PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2011
KOM (2011) 0815
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2011

KOM(2011) 815 endelig

VOL. 1/5

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Årlig vækstundersøgelse 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

Af efterårsprognoserne for 2011-2013, som Kommissionen offentliggjorde den 10. november

2011, fremgår det, at den økonomiske genopretning er gået i stå, og at tilliden er lav, hvilket

påvirker investeringer og forbrug i negativ retning. Den manglende tillid skyldes den negative

vekselvirkning mellem statsgældskrisen og situationen i finanssektoren, samtidig med at

aktiviteterne i den globale økonomi er faldet. Euroområdet er særlig hårdt ramt. Som resultat

forventes udviklingen i BNP at stagnere i det kommende år, og EU's samlede vækst i 2012

anslås til kun at blive på 0,6 %. Der forventes fortsat en høj ledighed i 2012 og 2013, og i

2012 forventes den således at være på 10 %, hvilket vil forværre krisens indvirkning på det

sociale område.

Hvis der ikke findes en overbevisende løsning inden for euroområdet, vil den økonomiske

situation hurtigt blive forværret i hele EU. Det er afgørende for medlemsstaternes

vækstperspektiver, uanset om de på nuværende tidspunkt er med i euroområdet eller ej, at der

bliver taget klar stilling til statsgældskrisen, og at det bevises, at euroen er en stabil og stærk

valuta, hvis medlemslande er fast besluttet på og i stand til at føre en sund økonomisk politik.

På grund af markedernes manglende risikovillighed er der endnu ikke fundet en løsning på

disse problemer. Der bør findes en afslutning på denne usikkerhed, som trækker i langdrag.

EU-lederne har med henvisning til de beslutninger, de har truffet på Det Europæiske Råds

møder og eurolandenes topmøder, senest den 26.-27. oktober 2011, gang på gang vist, at de er

parate til at gøre, hvad det skal være for at løse den nuværende krise, og endda at gå så langt

som at overveje behovet for nye traktatændringer. Selv om det er forståeligt og nødvendigt, så

bruges der alt for megen tid og politiske kræfter på nødhjælpsforanstaltningerne og ikke

tilstrækkeligt med tid på at gennemføre de politiske ændringer, som atter vil kunne sikre

højere vækstniveauer i vores økonomier.

DET EUROPÆISKE SEMESTER: FREMSKRIDT ET ÅR EFTER

I den første årlige vækstundersøgelse blev der fokuseret på de prioriterede foranstaltninger inden for tre

hovedområder, nemlig finanspolitisk konsolidering og udvidelse af den makroøkonomiske stabilitet,

arbejdsmarkedsreformer med henblik på større beskæftigelse og vækstfremmende foranstaltninger. Disse

prioriteter indgår i de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer, som

medlemsstaterne har vedtaget i forlængelse af Europa 2020, og de er blevet omsat til landespecifikke

anbefalinger, som blev godkendt på Det Europæiske Råd i juni.

Herudover blev eurolandene og seks andre medlemsstater, som står uden for euroen, i marts 2011 enige om

europluspagten, hvorved de pågældende lande frivilligt forpligter sig til en række foranstaltninger med henblik

på konkurrenceevnen, beskæftigelsen, holdbare offentlige finanser og den finansielle stabilitet, hvorved de går

videre end det, der er aftalt på EU-niveau. De nationale forpligtelser indgår i de nationale reformprogrammer

og stabilitets- og konvergensprogrammer, og de vurderes i forbindelse med Det Europæiske Semester.

Det er for tidligt at foretage en generel vurdering, men der er sket fremskridt med hensyn til den finanspolitiske

konsolidering. Konjunkturforringelser fører til stigende udfordringer. Hvad angår arbejdsmarkedsreformer, er

der sket fremskridt inden for aktiv arbejdsmarkedspolitik, kvalifikationer, livslang læring og uddannelse. Der er

stadig ikke enighed om reformerne af lønfastsættelsesordningerne, og der er kun sket fremskridt i ganske få

lande. Der er taget initiativ til en række vækstfremmende strukturreformer inden for forskning, udvikling og

innovation på transport- og energiområderne. Men når det drejer sig om konkurrence, tjenesteydelser og

netværksindustrier, så er der endnu ikke gjort noget ved de fleste af flaskehalsproblemerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig med den årlige vækstundersøgelse for 2012

tages der hul på det europæiske semester for økonomisk

styring. Det vil være grundlaget for den fælles forståelse, der nødvendigvis skal opbygges omkring

prioriteringen af indsatsen på såvel nationalt som EU-plan i de næste tolv måneder, og som skal indgå i

medlemsstaternes økonomiske og budgetmæssige beslutninger, der skal afspejle EU's landespecifikke

henstillinger og de forpligtelser, der eventuelt er indgået under europluspagten. Arbejdsmarkedets parter vil

spille en meget vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af disse henstillinger. Kommissionen vil foretage

en detaljeret gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og

forpligtelserne i europluspagten i den analyse af de enkelte lande, som den vil forelægge Det Europæiske Råd i

juni.

Det kommende europæiske semester vil være det første, der gennemføres efter opstramningen

af den økonomiske styring af euroområdet og EU generelt

. De seks nye lovgivningsforslag,

den såkaldte "six pack", vil styrke stabilitets- og vækstpagten mærkbart og føre til øget

finanspolitisk tilsyn. Der vil for første gang være en procedure, der kan anvendes til at

kontrollere og korrigere manglende makroøkonomisk balance, nemlig proceduren for

uforholdsmæssigt store ubalancer. Kommissionen har netop fremlagt en række nye forslag

som skal udvide tilsynet med eurolandenes budgetpolitik yderligere, især de eurolande, som

har store problemer med den finansielle stabilitet, eller hvor proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud er iværksat. De nye styringsrammer vil medføre større

integration og disciplin.

I dette års årlige vækstundersøgelse lægges der særlig vægt på behovet for implementering.

Eftersom der nu er opnået enighed om et nyt økonomisk tilsyn, der tydeliggør den indre

sammenhæng mellem medlemsstaternes økonomier, må topprioriteten være at gennemføre

det, der allerede er opnået enighed om med en klar vægt på vækstfremmende foranstaltninger.

Den rækkefølge, hvori arbejdet gennemføres, og den indbyrdes sammenhæng – også på EU-

plan – er afgørende for et godt resultat – hvilket også gælder evnen til at vise lederskab i

gennemførelsen af ændringerne og demonstrere det betimelige i beslutningerne.

Selv om situationen opfordrer til handling, så ligger medlemsstaternes gennemførelse af

rådene i den årlige vækstundersøgelse for 2011 under, hvad der kan forventes. På nationalt

plan har man endnu ikke taget fuldt ejerskab til de radikale ændringer, der er blevet besluttet

vedrørende den kommende økonomiske styring. Undertiden er der et misforhold mellem det,

der besluttes på EU-plan, og den tid, det tager at få det omsat til politiske beslutninger på

nationalt plan. Som følge heraf bør der i forbindelse med det kommende europæiske semester

gøres opmærksom på, at sagen haster, og at medlemsstaterne hurtigt og bevisligt skal følge op

på EU-retningslinjerne På EU-plan er der også et gennemførelsesunderskud. f.eks. i form af at

beslutninger, der allerede er truffet, ikke er fuldstændig eller ordentlig gennemført i

medlemsstaterne og det endda på kerneområder som f.eks. det indre marked, og forslag med

stort vækstpotentiale er ikke kommet gennem proceduren med fælles beslutningstagning, og i

visse tilfælde er de EU-strukturfondsmidler, som medlemsstaterne har til deres rådighed, ikke

udnyttet.

Fokus skal på en og samme tid være rettet mod reformforanstaltninger med vækstpotentiale

på kort sigt og den rigtige vækstmodel på mellemlang sigt. Når finansmarkederne vurderer,

om medlemsstaternes statsgæld er holdbar, sker det på grundlag af de langsigtede

I bilagene til denne meddelelse foretages der en mere detaljeret gennemgang af den økonomiske

situation og beskæftigelsessituationen.

Jf. KOM(2011) 669 af 12. oktober 2011 – En køreplan for stabilitet og vækst.

KOM(2011) 821/2 og KOM(2011) 819 af 23.11.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækstperspektiver, landenes evne til at træffe langtrækkende

strukturreformer og deres vilje til at forbedre konkurrenceevnen.

beslutninger

I 2012 bør indsatsen på nationalt plan og EU-plan ifølge Kommissionen koncentreres om

følgende fem områder:

▪

Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering

Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet

Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden

Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen

Modernisering af den offentlige forvaltning

ORTSÆTTELSE

KONSOLIDERING

AF EN DIFFERENTIERET OG VÆKSTFREMENDE FINANSPOLITISK

En målrettet finanspolitisk konsolidering tjener et vigtigt formål, nemlig genetablering af den

makro-finansielle stabilitet, som er forudsætningen for vækst og mulighederne for at bevare

den europæiske sociale model i fremtiden. Den offentlige gæld er steget markant – i

gennemsnit 20 procentpoint i årene 2007-2010 – som følge af krisen, og den forventes at være

på 85 % af BNP i EU og 90 % af eurolandenes BNP i 2012.

I overensstemmelse med den aftalte EU-fremgangsmåde er der blevet taget en række vigtige

skridt for at konsolidere de offentlige finanser, og forudsat at der ikke sker politiske

ændringer, skulle de offentlige underskud falde til lige over 3 % af BNP i gennemsnit for hele

EU i 2013. Konsolideringstakten lever således generelt op til kravene, dog forudsat at

forpligtelserne overholdes under hele forløbet.

Situationen er ikke den samme i alle medlemsstater, så der skal anlægges differentierede

strategier inden for de fælles rammer under hensyntagen til de finanspolitiske og

makrofinansielle risici i de enkelte lande. Der er navnlig tale om følgende:

•

Medlemsstater, som er omfattet af finansielle støtteprogrammer, og som følges

tæt af markederne, bør fortsat forfølge de aftalte budgetmål, selv om de

makroøkonomiske forhold eventuelt ændrer sig.

Medlemsstater, hvor der skal foretages en række store tilpasninger, som er

omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, eller som har et

stort underskud, bør øge deres konsolideringsbestræbelser. Eventuelt

begrænsede nedjusteringer af det centrale makroøkonomiske scenarie bør ikke

resultere i en forsinket korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud.

I medlemsstater, som ikke har uforholdsmæssigt store underskud, og som,

hvad tilpasningen angår, er på rette vej i forhold til målsætningerne på

mellemlang sigt, kan budgetpolitikken anvendes som et kontracyklisk og

stabiliserende redskab, så længe den finanspolitiske holdbarhed ikke bringes i

fare på mellemlang sigt.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Samtidig med at den finanspolitiske konsolidering overordnet set forløber

tilfredsstillende, så bør der føres nærmere tilsyn med de fordelingspolitiske

konsekvenser for at undgå faren for at overse visse vækstelementer og skærpe

de eksisterende sociale problemer.

På udgiftssiden bør medlemsstaterne holde stigningen i de offentlige udgifter under den

forventede vækstrate i BNP på mellemlang sigt. Medlemsstaterne bør ifølge Kommissionen

være særlig opmærksom på følgende:

•

at prioritere vækstfremmende udgifter som f.eks. udgifter til uddannelse,

forskning, innovation og energi, idet det er en investering i fremtidig vækst, og

at sikre, at disse udgifter er effektive. Af de første resultater fremgår det, at

mønstret er meget forskelligt i de forskellige medlemsstater. Man bør desuden

være særlig opmærksom på, at det er nødvendigt at fastholde og styrke

udbredelsen

effektiv

arbejdsformidling

aktiv

arbejdsmarkedspolitik, herunder uddannelsesordninger for arbejdsløse

at fortsætte bestræbelserne på at reformere og modernisere

pensionsordningerne, dog under overholdelse af de enkelte landes traditioner

for dialog mellem arbejdsmarkedets parter for at sikre, at pensionerne er

finansielt holdbare og har en passende størrelse; der bør også ske en tilpasning

af pensionsalderen efter stigningen i den forventede levealder, adgangen til

førtidspensionering bør begrænses, man bør støtte bestræbelserne på at

forlænge arbejdslivet, forskellen i pensionsalder for mænd og kvinder bør

udlignes, og pensionsindtægterne bør øges gennem indførelse af supplerende

private opsparinger. Denne modernisering bør kobles sammen med en reform

af sundhedsvæsenet ud fra et ønske om at gøre det omkostningseffektivt og

bæredygtigt.

•

Det er nødvendigt i højere grad at tage højde for skattepolitikken, og dette års

vækstundersøgelse indeholder derfor et nyt bilag om vækstfremmende skattepolitikker i

medlemslandene og en bedre skattekoordinering i EU

, hvilket også er af stor betydning for

europluspagten. Indtægterne kan bidrage til en forbedring af den finanspolitiske

konsolidering, og der bør derfor lægges større vægt på skattesystemernes udformning og

struktur, så de bliver mere effektive og retfærdige, samtidig med at der tages hensyn til, at det

kan være nødvendigt for medlemsstaterne at hæve skatterne. Flere medlemsstater er allerede i

færd med at gennemføre skattereformer. I den forbindelse bør der tages hensyn til følgende:

•

Det er muligt at gøre beskatningsgrundlaget for visse skatter bredere og

dermed øge indtægten eller reducere urimeligt høje skattesatser. Fradrag og

undtagelser fra standardbeskatningsgrundlaget fører f.eks. ofte til økonomiske

skævheder og et mindre effektivt skattesystem. Det gælder bl.a.

momsundtagelser og reducerede satser, men det gælder også for

indkomstbeskatningen for virksomheder og enkeltpersoner. Gradvis afskaffelse

af skjulte skattesubsidier kunne være med til at udvide beskatningsgrundlaget.

Især burde subsidier med negativ betydning for miljøet afskaffes.

Kommissionen reagerer i denne rapport på den opfordring, som den fik på Det Europæiske Råds møde

den 24. juni 2011, om at redegøre for forløbet i de strukturerede drøftelser om skattepolitikken i

forbindelse med europluspagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Der bør gøres en større indsats for at flytte beskatningen fra arbejde til

områder, hvor den ikke virker så hæmmende for væksten, f.eks. vil stigende

forbrugs-, miljø- og velfærdsafgifter (f.eks. afgift på fast ejendom med stor

værdi) kunne lette skattetrykket på arbejde, hvorved det bliver mere attraktivt

at ansætte personale. Ved enhver skatteomlægning bør der tages særlig hensyn

til de mest udsatte grupper.

I flere medlemsstater vil en mere effektiv skatteopkrævning og håndtering af

skatteunddragelse kunne medføre større offentlige indtægter. Det vil i denne

sammenhæng være nyttigt, hvis skattebestemmelserne blev brugt mere

effektivt på alle områder. Der bør være flere incitamenter til at ændre uofficielt

og udeklareret arbejde til regulær ansættelse.

Der vil gradvis opstå nye indtægtskilder for medlemsstaterne fra f.eks.

auktioner over kvoter for CO

-emissioner og frekvensressourcer, som kan

anvendes til at dække udgifterne inden for vækstfremmende områder

, inkl.

grøn vækst, eftersom man har forpligtet sig til at afsætte en væsentlig del af

disse nye indtægter til bekæmpelse af klimaændringerne.

For at få størst muligt udbytte af skattereformerne bør medlemsstaterne

koordinere deres indsats gennem en udvidet dialog på EU-plan. Der bør

arbejdes videre med de forslag, som Kommissionen annoncerede i sin seneste

årlige vækstundersøgelse, og som nu ligger på EU-lovgiverens bord

(forslagene drejer sig om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag,

en afgift på finansielle transaktioner og en energiafgift).

•

ENETABLERING AF NORMALE LÅNEMULIGHEDER FOR ERHVERVSLIVET

Et sundt finanssystem og især en stærk banksektor er til fordel for vækst. Bankernes excesser

i tiden op til krisen har generelt svækket sektorens modstandskraft og risikerer nu at bremse

den økonomiske genopretning. Hvis investorernes tillid skal genopbygges, kræves det, at

bankernes kapital udvides, og at der træffes foranstaltninger for at udvide bankernes adgang

til finansiering, og samtidig vil en genetablering af tilliden bidrage til at bryde

sammenhængen mellem statsgældskrisen og den finansielle sektor.

Der er en større omlægning undervejs i den finansielle sektor angående lovgivning og tilsyn,

og mange af de nye beslutninger er allerede ved at blive gennemført. Målet er at få fjernet de

svagheder, der for øjeblikket er i lovgivningsrammerne og tilsynet, og at opnå et mere normalt

udlånsmønster for både erhvervslivet og de private husholdninger uden de overdrevne risici,

der blev taget før krisen.

Følgende områder bør ifølge Kommissionen vægtes højest på kort sigt:

•

Der bør ske en kapitaludvidelse i de systemisk vigtige banker, hvis det er

nødvendigt som følge af en forhøjet risiko på statsgældsmarkedet. Afgørelser

herom vil blive baseret på forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Det er afgørende, at bankerne forbedrer deres solvensprocent, hvilket først og

Indtægten fra auktioner over ETS-kvoter anslås årligt at beløbe sig til mindst 11 mia. EUR fra 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremmest skal ske ved en styrkelse af deres kapitalposition og ikke ved en

uberettiget begrænsning af udlånet til realøkonomien. Herudover bør bankerne

overholde aftalerne om bonusser og løn.

•

Det bør ved hjælp af midlertidige foranstaltninger (f.eks. statsgaranti) gøres

lettere for bankerne at få adgang til tidsbegrænset finansiering med det formål

at begrænse indvirkningen af en reform af banksektoren på realøkonomien og

undgå risikoen for en yderligere stramning af lånemulighederne.

Kapitaltilførsel (i de tilfælde, hvor det kun kan ske ved hjælp af offentlige

midler) og udstedelsen af statsgarantier bør ske under fuld overholdelse af

statsstøttereglerne.

Der bør indføres en speciel ordning for vækstmarkeder for små og mellemstore

virksomheder, så de bliver mere synlige for investorerne, og der bør indføres

passende børsnoteringskrav for små og mellemstore virksomheder.

Forsigtighedsbestemmelserne bør også revideres, så det sikres, at de ikke

vanskeliggør udlån til små og mellemstore virksomheder.

Det bør gennem et samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank sikres,

at Banken opretholder og udvider tempoet i sine udlån til små og mellemstore

virksomheder, samtidig med at man forsøger at opnå synergifordele gennem et

samarbejde med Den Europæiske Investeringsfond om aktiviteter med

risikodeling og oprettelse af en fund-of-funds

, som skal levere kapital til

fonde, der arbejder med investeringer i mere end en medlemsstat.

Der bør indføres en ny EU-ordning for risikovillig kapital, som skal gøre det

muligt for EU-fonde med risikovillig kapital at markedsføre deres fonde og

tilvejebringe kapital på et transeuropæisk grundlag på tværs af det indre

marked. Der vil blive givet tilladelse til grænseoverskridende virksomhed på

grundlag af en enkelt registrering i hjem-medlemsstaten og under forudsætning

af, at man overholder nogle enkle indberetningsforpligtelser, krav om en

tilpasset organisation og reglerne om god forretningsskik.

Arbejdet med at gennemføre en ny lovgivningsramme for EU's finansmarkeder

bør afsluttes i overensstemmelse med G20-forpligtelserne, og den nye EU-

finanstilsynsordning bør styrkes.

•

REMME AF VÆKST OG KONKURRENCEEVNE I DAG OG I FREMTIDEN

Der er brug for finanspolitisk konsolidering og finansiel genopretning, men det er ikke i sig

selv nok til at sikre vækst. Med henvisning til kravet om en finanspolitisk konsolidering

kommer strukturreformer til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at øge EU-

økonomiens overordnede effektivitet og tilpasningsevne. Resultaterne af strukturreformer

viser sig gradvist over tid i form af stigende vækst, hvorimod tillidsskabende foranstaltninger

og hjælp til alle medlemsstater, især medlemsstater, der er presset af markedet, kan forbedre

vækstperspektiverne på kort sigt.

Der er tale om en fælles investeringsfond på europæisk plan, som skal forvaltes af EIB, og som skal

investere i andre fonde på nationalt plan og ikke i aktier, obligationer osv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne råder selv over de fleste vækstskabende redskaber, således som det blev

understreget i de henstillinger, der blev fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

F.eks. burde der sættes gang i de nationale reformer af serviceområdet, netværksindustrier og

den offentlige sektor, da det ville øge EU's vækstpotentiale. Øget vægt på

ressourceeffektivitet, f.eks. gennem bedre energiudnyttelse og reduktion af affaldsmængden,

vil det være muligt at øge konkurrenceevnen, at skabe nye arbejdspladser og at forbedre

miljøet. Reformer, der skaber bedre erhvervsbetingelser og øger konkurrenceevnen, bør også

prioriteres.

Allerede længe inden den nuværende krise opnåede EU dårligere resultater end de vigtigste

konkurrenter. Selv om der er sket fremskridt på beskæftigelsesområdet, så er det især

produktiviteten i EU, der har haltet bagefter, og denne forskel bliver stadig større. Der er en

række faktorer, der kan forklare forskellen. Men sammenlignet med en række af de største

konkurrenter er der især to forhold, der gør sig gældende i EU: for det første er det

europæiske marked stadig alt for fragmenteret, og det sikrer ikke, at virksomhederne kan

vokse og råde over de samme stordriftsfordele; for det andet er der en række

rammebetingelser – det være sig adgang til finansiering, innovativ kapacitet og hindringer i

lovgivningen - som hæmmer virksomhedernes lyst til at skabe og investere.

Uden de nødvendige strukturreformer tyder prognoserne på mellemlang sigt på, at der fortsat

vil være lav vækst i EU. I sine landespecifikke henstillinger har EU opstillet nogle særligt

prioriterede reformområder for hver enkelt medlemsstat. EU kan støtte og supplere de

nationale tiltag, f.eks. gennem den akt for det indre marked, som Kommissionen har fremsat

forslag om, og som har fået opbakning fra Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Der

findes en række vækstredskaber, der kan sikre hurtige resultater i 2012, hvis de anvendes af

de enkelte medlemsstater og samtidig indgår i aktiviteter, der gælder for hele EU.

Tre eksempler på potentielle vækstmuligheder

•

Opbygning af et digitalt indre marked i EU

–

Hertil kræves, at der udvikles et EU-marked for sikre mobile og online

betalingsordninger, samtidig med at databeskyttelsesreglerne forbedres,

og det bliver lettere at bruge offentlige informationer.

Radiofrekvenserne bør udvides, især af hensyn til det hurtigt voksende

marked for mobile data. Samtidig er det nødvendigt at opmuntre til

investeringer i højhastighedsbredbåndsforbindelser.

I forbindelse med varer og tjenesteydelser, der købes online, bør

leveringsudgifterne være mindre og leveringskvaliteten højere, samtidig

med at der sikres en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse.

Salgsrestriktioner med henvisning til nationalitet eller bopæl bør fjernes.

Som bidrag hertil vil Kommissionen udstede nogle retningslinjer om

gennemførelsen af artikel 20 i tjenesteydelsesdirektivet.

Med henblik på at sikre forbrugerne og virksomhederne en hurtig og

pålidelig mægling i tilfælde af tvister bør der indføres et onlinesystem til

bilæggelse af tvister.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) bør udnyttes til at

indføre intelligente energi- og transportsystemer, som når ud i alle

hjørner af EU. Intelligente elnet, stor energieffektivitet og udbredt brug

af vedvarende energikilder takket være en sofistikeret anvendelse af

informations- og kommunikationsteknologien og logistik i verdensklasse

til glæde for det indre marked er væsentlige elementer i en moderne og

konkurrencedygtig økonomi og afgørende for, at EU kan udvikle sig i de

kommende år.

•

Et egentligt indre marked for tjenesteydelser

–

I mange medlemsstater er de økonomiske aktører kun i begrænset

omfang opmærksom på mulighederne i tjenesteydelsesdirektivet. Nogle

medlemsstater har endnu ikke oprettet de kvikskranker, der skal hjælpe

virksomhederne med at få relevante oplysninger og opfylde forskellige

formaliteter. Kommissionen tager initiativ til at sikre, at de

medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, gennemfører direktivet.

Resultaterne i de enkelte sektorer vil blive testet, og inden udgangen af

2012 vil der blive vedtaget en række opfølgningsforanstaltninger for at

sikre fuld gennemførelse af direktivet.

Konkurrencen og konkurrenceevnen i detailsektoren bør øges,

hindringerne for at etablere eller ophøre med at drive virksomhed bør

reduceres, og uberettigede begrænsninger for erhvervsvirksomheder og

professionelle serviceudbydere, advokater, revisorer, tekniske

konsulenter og aktører inden for sundheds- og socialsektoren bør fjernes.

Tekniske, administrative og samfundsmæssige barrierer for innovative

teknologier og fremstillingsprocesser bør fjernes, hvilket også gælder ved

indførelsen af vigtige støtteteknologier.

–

•

Den eksterne vækstdimension

–

Udenrigshandelens potentiale bør udnyttes. I de kommende år vil 90 % af

væksten på verdensplan have sit udspring uden for EU. Der kan gøres

meget for at hjælpe EU-virksomhederne, især små og mellemstore

virksomheder

, med at udnytte denne vækst. Allerede under krisen var

handelen med til at afbøde chokket, idet en fjerdedel af EU-væksten i

2010 kom fra handel med partnere uden for EU. De handelsaftaler, der

for nylig er indgået med flere nabolande, og den frihandelsaftale, der for

nylig er indgået med Sydkorea, kan føre til en række fordele, hvis man

udnytter de nye muligheder, som de indeholder, men det kræver, at de på

passende vis bliver omtalt for erhvervslivet.

Anvendelse af EU-budgettet til vækst og forbedring af konkurrenceevnen

•

På baggrund af de nuværende finanspolitiske stramninger er der meget

begrænsede muligheder for finanspolitiske incitamenter. Det er dog muligt ved

Jf. KOM(2011) 702 "Små virksomheder i en stor verden – et nyt partnerskab for SMV'ernes udnyttelse

af de globale muligheder".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjælp af de nuværende ressourcer at opnå større virkning for vækst og øget

konkurrenceevne. I perioden 2007-2013 har der under samhørighedspolitikken

været opført et beløb på 347 mia. EUR til investeringer i medlemsstaterne. I

visse lande har EU-fondene udgjort så meget som 4 % af BNP. Efter en

langsom start er der nu ved at komme gang i både forpligtelser og betalinger,

men fordelingen er ujævn på EU-plan. Potentialet i EU's strukturfonde kan og

skal indgå i ny vækstfokus:

–

Der er stadig mange muligheder for at ændre på planlægningen og at

anvende de tilgængelige midler på en sådan måde, at de fremmer

væksten og konkurrenceevnen, og at gennemføre de landespecifikke

henstillinger fra det første europæiske semester. Der er mange eksempler

på ordninger, som har givet gode resultater, og som har haft en

umiddelbar virkning, f.eks. lærlingepladser for unge med støtte fra Den

Europæiske Socialfond og investeringsprogrammer med henblik på at

øge energieffektiviteten i husholdninger og virksomheder. Denne form

for programmer er meget effektive og en smart måde at skabe nye

arbejdspladser på lokalt plan, især i disse tider, hvor byggesektoren har

store problemer.

Med henblik på de medlemsstater, der er omfattet af finansielle

støtteprogrammer,

har

Kommissionen

foreslået,

samfinansieringssatserne forhøjes, så det sikres, at de nødvendige

investeringer foretages nu på trods af de stramme nationale budgetter.

Kommissionen anmoder indtrængende Europa-Parlamentet og Rådet om

at vedtage disse forslag inden udgangen af 2011.

Som hjælp til etableringen af den nødvendige transport-, energi- og IKT-

infrastruktur har Kommissionen desuden foreslået, at der anvendes

projektobligationer til at stimulere den private finansiering af vigtige

infrastrukturprojekter, som kan medføre store indtægter. Der er blevet

fremsat forslag om en indkøringsfase for projektobligationer med det

formål at knytte EU's nuværende og kommende budgetter sammen og at

sikre, at finansieringen af nogle af disse vigtige projekter er på plads i

tide.

–

Et målrettet program, som hurtigt skal sikre vækst

Kommissionen har som opbakning til disse bestræbelser peget på en række EU-beslutninger,

der vil have umiddelbar betydning for væksten

, hvis de træffes hurtigt. De tager bl.a. sigte

på:

•

at maksimere udnyttelsen af allerede vedtagne tiltag på EU-plan

at fremskynde vedtagelsen af de forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet

endnu ikke har taget stilling til, og

De omfatter bl.a. de 12 aktioner, der indgår i akten for det indre marked, og som Europa-Parlamentet og

Rådet allerede har besluttet at fremskynde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at hastebehandle visse forslag, som Kommissionen vil fremsætte i de

kommende måneder.

Der er mere detaljerede oplysninger i bilaget, og Kommissionen ser frem til i nær fremtid at

drøfte en vækstpakke, som vil blive hastebehandlet, med Europa-Parlamentet og Rådet.

ÅNDTERING AF ARBEJDSLØSHEDEN OG DE SOCIALE KONSEKVENSER AF KRISEN

Krisen har omfattende sociale konsekvenser. Indtil 2008, hvor fremgangen stoppede, havde

EU siden midten af 90'erne været i stand til at skabe flere millioner nye arbejdspladser og at

øge antallet af beskæftigede. Arbejdsløsheden er siden steget kraftigt, og der er nu

23 millioner mennesker uden arbejde i EU.

Krisen har fremskyndet store ændringer overalt i det økonomiske liv, og virksomhederne

oplever således hurtige omstruktureringer, der sker flere ansættelser og afskedigelser, og

arbejdsbetingelserne

tilpasses

ændrede

forhold.

Med

stadig

dårligere

beskæftigelsesmuligheder risikerer en stor del af befolkningen ikke at klare denne omstilling.

Antallet af langtidsledige er steget med risiko for, at de ryger permanent ud af

arbejdsmarkedet. En afbalanceret flexicurity-politik kan gøre det lettere for arbejdstagerne at

håndtere jobskifte og forskellige arbejdsmarkedssituationer. På grund af aldringen i

befolkningen er antallet af erfarne arbejdstagere, der forlader arbejdsmarkedet, samtidig

stigende, og der er i flere medlemsstater umiddelbart udsigt til, at befolkningen i den

arbejdsdygtige alder vil stagnere eller falde.

På grund af omfanget af disse ændringer og den fart, hvormed de sker, risikerer der at opstå

en strukturel uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, som vil

hæmme genopretningen og væksten på lang sigt. Og samtidig med at arbejdsløsheden har

været høj, så har antallet af ubesatte stillinger også været stigende siden midten af 2009.

Denne situation skyldes, at lønforholdene ikke er tilpassede, at der er mangel på de efterlyste

færdigheder, og at den geografiske mobilitet er begrænset.

Allerede inden krisen var der meget stor forskel på, hvordan de enkelte medlemsstater klarede

sig med hensyn til beskæftigelsen af alle aldersgrupper samt med hensyn til uddannelse og

livslang læring, og på EU-plan lå gennemsnittet lavt i forhold til de internationale resultater.

Vækst gennem beskæftigelse

Af hensyn til jobskabelsen og et opsving med stor beskæftigelse bør medlemsstaterne ifølge

Kommissionen især prioritere følgende:

•

Der bør arbejdes videre med de aftalte henstillinger om en revision af

lønfastsættelsesmekanismerne, dog under overholdelse af national praksis i

forbindelse med den sociale dialog, så der bliver bedre overensstemmelse med

produktivitetsudviklingen, og der bør ske en yderligere tilpasning af

arbejdsløshedsunderstøttelsen kombineret med en mere effektiv aktivering og

bedre uddannelse og støtteordninger, der gør det lettere at komme i

beskæftigelse igen.

Arbejdskraftmobiliteten bør øges ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer,

gøre det lettere at få sine erhvervskvalifikationer og erfaring godkendt, styrke

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger og vurdere boligmarkedet

og udbuddet af transportinfrastruktur.

•

Adgangen til førtidspension bør begrænses, hvilket også gælder andre

muligheder for tidlig udtræden af arbejdsmarkedet, og en forlængelse af

arbejdslivet bør støttes gennem bedre adgang til livslang læring, indretning af

arbejdspladsen, så den kan rumme en mere sammensat arbejdskraft, og der bør

være flere beskæftigelsesmuligheder for ældre, bl.a. understøttet af

incitamenter.

Det bør være lettere at oprette en virksomhed og at blive selvstændig, bl.a. ved

at satse på iværksættervirksomhed, at forbedre kvaliteten af støtteordningerne

og fremme iværksætterevnerne.

Der bør tages initiativer, som fremmer udviklingen i sektorer med stort

beskæftigelsespotentiale, herunder CO

-rene og ressourceeffektive erhverv

(grønne jobs), social- og sundhedssektoren (hvide jobs) og digitale erhverv.

•

Støtte til beskæftigelse af især unge

Fokus bør især rettes mod de unge. Antallet af arbejdsløse unge (under 25 år) steg i

tidsrummet mellem 2008 og 2010 med en million, hvorved de unge blev en af de grupper, der

er hårdest ramt af krisen. Mens arbejdsløsheden i hele EU er steget til over 20 %, så når den i

nogle medlemsstater helt op på mere end 40 %. Denne gruppe står desuden over for andre

strukturproblemer, som vanskeliggør integrationen på arbejdsmarkedet. Således har 40 % af

alle unge i beskæftigelse kun en midlertidig kontrakt. Herudover forlader en ud af syv

(14,4 %) på nuværende tidspunkt allerede uddannelsessystemet efter grundskolen, hvorefter

de ikke tager yderligere uddannelse.

Det er baggrunden for, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen bør prioritere følgende:

•

Der bør tages stilling til, hvad der haster mest, og der bør fremsættes konkrete

forslag med sigte på især unge, som hverken er i beskæftigelse eller under

uddannelse, og man bør forpligte sig til at skaffe kvalitetslærepladser og

praktikantkontrakter og fremme iværksætterfærdigheder. Det bør tillægges

større vægt, at der i de højere uddannelsessystemer er en

erhvervsuddannelsesdimension, og at de studerende får arbejdserfaring.

Arbejdsmarkedets parter bør forpligtes til at tilbyde kvalitetslærepladser og

praktikantkontrakter, især i sektorer, hvor der er flaskehalsproblemer ved

besættelsen af ledige stillinger, så unge får mulighed for at få konkret

erhvervserfaring og hurtigt komme ind på arbejdsmarkedet.

Der bør ske en omlægning af lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen i samråd

med arbejdsmarkedets parter, den ekstreme stivhed, der er forbundet med

tidsubegrænsede kontrakter, bør mindskes, og personer uden for

arbejdsmarkedet, især unge, bør beskyttes og have lettere adgang til

beskæftigelse.

Der bør ske en yderligere tilpasning af uddannelsessystemerne efter kravene på

arbejdsmarkedet og de efterspurgte færdigheder, samtidig med at både

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektivitet og kvalitet får et løft, og der fokuseres på sektorer og fag, hvor

manglen på færdigheder og efterspørgslen efter personale er størst; f.eks. er

antallet af it-uddannede ikke steget siden 2008, og hvis denne tendens

fortsætter, kan EU komme til at mangle 700 000 it-medarbejdere i 2015.

•

Kvaliteten og finansieringen af universiteter bør undersøges, og det bør

overvejes, om der f.eks. skal indføres betaling for vejledning på de højere

uddannelser, brugen af studielån og stipendieordninger og alternative

finansieringskilder bør overvejes, inkl. brug af offentlige midler som løftestang

for private investeringer.

Beskyttelse af udsatte befolkningsgrupper

I forlængelse af de økonomiske realiteter bliver EU's sociale struktur sat på en prøve. Krisen

er i uhørt omfang gået ud over de grupper, der allerede var udsat, og der er opstået nye

kategorier af borgere, der risikerer at blive ofre for fattigdom. Der er desuden klare tegn på, at

et stadig stigende antal borgere risikerer at blive ramt af indkomstfattigdom, herunder bl.a.

børnefattigdom og social udelukkelse med akutte helbredsproblemer og hjemløshed i de mest

ekstreme tilfælde. Mennesker med ingen eller kun begrænset kontakt til arbejdsmarkedet,

f.eks. pensionister og socialt udsatte, som er afhængige af sociale overførselsindkomster,

f.eks. enlige forældre, er desuden ekstra udsat i forbindelse med beregningsændringer eller

ændringer af kriterierne for tildeling af disse indtægter.

Ifølge Kommissionen bør medlemsstaterne prioritere følgende:

•

Socialsikringsordningerne bør være mere effektive, og det bør sikres, at de

sociale automatiske stabilisatorer fungerer efter hensigten, så man undgår en

forhastet afskaffelse af tidligere forlængelser af dæknings- og

støtteberettigelsen, indtil der atter kommer gang i jobskabelsen.

Der

bør

indføres

strategier

for

aktiv

inklusion,

herunder

aktiveringsforanstaltninger og målrettede og betalelige sociale ydelser for at

undgå en marginalisering af de udsatte grupper.

Der bør være adgang til ydelser, som fremmer integrationen på

arbejdsmarkedet og i samfundet, bl.a. ved at sikre retten til en grundlæggende

betalingskonto, elforsyning for udsatte kunder og boliger til en betalelig leje.

•

ODERNISERING AF DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

Kvaliteten af den offentlige forvaltning på nationalt, regionalt og lokalt plan og på EU-plan

har afgørende betydning for konkurrenceevnen og er samtidig en vigtig faktor for

produktiviteten. Det pres, der for øjeblikket er på de offentlige finanser, er ensbetydende med,

at den offentlige sektor gennemgår store ændringer og omstruktureringer. I stedet for at

betragte det som en udfordring, bør man se mulighederne. Det lader sig ikke gøre at reformere

den offentlige sektor fra den ene dag til den anden, men den nuværende situation bør udnyttes

til at give den ny dynamik.

Den indbyrdes sammenhæng og komplekse forvaltningsstruktur i EU's mange styrings- og

ledelseslag har vist, bl.a. under presset fra krisen, at der er plads til forbedringer. Der er brug

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for velfungerende administrationer i medlemsstaterne, hvis de skal kunne spille deres rolle

fuldt ud i EU, opfylde deres forpligtelser og sikre, at deres borgere får fuld glæde af EU-

medlemsskabet. Det er medlemsstaternes evne til at levere de aftalte resultater, der er

afgørende for, at EU-politikkerne bliver ordentlig gennemført inden for så vigtige områder

som toldkontrol og kvaliteten af statistikker. Det er ofte dårlig administration, der er skyld i

de forskelle i gennemførelsen af EU-lovgivningen, som stadig gør sig gældende.

I flere medlemsstater er der grundlag for at gøre de offentlige tjenesteydelser mere effektive

og at forbedre kvaliteten af den offentlige administration og retsvæsenet med hensyn til

kvalitet og gennemskuelighed. Det er især nødvendigt at øge effektiviteten i det civile

retssystem, så sager kan blive afgjort inden for en rimelig tidsfrist; uberettigede forsinkelser er

dyrt for erhvervslivet og betyder ofte, at det ikke er i stand til at udnytte nye

forretningsmuligheder. Det er på denne baggrund, at man skal se Kommissionens plan om at

fremsætte et forslag om en forbedring af insolvensreglerne på tværs af landegrænserne. Et

andet område, hvor det er nødvendigt at skabe overensstemmelse mellem de forskellige

politiske mål, er udstedelsen af byggetilladelser. Kommissionen har således for nylig fremsat

forslag om en ny forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur

Dette er kun et par eksempler. Det er klart, at en løsning på disse og andre problemer ville

gøre det lettere at skabe samklang i den finansielle konsolidering og forbedre

konkurrenceevnen og vækstmulighederne.

Kommissionen har talt for en dagsorden for intelligent lovgivning med det formål at sikre, at

EU råder over lovgivning af høj kvalitet på områder, hvor det er nødvendigt, og at EU kun

handler i de tilfælde, hvor der kan opnås bedre resultater på EU-niveau end på nationalt plan,

dvs. under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Bestræbelserne på at forenkle den

nuværende EU-lovgivning indgår konkret i denne dagsorden, og lovgivningen skal løbende

revideres, så den hele tiden er ajourført og anvendelig. Et andet vigtigt program er

Kommissionens program om reduktion af den administrative byrde og bureaukrati.

Kommissionen har allerede opfyldt målet om en 25 % reduktion, da den har foreslået at

reducere den administrative byrde med 31 %, men det kræver, at medlovgiveren vedtager

Kommissionens forslag. Kommissionen har for nyligt foreslået

en ny ordning for

mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der som udgangspunkt fritager

dem fra nye EU-reguleringer, medmindre der er forhold, der taler for det modsatte. I

forbindelse med ny lovgivning, som omfatter små og mellemstore virksomheder, vil det blive

undersøgt, om det er muligt med en lettere ordning. Det vil fortsat være afgørende for

Kommissionens dagsorden, at der hele tiden er fokus på en forbedring af høringen af

interessenter og de resultatorienterede konsekvensanalyser, og at der er opmærksomhed

omkring den praktiske gennemførelse af EU-lovgivningen.

Ifølge Kommissionen bør medlemsstaterne prioritere følgende:

•

De bør forbedre deres virksomhedsmiljø ved at reducere den administrative

byrde, herunder bør de undgå at overregulere ved omsætningen af EU-

lovgivningen, de bør reducere antallet af unødvendige reguleringer og

tilladelser, og der indføres enklere og hurtigere procedurer, især i

retssystemerne. I forbindelse med forslaget om at fritage mikrovirksomheder

fra nye lovforslag har Kommissionen meddelt, at den vil føre en resultatliste

KOM(2011) 658 af 19.10.2011.

KOM(2011) 803 af 23.11.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over forslag om en reduceret administrativ byrde og deres vej gennem den

fælles beslutningsprocedure og omsætningen til national lovgivning. Målet er

at gøre opmærksom på tilfælde, hvor byrden øges af lovgiveren under forløbet.

•

Det bør være muligt for administrationer og virksomheder samt borgere at

kommunikere digitalt, så ikke kun den administrative effektivitet, men også

gennemskueligheden og servicekvaliteten øges. Offentlig onlineservice kan

især være en fordel for små og mellemstore virksomheder og bør tilpasses

deres behov.

Det bør gøres lettere at oprette en ny virksomhed, og henstillingen i "Small

Business Act" om at reducere fristen for oprettelse af en virksomhed til 3 dage

bør derfor gennemføres. De 25 medlemsstater, som ikke allerede har gjort det,

bør gennemføre de krævede ændringer, så det bliver muligt at nå målet inden

udgangen af 2012.

I de tilfælde, hvor kapaciteten til at udnytte midler fra EU's strukturfonde er

lav, bør den administrative kapacitet, inkl. den nødvendige ekspertise og

sammenhæng i forvaltningen, udvides, så det bliver muligt at anvende

ubenyttede midler hurtigere til vækstfremmende projekter, og der bør i denne

sammenhæng trækkes på den tilgængelige tekniske bistand.

•

ONKLUSION

EU står i dag over for de største økonomiske udfordringer i sin historie. I den årlige

vækstundersøgelse for 2012 fokuseres der på gennemførelsen af de prioriteter, der indgår i

aftalen om en ny økonomisk ledelse og Europa 2020-strategien. Det understreges desuden, at

det er nødvendigt at tilpasse ambitionsniveauet og prioriteterne til en forværring af den

økonomiske kontekst. Kommissionen opfordrer:

•

Det Europæiske Råd til at tage denne årlige vækstundersøgelse til efterretning

og til at pålægge Rådet i dets forskellige sammensætninger at tage stilling til

den og melde tilbage til Det Europæiske Råds forårsmøde, så Det Europæiske

Råd på sit møde i marts kan vedtage nogle egnede retningslinjer for det

europæiske semester i 2012

medlemsstaterne til at medtage de retningslinjer, der aftales på Det Europæiske

Råds forårsmøde, i deres kommende stabilitets- og konvergensprogrammer og

deres nationale reformprogrammer i foråret 2012. De vil blive gennemgået af

Kommissionen, når den udsteder nye eller opdaterede landespecifikke

henstillinger til næste år under hensyntagen til, hvilke 2011-henstillinger der er

blevet gennemført, inkl. forpligtelserne fra europluspagten

medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af deres stabilitets- og

konvergensprogrammer, deres nationale reformprogrammer og de

landespecifikke 2011-henstillinger

Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til at hastebehandle den liste af

forslag, som vedlægges denne meddelelse, så de kan vedtages inden udgangen

af 2012.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag : specifikke EU-forslag

med stort vækstpotentiale og en vejledende tidsplan

TØRRE UDBYTTE AF ALLEREDE VEDTAGNE TILTAG PÅ

EU-

PLAN

•

Fuldstændig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet

DET KRÆVER:

•

at det gennemføres af alle medlemsstater inden udgangen af 2011

(gennemførelsesrapport fremlægges ultimo 2011/primo 2012)

at alle kvikskranker er på plads ultimo 2011

at den igangværende kontrol af, hvordan direktivet fungerer, skal

offentliggøres i 2. kvartal af 2012, og at der vedtages

opfølgningsforanstaltninger inden udgangen af 2012

at Kommissionen fremsætter forslag om gennemførelsesretningslinjer på

grundlag af artikel 20 i direktivet for at undgå salgsrestriktioner baseret

på nationalitet eller bopæl i første halvår af 2012

•

Gennemførelse af det integrerede energimarked,

som vil give forbrugerne

mulighed for at vælge leverandør og sikre energiforsyningsvirksomheder fuld

markedsadgang

DET KRÆVER:

•

at alle medlemsstater gennemfører den anden og tredje energipakke uden

forsinkelser (gennemførelsesfristen var medio 2011)

at Rådet og Parlamentet hurtigt vedtager forordningen om retningslinjer

for en transeuropæisk energiinfrastruktur

at Kommissionen fremsætter forslag om den første del af

gennemførelsesretningslinjerne og netværkskoderne i 2012 (meddelt i

den tredje pakke), så arbejdet kan være afsluttet i 2014

•

Gennemførelse af direktivet om forsinket betaling bør rykkes frem fra

marts 2013 til marts 2012 af hensyn til SMV'er

DET KRÆVER:

at alle medlemsstater fremrykker fristen de facto, om ikke de

jure

•

Fuldstændig gennemførelse af frihandelsaftalen med Korea

DET KRÆVER:

•

at der gennemføres kampagner i alle medlemsstater om de muligheder,

der åbner sig i Korea i 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at Kommissionen ultimo 2012 vurderer gennemførelsen og redegør for

den forbedrede markedsadgang

II.

REMSKYNDELSE AF VEDTAGELSEN AF DE FORSLAG

SOM

UROPA

-P

ARLAMENTET

ÅDET ENDNU IKKE HAR TAGET STILLING TIL

•

Forslaget om fælles europæisk patentbeskyttelse gældende i

25 medlemsstater kan sikre virksomhederne omkostningsbesparelser på

anslået 80 % (forslag om akt for det indre marked).

DET KRÆVER:

•

at ministrene fra de 25 medlemsstater indgår en politisk aftale om det

fælles patent ultimo 2011

at der vedtages gennemførelsesbestemmelser og en politisk aftale /

undertegnelse af UPC-aftalen efter afstemningen i Europa-Parlamentet i

februar 2012

•

Aftale om revision af roamingforordningen, som vil medføre flere

muligheder for erhvervslivet og lavere forbrugerpriser

DET KRÆVER:

at Rådet og Europa-Parlamentet bliver enige om

Kommissionens forslag (KOM(2011) 402) i første halvår af 2012 (de

nuværende bestemmelser udløber den 30. juni 2012)

•

Den igangværende revision af direktiverne om årsregnskaber forventes at

medføre en forenkling af indberetningspligten, navnlig i form af

undtagelser for mikrovirksomheder og en mindre byrde for små

virksomheder

DET KRÆVER:

•

at der opnås politisk enighed om Kommissionens forslag om

mikrovirksomheders regnskab (KOM(2009) 35 COD) ultimo 2011

at forslaget om revision af regnskabsdirektiverne (KOM(2011) 684)

vedtages ultimo 2012 (forslag om akt for det indre marked)

•

Den foreslåede forhøjelse af medfinansieringssatserne for strukturfonde i

programlande vil give mulighed for en hurtig mobilisering af EU-midler

til vækststøtte.

DET KRÆVER:

at Kommissionens forslag (KOM(2011) 482) vedtages ultimo

2011

•

Forslaget til energisparedirektiv

energiudnyttelse

DET KRÆVER:

vil

fremme

mere

effektiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at direktivet vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i første halvår af

2012

at alle medlemsstater fastsætter deres effektivitetsmål og fremlægger de

første rapporter ultimo 2012 (efter vedtagelse af direktivet)

Indgåelse af nye handelsaftaler med vigtige strategiske partnere

DET KRÆVER:

•

at man, alt afhængig af parternes stilling, sigter mod at afslutte

forhandlingerne med Indien og Ukraine samtidig med de næste topmøder

med disse lande

at man, alt afhængig af parternes stilling, sigter mod at afslutte

forhandlingerne med Canada, Singapore og Malaysia senest i løbet af

2012

at aftalerne med Peru og Colombia afsluttes formelt primo 2012

(forhandlingerne er allerede afsluttet)

•

Revision af lovgivningen om det europæiske standardiseringssystem (IKT

og tjenesteydelser) (forslag om akt for det indre marked)

DET KRÆVER:

at Rådet og Europa-Parlamentet bliver enige om

Kommissionens forslag (KOM(2011) 315) ultimo 2012

•

Aftale om forslag om afgift på opsparing

DET KRÆVER:

at Rådet afslutter sine allerede fremskredne drøftelser om

forslaget om afgift på opsparing (KOM(2008) 727) ultimo 2011

•

Mandat til Kommissionen om at forhandle skatteaftaler med tredjelande

på vegne af hele EU for effektivt at kunne bekæmpe skatteunddragelse og

samtidig forhindre dobbeltbeskatning

DET KRÆVER:

•

at der opnås enighed om forhandlingsdirektiver inden marts 2012

at der opnås enighed om en aftale om bedrageribekæmpelse med

Lichtenstein ultimo 2011

at Kommissionen fremsætter et forslag om skattely ultimo 2012

•

Vedtagelse af den frivillige fælles europæiske købelov

DET KRÆVER:

at Rådet og Europa-Parlamentet bliver enige om

Kommissionens forslag (KOM(2011) 636) ultimo 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

HASTEBEHANDLING AF NYE FORSLAG

SOM

KOMMENDE MÅNEDER

HERUNDER

OMMISSIONEN

VIL FREMSÆTTE I DE

•

De tolv forslag i akten for det indre marked, bl.a.:

•

forslag om lettere adgang til risikovillig kapital i hele EU ved hjælp af et

EU-pas – Kommissionens forslag fremsat den 30. november 2011, aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2012

forslag om et fælles retsgrundlag for gensidig anerkendelse af e-

autentificering og elektronisk signatur på tværs af grænserne –

Kommissionens forslag fremsættes i 2. kvartal af 2012, aftale mellem

Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2012

forslag om revision af lovgivningen om offentlige indkøb med henblik på

at forenkle reglerne og gøre procedurerne mere effektive -

Kommissionens forslag fremsættes den 13. december 2011, aftale

mellem Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2012

lovgivning om en modernisering af ordningen om anerkendelse af faglige

kvalifikationer

•

DET KRÆVER:

at de vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2012.

•

Andre forslag:

Et initiativ for bedre muligheder for unge,

der skal fremme

ungdomsbeskæftigelsen og navnlig sikre de unge deres første job, adgang til

lærepladser og praktikophold

DET KRÆVER: at Kommissionen fremsætter et forslag ultimo 2011, og at

Rådet og Europa-Parlamentet bliver enige inden udgangen af juni 2012

•

Kollektiv rettighedsforvaltning

– dette forslag sigter mod oprettelsen af et

indre marked for onlinemusik og modernisering af forvaltningen af

ophavsrettigheder i EU

DET KRÆVER:

at Kommissionen fremsætter et forslag i 1. kvartal af 2012, og

at Rådet og Europa-Parlamentet bliver enige ultimo 2012

•

Forslag om onlinebetaling

med det formål at forbedre tilliden og

konkurrencen, som er to aktuelle emner

DET KRÆVER:

at Kommissionen fremsætter nogle konkrete forslag i 2012,

som dækker de emner, der indgår i grønbogen (planlagt til vedtagelse ultimo

2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2011

KOM(2011) 815 endelig

VOL. 2/5 - BILAG I

BILAG

SITUATIONSRAPPORT OM EUROPA 2020-STRATEGIEN

til

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Årlig vækstundersøgelse 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

I 2010 nåede Det Europæiske Råd til enighed om et samlet svar på de udfordringer, som EU i

øjeblikket står over for: Europa 2020-strategien. I den nuværende situation er denne strategi

mere relevant end nogensinde. I første kvartal af 2011 voksede BNP i EU, men siden er der

sket en betydelig opbremsning i væksten. Den økonomiske vækst forventes nu praktisk taget

at gå i stå ved årets udgang

. I euroområdet forstærkes tendensen af den fortsatte

statsgældskrise og de resterende svagheder i banksektoren. I den situation medfører

husholdningernes og erhvervslivets manglende tillid tilbageholdenhed i forhold til forbrug og

investeringer. Desuden indebærer de anstrengte offentlige finanser, at råderummet til at føre

vækstskabende ekspansiv finanspolitik er yderst begrænset.

Disse forhold har omfattende negative konsekvenser for aktiviteten i erhvervslivet, for

arbejdsmarkedet (hvor unge og lavtuddannede rammes særligt hårdt) og for de offentlige

finanser (både på indtægts- og udgiftssiden), og resultatet er stærkt forværrede vækstudsigter.

Samtidig skærpes den globale konkurrence stadig mere, efterhånden som vækstøkonomierne

bevæger sig fremad i teknologisk udvikling.

EU står over for den dybeste økonomiske krise siden grundlæggelsen og må skærpe indsatsen

for at øge vækst, produktivitet og jobskabelse. Det giver ikke længere mening at skelne

mellem kort sigt og lang sigt. De økonomiske udsigter på lang sigt har nemlig en umiddelbar

indvirkning på landenes kortsigtede låneomkostninger. Langsigtede reformer skal gå hånd i

hånd med mere kortsigtede foranstaltninger.

Europa 2020-strategien lægger med rette vægt på behovet for en ny vej til vækst, som kan

skabe en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, en vej til at overvinde de strukturelle

svagheder i europæisk økonomi, forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten og

understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi.

Strategiens fem overordnede mål udtrykker, hvor EU ønsker at være nået til i 2020: 75 % af

befolkningen i EU mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse. 3 % af BNP i EU skal

investeres i forskning og udvikling. "20/20/20"-klima-/energimålene skal være opfyldt.

Andelen af unge med kort skolegang bør ned under 10 %, og mindst 40 % af de unge bør

have en videregående uddannelse. Mindst 20 millioner mennesker bør bringes ud af fattigdom

og social udstødelse. Målene er indbyrdes forbundne, og de er afgørende for et godt samlet

resultat. De fordrer, at medlemsstaterne koordinerer indsatsen, og at den støttes af

foranstaltninger på EU-niveau.

Europa 2020-strategien indgår i det europæiske semester. Processen med øget økonomisk

koordinering blev søsat i begyndelsen af 2011. På grundlag af nationale reform-, stabilitets-

og konvergensprogrammer afsluttede Rådet det første europæiske semester i juli med at enes

om en række landespecifikke henstillinger, som sætter fokus på områder, hvor der er behov

for yderligere foranstaltninger fra medlemsstaternes side

. De afspejlede behovet for at

fremskynde strukturreformer på en række områder, så vækstpotentialet i EU kan udnyttes, og

http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2011_autumn_forecast_en.htm.

KOM(2011) 400 af 7.6.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lagde særlig vægt på åbningen af tjenestemarkederne, forbedringen af de reguleringsmæssige

rammer, sikringen af adgang til finansiering og fremme af energieffektivitet

. Det bør nu

prioriteres at gennemføre disse landespecifikke henstillinger.

REMSKRIDT I REALISERINGEN AF HOVEDMÅLENE I EUROPA

2020

Hvis 2020-målene nås, kan medlemsstaternes vækstpotentiale øges betydeligt. På nuværende

tidspunkt er de tilsagn, som medlemsstaterne fremkom med i deres nationale

reformprogrammer i foråret 2011, imidlertid utilstrækkelige til at nå de fleste af EU-målene,

ikke mindst målet for energieffektivitet

. De seneste tal viser desuden, at det foreløbig kun er

inden for uddannelse, at der er sket fremskridt på EU-niveau med at nå målene.

•

Uddannelsesmål:

Med de tilsagn, som medlemsstaterne har givet på nuværende

tidspunkt, er det ikke muligt at nå det samlede EU-mål for personer med kort

skolegang. At dømme ud fra de nationale mål vil frekvensen af personer med kort

skolegang i 2020 nå ned på 10,5 %. Dermed realiseres det fælles EU-mål (10 %)

ikke. Gennemsnitligt lå frekvensen for kort skolegang i EU på 14,1 % i 2014 mod

14,4 % i 2009. Tallene dækker dog over betydelige forskelle mellem landene og

internt i de enkelte lande. Med hensyn til målene for videregående uddannelse (for

30-34-årige) når medlemsstaterne, hvis de realiserer deres nuværende mål, i alt kun

op på ca. 37 % med en videregående uddannelse i 2020. Andelen er dog vokset fra

32,3 % i 2009 til 33,6 % i 2010, og fortsætter den nuværende tendens, er det faktisk

er muligt at nå det overordnede mål om, at 40 % af de 30-34-årige skal have en

videregående uddannelse.

Beskæftigelsesmål:

Selv hvis samtlige medlemsstater nåede deres respektive mål,

ville EU samlet set ligge 1,0-1,3 procentpoint under målet på 75 %. I 2011 er der

ikke sket mærkbare fremskridt. Opsvinget er ved at gå i stå, og den samlede vækst i

beskæftigelsen har været beskeden i første halvår. Derfor ligger

beskæftigelsesfrekvensen for EU-27 i 2011 sandsynligvis kun marginalt over

niveauet for 2010 (68,6 %), og den forventes at forblive pænt under niveauet før

krisen, hvor den nåede op på 70,3 %. Det er fortsat en udfordring at bringe yderligere

17,6 mio. personer i arbejde inden 2020.

Forsknings- og udviklingsmål:

Selv hvis de nationale mål nås, vil EU ligge ca. 0,3

procentpoint under målet på 3 %. Investeringskvoten for forskning og udvikling lå i

2009 på 2,01 %, og der forventes ikke de store fremskridt i 2011.

Fattigdomsbekæmpelsesmål:

EU’s mål om, at mindst 20 millioner mennesker skal

være bragt ud af fattigdom og social udstødelse i 2020, kan ikke nås på grundlag af

de nuværende nationale mål. Et foreløbigt skøn viser, at de i alt kun vil bringe ca. 12

millioner mennesker ud af fattigdom og social udstødelse i 2020. Hvis den

afsmittende virkning af strategier for bekæmpelse af eksempelvis børnefattigdom

•

Se oversigtstabel i bilag 1.

Se oversigtstabel i bilag 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller nedbringelse af langtidsledighed medregnes, kan antallet øges med 25 %. Der

vil dog stadig mangle 5 millioner eller 25 % i, at EU’s overordnede mål kan nås.

•

20/20/20-målene:

For så vidt angår 20/20/20-målene tyder de seneste prognoser for

emissionsreduktion

, at EU samlet set vil nå målet om en nedbringelse på 20 % i

drivhusgasemissionerne. Nogle af medlemsstaterne har dog behov for supplerende

politikker for at nå de bindende nationale mål. For så vidt angår energieffektivitet

pågår arbejdet med at analysere medlemsstaternes nationale mål. En rapport

forventes færdig primo 2012. Det ser dog ud til, at det er muligt at nå målet om 20 %

vedvarende energi i 2020 på grundlag af de retligt bindende nationale mål, forudsat

at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører deres handlingsplaner inden for vedvarende

energi. Den samlede andel af vedvarende energi i EU steg fra 10,34 % i 2008 til

11,6 %

i 2009.

Formålet med målene er at skabe et momentum, hvor den enkelte medlemsstat binder sig til at

gøre sit yderste for at skabe målbare fremskridt på de nøgleområder, der kan sammenfattes i

de fem overordnede mål. Den nuværende vanskelige økonomiske situation og den

igangværende finanspolitiske konsolidering lægger en dæmper på ambitionsniveauet, og det

bliver nødvendigt med en yderligere indsats i de kommende år, så det sikres, at EU’s mål er

nået i 2020.

DNYTTELSE AF

EU’

S VÆKSTPOTENTIALE

Flagskibsinitiativerne og EU-instrumenterne i Europa 2020 skal fuldt ud støtte

vækstskabelsen. Nu, da alle syv flagskibe er søsat

, lægges vægten på gennemførelsen. Samlet

set har fremskridtene været tilfredsstillende. Inden for hvert flagskib er en række

nøgleforanstaltninger allerede afsluttet i 2010 og 2011. En række foranstaltninger er dog

fortsat på forslagsstadiet og skal først vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Eftersom

situationen kræver hurtig handling, har Kommissionen fremsat en række højt prioriterede

forslag med stort vækstpotentiale. Disse forslag bør hastevedtages for at sparke væksten i

gang

3.1.

Europa 2020-flagskibsinitiativet "Innovation i EU"

Forsknings- og innovationsindsatsen i EU er ikke vokset tilfredsstillende i de seneste år. Det

har betydet, at den allerede betydelige innovationskløft i forhold til USA og Japan er blevet

dybere. En række andre vigtige konkurrenter, f.eks. Kina og Brasilien, haler nu ind på EU på

KOM(2011) 1151 af 7.10.2011.

Foreløbige data.

En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245 endelig/2 af 19.5.2010, Unge på vej, KOM(2010)

477 af 15.9.2010, Innovation i EU, KOM(2010) 456 af 6.10.2010, En integreret industripolitik for en

globaliseret verden, KOM(2010) 614 af 27.10.2010, En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et

europæisk bidrag til fuld beskæftigelse, KOM(2010) 682 af 23.11.2010, Den europæiske platform mod

fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed,

KOM(2010) 758 af 15.12.2010 og Et ressourceeffktivt Europa, KOM(2011) 21 af 26.1.2011.

Bilag om specifikke EU-forslag i den årlige vækstundersøgelse 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

innovationsområdet

. Situationen i EU dækker over store variationer i medlemsstaternes

innovationsindsats. Nogle (særlig Sverige, Danmark, Finland og Tyskland) klarer sig fint

internationalt.

Der har været peget på en række forskellige årsager til innovationsunderskuddet i EU. Bl.a.

det faktum, at europæisk erhvervsliv i vid udstrækning gør sig gældende i traditionelle og

mindre forsknings- og udviklingsintensive sektorer ("stiafhængighed"). At investeringer i

mere innovationsbaserede vækstsektorer (f.eks. bioteknologi og internet) hæmmes af det indre

markeds ufærdige karakter, herunder med hensyn til tjenesteydelser, og af den stigende

mangel på arbejdskraft med den rette kombination af færdigheder. At adgang til finansiering

er vanskeligere. At innovationsfremmende rammer og efterspørgselspolitikker udnyttes for

lidt. Og at de tre sider af "videnstrekanten" hænger forholdsvis dårligt sammen i EU.

Flagskibet Innovation i EU sigter på at tackle disse udfordringer gennem 34 specifikke

forpligtelser med klart opstillede tidsplaner. Der er sket gode fremskridt med

foranstaltningerne, og foranstaltninger inden for 30 ud af 34 forpligtelser kører efter planen.

Der er iværksat konkrete initiativer og pilotordninger. Ultimo 2011 har Kommissionen

fremsat alle flagskibsinitiativets seks lovgivningsmæssige forslag (fælles patentbeskyttelse,

standardiseringspakken, horisont 2020, ny samhørighedspolitik, modernisering af

lovrammerne for offentlige indkøb og EU-pas til venturekapitalfonde).

Der er behov for en hurtigere og mere moderne fastsættelse af standarder, billigere patenter,

flere offentlige indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser, bedre kapitaladgang og et

ægte vidensmarked i EU. Kommissionen har allerede fremlagt forslag om oprettelse af fælles

patentbeskyttelse, der skal gøre det mindre indviklet og billigere at udtage patenter.

Kommissionen opfordrer til, at der indgås en politisk aftale om disse forslag og om en fælles

patentdomstol inden udgangen af 2011. Den har også fremlagt en standardiseringspakke, der

moderniserer og fremskynder fastsættelsen af standarder med 50 %.

Blandt de vigtigste foranstaltninger, der blev truffet i 2011, er iværksættelsen af pilotprojektet

det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring, som skal bidrage til to

års ekstra levetid uden funktionsindskrænkning og deraf afledte forøgede

beskæftigelsesmuligheder og begrænsning af tabene på arbejdsmarkedet gennem mobilisering

af aktører i hele innovationscyklussen og i alle sektorer, så der kan skabes innovative

løsninger på samfundsudfordringer. I forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik

indgår det europæiske innovationspartnerskab vedrørende landbrug og udvikling af

landdistrikterne. Det forventes at slå bro over den betydelige kløft, der i øjeblikket eksisterer

mellem forskning og landbrugspraksis. Det går også fremad med etableringen af de 48

prioriterede europæiske forskningsinfrastrukturer, som blev udpeget i køreplanen (2010) for

Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer. 10 er under etablering, og

udviklingen af yderligere 16 kan påbegyndes i 2012.

Offentlige indkøb udgør 19,9 % af BNP i EU og har dermed et enormt potentiale for at bringe

innovation i EU ind på markedet. Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne om

at udnytte dette potentiale bedre. Kommissionen fremlægger forslag om at forenkle

lovgivningsrammerne for offentlige indkøb og gøre procedurerne mere effektive og

http://ec.europa.eu/research/innovation-union/pdf/iu-scoreboard-2010_en.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøvenlige inden udgangen af 2011. Forslaget vil indeholde en ny specifik udbudsprocedure

for udvikling og efterfølgende køb af nye, innovative produkter, bygge- og anlægsarbejder og

tjenesteydelser.

Desuden undersøges forskellige muligheder for at forbedre virksomheders udnyttelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen har undersøgt en række muligheder for at

øge værdien af intellektuelle ejendomsrettigheder på EU-plan. Kommissionen planlægger en

debat med medlemsstaterne i 2012 om indholdet af kommende foranstaltninger. Det

Europæiske Institut for Innovation og Teknologi blev oprettet i 2008 for at styrke båndene

mellem forskere og erhvervsliv. Dets formål er at samle højere uddannelsesinstitutioner,

forskningsorganisationer og erhvervsliv i nye former for partnerskaber - videns- og

innovationsfællesskaber. Til dato er der oprettet sådanne fællesskaber inden for tre områder:

vedvarende energi, klima og informations- og kommunikationsteknologi. Foreløbigt er

resultaterne gode. Kommissionen vil fortsat overvåge og evaluere resultaterne af de videns-

og innovationsfællesskaber i regi af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi,

som har påbegyndt arbejdet. Den vil fremsætte forslag inden for rammerne af horisont 2020

om udvidelse af instituttet fra og med 2014.

Kommissionen vil også støtte samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden

gennem oprettelsen af "vidensalliancer" mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv med

henblik på at udvikle nye tværfaglige læseplaner, der skal løse problemerne vedrørende

mangel på innovationsfærdigheder og iværksætteri. Med henblik herpå blev der iværksat et

pilotprojekt i 2011. Kommissionen vil i 2012 foreslå et sæt rammer for det europæiske

forskningsrum og støtteforanstaltninger, der skal fjerne hindringerne for mobilitet og

samarbejde på tværs af grænserne. De skal efter planen være gennemført ultimo 2014.

Kommissionen vil også iværksætte "U-Multirank" i 2012. Det er et resultatbaseret

rangordnings- og informationsredskab til udarbejdelse af profiler af højere læreranstalter. De

første resultater forventes i 2013.

To medlemsstater modtog landespecifikke henstillinger om at forbedre deres forsknings- og

innovationssystemer, særlig rammerne for privat forskning og innovation. Oplysninger om

gennemførelsen tyder umiddelbart på, at der er sket visse fremskridt på området, om end de er

begrænsede.

3.2.

Europa 2020-flagskibsinitiativet "En digital dagsorden for Europa"

Informations- og kommunikationsteknologi er en vigtig vækstskabende faktor, idet halvdelen

af moderne økonomiers produktivitetsvækst kan tilskrives den. I forhold til sine vigtigste

konkurrenter sakker EU imidlertid agterud med hensyn til investeringer i informations- og

kommunikationsteknologi og udbredelse af højhastighedsinternet. EU udnytter ikke fuldt ud

det vækst- og beskæftigelsespotentiale i det, der burde være sektorer i stærk vækst.

Resultattavlen for den digitale dagsorden

viser, at der sker fremskridt med

flagskibsinitiativet "En digital dagsorden for Europa". Indsatsen skal dog intensiveres, hvis

målene skal nås. Ud af de 101 foranstaltninger på de syv indsatsområder for den digitale

http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/scoreboard/index_en.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dagsorden er de 14 allerede fuldført i 2010 og 2011. Andre 50 skal efter planen fuldføres

inden for de næste 12 måneder. Lettere adgang til højhastighedsinternet og øget tillid til

onlinemiljøet kan bidrage til at øge BNP-væksten, øge EU’s konkurrencefordel og skabe nye

job og virksomheder. Inden for den digitale dagsorden haster det især med at skabe et digitalt

indre marked, som kan skabe ekstra BNP-vækst på 4 % over de næste ti år

Den globale efterspørgsel efter

bredbånd

er vokset med 50-60 % pr. år. I dag er over 50 % af

alle bredbåndslinjer i Japan og 40 % i Korea fiberbredbånd, der giver

højkapacitetsforbindelser. I EU er det kun ca. 5 %. Hvis dækningsgraden for bredbånd stiger

med 10 procentpoint, forventes BNP at vokse med 0,9-1,5 procentpoint. Derfor bør

investeringer i bredbånd udgøre et nøgleelement i EU's vækststrategi. Særlig bør tilgængelige

nationale og regionale midler anvendes, og der bør vedtages hensigtsmæssige

byplanlægningsregler, så installationsomkostningerne nedbringes. Der bør også fokuseres på

at udnytte synergieffekter i forhold til energiinfrastruktur med henblik på at fremskynde

udbredelsen af intelligente net. I 2010 udsendte Kommissionen en meddelelse

om de fælles

regler, som bør opstilles for EU og de nationale politikker med henblik på at nå

bredbåndsmålene. Foranstaltningen tager sigter på at fremskynde udviklingen af ultrahurtigt

internet. Meddelelsen blev vedtaget sammen med en henstilling om næste generations

accessnet for at tilskynde til investeringer gennem klare og effektive lovforanstaltninger.

Stigningen i den mobile internettrafik skaber behov for bedre adgang til

frekvenser.

Herom

vidner den almindelige udbredelse af smartphones (som 100 % af verdens befolkning kan

have i 2020) og eksplosionen i anvendelsen af tablets (ifølge prognoserne vil der være 62

millioner enheder i 2011

). Den stigende anvendelse af videooverførsel, som allerede udgør

to tredjedele af al mobiltrafik, har øget kapacitetsbehovet. Tjenester, der bygger på

radiofrekvenser, skaber 2-2,5 % af BNP i EU (ca. 250 mia. EUR). Den trådløse elektroniske

kommunikationsindustri tegner sig for 3,5 millioner job, genererer årligt ca. 130 mia. EUR i

skatteindtægter og forøger direkte BNP i EU med 140 mia. EUR. I 2012 bør Europa-

Parlamentet og Rådet hurtigst muligt vedtage det femårige frekvenspolitikprogram, som

institutionerne i princippet er blevet enige om.

Onlinehandelens

vækstpotentiale udnyttes i det store og hele ikke i EU. Onlinehandel spiller

en vigtig rolle i virksomhed til virksomhed-handel, idet 27 % af virksomhederne køber online,

og 13 % sælger online. Den begrænser sig dog på nuværende tidspunkt til 3,4 % af

detailhandelen. 40,4 % af borgerne i EU købte online i 2010, men blot 9 % købte online på

tværs af grænserne (Eurostat). Nye oplysninger tyder på, at forbrugervelfærdsgevinsterne ved

onlinehandel med varer i form af lavere online priser og bredere udvalg på nuværende

tidspunkt udgør ca. 11,7 mia. EUR svarende til 0,12 % af BNP i EU. Hvis onlinehandelen

voksede, så den udgjorde 15 % af den samlede detailhandelssektor, og barriererne i det indre

marked blev fjernet, anslås forbrugervelfærdsgevinsterne til ca. 204 mia. EUR svarende til

1,7 % af BNP i EU

. Kontrasten til USA for så vidt angår onlinekøb af musik og bøger er

slående. I 2010 udgjorde salget af musik på internettet 19 % af markedet for

musikindspilninger i EU sammenlignet med 49 % i USA. To udbydere af online

http://ec.europa.eu/bepa/pdf/monti_report_final_10_05_2010_da.pdf.

KOM(2010) 472 endelig af 20.9.2010.

Rapport fra IDC, september 2011.

Civic Consulting: Consumer market study on the functioning of e-commerce (undersøgelse af

forbrugermarkedet: sådan fungerer onlinehandel, 2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

musiktjenester opererer i alle 27 medlemsstater, men de fleste online-musiktjenester er kun

tilgængelige i en eller nogle få medlemsstater. I USA blev der i første kvartal af 2011 solgt

flere e-bøger end masseproducerede paperbacks, hvorimod markedet for e-bøger i EU står i

stampe.

I 2011 fremlagde Kommissionen forslag til lovgivning, der skal forbedre alternativ

tvistbilæggelse mellem forbrugere og erhvervsliv i EU. Forslaget omfatter et konkret forslag

om et EU-dækkende onlineklagesystem for tvister i forbindelse med onlinehandel på tværs af

grænserne. I 2012 vil Kommissionen bebude forslag til lettelse af onlinehandel, bl.a. gennem

gensidig anerkendelse af e-autentificering og elektroniske signaturer på tværs af grænserne

samt regler, der tilskynder til handel med digitalt indhold på tværs af grænserne ved at

modernisere ophavsretsordningen i EU. Kommissionen vil også overveje foranstaltninger til

støtte for markedsintegration på EU-niveau for betaling via kreditkort, betalinger over

internettet og mobilbetalinger. Det skal ske på grundlag af en grønbogshøring. Den vil også

fremlægge forslag til lovgivning, der øger beskyttelsen af persondata, og foranstaltninger

vedrørende håndhævelse og information med henblik på at øge forbrugernes tillid til

onlinehandel.

Der kan også hentes betydelige effektivitetsgevinster ved at gennemføre procedurer for

elektroniske

offentlige indkøb

i hele EU. Ifølge nogle skøn findes der et årligt uudnyttet

besparelsespotentiale på helt op til 50-70 mia. EUR. Det er Kommissionens skøn, at blot 5 %

af procedurerne blev gennemført elektronisk i 2009. Forslaget om modernisering af

udbudsdirektiverne, der er planlagt til december 2011, vil derfor indeholde foranstaltninger,

der indebærer, at anvendelsen af elektroniske procedurer bliver regelen snarere end

undtagelsen.

Det er nødvendigt med en EU-tilgang til

cloud computing

for at støtte udbredelsen avanceret

digitalt udstyr og skabe en sådan retssikkerhed for virksomheder og forvaltninger i EU, at de

vil udbyde og anvende tjenesteydelser, der bygger på cloud computing. Disse tjenesteydelser

spiller en vigtig effektivitets- og iværksætterifremmende rolle i nutidens digitale økonomi.

Det anslås, at cloud computing gennemsnitligt bidrager med 0,1 % til BNP på kort sigt og

0,4 % på mellemlang sigt. Umiddelbart kan cloud computing skabe 300 000 job ekstra i EU

Kommissionen vil fremlægge forslag til en EU-strategi for cloud computing i 2013 for at

skabe den nødvendige retssikkerhed for både udbydere og brugere i EU.

Der er også behov for resolut at styrke

sikkerheden på internettet

og nedbringe

omkostningerne ved det stigende antal angreb på dette grundlæggende element i det indre

markeds infrastruktur. Kommissionen planlægger at forelå en ambitiøs EU-strategi for

internetsikkerhed i 2012.

3.3.

Europa 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa"

EU kan drage økonomisk fordel af at tackle udfordringerne med hensyn til energi, klima og

ressourcer. EU’s energieffektivitetsmål om at spare 20 % af energien i 2020 kan reducere

F. Etro: The economic impact of cloud computing (den økonomiske virkning af cloud computing).

In: Review of Business and Economics (2010).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugernes energiregning med op til 1 000 EUR pr. husholdning på årsbasis og forbedre

erhvervslivets konkurrenceevne i EU, hvorved der kan skabes op til 2 millioner nye job i

2020. I et bredere ressourceeffektivitetsperspektiv tyder Kommissionens foreløbige

modelberegninger på, at nedbringes økonomiens totale ressourcebehov med 15 %, kan det

forøge BNP med op til 3,6 % og beskæftigelsen i EU med ca. 2�½ million Hvert procentpoints

nedbringelse af det totale ressourcebehov repræsenterer 25 mia. EUR for erhvervslivet og op

til 150 000 nye job

. Erhvervslivet kan spare store summer (ca. 25 mia. EUR om året alene i

Det Forenede Kongerige) ved ressourceeffektivitetsforanstaltninger, som enten er gratis eller

billige, hvorved råmaterialerne anvendes mere effektivt og frembringer mindre affald. De

sektorer, der har det største besparelsespotentiale, er kemi, mineraler, metalproduktion,

energi, forsyning, bygge- og anlæg samt affaldshåndtering

. På trods af nedbringelsen af

-emissioner som følge af den økonomiske krise, tyder fremskrivningerne på, at der vil

være behov for supplerende politikker i en række medlemsstater, hvis de nationale mål for

emissionsnedbringelse i 2020 skal nås. Tilsvarende er der behov for effektive

foranstaltninger, hvis de resterende mål for vedvarende energi og energieffektivitet skal nås. I

den sammenhæng vil det være nødvendigt at øge investeringerne i energiinfrastruktur,

energitransmissionsnet, vedvarende energi og bygningsenergieffektivitet markant.

Kommissionen har gennemført 14 af de 20 planlagte strategiske initiativer under

flagskibsinitiativet. Kommissionen har med henblik på gennemførelsen af flagskibsinitiativet

om ressourceeffektivitet offentliggjort en køreplan. Den angiver, hvilke foranstaltninger der

konkret skal træffes, og hvilke økonomiske sektorer der forbruger flest ressourcer og har den

største indvirkning på miljøet. Den angiver endvidere vejledende redskaber og indikatorer for

indsatsen i EU og den internationale indsats. Særlig er der fremlagt forslag til et direktiv om

energieffektivitet, der præciserer en række foranstaltninger til energieffektivisering, som skal

gennemføres for at opnå yderligere energibesparelser. Meddelelsen om forsyningssikkerhed

på energiområdet og internationalt samarbejde er også blevet vedtaget. Den indeholder en

omfattende strategi for EU's eksterne forbindelser på energiområdet. Kommissionen har

iværksat en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi med

mellemliggende milepæle med henblik på omkostningseffektiv emissionsnedbringelse i

overensstemmelse med målet om 80-95 % i 2050. Den gradvise overgang til en lavemissions-

økonomi vil forbedre energisikkerheden og nedbringe EU’s gennemsnitlige brændstof-

omkostninger med mellem 175 og 320 mia. EUR årligt. Som sidegevinst kan nævnes

forbedret luftkvalitet og offentlig sundhed, hvilket vil have nedbragt omkostningerne med op

til 27 mia. EUR pr. år i 2030. Kommissionen har også fremlagt en ny transporthvidbog om et

konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem. I hvidbogen fastlægges ambitiøse

mål for nedbringelse af CO

-emissioner ved transport, skabelsen af et fælles europæisk

transportområde og mindskelsen af afhængigheden af olie.

I 2011 godkendte Kommissionen en pakke med lovgivningsmæssige forslag til reform af den

fælles landbrugspolitik. Den er udtryk for vilje til at forbedre forvaltningen af

naturressourcerne betydeligt. De foreslåede ændringer vedrører både første og anden søjle i

Det totale ressourcebehov omfatter de samlede råstoffer fra naturen, der medgår til et lands økonomiske

aktiviteter. Det totale ressourcebehov angiver det materielle grundlag for en økonomi. Det omfatter

både ressourceudvinding fra landets territorium og behov, der dækkes gennem import.

"Further Benefits of Business Resource Efficiency" (yderligere gevinster ved ressourceeffektivitet i

erhvervslivet), Oakdene Hollins, 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den fælles landbrugspolitik. De har til formål bedre at takle miljø- og klimaudfordringerne på

bedriftsniveau og skabe incitamenter til økonomisk udvikling af landdistrikter.

Færdiggørelsen af

det indre marked for energi

er en forudsætning for at høste hele

besparelsespotentialet i et fuldt integreret fælleseuropæisk marked for gas og el med forøget

likviditet og konkurrence. Markedsintegration vil også øge energisikkerheden og lette

indpasningen af nye vedvarende produktionskilder takket være større balanceringsområder.

Mere elhandel og gashandel på tværs af grænserne kan tvinge høje priser nedad og lette nye

aktørers entré på markedet, hvorved innovation og konkurrence stimuleres.

Hvis det indre marked for energi skal fungere ordentligt, er det afgørende, at de nationale

politikker har en mere sammenhængende tilgang i forbindelse med spørgsmål, som påvirker

nabolandene. Ved udarbejdelse af national lovgivning, herunder om priser og beskatning, med

henblik på at skabe incitamenter til investeringer, bør det nøje vurderes, hvordan de

forskellige instrumenter virker sammen og dermed skaber en stabil investeringsramme for

europæisk industri og tjenesteudbydere. Eksempelvis bør drastiske ændringer i den førte

politik (herunder med tilbagevirkende kraft) i sektoren for vedvarende energi undgås, så

unødvendige reguleringsmæssige risici, som kan underminere den vedvarende

kraftproduktions levedygtighed, forebygges. De nuværende støtteordninger for vedvarende

energi bør blive mere omkostningseffektive. Udfordringen består i at støtte produktion i stor

målestok, der sætter markedets aktører i stand til at nedbringe omkostningerne, nedbringer

tilskuddene og integrerer den vedvarende energi på et virkeligt europæisk marked.

Uanset hvordan fremtidens energiscenarie kommer til at se ud, vil

energiinfrastrukturer

spille en vigtig rolle for at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. For at nå dette mål

er der et presserende behov for at modernisere og udvide EU’s el- og gasnet. Kommissionens

fremlagde for nyligt forslag til en ny energiinfrastrukturforordning til afløsning af den

nuværende TEN-E-ramme

. Målet for den nye ramme er at sikre, at strategiske energinet og

lagringsanlæg er færdigopført i 2020 i EU's forskellige regioner. For så vidt angår EU-

finansieringen muliggør de 9,1 mia. EUR i Kommissionens forslag til en facilitet for

netforbindelser i Europa investeringer til en værdi af 200 mia. EUR i EU-relevante

infrastrukturprojekter i tiden frem til 2020. Disse investeringer vil samlet set have en

betydelig positiv indvirkning på BNP og beskæftigelse. Den akkumulerede virkning andrager

op til 0,4 % af BNP og 400 000 nye job i perioden 2011-2020.

Ifølge undersøgelser af

energi- og ressourceeffektivitet

vil et bedre byggeri og en bedre

anvendelse af bygninger i EU kunne påvirke 42 % af det endelige energiforbrug

, omkring

35 % af drivhusgasemissionerne

og mere end 50 % af samtlige udvundne materialer

. Det

vil også kunne hjælpe med at spare op til 30 % af vandet

. Bygningsområdet beskæftiger 8 %

af arbejdsstyrken i EU. Ca. 230 000 mennesker er beskæftiget med fremstilling af

isoleringsmaterialer og installering af sådanne materialer. Da investeringer i energieffektivitet

delvis bliver finansieret af energibesparelser, kan offentlige foranstaltninger til fjernelse af

hindringer, f.eks. i adgangen til kapital og information, have en betydelig løftestangseffekt. I

KOM(2011) 658 af 19.10.2011.

KOM(2007) 860 endelig af 21.12.2007.

KOM(2007) 414 endelig af 18.7.2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den sammenhæng vil en hurtig vedtagelse af direktivforslaget om energieffektivitet bidrage til

at realisere Europa 2020-målet, skabe de nødvendige rammebetingelser

og gøre det muligt

for medlemsstaterne at fastlægge deres effektivitetsmål og forelægge deres første rapporter

ultimo 2012.

EU’s strukturfondsmidler kan også anvendes bedre inden for energieffektivitet og vedvarende

energi. EU’s støttemekanismer ELENA (European Local Energy Assistance) og EEE-F (den

europæiske energieffektivitetsfacilitet) kan yderligere skabe investeringer i vedvarende

energi. Endelig kan inddragelsen af leverandører af energitjenester medføre, at de indledende

investeringsomkostninger ved bygningsrenovering eller ved fremme af energieffektivtet i den

offentlige sektor kan finansieres eller lånefinansieres.

Udfasning af

miljømæssigt skadelige tilskud

øger ressourceeffektiviteten og fremmer

økonomisk vækst. Ineffektive tilskud fastholder forældede teknologier og virksomheds-

strukturer og forhindrer investeringer i ren energi og andre grønne teknologier. Fjernelse af

ineffektive tilskud kan også være et vigtigt element i den finanspolitiske konsolidering. F.eks.

kan de direkte provenutab nærme sig 0,5 % af BNP i EU (60 mia. EUR) og forringelserne

som følge af skævheder i forbrugernes valgmuligheder er betydelige (anslået 0,1-0,3 % af

BNP (12-37 mia. EUR). Kommissionen bad medlemsstaterne om at identificere de mest

miljøskadelige tilskud i 2012 og udarbejde planer for deres udfasning

Der er gode muligheder for at komme videre med

grøn beskatning,

der kan bidrage til at

takle nuværende og fremtidige udfordringer i forbindelse med klimaforandringer,

vandknaphed, energisikkerhed og generel ressourceknaphed. Hvis grøn beskatning

gennemføres budgetneutralt, samtidig med at beskatningen flyttes fra skat på arbejde, kan

dette forbedre ressourcetildelingen og samtidig øge beskæftigelsen

. Vedtagelsen af

Kommissionens forslag (2011) til revision af energibeskatningsdirektivet

vil lette dette skift.

Endvidere ville en korrekt prissætning også hjælpe nye industrier og fremme investeringer i

grønne teknologier.

I det europæiske semester 2011 vedrørte en række landespecifikke henstillinger om emner

inden for bæredygtig vækst, f.eks. energimarkedernes måde at fungere på og konkurrence,

netsamkøringslinjer og ressourceeffektivitet. De første oplysninger om gennemførelsen viser,

at der i de fleste medlemsstater er sket visse fremskridt med gennemførelsen af

henstillingerne.

3.4.

Europa 2020-flagskibsinitiativet "En industripolitik for en globaliseret verden"

Det var fremstillingsvirksomhederne, der trak os ud af den økonomiske krise og opsvinget i

gang. Produktionsresultatet er steget ca. 15 % sammenlignet med lavpunktet primo 2009. Ikke

KOM(2011) 370 af 22.6.2011.

KOM(2011) 571 af 20.9.2011.

F.eks. vurderes det, at en nedbringelse af den gennemsnitlige skat på arbejde på et procentpoint typisk

vil øge et lands beskæftigelsesfrekvens med ca. 0,4 procentpoint på lang sigt. OECD: OECD

Employment Outlook 2006 - Boosting Jobs and Incomes: Policy Lessons from Reassessing the OECD

Job Strategy (forøget beskæftigelse og indkomst: Politiske konklusioner i forbindelse med

revurderingen af OECD’s jobstrategi). Paris (2006).

KOM(2011) 169 af 13.4.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

desto mindre er det økonomiske opsving i EU’s industri i de seneste måneder været ved at gå

i stå, og erhvervslivets tillid er faldet til et historisk set gennemsnitligt niveau. Den

usikkerhed, der knytter sig til udsigterne for økonomien i EU, og turbulensen i forbindelse

med gældskrisen i euroområdet har tæret på industriens tillid. Høje energipriser og

vedvarende finansieringsvanskeligheder indvirker ligeledes negativt på muligheden for et

opsving. Industrien i EU står dog bedre rustet til en økonomisk opbremsning, fordi

lagerbeholdningerne er lavere og produktiviteten højere end i 2008.

Flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" indeholder 70

nøgleinitiativer, hvoraf mange allerede er gennemført eller er ved at blive gennemført af

Kommissionen. Eksempelvis foretager Kommissionen en grundig vurdering af, hvilke

konsekvenser de nye politiske forslag, som den fremsætter, og som har væsentlige

konsekvenser, har for konkurrenceevnen og for små og mellemstore virksomheder. Det er

f.eks. tilfældet med forslaget om ETS-kvoter for at løse kulstoflækageproblemet og forslaget

om kapitalkravsdirektiv IV.

Kommissionen vil også foreslå konkrete foranstaltninger med henblik på at

mindske

regelbyrden

for små og mellemstore virksomheder, særlig mikrovirksomheder. Det overvejes

bl.a. at fritage mikrovirksomheder og små virksomheder fra gældende EU-retlige regler,

forbedre inddragelsen af mindre virksomheder i udformningen af forslag til EU-lovgivning,

tilpasse den eksisterende SMV-test til mikrovirksomheder og skabe en resultattavle for

fritagelser og simplere ordninger for SMV’er og mikrovirksomheder i de forslag til ny EU-

lovgivning, som Kommissionen fremsætter. Forslagene skal vedtages af EU-lovgiveren og

gennemføres af medlemsstaterne.

"Small

Business Act"

for Europa blev revideret i februar 2011

. Vægten ligger på at

forbedre adgang til finansiering, skabe en bedre lovgivningsmæssig ramme og hjælpe

SMV’erne med at tackle globaliseringsudfordringerne. Sidstnævnte aspekt blev uddybet i en

række opfølgningsforanstaltninger såsom den nye strategi til at understøtte

internationaliseringen af SMV’er, som blev vedtaget i november 2011

. Revisionen viste

desuden, at der er behov for, at medlemsstaterne giver erhvervsklimaet høj prioritet gennem

intelligent regulering, hvor antallet af unødvendige forskrifter og tilladelser nedbringes, hvor

enklere procedurer indføres via e-forvaltning, og den tid, det kræver at oprette ny virksomhed,

nedbringes til tre hverdage.

Kommissionen fremlægger en handlingsplan, der skal forbedre SMV’ers

adgang til

finansiering,

inden udgangen af 2011. Den ledsages af et forslag om at lette adgangen til

venturekapital i hele EU gennem et EU-pas. Dermed bliver det tilstrækkeligt for

venturekapitalfonde at lade sig registrere én gang for at lov til at rejse kapital i samtlige 27

medlemsstater. Hvis dette initiativ får succes, kan det skabe op til 315 000 arbejdspladser og

øge BNP med 100 mia. EUR. Kommissionen vil arbejde aktivt på at fjerne skattemæssig

behandling til ugunst for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænserne og lette de

administrative byrder.

KOM(2011) 78 af 23.2.2011.

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/market-access/internationalisation/index_en.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At fremme konkurrencen i hele økonomien kræver ikke blot horisontale og sektorspecifikke

reformer af markedet for varer og tjenester og en effektiv håndhævelse af

konkurrencereglerne, men også en overordnet

institutionel struktur, der giver konkurrence

på alle niveauer (i EU, nationalt, regionalt og lokalt) med begrænsede omkostninger for

medlemsstaterne. Det betyder, at konkurrencemyndigheder, sektorreguleringsmyndigheder og

retsmyndigheder, der har til opgave at beskytte og fremme konkurrencen, skal spille en aktiv

rolle. Et velfungerende civilt retssystem er afgørende i enhver institutionel ramme for at sikre

konkurrence og vækst.

Inden for industriel innovation har ekspertgruppen på højt niveau vedrørende centrale

støtteteknologier i juni 2011 fremlagt sin endelige rapport med konkrete anbefalinger om

udviklingen og udbredelsen af disse teknologier

. Disse teknologier har et enormt

markedspotentiale med årlige vækstrater på 5-16 % frem til 2020, ligesom de afledte vækst-

og innovationsvirkninger for vigtige virksomhedssektorer senere i produktionsforløbet er af

stor betydning. I juni foreslog Kommission desuden en større modernisering af det

europæiske standardiseringssystem

. Bl.a. skal standarder for tjenesteydelser indarbejdes i

systemet, og industrielle specifikationer inden for ikt skal anerkendes.

Kommissionen har fremlagt nogle

sektorspecifikke initiativer,

f.eks. vedtagelsen af en

strategi for en rumforskningspolitik

med det formål at styrke europæisk rumfart og genstarte

CARS 21-processen

, som kan bidrage til EU’s strategi for rene og energieffektive køretøjer.

Udbredelsen af elektriske køretøjer har stort markedspotentiale. I dag er der 100 000 hybride

køretøjer, i 2020 1 million. Markedet for fuldt elektriske køretøjer forventes at nå 750 000

enheder i 2020. Kommissionen fortsætter også sine bestræbelser på at imødekomme de

energiintensive industrier, særlig ved at lancere en ordning for en bæredygtig og CO

-fattig

industri, fremme udbredelsen af ekstremt CO

-fattige produktionsteknologier og udvikle

innovationsfremmende offentlig-private partnerskaber i energiintensiv fremstillingsindustri.

Umiddelbart ser det ud til, at medlemsstaternes indsats for at gennemføre de landespecifikke

henstillinger på dette område har været ujævn. Faktisk er det så som så med gennemførelsen

af henstillingerne om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Det ser lidt

bedre ud med hensyn til de foranstaltninger, der skal forbedre erhvervsklimaet, f.eks.

nedbringelse af de administrative byrder, forøgelse af den forvaltningsmæssige kapacitet og

retssystemets effektivitet. Seks ud af de ti medlemsstater, som modtog en henstilling om at

forbedre deres erhvervsklima, iværksatte foranstaltninger, som dog i de fleste tilfælde var

utilstrækkelige.

3.5.

Europa 2020-flagskibsinitiativet: "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye

job"

Øget beskæftigelse og større produktivitet er to nøglekilder til vækst sammen med

kapitalinvesteringer og innovation. Der er i dag 23 millioner arbejdsløse i EU, hvilket svarer

til 10 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/key_technologies/kets_high_level_group_en.htm.

KOM(2011) 311 og KOM(2011) 315 af 1.6.2011.

KOM(2011) 152 af 4.4.2011.

Den gendannede Gruppe på Højt Plan holdt sit første møde den 10. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den lille bedring i EU's arbejdsløshed siden 2010 er gået i stå. De langtidsarbejdsløse andel af

det samlede arbejdsløshedstal udgør over 40 %, hvilket er en stigning på en tredjedel i forhold

til niveauet på 30 % for to år siden. En stadig større del af befolkningen lever i husstande med

meget lav arbejdsintensitet i 12 ud af de 15 medlemsstater, for hvilke der foreligger

oplysninger.

Et opsving uden jobskabelse har ikke kun betydelige økonomiske og sociale omkostninger,

men signalerer også strukturelle mangler på arbejdsmarkedet, der svækker vækstpotentialet på

mellemlang til lang sigt. Navnlig hindrer manglende overensstemmelse mellem efterspurgte

og udbudte kvalifikationer og mangel på kvalifikationer et økonomisk opsving. Antallet af

ubesatte ledige stillinger begyndte at stige fra midten af 2009, samtidig med at

arbejdsløsheden ikke viser tegn på bedring. Det tyder på et misforhold på arbejdsmarkedet,

f.eks. forkerte kvalifikationer eller begrænset mobilitet, i hvert fald i visse sektorer og

regioner.

Politiske tiltag for livslang læring er vigtige for at give borgerne de kvalifikationer, der er

relevante for arbejdsmarkedet. I 2000 havde 22 % af de beskæftigede høje kvalifikationer i

EU, mens 29 % havde et lavt kvalifikationsniveau. I 2010 var det modsatte tilfældet. I 2020

vil 35 % af jobbene kræve høje kvalifikationer, mens efterspørgslen efter lavtuddannet

arbejdskraft vil falde med 12 millioner job. De nuværende uddannelsesniveauer lever

imidlertid ikke op til disse stadig mere færdighedskrævende job. En ud af hver syvende (14,41

%) unge mellem 18 og 24 år i EU forlader på nuværende tidspunkt uddannelsessystemet før

afslutningen af sekundærtrinnet og deltager ikke i videreuddannelse (skolefrafald), og mange

har kvalifikationer, der ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Endvidere opfylder over en

femtedel af alle børn ikke de grundlæggende standarder, hvad angår læse-, skrive- og

regnefærdigheder (målt som 15-årige).

Der lanceres politiske tiltag for at takle disse udfordringer under flagskibsinitiativet "En

dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". Arbejdet med de 13 nøgleforanstaltninger går

planmæssigt frem, f.eks. EU-oversigten over kvalifikationer, der tager sigte på at fremme

gennemsigtigheden for jobsøgere, arbejdstagere, virksomheder og/eller offentlige institutioner

ved at tilvejebringe ajourførte prognoser for udbud af kvalificeret arbejdskraft og

arbejdsmarkedets behov frem til 2020, der forventes at være klar i oktober 2012, samt de

sektorinitiativer, der er planlagt under flagskibsinitiativet, f.eks. handlingsplanen om

sundhedspersonale.

De lovgivningsmæssige forslag om en revision af EU's arbejdsmarkedslovgivning er under

udarbejdelse. Arbejdsmarkedets parter er enedes om at forhandle om en revision af

arbejdstidsdirektivet. Pakken med to lovgivningsmæssige forslag om udstationering af

arbejdstagere forventes at blive vedtaget i de kommende uger. Rådets henstilling om at

fremme valideringen af ikke-formel og uformel læring forventes offentliggjort i første halvår

af 2012, og et praktisk værktøj, der skal hjælpe borgerne med at registrere de kvalifikationer,

de erhverver gennem arbejde og anden erfaring, vil være operationelt online inden oktober

2012. Omfattende overvejelser om, hvordan kvalifikationsudfordringen kan takles, vil indgå i

en meddelelse fra Kommissionen, der offentliggøres i andet halvår af 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6.

Europa 2020-flagskibsinitiativet: "Unge på vej"

Den nuværende arbejdsmarkedssituation er navnlig kritisk for unge, som oplever en

arbejdsløshed på over 20 %, to gange så høj som for den samlede befolkning. Endvidere har

faldet i faste job som følge af krisen ramt unge mennesker uforholdsmæssigt hårdt, og selv

om de er overrepræsenterede, hvad angår midlertidige ansættelser, har den seneste

nettostigning i sidstnævnte ikke gavnet de unge i nævneværdig grad.

Alle foranstaltninger, der er planlagt under flagskibsinitiativet "Unge på vej", er gået i gang.

Der er allerede iværksat nogle af nøgleforanstaltningerne til bekæmpelse af

ungdomsarbejdsløshed, f.eks. Youth@work, en oplysningskampagne, der skal skabe

kontakter mellem unge og små virksomheder (SMV) og redskabet til overvågning af ledige

stillinger i Europa, som samler oplysninger om ledige stillinger og også kan tjene som et

varslingsværktøj, hvad angår flaskehalse og misforhold på arbejdsmarkedet.

Hvad angår uddannelse, vedtog Rådet den 7. juni 2011 en henstilling om politikker, som skal

mindske antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, der fastlægger rammer for

konsekvente, sammenhængende og evidensbaserede politikker til mindskelse af skolefrafald.

Den skal nu gennemføres.

Endvidere vedtog Kommissionen i oktober 2011 en meddelelse om modernisering af de

videregående uddannelsessystemer, som omfatter et forslag til garantiordning for lån til

studerende på Erasmus-masterkandidatuddannelser, der skal forbedre disse studerendes

mobilitet i EU.

Formålet med den europæiske ramme for ungdomsarbejdsløshed er at sikre en tæt

politikkoordinering på EU-niveau inden for de almindelige principper for flexicurity.

Rammen bygger på fire søjler: 1) hjælp til at finde det første job og starte en karriere; 2) støtte

til udsatte unge; 3) skabe et passende socialt sikkerhedsnet for unge; 4) støtte til unge

iværksættere og selvstændig virksomhed. Som led i denne ramme har Kommissionen

foreslået følgende specifikke indsatsområder for medlemsstaterne: ungdomsgarantier for at

sikre, at alle unge er i arbejde, uddannelse eller i en aktiveringsordning senest fire måneder

efter at have forladt skolen; ensartede, tidsubegrænsede ansættelseskontrakter for at nedbringe

opsplitningen af arbejdsmarkedet; arbejdsløshedsunderstøttelse og socialhjælp til unge efter

princippet om gensidige forpligtelser. I forbindelse med det kommende initiativ for bedre

muligheder for unge, som Kommissionen fremlægger inden årets udgang, vil det være

nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at støtte overgangen til arbejdsmarkedet,

skaffe flere praktikantophold og fremme mobiliteten.

3.7.

Europa 2020-flagskibsinitiativet: "En europæisk platform mod fattigdom"

Ud over i sig selv at være vigtige mål bidrager inklusive arbejdsmarkeder og samfund til at

skabe vækst ved at fremme arbejdsmarkedets resultater, styrke den samlede efterspørgsel og

styrke tilliden. Disse tre områder er også tre vigtige flaskehalse, der hindrer et solidt opsving.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de få lande, for hvilke der allerede foreligger indkomstdata, som afspejler den økonomiske

krise, er husholdningernes disponible indkomst faldet betydeligt

. Endvidere er der tegn på,

at både indkomstfattigdom, navnlig børnefattigdom, og alvorlige materielle afsavn udgør en

stadig større udfordring i flere medlemsstater. I takt med at langtidsarbejdsløsheden stiger og

arbejdsløshedsunderstøttelsen ophører er der risiko for et betydeligt fald i de lavtlønnedes

disponible indkomst.

De lavtlønnedes forbrugskvote er normalt høj, da de er nødt til at bruge det meste af det, de

tjener, på de vigtigste varer og tjenester. Hvis indkomsten for de borgere, der befinder sig i

den nedre del af indkomstskalaen, mindskes yderligere, kan det få varige virkninger for den

indenlandske efterspørgsel og således på væksten

. Deraf følger, at forbrugerstyrke er vigtig,

da det giver forbrugerne mulighed for at foretage de mest optimale forbrugsvalg og således

maksimere deres velfærd.

Der arbejdes på 10 af nøgleforanstaltningerne under flagskibsinitiativet om en platform mod

fattigdom og social udelukkelse. Nogle af foranstaltningerne er allerede blevet iværksat i år,

f.eks. den nye europæiske dagsorden for integration for at støtte medlemsstaternes

bestræbelser på at give statsborgere fra tredjelande større muligheder for at deltage aktivt i de

europæiske samfund eller EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration.

Initiativet angående virksomhedernes sociale ansvar blev vedtaget i oktober 2011, og

nøgleforanstaltningerne vil blive iværksat i de kommende måneder og starte med de nye

sociale investeringsfonde, den nye investeringsprioritet for sociale virksomheder i de

foreslåede strukturfonde eller det kommende udkast til forordning om en europæisk

fondsvedtægt.

En hvidbog om pensionernes bæredygtighed og tilstrækkelighed i tiden efter krisen forventes

vedtaget i de kommende måneder.

For at

bekæmpe fattigdom og social udelukkelse

bør moderniseringen af de sociale

beskyttelsessystemer fortsættes i overensstemmelse med de fælles principper om aktiv

inklusion. Offentlige tjenester er bl.a. en vigtig faktor, når det drejer sig om at støtte

integration på arbejdsmarkedet og social inklusion. Endvidere spiller adgang til effektive og

rimelige tjenester en afgørende rolle for at nedbringe de private udgifter og derved øge den

disponible indkomst og dæmpe indkomstfattigdom og ulighed

. Ifølge en OECD-

undersøgelse om offentlige tjenester mindskes fattigdomstallene betydeligt, hvis man

indregner de offentlige tjenester i husholdningernes indkomster. Fattigdomsrisikoen vil falde

væsentligt - med næsten 40 % - hvis der anvendes en variabel fattigdomsgrænse og med

næsten 80 %, hvis der anvendes en fast fattigdomsgrænse. Naturalieydelser vil således samlet

set kunne nedbringe fattigdomskløften med gennemsnitlig 80 %.

F.eks. med over 15 % medianindkomsterne i Litauen og Letland, 8 % i Estland og 2-4 % i Spanien,

Irland og UK.

IMF (2011): World Economic Outlook Report 2011,

Global Prospects and Policies,

Washington.

Se OECD (2011)

The impact of publicly provided services on the distribution of resources; Report for

the European Commission.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt de 30 millioner borgere over 18 år, der ikke har en bankkonto, vurderes det, at ca. 6,4

millioner ikke har eller er bange for at anmode om en bankkonto

. Situationen i EU i den

henseende er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, f.eks. har halvdelen af

respondenterne i Rumænien og Bulgarien ikke en bankkonto. Forbrugere uden en bankkonto

har sandsynligvis også problemer i relation til beskæftigelse, leje af ejendom og modtagelse af

løn eller ydelser, ligesom de har højere transaktionsomkostninger. Kommissionens henstilling

om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto

indeholder nærmere

oplysninger om de foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe social udelukkelse.

Boligudgifterne og boligkvaliteten er af afgørende betydning for levestandard og velfærd,

navnlig for de mest udsatte grupper. Det fremgår klart af EU's indikatorer for boligudgifter og

boligmangel

. I 2010 brugte 38 % af de borgere, der risikerer fattigdom, mere end 40 % af

deres disponible indkomst på bolig - mere end dobbelt så meget som gennemsnittet af resten

af befolkningen (6 %)

. Samtidig udgjorde boligudgifternes andel af den samlede disponible

indkomst mindst 32 % for halvdelen af de borgere, der risikerer fattigdom, i forhold til 16 %

for resten af befolkningen. Hvis boligudgifterne analyseres mere detaljeret, fremgår det, at

lejeudgifter og renter på boliglån kun udgår omkring 30 % af de samlede bruttoboligudgifter,

mens de øvrige udgifter - reparationer, vedligeholdelse, varme og andre poster - udgør

omkring 70 %

. Ifølge Kommissionens husstandsbudgetundersøgelse er bolig, vand,

elektricitet, gas og andet brændsel de vigtigste udgiftsposter i husholdningernes udgifter

svarende til 27,7 % af husholdningernes forbrug.

Boligudgifterne, herunder navnlig gas, vand, elektricitet, har meget stor betydning for

fattigdomsniveauet. Hvis den disponible indkomst defineres efter fradrag af boligudgifter,

steg andelen af borgere med en indtægt på under 60 % af den (nye) medianindkomst 2007 fra

16 % til 22 % i hele EU

. Disse tal viser, hvor vigtigt det er at sikre fuld gennemførelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF om fælles regler for det indre marked for

elektricitet, navnlig artikel 3, stk. 8, om nødvendigheden af at bekæmpe energifattigdom.

3.8.

3.8.1.

Manglende sammenhæng og flaskehalsproblemer

Større udbytte af det indre marked

I løbet af de to sidste årtier har etableringen af det indre marked og åbningen af grænserne

været nogle af de vigtigste drivkræfter for vækst i EU. Det anslås, at oprettelsen af det indre

marked i EU i perioden 1992-2006 har resulteret i 2,75 millioner nye job og en yderligere

vækst i BNP på 2,1 %. I dag tegner samhandelen i EU sig for henholdsvis 17 % og 28% af

verdenshandelen med varer og tjenester. Hver gang der skabes værdier for 1 000 EUR i en

medlemsstat, kommer de 200 EUR andre medlemsstater til gode gennem handel.

European Financial Integration Report 2008, SEK(2009) 19 endelig af 19.1.2009.

K(2011) 4977 af 18.7.2011.

For en mere detaljeret analyse henvises til støttedokumentet til den fælles rapport fra 2010 om social

beskyttelse og social integration, afsnit 5.2.

Undergruppen vedrørende indikatorer under Udvalget for Social Beskyttelse har fastsat en grænse på 40

%, der angiver grænsen for, hvornår boligudgifternes andel er uholdbar.

Se rapporten om den sociale situation i EU 2009, afsnit 3.2.1.

Se rapporten om den sociale situation i EU 2009, figur 69, s. 138.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akten for det indre marked

fra april 2011 opstilles 12 løftestænger, der skal udbygge det

indre marked på områderne adgang til finansiering, borgernes mobilitet, offentlige indkøb,

erhvervsmæssige

kvalifikationer,

intellektuel

ejendomsret,

forbrugerrettigheder,

tjenesteydelser, netværk, det digitale marked, beskatning, bedre lovgivningsmæssige rammer

for virksomheder, socialt iværksætteri og social samhørighed. Kommissionen har allerede

fremlagt flere af de 12 lovgivningsmæssige forslag i akten for det indre marked og vil

fremlægge de resterende inden årets udgang (bortset fra den foreslåede lovgivning om e-

signaturer, e-identitet og e-autentificering). Disse forslag bør alle vedtages af Europa-

Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2012, så de praktiske fordele hurtigt kan mærkes i

hele EU.

Gennemførelsen af akten for det indre marked har stor betydning for at skabe gunstige

rammer for erhvervslivet i EU, navnlig for de små og mellemstore virksomheder, og

genoprette og styrke forbrugernes og arbejdstagernes tillid, så de fortrøstningsfuldt kan

udnytte fordelene ved akten for det indre marked. Kommissionens årlige resultattavle for

forbrugermarkederne overvåger markederne i hele økonomien og bidrager til at identificere de

markeder, der ikke fungerer for forbrugerne. Der foregår allerede en betydelig handel med

tjenesteydelser i EU. Denne handel udgør over halvdelen af den samlede handel med

tjenesteydelser, og over 50 % heraf udgør handel på det indre marked. Det indre marked for

tjenesteydelser har imidlertid endnu ikke udnyttet sit fulde potentiale. På trods af at

tjenesteydelser tegner sig for mere end to tredjedele af EU’s BNP og beskæftigelse, andrager

handel med tjenesteydelser kun ca. en femtedel af den samlede samhandel i EU. Hindringer

for det indre marked for tjenesteydelser er delvis ansvarlige for lav konkurrenceintensitet,

som påvirker produktiviteten.

Derfor har det indre marked fortsat et stort uudnyttet vækst- og jobpotentiale. I det

europæiske semester 2011 vedrørte det største antal landespecifikke henstillinger for

strukturpolitikker servicesektoren, bl.a. opfordringer til at fremskynde fuld gennemførelse af

servicedirektivet

, fjerne uberettigede hindringer for markedsadgang og sikre en yderligere

åbning af de liberale erhverv. Servicedirektivet omfatter en lang række økonomiske

aktiviteter, der udgør ca. 45 % af EU’s økonomi, herunder store sektorer som detailhandel,

bygge- og anlægsarbejde, forretningsservice og de fleste lovregulerede liberale erhverv. Ifølge

forsigtige skøn vil det kunne skabe en vækst på + 15 % af EU's BNP. Resultaterne i

medlemsstaterne er blandede og omfatter alt lige fra visse reformtiltag til slet ingen

fremskridt, alt afhængig af henstillingerne.

For at udnytte direktivets potentiale fuldt ud er der nu behov for at flytte fokus fra efterlevelse

af direktivet til et konkurrencebaseret fokus. Kommissionen vil fortsat analysere kvaliteten af

gennemførelsen og eventuelt træffe formelle foranstaltninger. Kommissionen vil også i 2012

iværksætte yderligere foranstaltninger for at udbygge det indre marked for tjenesteydelser.

Også uden for servicedirektivets nuværende anvendelsesområde findes der sektorer med et

betydeligt vækstpotentiale. Et eksempel er

sundheds- og socialsektoren,

hvor der i perioden

2000-2009 blev skabt 4,2 millioner job svarende til over en fjerdel af periodens samlede

jobskabelse. 10% af alle job findes i denne sektor i lande som Danmark, Finland,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.12.2006 om tjenesteydelser i det indre

marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nederlandene og Sverige og repræsenterer 5 % af den samlede produktion. Befolkningens

aldring vil medføre stigende efterspørgsel efter sådanne tjenesteydelser, og udviklingen af

dem bør derfor fremmes. Blandt de problemer, der skal løses, er manglen på kvalificeret

arbejdskraft i sektoren i en række medlemsstater, en begrænset etableringsfrihed på grund af

forskellige uberettigede eller urimelige begrænsninger og vanskeligheder med anerkendelsen

af faglige kvalifikationer på tværs af grænserne, hvilket påvirker disse og andre sektorer,

herunder uddannelse, byggeri, fremstilling og erhvervstjenesteydelser.

Stigende arbejdsløshed i medlemsstaterne vil få arbejdstagere til at søge job i andre

medlemsstater

og således ændre mobilitetsmønstre i Den Europæiske Union. Den

kommende modernisering af EU's lovgivning, der fremmer anerkendelsen af erhvervs-

mæssige kvalifikationer

vil matche behovene i de medlemsstater, der oplever en stigende

mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig lette arbejdsløshedspresset.

Endelig vil tilliden til det indre marked blive øget for alle aktørers vedkommende takket være

politikker, der sikrer de retlige rammer for drift af tjenesteydelser af almindelig interesse

(statsstøtte og offentlige udbud), og som sikrer, at konkurrenceevne og liberalisering går hånd

i hånd med overholdelse af de sociale rettigheder for arbejdstagere og borgere.

Tekstboks 1: Gennemførelsen af servicedirektivet

Gennemførelsen af servicedirektivet har på afgørende vis forbedret det indre marked for

tjenesteydelser. Direktivet har ført til afskaffelsen af en lang række begrænsninger. To år efter udløbet

af fristen for gennemførelsen af direktivet, er der allerede opnået meget. Flere hundrede

diskriminerende, uberettigede og urimelige krav (som tilladelser, afgifter og økonomiske

behovsprøver) er blevet afskaffet. De fleste medlemsstater har indført operationelle

"kvikskrankeordninger".

Men direktivets potentiale vil kun blive udnyttet fuldt ud, når alle medlemsstater har afsluttet arbejdet

med at gennemføre det fuldt ud. Det er endnu ikke tilfældet. For at udnytte direktivets potentiale fuldt

ud er der behov for at flytte fokus fra efterlevelse af direktivet til et konkurrencebaseret fokus.

24 ud af de 27 medlemsstater har nu vedtaget den nødvendige lovgivning. I Østrig, Tyskland og

Grækenland er arbejdet inde i slutfasen, men en eller flere love er endnu ikke vedtaget. Derfor

besluttede Kommissionen den 27. oktober 2011 at indbringe disse medlemsstater for Den Europæiske

Unions Domstol for

manglende overholdelse af EU-lovgivningen

. I 2011 har Kommissionen

bistået de medlemsstater, hvor der var tegn på ukorrekt eller mangelfuld gennemførelse af

servicedirektivet for at forbedre gennemførelsen

. Kommissionen vil fortsat analysere kvaliteten af

medlemsstaternes gennemførelse og eventuelt tage formelle skridt.

Der er nu indført operationelle "kvikskrankeordninger" indført i 24 ud af 27 medlemsstater. I tre

medlemsstater har der været flere forsinkelser: Rumænien, Slovakiet og Slovenien. De eksisterende

kvikskrankeordninger skal dog bringes til at fungere betydeligt bedre. Alvorligst er manglende adgang

til elektronisk procedurer (f.eks. mulighed for at afvikle administrative formaliteter online). Det er kun

i en tredjedel af medlemsstaterne, at et højt antal procedurer kan ordnes online gennem

28 % af EU-borgerne overvejer at søge arbejde i udlandet ifølge en nylig Eurobarometer-undersøgelse.

Direktiv 2005/36/EF.

IP/11/1283 af 27.10.2011.

Der har været afholdt møder med Bulgarien, Cypern, Letland, Litauen, Portugal og Grækenland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvikskrankeordninger

. I Bulgarien, Irland og Malta er der slet ikke adgang til onlineprocedurer i

form af kvikskrankeordninger. I ni medlemsstater er det kun et mindre antal procedurer, der er

onlineadgang til

. I de fleste medlemsstater er det fortsat meget vanskeligt for brugere fra udlandet at

anvende kvikskrankeordningerne, dels af sproglige grunde (i Østrig, Frankrig, Ungarn og Italien er

kvikskrankeordninger kun tilgængelige på det nationale sprog), dels af tekniske grunde. De fleste

medlemsstater accepterer nemlig fortsat udelukkende medlemsstatens eget system til at underskrive en

ansøgningsblanket eller identificere sig elektronisk. Hertil kommer, at der generelt er behov for at gøre

kvikskrankeordningerne mere brugervenlige og lydhøre over for iværksætternes behov.

Som led i bestræbelserne på at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet vil Kommissionen i 2012

takle forskellige spørgsmål, som den gensidige evaluering af direktivet afdækkede. Der består fortsat

store hindringer for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne, f.eks. på grund af specifikke

krav, som medlemsstaterne stiller til kapitalinteresser i virksomheder, eller som begrænser

servicevirksomheders valg af juridisk form. Der er også praktiske vanskeligheder, da medlemsstaterne

i udbredt grad benytter sig af muligheden af at forbeholde visse tjenesteydelser bestemte operatører

med specifikke kvalifikationer, navnlig i forbindelse med tværnational handel. Konkurrencen mellem

serviceudbydere, der anvender bredbånds-, energi- og transportinfrastrukturer, skal skærpes. Der skal

gives adgang til distributionsnetværk på rimelige vilkår, og nye aktører skal have lettere adgang til

markedet, så de priser, erhvervslivet skal betale hos forsyningsværkerne, sænkes. Ved at fjerne

unødvendige begrænsninger for åbningstider i detailhandelen kan nye investeringer og forbrug

stimuleres. Fuld gennemførelse af det tredje postdirektiv bør supplere disse bestræbelser.

3.8.2.

Maksimere virkningen af EU-midler

I den nuværende økonomiske situation understreger Kommissionen, at det er nødvendigt at

udnytte EU's eksisterende budgetmidler maksimalt og indføre nye flerårige finansielle

rammer, der i højere grad gør det muligt at nå Europa 2020-målene

De eksisterende budgetposter har et betydeligt potentiale til at give væksten i EU et ordentligt

skub. Forskellige store investeringer gennem Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling, navnlig for at forbedre miljøet, transportinfrastruktur, energi og

bredbåndsforbindelser, kan få direkte virkninger for vækst og jobskabelse. Sideløbende med

disse direkte investeringer yder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling værdifuld støtte

til iværksætterkultur, investeringer i virksomheder, innovation og forskning og IKT for

virksomheder. Den Europæiske Socialfond har fire prioriterede arbejdsområder: beskæftigelse

med særlig vægt på beskæftigelse af udsatte grupper og unge, kvalifikationer og livslang

læring, bedre tilpasning af arbejdsmarkedet og fremme af social inklusion. I mange tilfælde er

denne støtte tilpasset de henstillinger, der rettes til medlemsstaterne inden for rammerne af

Europa 2020-strategien.

For at forbedre strukturfondenes vækstskabende potentiale bør medlemsstaterne sørge for, at

midlerne omprioriteres

til direkte støtte med henblik på de landespecifikke henstillinger

eller områder med stort vækstpotentiale ved at udnytte den fleksibilitet, deres programmer

giver mulighed for. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en

omfordeling,

når en

Østrig, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Luxembourg, Nederlandene, Spanien,

Sverige og Det Forenede Kongerige.

Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Letland og Polen.

Se også Regionsudvalgets udtalelse af 12.10.2011 om de regionale og lokale myndigheders betydning

for at opfylde målene i Europa 2020-strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere intensiv og direkte brug af EU-midler kan være gavnlig for at støtte vækstkilder.

Foranstaltninger, der støtter vækst omfatter:

–

Forbedring af små og mellemstore virksomheders likviditet i en situation med

finansielle begrænsninger i banksektoren gennem en mere intensiv brug af

finansieringsinstrumenterne under Jeremie (lån, garantier og risikovillig kapital).

Flere investeringer i energieffektive bygninger (som det er sket i Frankrig). Det vil

også bidrage til at sikre job i bygge- og anlægssektoren, som er alvorligt ramt af

krisen, og som har en omfattende underudnyttet kapacitet.

Styrkelse af ressourceeffektiviteten ved at investere i øko-innovation, vedvarende

energikilder og miljøteknologier.

Fremskyndelse af store projekter i konvergensregioner (som det er sket i

Grækenland).

Udvikling af en "fast-track"-liste over prioriterede projekter, som både er parate til

gennemførelse og kan bidrage direkte til vækst og træde i stedet for programmer,

som giver utilstrækkelige resultater. Kommissionen er klar til at tilbyde sin hjælp i

denne proces, som den allerede har gjort i Grækenland og Rumænien.

Fremskyndelse af brugen af de disponible midler ved at omprioritere programmer i

forhold til færre prioriteter for at forbedre betingelserne for vækst og reducere den

regionale opsplitning, som det for nylig blev aftalt med Italien inden for rammerne af

handlingsplanen for samhørighed.

–

Under alle omstændigheder skal alle medlemsstaterne inden udgangen af 2012

rapportere

om resultater og fremskridt med at nå målene i samhørighedspolitikken og om deres bidrag til

Europa 2020.

For at støtte

udbetaling af uudnyttede midler

i en situation med finanspolitiske

begrænsninger foreslog Kommissionen den 1. august 2011 at øge medfinansieringssatserne

for at få nogle af EU's mest berørte økonomier tilbage på sporet. Ifølge forslaget vil de højere

EU-medfinansieringssatser være tilgængelige for Grækenland, Irland, Portugal, Rumænien,

Letland og Ungarn for at gennemføre vækst- og konkurrenceevnefremmende projekter i disse

lande. Den samlede forventede virkning skulle beløbe sig til 2 884 mio. EUR. Rådet og

Europa-Parlamentet opfordres til at vedtage dette forslag hurtigt og inden årets udgang.

Kommissionen gør gode fremskridt med finpudsningen af rammen for

et kommende EU-

budget,

der skal sikre vækst og jobskabelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Der er vedtaget detaljerede forslag i forbindelse med "Connecting Europe"-faciliteten og

samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og udvikling af landdistrikterne, og nye

forslag vil snart blive vedtaget, f.eks. Horisont 2020. Disse retsgrundlag vil også blive

ledsaget af politikrammer, som f.eks. de reviderede retningslinjer for transeuropæisk transport

og energi og forslag i begyndelsen af 2012 til to strategiske fællesskabsrammer, en for fonde

Ifølge de gældende regler skal der udarbejdes nationale strategirapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med delt forvaltning

og en for forskning og innovation. Disse rammer vil prioritere områder

for EU-støtte og sikre en bedre koordinering af forskellige EU-støtteprogrammer.

Et vigtigt element i forslagene i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (MFF) er

nødvendigheden af effektive, vækstfremmende investeringer over EU-budgettet. Vigtige

elementer i forslagene inden for rammerne af samhørighedspolitikken, som modsvarer disse

mål, er mekanismer for tematisk fokus på Europa 2020-prioriteterne, koncentration af

ressourcer og de nye konditionalitetsbestemmelser, der skal sikre, at EU-finansiering

fokuseres på resultater og skaber et stærkt incitament hos medlemsstaterne til at sikre en

resultatorienteret opfyldelse af målene for vækst og jobskabelse i Europa 2020-strategien. Der

vil blive indgået partnerskabskontrakter med alle medlemsstater for at sikre, at nationale

midler og EU-midler understøtter hinanden.

For at forberede "Connecting

Europe"-faciliteten

under den næste flerårige finansielle

ramme foreslog Kommissionen i oktober en pilotfase for Europa 2020-initiativet med

projektobligationer, der beløber sig til 230 mio. EUR. Gennem dette initiativ skal der

mobiliseres investeringer på områder, der kan stimulere vækst og skabe arbejdspladser. Det

store og hastende behov for infrastrukturinvesteringer kombineret med den lange

projektforberedelsestid kræver, at der straks gøres noget ved finansieringsproblemet. I en tid

med stramme offentlige budgetter skal der hurtigt findes innovative løsninger for at

mobilisere en større andel af den private opsparing og forbedre den vifte af finansielle

instrumenter, der står til rådighed for energi-, transport- og IKT-projekter. På grund af de

begrænsede finansieringsmuligheder i forbindelse med infrastrukturprojekter er der behov for

at finde alternative lånefinansieringskilder. Den generelle regel for infrastrukturprojekter med

et kommercielt potentiale bør være at kombinere EU-midler i partnerskaber med

kapitalmarkederne og banksektoren, især via Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der i

henhold til traktaten er EU's finansielle organ.

3.8.3.

Udnyttelse af verdensmarkedets potentiale

Kernen i EU’s økonomi er fortsat det indre marked, og handelens andel af vækstskabelsen

aldrig har været så høj som nu. Således blev omkring en fjerdedel af væksten i EU i 2010

skabt gennem international handel. På kort sigt vil den økonomiske vækst primært finde sted

uden for EU. Faktisk vil 90 % af den fremtidige økonomiske vækst i 2015 blive skabt uden

for EU. EU's vækstpotentiale vil afhænge af, i hvor høj grad vi formår at drage nytte af denne

vækst. Imidlertid er de hurtigst voksende markeder mindre åbne end EU.

EU’s eksterne økonomiske relationer er veletablerede. EU vil fortsat opretholde disse

forbindelser med samtlige partnere, særlig udviklingslande, og tilpasse dem, når forholdene

ændrer sig. USA og Kina er EU’s største handelspartnere. EU har udviklet nye og brede

instrumenter med strategiske partnere (med USA: TEC som et eksempel på samarbejde om

el-biler; Kina: HED som et eksempel på innovationsområdet). Asien oplever verdens hurtigst

voksende økonomier. Der foregår en hastig regional økonomisk integration, og EU ønsker at

drage nytte af dette potentiale og de muligheder, det indebærer. En frihandelsaftale med

Indien er et vigtigt led i EU’s strategi. Asien er ikke blot et særdeles vigtigt eksportmarked.

Asien er også et vigtigt led i EU’s forsyningskæde. Med hensyn til Rusland har EU interesse i

EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, Fiskerifonden og udvikling af landdistrikter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at forankre Rusland i det globale økonomiske system og eventuelt indgå en frihandelsaftale,

og med Mercosur og Japan undersøges muligheden for at indgå frihandelsaftaler. I forholdet

til EU’s

nære naboskabsregion

handler EU’s handelspolitik ikke blot om vækst og job, men

også om sikkerhed og solidaritet. Naboskabsregionen er en økonomisk faktor, da den udgør

EU’s femtestørste handelspartner. Med hensyn til de sydlige Middelhavslande har EU samlet

kræfterne om frihandelsaftaler og initiativer på kort sigt. EU samarbejder også med Ukraine

("vidtgående og bredt frihandelsområde") og andre lande i østpartnerskabet.

Et initiativ om råvaremarkederne og råstoffer

indeholder forslag til foranstaltninger, der skal

sikre den europæiske industri adgang til råmaterialer på verdensmarkeder og forbedre

gennemsigtigheden på de finansielle markeder og råvaremarkederne.

Øget handel og investeringer ude i verden er afgørende for et stabilt og bæredygtigt

økonomisk opsving, vækst og job i EU. Derfor er EU’s umiddelbare prioritet at indgå de

handelsaftaler, som er under forberedelse: 1) under hensyntagen til partnerlandenes holdning,

er det EU's mål at afslutte forhandlingerne med Indien og Ukraine, når der næste gang holdes

topmøde med disse lande 2) under hensyntagen til partnerlandenes holdning, er det EU's mål

at afslutte forhandlingerne med Canada, Singapore og Malaysia senest i 2012, og 3) formel

indgåelse af aftalerne med Peru og Columbia i begyndelsen af 2012. Forhandlingerne om

disse aftaler er allerede afsluttet.

KOM(2011) 25 af 2.2.2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over medlemsstaternes landespecifikke henstillinger efter politikområde

Offentlige finanser

Konso-

lidering

af de

offent-

lige

finanser

Lang-

fristet

hold-

bar-

hed

Arbejdsmarkedet

Aktive

arbejds-

markeds

politik-

ker

Net-

værks-

indu-

strier

Strukturpolitikker

Lovgiv-

ningsmæs-

sige rammer

for

erhvervsliv

og SMV

Offent-

lige

tjene-

ster,

samhø-

righeds-

politik

Finansiel stabilitet

Finans-

politisk

ramme

Beskatning

Lønfastsættelse

Er-

hvervs-

frekvens

Uddan-

nelse

Energi-

effekti-

vitet

Service-

sektor

F&U,

innovation

Bank-

sektor

Bolig-

marked

Note 1): For Irlands, Letlands, Grækenlands, Portugals og Rumæniens vedkommende er den eneste henstilling at gennemføre de eksisterende forpligtelser ifølge EU's/IMF's finansielle

bistandsprogrammer.

Note 2): Antallet af kryds svarer ikke nødvendigvis til antallet af landespecifikke henstillinger for hver medlemsstat, da landespecifikke henstillinger ofte dækker mere end et område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa 2020-mål

* Lande, der har udtrykt deres nationale mål i forhold til en anden indikator end EU's overordnede målindikator

Medlems-

staternes

mål

Beskæftigelses-

frekvens (i %)

F&U i % af

BNP

Emissions-

reduktionsmål

(i forhold til

2005-niveau)

Vedvarende

energi

Energieffektivitet -

reduktion af

energiforbrug i

mio. toe

Skolefrafald

Uddannelse på

universitetsniveau

38 % (inkl., ISCED 4a,

som på nuværende

tidspunkt er på ca.,

12 %)

47 %

36 %

46 %

Nedbringelse af det antal personer, der er

truet af fattigdom eller social udelukkelse

77-78 %

3,76 %

-16 %

34 %

7,16

9,5 %

235 000

73,2 %

76 %

75-77 %

3,0 %

1,5 %

0,5 %

1 % (kun

offentlige sektor)

-15 %

20 %

-5 %

13 %

16 %

13 %

9,80

3,20

0,46

9,5 %

11 %

10 %

380 000

500 000*

27 000

Fastholde antallet af personer, der er truet af

fattigdom eller social udelukkelse, på 2008-

niveauet (15 3 % af den samlede befolkning)

bestræbelser på at nedbringe tallet med 30 000

330 000 (langtidsarbejdsløse)*

22 000 (personer i husstande med meget lav

arbejdsintensitet)*

61 860 personer truet af fattigdom*

450 000

1 400 000-1 500 000

75 %

13 %

Ikke relevant

5,5 %

32 %

77 %

-14 %

18 %

38,30

<10 %

42 % (inkl., ISCED 4,

som på nuværende

tidspunkt er på 11,4 %)

Mindst 40 %

40 %

32 %

44 %

80 %

76 %

70 %

74 %

Intet mål

-20 %

11 %

-4 %

-10 %

30 %

25 %

18 %

20 %

0,83

0,71

2,70

25,20

<10 %

9,5 %

9,7 %

15 %

De endelige nationale mål blev fastsat i de nationale reformprogrammer i april 2011.

De nationale emissionsreduktionsmål, der er fastlagt ved beslutning nr. 406/2009/EF, vedrører de emissioner, som ikke er omfattet af emissionshandelssystemet. De emissioner,

der er omfattet af systemet, nedbringes med 21 % i forhold til 2005-niveauet. Den samlede emissionsreduktion vil være på -20 % i forhold til 1990-niveauet.

Det skal bemærkes, at medlemsstaternes fremskrivninger ikke i alle tilfælde angiver besparelserne ud fra samme basisår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

78 %

-16 %

38 %

4,21

42 %

(stram national

definition)

50 %

30,3 %

60 %

26-27 %

40 %

34-36 %

33 %

>40 %

45 % forventet i 2020

45 %

40 %

26,7 %

150 000

Nedbringelse af den forankrede andel af

fattigdomstruede med en tredjedel i perioden

2007-2012 eller med 1 600 000 personer*

450 000

186 000 i 2016*

2 200 000

170 000

Intet mål

121 000*

6 560

93 000*

1 500 000

200 000

580 000

Nedbringelse af andelen af mænd og kvinder

der ikke indgår i arbejdsstyrken (bortset fra

fuldtidsstuderende), langtidsarbejdsløse og

langtidssygemeldte til godt under 14 % inden

2020*

40 000

170 000

Eksisterende numeriske mål i lov fra 2010 om

børnefattigdom*

75 %

69-71 %

67-69 %

72,8 %

73 %

62,9 %

80 %

71 %

75 %

70 %

1,8 %

Cad, 2 %

2,5 % af BNP

1,53 %

1,9 %

2,3-2,6 %

1,5 %

0,67 %

2,5 %

1,7 %

2,7-3,3 %

-14 %

10 %

-20 %

-13 %

15 %

-20 %

17 %

-16 %

14 %

19 %

23 %

14,65 %

16 %

17 %

23 %

11 %

40 %

10 %

14 %

15,48 %

31 %

24 %

34,00

2,96

2,75

27,90

1,14

0,20

0,67

0,24

Ikke relevant

14,00

6,00

10,00

9,5 %

10 %

15-16 %

<9 %

<10 %

13,4 %

29 %

<8 %

4,5 %

10 %

11,3 %

Godt over 80 %

-17 %

49 %

12,80

<10 %

40-45 %

75 %

72 %

Intet mål i det

nationale

reformprogram

Intet mål i det

nationale

reformprogram

13 %

-16 %

25 %

14 %

15 %

Ikke relevant

1,65

Ikke relevant

Intet mål i det

nationale

reformprogram

40 %

Intet mål i det nationale

reformprogram

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beregnet

73,70-74 %

2,65-2,72 %

-20 %

(i forhold til

1990-niveau)

-20 %

(i forhold til

1990-niveau)

20 %

206,9

20 % forøgelse af

energi-

effektiviteten

svarende til

368 Mtoe

10,3-10,5 %

37,5-38,0 %

EU's

overord-

nede mål

75 %

20 %

10 %

40 %

20 000 000

Beregningen omfatter ikke ISCED 4 (Tyskland, Østrig), resultat med ISCED 4: 39,9-40,4%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2011

KOM(2011) 815 endelig

VOL. 3/5 - BILAG II

BILAG

MAKROØKONOMISK RAPPORT

til

MEDDELELSEN FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Årlig vækstundersøgelse 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

Den økonomiske vækst i EU er gået i stå. I euroområdet forværres udviklingen af

statsgældskrisen og den skrøbelige banksektor, der har skabt en farlig vekselvirkning.

Finansmarkedets manglende tillid har skabt volatilitet og undergravet andre markeders tillid,

og påvirker dermed de fremtidige økonomiske udsigter negativt. Efter flere års krise er der

kun et yderst begrænset råderum tilbage for den makroøkonomiske politik til at fremme

væksten. Navnlig finanspolitikken er i mange lande blevet begrænset af høje omkostninger i

forbindelse med adgangen – eller endog et tab af adgang – til markedsfinansiering.

I denne sammenhæng er foranstaltninger til at styrke væksten blevet afgørende. På grund af

markedspresset og de politiske udfordringer i forbindelse med befolkningens aldring er en

vækstfremmende finanspolitisk konsolidering nødvendig. En robust banksektor og større

finansielle bremseklodser for staterne er af afgørende betydning for at inddæmme den

finansielle turbulens og dermed for at få væksten i gang igen. Strukturreformer er af

afgørende betydning for at forbedre økonomiens samlede effektivitet i EU og øge

tilpasningsevnen. Opstår der en positiv vekselvirkning, vil bedre vækstudsigter understøtte

andre målsætninger ved at styrke tilliden og fremme beskæftigelsen, bidrage til finanspolitisk

konsolidering og stabilitet i banksektoren samt en forbedring af situationen i sårbare lande.

DEN ØKONOMISKE SITUATION OG UDSIGTEN FOR ØKONOMIEN

FORTSAT MODVIND

I efterdønningerne af den globale finansielle og økonomiske krise begyndte der at

komme gang i EU's økonomi.

Væksten var afdæmpet, hvilket er normalt efter en finansiel

krise, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Særlig medlemsstater med store

akkumulerede underskud måtte i gang med en smertefuld, men nødvendig tilpasning, som

påvirkede væksten negativt. Samtidig var vækstraterne robuste i medlemsstater uden større

ubalancer, fordi de kunne udnytte de mere modstandsdygtige internationale konjunkturer (se

graf 1). Forskellene er afspejlet, eller endog blevet forstørret, i udviklingen i

arbejdsløshedstallene. Samlet set medførte genopretningen dog kun en langsom vækst i

beskæftigelsen. Selv om dette delvis afspejler den ophobning af arbejdskraft, der fandt sted

under recessionen, var beskæftigelsesvæksten ikke kraftig nok til markant at nedbringe den

konstant høje arbejdsløshed.

Vækstforskellene bidrog til at reducere de makroøkonomiske ubalancer væsentligt, bl.a.

underskuddet på de løbende poster. Den akkumulerede gæld er dog fortsat stor.

største korrektioner blev, hovedsagelig på grund af nedgangen i det indenlandske forbrug,

foretaget i medlemsstater, hvor de eksterne ubalancer var størst inden krisen (se graf 2). Det

ser dog også ud til, at visse strukturelt store overskud på de løbende poster gradvis mindskes

som følge af en kraftigere indenlandsk efterspørgsel og en dynamisk import. Der er ikke desto

mindre fortsat behov for yderligere tilpasning i nogle medlemsstater, fordi deres samlede

gældsbyrde fortsat er stor, og der kun har været en langsom fremgang i pris- og

omkostningskonkurrenceevnen i nogle medlemsstater (især i euroområdet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 1: Eksterne ubalancer og økonomisk

vækst, EU-medlemsstater

BNP vækstrate i 2011 (%)

Løbende poster 2011 (% af BNP)

Graf 2. Løbende poster i 2007 og 2011, EU-

medlemsstater (% af BNP)

-5

-10

-15

-20

-25

-30

SE DK NL LU DE EE AT BE HU BG IE SI FI LV SK LT UK MT FR ES CZ IT RO PL CY PT EL

2007

2011

MT CZ

RO FR

IT UK

-2

-4

-6

-10

-5

Løbende poster (gennemsnit) i 2009-2010 (% af BNP)

-15

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

De finanspolitiske ubalancer eksisterer stadig.

Som vedtaget af medlemsstaterne i oktober

2009 begyndte den finanspolitiske konsolidering i 2011. EU's samlede budgetunderskud blev

forbedret med næsten 2 procentpoint fra 6,6 % i 2010 til 4,7 % af BNP i 2011. Gælden er dog

fortsat en enorm udfordring. Gældskvoten i EU har taget et spring på over 20 procentpoint

siden 2007 og var på over 82 % i 2011 – det højeste niveau nogensinde. Den ventes at stige

yderligere til næsten 85 % af BNP i 2012, inden den stabiliserer sig på dette niveau.

De finansielle spændinger er blevet større.

Tvivl om den offentlige gælds holdbarhed i

nogle medlemsstater i euroområdet har siden sommerens begyndelse i stadig højere grad

forringet investorernes tillid. Det har udløst flere episoder med forhøjet volatilitet på

finansmarkederne og yderligere en kraftig stigning i rentespændet mellem statsobligationer

udstedt af sårbare medlemsstater i euroområdet og benchmark (se graf 3). På det seneste har

spændingerne spredt sig til andre medlemsstater, og renten på visse AAA-statsobligationer er

begyndt at stige. Spændingerne spredte sig til banksektoren, fordi bankerne i EU har de

største beholdninger af europæiske statsobligationer. Endelig udløste usikkerheden om de

politiske løsningsmuligheder i euroområdet og i USA i løbet af sommeren en kraftig

korrektion på de globale finansmarkeder, som lige siden har bevirket, at markederne har været

meget anspændte (se graf 4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 3. Renter på statsobligationer, udvalgte

medlemsstater i euroområdet

Graf 4. Aktiemarkedsindekser, euroområdet

120

indeks, jan. 2007=100

100

EuroSTOXX (financials)

EuroSTOXX 50

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Genopretningen er nu stagneret i EU.

Den finansielle turbulens og udsigterne til en global

afmatning har undergravet tilliden i hele økonomien i alvorlig grad og påvirket forbruget og

investeringerne negativt. Den nødvendige finanspolitiske konsolidering har lagt en bremse på

væksten. Selvom resolutte politiske initiativer til at løse gældskrisen i euroområdet bør skabe

tillid, forventes der ikke en hurtig stigning i væksten. Finansieringsbetingelserne forventes at

blive en udfordring fremover og at ville påvirke investeringerne negativt. Behovet for at rette

op på ubalancerne og nedbringe gælden i både den private og den offentlige sektor vil lægge

en dæmper på væksten i endnu nogen tid. Væksten i EU's økonomi forventes at stagnere i

begyndelsen af 2012 og med et årsgennemsnit på 0,6 % at blive beskeden (se graf 5).

Væksten i beskæftigelsen forventes helt at ophøre i 2012 og fortsat at blive beskeden i 2013. I

takt med at beskæftigelsesmulighederne er blevet dårligere, og varigheden af arbejdsløsheden

er blevet længere, er der risiko for, at arbejdsløsheden får varig karakter med negative følger

for arbejdskraftens bidrag til den potentielle vækst.

Den nuværende afmatning i væksten bidrager til de langsigtede svagheder i væksten i

Europa.

Selvom der er opnået omfattende konvergens i indkomstniveauet inden for Europa,

er EU i løbet af de sidste 25 år holdt op med at indhente USA. EU's begrænsede

vækstpotentiale er blevet yderligere svækket af den finansielle krise. Kommissionens skøn

viser, at EU og især euroområdet i det kommende tiår kan forvente at tabe yderligere terræn

til USA, for så vidt angår vækst og produktivitet. I løbet af de næste 10 år forventes den

gennemsnitlige årlige vækstrate i EU kun at nå op på 1 ¼ %, dvs. 1 procentpoint mindre, end

den har været de seneste 10 år (se graf 6).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 5. Realt BNP, EU

Graf 6. Potentiel og faktisk outputvækst, EU

5,5

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

-0,5

-1,5

-2,5

q-o-q%

3.2

3.3

2.0

0.3

2.0

-4.2

indeks, 2005=100

1.5

0.6

1.6

prognose

110

105

100

-1

-2

-3

-4

-5

1995

1997

1999

2001

2003

faktisk

potentiel

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Tallene over de horisontale linjer er årlige vækstrater.

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Verdensøkonomiens tyngdepunkt flytter sig til meget dynamiske økonomier. Dermed

intensiveres den globale konkurrence.

Vækstøkonomiernes rolle i verdensøkonomien er

vokset hurtigt, og denne udvikling ventes at fortsætte. Selvom nogle af de åbne

vækstøkonomier også er blevet ramt hårdt af krisen, er de hurtigt kommet sig over den (se

graf 7). Deres udviklingsmodeller retter sig for tiden især mod eksportsektorerne, og selv om

det ikke er holdbart i længden, og det kan forventes, at der på lang sigt gradvis skabes en vis

ligevægt, vil konkurrencen i verdensøkonomien fortsat intensiveres inden for en overskuelig

fremtid. Vækstøkonomiernes eksportvarer er bl.a. blevet mere højteknologiske, og de har i

visse tilfælde med held bevæget sig ind på sektorer, hvor Europa traditionelt har haft en

konkurrencefordel. Samlet set og set i sammenhæng med den ventede afmatning i

verdensøkonomien indebærer dette, at de internationale konjunkturer bliver en stadig større

udfordring på både kort og lang sigt, medmindre EU øger konkurrenceevnen.

Der er opstået en række farlige negative

vekselvirkninger

den

europæiske

økonomi.

For

det

første

udløstes

statsgældskrisen

investorernes

bekymringer

holdbarheden

statsgældsbyrden i Europa og førte til

stigende spændinger i banksektoren, som har

store beholdninger af statspapirer. Presset i

banksektoren øger til gengæld landerisiciene,

fordi investorerne opfatter medlemsstaterne

som en sidste redning for sårbare finansielle

institutioner. For det andet tilskynder disse

spændinger og eksisterende ubalancer i nogle

af medlemsstaterne både den private og den

offentlige sektor til at nedbringe gælden,

hvorved der lægges en bremse på væksten, alt

Graf 7. Real BNP-vækst i EU og

vækstøkonomierne

2010

2011

2012

2013

prognose

Vækst- og udviklingsøkonomier

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

2023

BNP-vækst (lhs)

BNP (kvartalsvis), indeks (rhs)

BNP (årlig), indeks (rhs)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imens de dårligere vækstudsigter undergraver gældssituationens holdbarhed. Endelig får

spændingerne på markederne renterne på staternes låntagning til at stige, hvilket undergraver

holdbarheden i de offentlige finanser yderligere.

Alle elementer, som indvirker på de negative vekselvirkninger, skal tackles samtidig,

men væksten spiller den største rolle.

Det Europæiske Råd vedtog den 26. oktober 2011 en

omfattende reformstrategi med henblik på at sikre den finanspolitiske holdbarhed og

genoprette tilliden til EU's banksektor. Vækst er et vigtigt element i strategien, fordi den

potentielt kan løse alle andre problemer uden at skabe ekstraomkostninger. Større økonomisk

vækst skaber bedre betingelser for tilbagebetaling af gæld i fremtiden. Forventninger om

større vækst bidrager til at genoprette tilliden og stabiliteten på finansmarkederne. Bedre

udsigter får virksomhederne til at investere igen. Endelig er vækst et nødvendigt element i den

europæiske sociale model, som blev skabt i de "gyldne år" for vækst i Europa. Det vil ikke

være muligt at bibeholde det nuværende sociale beskyttelsesniveau, hvis væksten forbliver på

det nuværende niveau.

VÆKSTFREMMENDE FINANSPOLITISK KONSOLIDERING

OFFENTLIGE UDGIFTER OG

INDTÆGTER

De offentlige finanser spillede en vigtig stabiliserende rolle under den globale krise, men

prisen er større gæld.

Siden krisen startede i 2007, er det offentlige gældsniveau i EU steget

fra 59 % af BNP i 2007 til ca. 82,5 % af BNP i 2011. Stigningen skyldes en række faktorer.

Afmatningen i den økonomiske aktivitet under krisen førte for det første til en stigning i de

offentlige underskud, i takt med at de automatiske stabilisatorer fik lov til at afbøde

konsekvenserne af recessionen. Krisens hidtil usete alvor førte desuden til udarbejdelsen af en

europæisk økonomisk genopretningsplan – en koordineret plan for finanspolitiske

foranstaltninger til støtte for økonomien, som Kommissionen iværksatte i december 2008.

Endelig blev nogle medlemsstater tvunget til målrettet at støtte en række finansielle

institutioner for at sikre, at det finansielle system forblev funktionsdygtigt.

Graf 8. Offentlig gæld i EU, USA og Japan

(% af BNP)

230

210

190

170

150

130

110

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

USA

EU-27 1)

Japan

230

210

190

170

150

130

110

Den forventede stigning i gælden er

hverken uden fortilfælde historisk set eller

i forhold til andre økonomiske områder.

Finansielle kriser har tidligere vist sig at være

dyre for det offentlige budget, fordi de førte

til store og vedvarende stigninger i

gældskvoten. Selvom den nuværende krise

også har medført en brat stigning i den

offentlige gæld i EU, har den i andre

udviklede økonomier, som f.eks. USA og

Japan, medført en endnu større stigning og et

højere gældsniveau end i EU (graf 8).

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På nuværende tidspunkt er der imidlertid adskillige skærpende omstændigheder, som

lægger pres på gældsholdbarheden i EU.

•

For det første er gældsniveauet nu højere end tidligere. Dette gælder især for

nogle af medlemsstaterne

(graf 9). I 2007 var gælden over 60 % af BNP i ni EU-

lande og overskred 100 % af BNP i Grækenland og Italien. Selvom den ventede

gennemsnitlige stigning i gældskvoten mellem 2007 og 2013 er på ca.

25 procentpoint af BNP, varierer stigningen meget landene imellem. Den er over

96 procentpoint i Irland, 90 procentpoint i Grækenland og 40 procentpoint i Spanien,

Portugal og Det Forenede Kongerige.

For det andet bliver de finanspolitiske omkostninger i forbindelse med

befolkningens aldring en stadig større byrde for de offentlige finanser.

På

baggrund af den nuværende politik forventes de aldersrelaterede offentlige udgifter i

EU at stige med gennemsnitlig 4¾ procentpoint af BNP i løbet af de næste 50 år –

især på grund af pensions- og sundhedsudgifterne og udgifterne til langtidspleje.

Situationen i de forskellige medlemsstater varierer dog meget på dette område både

med hensyn til demografisk udvikling, vækstpotentiale, udformning af pensions- og

velfærdssystemer, men også med hensyn til begrænsninger i forbindelse med

budgetsituationen og konkurrenceevnen over for udlandet.

For det tredje er markedspresset det største nogensinde.

På grund af de

afdæmpede vækstudsigter har finansmarkederne været alvorligt i tvivl om

holdbarheden af budgetsituationen i nogle medlemsstater i euroområdet. Det har ført

til stigende renter i forbindelse med den offentlige låntagning samt til alle de

negative afsmittende virkninger og vekselvirkninger, som er beskrevet i forrige

afsnit.

•

På nuværende tidspunkt er den eneste realistiske løsning derfor at gennemføre en

omfattende og troværdig finanspolitisk exitstrategi.

Principperne bag strategien blev

vedtaget af Økofin-Rådet. I overensstemmelse hermed skulle konsolideringen samordnes på

tværs af EU-landene, og der skulle tages hensyn til de enkelte landes særlige forhold.

Konsolideringen skulle begynde senest i 2011 i alle EU's medlemsstater, men en række lande

var nødt til at begynde tidligere. Det var dog mindst lige så vigtigt, at det blev vedtaget, at

EU's medlemsstater skulle styrke de nationale budgetrammer og træffe strukturelle

foranstaltninger, som kunne løfte den potentielle outputvækst og dermed understøtte den

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

Den aftalte exitstrategi virker: Konsolideringen er i gang.

I henhold til de budgetplaner,

som medlemsstaterne forelagde i forbindelse med opdateringerne af stabilitets- og

konvergensprogrammerne for 2011, vil de offentlige underskud i EU falde til under 3 % af

BNP i 2013. Gennemførelsen af budgetplanerne er i gang. De offentlige finanser i EU

forbedredes allerede noget i 2010, hjulpet på vej af både en kraftigere økonomisk vækst og de

første konsolideringsforanstaltninger. Der er sket en mere mærkbar forbedring i 2011, som

skyldes en bredt funderet konsolideringsindsats i stort set alle EU's medlemsstater. Yderligere

fremskridt ventes i 2012 og – baseret på uændrede politikker – i 2013, omend i et noget

langsommere tempo. De aggregerede udviklingstendenser skjuler dog betydelige forskelle

mellem landene. På nuværende tidspunkt er 23 medlemsstater omfattet af en procedure i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP – excessive deficits procedure),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heraf er fem omfattet af et finansielt støtteprogram

. Nogle medlemsstater gør gode fremskridt

i retning af en rettidig og holdbar korrektion af uforholdsmæssigt store underskud, mens

justeringen i andre lande stadig ikke er tilstrækkelig. Her er det nødvendigt at øge indsatsen

for at nå de finanspolitiske mål (graf 9, tabel 1).

Graf 9. Offentligt underskud og gæld i 2011, EU-medlemsstater (% af BNP)

Den offentlige budgetstilling 2011 (% of BNP)

-12

-9

-6

-3

Offentlig gæld 2011 (% af BNP)

100

120

140

160

180

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Sikringen af holdbarheden er i øjeblikket den nøglefaktor, som påvirker den

økonomiske stabilitet.

Indtil midten af 2011 fandt gennemførelse af den finanspolitiske

exitstrategi sted på baggrund af en økonomisk aktivitet, der var ved at rette sig igen. Væksten

ventes imidlertid at ville gå i stå næste år. Den store uro på statsobligationsmarkedet er et tegn

på, at de fleste medlemsstater, nu da den finanspolitiske holdbarhed er blevet en prioritet, ikke

kan tillade sig et større underskud. Dette gælder især for medlemsstater, som følges tæt af

markedet, og dem, der lider under store makroøkonomiske ubalancer (graf 10). Utilstrækkelig

konsolidering risikerer at medføre højere risikopræmier, som kan være meget skadelige for de

økonomiske udsigter.

Grækenland, Irland, Portugal, Letland (EU's program for betalingsbalancestøtte udløber efter planen i

januar 2012) og Rumænien (som har et forebyggende program).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.

Den offentlige nettolåntagning

(% af BNP) i henhold til Kommissionens

økonomiske efterårsprognose 2011, EDP-frister

Tidsfrist

for

korrektion

2012

2013

Ikke under

EDP

2015

2014

2013

2012

Ikke under

EDP

2011

2013

Ikke under

EDP

2011

2013

2012

2011

2012

Ikke under

EDP

2014/15

2011

Belgien

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Østrig

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Bulgarien

Den Tjekkiske

Republik

Danmark

Irland

Litauen

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Det Forenede

Kongerige

Euroområdet

-3,6

-1,3

0,8

-10,3

-8,9

-6,6

-5,8

-4,0

-6,7

-0,6

-3,0

-4,3

-3,4

-5,8

-5,7

-5,8

-1,0

-2,5

-4,1

-4,0

-4,2

-5,0

3,6

-5,6

-4,9

0,9

-9,4

-4,7

-4,1

2012

-4,6

-1,0

-1,8

-8,6

-7,0

-5,9

-5,3

-2,3

-4,9

-1,1

-3,5

-3,1

-4,5

-5,3

-4,9

-0,7

-1,7

-3,8

-4,5

-3,3

-3,0

-2,8

-4,0

-3,7

0,7

-7,8

-3,9

-3,4

2013

-4,5

-0,7

-0,8

-7,8

-6,8

-5,3

-5,1

-1,2

-4,7

-0,9

-3,6

-2,7

-2,9

-3,2

-5,7

-5,0

-0,7

-1,3

-4,0

-2,1

-3,2

-3,4

-3,7

-3,1

-2,9

0,9

-5,8

-3,2

-3,0

Konsolideringen bør derfor varieres på

tværs af landene.

Økofin erkender, at

forholdene varierer i de forskellige

medlemsstater, og gentog den 4. oktober

2011 princippet om, at tempoet i den

finanspolitiske justering skal tilpasses de

landespecifikke

finanspolitiske

makrofinansielle risici, og navnlig:

•

Medlemsstater, som modtager

støtte

under

finansielt

støtteprogram,

medlemsstater, som følges tæt af

markedet, bør fortsat overholde

budgetmålene,

selvom

makroøkonomiske

forhold

eventuelt ændrer sig.

Medlemsstater, der er kommet

væsentligt bagud med justeringen

under proceduren i forbindelse

med uforholdsmæssigt store

underskud, eller som har et stort

underskud, bør øge deres

konsolideringsindsats. Eventuelle

begrænsede nedjusteringer af det

centrale

makroøkonomiske

scenario bør ikke medføre

forsinkelser i korrektionen af

uforholdsmæssigt

store

underskud.

medlemsstater

uden

uforholdsmæssigt

stort

underskud, og som allerede er

slået

ind

på

egnet

tilpasningskurs til at nå deres

mellemsigtede målsætninger, kan

budgetpolitikken udfylde sin

konjunkturudjævnende

stabiliserende rolle fuldt ud, så

længe

den

finanspolitiske

•

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

holdbarhed ikke sættes på spil på mellemlang sigt.

I den nuværende økonomiske situation er det afgørende at sikre, at

konsolideringsplanerne på både indtægts- og udgiftssiden er udformede, så de

begrænser de kortfristede negative virkninger for væksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 10. Finanspolitiske og eksterne ubalancer,

EU's medlemsstater

Erfaringen

har

vist,

udgiftsbaserede konsolideringer har

større chance for at lykkes.

Udgifternes sammensætning og

kvalitet er dog vigtig:

•

Ved nedskæringer i de

produktive udgifter, navnlig i

kapitalinvesteringerne, bør de

projekter dog prioriteres, der

giver det største afkast, for at

mindske virkningerne på

vækstpotentialet.

offentlige

udgifters

effektivitet inden for en

bestemt

udgiftskategori

varierer

meget

mellem

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

medlemsstaterne, men også

inden for samme land. Det kan give mulighed for forbedringer. Effektiviseres de

mindst effektive enheder, kan det give store besparelser, samtidig med at omfanget af

de offentlige ydelser forbliver det samme.

•

Behovet for at prioritere udgifterne og forbedre effektiviteten af dem i alle dele af

den offentlige sektor betyder, at det inden for budgettet er nødvendigt at udvikle

egnede institutionelle støtteværktøjer, som f.eks. udgiftsanalyser, program- eller

resultatbudgettering. Der bør desuden tages hensyn til, hvad der er ret og rimeligt, for

at sikre en retfærdig byrdefordeling i forbindelse med budgettilpasningen.

•

Samtidig bør skattestrukturen og opbygningen af skattesystemet udvikles, så det i

højere grad ansporer til vækst.

Skattereformer kan tjene to formål. De kan understøtte

konsolideringen af de offentlige finanser i de medlemsstater, hvor der er mulighed for

eventuelle stigninger i skatteindtægterne og som supplement til udgiftskontrol. De kan også

understøtte væksten gennem ændringer i skattestrukturen eller en bedre udformning af de

enkelte skatteformer, som f.eks. forbedrer incitamenterne til at arbejde, producere, investere

eller opnå en bedre ressourceeffektivitet. For så vidt angår skattestrukturen:

•

bør medlemsstater med en kraftig beskatning på arbejdskraft, især af sårbare grupper,

f.eks. lavtkvalificerede arbejdstagere og sekundære forsørgere, flytte beskatningen til

skatter og afgifter, der er mindre skadelige for væksten, f.eks. på forbrug, ejendomme

eller miljøskatter. En ny skatteprofil for skat på arbejde, som går på tværs af

indkomstniveauer, kan også overvejes.

bør medlemsstater med et højt selskabsskatteniveau undlade at sætte skatteprocenten

yderligere op, især i en situation som den nuværende med svag investeringsaktivitet.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

kan det måske - for at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet og opnå en effektiv

fordeling af boligmassen - være berettiget at ændre beskatningen fra en

transaktionsskat ved handel af fast ejendom til en periodisk skat.

vil en nedsættelse af skatteudgifterne, når det drejer sig om personlige

indkomstskatter og selskabsskatter, og en begrænsning af momsfritagelser og

reducerede momssatser i henhold til momsdirektivet, udvide skattegrundlaget, og

giver mulighed for større indtægter og/eller lavere skattesatser med en positiv

indvirkning på væksten.

bør mange medlemsstater reducere incitamentet til privat gældsopbygning i

selskabsbeskatningen og behandlingen af boligen på personbeskatningsområdet.

kan en udfasning af skjulte skattesubsidier gøre beskatningen mere miljøvenlig i de

fleste medlemsstater.

bør medlemsstater med dårlig skattedisciplin øge effektiviteten af deres

skatteforvaltning for bedre at undgå skattesvig.

kan færre omkostninger i forbindelse med overholdelsen af skattereglerne forbedre

erhvervsmiljøet. Dette forudsætter større åbenhed og mindre komplekse skattelove

og overensstemmelsesregler samt en forenkling af betalingsprocedurerne.

opfordres medlemsstaterne til i fuldt omfang at udnytte de instrumenter, der letter

samarbejdet mellem skatteforvaltningerne, for at sikre, at eksempler på bedste

praksis i EU kortlægges og udveksles, at skatteinddrivelsen forbedres og

overholdelsesomkostningerne nedbringes.

•

Der er et presserende behov for reformer til at løse problemerne for de offentlige

finanser i forbindelse med befolkningens aldring.

Der er sket betydelige fremskridt i løbet

af de seneste 10 år med hensyn til at gennemføre reformer af velfærdssystemerne (pensions-,

men også sundhedssystemet). Der er dog stadig meget at gøre. I den seneste årlige

vækstundersøgelse fremhæves pensionsreformer som et område, hvor der er behov for

øjeblikkelig politisk handling. I flere lande, hvor pensionsreformprocessen endnu ikke er sat i

gang, og hvor der ventes en stor stigning i pensionsudgifterne i fremtiden, er der behov for at

rette "pensionstilsagnet" ind efter det, resten af økonomien kan forventes at kunne bære. Der

er også behov for at gøre sundhedssystemerne mere omkostningseffektive, holdbare og mere

fokuserede på forebyggende sundhedsydelser samt for at bremse de ventede

omkostningsstigninger som følge af befolkningens aldring.

Det er især relevant at sætte pensionsalderen op, så den bliver knyttet til den forventede

levealder.

En højere pensionsalder vil udligne noget af den stigning i

gennemsnitslevealderen, som endnu ikke er blevet indarbejdet i pensionsordningerne. Knyttes

den til den forventede gennemsnitslevealder, vil det være med til at opretholde balancen

mellem arbejdsår og pensionsår. For at opfordre til og gøre det muligt for folk at arbejde

længere er det nødvendigt, at reformerne af pensionsordningerne understøttes af politikker,

som sikrer en effektiv integration af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet og støtter en

aktiv og sund aldring, og som suppleres med en skatte- og socialpolitik, der giver et

incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelsen af en række landespecifikke henstillinger er i gang for at forbedre den

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, selv om det sker med forskellig hastighed og

beslutsomhed.

Af de 17 medlemsstater, der har modtaget henstillinger på dette område, er de

12 gået i gang. De har bl.a. reformeret pensionssystemet og øget incitamentet for ældre

arbejdstagere til at blive på arbejdsmarkedet. Ved at sætte den lovbestemte pensionsalder op

og knytte den til den forventede gennemsnitslevealder på grundlag af en aftale mellem

arbejdsmarkedets parter og regeringen er der taget et stort skridt fremad, selvom disse aftaler

– der er på dagsordenen i en række lande – endnu kun er blevet indgået i meget få

medlemsstater. Der er kun i et begrænset omfang truffet foranstaltninger til at overvåge

adgangen til invalidepensionsordninger og reformere langtidsplejeforsikringerne.

Troværdige finanspolitiske rammer og effektive overvågningsmekanismer vil styrke den

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

Det nuværende dilemma mellem de offentlige

finansers stabiliserende rolle på kort sigt og investorernes frygt for holdbarheden af den

offentlige gæld i visse medlemsstater kan afhjælpes, hvis forpligtelserne til finanspolitisk

holdbarhed er troværdige. Er markedsforventningerne fast forankrede til et troværdigt mål om

balance på mellemlangt sigt, vil investorerne være mindre følsomme over for kortsigtede

udsving i de finanspolitiske aggregater, hvilket giver stabiliseringspolitikken mere spillerum. I

den sammenhæng er den rolle, som de nationale budgetrammer og EU's finanspolitiske

overvågning spiller, helt afgørende med hensyn til at forankre forventningerne.

Gennemgribende ændringer af stabilitets- og vækstpagten vil øge effektiviteten af den

finanspolitiske overvågning.

En pakke med seks lovgivningsforslag om økonomisk styring,

som Kommissionen foreslog i september 2010, og som skal styrke den økonomiske

overvågning, træder i kraft ved årets udgang og sikrer dermed en styrket retlig ramme for

rammerne for EU's økonomiske overvågning og samarbejde fra og med 2012. Lovgivningen

bliver en brat ændring af den måde, hvorpå den økonomiske overvågning gennemføres i EU.

Men en hurtig og konsekvent gennemførelse af pakken er nødvendig for at forankre

markedets forventninger, afvikle finanspolitiske og makroøkonomiske ubalancer og lægge

grunden til holdbar økonomisk vækst (boks 1).

Et nyt direktiv om minimumskrav til de nationale budgetrammer kan være med til at

forbedre budgetprocedurerne på nationalt plan.

Kvaliteten af de institutionelle og

proceduremæssige ordninger, der styrer budgetpolitikken på nationalt plan, såsom nationale

budgetregler, flerårige budgetrammer og uafhængige institutioner, kan forbedre

budgetresultatet væsentligt. I denne sammenhæng vil de reformer, som direktivet afføder,

kunne forbedre gennemførelsen af finanspolitikken på nationalt plan, samtidig med at den

fremmer respekten for bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Medlemsstaterne bør

fremskynde gennemførelsen af direktivet og vedtage passende reformer på de områder, som

det dækker. Medlemsstaterne i euroområdet har en særlig interesse i at fremskynde

gennemførelsen af direktivet i national lovgivning, og oktoberaftalen på eurotopmødet om at

gå videre end disse minimumskrav hilses velkommen. De nationale finanspolitiske regler, der

for nylig blev indskrevet i nogle af eurolandenes forfatninger, går videre end bestemmelserne

i direktivet (f.eks. Spanien).

Resultatet af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om at forbedre de

finanspolitiske rammer har hidtil været blandet.

11 medlemsstater har modtaget en

landespecifik henstilling på dette område. Henstillingerne spændte over en lang række emner,

bl.a. effektiviteten af skatteforvaltningen og skatteinddrivelsen, indførelsen af flerårige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetregler og udgiftslofter og anvendelsen af "gældsbremser", de uafhængige finansråds

rolle samt mere generelt spørgsmål om budgetdata og åbenhed. På nuværende tidspunkt har

kun fem af de ti medlemsstater gjort tydelige fremskridt. De trufne foranstaltninger vedrører

indførelsen af regler om et balanceret budget eller en gældsbremse med forfatningsmæssig

status, styrkelsen af de centrale skattemyndigheders beføjelser med henblik på at forbedre

forudsigeligheden af budgetplanlægningen samt etableringen eller styrkelsen af uafhængige

finansråd. I de lande, hvor gennemførelsen er i gang, er den stadig på et tidligt tidspunkt i

lovgivningsprocessen, men den bevæger sig i den rigtige retning.

Samordningen af de økonomiske politikker skal yderligere styrkes, især i euroområdet.

Det europæiske semester og den nye pakke med seks lovgivningsforslag, den såkaldte "six-

pack", udgør allerede et solidt styringsgrundlag. Der er ikke desto mindre stadig behov for og

råderum til yderligere at styrke styringsgrundlaget, bl.a. med hensyn til dets

fællesskabsdimension. Eurodimensionen bør afspejles tydeligere i planlægningen,

gennemførelsen og den efterfølgende vurdering af medlemsstaternes politikker, så der kan

sikres en bedre koordinering af de økonomiske politikker på grundlag af kontrolprocedurer,

der bliver strengere og strengere (f.eks. større restriktioner for de nationale budgetter og

økonomiske politikker), jo mere en medlemsstat afviger fra den vedtagne tilsynspolitiske

linje. I denne sammenhæng har Kommissionen yderligere styrket den rolle, som

kommissæren med ansvar for økonomiske og monetære anliggender spiller, idet han nu er

blevet Kommissionens næstformand med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og

euroen. Der er behov for en fælles samlet ramme, der skal sikre en bedre økonomisk styring

på grundlag af fællesskabsmetoden.

Boks 1. Den såkaldte "six-pack": lovgivning til forbedring af den økonomiske styring i

Den økonomiske og finansielle krise afslørede store svagheder i EU's økonomiske styring.

Som led i den samlede løsning på krisen fremlagde Kommissionen – den 29. september 2010 – seks

lovgivningsforslag, som skal styrke den økonomiske styring, den såkaldte "six-pack": tre forordninger, som skal

styrke stabilitets- og vækstpagten, to forordninger, som indfører en ny procedure til at forhindre og korrigere

uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og et direktiv fra Rådet, som fastsætter minimumskrav til

de nationale budgetrammer.

Pakken indfører en række vigtige ændringer i den måde, hvorpå den økonomiske overvågning gennemføres.

Eksempelvis kan en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud nu ikke kun iværksættes på

baggrund af et offentligt underskud, men også på baggrund af udviklingen i den offentlige gæld i medlemsstater

med en gældskvote på over 60 % af BNP, som skal nedbringe deres gæld i overensstemmelse med et numerisk

benchmark. En ny mekanisme til overvågning af makroøkonomiske ubalancer (proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store ubalancer) sigter mod at forhindre og korrigere makroøkonomiske ubalancer. Den

bygger på et varslingssystem, der bl.a. anvender en resultattavle med indikatorer og indgående undersøgelser af

de lande, som anses for at være i risikozonen. Håndhævelse af stabilitets- og vækstpagten og den nye procedure

til overvågning af makroøkonomiske ubalancer styrkes ikke bare med indførelsen af progressive finansielle

sanktioner for medlemsstater i euroområdet, der ikke overholder dem, men også ved at udvide anvendelsen af

afstemningsmetoden med "omvendt kvalificeret flertal". I henhold til dette afstemningssystem anses en

henstilling eller et forslag fra Kommissionen til Rådet for at være vedtaget, medmindre et kvalificeret flertal af

medlemsstaterne stemmer imod. Det nye direktiv om minimumskrav til de nationale budgetrammer sikrer, at de

nationale finanspolitiske rammer overholder en række væsentlige krav, og gør det lettere for medlemsstaterne at

opfylde de finanspolitiske forpligtelser, som følger af stabilitets- og vækstpagten.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om lovgivningen efter intense forhandlinger. Efter planen træder

den i kraft i december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske prioriteter

For at tackle de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, er der i 2012-2013 især behov for

foranstaltninger på følgende områder:

•

Den finanspolitiske tilpasning i forbindelse med den finanspolitiske konsolidering

bør fortsætte i forskellig hastighed.

Det er vigtigt, at den finanspolitiske tilpasning er vækstfremmende. Selvom

udgiftsbaserede tilpasninger generelt bør fremmes, bør vækstfremmende udgifter

gives prioritet. Målet bør være en samlet forbedring af kvaliteten af udgifterne.

Skattestrukturernes indvirkning på væksten bør afspejles.

Det er nødvendigt at gennemføre pensionsreformer, og hvor de allerede er

påbegyndt, skal de gøres færdige. En højere pensionsalder kunne være en lovende

prioritet på kort sigt.

Den vedtagne Six-pack-lovgivning bør gennemføres hurtigt og konsekvent, herunder

også kravene i direktivet om de finanspolitiske rammer. Medlemsstaterne i

euroområdet bør omgående bygge videre på dette og overholde den aftale, de har

indgået om at gå videre end kravene i direktivet. Kommissionens forslag om en

stærkere styring af euroområdet bør hurtigt gennemføres.

EN FINANSIELLE SEKTOR

: D

EN ONDE CIRKEL SKAL BRYDES

•

Den negative vekselvirkning mellem banksektoren og statsgældsmarkederne har været

den største "stressforstærker" i den nuværende krise.

Som det fremgår af afsnit 1, har de

negative vekselvirkninger mellem banksektoren og statsgældsmarkederne øget investorernes

tvivl om staternes og bankernes evne til at betale af på deres gæld. Konsekvensen heraf har

været høje låneomkostninger for både stater og finansielle institutioner, som på længere sigt

er uholdbare (graf 11). Sammen med de foranstaltninger, der blev drøftet i det forrige afsnit,

er det absolut nødvendigt samtidig at styrke banksektoren og vedtage troværdige og

virkningsfulde bremseklodser for banker og stater for at bryde den onde cirkel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Graf 11. iTraxx – risiko for misligholdelse,

financials og samlet

bp.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

janv-11

avr-11

juil-11

oct-11

Financials (høj kvalitet)

Financials (lav kvalitet)

Europa (samlet)

Europa, firmaer (med høj kvalitet)

Anm.:

Indikatoren sammenfatter udviklingen i spændet mellem de

mest likvide "investment grade" CDS-kontrakter (credit default

swaps) på eurokreditmarkedet og fastsætter benchmmark for den

pris, investorerne skal betale for at beskytte deres obligationer mod

misligholdelse. Stigningen tyder på, at investorerne er begyndt at

være mere opmærksomme på banker, der finansierer den nationale

statsgæld eller har store engagementer i lande med

tilpasningsprogrammer og "smittede" områder.

Et sundt finansielt system og en robust

banksektor er en afgørende støtte for

genopretningen og finansieringen af den

langsigtede vækst.

De finansielle excesser,

som førte til den globale krise, har

undergravet

den

finansielle

sektors

troværdighed og dens rolle i økonomien. Den

finansielle sektor blev hårdt ramt under

krisen, og et sammenbrud blev kun undgået

med offentlig støtte. Sektoren spiller

imidlertid

afgørende

rolle

markedsøkonomien,

idet

den

sikrer

overensstemmelse mellem sparernes og

låntagernes behov i tid og rum samt fremmer

finansieringen af realøkonomien. I Europa

spiller banksektoren en væsentlig rolle i

denne forbindelse ved at yde lån til

virksomheder og husholdninger. Det er

derfor vigtigt, at den igangværende

finansielle

genopretning

omstruktureringen af banksektoren afsluttes

for at skabe mulighed for et varigt opsving.

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Der er truffet en lang række

foranstaltninger i den offentlige og den private sektor for igen at gøre den finansielle

sektor i EU funktionsdygtig.

Den offentlige støtte, som var i fuld overensstemmelse med

EU's rammer for statsstøtte, blev hovedsagelig givet i form af kapitalindsprøjtninger, med det

formål at dække tidligere tab og øge bankernes modstandsdygtighed over for vanskelige

forhold. Der blev også stillet garantier for at genoprette tilliden i sektoren og puste nyt liv i

bankernes marked for engrosfinansiering. Den nødvendige offentlige støtte blev stillet til

rådighed på vilkår, der var forenelige med det indre marked, og muliggjort af de særlige

kriseregler for statsstøtte til finansielle institutioner, som Kommissionen indførte i 2008-09.

Selvom der kunne konstateres visse fremskridt som følge af disse politiske foranstaltninger,

forblev situationen dog skrøbelig, og tilliden blev aldrig helt genoprettet. Tre på hinanden

følgende EU-dækkende stresstest siden 2009 har ikke kunnet overbevise investorerne om

kvaliteten af de europæiske bankers balancer, selvom bankerne inden eller som følge af disse

test forbedrede deres kapitalgrundlag betydeligt både kvantitativt og kvalitativt. På grundlag

af den aktuelle sårbarhed i banksektoren, er det Kommissionens hensigt at forlænge

anvendelsen af krisereglerne for statsstøtte efter 2011.

Den finansielle regulering og det finansielle tilsyn er blevet styrket og bør spille en vigtig

rolle for genoprettelsen af tilliden i det finansielle marked.

Siden begyndelsen af 2011 er

der etableret tre nye europæiske tilsynsmyndigheder for at skabe tilsynskonvergens i tilsynet

med banker, markeder, forsikringer og pensioner. De samarbejder tæt med det nye

Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som har ansvaret for det makroprudentielle tilsyn.

Den 20. juli 2011 vedtog Kommissionen endvidere en lovgivningspakke, som skal styrke

reguleringen af banksektoren. Forslaget gennemfører Basel III-aftalen i EU-lovgivningen.

Basel III er den internationale standard for bankernes kapitalgrundlag, som er vedtaget på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G20-niveau. I henhold til denne standard skal bankerne have mere og bedre kapital, så de kan

modstå fremtidige stød. Forslaget indebærer også et ensartet regelsæt for banktilsyn, som vil

forbedre både gennemskueligheden og håndhævelsen af tilsynsreglerne. Rettes blikket

fremad, er der på EU-plan behov for egentlige rammer for krisestyringen af de finansielle

institutioner til at styrke bankernes modstandsdygtighed og bedre forhindre sammenbrud.

Det Europæiske Råd godkendte sig for nylig en "bankpakke" med foranstaltninger til

yderligere at styrke banksektoren.

Pakken, der bygger videre på et forslag fra Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), er en integrerende del af en omfattende plan til at

genoprette tilliden på markederne og komme ud af statsgældskrisen i euroområdet. Den aftalte

pakke består af to dele: i) en EU-koordineret garantiordning, som skal understøtte bankernes

adgang til tidsbegrænset finansiering og ii) foranstaltninger til at styrke bankernes

kapitalpositioner med henblik på at skabe yderligere en kapitalstødpude for EU's banksystem.

De nationale tilsyn blev bedt om at samarbejde med bankerne og at udarbejde en strategi for

rekapitalisering af bankerne, som ikke bringer kreditvæksten i økonomien i fare. Ny kapital

bør i første omgang søges opnået fra private kilder, og hvis disse ikke er til rådighed, bør der

gives adgang til offentlige ressourcer – først fra nationale kilder, og hvis disse ikke er til

rådighed – som en sidste udvej fra EFSF. Det er meget vigtigt, at pakken gennemføres inden

for den aftalte frist. Hvis planen skal virke, er det nødvendigt, at der på EU-plan finder en tæt

samordning sted blandt tilsynsmyndigheder og regeringer.

Det styrkede EFSF vil begrænse smitten i den statslige og den finansielle sektor.

seneste par år har klart vist, at rene nationale tiltag til at tackle krisen ikke er effektive, og at

de ikke er forenelige med den store grad af finansiel og økonomisk integration i EU, og dette

gælder i endnu højere grad for euroområdet. Selvom styrkelsen af staternes og bankernes

regnskaber udgør en første forsvarslinje, er der stadig behov for instrumenter på EU-plan som

kan være en form for bremseklods for finansielle institutioner og staterne. Med dette for øje

vedtog stats- og regeringscheferne i euroområdet den 21. juli 2011 at forbedre effektiviteten

af EFSF, og senere af ESM, ved at udstyre det med nye instrumenter, som giver dem

mulighed for i) at agere på baggrund af et forebyggende program, ii) at finansiere

rekapitaliseringen af de finansielle institutioner gennem lån til bl.a. lande uden

tilpasningsprogrammer og iii) at intervenere på det primære og det sekundære marked for

statsobligationer. Den 26. oktober 2011 besluttede Det Europæiske Råd endvidere at udvide

EFSF's kapacitet ved at geare EFSF's ressourcer. Det kan ske på to måder, som ikke

udelukker hinanden: i) ved en kreditforbedring af ny statsgæld og ii) med en kombination af

ressourcer fra private og offentlige finansielle institutioner og investorer.

En hurtig gennemførelse og et godt samarbejde mellem myndighederne er afgørende for

strategiens succes.

De aftalte foranstaltninger vedrørende EFSF og ESM er ambitiøse, men

det er nu afgørende, at de straks gennemføres, så de nye værktøjer hurtigst muligt kan tages i

anvendelse. Samtidig bør der gøres en indsats for at nå frem til en aftale om at oprette ESM så

hurtigt som muligt, idet ESM's mere robuste, kapitalbaserede opbygning vil afhjælpe nogle af

EFSF's mangler. En tæt koordinering mellem medlemsstaterne og et godt samarbejde mellem

de finanspolitiske myndigheder og den monetære myndighed i forbindelse med udformningen

af strategier til at løse den aktuelle krise, ville styrke tilliden til EU's evne til igen at skabe

stabilitet. En sammenhængende kommunikation er afgørende i den henseende.

Der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at gennemføre de landespecifikke

henstillinger om den finansielle sektor, men dog ikke overalt.

Otte medlemsstater har

modtaget en landespecifik henstilling på dette område. Adskillige lande er i færd med

yderligere at styrke rammerne for det prudentielle tilsyn, gøre fremskridt med den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

igangværende omstrukturering af bankerne, øge konkurrencen i sektoren og støtte adgangen

til venturekapitalfinansiering. I nogle enkelte tilfælde er de annoncerede planer ikke

tilstrækkeligt ambitiøse og gennemførelsen kun delvis. På baggrund af ovennævnte risiko og

usikkerhed er der behov for en mere målrettet indsats, navnlig hvor der kan forventes store

afsmittende virkninger.

Politiske prioriteter:

•

Det vigtigste strategiske mål med enhver form for politisk initiativ på det finansielle

område er at kappe forbindelsen mellem statsgældskrisen og den finansielle sektor.

EFSF's og ESM's kapacitet skal maksimeres ved hjælp af en passende

gearingsmekanisme, samtidig med at traktatens bestemmelser respekteres.

Da nogle medlemsstater ikke har det nødvendige finanspolitiske spillerum til at støtte

deres finansielle sektor, bør mekanismerne udformes, så de støtter medlemsstaterne

og øger samordningen inden for EU af disse interventioner.

Kapitalkravslovgivningen bør vedtages og hurtigt gennemføres, samtidig med at der

på EU-plan udarbejdes en ramme for krisestyringen i den finansielle sektor.

Opmærksomheden bør rettes mod at begrænse banksektorreformens indvirkning på

kreditstrømmen til realøkonomien.

TRUKTURREFORMER TIL AT STØTTE VÆKSTEN OG KORRIGERE UBALANCER

Graf 12. Bidrag til potentielt output, EU

•

Vækstfremmende strukturreformer skal

øverst på den politiske dagsorden.

EU's

langfristede vækstpotentiale har haltet

bagefter tilsvarende økonomiers og er blevet

3,0

Arbejdskraft

Pot.outputvækst

Kapital

TFP

yderligere svækket af den finansielle krise

2,5

(graf 12). Hertil kommer, at vækstudsigterne

2,0

på

kort

sigt

afdæmpede.

1,5

makroøkonomiske muligheder for at støtte

1,0

væksten, navnlig finanspolitikken, er stort set

udtømt, og, som det fremgik af de forrige

0,5

afsnit, skal der nu sættes fokus på at sikre

0,0

stabilitet. Et ambitiøst strukturreformprogram

-0,5

kan gøre udsigterne mere positive ved at øge

vækstpotentialet, tage fat på forskellene i

konkurrenceevnen og fremme tilpasningen.

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Medlemsstaterne bliver nødt til at indføre

strukturreformer, og det samme gør EU som helhed (nærmere om sidstnævnte findes i bilag I

om fremskridt i gennemførelsen af Europa 2020-strategien).

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Strukturreformer kan øge vækstpotentialet og rette op på makroøkonomiske ubalancer.

Strukturreformer forbedrer økonomiens effektivitet, herunder ressourceeffektiviteten, og de

udvider derved det produktionsniveau, som økonomien kunne producere ved fuld

beskæftigelse, samt øger vækstraten. Reformer kan også øge økonomiernes

tilpasningskapacitet, idet de fremmer den nødvendige omfordeling af arbejdskraft og kapital

2023

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på tværs af sektorer. Strukturreformer spiller en central rolle, når der skal rettes op på

makroøkonomiske ubalancer. Selvom ubalancerne er blevet mindre, er der stadig behov for

væsentlige justeringer i nogle medlemsstater. Strukturelle problemer med f.eks.

konkurrenceevnen eller efterspørgslens holdbarhed, lå til grund for ophobningen af ubalancer

før krisen. Strukturreformer til at løse disse underliggende problemer er vigtige for at sikre en

kontrolleret tilpasning og forhindre, at der igen opstår ubalancer i fremtiden, samt for at give

mulighed for, at væksten går i gang igen.

Reformer, der fremmer en vedvarende

stigning i beskæftigelsen, er nødvendige på

grund af den demografiske udvikling i EU.

Andelen af EU's befolkning, som er i den

arbejdsdygtige alder, har været faldende, og

det forventes den også at være fremover (graf

13). Europa 2020-strategien sigter mod at øge

erhvervsfrekvensen fra 69 % i dag til 75 % i

2020 som en delvis modvægt til denne

udvikling. Krisen har ydermere ført til bratte

stigninger i arbejdsløsheden, som risikerer at

få varig karakter. Reformer, der fører til

oprettelse af flere arbejdspladser, tackler

arbejdsløsheden

fastholder

erhvervsfrekvensen bør i denne sammenhæng

stå øverst på den politiske dagsorden. Der

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

kan eventuelt være mulighed for at lære af

vellykkede arbejdsmarkedsreformer i medlemsstaterne og til at udveksle god praksis, som før

krisen førte til øget beskæftigelse og et fald i arbejdsløsheden.

Graf 13. Befolkning i den arbejdsdygtige

alder, EU

(vækstrate i %)

Produktivitetsvæksten bør gives prioritet på grund af dens positive indvirkning på

outputvækst og justeringer.

Den aktuelle demografiske udvikling indebærer, at

produktivitetsvæksten bliver hovedkilden til vækst pr. indbygger i de kommende årtier.

Sammenholdes tendenserne i produktiviteten i de forskellige medlemsstater, er der samtidig

tegn på, at det er muligt at skabe store forbedringer i en række lande (graf 14). Det er vigtigt

at slå fast, at jobskabelse og kapitalintensivering, der er blandt de mulige vækstkilder, kun har

en midlertidig virkning på outputtet. Produktivitetsforbedringer derimod kan fastholdes over

tid, hvis de stammer fra innovation og tekniske forbedringer. Informations- og

kommunikationsteknologierne er vigtige vækstfremmende faktorer, der står for halvdelen af

produktivitetsvæksten i de moderne økonomier. Er dette tilfældet, er produktivitetsvækst

forenelig med vækst i beskæftigelsen.

Produktivitetsvækst kan bidrage til en holdbar reduktion af ubalancer på de løbende

poster.

Navnlig produktivitetsforbedringer i ikke-konkurrenceudsatte sektor, f.eks. de fleste

tjenesteydelser, reducerer det indenlandske prispres, herunder på indenlandske råvarer, som

anvendes i eksportsektoren, og forbedrer derved sektorens konkurrenceevne. Øget

produktivitet på tjenesteydelsesområdet giver mulighed for at foretage den overførsel af

ressourcer til eksportsektoren, der er nødvendig for at opnå en varig tilpasning. Disse

tilpasningsmuligheder er især vigtige for lande med eksterne underskud. Samtidig øger en

højere produktivitet den indenlandske efterspørgsel i det omfang, den er blevet begrænset af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedet og politiske fejltagelser. Dette er især relevant for "overskudslande" med en svag

indenlandsk efterspørgsel.

Graf 14. Prognose for produktivitetsvæksten

(TFP) 2010-2020

EU-medlemsstater, årsgennemsnit

Produktivitetsudfordringen varierer fra

land til land

(graf 14). Selvom der overalt i

EU er behov for øget produktivitet, er

behovet særligt presserende i nogle af

medlemsstaterne. Det gælder hovedsagelig

medlemsstater med store eksterne ubalancer.

For dem bringer stigninger i produktiviteten

en yderligere merværdi, fordi den gør det

nemmere at skabe ligevægt, som forklaret

ovenfor, men de synes også at halte bagefter

de øvrige medlemsstater.

effektiv

tilpasning

lønomkostningerne er afgørende for at

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene, Udvalget for

reducere ubalancer og bekæmpe den

Økonomisk Politik

kraftige stigning i arbejdsløsheden.

Dette

gælder i særdeleshed i euroområdet, fordi en

nominel tilpasning i en monetær union kun kan ske i form af pris- og

omkostningstilpasninger. En sådan tilpasning er allerede begyndt, men det er nødvendigt, at

den fortsætter, for at den kan reducere både interne ubalancer (høj og vedvarende

arbejdsløshed, strukturbetingede hindringer for den indenlandske private efterspørgsel) og

eksterne ubalancer (et gradvist tab af konkurrenceevne, som fører til ubalancer på de løbende

poster). Det er vigtigt, at mekanismerne bag lønfastsættelsen tager højde for disse

målsætninger.

I den nuværende makroøkonomiske situation, er det nødvendigt med en forsigtig og

selektiv tilgang til strukturforanstaltningerne.

På grund af den langsomme vækst og de

finansielle spændinger skal reformer, der allerede på kort sigt medfører en positiv indvirkning

på væksten og medfører de laveste budgetomkostninger, prioriteres højt. Lovgivningsmæssige

reformer og en åbning af beskyttede sektorer opfylder i høj grad disse betingelser.

Reformerne bør tage hensyn til, hvad der er ret og rimeligt.

Efter år med afdæmpet vækst

og en svær tilpasning i visse lande, kan det ikke undgås, at den aftagende genopretning

belaster arbejdsmarkedet og samfundsstrukturen i Europa. Visse befolkningsgrupper – bl.a. de

unge og lavtuddannede – er især ramt hårdt. Reformerne bør derfor også tage hensyn til, hvad

der er ret og rimeligt. Der er i denne sammenhæng behov for at sikre en passende finansiering

og en effektiv opbygning af de sociale sikkerhedsnet. Dette gælder især i de lande, hvor social

udstødelse er ved at være et alvorligt problem.

En forbedring af kvaliteten af de offentlige institutioner vil bringe betydelige gevinster.

mange medlemsstater er det muligt at levere de offentlige tjenesteydelser mere effektivt. Det

er også muligt at sikre større åbenhed og kvalitet i den offentlige administration, eksempelvis

gennem øget e-forvaltning. En løsning af de aktuelle problemer vil gøre det muligt samtidig at

tilgodese målet med den finanspolitiske konsolidering og at forbedre konkurrenceevnen og

vækstudsigterne. Navnlig skatteopkrævningssystemerne udgør en hindring for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finanspolitiske tilpasning i flere medlemsstater. I andre ville en effektivisering af

skatteinddrivelsen dog også bidrage til en mere retfærdig fordeling af konsolideringsbyrden.

For at skabe erhvervsvenlige vilkår, som kan forbedre økonomiens konkurrenceevne, er det

endvidere nødvendigt, at konkurrencemyndighederne og de markedsregulerende og retlige

myndigheder fungerer effektivt.

Omfanget af de økonomiske udfordringer, som venter os, betyder, at der er behov for en

reel strukturændring i EU's økonomi.

Men det kræver, at ressourcer bliver flyttet fra

virksomheder og sektorer med langsom vækst til dynamiske virksomheder og sektorer, både

inden for og på tværs af grænserne. Omfordelingen af ressourcer er navnlig vigtig i lande med

store ubalancer. Her er det nødvendigt at flytte ressourcer fra den ikke-konkurrenceudsatte

sektor til den konkurrenceudsatte sektor. Det indebærer, at visse aktiviteter i nogle lande skal

udfases for at give plads til nye virksomheder med en højere produktivitet. I denne

sammenhæng skal der lægges særlig vægt på arbejdskraftens mobilitet mellem virksomheder

og sektorer, men også mellem regioner og lande. Hensigtsmæssige prissignaler fremmer

mobilitet, og lønfastsættelsesmekanismerne skal derfor sikre, at lønvæksten i tilstrækkelig

grad afspejler den udvikling i produktiviteten, der har været lokalt og på sektorniveau. For at

lette mobiliteten bør systemet for almen og erhvervsmæssig grunduddannelse endvidere give

mulighed for den nødvendige efteruddannelse.

Gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger om at styrke konkurrencen på

tjenestemarkederne og inden for netværksindustrierne har hidtil været temmelig

mangelfuld.

Dette er skuffende med hensyn til både den betydning, konkurrencen har for at

opnå øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst og for de store gevinster, der kunne opnås

med gennemgribende reformer på disse områder. Af de 12 medlemsstater, der modtog

henstillinger om konkurrencespørgsmål, har syv truffet visse foranstaltninger. Overordnet set

er disse dog fortsat ret spredte og indtil videre klart utilstrækkelige til at opfylde

målsætningerne. Henstillingerne fra juni 2011 efterlyste bl.a. en styrkelse af konkurrencen

inden for detailtjenesterne ved at fjerne ubegrundede begrænsninger for særlige lovregulerede

erhverv og håndværk, en reform af de lovgivningsmæssige rammer, større konkurrence i

netværksindustrierne og en styrkelse af konkurrencemyndighedens administrative kapacitet.

En række medlemsstater har truffet foranstaltninger, der bl.a. giver yderligere beføjelser til de

organer, der overvåger prisudviklingen i de forskellige energinet, omfatter de pågældende

organers udarbejdelse af rapporter samt politiske aftaler, der kan danne grundlag for

fremtidige lovgivningsmæssige tiltag.

Reformer med henblik på at sikre, at lønvæksten bedre afspejler udviklingen i væksten i

arbejdskraftproduktiviteten, bør fortsættes.

De foranstaltninger, der er truffet i nogle af

medlemsstaterne, omfatter bl.a. aftaler mellem arbejdsmarkedets part om nye rammer for

lønforhandlingerne, som skal fremme anvendelsen og fleksibiliteten af kontrakter på

virksomhedsniveau, og som skal begrænse lønsummen i den offentlige sektor, bl.a. ved at

indføre pensionsbidrag for tjenestemænd. Hidtil er der ikke sket de store fremskridt med

hensyn til reformen af lønindekseringsordningerne eller på mindstelønsområdet. Der er sket

fremskridt på overenskomstområdet og med hensyn til reglerne for tryghed i ansættelsen, men

det er for tidligt at drage konklusioner om, hvorvidt de kan opfylde målsætningerne om at

fjerne segmenteringen af arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske prioriteter

For at tackle de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, er der især behov for foranstaltninger

på følgende områder i 2012-2013:

•

Strukturreformerne skal prioriteres i henhold til deres evne til at løfte væksten på kort

sigt, uden at der opstår store budgetomkostninger.

Der bør lægges vægt på reformer, som fremmer produktivitetsvæksten, både på

grund af deres positive indvirkning på outputvæksten og tilpasningsevnen og den

stadig mindre arbejdsstyrke. Disse reformer er af særlig relevans for medlemsstater

med makroøkonomiske ubalancer.

Arbejdsmarkedsreformerne, og navnlig reformerne af lønfastsættelsesmekanismerne,

skal sikre en effektiv tilpasning af lønomkostningerne med henblik på at mindske de

makroøkonomiske ubalancer og nedbringe arbejdsløsheden. Der bør også lægges

vægt på reformer af skattesystemerne og indkomstoverførselsordningerne samt

politiske initiativer, der sikrer en opblødning af de unødigt restriktive bestemmelser,

der findes i lovgivningen om sikkerhed i beskæftigelsen med henblik på at øge

jobskabelsen og reducere segmenteringen, samtidig med at de støtter tilpasningen.

En forbedring af effektiviteten i de offentlige institutioner, navnlig på det

finanspolitiske, markedsmæssige, regulerende og retlige område, kan være en nem

måde at understøtte den finanspolitiske konsolidering og samtidig forbedre

konkurrenceevnen.

Der skal gennemføres politikker, som fremmer omfordelingen af ressourcer mellem

virksomheder, sektorer, regioner og lande for at understøtte en strukturændring i

retning af dynamiske sektorer og aktiviteter med høj produktivitet. På nationalt plan

er det vigtigt at gennemføre politikker, som fremmer mobiliteten på arbejdsmarkedet

og uddannelsen af de menneskelige ressourcer. En konsekvent gennemførelse af

konkurrencepolitikken på EU- og nationalt plan kan bidrage hertil.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag. Udvalgte makroøkonomiske indikatorer [inkl. indikatorerne i Europluspagten]

Vækst og beskæftigelse

Konkurrenceevne

Offentlige finanser

Finansiel stabilitet

BNP pr.

indbyg-

ger

BNP-

vækst

Beskæf-

tigelses-

frekvens

Langtids-

arbejds-

løshed*

Ungdoms-

arbejds- Erhvervs-

løshed frekvens*

(<25)*

Nominelle

enhedslønomkostninger*

Nominelle

enhedslønomkostning

er pr. ansat*

Betalings-

balancens

løbende

poster*

Eksport-ens

markedsa-

ndele (varer

+ tjenester)*

Offentlig

gæld*

Offentligt

Samlet

underskud (-) / skatte-

overskud (+) * byrde

Finans- Gennem-

snitlig

politisk

holdbar- pensions-

alder*

hed (S2)*

Forventet

levetid*

Privat gæld*

Langt

Egenka-

Misligholdte rentespænd pitalens

lån

over for forrent-

Tyskland

ning

Hele

Produk-

Tjenester

økonomi-en

tion

Niveau i

forhold til

EU27=100

2010

Årlig

ændring

Alders-

gruppe 15-

2010

% af den

aktive

befolkning

2010

% af den

aktive

befolkning

2010

Årlig

ændring

Årlig

ændring

Offentlig

sektor

Årlig

ændring

Privat

sektor

Årlig

ændring

Højt niveau

Skatter i alt

betyder svag 2009 eller

i % af BNP

senest

holdbarhed

mulige

2010

Årlig ændring

% af BNP

Ændring i %

% af BNP

Ved 60 år

% af BNP

Procentpoint

2012

2010

Juni 2010

September

2011

Juni 2010

119

117

127

100

107

100

274

133

126

116

125

123

114

108

100

0,9

0,8

1,1

-2,8

0,7

3.2

0,6

0,1

1,3

0,5

0,9

-3

1,1

1,4

2,3

0,7

1,4

2,5

3,4

0,5

2,5

2,1

1,4

0,6

0,5

0,6

62.0

71.1

60.0

59.6

58.6

61.0

63.8

56.9

69.7

65.2

56.1

74,7

71.7

65.6

66.2

58.8

68.1

59.7

65.0

73.4

59.3

57.8

55.4

59.3

58.8

72.7

69.5

64,1

4,1

3,2

6,7

5,7

7,3

7,7

3,9

4,1

1,3

3,2

1,2

1,1

6,3

3,2

9,2

2,0

4,8

3,0

1,4

8,4

7,4

5,5

3,0

2,5

1,5

2,5

4,3

3,9

22,4

9,9

27,8

32,9

41,6

32,9

23,3

27,8

17,8

16,1

12,9

8,7

8,8

22,4

14,7

33,6

21,4

23,2

18,3

13,8

34,5

35,1

26,6

23,7

22,1

25,2

19,6

20,9

21,1

67,7

76,6

69,5

68,2

73,4

73,8

70,5

62,2

74,4

68,2

60,3

78,2

75,1

74,0

71,5

68,7

74,5

66,5

70,2

79,5

73,2

70,5

62,4

65,6

63,6

79,5

75,5

71,4

71,0

0,0

-1,1

-6,9

-1,6

-2,6

-5,6

0,7

-0,3

1,4

1,7

-0,8

-0,3

-1,2

0,3

-1,3

-1,5

0,8

-0,7

-1,1

-10,2

-7,3

-3,2

2,2

1,7

-1,7

1,7

-0,8

-0,4

0,2

0,7

2,1

-2,6

-0,5

-5,7

0,4

-0,8

1,0

0,8

-3,6

1,2

-0,4

-0,7

-0,5

-10,5

-7,8

-0,3

2,5

1,0

-7,9

11,4

-18,5

-4,8

-5,4

-5,9

-3,5

-7,8

7,5

-6,7

-12,3

-6,8

-8,4

8,6

-12,8

0,6

1,9

-1,2

-6,3

0,5

-2,2

1,3

0,6

1,1

1,4

2,0

3,8

2,1

3,6

1,8

2,8

-7,0

-5,6

-1,6

-1,5

3,1

2,3

-1,9

-1,6

-1,0

3,3

2,9

11,2

5,8

1,7

-5,2

0,2

0,5

2,3

1,5

5,7

0,5

-10,1

-4,6

3,6

-1,7

-3,5

-7,8

7,7

-3,9

6,6

3,0

-10,0

-0,8

-3,5

1,8

-1,3

-3,1

5,6

3,0

1,5

1,1

-4,7

-4,0

6,7

-2,5

0,1

-0,2

-3,8

-3,1

-9,4

-10,8

-5,9

0,0

-6,4

-4,4

-2,1

0,0

-1,5

-6,7

-7,0

-5,6

0,0

-5,3

0,0

1,3

-6,5

0,0

7,7

-1,6

1,9

0,0

2,4

-0,3

96,2

83,2

94,9

144,9

61,0

6,7

82,3

118,4

61,5

19,1

69,0

62,9

71,8

93,3

38,8

41,0

48,3

16,3

37,6

43,7

44,7

38,0

81,3

54,9

31,0

39,7

79,9

80,2

85,4

-4,1

-4,3

-31,3

-10,6

-9,3

0,2

-7,1

-4,6

-5,3

-1,1

-3,6

-5,1

-4,4

-9,8

-5,8

-7,7

-2,5

-3,1

-4,8

-2,6

-8,3

-7,0

-4,2

-7,8

-6,9

0,2

-10,3

-6,2

-6,6

45,4

39,8

30,3

32,8

32,9

33,9

44,0

42,6

36,3

33,8

39,0

43,9

34,7

37,6

28,4

42,1

27,2

34,7

27,6

27,7

37,1

31,8

28,1

46,3

37,2

40,1

39,5

5,7

4,0

13,0

13,3

10,6

3,4

3,9

2,0

11,4

8,7

7,9

6,9

4,8

9,8

9,9

9,4

3,0

3,5

6,6

2,3

6,1

6,9

3,3

2,7

8,6

1,0

9,9

5,5

6,0

61,6

62,2

64,1

61,5

62,3

62,6

60,0

60,1

62,8

59,4

60,3

63,5

60,9

62,6

59,8

58,8

61,7

64,1

60,5

62,3

62,7

59,9

59,3

64,3

63,0

61,2

61,4

23,5

23,9

25,0

20,9

23,8

24,1

23,6

23,8

23,1

19,9

23,7

19,0

21,2

22,4

19,6

19,8

21,2

234

127

341

123

225

254

223

274

248

127

178

169

245

141

155

230

215

4,0

2,5

14,7

6,1

3,8

10,0

4,6

7,2

4,3

5,6

0,2

3,0

2,8

3,8

1,0

14,9

7,5

3,6

16,1

8,2

6,4

7,2

2,0

2,1

6,7

16,0

3,4

0,8

3,9

5,2

0,4

2,3

0,5

0,8

9,5

3,0

2,4

0,5

3,5

1,2

0,2

3,8

3,2

5,8

3,9

5,6

0,0

0,6

2,3

2,1

9,9

2,2

-41,2

-4,7

11,0

-11,8

9,2

4,0

10,0

8,7

8,8

6,8

4,9

7,7

2,3

9,6

6,8

7,4

17,2

2,2

-34,3

-16,7

8,7

9,4

6,8

8,7

6,8

* Variabler nævnt i teksten om Europluspagten i Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2011

Kilder: Kommissionens tjenestegrene, Eurostat, ECB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2011

KOM(2011) 815 endelig

VOL. 4/5 - BILAG III

BILAG

UDKAST TIL FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGELSEN

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Årlig vækstundersøgelse 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette års fælles rapport om beskæftigelsen, jf. artikel 148 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, udgør en del af Kommissionens pakke som start på det europæiske

halvår 2012. Som et vigtigt input til en styrkelse af den økonomiske vejledning fremhæves og

uddybes nøglebudskaberne om beskæftigelsen, der er anført i den årlige vækstundersøgelse, i

den fælles rapport om beskæftigelsen. Den analyse og de budskaber, rapporten omfatter,

bygger på arbejdsmarkedet og den sociale situation i Europa, gennemførelsen af

retningslinjerne for beskæftigelsen

og resultaterne af landegennemgangen af de nationale

reformprogrammer, som har ført til de landespecifikke henstillinger, Rådet vedtog i 2011, og

af deres hidtidige gennemførelse.

RBEJDSMARKEDET OG SOCIALE UDVIKLINGSTENDENSER

Faldende vækst svækker genopretningen af den allerede svage beskæftigelse og hindrer en

forbedring af beskæftigelsesfrekvensen

Den generelle genopretning af beskæftigelsen har været langsom og tøvende, og væksten i

beskæftigelsen forblev negativ i størstedelen af 2010 for EU-27 (-0,5 %) og ændrede sig kun i

en let positiv retning i slutningen af året. Stigningen i beskæftigelsen på 1,5 mio. registrerede i

midten af 2011 var kun i ringe udstrækning i stand til at opveje det massive tab af job under

krisen, da 6 mio. job forsvandt. Den svage og manglende reaktion i beskæftigelsen på BNP-

væksten skyldtes delvist uudnyttet arbejdskraft og den tilsvarende produktivitetsnedgang, der

fungerer som tilpasningsmekanismer. Da BNP-væksten er faldet i 2011, er perspektiverne for

beskæftigelsen usikre.

EU's beskæftigelsesfrekvens faldt med 1,8 procentpoint i perioden 2008-2010 med kun få

væsentlige undtagelser i medlemsstater, hvor beskæftigelsesfrekvensen steg (PL, DE, LU og

MT). De bagvedliggende ændringer i beskæftigelsesfrekvenserne var ulige fordelt mellem de

forskellige dele af arbejdsmarkedet. De mest påvirkede beskæftigelsesfrekvenser frem til

2010 har vedrørt mænd inden for fremstilling og byggeri, lavtkvalificerede og især unge, hvor

den negative udvikling er fortsat ind i 2011. Kvindernes beskæftigelsesfrekvens har været

mere jævnt påvirket af krisen. På den anden side blev ældres beskæftigelsesfrekvens bedre.

Stigningen i beskæftigelsen er hovedsagelig sket i forbindelse med tidsbegrænsede

kontrakter og deltidsjob ...

Den aktuelle stigning i beskæftigelsesniveauet skyldtes hovedsageligt et stigende antal

tidsbegrænsede kontrakter i modsætning til før krisen, da stigningen hovedsageligt skete i

forbindelse med fastansættelseskontrakter. Endvidere skyldes stigningen i beskæftigelsen i

2011 for en stor del også en øget andel af deltidsjob, mens beskæftigelsen inden krisen først

og fremmest steg på grund af en stigning i antallet af fuldtidsjob. Dette afspejler

virksomhedernes behov for en tilpasning i forbindelse med udsigten til en svag og usikker

økonomi.

Antallet af ældre arbejdstagere med fastansættelse er fortsat stigende og steg med 4,7 % i

2010 sammenlignet med året inden og med 7,9 % (1,4 mio. flere arbejdstagere) sammenlignet

med to år tidligere. Samtidig stoppede faldet i antallet af arbejdstagere midt i den

Den Europæiske Unions Tidende, L 308/46 af 24.11.2010, "Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om

retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2010/707/EU)".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsdygtige alder med fastansættelseskontrakter i første kvartal af 2011, mens antallet af

unge med fastansættelseskontrakter stadig falder.

Figur 1: Ændring i antallet af faste stillinger opdelt efter aldersgruppe

4000

3000

2000

1000

-1000

-2000

-3000

-4000

Ændring i antallet af personer (i tusinder) i forhold til tidligere år

Permanent Jobs Total (15-64)

Older 55-64

Prime age 25-54

young 15-24

2011

2006

Kilde: Eurostat, LFS

2007

2008

2009

2010

Permanent Jobs Total (15-64): Faste stillinger i alt (15-64)

Older 55-64: Ældre 55-64

Prime age 25-54: Midt i den erhvervsaktive alder 25-54

young 15-24: Unge 15-24

Kilde: Eurostat, arbejdsstyrkeundersøgelse.

Stigningen i antallet af tidsbegrænsede job og deltidsarbejde synes først og fremmest at

komme arbejdstagere midt i den erhvervsdygtige alder og i en vis udstrækning ældre

arbejdstagere til gode. Endvidere drog især unge ikke nytte af stigningen i deltidsjob. Kvinder

er let overrepræsenteret sammenlignet med mænd i tidsbegrænset arbejde, mens andelen af

deltidsarbejdende ligger langt højere blandt kvinder end mænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: Ændringer i antallet af tidsbegrænset arbejde opdelt efter aldersgruppe

1000

Ændring i antallet af personer (i tusinder) i forhold til tidligere år

500

-500

-1000

Temporary Jobs Total (15-64)

Older 55-64

-1500

Prime age 25-54

young 15-24

-2000

2008

2009

2010

2011

Temporary Jobs Total (15-64): Tidsbegrænsede job i alt (15-64)

Older 55-64: Ældre 55-64

Prime age 25-54: Midt i den erhvervsaktive alder 25-54

young 15-24: Unge 15-24

… mens situationen for unge er blevet værre

Ungdomsarbejdsløsheden steg fra 15,5 % til 20,9 % mellem 2008 og 2010, mens andelen af

ikke-erhvervsaktive steg fra 55,6 % til 56,9 %. Den øgede andel af ikke-erhvervsaktive blandt

unge kan delvis skyldes, at flere unge startede på en uddannelse igen som reaktion på de

dårligere udsigter for beskæftigelse. Dette vil ikke i sig selv være negativt, såfremt uddannelse

kan forbedre deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Andelen af 15-24-årige, som

hverken er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse, steg imidlertid

med 2 procentpoint i perioden 2008-2010. En høj ungdomsarbejdsløshed og et stort antal

ikke-erhvervsaktive kombineret med en stadig mere vanskelig overgang fra skole til

arbejdslivet i en periode med fortsat usikkerhed for unge skaber uundgåeligt langsigtede risici

for at blive afhægtet fra arbejdsmarkedet og på længere sig for tab af menneskelig kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Ændring i antallet af personer, der hverken er under uddannelse, i beskæftigelse eller under

erhvervsuddannelse som procentuel andel af befolkningen mellem 15 og 24 år

2008

% af gruppen 15-24

2010

27 EU

Kilde: Eurostat, EU arbejdsstyrkeundersøgelse.

Langtidsarbejdsløsheden og arbejdsløsheden blandt lavtuddannede stiger i hele EU …

Arbejdsløshedsprocenten i EU toppede med 9,7 % i midten af 2010, og efter et mindre fald i

første halvdel af 2011 nåede den igen op på ca. 9,7 %. Kvinderne har i hele perioden haft en

højere arbejdsløshedsprocent end mændene, 9,9 % i september (mændenes arbejdsløshed var

9,5 %.). Situationen er meget forskelligartet i EU. Nogle medlemsstater registrerer nu et

arbejdsløshedsniveau, som ligger lavere end før krisen, mens andre fortsat ligger på niveauer

over 12 %. I perioden 2007-2010 tegner kun fire medlemsstater: Spanien, UK, Italien og

Frankrig, sig for næsten tre fjerdedele af stigningen i antallet af arbejdsløse i EU. Men også

andre medlemsstater har haft voldsomme stigninger i arbejdsløshedstallene, såsom de baltiske

lande, IE, EL, PT, SK og BG. Omvendt er arbejdsløshedstallene i samme periode forblevet

lave i AT, NL og LU, og i DE er arbejdsløsheden faldet.

Efter et midlertidigt fald i begyndelsen af recessionen begyndte langtidsarbejdsløsheden

(personer, der har været arbejdsløse i mindst 12 måneder) at stige i de fleste medlemsstater og

nåede i andet kvartal af 2011 op på 43 % af den samlede arbejdsløshed. Dette viser, at antallet

af personer, der kommer ud af arbejdsløsheden, er faldende.

Arbejdsløshedsprocenten for lavtuddannede steg fra 11,6 % i 2008 til gennemsnitlig 16,6 % i

første halvdel af 2011. Dette kunne tyde på, at lavtkvalificerede hele tiden konfronteres med

en faldende efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette skyldes til dels den sektormæssige ændring

i retning af mere teknologi- og videnintensive aktiviteter, som finder sted i økonomierne. Ikke

desto mindre er faldet knyttet til følgerne af krisen og skyldes også, at når der skabes færre

arbejdspladser, er konkurrencen større, og lavtkvalificerede erstattes med mere kvalificerede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne udvikling er stærkt medvirkende til strukturproblemerne på EU's arbejdsmarked og

skærper de sociale risici, især ved at gøre sårbare grupper særligt udsatte for fattigdom og

social udstødelse, da disse personer står over for en stigende marginalisering eller har

vanskeligheder med at få den rette start ind i voksenlivet og arbejdslivet.

… og sætter de sociale sikkerhedsnet under pres …

Store rystelser på arbejdsmarkedet har ført til en markant stigning i antallet af mennesker, der

er tvunget til enten at være afhængige af arbejdsløshedsunderstøttelse eller socialhjælp.

Mellem juni 2010 og juni 2011 steg presset på socialsikringsordningerne i mange lande, fordi

arbejdstagere, der var blevet afskediget, da krisen var værst, mistede deres ret til

arbejdsløshedsunderstøttelse. De fortsat høje tal for langtidsarbejdsløse vil sandsynligvis

forværre denne udvikling yderligere. I de fleste europæiske lande har automatiske

stabilisatorer og vækstpakker, som blev vedtaget i begyndelsen af krisen, bidraget til at

fastholde husholdningernes disponible indtægter overalt. Imidlertid begyndte

middelklassehusholdningernes disponible indtægt at falde markant i halvdelen af landene,

hvor der foreligger data vedrørende 2009, med risiko for en påvirkning af den samlede

efterspørgsel. Dette er til en vis grad et resultat af polariseringen på arbejdsmarkedet, som

begyndte inden krisen, og som blev mere markant i tidsrummet 2008-2009, da tab af job især

ramte mellemindtægterne inden for fremstilling og byggeri. Herudover synes den

uddannelsesmæssige og kvalifikationsmæssige profil i den nye jobstruktur at stille større krav,

hvilket mindsker chancerne for genansættelse og for adgang til højtbetalte job for de

lavtuddannede.

Indbetalingerne til pensionsordningerne er faldet markant som følge af den stigende

arbejdsløshed og deltidsarbejde og stagnationen i lønbidraget. Endvidere udgør den fortsatte

ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet en reel hindring for, at kvinder er i

stand til at bidrage til deres pension. Dette har medført et større behov for krydssubsidiering

fra de generelle indtægter og viser, at der er en risiko for langvarige underskud i de

bidragspligtige sociale pensionsordninger. Der gøres derfor et stort arbejde for at tilpasse

tidsrammen for og omfanget af bidraget fra finansierede pensioner for at sikre

tilstrækkelighed i fremtidige pensioner, eller man vil se på omkostningerne ved de

skattefordele, der gives for at stimulere den anden og tredje søjle i supplerende pensioner som

led i de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger. I begge tilfælde vil det sandsynligvis

føre til lavere pensioner og en udskydelse af det tidspunkt, hvor supplerende pensioner

fremover vil kunne lette presset på de offentlige pensioner.

… og med nye risici for langsigtet udstødelse

Krisen har ført til en øget risiko for en varig udstødelse fra arbejdsmarkedet og fra samfundet.

I tidsrummet mellem 2009 og 2010 steg andelen af børn og voksne, der lever i husholdninger

uden arbejde (husholdninger uden arbejde eller meget lav arbejdsintensitet), fra 9 % til 9,9 % i

EU generelt. Situationen blevet markant værre med en stigning på 1 procentpoint eller mere i

ca. halvdelen af medlemsstaterne. I 2010 oversteg andelen af mennesker, der lever i

husholdninger uden arbejde, 10 % i syv medlemsstater. Blandt sådanne husholdninger uden

arbejde er eneforældre, især kvinder, og deres børn særligt udsat for risiko for langsigtet

udstødelse.

I de fleste lande har sociale overførsler indtil for nylig gjort det muligt at sikre mennesker i

den lavere del af indkomstfordelingen mod et indtægtsfald. Imidlertid viser de foreliggende

data for 2009-2010 tegn på stigende fattigdom og afsavn i en række lande. I 2010 er den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generelle risiko for fattigdom eller udstødelse på grundlag af tre underliggende indikatorer,

relativ fattigdom, materielle afsavn og husholdninger uden arbejde, igen begyndt at stige efter

flere års fald. I 2010 er andelen af mennesker med risiko for fattigdom steget med mere end

0,5 procentpoint i tre medlemsstater. Mellem 2008 og 2010 er andelen af mennesker med

omfattende materielle afsavn steget med 3 procentpoint eller mere i fire medlemsstater og

med et procentpoint eller mere i to medlemsstater. I befolkningen som helhed meldes der også

om stigende vanskeligheder med at bestride de nødvendige udgifter.

Nogle grupper blandt de mest ramte af krisen ser sig konfronteret med en stigende

marginalisering (indvandrere, hjemløse, roma). Disse grupper vil fortsat være de mest sårbare

i de kommende år. Med en fortsat krise og risici for stigende langtidsarbejdsløshed med de

forudsigelige virkninger med hensyn til materielle savn og fattigdom vil der fortsat være

behov for anvendelse af automatiske sociale stabilisatorer. Disse systemer er imidlertid under

et stigende pres i forbindelse med de finanspolitiske konsolideringsprogrammer.

Arbejdsmarkedsdeltagelsen forblev i vid udstrækning upåvirket …

Det træge arbejdsmarked har ikke generelt ført til et fald i erhvervsfrekvensen, og de fleste af

de personer, der bliver arbejdsløse, fastholder forbindelsen til arbejdsmarkedet. Ikke desto

mindre dækker den overordnede stabilitet i erhvervsfrekvensen over en forskellig udvikling

for kvinder og mænd og for de forskellige aldersgrupper. Kvinder har øget deres

erhvervsfrekvens, for det meste på grund af "added worker-effekten", (kvinder træder ind på

arbejdsmarkedet som følge af, at deres partner har mistet sit arbejde), mens

erhvervsfrekvensen for mænd har været faldende. Erhvervsfrekvensen blandt ældre

arbejdstagere (både mænd og kvinder) steg, hvilket afspejler virkningen af den forhøjede

pensionsalder og udfasningen af efterlønsordninger, mens unges erhvervsfrekvens konstant er

faldet.

… men fungerer arbejdsmarkedet dårligt, kan dette yderligere forsinke jobskabelse …

Den såkaldte Beveridge-kurve, (som relaterer arbejdsløshedstallene til de ledige job angivet i

form af en indikator for mangel på arbejdskraft, jf. figur 4) viser, at stigningen i antallet af

ledige job i 2010 og 2011 ikke påvirkede arbejdsløsheden, og at der således kan være kommet

et øget misforhold mellem arbejdskraft og kvalifikationer. Den nedsatte evne til at matche

jobsøgende og ledige stillinger og at skabe job viser grænserne for det europæiske

arbejdsmarkeds effektivitet, især i en situation med øget behov for fleksibel

ressourceomfordeling og en hurtig tilpasning som reaktion på omfattende eksterne rystelser,

som dem den økonomiske og finansielle krise har fremkaldt. Det viser indirekte, at de aktive

arbejdsmarkedspolitikker og kvalifikationsprofilerne ikke er hensigtsmæssige, og at

mobilitetsincitamenter muligvis fører til en stigende strukturel arbejdsløshed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4: Beveridge-kurve for EU, der viser sammenhængen mellem ledige job og arbejdsløshed

Indikator for mangel på arbejdskraft (%))

2008/1

2011/3

2008/3

2010/3

2009/1

2009/3

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

9,0

9,5

arbejdsløshed (%)

2010/1

10,0

… og uddannelsesresultaterne er ikke i stand til at imødekomme arbejdsmarkedets behov

Uddannelsespolitikkerne er vigtige for at give folk de rigtige kvalifikationer på

arbejdsmarkedet. I 2000 var 22 % af de ansatte højtkvalificerede i EU, mens 29 % var

lavtkvalificerede. I 2010 var det omvendt. Inden 2020 vil 35 % af alle job kræve

højtkvalificerede, og kun 15 % vil kræve lavtkvalificerede. De uddannelsesmæssige resultater

vil imidlertid ligge under denne stigende kvalifikationsintensivitet i de foreliggende job. I

2010 forlod en ud af syv (14,1 %) af unge mellem 18 og 24 i EU uddannelsessystemet med 9.

klasse-eksamen og følger ikke nogen uddannelse (mennesker, der har forladt skolen tidligt),

og mange har kvalifikationer, som ikke svarer til arbejdsmarkedets krav. Deres

arbejdsløshedsprocent var i 2010 53 %; dobbelt så høj som den gennemsnitlige

arbejdsløshedsprocent blandt unge. Endvidere opnår mere end en femtedel af alle børn ikke

de grundlæggende færdigheder inden for læsning og matematik (registreret ved en alder på

15).

De nominelle arbejdskraftomkostninger pr. enhed er i vid udstrækning faldet ...

Efter en beskeden vækst i 2009 forblev stigningen i de

nominelle arbejdsomkostninger

let

positiv i de fleste medlemsstater, også i 2010. Som en særlig undtagelse til denne udvikling

kan nævnes de baltiske stater, IE og HU, som registrerede negative vækstrater både i 2009 og

2010, og i nogle få nye medlemsstater, hvor lønningerne steg stærkt, da økonomien fortsat

befinder sig i en catch-up-fase. I midten af 2011 begyndte de nominelle arbejdsomkostninger

også at stige i nogle andre medlemsstater, især i DE, mens de fortsatte med at stige i et

langsomt tempo i mange andre medlemsstater. Hvis dette fastholdes, kan en sådan

asymmetrisk udvikling i arbejdsomkostninger pr. enhed mellem overskuds- og

underskudslande være et tegn på en mindsket makroøkonomisk skævhed på EU-niveau.

Den næsten generelle negative

produktivitetsvækst

i 2009, som i vid udstrækning afspejlede

den økonomiske nedgang og korttidsarbejde, (hvilket førte til et større fald i BNP end i

Målt som ændringer i kompensation pr. ansat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelsen) ophørte i 2010. Sidste år blev der registreret en stigning i den årlige

arbejdsproduktivitet pr. beskæftiget i alle medlemsstater med undtagelse af EL (-2,4%). Især

resultatet i DE var bemærkelsesværdigt, hvor den årlige arbejdsproduktivitet steg fra -5,2 % i

2009 til +3,2 % i 2010. Selv om produktivitetsvæksten forblev robust i alle medlemsstater

(med undtagelse af EL, hvor produktiviteten fortsat faldt) i første kvartal af 2011, begyndte

den at blive langsommere i andet kvartal af 2011, hvilket afspejler afsvækningen af

økonomien.

Som et resultat af denne udvikling registrerede man i 2010 i euroområdet som helhed et fald i

de nominelle arbejdskraftomkostninger pr. enhed

for første gang siden 2001. Mest

bemærkelsesværdigt var den registrerede nedgang for DE, et fald fra en stigning på 5,5 % i

2009 til 1,1 % i 2010 – hvilket primært afspejler en stærk stigning i landets

arbejdsproduktivitet. Et lignende mønster kan ses i DK og NL, mens faldet i EL i 2010

afspejler et større fald i lønnen end i produktiviteten. Andre bemærkelsesværdige fald kan ses

i IE, LV og LT, hvilket har styrket den nedadgående tendens, som begyndte i disse lande i

2009. Ikke desto mindre lå stigningen i de nominelle arbejdskraftomkostninger pr. enhed i

andet kvartal (+1,2 %) over stigningen i første kvartal (+0,2 %) i euroområdet på grund af en

langsommere produktivitetsvækst i andet kvartal af 2011.

I 2010 var der igen en stærk negativ stigning i

de reale arbejdsomkostninger pr. enhed,

som viser forholdet mellem realløn og arbejdsproduktivitet (dvs. arbejdsindkomstandelen)

(nemlig et fald i lønkvoten), som i kort tid var blevet afbrudt under den økonomiske nedgang,

da produktiviteten faldt voldsomt. I første halvdel af 2011 blev denne nedadgående tendens i

lønkvoten fastholdt i de fleste medlemsstater. Bemærkelsesværdige undtagelser i denne

udvikling kan ses i CZ og PL, hvor reallønsstigningen overgik produktivitetsvæksten.

… mens de arbejdsomkostninger, der ikke er forbundet med lønnen, fortsat er

jobhindrende

Vægten af arbejdsomkostninger, der ikke er løn, i forbindelse med den økonomiske aktivitet

er fortsat hindrende for skabelse af job, især inden for lavtlønsdelene af arbejdsmarkedet i

nogle medlemsstater, selv om der er store forskelle i EU. Disse omkostninger udgør store

hindringer for økonomisk aktivitet, da de anses for at være afgørende elementer ved

jobskabelsen med negative virkninger især for lavtkvalificerede arbejdstageres

beskæftigelsesudsigter. Endvidere bidrager den høje skattekilde og interaktionen med det

sociale sikringssystem til at svække viljen til arbejde i disse grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: Komponenterne i skattekilden ved 67 % af gennemsnitslønnen i 2010

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

FR EE CZ IT SE LT ES AT RO HU EL BE SK LV PT FI DE BG SI PL LU IE UK NL MT DK

SSCemployer

Personal Income Tax

SSCemployee

SSCemployer: socialsikringsbidrag indbetalt af arbejdsgiveren

Personal Income Tax: personlig indkomstskat

SSCemployee: socialsikringsbidrag indbetalt af arbejdstageren

Kilde: OECD, data vedrørende BG, EE, LT, LV, MT og RO vedrører 2009.

… og sort arbejde er fortsat udbredt

På trods af vanskelighederne i den formelle økonomi er sort arbejde fortsat udbredt (og kan

måske endda være endnu mere udbredt); det skønnes i nogle medlemsstater at udgøre mere

end 20 % af økonomien. Det hermed forbundne tab af skatteindtægter er selvfølgelig særligt

trist på et tidspunkt med voldsomme offentlige underskud, men sort arbejde udgør også en del

af den almindelige segmentering af arbejdsmarkedet, tabet af arbejdstagernes rettigheder og

risikoen for social udstødelse.

ENNEMFØRELSE AF STRUKTURELLE ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKER

Det Europæiske Råd vedtog den 24.-25. marts 2011 en vejledning for medlemsstaterne

vedrørende politikker, for at de kan fremlægge deres nationale reformprogrammer med deres

planer for arbejdsmarkedsreformer for at nå de overordnede mål som fastlagt i

retningslinjerne for beskæftigelsen.

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet landespecifikke henstillinger

med fremhævelse af de områder, hvor medlemsstaterne bør gennemføre politiske

reformer – inden for en række områder i den overordnede ramme for retningslinjerne

for beskæftigelsespolitikker. Disse omfatter: det skal gøres mere attraktivt at arbejde,

arbejdsløse skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet, bekæmpelse af fattigdom og

fremme af social integration, investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse,

en styrkelse af balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed, en reform af

pensionssystemer samt bedre uddannelsesresultater og en aktiv integration af sårbare

grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

Det skal gøres mere attraktivt at arbejde (retningslinje 7)

En række medlemsstater har taget udfordringerne i deres skatte- og socialsystemer op for at

gøre disse mere beskæftigelsesfremmende, selv om det begrænsede finanspolitiske spillerum

kan have medført visse begrænsninger i reformindsatsen. Med hensyn til sociale ydelser

vedrørte de gennemførte foranstaltninger generelt en rationalisering af systemerne; ved skat

blev beskatningen af arbejde mindsket i nogle medlemsstater.

Otte medlemsstater modtog en landespecifik henstilling om enten at

mindske skattekilen

for

lav- og mellemindkomster eller at lette beskatningen af arbejde for at fremme beskæftigelsen.

De få gennemførte foranstaltninger vedrører en målrettet fjernelse af skatteordninger, der gør

det mindre attraktivt for visse grupper at søge beskæftigelse (BE), og initiativer til forlængelse

af kompensationen for den gradvise nedtrapning af skattefradrag for lønmodtagere med

lavindkomst i 2012 (HU). En lille gruppe medlemsstater har allerede vedtaget eller forpligtet

sig til helt generelt at flytte beskatningen væk fra arbejde (DK, EE). Der bør gøres en

yderligere indsats for at flytte skattebyrden fra arbejde, især for sårbare grupper,

lavtkvalificerede arbejdstagere og/eller ægtefæller, til en mindre skadelig form for beskatning

eller ved at omlægge skatten på arbejde.

Syv medlemsstater har modtaget en landespecifik henstilling vedrørende

lønninger.

Hovedparten af disse vedrørte reformer af lønfastsættelsen for at sikre, at lønningerne

udvikler sig på linje med udviklingen i produktiviteten. Nogle omhandlede mere specielt

spørgsmål om lønindekseringsordninger. De gennemførte politiske tiltag omfatter

forpligtelser til at gennemføre decentrale lønforhandlinger (IT, ES), mens andre

foranstaltninger omfatter forpligtelser til en revision af lønindekseringssystemerne (MT, CY)

forbundet med en midlertidig og delvis ophævelse af systemerne (CY).

En henstilling vedrørende bekæmpelsen af

sort arbejde

har udløst nye politiske reaktioner i

form af love til bekæmpelse af ulovlige arbejdskontrakter (IT). Andre medlemsstater har

gennemført foranstaltninger vedrørende håndhævelse ved at øge fokus på tilsyn (PL, CZ,

BG), mens én medlemsstat har brugt ESF-midler til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.

Andre medlemsstater har gennemført egne initiativer og har fokuseret på en lovliggørelse af

sort arbejde gennem skattefradrag for boligrenoveringer (ES). Der er fortsat behov for flere

foranstaltninger, der fremmer et skift fra uformelt og sort arbejde til normal beskæftigelse,

herunder initiativer til styrkelse af indsatsen til afsløring af sort arbejde og initiativer, der

mindsker de finansielle incitamenter til sort arbejde.

Det finanspolitiske pres og nødvendigheden af at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet og

hindre folk i at blive afhængige af velfærdsydelser har medført en stærkere stramning af

ydelserne i en række medlemsstater. Foranstaltningerne omfatter også et ønske fra

regeringerne om at gøre

ydelserne afhængige

af, at modtagerne accepterer at stå til rådighed

for offentlige arbejder (CZ, HU). Andre foranstaltninger omfatter planer om at gøre de sociale

ydelser mere målrettede (CY, SI). Andre velfærdsreformer sigter imidlertid på at anspore til

beskæftigelse og sikre, at det betaler sig at arbejde (UK), ved at en mindre del af de sociale

ydelser inddrages, og ved at en højere indtjening ikke tages i betragtning (UK).

Nogle medlemsstater har taget initiativ til at nedsætte

arbejdsløshedsunderstøttelsen

(HU,

LT), samtidig med at andre har bebudet budgetnedskæringer for støtte til

børnepasningsfaciliteter (NL). Det er fortsat nødvendigt at styrke strukturen, effektiviteten og

sammenhængen mellem systemerne for arbejdsløshedsunderstøttelse og social sikring ved at

gøre disse mere målrettede og forbinde dem med aktiveringsforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Otte medlemsstater har modtaget en landespecifik henstilling om fremme af

ligestilling

eller

om fremme af en bedre ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv. De fleste af disse vedrørte

tilbud om passende og betalbar pasning, mens den anden gruppe vedrørte en bedre

skattemæssig behandling af ægtefæller.

Den politiske reaktion omfatter en bebudelse af forbedringer eller reformer af

børnepasningsmulighederne (UK, PL, AT, CZ, NL) og heldagsskoler (AT), der sigter på at

tilskynde ikke-erhvervsaktive og aleneforældre til at arbejde eller give deltidsarbejdende

forældre mulighed for at arbejde længere. Andre foranstaltninger omfatter initiativer til at

skabe større opmærksomhed omkring ligestilling, f.eks. gennem indførelse af en lønberegner

eller et kønsspecifikt indeks (AT).

To medlemsstater har gennemført foranstaltninger til forbedring af den skattemæssige

behandling af

ægtefæller,

f.eks. ved at knytte det statslige bidrag til børnepasning til antallet

af arbejdstimer hos den mindst arbejdende partner (NL) eller ved at indføre et statsligt bidrag

til betalingen af børnepasning for at mindske de negative skattemæssige virkninger for

ægtefæller. Der bør gøres mere for at fjerne negative økonomiske incitamenter og modvirke

den kombinerede effekt af skattesystem og socialsikringsordninger, langvarig forældreorlov

og utilstrækkelige pasningsordninger eller pasningsordninger, som koster for meget.

2.2

De arbejdsløse skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet (retningslinje 7)

De aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger skal gøres mere målrettede for at hindre, at

arbejdsløsheden bliver strukturel, og at den sociale udstødelse øges. Tolv medlemsstater har

modtaget en landespecifik henstilling om gennemførelsen og omfanget af

aktive

arbejdsmarkedspolitikker.

De fleste af disse vedrørte reformer, som vil øge effektiviteten i

de aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder en målretning mod særlige grupper. En mindre

del af henstillingerne vedrørte en forbedring af kapaciteten i de offentlige jobcentre, for at

disse kan yde en bedre og mere sammenhængende tjeneste.

I overensstemmelse med ovenstående planlægger nogle medlemsstater at reformere de aktive

arbejdsmarkedspolitikker som fastlagt i regeringens arbejdsprogram (FI, PT, DE). Andre har

gennemført foranstaltninger, der målretter aktioner mod unge ved at foreslå en såkaldt social

garanti til unge med tilbud om arbejde, praktikantophold eller erhvervsuddannelse (FI) eller

gennem omfattende praktikprogrammer for unge (BG), gennem en reform af

kontraktordninger vedrørende erhvervsuddannelse af unge arbejdstagere (ES) eller gennem

indførelse af nye finansielle incitamenter for arbejdsgiverne til at øge antallet af

lærlingepladser (LU).

Andre har taget skridt til at afhjælpe situationen med hensyn til

langtidsarbejdsløse

(SK, EE,

ES) ved at undersøge, hvordan man bedre udnytter ESF-finansierede projekter (EE, EL, PL)

eller midler som stammer fra ophævelsen af undtagelsesbestemmelserne vedrørende

arbejdsløshedsforsikringsbidrag fra ældre arbejdstagere (AT). I nogle medlemsstater er det

planen at afhjælpe langtidsarbejdsløsheden gennem jobskabelsesordninger (SK).

Nogle medlemsstater har åbnet arbejdsformidlingstjenester for private arbejdsformidlinger

(ES), mens andre har startet trepartsforhandlinger om funktion og tjenester i de offentlige

jobcentre, mens andre er ved at indføre uddannelsesvoucher, som giver jobsøgende mulighed

for at vælge en udbyder af uddannelse

(LT).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og forbedre unges adgang til arbejdsmarkedet har

en række medlemsstater støttet en yderligere udvikling af vekselpraktikantophold for unge.

2.3

Bekæmpelse af fattigdom og fremme af social integration (retningslinje 10)

Medlemsstaterne har etableret kontrolredskaber for at vurdere de sociale virkninger af krisen,

og der er blevet gennemført specifikke foranstaltninger for at modvirke den negative virkning

heraf, f.eks. gennem en forenkling af ordningerne for social sikring og en tilpasning af

ydelserne og/eller betingelserne for at være berettiget til socialhjælp. Det har også været af

stor værdi, at der er gennemført specifikke reformer for at forebygge negative virkninger af

finanspolitiske stramninger i de forskellige lande, der ofte er gennemført på grundlag af

tidligere vurderinger af den sociale virkning af disse foranstaltninger. Nogle medlemsstater så

også på, hvorledes andre politikområder (energi, bolig, transport osv.) kunne inddrages for at

afbøde virkningerne af krisen. Det er nødvendigt at udvide dette tiltag til at omfatte

sundhedsydelser for at sikre, at lavindtægtsgrupper og sårbare grupper har adgang hertil til en

rimelig pris, især med hensyn til den primære sundhedstjeneste, kroniske sygdomme og

mentale sundhedstjenester under hensyntagen til de virkninger, som budgetforanstaltninger

inden for det offentlige sundhedssystem kan få for den del af befolkningen, der har risiko for

fattigdom. Der bør også tages hensyn til ansvarlig kreditpraksis, især over for sårbare grupper.

Foranstaltninger til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt specifikke sårbare målgrupper,

herunder unge, indvandrere og etniske minoriteter, er blevet gennemført i en række

medlemsstater for at forebygge, at de blev langtidsarbejdsløse. Ni medlemsstater fik en

landespecifik henstilling vedrørende bekæmpelse af fattigdom og fremme af social

integration. De fleste af disse henstillinger vedrørte spørgsmålet om en bedre integration af

særlige grupper på arbejdsmarkedet, mens en mindre del af henstillingerne direkte vedrørte

omfanget af fattigdom eller risikoen for fattigdom. I denne forbindelse skal der lægges særlig

vægt på en forbedring af situationen for erhvervsaktive fattige i Europa (8,4 % af EU's

befolkning) gennem politikker vedrørende aktiv integration, som letter en tilpasning, der

ændrer og sikrer arbejdstageres kvalifikationer og produktivitet.

Som reaktion omfatter de politiske foranstaltninger forslag vedrørende øgede tilskud til

arbejdsgivere, som gives inden for rammerne af "win-win"-planen til særlige målgrupper

(BE). Nogle medlemsstater har startet integrerede operationer (ESF og EFRU) vedrørende et

skift fra institutionel børnepasning til børnepasning i nærmiljøet og vedrørende udvikling af

nye løsninger for socialboliger til roma (BG).

Andre medlemsstater har taget skridt til at afhjælpe situationen for indvandrere gennem

forbedringer af den reformerede introduktionsordning for indvandrere, der er nye på

arbejdsmarkedet, bl.a. med hensyn til sprogundervisning (SE). Andre medlemsstater har

gennemført aktioner, der sigter på at lette anerkendelsen af eksaminer, hvor unge voksne

tilbydes en ny chance for uddannelse og etablering af tutorordninger og

uddannelsesprogrammer for kvinder (AT).

2.4

Investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse (retningslinjerne 8 og 9)

Der er blevet gennemført generelle foranstaltninger til en reform af den almene uddannelse og

erhvervsuddannelsen i en række medlemsstater, bl.a. målrettet mod unge, arbejdsløse og

indvandrere. I forbindelse med andre reformer har man forsøgt at tage højde for

kvalifikationsbehov eller at øge kvaliteten og forbedre adgangen til erhvervsfaglige

uddannelser. I betragtning af den aktuelle udfordring i form af ungdomsarbejdsløshed er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bydende nødvendigt at modernisere uddannelsessystemerne for at sikre, at de effektivt giver

unge de relevante kvalifikationer og kompetencer. En række lande skal sikre, at deres

gymnasiale uddannelsessystemer effektivt giver eleverne mulighed for med held at starte en

videregående uddannelse eller giver dem de specialiserede kvalifikationer, der giver dem

mulighed for direkte adgang til arbejdsmarkedet. Administrationen af universiteterne bør give

studerende, undervisere og forskere incitamenter, sikre, at studieordningerne tilpasses

effektivt til de skiftende behov på arbejdsmarkedet og skabe grundlag for en stærkere

sammenhæng mellem forskning og erhvervsliv.

Dette forudsætter ligeledes, at man i højere grad foregriber fremtidige behov for

kvalifikationer og styrker samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og

jobcentre, hvor man bygger på arbejdet i sektorrådene for kvalifikationer på nationalt niveau

og EU-niveau. Som led i en intelligent finanspolitisk konsolidering bør investeringer i

uddannelse og kvalifikationer fastlægges som prioriteret område, samtidig med at

effektiviteten i uddannelsessystemerne styrkes, og det skal sikres, at uddannelsernes

arbejdsmarkedsrelevans øges.

For at nedbringe antallet af unge,

der forlader skolen for tidligt,

har nogle medlemsstater

styrket

præventive

foranstaltninger ved at indføre et obligatorisk førskoleår (AT, BG, CY,

DK, EL, HU, PL, RO), mens langt de fleste gennemførte

aktive

foranstaltninger med henblik

på at støtte enkeltpersoner, f.eks. gennem en mentor- eller tutorordning. I overensstemmelse

med Rådets henstillinger fra 2011 om politikker til mindskelse af antallet af elever, der

forlader skolen for tidligt, skal sådanne foranstaltninger suppleres med

kompensationsforanstaltninger,

såsom en ny chance for uddannelse til dem, som har forladt

uddannelsessystemet tidligt.

Mange medlemsstater forsøger at øge antallet af

kandidater fra højere læreanstalter

gennem en bred vifte af foranstaltninger, der ofte fokuserer på at give bedre adgang for

grupper, der i øjeblikket er underrepræsenteret. Foranstaltningerne omfatter direkte finansiel

støtte, vejledning og rådgivning eller forberedende kurser, hvor mange lande tilbyder

målrettet støtte til lavindkomstgrupper (BE FR, PL, CY RO) eller studerende med

indvandrerbaggrund (BG, BE, NL, DK, EE, FI, GR). Nogle medlemsstater har gennemført

specifikke foranstaltninger for at øge andelen af afsluttede studier, f.eks. ved at hjælpe

studerende med risiko for at droppe ud gennem vejledning eller rådgivning (FR, LU, NL, SE,

SI). Reformer skal tage den dobbelte udfordring op ved at øge antallet af gennemførte

kandidatstudier og samtidig fastholde og styrke kvaliteten af uddannelse og forskning.

Nogle få lande har startet reformer inden for området

erhvervsfaglige uddannelser

(PL, SK,

CY, EE) ved at gøre deres uddannelsessystemer mere åbne over for aktuelle og forventede

kvalifikationsbehov

(BE, FR, EL, ES, FR, HU, IE, IT, RO, SK, SI, UK). Det er nødvendigt

med en stærkere orientering mod arbejdsmarkedet i erhvervsuddannelserne sammen med

oprettelse af et tilstrækkeligt antal erhvervsfaglige uddannelsesforløb, især lærlingepladser, i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Der er blevet gennemført en række politiske initiativer som reaktion på de landespecifikke

henstillinger, der blev sendt til 16 medlemsstater vedrørende investeringer og reformer af

uddannelserne.

Blandt de medlemsstater, hvor man fremhævede antallet af elever, der forlod skolen for

tidligt, omfatter de gennemførte initiativer til mindskelse af antallet af elever, der forlader

skolen for tidligt, f.eks. initiativer til projekter vedrørende coaching af unge (AT), en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

yderligere udvidelse af den nye mellemskole (AT) eller støtte til dem, som forlod skolen for

tidligt, så de kan starte igen og få de nødvendige eksamensbeviser (AT, BG). Der blev

ligeledes foreslået foranstaltninger, der kan lede elever med risiko for at forlade skolen for

tidligt, til interessante uddannelsesforløb gennem erhvervsfaglig uddannelse og en

diversificering af skole og undervisningstilbud (MT). Andre har foreslået sociale klausuler

ved kontrakter om offentlige indkøb for at sikre lærlingepladser til unge inden for det

erhvervsfaglige uddannelsessystem (DK).

Men der er mulighed for at styrke præventive politikker og politikker med hurtige indgreb,

som er målrettet mod dem, der har en risiko for at forlade skolen for tidligt, bl.a. med en

styrkelse af kapacitet og kvalitet i undervisning og pasning af småbørn, ved at tilbyde mere

individuelle læringsmetoder, mere målrettet støtte til elever med risiko for at forlade skolen

for tidligt, systemer med en hurtig varsling og aktiviteter ud over læseplanerne for at udvide

mulighederne for læring og personlig udvikling. Det er også nødvendigt med øget

opmærksomhed omkring relevansen af indvandrerbørns uddannelsesresultater på

arbejdsmarkedet.

Et andet område for politiske reaktioner er en reform af de videregående uddannelser for at

tilpasse udbuddet bedre til arbejdsmarkedets behov. Foranstaltningerne omfatter f.eks. et

reformprogram af de videregående uddannelser "partnerskaber vedrørende viden" (PL) eller

indførelse af "tekniske universitetsstudier (UTC)" i samarbejde med arbejdsgivere og

universiteter (UK). Andre medlemsstater har vedtaget foranstaltninger for at give bedre

adgang til erhvervsfaglige uddannelser (ES).

Nye strategier for livslang læring blev fremlagt i nogle stater (AT, PL, SK), og i andre

medlemsstater (EE) blev strategierne revideret, mens andre medlemsstater har startet en

national dialog og udarbejdet en hvidbog (LU). Det er vigtigt at fortsætte støtten til

opkvalificering og livslang læring med særlig vægt på arbejdsløse unge og voksne med ringe

eller forældede kvalifikationer og at inddrage virksomheder og lokale myndigheder i

partnerskaber for at sikre, at opkvalificeringen tager hensyn til de særlige forhold på det

lokale arbejdsmarked.

ESF's bidrag til de prioriterede områder i strategien Europa 2020

ESF er et af de vigtigste finansielle redskaber til støtte af strategien Europa 2020. Mange af de

prioriterede områder i strategien Europa 2020 behandles af aktuelle operationelle

programmer, som finansieres af ESF i den nuværende programmeringsperiode. Inden for de

seneste år har programmerne vist sig at være fleksible nok til at tilpasse sig de skiftende

socioøkonomiske vilkår; hvor det har været hensigtsmæssigt, har man indført de nødvendige

ændringer. I perioden 2014-2020 vil ESF fuldt ud blive tilpasset til og koncentreret omkring

strategien Europa 2020 og de vigtigste mål her. ESF vil koncentrere støtten omkring

medlemsstaternes politikker i tæt sammenhæng med de integrerede retningslinjer, de

landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer.

Med hensyn til dækningsområdet er der fastsat fire tematiske mål i udkastet til ESF-

forordningen for 2014-2020:

- fremme af beskæftigelse og arbejdsmobilitet

- investering i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring

- fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- styrkelse af den interinstitutionelle kapacitet og en effektiv offentlig administration.

Fonden spiller en særlig rolle i støtten til en række flagskibsinitiativer i strategien, såsom

dagsorden for nye kvalifikationer og nye job, europæisk platform mod fattigdom

Aktive

unge.

ESF vil også bidrage til andre vigtige prioriterede områder, såsom en styrkelse af

investeringerne i forskning og innovation, bedre adgang til og bedre anvendelse af

informations- og kommunikationsteknologi, øget konkurrenceevne for små og mellemstore

virksomheder, støtte til en ændring i retning af en lavemissionsøkonomi og fremme af en

bæredygtig anvendelse af ressourcer.

2.5

Balance mellem sikkerhed og fleksibilitet (retningslinje 7)

Der er blevet gennemført generelle foranstaltninger for at sikre balance mellem sikkerhed og

fleksibilitet i en række medlemsstater, bl.a. en revision af arbejdsløshedsunderstøttelsen og

socialhjælpen, bekæmpelse af arbejdsmarkedets segmentering og en reform af eksisterende

lovgivning om minimumslønninger eller en styrket overholdelse af bestemmelser om

minimumslønninger og sort arbejde. En bedre omfattende gennemførelse af flexicurity udgør

fortsat et prioriteret område for de fleste medlemsstaters arbejdsmarkeder.

Fem medlemsstater modtog en landespecifik henstilling om arbejdsmarkedets funktion og om

bekæmpelse af segmentering. Henstillingernes fokus varierede meget, med en reform af

tryghed i ansættelsen for at mindske segmenteringen mellem folk med tidsbegrænsede

arbejdskontrakter og tidsubegrænsede kontrakter som vigtigste mål.

To medlemsstater har givet et politisk svar, herunder lovgivningsreformer med henblik på

mindskelse af arbejdsmarkedets dobbelthed, en styrkelse af den interne fleksibilitet og en

forbedring af beskæftigelsesmulighederne for de arbejdsløse (ES) eller en lov om

"beskæftigelsesfremmende foranstaltninger" for at styrke det andet niveau i

overenskomstforhandlingerne (IT).

Andre lande har vedtaget lovgivning om vikarbureauers funktion (LT) eller om øget

fleksibilitet på deres arbejdsmarked gennem en reform af deres arbejdsmarkedslov (SK). Det

er nødvendigt at sikre, at mennesker med tidsbegrænsede arbejdskontrakter eller

deltidsbeskæftigelse er rimeligt dækket socialt, bl.a. ved at give dem mulighed for at optjene

en rimelig pension, og at rammevilkårene fastlægges, så de har mulighed for at komme frem

på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem muligheden for at vende tilbage til fuldtidsarbejde, gøre

karriere og adgang til uddannelse.

2.6

Reform af pensionssystemer (retningslinje 10)

Der er gennemført generelle pensionsreformer, eller de er ved at blive udarbejdet i en række

medlemsstater (CZ, DK, CY, LT, NL), mens reformer vedrørende grænseoverskridende

pensioner er gennemført i andre (MT, PL). En række medlemsstater har taget skridt for at

begrænse eller modvirke effekten af efterlønsordninger (CZ, LT, PT).

19 medlemsstater modtog mindst en henstilling vedrørende pensionssystemerne. I de fleste

tilfælde drejede henstillingerne sig enten om at hæve den effektive pensionsalder eller den

lovbestemte pensionsalder, og at denne knyttes til den gennemsnitlige levealder. Indtil videre

har ca. halvdelen af medlemsstaterne givet et politisk svar eller en forpligtelse til at tage

henstillingen op.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle lande har foreslået, vedtaget eller gennemført reformer, som vil begrænse adgangen til

efterløn for mennesker med en lang forsikringsperiode (AT, ES). Andre lande har taget skridt

til at forbedre den finanspolitiske bæredygtighed ved at hæve den lovbestemte pensionsalder

(LT, CZ) og øge incitamenterne for at blive på arbejdsmarkedet (ES).

En medlemsstat har taget skridt til gennemførelse af en omfattende reform af

efterlønsordningen (DK). Medlemsstaterne har taget skridt til gennemførelse af planlagte

pensionsreformer, herunder en omstrukturering af de offentlige pensioner og foranstaltninger

for at øge bidragene fra de offentligt ansatte (CY). Andre har foreslået en delvis overførsel af

bidragene til private fonde (CZ), eller har taget initiativ til gradvist at øge det krævede antal år

på arbejdsmarkedet for at være berettiget til pension (BG) eller at knytte pensionsalderen til

den gennemsnitlige levealder og at øge statspensionsalderen til 66 (NL). Det er nødvendigt

med yderligere aktioner for at udarbejde rammer med incitamenter og muligheder for at

arbejde længere for kvinder og mænd for at følge den stigende pensionsalder op, samtidig

med at man sikrer bestemmelser om passende minimumsindtægter for at undgå og mindske

risikoen for fattigdom og materielle afsavn blandt sårbare ældre.

TRUKTURELLE ARBEJDSMARKEDSREFORMER TIL FREMME AF VÆKST

Det fremgår af analysen af de foregående afsnit, at selv om de prioriterede områder og

foranstaltninger i 2011 fortsat i vid ustrækning er gyldige, og gennemførelsen af de

tilsvarende reformer langt fra er gennemført, er det nødvendigt at gøre en yderligere indsats

inden for en række områder.

Det er nødvendigt at styrke jobskabelseskapaciteten for at sikre en jobintens

genopretning, der fungerer som støtte for den økonomiske vækst og en mindskelse af

arbejdsløsheden.

Selv om nye jobmuligheder på lang sigt først og fremmest er en følge af en

stærk økonomisk vækst og de rette makroøkonomiske politikker, kan et jobvenligt erhvervsliv

og politikker til støtte af arbejdsmarkedet, der følger flexicurity-principperne, ligeledes

bidrage til at stimulere væksten på kort sigt. En forbedring af kvaliteten af erhvervslivet og

systemerne til finansiel støtte, herunder til social iværksætterkultur, er af afgørende betydning.

Der bør ske en styrkelse af foranstaltninger til et skift fra uformelt eller sort arbejde til regulær

beskæftigelse. Støtte til geografisk og erhvervsmæssig mobilitet og øget samarbejde mellem

arbejdsgivere og jobcentre kan hindre, at ledige job forbliver ubesatte på grund af mangel på

arbejdskraft og manglende overensstemmelse mellem kvalifikationsudbud og -efterspørgsel.

Sociale sikringssystemer, der er udformet rigtigt, herunder en passende dækning af alle

arbejdskontrakter og selvstændig virksomhed, kan mindske utryghed og gøre aktiviteter mere

attraktive.

De unges vanskelige situation risikerer at skabe en uoprettelig skade på

arbejdsmarkedet og gøre det nødvendigt med gennemførelse af omfattende rammer på

linje med ungdomsgarantien.

Arbejdsløsheden blandt unge er steget voldsomt mellem 2008

og 2010 på et tidspunkt, hvor andelen af unge, der hverken er under uddannelse, i

beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse, er steget. Der er en reel risiko for, at EU kan

miste kompetencerne blandt en hel generation af unge med den følgende negative virkning på

deres beskæftigelsesevne. På linje med fremgangsmåden i ungdomsgarantien

er det

nødvendigt med omfattende politikrammer for at sikre overgangen fra uddannelse til arbejde,

Som foreslået i initiativet Aktive unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder opbygning af kvalifikationer, lærlingepladser og praktikophold, målrettet støtte til

jobsøgning og karriererådgivning. I disse kritiske tider bør der derfor lægges meget stor vægt

på

etablering

partnerskaber

mellem

uddannelsesinstitutioner

arbejdsmarkedsinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, især på regionalt og

lokalt niveau, og hvor det er relevant med støtte fra EU-fonde.

En høj arbejdsløshed og svage udsigter for beskæftigelsen gør det nødvendigt med

effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker, der gensidigt støttes af rimelige systemer for

støtte for at fastholde beskæftigelsesevnen og hjælpe mennesker tilbage til

arbejdsmarkedet.

Det store antal langtidsarbejdsløse fortjener en meget stærk

opmærksomhed, da lange perioder uden arbejde kan føre til modløshed og til en forringelse

og forældelse af kvalifikationer med negative virkninger for den enkeltes

indtjeningsperspektiver og potentielle vækst. Videreuddannelse og arbejdserfaringer målrettet

til langtidsarbejdsløse kan medvirke til at stabilisere deres beskæftigelsesevne. Effektive

jobcentre med støtte fra lokale partnerskaber skal give en mere individuel aktivering og støtte

til jobsøgning, en effektiv jobmatching og en sikring af koordination med hjælp fra

socialsikringen.

Den sociale situation og situationen på arbejdsmarkedet er blevet værre inden for de

seneste måneder, hvilket gør det nødvendigt med yderligere foranstaltninger.

Det er

nødvendigt at sikre, at de mest sårbare grupper og de mennesker, der er hårdest ramt af krisen,

beskyttes mod fordelingsvirkningerne af den økonomiske krise og de finanspolitiske

konsolideringsplaner. Spiralen af arbejdsløshed og forværringen af de sociale vilkår bør

forebygges med alle midler. De sociale sikringssystemers effektivitet bør styrkes for at sikre,

at de fortsat fungerer som beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse. Aktive

integrationsstrategier med arbejdsmarkedsaktiveringsforanstaltninger, passende sociale

tjenester og indtægtsstøtte er af stor betydning for at forebygge en marginalisering af

lavindkomstgrupperne og sårbare grupper. En intelligent konsolidering bør prioritere en

fastholdelse af minimumsniveauet for pensioner og sikre de mest sårbare gruppers adgang til

sundhedsydelser.

Et øget misforhold mellem udbud og efterspørgsel af kvalifikationer samt mangel på

arbejdskraft virker hindrende på den økonomiske aktivitet på kort sigt, mens

investeringer i uddannelse vil øge produktiviteten og indkomstniveauet på lang sigt.

Kvalifikationer og kompetencer er en forudsætning for vækst gennem innovation,

produktivitet og høj beskæftigelse. Det er især vigtigt at øge antallet og kvaliteten af

kandidater inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniøruddannelser og matematik og at

fremme supplerende kvalifikationer og kompetencer, f.eks. iværksætterkultur, kreative og

innovative kvalifikationer. I den nuværende budgetsituation er det nødvendigt at prioritere

investeringer i uddannelse, som moderniserer uddannelsessystemerne, således at deres

effektivitet og omkostningseffektivitet styrkes. Præventive politikker og politikker, der griber

ind på et tidligt tidspunkt, og som er målrettede mod dem, der risikerer at forlade skolen for

tidligt, og en øget arbejdsmarkedsrelevans i uddannelsen kan medvirke til at mindske

arbejdsløsheden og den sociale udstødelse og forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet.

Sektorråd for kvalifikationer på nationalt niveau og EU-niveau kan styrke samarbejdet

mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og jobcentre, således at de bedre kan

foregribe ændringer i efterspørgsel på kvalifikationer og udbuddet heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2011

KOM(2011) 815 endelig

VOL. 5/5 - BILAG IV

BILAG

VÆKSTVENLIGE SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIKKER I MEDLEMSSTATERNE

OG BEDRE SKATTEMÆSSIG SAMORDNING

TIL

MEDDELELSEN FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Årlig vækstundersøgelse 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For første gang udgør denne rapport om "Vækstvenlige skatte- og afgiftspolitikker i

medlemsstaterne og bedre skattemæssig samordning" en del af Kommissionens pakke til

iværksættelse af det europæiske semester i 2012. Nærværende rapport følger desuden op

på Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011, hvori Kommissionen blev

anmodet om senest i december 2011 at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort i de

strukturerede drøftelser om skattepolitiske spørgsmål i forbindelse med "europlus-

pagten" (

), bl.a. for at sikre "udveksling af bedste praksis, forebyggelse af skadelige

metoder og forslag om at bekæmpe svig og skatteunddragelse". Som et centralt input i de

styrkede økonomiske retningslinjer burde den bane vej for et skattemæssigt samarbejde

om udvikling af mere effektive skattesystemer med henblik på at komme ud af krisen på

en bedre og hurtigere måde. Rapporten, som kommer nærmer ind på de vigtigste

budskaber i den årlige vækstundersøgelse, burde også støtte medlemsstaterne i deres

bestræbelser på at uddybe deres strukturerede drøftelser om skattepolitisk samordning på

en sammenhængende og effektiv måde i sammenhæng med de henstillinger, der er

defineret eller skal defineres i forbindelse med det europæiske semester (

) og målene for

Europa 2020-strategien.

AGGRUND

Beskatningen er særdeles vigtig i den nuværende økonomiske situation, hvor

medlemsstaterne skal sætte fart i deres konsolideringsbestræbelser. Medlemsstaterne må

overveje indtægtsforøgende foranstaltninger og samtidig bevare en stadig skrøbelig

økonomisk vækst i Europa. En bedre skattesamordning på EU-plan har en rolle at spille i

denne sammenhæng, da den kan være til gavn, både når man skal tackle almindelige

udfordringer og nå nationale politiske mål.

En forbedring af beskatningen i forbindelse med det europæiske semesters økonomisk-

politiske samordning vil hjælpe dem med at sikre balancen mellem indtægtsforøgelse og

vækst. I de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2011, og som

afsluttede det første europæiske semester, sættes der fokus på betydningen af yderligere

skattereformer, der lægger vægt på vækstvenlige beskatningskilder og samtidig bevarer

de samlede skatteindtægter. En sænkning af skatterne på arbejde for at gøre det mere

attraktivt at være i arbejde fremhæves som et potentielt vigtigt spørgsmål. Udveksling af

bedste praksis og en bedre dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne kunne

være til stor hjælp i så henseende. Behovet for at forbedre kvaliteten af beskatningen er

(

)

(

)

Pagten for euroen, senere kaldet europluspagten, om optagelse af ikke-eurolande på frivilligt

grundlag, blev etableret af euroområdets stats- og regeringschefer den 11. marts 2011 og godkendt

af Det Europæiske Råd den 24./25. marts 2011. Det fastsættes i pagten, at:

"En pragmatisk

koordinering af skattepolitikkerne er et nødvendigt element i en stærkere samordning af den

økonomiske politik i euroområdet til støtte for finanspolitisk konsolidering og økonomisk vækst. I

den forbindelse forpligter medlemsstaterne sig til at gå ind i strukturerede drøftelser om

skattepolitiske spørgsmål, navnlig for at sikre udveksling af bedste praksis, undgåelse af skadelig

praksis og forslag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse".

I meddelelsen fra Kommissionen om en køreplan for stabilitet og vækst (KOM(2011) 669

endelig) blev der identificeret et behov for at styrke det europæiske semester for samordning af de

økonomiske politikker og øge tilsynet med økonomi- og finanspolitikkerne, bl.a. ved at integrere

europluspagten i procedurerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steget yderligere i mellemtiden samtidig med behovet for at være opmærksom på den

generelle kvalitet af den finanspolitiske konsolidering og dens indvirkning på væksten.

Under processen med det europæiske semester overvejes skattepolitiske reformer på

medlemsstatsplan med henblik på at støtte økonomisk vækst og finanspolitisk

holdbarhed. Samtidig hermed vil udveksling af bedste praksis styrke det europæiske

semester på det skattepolitiske område, gavne alle medlemsstater og sikre en nyttig

vejledning om, hvordan der tages fælles skridt i retning af mere holdbare vækst- og

jobfremmende skattesystemer, samtidig med at behovet for omfattende finanspolitisk

konsolidering, fjernelse af fordrejninger, som bidrager til makroøkonomiske ubalancer,

og fastholdelse af deres (om)fordelingsmæssige muligheder opfyldes.

Der er et særligt behov for skattesamordning i tilfælde, der omfatter grænseoverskridende

spørgsmål. Det kan hjælpe at forbedre effektiviteten af det indre marked, fordi nogle af

de vigtigste resterende hindringer på det indre marked i øjeblikket skyldes en manglende

samordning af medlemsstaternes skattepolitikker. Integrationen af EU's fælles marked og

visse faktorers mobilitet betyder, at beskatningen påvirker de økonomiske aktørers

beslutninger. Misforhold mellem de nationale skattebestemmelser kan virke som

hindringer og forhindre borgere og virksomheder i at få fuldt udbytte af fordelene ved det

integrerede marked (

), Samordning kan endvidere bidrage til at støtte gennemførelsen af

nationale vækstvenlige skattepolitiske strategier, for eksempel når det resulterer i

afskaffelse af skadelige skattemetoder og forebyggelse af svig og skatteunddragelse. En

fælles indsats for at bekæmpe skattesvig og -unddragelse kan sikre medlemsstaternes

skattegrundlag og bidrage til at øge indtægterne uden at forhøje skattebyrden.

KATTEPOLITISKE UDFORDRINGER I MEDLEMSSTATERNE

SOM SKAL TAGES OP

UNDER DET EUROPÆISKE SEMESTER

EU's medlemsstater står i øjeblikket over for to overordnede udfordringer på det

skattepolitiske område. Den første udfordring er at bekæmpe skattesvig og -unddragelse,

reducere skatteforskelle og forbedre effektiviteten af skatteopkrævningen, hvilket kan

spille en vigtig rolle med hensyn til at rejse yderligere indtægter. Den anden udfordring

er at gøre den samlede skattestruktur mere vækstfremmende, hvilket er et vigtigt element

i den generelle udfordring med at forbedre vækstpotentialet for EU's økonomier.

Samtidig med at dette er et mål i sig selv, er det også en betingelse for at gøre de

offentlige finanser holdbare. Desuden er mange medlemsstater nødt til at forbedre

udformningen af de enkelte skatter, bl.a. gennem en udvidelse af skattegrundlaget, og

sikre en bedre overholdelse af skattelovgivningen og en bedre skatteadministration. Hvis

der stadig er behov for ekstra indtægter, når disse udfordringer er afklaret, kan det blive

nødvendigt at hæve skattesatserne for at konsolidere de offentlige finanser.

Dette afsnit tager udgangspunkt i resultaterne af Kommissionens nylig offentliggjorte

rapport

"Tax reforms in EU Member States 2011"

(Skattereformer i EU's medlemsstater i

2011) (

). Den benytter en horisontal screening baseret på makroøkonomiske indikatorer

til forsøgsvist at identificere ovennævnte skattepolitiske udfordringer i de enkelte

medlemsstater. Med henblik på at give en realistisk politisk rådgivning, som er

(

)

(

)

Monti, M. (2010), En ny strategi for det indre marked.

European Economy 5/2011 og Taxation Papers No. 28.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skræddersyet til de enkelte medlemsstaters behov, skal denne foreløbige vurdering af de

nationale skattepolitikker suppleres med relevante landespecifikke angivelser af mere

mikroøkonomisk eller kvalitativ art.

2.1.

Højere skatteindtægters bidrag til konsolideringen

Konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise vil i høj grad blive afspejlet i

medlemsstaternes offentlige indtægter. Efter at der er gennemført en lang række

skattestimulerende foranstaltninger i perioden 2008-2010, er fokus i skattepolitikken nu

tydeligt flyttet over mod en stærkt tiltrængt konsolidering af de offentlige finanser. Nogle

medlemsstater kunne overveje at øge skatteindtægterne - som et supplement til

udgiftskontrol - for at konsolidere deres offentlige finanser. Dette er særlig relevant for

lande, der har uholdbare budgetsituationer, men som samtidig har plads til potentielle

forhøjelser af skatteindtægterne. Forskningen viser, at det er mere sandsynligt, at en

indtægtsbaseret konsolidering vil lykkes, når den indledende skattekvote er lav. I første

omgang kan behovet for at øge skatteindtægterne tackles ved at styrke overholdelsen af

skattereglerne og forbedre skatteadministrationen snarere end ved diskretionære

skattestigninger. Når der allerede er tale om en høj overholdelse af skattereglerne,

og/eller behovet for at øge indtægterne ikke kan opfyldes alene ved at forbedre

overholdelsen af disse regler, bør en forbedring af beskatningens effektivitet gennem

foranstaltninger til udvidelse af grundlaget, såsom revision af skattelettelser og

reducerede momssatser, tages under overvejelse (se afsnit 2.3). Som en sidste mulighed

kan det i nogle tilfælde være uundgåeligt at hæve skattesatserne eller indføre nye skatter.

Når det skal måles, hvorvidt en skattebaseret konsolidering egner sig, må man undersøge,

om der er et skattepolitisk råderum, og i) om der i den seneste tid allerede er gjort stort

brug af indtægtsforøgende foranstaltninger, og ii) om der er plads til at øge indtægterne

på grundlag af skattekategorier, som er mindst skadelige for væksten. Når der skal

fastlægges prioriteter for en skattebaseret konsolidering, vil medlemsstaterne højst

sandsynligt ønske at foretage deres valg som en funktion af deres finanspolitiske

råderum, deres konjunkturmæssige stilling og andre mikroøkonomiske eller

institutionelle faktorer.

2.2.

Mere vækstvenlig skattestruktur

Potentiale for en skatteomlægning

En høj skattebyrde på arbejdskraft, især på sårbare grupper, kombineret med lav indirekte

beskatning og forbrugsbeskatning kan tyde på, at der er behov for en nytænkning af

strukturen i skattesystemet. I den økonomiske litteratur fremhæves den betydning, som

skattesammensætningen spiller for økonomisk vækst, og der opstilles en rækkefølge for

de vigtigste skattekategorier med hensyn til vækst, hvor skatter på fast ejendom er de

mindst skadelige for væksten, efterfulgt af forbrugsskatter (herunder miljørelaterede

skatter) og sluttelig indkomstskatter (på personers og virksomheders indkomst), som er

de mest skadelige.

Som allerede anført i den årlige vækstundersøgelse 2011 bør en omlægning af skatterne

væk fra arbejdskraft være en prioritet for de fleste medlemsstater med henblik på at

stimulere efterspørgslen efter arbejdskraft og skabe arbejdspladser. Især

erhvervsfrekvensen for lavtlønnede arbejdstagere og sekundære forsørgere er

foruroligende lav, hvilket afspejler behovet for at sikre, at det for disse sårbare grupper

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan betale sig at være i arbejde. Det er også nødvendigt med reformer af skatte- og

dagpengesystemerne for at lette de sekundære forsørgeres deltagelse i arbejdsmarkedet

og reducere omfanget af sort arbejde og afhængigheden af dagpenge.

Analysen i rapporten

"Tax reforms in EU Member States 2011"

(

) af mulighederne for at

gøre skattestrukturen mere vækstvenlig tyder på, at nogle medlemsstater kunne øge den

økonomiske vækst ved at omlægge deres skattestruktur væk fra arbejde (personlig

indkomstskat og socialsikringsbidrag). Nogle medlemsstater har for nylig i et vist

omfang flyttet skattebyrden over mod forbrugsbeskatning, hovedsagelig ved at forhøje

momssatser og punktafgifter. I en række medlemsstater modsvares en høj skattebyrde på

arbejdskraft imidlertid stadig af en forholdsvis lav andel af indtægter fra forbrugsskatter

og andre indirekte skatter. En forhøjelse af forbrugs-, miljø- og/eller boligbeskatningen

kunne være en måde til at lempe den høje skattebyrde på arbejde, samtidig med at

økonomiens vækstpotentiale styrkes. En eventuel reduktion i skattebyrden bør være rettet

mod lavtuddannede og/eller sekundære forsørgere, da især disse grupper ofte står over

for en manglende tilskyndelse til at være i arbejde, samtidig med at de udviser en ret høj

elasticitet i arbejdsudbuddet i forhold til arbejdsindtægterne.

Figur 1: Samlet skattebyrde, opdelt efter økonomisk funktion, 2009, % af BNP

Consommation

Travail salarié

50,0%

15,2%

13,3%

10,6%

45,0%

9,8%

13,4%

40,0%

12,0%

10,6%

11,1%

35,0%

15,0%

11,8%

14,0%

30,0%

10,2%

14,6%

13,4%

25,0%

10,4%

11,2%

13,5%

20,0%

11,5%

7,2%

10,9%

15,0%

10,8%

11,2%

14,7%

10,0%

10,3%

10,0%

5,0%

10,3%

10,2%

11,4%

11,7%

BE IT

Travail non salarié

Capital et revenus des Stocks de capital

6,4%

3,0%

2,9%

3,8%

4,7%

1,4%

1,7%

5,4%

3,6%

2,5%

8,3%

2,9%

2,6%

4,6%

1,3%

2,5%

5,5%

1,0%

0,6%

3,8%

4,6%

2,9%

4,9%

1,0%

0,9%

3,4%

1,4%

2,4%

3,7%

1,8%

1,0%

3,2%

0,9%

1,6%

7,9%

2,6%

0,6%

2,0%

0,6%

0,1%

7,8%

1,7%

0,2%

6,0%

4,5%

1,3%

5,2%

0,6%

0,8%

9,2%

1,7%

0,8%

6,4%

1,8%

1,1%

5,0%

2,4%

1,0%

4,6%

2,4%

1,4%

5,6%

1,5%

0,3%

2,6%

0,7%

0,2%

3,4%

0,9%

0,4%

5,3%

0,6%

0,1%

4,4%

2,1%

0,2%

3,8%

1,0%

0,3%

1,7%

0,8%

1,4%

5,4%

4,9%

CZ MT

1,9%

1,8%

20,7%

23,6%

22,0%

19,6%

21,2%

21,7%

22,2%

19,8%

18,8%

18,5%

14,8%

18,0%

12,2%

13,9%

16,1%

9,0%

11,3%

15,6%

12,0%

11,1%

14,8%

9,7%

12,1%

11,7%

13,5%

% af BNP

0,0%

ZE-17

UE-27

DK SE

16,5%

16,1%

FR DE HU

CY UK

BG SK

RO LV

EA- EU-

17 27

Forbrug

11,4%

1,0%

Beskæftiget arbejdskraft

17,6%

Ikke-beskæftiget arbejdskraft

6,1%

5,3%

Kapital- og virksomhedsindkomst Kapitalmængde

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

Der kunne også overvejes en omprofilering af arbejdsbeskatningen på tværs af

indkomstniveauerne. For at øge arbejdskraftens mobilitet og forbedre den effektive

fordeling af boligmassen, kunne det være berettiget med en omlægning af

boligbeskatningen væk fra transaktionsskatter over mod tilbagevendende skatter. Det

kunne også overvejes at hæve miljøafgifterne, idet de kan bidrage til den finanspolitiske

konsolidering gennem deres mellemfristede indvirkninger på vækst, indkomst,

produktivitet og skatteindtægter (

), uden at man taber af syne, at deres skattegrundlag

(

)

(

)

ibid.

Efter den økonomiske krise har en række lande benyttet højere miljørelaterede skatter som en del

af deres finanspolitiske strategier. Irland er et tydeligt tilfælde, hvor højere brændstofafgifter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som helhed forbliver ret beskedent, og at deres primære mål er at korrigere

miljørelaterede forvridninger.

Eftersom empiriske undersøgelser er tilbøjelige til at vise, at selskabsskatter er de mest

skadelige for økonomisk vækst som helhed, bør medlemsstater med en forholdsvis høj

skattebyrde forsøge at undgå at øge selskabsskattesatserne på det nuværende kritiske

tidspunkt. Ved at ændre risiko-/afkastprofilen for iværksætterbeslutninger kan skatter på

virksomhedsoverskud fordreje kapitalakkumuleringen og svække investeringerne.

2.3.

Udvidelse af skattegrundlagene

Foruden de brede makroøkonomiske udfordringer for holdbarheden og væksten, der er

drøftet ovenfor, fortjener en række mere specifikke udfordringer i forbindelse med

udformningen af de individuelle skatter særlig opmærksomhed med henblik på en

forøgelse af beskatningens effektivitet. Dette gælder især i tilfælde, hvor

skattegrundlagene er udhulet ved uberettigede skattelettelser og udbredt brug af

reducerede skattesatser. Som nævnt ovenfor bør en udvidelse af skattegrundlagene -

snarere end en (yderligere) forhøjelse af skattesatserne - stå højt på dagsordenen, når man

skal opfylde indtægtsbaserede konsolideringsbehov.

Fornyet undersøgelse og reduktion af skattefritagelser i forbindelse med direkte

beskatning

Størrelsen af skattefritagelserne i den direkte beskatning er et tegn på skattegrundlagets

bredde. Skattefritagelser, som i virkeligheden er subsidier, er fradrag, undtagelser og

afvigelser fra et bredt defineret skattegrundlag. Selv om de ofte kan være berettigede af

rimeligheds- og fordelingsmæssige hensyn med det formål at korrigere eksternaliteter

eller at skabe positive eller negative incitamenter, udgør de ofte uberettigede

præferenceordninger, som forårsager økonomiske fordrejninger og mindsker

skattesystemets effektivitet. En nedskæring af skattefritagelserne i person- og/eller

selskabsindkomstbeskatningen udvider skattegrundlaget og reducerer skattesystemets

kompleksitet. Dette kunne give mulighed for at øge de supplerende indtægter ved

konstante (eller endog lavere) skattesatser. Endvidere kunne en reduktion af

overholdelsesbyrden i forbindelse med beskatningen i høj grad forbedre erhvervsmiljøet.

Dette betyder større gennemsigtighed og mindre komplekse skatteregler og

overholdelsesbestemmelser, forenklede betalingsprocedurer, herunder gennem brug af

elektronisk forvaltning, og sikkerhed for stabilitet i skattelovgivningen.

Større momseffektivitet

Momsen tegner sig for størstedelen af forbrugsbeskatningen. En begrænsning af

momsfritagelserne og anvendelsen af reducerede satser - for så vidt angår

momsdirektivet (2006/112/EF) - vil medvirke til at udvide skattegrundlaget og øge den

samlede skatteeffektivitet (

). I mange medlemsstater ligger de faktiske momsindtægter

langt under det niveau, der teoretisk set kunne opkræves, hvis der blev indført en ensartet

(

)

indførelse af en CO

-afgift på 15 EUR pr. ton (skal fordobles til 30 EUR pr. ton inden 2014) og

afgifter for forbrug af vand udgør centrale elementer i de seneste budgetter.

Til forskel fra reducerede momssatser er de fleste undtagelser ikke frivillige for medlemsstaterne

og fastlagt i momsdirektivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrugsskat (se figur 2 for gennemsnitlige EU/EA-værdier). I praksis er det eksisterende

momssystem langt fra ensartet, idet det hovedsagelig afspejler socialpolitiske

målsætninger, som kunne nås mere effektivt med andre politikinstrumenter.

Medlemsstaterne anvender vidt forskellige momssatser og skaber derved et særdeles

differentieret og komplekst momssystem.

De forholdsvis lave momsindtægter kunne også skyldes skattesvig og -unddragelse

(såkaldte overholdelsesmangler), hvilket især gælder for visse medlemsstater. Større

momseffektivitet og overholdelse - gennem fjernelse af reducerede satser og bekæmpelse

af skatteunddragelse og -svig - kunne i høj grad forbedre indtægtsopkrævningen og

mindske de økonomiske fordrejninger i mange medlemsstater.

Figur 2:

54%

53%

52%

51%

50%

49%

48%

47%

46%

45%

44%

2001

2005

2007

2008

2009

EU-27

EA-17

Faktiske momsindtægter i % af teoretiske indtægter ved standardsats

Kilde:

Kommissionens tjenestegrene

2.4.

Bedre udformning af de individuelle skatter

I rapporten

"Tax reforms in EU Member States 2011"

blev der identificeret to andre

specifikke emner, som er relevante for en forøgelse af den økonomiske effektivitet i

mange medlemsstater.

Reduktion af gældsfordelen i forbindelse med selskabs- og boligbeskatning

Selskabsskattesystemerne og beskatningen af boliginvesteringer i medlemsstaterne

resulterer i en "gældsfordel" ved finansieringen af investeringer.

Gældsfordelen i forbindelse med selskabsbeskatningen afspejler det forhold, at

rentebetalinger på virksomhedsgæld kan fradrages i det skattepligtige overskud i

modsætning til afkastet på egenkapitalen. Velfærdsomkostningerne i relation til denne

gældsfordel er formentlig ikke ubetydelige. Men hvad mere vigtigt er, de overdrevne

gældsniveauer øger sandsynligheden for misligholdelse, og den seneste finanskrise har

vist, at tilpasningsomkostningerne kan være betydelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældsfordelen i forbindelse med boliger skyldes også det forhold, at realkredit-

rentebetalinger (eller endog kapitalbetalinger) kan fradrages i den personlige

indkomstskat, hvilket udgør et incitament til at opbygge gæld og overinvestere i boliger,

dvs. en ineffektiv allokering af ressourcer på bekostning af (mere) produktive

investeringer. Denne type skattelempelse anses for at have bidraget til stigningen i

huspriserne og gældsoptagelsen og dermed til boblen på boligmarkedet. Der er tegn på, at

lande, som begunstiger boligejerskab gennem en gunstig behandling af

realkreditfinansieringen, også har højere realkreditgældskvoter i forhold til BNP.

Begge gældsfordele medfører, at husholdningernes og virksomhedernes finansielle

beslutninger til fordel for øget gældsoptagelse drives af skatteincitamenter og ikke er

baseret på økonomiske begrundelser. Disse fordrejninger øger risikoen og volatiliteten i

økonomien og kan forstærke negative økonomiske resultater i tilfælde, hvor sådanne

risici bliver en realitet.

Udformning af en miljøvenlig beskatning

På baggrund af spareforanstaltninger og budgetkonsolidering ser det ud til at være

særdeles vanskeligt at gennemføre miljøpolitiske foranstaltninger på budgettets

udgiftsside. Det er derfor vigtigt at udnytte den beskatningsmæssige ramme så effektivt

som muligt i miljøpolitikken. Miljøskadelige skattesubsidier bør derfor udfases, samtidig

med at der skal ske en hensigtsmæssig udformning af miljøafgifterne. Af særlig

betydning er tilskud til energiforbrug via reducerede momssatser, skattebegunstiget

behandling af firmabiler (

) og svingende priser på CO

-emissioner (f.eks. reduktion af

de implicitte priser på diesel). Forekomsten heraf i mange medlemsstater (

) kræver en

nytænkning af strukturen i miljøbeskatningen for at sikre passende incitamenter til

miljøbeskyttelse og for bedre at afspejle de tilsvarende velfærdstab. For at opnå et

samfundsmæssigt optimalt niveau i miljøbeskatningen, for at drage fordel af erfaringerne

fra de medlemsstater, der har gjort omfattende brug af miljøbeskatning, og for at sikre

ensartede spilleregler for virksomhederne i EU bør samordningen i EU og på

internationalt plan endvidere styrkes.

2.5.

Det europæiske semesters rolle og udveksling af bedste praksis

En udvidet dialog mellem Kommissionen og EU-medlemsstaterne kan bidrage til at

støtte kvaliteten af de politiske retningslinjer i sammenhæng med det europæiske

semester og kan også bistå medlemsstaterne med at anvende retningslinjerne

hensigtsmæssigt, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte landes forhold. Den

udvidede dialog kan foregå i forskellige fora:

•

I Gruppen på Højt Plan (beskatning) kan medlemsstaterne udveksle synspunkter

om både proces og indhold, således at der kan udarbejdes rettidige og

fremadskuende udkast til rapporter, der kan tjene som køreplaner for

samordningen af skattepolitikkerne i fremtiden.

(

)

(

)

Ifølge overslag foretaget for Kommissionen medfører skattebegunstigelse af firmabiler direkte

indtægtstab på ca. 0,5 % af EU's BNP (54 mia. EUR) og betydelige velfærdstab på 0,1-0,3 % af

EU's BNP (12-37 mia. EUR).

Europa-Kommissionen 2011, Tax reforms in EU Member States 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

I Skattepolitikgruppen har Kommissionen drøftet en vækstvenlig udformning og

evaluering af skatterne. Eksempler på bedste praksis er også blevet drøftet med

særlig vægt på den erfaring, der er opnået med skift til miljøskatter. Der burde

være flere af disse udvekslinger, og de kunne bl.a. sætte fokus på spørgsmål

vedrørende skatteadministration med det formål at bistå medlemsstaterne med at

sikre en bedre skatteopkrævning.

For yderligere at styrke metoden og analysen, der ligger til grund for de

skattepolitiske retningslinjer, bør der i sammenhæng med Økofin-Rådet, navnlig

i det dertil knyttede Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) (

), finde tekniske

drøftelser sted om de tværgående principper for vækstvenlige politikker, som

sætter fokus på holdbarhed, og som tager udgangspunkt i landenes erfaringer.

•

Gode og troværdige data får også en central støttefunktion. De er nødvendige for at

analysere, evaluere og sammenligne tidligere og kommende skattereformer samt til at

fremme udveksling af god praksis. Arbejdet med at udveksle bedste praksis kan styrkes i)

ved yderligere at udbygge Kommissionens webportal (

) med de nationale

skattereformers vigtigste karakteristika, herunder en vurdering af deres effektivitet, og ii)

ved at opstille vejledende mål, hvor det er relevant.

KATTESAMORDNING OG

EU-

LOVGIVNINGEN

Skattesamordning inden for EU eller EU-lovgivning, som anses som formålstjenlig på

områder, der er særligt relevante for et velfungerende indre marked, kan understøtte

medlemsstaternes bestræbelser på at gøre deres skattesystemer mere vækstvenlige og

forbedre effektiviteten i skatteinddrivelsen.

Skattesamordning og EU-lovgivning kan især anvendes til at løse tre forskellige former

for problemer. Skattesamordning kan for det første bidrage til at fjerne hindringer på det

indre marked og kan dermed skabe lige vilkår for virksomheder og enkeltpersoner.

Samordnede skatteforanstaltninger kan både tackle dobbeltbeskatning og andre

skatteforanstaltninger, som skaber grænseoverskridende hindringer på det indre marked

og for investeringer i EU. For det andet kan skattesamordning spille en vigtig rolle med

hensyn til at begrænse og forhindre manglende beskatning og misbrug, da disse

aktiviteter udgør en fare for retfærdigheden af og en effektiv interaktion mellem

medlemsstaternes skattesystemer. Dette kan føre til en bedre overholdelse af

skattelovgivningen og yderst tiltrængte yderligere indtægter for de nationale budgetter.

Endelig kan samordning bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence og den deraf

følgende nedadgående spiral, som mindsker medlemsstaternes mulighed for at beskatte

mobile skattegrundlag og tvinger dem til at øge indtægterne fra de mindst mobile

(

)

(

)

Udvalget blev nedsat i 1974 ved en rådsafgørelse med henblik på at rådgive og støtte Økofin-

Rådet og Kommissionen i deres arbejde. Udvalgets vigtigste opgaver er struktureret omkring

følgende to forbundne søjler: i) En økonomisk-politisk søjle, som hovedsagelig henviser til

Europa 2020-strategien, ii) en søjle, der vedrører de offentlig finanser, og hor EPC har et særligt

ansvar i forbindelse med kvalitet og holdbarhed. På grund af den aktuelle økonomiske situation

sætter EPC fokus på vækst og arbejdspladser, bl.a. reformerne til fremme af konkurrence- og

tilpasningsevnen og af de offentlige finansers holdbarhed.

Tax reforms database (Databasen med skattereformer).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skattegrundlag, som f.eks. arbejdskraft og navnlig lavt kvalificeret arbejdskraft. Det fører

med al sandsynlighed til store forvridninger, for så vidt angår negative incitamenter til at

arbejde og højere lønomkostninger for arbejdsgiverne. Samordning kan igen give

medlemsstaterne det nødvendige råderum til at nå frem til en bedre udformning af deres

skattepolitik.

Kommissionen har stillet en række lovgivningsforslag (se boks 1 nedenfor), som vil

forbedre både det indre marked og medlemsstaternes skattesystemer, hvis de bliver

gennemført.

Boks 1: Relevante forslag fra Kommissionen

Det er sigtet med revisionen af

energibeskatningsdirektivet,

at de interne markedsmekanismer i

det nuværende direktiv skal tilpasses de nye miljøkrav. Vedtagelsen af direktivet vil være en

hjælp for medlemsstaterne til at ændre deres overordnede skattestruktur, hvorved der skabes

mulighed for et eventuelt skift i retning af en mere vækstvenlig beskatning.

Formålet med forslaget om et

fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning

er at lette

virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter ved hjælp af et enkelt regelsæt til beregning af

beskatningsgrundlaget for en virksomhed eller en koncern og at definere en one-stop-ordning til

indsendelse af selvangivelser. På nuværende tidspunkt er overholdelsesomkostningerne høje på

grund af de forskellige nationale ordninger, men virksomheder, der vælger denne ordning, kan

opnå en væsentlig reduktion. Ordningen kan også fremme gennemsigtighed på skatteområdet i

EU. Det fælles konsoliderede grundlag for selskabsbeskatning indebærer ikke en harmonisering

af skatteprocenter og kan gennemføres, så det blev indkomstneutralt. Det vil bidrage til de

europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Forslaget om en

fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner,

der blev udarbejdet

for nylig, sikrer, at det indre marked fungerer efter hensigten på det pågældende område, og

genererer betydelige ekstra skatteindtægter fra den finansielle sektor, som kan indgå i de

offentlige finanser.

Revisionen af

rentebeskatningsdirektivet

udvider direktivets anvendelsesområde og sikrer

yderligere beskatningsmuligheder af rentebetalinger. Muligheden for at genforhandle de

nuværende opsparingsordninger med tredjelande i overensstemmelse med ændringerne i

direktivet er også under overvejelse.

Alle fire forslag, der i øjeblikket behandles i Rådet, sigter mod at skabe mere lige vilkår for

virksomhederne i Europa, forbedre skattesystemernes funktion, samtidig med at mulighederne for

skadelig skattepraksis, skatteunddragelse og -svig reduceres.

Revisionen af momsdirektivet,

som den fremgår af grønbogen og den kommende meddelelse

"Momssystemets fremtid" bør undersøges af medlemsstaterne med henblik på at modernisere og

forbedre de nuværende systemer og uddybe det indre marked.

3.1.

Skadelig skattepraksis og et sundt erhvervsklima

Skadelig skattekonkurrence kan kun bekæmpes gennem internationalt samarbejde såvel

inden for som uden for EU. Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, et "soft law"-

reguleringsmiddel, som ikke er et retsgyldigt sæt at regler, har været medvirkende til at

fjerne mange skadelige skattemetoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På det seneste er Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen begyndt at drøfte mere

tværgående spørgsmål. Eksempelvis fremmes kodeksens principper nu i tredjelande.

Sidste år indledte Kommissionen, på Rådets opfordring, drøftelser med Schweiz og

Liechtenstein om anvendelsen af kodeksens principper og kriterier i de to lande. Et andet

af disse spørgsmål vedrører samordningen af anti-misbrugs-foranstaltninger og har til

formål at begrænse skattesvig og skatteunddragelse.

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at virksomhedernes skattetænkning er

blevet mere og mere raffineret i løbet af de seneste 15 år. I stedet for ganske enkelt at

nyde godt af de skattefordele, de får i ét land, er nogle virksomheder begyndt at tænke i

meget komplekse skattetekniske baner, hvorved der opnås skattefordele på grund af

manglende overensstemmelse mellem skattesystemerne i to eller flere lande. Denne

udvikling har udløst en debat om Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens nuværende og

fremtidige rolle. Gruppen ville blive væsentlig mere effektiv, hvis den fik nye impulser

og et styrket mandat. Der bør sættes fokus på at styrke det fælles arbejde vedrørende

skadelige skattemetoder. Arbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør udvides

til bl.a. at sikre, at misforhold mellem skattesystemer ikke får skadelige konsekvenser for

skatteforvaltninger eller virksomheder. Misforhold kan navnlig skabe dobbelt ikke-

beskatning, som kan udnyttes til at nedbringe medlemsstaternes skatteindtægter og til at

give visse virksomheder uberettigede fordele. I den nuværende svære situation er det

nødvendigt at fjerne sådanne smuthuller, der også undergraver det indre markeds ånd.

Hvis det ikke er muligt at nå frem til et resultat inden udgangen af 2012, vil

Kommissionen udøve sin initiativret for at løse dette store problem.

Ud over at bekæmpe skadelige skattemetoder, tager skattesamordningen sigte på at fjerne

de skattehindringer, der stadig findes, og som hindrer de økonomiske aktører i at få gavn

af fordelene ved det indre marked. Dobbeltbeskatning er blevet udpeget som en af de

mest skadelige af de resterende hindringer på det indre marked. Der er mange forskellige

aspekter ved dobbeltbeskatning, og arbejdet med at løse de forskellige dele af problemet

er i gang. Kommissionen har f.eks. etableret et forum for eksperter, som skal løse

problemerne i relation til interne afregningspriser. Kommissionen er desuden ved at

undersøge omfanget af dobbeltbeskatningsproblemerne for venturekapitalfonde for at

finde en løsning for disse fonde, der kan være en værdifuld finansieringskilde for små og

mellemstore virksomheder. Kommissionen, der klart har til hensigt at løse de resterende

problemer, har udsendt en meddelelse om dobbeltbeskatning, hvori der sættes fokus på

de største dobbeltbeskatningsproblemer i EU, og som indeholder en gennemgang af de

konkrete foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe for at løse dem.

Kommissionen forsøger på denne måde at fjerne virkelige hindringer for en mere

konkurrencedygtig økonomi og gøre det nemmere at investere og udøve virksomhed i

EU (

). En af de muligheder, der er ved at blive undersøgt, er en mulig bindende

tvistbilæggelsesordning, som er tilstrækkelig omfattende til at fjerne dobbeltbeskatning i

EU.

Tættere markedsintegration og fjernelsen af forvridninger i EU kan også opnås ved at

afslutte initiativer, som f.eks. forslaget om et fælles konsolideret grundlag for

selskabsbeskatning. Ordningen giver de deltagende virksomheder mulighed for at vælge

et fælles system og dermed undgå store skattemæssige hindringer for deres aktiviteter på

(

)

Europa-Kommissionen (2011), KOM(2011) 712.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tværs af landegrænserne. Desuden sikrer vedtagelsen af energibeskatningsdirektivet, som

skal afhjælpe mangler i det nuværende direktiv, ikke blot, at der virkelig er tale om lige

vilkår i EU, men direktivet fremmer også et skift i retning af en mere vækstvenlig

beskatning.

3.2.

Bekæmpelse af svig og bedrageri og skattesvig

En række medlemsstater står over for den udfordring, det er at træffe incitaments-

orienterede politiske foranstaltninger til at reducere et manglende skattegrundlag gennem

en effektivisering af deres skatteinddrivelse og en mere effektiv bekæmpelse af

skattesvig. For det første er kvaliteten af den administrative forvaltningspraksis og en

bedre forståelse af skatteydernes adfærd afgørende for at optimere skattesystemets

overordnede funktion og nedbringe omkostningerne i forbindelse med forvaltningen af

skatterne. For det andet afhænger effektiviteten af håndhævelsesaktiviteterne af de

faktiske (personale- og it-) ressourcer, der afsættes til at opspore overtrædelser af

reglerne, sanktioner ved overtrædelse af reglerne og kontrollen med effektiviteten af

fuldbyrdelsesprocessen. Spørgsmålet om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål er

blevet drøftet i Skattepolitikgruppen og i Gruppen på Højt Plan (beskatning), som Rådet

har nedsat. I forbindelse med drøftelserne blev der især lagt vægt på, hvordan man kan

forbedre gennemsigtigheden, udvekslingen af information og opnå en loyal

skattekonkurrence.

Meget af arbejdet sker på EU-plan, navnlig ved hjælp af administrative samarbejds-

bestemmelser, som dækker alle beskatningsområder. I EU bør medlemsstaterne udnytte

de eksisterende værktøjer bedst muligt til at bekæmpe skattesvig. I praksis kan disse

aktiviteter understøttes af Fiscalis-programmet (

), navnlig gennem fælles

foranstaltninger til at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne.

I EU overvejer medlemsstaterne for tiden en revision af rentebeskatningsdirektivet for at

udvide dets anvendelsesområde og for bedre at sikre beskatning af rentebetalinger, der

kan kanaliseres gennem mellemliggende skattefritagelsesstrukturer. De overvejer også

muligheden af at genforhandle de nuværende opsparingsordninger med tredjelande i

overensstemmelse med ændringerne i direktivet. Rådet bør nu afslutte arbejdet med

rentebeskatningsdirektivet og hurtigt vedtage forhandlingsmandater, som gør det muligt

for Kommissionen at indlede drøftelser med tredjelande på dette område.

Uden for EU bør det i forbindelse med forhandlinger om EU-aftaler med tredjelande,

f.eks. partnerskabs- og samarbejdsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, sikres, at

disse tredjelande efterlever principperne om god forvaltningspraksis i skattespørgsmål.

Initiativer til at beskytte medlemsstaterne mod ikke-samarbejdsvillige lande skal også

indgå i den samlede strategi. Arbejdet med god forvaltningspraksis i skattespørgsmål er

også begyndt i en række internationale fora, som f.eks. OECD og G-20. For at opretholde

et troværdigt pres på usamarbejdsvillige lande bør medlemsstaternes strategier i højere

(

)

Fiscalis-programmet støtter skattesamordningen mellem medlemsstaterne i betydelig grad, idet det

opstiller rammer for samarbejdet mellem de nationale skatteadministrationer og uddyber

samarbejdet mellem de eksisterende nationale skattesystemer. Formålet med det foreslåede

FISCUS 2020-program er at gøre de nationale skatteadministrationer mere effektive i

behandlingen af grænseoverskridende transaktioner. Det gør dem bedre i stand til at bekæmpe

skattesvig og øge skatteindtægterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grad samordnes. En sådan samordning kan omfatte en fælles anvendelse af

modforanstaltninger over for disse lande. Det er meget vigtigt for bekæmpelsen af

skattesvig, at foranstaltningerne afstemmes, og at medlemsstaternes holdninger i

internationale fora i højere grad samordnes.

I den nyligt offentliggjorte meddelelse: "På vej mod en EU-politik på det strafferetlige

område: Strafferetlig lovgivning til sikring af en effektiv gennemførelse af EU's

politikker" fremhævede Kommissionen, hvor vigtig strafferetten er for at sikre en

effektiv gennemførelse af EU's politikker. Det er Kommissionens opfattelse, at man ved

at arbejde inden for disse rammer, kan nå et skridt længere i bekæmpelsen af skattesvig,

navnlig i dens grænseoverskridende dimension. Kommissionen vil derfor undersøge,

hvordan rammerne i det seneste strafferetlige initiativ kan anvendes til at arbejde hen

imod skærpede foranstaltninger mod skattesvig.

ONKLUSION

Skattesamordning og udveksling af bedste praksis er af afgørende betydning for

indsatsen på vækst- og konsolideringsområdet. Dette gælder især i den nuværende

økonomiske situation, hvor indtægtskvaliteten har stor betydning, og hvor adskillige

medlemsstater kan få behov for at overveje indtægtsforøgende foranstaltninger. Mange

vækstfremmende skattereformer kan gennemføres enkeltvis af medlemsstaterne. En

udvidet dialog mellem EU's medlemsstater kan imidlertid vise sig at være nyttig i

forbindelse med gennemførelsen af de nationale skattepolitiske strategier, eksempelvis

når den fører til en udveksling af bedste praksis eller en fjernelse af misforhold mellem

nationale systemer. For nogle reformers vedkommende er en samordning mellem

medlemsstaternes og EU's lovgivning endvidere nyttig, idet grænseoverskridende

afsmittende virkninger kan virke begrænsende på den enkelte medlemsstats beskatnings-

muligheder.

Det europæiske semester giver sammen med forskellige EU-fora mulighed for at

undersøge mulighederne for skattepolitiske reformer i medlemsstaterne, som understøtter

den økonomiske vækst og finanspolitisk holdbarhed. En udvidet dialog mellem

medlemsstaterne og med Kommissionen, herunder udvekslingen af bedste praksis, kan

inden for rammerne af det europæiske semester støtte den analytiske kvalitet af den

politiske rådgivning, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte landes forhold.

Dialogen kan og bør finde sted i de eksisterende EU-fora, herunder Gruppen på Højt Plan

(beskatning), som Rådet har nedsat, Skattepolitikgruppen og ØKOFIN-netværket,

navnlig i Udvalget for Økonomisk Politik.

Samordnede foranstaltninger på EU-plan og EU-lovgivningsinitiativer vil medføre, at de

forskellige skattesystemer i højere grad bliver forenelige med det indre marked og

begrænser de nationale skattepolitikkers negative afsmittende virkninger. De støtter

medlemsstaternes bestræbelser på at gøre skattesystemerne mere vækstvenlige og hjælper

med til at fjerne væsentlige hindringer for det indre marked. Der er taget EU-

lovgivningsinitiativer på områder, der er særligt relevante for det indre markeds gode

funktion, som f.eks. beskatning af indtægter fra opsparing, energi- og selskabs-

beskatning. Rådet opfordres til at færdiggøre disse forslag så hurtigt som muligt for at

bidrage til økonomisk effektivitet og uddybe det indre marked. På grund af moms-

systemets store betydning for, at det indre marked fungerer efter hensigten, kræver dets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremtid særlig opmærksomhed. Bekæmpelsen af skattely og dobbeltbeskatning er andre

vigtige udfordringer, som kræver, at både nuværende og nye instrumenter mobiliseres.