innovations- og uddannelsesintensive teknologiske
industrier og sektorer. Landene i denne gruppe er Belgien, Danmark, Det Forenede
Kongerige, Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Østrig.
Industriens merværdi varierer fra 10,6 % i Frankrig til 24,2 % i Irland.
Den anden gruppe
omfatter lande med industriel specialisering i sektorer, der er mindre
teknologisk avancerede til trods for en tilstedeværelse af visse meget konkurrencedygtige
industrier. I denne gruppe er der overvejende arbejdsintensive industrier, begrænset
innovation og relativt lav vidensintensitet, hvilket medfører færre virksomheder med høj
vækst i sammenligning med den første gruppe af lande. Landene i denne gruppe er
Cypern, Grækenland, Italien, Luxembourg, Portugal og Spanien med en merværdi i
industrien på mellem 6,5 % i Luxembourg og 16,1 % i Italien.
Den tredje gruppe
omfatter lande, som er ved at indhente de andre lande i forbindelse
med BNP pr. indbygger, og som på handelsområdet har specialiseret sig i sektorer med
høj innovationsintensitet og teknologiske industrier. De har gennemgået en strukturel
ændring fra arbejdsintensive industrier til teknologiske industrier, både hvad angår
produktion og handel. Gruppen består af Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og
Ungarn, med en nytteværdi i industrien på mellem 13,3 % og 23,6 % af den samlede
industri.
Den fjerde gruppe
består af lande, der er ved at indhente de andre, men som på har
handelsspecialiseret sig i sektorer, der er mindre teknologisk avancerede. Disse lande
ligner landene i gruppe to og har også en tendens gående mod uddannelsesintensive
sektorer. Den væsentligste forskel er dog, at der i denne gruppe findes mange
virksomheder med høj vækst og en markant stigning i handelsspecialisering inden for
teknologiske sektorer. Denne gruppe består af Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og
Rumænien med en merværdi i industrien på mellem 9,9 % og 22,4 %.
I hver af landegrupperne er der konkurrencedygtige og voksende virksomheder. For at
sætte skub i konkurrenceevnen må landende bevæge sig i retning af innoverende,
videnbaserede sektorer og vedtage afgørende tiltag for at fremme ændringer ved at
forbedre reguleringen af produktmarkedet, støtte innovation og investere i uddannelse
gennem livslang læring.
2.2.
Innovativ industri
Forskning og innovation er drivkræfter bag vækst og industriel konkurrenceevne. Med ny
teknologi kan man producere med henblik på handel i endnu mindre mængder, og
avancerede materialer, lavemissionsteknologier, bioteknologi og nanoteknologi ændrer
den konkurrencemæssige fordel. EU-industrien må fremskynde sine bestræbelser på at
anvende disse teknologier for at bevare sin konkurrenceevne på verdensplan.
Den nyeste rapport om centrale støtteteknologier
4
fremhævede behovet for at investere i
industriel innovation for at
bygge bro mellem grundforskning og markeder.
En
4
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/files/kets/hlg_report_final_en.pdf.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0006.png
integreret tilgang til at markedsføre nye produkter og tjenester bør omfatte støtte til
demonstrationsprojekter og faciliteter til pilottest samt specifikke foranstaltninger i form
af statsstøtte, regional samhørighed og handelspolitik. Universitetsforskere skal have
incitamenter til at kommercialisere deres forskningsresultater og samarbejde med
industrien. Forskning og innovationsstøtte skal fra begyndelsen tage hensyn til
forbrugernes behov og markedets potentiale, og potentielle eksterne investorer skal
inddrages tidligt i forløbet. Med foranstaltninger på efterspørgselssiden kan der ydes
støtte til udvikling af mere innovationsvenlige markeder, f.eks. ved intelligent
lovgivning, kundeoplysning, standardisering eller øget brug af offentlige udbud
vedrørende innovative løsninger.
Alt dette forudsætter
supplerende kvalifikationer og kompetencer
i f.eks. marketing og
ledelse. Generelt bidrager en veluddannet arbejdsstyrke med iværksætterlyst til
produktivitetsvækst, men medlemsstaterne har gjort forskellige fremskridt i
bestræbelserne på at investere i menneskelig kapital. Et særligt problem er, at selv om
arbejdsløsheden fortsat er relativt høj i EU, har visse virksomheder i stigende grad
vanskeligt ved at finde kvalificerede medarbejdere.
Selv om mange medlemsstater har intensiveret deres støtte til forskning og innovation,
skal de for at opnå den mest effektive brug af deres begrænsede midler
mindske
opsplitningen af støtteordningerne.
De mest udbredte foranstaltninger omfatter
låneordninger til teknologiinvesteringer, mulighed for støtte til centrale støtteteknologier
og støtte til teknologisk opgradering. Enkelte lande har indført innovationsstøttetjenester
og ydet støtte til oprettelsen af klynger (Danmark, Frankrig, Tyskland, Polen, Sverige,
Belgien).
Der er dog store forskelle mellem medlemsstaternes investeringer til støtte for anvendelse
af innovative teknologier.
Med en større koordinering og samling af nationale
ressourcer
kunne man mobilisere dem til fordel for fælles mål og skabe bedre
innovationskapacitet og en passende kritisk masse for støtte og derved effektivisere
investeringerne. Storstilede demonstrationsprojekter og faciliteter til pilottest i hele
Europa (f.eks. som led i de europæiske innovationspartnerskaber eller den strategiske
energiteknologiplan) kunne hjælpe virksomhederne med at teste og skabe prototyper på
kortere tid. Produktionstiden for nye produkter og tjenester kunne nedbringes betydeligt
ved hjælp af bedre tværnationalt samarbejde mellem klynger og netværk og bedre viden
om produktionskapacitet.
En moderne ordning for intellektuel ejendomsret vil beskytte den oprindelige innovator
uden at hindre nye udviklinger af eksisterende idéer. Det EU-enhedspatent, som i
øjeblikket forhandles mellem medlemsstaterne, vil skabe betydeligt bedre rammer og
samtidig nedbringe omkostningerne for patentansøgerne
5
.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at samle de knappe ressourcer for at hjælpe med at opnå den kritiske masse i
arbejdet med at markedsføre innovation og skabe øget samarbejde om
5
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket
samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent. KOM(2011) 215 endelig af 13.4.2011.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0007.png
innovation med henblik på at skabe storstilede demonstrationsprojekter og
faciliteter til pilottest, eksempelvis ved at anvende modellen for Det
Europæiske Strategiske Forum om Forskningsinfrastruktur (ESFRI)
•
at mindske opsplitningen at innovationsstøttetjenesterne, gøre det nemmere at
markedsføre innovative løsninger og skabe større opmærksomhed på markedet
om forskningsprojekter. Danmark og Østrig har haft held til at mindske
opsplitningen, og Det Forenede Kongerige har oprettet ordninger med henblik
på at markedsføre innovative løsninger.
Bæredygtig industri
2.3.
En overgang til en bæredygtig, ressource-effektiv og lavemissionsøkonomi er afgørende,
hvis den europæiske industri skal bevare sin konkurrenceevne på lang sigt. I de seneste ti
år er mange medlemsstaters økonomi vokset uden en stigning i energiforbruget, mens
stigningen i andre lande har været mindre end forventet. Navnlig de nye medlemsstater er
ved at indhente de andre til trods for de forskellige udgangspunkter.
Generelt har medlemsstaterne gjort store fremskridt med at udforme og gennemføre
konsekvente nationale regler for at opnå bedre energieffektivitet. Enkelte lande mangler
dog erfaringer og administrativ kapacitet til denne opgave, og disse lande kan søge
vejledning og støtte i EU-reglerne.
Selv om der er gjort fremskridt, har de stigende verdensmarkedspriser for energi og de
nationale forvridninger ført til højere priser for virksomhederne, navnlig små og
mellemstore virksomheder. Industrier med energi- og ressourceintensive processer som
f.eks. metal, kemi og papir og papirmasse står over for særlige problemer. For at fremme
omlægningen til mere bæredygtige produktionsmetoder kunne en konsekvent og effektiv
blanding af politikker omfatte foranstaltninger til støtte for forskning, innovation,
ressourceeffektivitet
og
anvendelse
af
renere
teknologier,
navnlig
i
fremstillingsindustrier.
Medlemsstaterne har etableret støtteordninger med henblik på at forbedre industriens
energieffektivitet, som i de fleste tilfælde er ledsaget af en energisynsordning (Belgien,
Bulgarien, Finland, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Østrig) eller har videreført
frivillige aftaler med industrien (Danmark, Det Forenede Kongerige, Grækenland,
Nederlandene, Slovenien). Målet med
den strategiske energiteknologiplan
6
er at
fremskynde udviklingen af lavemissionsteknologier og markedsføre den hurtigere. Visse
positive udviklinger vedrører en målrettet indsats til støtte for små og mellemstore
virksomheders energimæssige ydeevne (Grækenland, Irland, Litauen), skønt der dog kan
gøres mere.
Adgang til andre råmaterialer end energi og landbrugsvarer er en anden afgørende faktor
for EU-industriens konkurrenceevne. De høje og svingende priser på disse råvarer og det
forhold, at de overvejende findes uden for EU, udgør en risiko for mange virksomheder,
og både EU og medlemsstaterne – som supplement til EU's eksterne politik – bør
udforme politikker, der tager hensyn til knapheden af primære råvarer gennem en
6
http://ec.europa.eu/energy/technology/set_plan/set_plan_en.htm.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0008.png
bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i Europa, støtte til forskning og innovation med
henblik på at skabe alternative modeller; fremme af ressourceeffektivitet, og fremme af
bedre teknikker til genbrugsteknikker i større skala, herunder teknikker vedrørende
værdifulde materialer, der anvendes i små mængder.
Den videre integration af miljømæssige og sociale spørgsmål i erhvervslivets drift og
strategi er af stigende betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa
7
vil indeholde en række tiltag på EU-niveau
og henstillinger til medlemsstaternes indsats for at tackle ikke-bæredygtig brug af
ressourcerne.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at fremme energi- og råvareeffektivitet samt tilskynde til innovation og
anvendelse af renere teknologier i værdikæderne med brug af langsigtede
incitamenter, der fremmer etablering af markeder, og fremme små og
mellemstore virksomheders deltagelse i disse processer. Som nævnt ovenfor har
mange medlemsstater gjort store fremskridt på disse områder
at sikre en retfærdig og ikke-fordrejet prisfastsættelse på energi og fortsat
arbejde for en opgradering og sammenkobling af distributionsnet.
•
Udvikling af socialt iværksætteri, sociale virksomheder og en social økonomi er et andet
vigtigt redskab til at styrke det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og
bæredygtighed.
Den sociale økonomi beskæftiger over 11 mio. mennesker i EU og tegner sig for 6 % af
den samlede beskæftigelse
8
, og ca. en fjerdedel af virksomhederne i Europa sociale
virksomheder. Dette tal er så højt som en tredjedel i Belgien, Finland og Frankrig
9
. Disse
virksomheder er ofte meget produktive og konkurrencedygtige, hvilket skyldes
medarbejdernes store personlige engagement og de bedre arbejdsvilkår i
virksomhederne
10
.
For at styrke "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" har Kommissionen
sat fokus på social økonomi, socialt ansvar og social innovation i udarbejdelsen af nye
modeller for en mere bæredygtig økonomi som led i Europa 2020-strategien
11
,
flagskibsinitiativet "Innovation i EU"
12
, den europæiske platform mod fattigdom og
social udstødelse
13
og "En akt for det indre marked
14
".
7
8
9
10
11
12
13
14
Meddelelse "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa ", KOM(2011) 571 endelig af 20.9.2011.
CIRIEC, "Socialøkonomi i Den Europæiske Union”.
Global Entrepreneurship Monitor, 2009 Executive Report.
I Frankrig f.eks. er sygefraværet betydeligt lavere end generelt i virksomhederne, nemlig 5,5 % i
forhold til 22 %, "Sygefravær i den sociale økonomi" Chorum, april 2011,
http://www.cides.chorum.fr.
Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, KOM(2010) 2020.
Meddelelse om "Innovation i EU", KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010.
Meddelelse om "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk
ramme for social og territorial samhørighed", KOM(2010) 758 endelig af 16.16.2010.
"Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om
fornyet vækst, KOM(2011) 206 endelig af 13.4.2011.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0009.png
Den offentlige høring om akten for det indre marked
15
viste, at der var stor interesse for
de sociale virksomheders og den sociale økonomis evne til at skabe innovative løsninger
på de nuværende økonomiske og sociale udfordringer ved at skabe bæredygtige job.
Kommissionen er derfor indstillet på at indlede en vigtig debat om, hvordan vi kan
udvikle denne type økonomi, og det første skridt bliver taget om nogle få uger med en
meddelelse om et initiativ angående virksomhedernes sociale ansvar og meddelelsen om
virksomhedernes sociale ansvar, som indeholder vigtige aktioner til fremme af sociale
virksomheder.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at fremme og tilskynde til social iværksætterkultur i Europa navnlig ved at
forbedre iværksætterkulturens image i den brede offentlighed og give bedre
adgang til offentlig og privat finansiering (navnlig gennem sociale
investeringsfonde).
H
VORDAN SKABER VI ET MERE VIRKSOMHEDSVENLIGT
E
UROPA
Erhvervsklima
3.
3.1.
Et åbent, effektivt og konkurrencedygtigt
erhvervsklima
er en afgørende faktor for
vækst i en global sammenhæng. En forbedring af erhvervsklimaet forudsætter politikker
inden for forskellige områder som forbedring af infrastrukturer og en nedbringelse af
ventetiden for en byggetilladelse.
Samtlige medlemsstater har indført nationale mål for
nedbringelse af den
administrative byrde,
men ikke alle har gjort fremskridt i forbindelse med måling af
den nuværende byrde eller gjort tiltag til at nedbringe den. I 18 medlemsstater er det
obligatorisk at gennemføre konsekvensanalyser til nye lovgivningsforslag, skønt ikke alle
medlemsstater overholdet kravet, og konsekvensanalyserne er ikke altid fuldstændige,
hvad angår sociale, arbejdsmarkeds- og miljømæssige aspekter, hvilket gør dem mindre
effektive.
Infrastrukturens
høje kvalitet (energi, transport og bredbånd) er et værdifuldt bidrag til
et virksomhedsvenligt klima. Da det især i de nye medlemsstater er en stor udfordring at
forbedre transportinfrastrukturen, bør der fortsat foretages betydelige investeringer til
genopbygning og modernisering heraf, bl.a. også med støtte fra strukturfondene og
faciliteten Connecting Europe.
Virksomhederne har brug for en
moderne offentlig administration,
som kan levere
effektive offentlige tjenester af høj kvalitet. Reformerne bør lægge vægt på e-
forvaltningsinitiativer som f.eks. fælles servicecentre for offentlige fælles netværk og
datacentre. Mange e-forvaltningsinitiativer giver også virksomhederne mulighed for at
bruge mindre tid på administrative procedurer og afsætte flere ressourcer til
forretningsmuligheder. E-udbudssystemer bør i den forbindelse anvendes i videst mulige
omfang. Etablering af kvikskranker for virksomheder, som ønsker at være aktive på
15
http://ec.europa.eu/internal_market/smact/consultations/2011/debate/index_en.htm.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0010.png
tværs af grænserne kan også spare tid og ressourcer og giver mindre plads til korruption.
Selvom der er gjort store fremskridt, er der stadig plads til forbedringer.
Et andet vigtigt område, hvor der er plads til forbedring, er
selskabsskat.
Mens der er
behov for yderligere drøftelser i EU og medlemsstaterne vedrørende den samlede
selskabsskatteprocent og balancen mellem skat på arbejde og skat på andre ressourcer,
kan en nedbringelse af den administrative byrde i forbindelse med beskatning i høj grad
skabe et bedre virksomhedsklima. Dette forudsætter større åbenhed og mindre komplekse
skattelove og overensstemmelsesregler, forenklede betalingsprocedurer bl.a. ved brug af
e-forvaltning og en stabil skattelovgivning. Kommissionens forslag til et fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag er et væsentligt skridt i den rigtige retning
16
.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at nedbringe den administrative byrde for virksomhederne ved en gennemgang
af den aktuelle byrde (inkl. byrden som følge af skattelovgivningen) og hurtigt
nedbringe byrden til de fastsatte mål. Nederlandene har f.eks. været
foregangsland i arbejdet med at måle og evaluere nedbringelsen af den
administrative byrde og fastsætte ambitiøse mål, hvilket har medført en
almindeligt anerkendt effektivitet
at fremme konkurrence mellem leverandører af tjenesteydelser, der anvender
infrastrukturer inden for områder som bredbånd, energi og transport.
Bedre industri og tjenesteydelser
•
3.2.
Tjenesteydelser udgør den største del af EU's økonomi og anvendes i stigende grad i
fremstillingsindustrien, idet der anvendes specialiserede tjenester til forvaltning af
produktion og distributionsprocesser. Fremstillingsvirksomhederne er begyndt at tilbyde
pakkeløsninger med tjenesteydelser og varer, og leverandører af tjenesteydelser anvender
supplerende varer og inddrager fremstillingsindustrien i deres værdikæde.
Servicefornyelse, der er rettet mod kundens behov, kan ændre værdikæder, sektorer og
markeder
17
, uanset om de stammer fra service- eller fremstillingsvirksomheder.
Virksomhedsrelaterede tjenester
får stadig større betydning i form af kilde til
innovation, ny teknologi og bedre præstationer. Disse tjenester er blevet inddraget i
værdikæden i andre industrier gennem anvendelse af råvarer og tjenesteydelser,
vidensfremstilling
og
teknologistrømme,
som
giver
den
europæiske
fremstillingsindustri mulighed for at søge nye markeder og finde nye indtægtskilder
fra deres varer.
Det indre marked
kunne i højere grad bidrage til vækst, hvis hele den gældende EU-
lovgivning blev gennemført fuldt ud i alle medlemsstater. Målet er at stoppe
markedsopsplitningen og afskaffe hindringerne for bevægelsen for varer, tjenesteydelser,
16
17
Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG),
KOM(2001) 121 af 16.3.2011.
http://www.europe-innova.eu/web/guest/innovation-in-services/expert-panel/about.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0011.png
innovation og kreativitet, som indgår i akten for det indre marked
18
. Den foreslåede
forordning om europæisk standardisering
19
har udvidet de europæiske standarder til at
omfatte servicesektoren for at nedbringe antallet af standarder og undgå modstridende
nationale standarder.
Handel med tjenesteydelser i EU mangler dynamik, da den kun udgør en femtedel af
samhandlen inden for EU. Siden 2004 er handel med tjenesteydelser mellem EU og
resten af verden vokset hurtigere end samhandlen i EU. Gennemførelsen af
servicedirektivet
20
har været en afgørende milesten, selv om den seneste gensidige
evalueringsproces
21
har kortlagt en række områder, der stadig skal forbedres.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at der udvikles støtte til innovative tjenester baseret på målelige resultater; og
ved
at
deltage
i
innovationspartnerskaber
og
i
storstilede
demonstrationsprojekter
at lovgivningen om det indre marked gennemføres fuldt ud, navnlig
servicedirektivet og fremme af erhvervstjenester. Malta er foregangsland, hvad
angår gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked i den nationale
lovgivning og mangler kun at gennemføre to direktiver.
Små og mellemstore virksomheder
•
3.3.
For at frigøre de små og mellemstore virksomheders fulde potentiale forudsættes der en
række sammenhængende tiltag i hele EU i sammenhæng med meddelelsen om SBA-
statusgennemgangen
22
. Store eksportvirksomheder har været i forreste linje i forbindelse
med det økonomiske opsving, men mange små og mellemstore virksomheder lider stadig
under manglende efterspørgsel på grund af tidsforskelle, men også fordi det er vanskeligt
at få adgang til finansiering og eksportmarkeder. Blandt virksomheder med høj vækst,
målt som beskæftigelsesvækstrate, har små virksomheder en højere nettojobskabelse end
større virksomheder. Virksomheder med høj vækst findes i alle industrier og regioner og
er ofte innovative.
Stramningen af kreditvilkårene under kriser har vanskeliggjort
adgangen til
finansiering,
navnlig for små og mellemstore virksomheder. Mange medlemsstater har
derfor vedtaget afhjælpende foranstaltninger såsom en øget kapacitet i
lånegarantiordninger, investeringer i kapitalfonde og mikrokreditordninger og fremme af
banklån gennem fordelagtige lånevilkår eller låneformidlere. Adgangen til finansiering er
fortsat vanskelig, og der bør derfor gøres en ekstra indsats for at give adgang til passende
former finansiering, herunder lån, egenkapital og kombinationer heraf. Desuden bør
18
19
20
21
22
En akt for det indre marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - Sammen om
fornyet vækst, KOM(2011) 206 endelig af 13.4.2011.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, KOM(2011) 315 endelig af 1.6.2011.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i
det indre marked.
Mod et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser - der bygger på resultaterne af den
gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet, KOM(2011) 20 endelig af 27.1.2011.
Status vedrørende "Small Business Act" for Europa, KOM(2011) 78/3 af 23.2.2011.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0012.png
etableringen af specialiserede udbydere af finansiering til små virksomheder, herunder
virksomheder i socialsektoren, tilskyndes. Som nævnt i akten for det indre marked
23
vil
Kommissionen inden årets udgang vedtage et instrument til fremme af udviklingen af
solidariske investeringsfonde i Den Europæiske Union.
Medlemsstaternes handelsfremmende foranstaltninger giver europæiske virksomheder en
bedre position på verdensmarkedet, og de fleste medlemsstater støtter
de små og
mellemstore virksomheders internationalisering
og stiller finansiering, information og
støtte til markedsadgang og regulering til rådighed. De små og mellemstore
virksomheder, der gør brug af disse tjenester, er relativt tilfredse, selv om kun 27 % af de
internationaliserede små og mellemstore virksomheder udtalte, at de havde kendskab til
de eksisterende offentlige støtteforanstaltninger, og kun 7 % reelt anvendte dem. Disse
resultater antyder, at der skal sættes ind for at skabe større kendskab og bedre
adgangsforhold til den offentlige støtte.
De generelle betalingsforsinkelser
kan være meget udtalte i visse medlemsstater,
hvilket bringer små virksomheders overlevelse i fare. Situationen er ikke blevet forbedret
i det seneste år og er endda blevet forværret i visse medlemsstater, hvad angår betalinger
fra offentlige myndigheder (Tjekkiet, Grækenland, Cypern, Ungarn, Østrig, Slovakiet).
Direktivet om forsinkede betalinger
24
fastsætter, at de offentlige myndigheder skal
foretage deres betalinger inden 30 dage. Det vil kræve en stor indsats for mange
medlemsstater at leve op til dette krav, navnlig for Grækenland, Spanien, Italien og
Portugal.
Konkurrenceevnen kan styrkes ved:
•
at fremme de små og mellemstore virksomheders vækst og sikre, at reglerne
ikke er til hinder for ekspansion, ved at fremme adgang til passende
finansiering; og ved at yde støtte i forbindelse med adgang til nye markeder og
gøre opmærksom herpå
at sikre, at de offentlige myndigheder nedbringer betalingsforsinkelserne og
overholder bestemmelserne i direktivet om forsinkede betalinger.
K
ONKLUSIONER
•
4.
Det fremføres i denne meddelelse, at hvis EU skal opnå en bæredygtig vækst og sætte
skub i økonomien, skal der indføres en sammenhængende og koordineret industripolitik i
medlemsstaterne og en række dybtgående strukturelle ændringer. Der kan opnås en
betydelig virkning ved at fremme ændringer, innovation og bæredygtighed, skabe et
bedre erhvervsklima og drage fordel af det indre marked. Gennemførelsen af disse
politikker skal have høj prioritet for medlemsstaterne og Kommissionen.
Bedre koordinering af politikker i medlemsstaterne kan supplere de knappe midler i
bestræbelser på at skabe innovation og vækst i tider med stramme offentlige budgetter.
23
24
Nøgleaktion under løftestang 8: Socialt iværksætteri.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EF af 16. februar 2011 om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdet).
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450695_0013.png
På EU-niveau er Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme
25
udformet til
at prioritere
netop disse mål,
styrke EU's evne til at investere i industriel innovation ved
at reducere opsplitningen, forenkle reglerne for støttemodtagere og sætte større fokus på
at markedsføre innovation.
Kommissionen vil yde bedre støtte til medlemsstaternes bestræbelser inden for rammerne
af Europa 2020 på grundlag af en sammenhængende tilgang til overvågning af fremskridt
og etablere det nødvendige forum til identifikation af god praksis.
Kommissionen vil:
•
styrke koordineringen af medlemsstaternes industripolitikker ved at fremme og
overvåge vækstfremmende strukturforbedringer med henblik på at nå målene i
Europa 2020-strategien
etablere et forum til identifikation og drøftelse af god praksis med henblik på at
fremme vækst som led i industripolitik inden første kvartal 2012.
•
25
Et budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 endelig.
DA
13
DA