Europaudvalget 2011
KOM (2011) 0857
Offentligt
1450898_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.5.2012
COM(2011) 857 final/2
CORRIGENDUM:
Annule et remplace le document COM(2011)857 final du 9/12/2011
Concerne toutes les versions linguistiques
(correction d'une erreur dans le titre ainsi que deux fautes de grammaire dans le texte)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om de opnåede resultater og om kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen
af Fonden for De Ydre Grænser i perioden 2007-2009 (rapport udarbejdet i henhold til
artikel 52, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af
23. maj 2007)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0002.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om de opnåede resultater og om kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen
af Fonden for De Ydre Grænser i perioden 2007-2009 (rapport udarbejdet i henhold til
artikel 52, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af
23. maj 2007)
1.
INDLEDNING
Den Europæiske Union oprettede for perioden 2007-2013 rammeprogrammet om solidaritet
og forvaltning af migrationsstrømme med en samlet bevilling på 4 032, 23 mio. EUR, der i
øjeblikket er programmeret. Rammeprogrammet udgøres af fire fonde og har til formål at
sikre en rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, for så vidt angår den finansielle
byrde, der følger af indførelsen af en integreret forvaltning af Unionens ydre grænser og
gennemførelsen af fælles politikker for asyl og indvandring
1
.
En af de fire fonde er Fonden for De Ydre Grænser
2
oprettet for perioden 2007-2013 med en
samlet ramme på 1 820 mio. EUR. Dette beløb suppleres af bidrag fra de associerede
Schengen-lande Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, der har deltaget i fonden siden
2010.
Tabel 1: Fonden for De Ydre Grænser - EU's budget 2007-2013
Budget
i 1 000 EUR
EU's budget
Bidrag fra
associerede
lande
I alt
2007
170 000
-
2008
169 500
-
2009
185 500
-
2010
207 500
23 417*
2011
253 500
16 262
2012
349 100
21 018
2013**
481 200
28 971
I alt
1 816 300
88 668
170 000
169 500
185 500
230 917
268 762
370 118
510 171
1 904 968
* Beløbet omfatter bidragene i 2009 og 2010.
** Tallene for 2013 er overslag.
I henhold til basisretsakten om oprettelse af fonden skal Kommissionen forelægge en
foreløbig rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af
gennemførelsen af fonden
3
.
Rapporten indeholder de opnåede resultater i de årlige programmer 2007-2009 indsamlet på
grundlag af rapporter fra medlemsstaterne i andet halvår af 2010
4
suppleret med foreliggende
1
2
3
4
KOM(2005) 123 endelig udg.
Beslutning nr. 574/2007/EF, EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.
Artikel 52, stk. 3, litra b), i beslutning nr. 574/2007/EF.
En kompilering og landerapporterne er tilgængelige på adressen
http://ec.europa.eu/home-affairs/funding/borders/funding_borders_en.htm.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0003.png
oplysninger i Kommissionen i første kvartal 2011. Resultaterne er foreløbige og afventer
godkendelse af de endelige rapporter om gennemførelsen af programmerne
5
.
Rapporten giver også input til reflektionsprocessen om de fremtidige instrumenter.
2.
FONDENS FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
Fondens generelle formål er at hjælpe Schengen-landene opfylde en af de vigtigste
forpligtelser i henhold til Schengen-reglerne, nemlig at sikre effektiv og ensartet kontrol af de
ydre grænser. Den bidrager endvidere til udviklingen af den fælles visumpolitik ved på den
ene side at bekæmpe ulovlig indvandring og på den anden side lette lovlig rejseaktivitet til
medlemsstaterne. Eftersom alle medlemsstater, der deltager i Schengen-samarbejdet, drager
fordel af princippet om personers fri bevægelighed, er hver medlemsstat i Schengen-området
interesseret i den effektivitet, hvormed andre kontrollerer de ydre grænser, som de har
ansvaret for. Effektiv kontrol af de ydre grænser er derfor en nødvendig konsekvens af
personers fri bevægelighed inden for EU.
Fonden for De Ydre Grænser trådte i kraft i den nye geopolitiske sammenhæng, der opstod
efter udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 og med beslutningen om at ophæve de indre
grænser og udvide Schengen-området med ni medlemsstater i december 2007, hvilket flyttede
placeringen af de ydre grænser, ophævede en del af de ydre landegrænser (primært i Tyskland
og Østrig) og indførte nye fysiske ydre grænser, som skal beskyttes på vegne af andre
Schengen-lande.
Fonden for De Ydre Grænser tager sig af spørgsmål, der opstår som følge af denne nye
situation, og indfører en mekanisme til deling af ansvaret for grænseforvaltning blandt alle
deltagende medlemsstater i henhold til princippet om solidaritet.
Fonden bidrager således til at nå EU's vigtigste politiske målsætninger inden for
grænseforvaltning og visum:
opnåelse af effektiv og ensartet kontrol ved de ydre grænser gennem styrkelse af det
integrerede grænseforvaltningssystem
støtte til udviklingen, forberedelsen, gennemførelsen, forvaltningen og
koordineringen af
store it-systemer,
som er nødvendige
for effekt grænsekontrol,
migrationskontrol og visumprocedurer,
især anden generation af Schengen-
informationssystemet (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS), herunder
systemernes biometriske aspekter
yderligere udvikling af den
fælles visumpolitik
med henblik på at lette lovlig
rejseaktivitet, bekæmpe ulovlig indvandring, bekæmpe visumsvindel og forbedre
lokalt konsulært samarbejde.
I perioden 2007-2009 deltog 23 medlemsstater i fonden. Det Forenede Kongerige og Irland
deltager ikke i fonden. I overensstemmelse med protokollen valgte Danmark at deltage i
fonden. På grundlag af tiltrædelsesakten til EU drog Bulgarien og Rumænien i perioden 2007-
5
Artikel 51 i den grundlæggende retsakt.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0004.png
2009 fordel af Schengen-facilitet II (Schengen-delen af likviditetsstrømmen og Schengen-
facilitet) som forberedelse til disse landes optagelse i området uden indre grænser.
Udgiftsarten under denne facilitet er i princippet sammenfaldende med støtteberettigede
udgifter under fonden. Bulgarien og Rumænien begyndte således først deres deltagelse i
fonden efter udløbet, dvs. siden 2010. Tre associerede lande, Norge, Island og Schweiz, har
også først deltaget i fonden siden 2010.
Fonden gennemføres primært af medlemsstaterne
6
ved
delt forvaltning.
På baggrund af EU's
strategiske retningslinjer og i samråd med Kommissionen har hver støttemodtager udviklet en
flerårig programmeringsstrategi om anvendelsen af de tildelte midler under fonden. Strategien
udgør rammerne for gennemførelsen af foranstaltningerne gennem årlige programmer. De
årlige programmer fastsætter de foranstaltninger, der skal gennemføres i medlemsstaterne, og
definerer deres formål og anvendelsesområde, støttemodtagerne, de forventede resultater og
finansieringsrammen. De årlige programmer skal være sammenhængende med strategien i det
flerårige program.
Foranstaltninger gennemført af medlemsstaterne samfinansieres af fonden inden for de fem
prioriteter fastlagt i disse EU-retningslinjer
7
: 1) den gradvise indførelse af det fælles
integrerede grænseforvaltningssystem (infrastruktur og udstyr, grænsekontrol), 2) nationale
dele af et europæisk system for overvågning af de ydre grænser og et permanent europæisk
kystvagtsnetværk ved søgrænserne mod syd, 3) udstedelse af visa og bekæmpelse af ulovlig
indvandring (konsulater og konsulært samarbejde), 4) de it-systemer, der er nødvendige for
gennemførelsen af EU's retlige instrumenter (SIS, VIS) samt 5) den konsekvente og effektive
anvendelse af EU-retten vedrørende ydre grænser og visa (Schengen-grænsekodeks,
visumkodeks, uddannelse, risikoanalyse, grundlæggende uddannelsesprogram).
Fondens bidrag til projekter i medlemsstaterne er fastsat til 50 % af de samlede udgifter til en
foranstaltning og til 75 % for medlemsstater, der omfattes af Samhørighedsfonden, og for
foranstaltninger, der afspejler specifikke prioriteter anført i de strategiske retningslinjer.
Som led i programmerne for Litauen gives der støtte til Litauens gennemførelse af den
særlige transitordning (STS)
for borgere fra Den Russiske Føderation, der rejser igennem
EU's område til og fra Kaliningradregionen. Den særlige transitordning yder støtte til dækning
af mistede gebyrer for transitgebyrer og yderligere omkostninger ved gennemførelsen af
ordningen i overensstemmelse med protokollerne for tiltrædelsesakten til EU og de specifikke
prioriteter i basisretsakten. I perioden 2007-2010 blev der hvert år stillet 15 mio. til rådighed.
I perioden 2011-2013 stilles der hvert år 16 mio. til rådighed. Fonden er efterfølgeren til det
særlige transitprogram for Kaliningrad (2004-2006), som sikrede Litauen 40 mio. EUR til
gennemførelse af ordningen.
Ud over bidraget til de nationale programmer kan op til 6 % af fondens disponible midler
forbeholdes
fællesskabsforanstaltninger,
primært med henblik på at støtte visumpolitik og
akutte situationer ved de ydre grænser. Projekterne udføres ved hjælp af direkte forvaltning,
og fondens bidrag kan beløbe sig til 90 % af en foranstaltnings samlede støtteberettigede
omkostninger.
6
7
Når dette begreb anvendes herefter i forbindelse med fonden gælder det både medlemsstater og
associerede lande.
EUT L233 af 5.9.2007, s. 3.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0005.png
Desuden stilles op til 10 mio. EUR hvert år til rådighed under
specifikke foranstaltninger
til
at sætte ind mod svagheder ved strategiske grænseovergangssteder. Fondens bidrag må ikke
overstige 80 % af en foranstaltnings samlede støtteberettigede omkostninger. Foranstalt-
ningerne har til formål at supplere de aktiviteter, der udføres under de nationale årlige
programmer. Mens programmerne giver mulighed for en mere strategisk indsats, er de
specifikke foranstaltninger forbeholdt behov, der opstår ved specifikke grænsesektioner
identificeret i en risikoanalyse foretaget af Frontex-agenturet. EU's finansielle bistand er
begrænset til en periode på højst 6 måneder.
3.
3.1.
INPUT FRA EU I 2007-2009
EU-midler stillet til rådighed for medlemsstaterne og tilsvarende national
finansiering
Den samlede ramme for hver medlemsstats årlige program defineres på grundlag af
specifikke, objektive kriterier, som afspejler situationen i den enkelte medlemsstat med
hensyn til de forpligtelser, som den har påtaget sig på vegne af eller til gavn for EU som
helhed inden for det pågældende politikområde. For at gøre kriterierne gældende anvendes
kvantitative data, som afspejler den enkelte medlemsstats indsats, f.eks. længden af de ydre
grænser, der skal beskyttes, og antallet af personer, der passerer dem, antallet af konsulater og
arbejdsbyrden i forbindelse med visumforvaltning
8
.
Fondens disponible midler stiger hvert år (se tabel 1). I rapporteringsperioden blev næsten
30 % af fondens samlede ramme stillet til rådighed for foranstaltninger gennemført under
både delt og direkte forvaltning, svarende til et beløb på 525 mio. EUR.
Tabel 2: EU's budget, Fonden for De Ydre Grænser, 2007-2009
Fondens tildelinger i 1 000
EUR
Medlemsstater
i alt
Den særlige transitordning
Fællesskabsforanstaltninger
Specifikke foranstaltninger
I ALT
2007-2009 i alt
144 800
15 000
10 200
0
170 000
2007
134 330
15 000
10 170
10 000
169 500
525 000
2008
154 872
15 000
5 628
10 000
185 500
2009
% af 2007-2013 i alt
28 %
I de første tre år blev 69 årlige programmer godkendt, hvilket forpligtede EU-midler for mere
end 434 mio. EUR.
8
For yderligere oplysninger se KOM(2011) 448 og SEK(2011)0940 om anvendelsen af kriterierne for
fordelingen mellem medlemsstaterne af midler fra Fonden for de Ydre Grænser, Den Europæiske Fond
for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0006.png
Figur 1: 2007-2009 EU-midler til nationale programmer
Slovenien
4%
Spanien
22 %
Sverige
1%
Portugal
2%
Polen
5%
Østrig
1%
Belgien
1%
Cypern
2%
Slovakiet
1%
Tjekkiet
1%
Danmark
0,5 %
Estland
2%
Finland
4%
Frankrig
7%
Nederlandene
2%
Malta
5%
Luxembourg
0,03 %
Letland
1%
Litauen*
2%
Italien
14 %
Ungarn
4%
Grækenland
12 %
Tyskland
6%
De
største støttemodtagere
var
Spanien
(94,4 mio. EUR),
Italien
(59,8 mio. EUR)
og
Grækenland
(50,7 mio. EUR). Deres samlede tildeling tegnede sig for næsten
50 % af det samlede beløb for alle deltagende medlemsstater.
Hvis beløbene afsat til den
særlige transitordning
tages i betragtning, udgjorde den
samlede tildeling til
Litauen
for perioden 2007-2009 55,4 mio. EUR, hvilket gør
Litauen til den tredjestørste modtager af fonden, før Grækenland.
Hvad angår tildelte finansielle midler, modtog følgende syv medlemsstater mellem
3 % og 7 % af de samlede tildelinger for 2007-2009 og kan anses for at være
mellemstore støttemodtagere:
Frankrig (30,3 mio. EUR), Tyskland (24,5 mio.
EUR), Polen (23,8 mio. EUR), Malta (22,8 mio. EUR), Ungarn (19,4 mio. EUR),
Finland (16,4 mio. EUR) og Slovenien (16,1 mio. EUR).
De øvrige medlemsstater modtog mellem 0,03 % og 2 % og kan klassificeres som
små støttemodtagere:
Belgien (5,2 mio. EUR), Cypern (7,5 mio. EUR), Danmark
(2,1 mio. EUR), Estland (8,8 mio. EUR), Letland (5,3 mio. EUR), Luxembourg
(0,14 mio. EUR), Nederlandene (9,8 mio. EUR), Portugal (9,3 mio. EUR), Slovakiet
(3,4 mio. EUR) og Sverige (4,1 mio. EUR), Tjekkiet (5,6 mio. EUR) og Østrig (4,5
mio. EUR).
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0007.png
Figur 2: EU's midler og tilsvarende national finansiering 2007-2009
300 000 000,00
Samlet beløb pr. årligt program
250 000 000,00
200 000 000,00
150 000 000,00
100 000 000,00
50 000 000,00
0,00
2007
2008
Årlige programmer
2009
Medlemsstaternes
bidrag
EU-midler
For 2007, 2008 og 2009 planlagde medlemsstaterne
tilsvarende finansiering
med
henholdsvis 125,9 mio. EUR, 68,3 mio. EUR og 111,7 mio. EUR. De midler, der var afsat til
teknisk bistand til forvaltning af fonden i medlemsstaterne beløb sig til henholdsvis 6 mio.
EUR, 6,5 mio. EUR og 6,6 mio. EUR.
Med hensyn til udnyttelsen af tildelingerne ifølge indberetninger i løbet af 2010 har
medlemsstaterne samlet set haft et stort forbrug af bevillingerne i de første år (omkring 90 % i
2007 og 2008). Udnyttelsen i 2009 ligger på 70 %, men indberetningerne omfattede ikke hele
gennemførelsesperioden. Flere store støttemodtagere, f.eks. Spanien, Litauen og Malta, har
konsekvent indgået forpligtelser for hele tildelingen. Udnyttelsen har været lavere for Italien
og Grækenland (90 % og 60-70 %).
3.2.
EU-midler afsat til fællesskabsforanstaltninger og specifikke foranstaltninger
Der er afsat 13 591 710 EUR til gennemførelsen af fællesskabsforanstaltningerne i løbet af
rapporteringsperioden. Beløbet dækker 14 projekter om samarbejde mellem medlemsstaterne
om indvandringsforbindelsesofficerer og fire om etablering af fælles ansøgningscentre i
tredjelande. Formålet med disse foranstaltninger var at sikre koordineret gennemførelse af
fælles visumpolitik på lokalt plan og samtidig dele ansvar og samle tilgængelige ressourcer.
Et eksempel på forbedret samarbejde på dette område er Belgiens og Portugals projekt
"Schengen House" i Kinshasa. Dette muliggjorde, at ressourcerne kunne deles, hvilket
resulterede i et fald i omkostningerne til visumbehandling. Sådanne projekter letter og
forbedrer gennemførelsen af europæisk visumpolitik og baner vejen, så andre medlemsstater
kan rette deres politik mod at nå målene i Stockholmprogrammet om intensiveringen af
regionalt konsulært samarbejde. De forhindrer svigagtig udstedelse af visum og skaber
momentum for at nå en ny fase i udformningen af den fælles visumpolitik under hensyntagen
til medlemsstaternes kompetencer på dette område.
Der er endvidere blevet foretaget undersøgelse af koncepter for grænseovervågnings-
infrastruktur, et sikkert kommunikationsnetværk og et førgrænseefterretningsbillede inden for
rammerne af det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR), samarbejde mellem
grænsevagter og toldmyndigheder, der arbejder ved EU's ydre grænser samt et elektronisk
system for rejsetilladelser (ESTA) for EU.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0008.png
I perioden 2008-2009 blev 18 397 314 EUR afsat til specifikke foranstaltninger
samfinansieret ved grænsesektioner i Italien, Grækenland, Malta og Spanien anført som
værende i største fare i Frontex' vurderinger. Foranstaltningerne forstærker kapaciteten i de
medlemsstater, der står over for et øget migrationspres. For at reducere presset på
søgrænserne blev der eksempelvis i Italien bl.a. anvendt tværfaglige grupper (herunder
sprogfolk og psykologer) samt udstyr til at forbedre identifikationen af migranter. I
Grækenland blev der indkøbt motorcykler til patruljering for at forbedre den græske kystvagts
overvågningskapacitet langs kysten af den østlige del af Det Ægæiske Hav. Grækenland har
desuden planer om at gennemføre et projekt, der har til formål at oprette et integreret
overvågningssystem for en bestemt del af grænsen til Tyrkiet.
4.
4.1.
FORBEREDELSE AF GENNEMFØRELSE I MEDLEMSSTATERNE
Lancering af fonden
Kommissionen vedtog
gennemførelsesbestemmelserne
for fonden
9
, fælles for alle fire
fonde, for at sikre en harmoniseret anvendelse og udarbejde fælles skabeloner for
programmering og rapportering. Bestemmelserne fastsætter udvælgelsesprocedurer og
kriterier for berettigelse til støtte til udgifter afholdt under fonden. En anden vigtig del af
retningslinjerne bestod af udformningen, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, af en
håndbog om støtteberettigelse
med praktiske eksempler og bedste praksis om
projektforvaltning. Der blev arrangeret informationsmøder om reglerne for udgifternes
støtteberettigelse, og håndbogen blev opdateret med jævne mellemrum. Yderligere generelle
retningslinjer blev givet ved møder i "SOLID-udvalget" og ved tre
konferencer
om fondene
(i 2008 om fondene generelt og i 2009 for revisionsmyndighederne og om programmering og
evaluering).
4.2.
Indførelse af sikkerhed for udgifternes formelle rigtighed og lovlighed
Selv om medlemsstaterne står for forvaltningen af midlerne under programmerne, har
Kommissionen det endelige ansvar for det overordnede retsgrundlag og for gennemførelsen af
EU's budget. Ansvaret udøves ved uddelegering af visse opgaver til medlemsstaterne betinget
af den krævede kontrol og rapportering. I den forbindelse er medlemsstaterne ansvarlige for at
etablere et
forvaltnings- og kontrolsystem
i overensstemmelse med kravene fastsat i
basisretsakten.
Medlemsstaterne udpegede 1) en ansvarlig myndighed med ansvar for forvaltningen af
programmet, i givet fald støttet af en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver, 2) en
revisionsmyndighed med ansvar for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet
fungerer effektivt, og 3) en godkendelsesmyndighed, der godkender udgiftsanmeldelser, før
de sendes til Kommissionen. Disse myndigheder har i fællesskab ansvaret for at sikre
forsvarlig økonomisk forvaltning af midlerne, der tildeles medlemsstaterne.
Medlemsstaterne har i almindelighed valgt at placere den ansvarlige myndighed og
godkendelsesmyndigheden i ét organ og revisionsmyndigheden i et andet organ. Dette valg
skyldes den kendsgerning, at fonden som følge af dens anvendelsesområde og art primært
gennemføres af offentlige institutioner, som ofte er placeret i den samme enhed som eller
9
Beslutning nr. 458/2008/EF, EUT L167 af 27.6.2008, s.135.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under ledelse af dem, der forvalter fonden. I sådanne tilfælde kræver gennemførelses-
bestemmelserne, at revisionsmyndighedens uafhængighed forstærkes, dvs. placering af
myndigheden uden for udgør bedste praksis.
Medlemsstaterne placerede almindeligvis den ansvarlige myndighed i indenrigsministeriet
(alle medlemsstater undtagen FR, EL og NL, DE, DK, LU og SE). 9 medlemsstater har
udpeget en myndighed med ansvar udelukkende for gennemførelsen af Fonden for De Ydre
Grænser, og 14 medlemsstater besluttede at oprette en fælles myndighed for to eller flere af
fondene under rammeprogrammet.
Beskrivelserne af systemerne blev gennemgået med henblik på overholdelse af basisretsakten,
før de første beløb blev udbetalt. Med udgangspunkt i gennemgangen af beskrivelserne,
systemrevisionerne og andre foreliggende oplysninger om gennemførelsen af fonden viser det
sig, at de fleste af medlemsstaterne har oprettet robuste systemer. "Udtalelser uden forbehold"
blev givet for 15 beskrivelser af systemerne, mens 8 medlemsstater modtog en "udtalelse med
forbehold med begrænsninger" og blev opfordret til at revidere visse dele af beskrivelsen. De
identificerede svagheder blev anset for at have en begrænset virkning. Dette vedrørte især
garantien for revisionsmyndighedens uafhængighed, når fonden blev gennemført ved hjælp af
"gennemførelsesorganets metode" (hvor en foranstaltnings karakteristika ikke gør det muligt
at vælge, hvem der kan gennemføre den, eller som følge af en potentiel støttemodtagers
retlige eller faktiske monopol).
Mellem 2008 og 2010 blev der desuden udført systemrevisioner i 14 medlemsstater. De fleste
systemer syntes at fungere tilfredsstillende, men nogle forbedringer var nødvendige.
Medlemsstaterne blev især anmodet om at formalisere udpegningen af myndigheder, at styrke
dokumentationspraksis i forbindelse med projektudvælgelsesprocedurer og foretage rettidig
underskrivelse af aftaler med individuelle projektstøttemodtagere.
Kommissionen foretog en række besøg for at kontrollere overholdelsen og realiseringen af
programmålene. Aktiviteter i forbindelse med overvågning startede reelt i 2009. Disse
aktiviteter er videreført i de efterfølgende år.
4.3.
Definition af nationale strategier for anvendelsen af EU's midler
I de flerårige programmer definerede medlemsstaterne deres situation med hensyn til
institutionel opbygning, politikker samt nationale bestemmelser og fremtidige udfordringer.
Denne flerårige programmering var medvirkende til på systematisk måde at definere, hvordan
disse bestemmelser kunne overholdes. Den tilskyndede til fremtidig planlægning af flerårige
investeringer på nationalt plan og samlede de primære offentlige myndigheder i en
kombineret og integreret indsats med det formål at identificere strategiske mål på lang og
mellemlang sigt.
Medlemsstaterne påpegede, at det i forbindelse med det stadigt stigende migrationspres og
udviklingen af teknologiske og sikkerhedsmæssige krav fortsat var en udfordring at opfylde
EU's bestemmelser om grænsekontrol og visumforvaltning på tilfredsstillende vis under
hensyntagen til de disponible nationale ressourcer og strukturer. På baggrund af disse krav,
EU's projekter om to store it-systemer og nødvendigheden af at overholde ny EU-lovgivning
på dette område identificerede de flerårige programmer følgende mål:
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0010.png
Prioritet
Hovedmål/programmeret beløb/berørte medlemsstater
udbygning af grænsekontrol: modernisering af
infrastruktur, transportmidler og udstyr til kontrol og
overvågning
forbedring af koordineringen på nationalt plan og med
andre medlemsstater via ikt-systemer, der giver
mulighed for udveksling af oplysninger i realtid
transportmidler og udstyr til brug ved operativt
samarbejde med Frontex
1: Gradvis indførelse af
det fælles integrerede
grænseforvaltningssystem
Beløb: 543 697 746,36 EUR
Vedrører alle medlemsstater (23)
2: Nationale dele i et
europæisk system for
overvågning af de ydre
grænser
forbedring af grænseovervågningskapaciteten med
hensyn til infrastruktur og udstyr
sammenkobling og integrering af eksisterende
kommunikationssystemer til ét omfattende
overvågningssystem
oprettelse af nationale koordineringscentre som de
fremtidige knudepunkter i Eurosur-netværket
Beløb: 797 829 115,38 EUR
Vedrører følgende medlemsstater: BE, EE, FR, EL, HU, IT,
LV, MT, NL, PL, PT, SI, ES, SE (14)
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0011.png
3: Visa og bekæmpelse af
ulovlig indvandring
forbedring af visumbehandlingsprocessen: investering
i infrastruktur og udstyr, især udstyr til optagelse af
biometriske data, og således lette visumkontrollen og
øge effektiviteten i bekæmpelsen af visummisbrug
forbedret sikkerhed i konsulater gennem investering i
infrastruktur og udstyr
mere effektiv bekæmpelse af dokumentsvig ved hjælp
af moderne udstyr til afsløring samt anvendelse af
dokumentrådgivere
forbedret konsulært samarbejde med andre
medlemsstater, deling og samling af ressourcer,
herunder gennem etableringen af fælles
ansøgningscentre
forbedret forvaltning af migrationsstrømme af
tredjelandsstatsborgere til Schengen-området gennem
anvendelse af informationsforbindelsesofficerer og
udbygning af netværket med
informationsforbindelsesofficerer i samarbejde med
andre medlemsstater
Beløb: 64 868 225,91 EUR
Vedrører følgende medlemsstater: AT, BE, CY, CZ, DE, DK,
EL, ES, FI, IT, LU, HU, MT, NL, PL, SE, SI (17)
4: It-systemer inden for
området de ydre grænser
og visa
udvikling, test og tilpasning af den nationale del af
visuminformationssystemet, herunder installation af
en sikker forbindelse mellem de konsulære
myndigheder, grænseovergangsstederne og den
centrale enhed i visuminformationssystemet (VIS)
udvikling af det foreløbige system SISone4all
efterfulgt af test og installation af den nationale del af
anden del af Schengen-informationssystemet (NSIS
II) og migration fra SISI/SISone4all til SIS II
yderligere udvikling af systemer til automatisk
overførsel af oplysninger om passagerer
forbedring af koordineringen af
informationsstrømmen via moderne
kommunikationsteknologi
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0012.png
Beløb: 191 379 999,30 EUR
Vedrører alle medlemsstater (23)
5: Konsekvent og effektiv
anvendelse af EU-retten
vedrørende de ydre
grænser og visa
uddannelse af og seminarer for grænsevagter og
medarbejdere ved de konsulære repræsentationer for
at forbedre deres operationelle kompetence, ekspertise
og viden om EU-standarder (Schengen-grænsekodeks
og visumkodeks) samt bedste praksis
udvekslings- og/eller udstationeringsprogrammer
oprettelse af netværk til deling af oplysninger og
erfaringer blandt medlemsstaterne og udvikling af nye
arbejdsmetoder
øget mulighed for at grænsevagterne kan udføre
grænsekontrol ved brug af ny teknologi gennem
innovativt uddannelsesmateriale og innovative
uddannelsesmetoder, simulatorer osv.
mere effektiv vurdering og forvaltning af
migrationsstrømme gennem forbedret risikoanalyse
Beløb: 41 552 119,94 EUR
Vedrører følgende medlemsstater: AT, BE, CY, CZ, DE, EE,
EL, ES, FI, FR, IT, HU, LT, LU, LV, NL, PL, SE, SI (19)
Medlemsstaterne påregner i hele perioden med fonden at fordele de højeste beløb til styrkelse
af grænsekontrolaktiviteter i sig selv (prioritet 1 og 2), hvilket udgør 81 % af de anslåede
disponible bevillinger. Der planlægges imidlertid også betydelige EU-midler til realiseringen
af de it-systemer, der skal støtte disse aktiviteter (prioritet 4).
Relevansen af prioriteterne uanset de tildelte midler kan måles ved hjælp af antallet af
medlemsstater, der vælger at udføre foranstaltninger under hver af dem:
Alle medlemsstater besluttede at gennemføre aktiviteterne under prioritet 1 og 4.
Selv om de er mindre betydelige med hensyn til det samlede beløb, skønnes prioritet
3 og 5 alligevel at være af vigtighed, eftersom henholdsvis 17 og 19 medlemsstater
påregner aktiviteter under disse to prioriteter.
Prioritet 2, som i sig selv planlægges at dække næsten halvdelen af de anslåede
midler, vedrører i første række medlemsstater, der deltager i den første fase af
udviklingen af EUROSUR, dvs. lande i Middelhavsområdet og de tilstødende dele af
Atlanterhavet samt lande ved EU's østlige ydre grænse. Andre lande vil tilslutte sig
systemet på et senere tidspunkt. Kun 14 medlemsstater har planlagt aktiviteter under
denne prioritet i deres flerårige strategier, og nogle af disse har besluttet at planlægge
dem senere i forløbet.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0013.png
Figur 3: Flerårig programmering pr. prioritet
Prioritet 2
48 % - 14 medlemsstater
Prioritet 3
4 % - 17 medlemsstater
Prioritet 4
12 % - 23 medlemsstater
Prioritet 1
33 % - 23 medlemsstater
Prioritet 5
3 % - 20 medlemsstater
Eksempler på strategisk programmering fremlagt i de flerårige programmer
Spanien
85 % af det vejledende budget for 2007-2013 er programmeret til overvågningskapacitet
under prioritet 2. Disse investeringer dækker primært brugen af SIVE (Integrated External
Borders Surveillance System) på De Kanariske Øer og Balearerne samt Levante (Spaniens
østlige middelhavskystregion). Hver SIVE-installation består af flere stationer udstyret med
radar og optiske sensorer til at opspore og identificere små både (motorbåde og små
fiskerfartøjer), før de når kysten. De generelle oplysninger, der indsamles af hver station,
sendes til og opbevares centralt på et kommando- og kontrolcenter. Der kan således på et
tidligt tidspunkt træffes nødvendige foranstaltninger til at sikre søgrænsen og undgå ulykker
med tragiske konsekvenser.
Frankrig
Et vigtigt strategisk mål for Frankrig er udbygningen af det maritime overvågningssystem
"Spationav". Varslings- og informationssystemet har til formål at informere maritime og
territoriale præfekter, men også alle centre for koordinering og overvågning af ydre grænser,
om bevægelser mod kystlinjen i næsten realtid. De påtænkte investeringer bør dække det mest
moderne udstyr, såsom højfrekvensradarer, ubemandede luftfartøjer og overfladekøretøjer,
geostationære satellitter, sensorer osv. samt udvikling og sammenkobling af relevante it-
værktøjer. Det mest avancerede trin i udviklingen vil omfatte sikring af interoperabilitet med
overvågningssystemerne i andre medlemsstater.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0014.png
Italien
Italien anfører som et af sine hovedmål forbedret effektivitet og interoperabilitet af de
eksisterende informationssystemer til grænseforvaltning. Dets kommunikationsnetværks-
systemer og -strukturer udbygges, og der udvikles nye værktøjer. Det fremtidige
grænseinformationssystem vil eksempelvis lette dokumentkontrol i forreste linje ved
integrering af traditionel og elektronisk teknologi til læsning af rejsedokumenter.
Tyskland
I betragtning af landets geografiske placering (begrænsede fysiske ydre grænser) ligger
merværdien af den tyske strategi i støtte til førgrænseforanstaltninger i tredjelande. Fonden vil
i væsentlig grad udvide netværket af indvandringsforbindelsesofficerer og dokument- og
visumrådgivere i indvandrernes oprindelseslande med henblik på at bekæmpe dokumentsvig
samt sikre, at overholdelse af betingelserne for indrejse i Schengen-området kontrolleres
allerede før, indvandrerne ankommer til grænsen.
Finland
Eftersom en operationsdygtig flåde af patruljebåde er et væsentligt element i opretholdelsen af
troværdig grænseovervågning og bekæmpelse af ulovlig indvandring, har Finland defineret
moderniseringen af sin flåde som et af hovedmålene under fonden. Alle patruljebåde vil blive
udskiftet med en model, der er fuldstændigt tilpasset miljøet i Østersøen og standarderne for
fælles Frontex-operationer. Bådene vil være udstyret med ny ombordværende
overvågningsteknologi, herunder varmefølsomme kameraer, optisk udstyr til brug i mørke og
telekommunikationsløsninger til at gøre brug af registre og situationsfornemmelse til søs.
Polen
Efter Polens tiltrædelse til EU og Schengen-området blev grænserne til Den Russiske
Føderation, Hviderusland og Ukraine samt Østersøen og internationale lufthavne EU's ydre
grænser. Landegrænsen på ca. 1 185 km er en af de længste sektioner bevogtet af én
medlemsstat. 70 % af det vejledende budget for 2007-2013 er programmeret til modernisering
af grænseinfrastruktur og opgradering af ikt-systemer, som er nødvendige til grænsekontrol
og overvågning ved denne grænse. Dette omfatter modernisering af eksisterende lokaler og
bygning af nye grænsevagtsposter, etableringen af nye radiotårne til at strømline
kommunikationssystemerne, et område for grænsevagtshunde, anlæg af helikopterlandings-
pladser, anlæg og ændring af vejbaner osv.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0015.png
Slovenien
Med sin placering for enden af "Balkanruten" står Slovenien over for menneskesmugling,
ulovlig indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet. Fonden anvendes til at bygge
på investeringerne foretaget med PHARE-programmet og Schengen-faciliteten til effektiv
kontrol af den ydre grænse med Kroatien. Investeringerne omfatter infrastruktur ved 20
grænseovergange, transportmidler og teknisk udstyr, f.eks. stationære og mobile scannere af
biometriske pas og fingeraftryk. Endvidere vil kommunikationen blive forbedret med
erstatningen af eksisterende analoge radiostationer med et moderne digitalt TETRA-system.
5.
GENNEMFØRELSE AF 2007-, 2008- OG 2009-PROGRAMMERNE
Dette afsnit præsenterer og sammenligner fakta og tal om gennemførelsen af de årlige
programmer for 2007, 2008 og 2009 som rapporteret af medlemsstaterne i 2010. Oversigten
er ikke baseret på resultater af projekter, der er gennemført og opgjort finansielt, eftersom de
endelige rapporter for 2007 og 2008 er under behandling, og det årlige program for 2009
stadig er i gang; de endelige rapporter skal først foreligge senest 31. marts 2012. Da fristen for
anmodning om revision af foranstaltningerne i det årlige program for 2009 desuden var 31.
marts 2011, stemmer oversigtens tal om programmerede foranstaltninger muligvis ikke helt
overens med de foranstaltninger, der reelt er blevet gennemført i medlemsstaterne.
5.1.
5.1.1.
Udvælgelsesprocessen og de største støttemodtagere
Den generelle metode
Fonden griber ofte ind på områder, hvor de nationale myndigheder enten har retligt monopol,
eller hvor det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er muligt med en offentlig indkaldelse af
forslag. Foranstaltninger under fonden gennemføres derfor i overvejende grad med
"gennemførelsesorganets metode", hvor den ansvarlige myndighed beslutter at gennemføre
projekter alene eller i samarbejde med andre nationale forvaltningsorganer på baggrund af
disses specifikke kompetencer. Allerede under udarbejdelsen af de årlige programmer
identificerer den ansvarlige myndighed projektstøttemodtagerne og de foranstaltninger, der
skal udføres. Eftersom fonden er udformet til forskellige politikområder, er det væsentligt at
involvere alle relevante aktører på et tidligt tidspunkt for at opnå en afbalanceret tilgang til
fondens gennemførelse.
5.1.2.
Udvælgelsesprocedure
Udvælgelsesprocedurerne blev fulgt for at afgøre, hvilke foranstaltninger der skulle tages op i
de årlige programmer, samtidig med at interessekonflikter blev forhindret, og princippet om
økonomisk fordelagtighed blev overholdt. Den mest almindelige procedure gik ud på at
iværksætte indkaldelse af interessetilkendegivelser henvendt til potentielle støttemodtagere og
oprettelse af interministerielle udvalg til at styre processen. I Ungarn blev der eksempelvis
iværksat lukkede indkaldelser af interessetilkendegivelser i to faser for hvert årligt program. I
den første fase blev en invitation til at indsende en generel projektbeskrivelse adresseret
direkte til de relevante nationale myndigheder, hvorefter projekter til realisering under det
årlige program blev udvalgt af et uafhængigt evalueringsudvalg. Efter vedtagelsen af det
årlige program blev de udvalgte støttemodtagere anmodet om at fremlægge detaljerede
projektbeskrivelser. En lignende, tofaset tilgang blev fulgt i Polen. Litauen identificerede
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0016.png
projektstøttemodtagerne ved udarbejdelsen af det flerårige program, og udvælgelsen af
projekter fandt sted efter Kommissionens accept af udkastet til det årlige program. I Italien
blev der for at sikre deltagelse af forskellige berørte offentlige enheder oprettet en
redaktionsgruppe bestående af repræsentanter fra flere nationale myndigheder.
Redaktionsgruppen som et kollegium analyserede projektforslagene fremsendt af potentielle
endelige støttemodtagere og rådgav den ansvarlige myndighed om udvælgelsen af
foranstaltninger. Modellen blev også fulgt i lande med mindre tildelinger, f.eks. Danmark,
hvor en interministeriel styregruppe deltog i projektudvælgelsen.
5.1.3.
De største støttemodtagere
Under de årlige programmer 2007-2009 var de største projektstøttemodtagere almindeligvis
specialiserede afdelinger og/eller organer i indenrigsministeriernes regi, f.eks.
grænsevagttjenester, politiet, it- og kommunikationsafdelinger. Der blev desuden udført
projekter af de konsulære myndigheder under udenrigsministerierne.
Afhængig af den nationale struktur tilknyttede nogle medlemsstater andre offentlige organer
med mere specifik kompetence, såsom forbundskriminalpolitiet i Tyskland (ansvarlig for SIS)
eller myndigheden for indre vandveje i Litauen med ansvar for overvågningen af den nordlige
del af Den Kuriske Bugt, der grænser op til Rusland.
5.2.
5.2.1.
Kvantitative aspekter ved medlemsstaternes gennemførelse
Fordelingen af midlerne til EU's fem prioriteter
Figur 4: EU's midler for 2007, 2008 og 2009 EU pr. prioritet
100 %
90 %
80 %
70 %
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2007
2008
2009
Prioritet 5
Prioritet 4
Prioritet 3
Prioritet 2
Prioritet 1
Prioritet 1 og 2 dækkede 72 % af fondens tildelinger i 2007-2009, prioritet 4 21 % af de
disponible midler, og prioritet 3 og 5 henholdsvis 3 % og 4 %.
I overensstemmelse med medlemsstaternes flerårige programmeringslogik blev valget af
aktiviteter, hvortil der blev tildelt midler i de første år af gennemførelsen, oprindeligt bestemt
ud fra nationale behov i forbindelse med integreret grænseforvaltning, overvågningskapacitet
samt VIS og SIS II (prioritet 1, 2 og 4). I løbet af fondens levetid sættes der imidlertid større
fokus på foranstaltninger til støtte for visumudstedelsesprocessen (prioritet 3). Denne tendens
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0017.png
fortsætter også under de efterfølgende programmeringsår 2010 til og med 2011. I årenes løb
har forskellige medlemsstater udført foranstaltninger i forbindelse med risikoanalyse,
uddannelse af grænsevagter og konsulære myndigheder samt gennemførelse af kampagner og
formidling af oplysninger realiseret under prioritet 5, selv om de tildelte midler var marginale
samlet set og faldt i den første periode af fondens gennemførelse.
Figur 5: 2007-2009 - Medlemsstaternes valg pr. prioritet under hvert af de årlige programmer
Fondens gennemførelse i 2007 pr. prioritet
60
50
40
30
20
10
0
Prioritet 1
Prioritet 2
Prioritet 3
Prioritet 4
Prioritet 5
21
8
10
3,80
22
10
9,80
30,60
Antal medlemsstaterr
Beløb (i mio. EUR)
49,70
55,80
Gennemførelse af fonden i 2008 pr. prioritet
60
50
40
30
20
10
0
Prioritet 1
Prioritet 2
Prioritet 3
Prioritet 4
Prioritet 5
19
9
9
3,4
21
12
2
40
29,7
Antal medlemsstater
Beløb (i mio. EUR)
55,5
Gennemførelse af fonden i 2009 pr. prioritet
70
60
50
40
30
20
10
0
Prioritet 1
Prioritet 2
Prioritet 3
Prioritet 4
Prioritet 5
17
8
10
7,1
20
28,9
15
3,7
59,7
53,5
Antal medlemsstater
Beløb (i mio. EUR)
På tværs af de årlige programmer 2007-2009 fastholdt prioritet 1, 2 og 4 samme vigtighed
med hensyn til både det tildelte beløb og antallet af medlemsstater, der udførte
foranstaltninger. Det skyldes, at det primært vedrører investeringer, som ifølge deres natur
nødvendiggør flerårige projekter. Derfor har udvælgelsen af sådanne projekter under et af de
årlige programmer i nogen udstrækning bestemt valget under de efterfølgende årlige
programmer.
Antallet af medlemsstater, der udførte foranstaltninger under prioritet 3, var stort set uændret
med små forskelle mellem dem. Dette kan delvis forklares med den institutionelle struktur og
de strategiske rammer i de pågældende lande. Sådanne projekter kræver tæt samarbejde med
et andet organ, normalt udenrigsministeriet. I nogle lande er partnerskabet veludviklet og
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0018.png
giver mulighed for gnidningsløst samarbejde, mens det i andre lande synes mindre åbenbart.
Nogle medlemsstater besluttede udelukkende at afsætte nationale midler til visumrelaterede
procedurer.
Prioritet 5 får stadig større overordnet betydning, hvilket fremgår af det stigende antal
medlemsstater.
I rapporteringsperioden udførte alle medlemsstater foranstaltninger relateret til it-systemer,
som var nødvendige inden for forvaltningen af ydre grænser og visa (prioritet 4), og alle
medlemsstater, undtagen DK og LU, traf foranstaltninger rettet mod den gradvise indførelse
af den integrerede grænseforvaltning (prioritet 1). Foranstaltninger med henblik på at styrke
overvågningskapaciteten og udbygning hen imod indførelsen af EUROSUR (prioritet 2) blev
gennemført af 10 medlemsstater, nemlig EL, ES, FR, HU, MT, IT, LT, PT, SE, SI. 13
medlemsstater tildelte en del af deres programmer til foranstaltninger forbundet med
visumudstedelsesprocedurerne (prioritet 3): AT, BE, CY, CZ, DE, EL, ES, FI, HU, NL, PL,
SI, SE, og 15 udførte uddannelses- og/eller formidlingsaktiviteter (prioritet 5): alle undtagen
CY, DK, EE, LU, MT, NL, PT, SE.
For så vidt angår variationer over tid, har andelen af det samlede budget været stabil for alle
prioriteter i løbet af alle programår undtagen prioritet 3, hvor de tildelte beløb er steget
markant pr. 2009, og prioritet 5, hvor det tildelte beløb var særligt højt i 2007. Sidstnævnte
kan muligvis til dels forklares med et øget behov for uddannelse af de berørte tjenester i
fondens igangsætningsfase.
5.2.2.
Antal foranstaltninger
Tabel 3: 2007-2009 - antal foranstaltninger pr. prioritet
Prioritet 1
2007
2008
2009
I alt
76
78
65
219
Prioritet 2
27
35
23
85
Prioritet 3
32
18
32
82
Prioritet 4
57
48
52
157
Prioritet 5
25
26
31
82
2007-2009 i alt
217
205
203
625
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0019.png
Figur 6: 2007-2009 - fordeling af (EU's) midler og foranstaltninger pr. prioritet under fonden
Prioritet 2
85 foranstaltninger
10 medlemsstater
162 217 808 EUR
38 %
Prioritet 3
82 foranstaltninger
13 medlemsstater
14 249 335 EUR
3%
Prioritet 4
157 foranstaltninger
23 medlemsstater
89 115 553 EUR
21 %
Prioritet 1
219 foranstaltninger
21 medlemsstater
145 788 842 EUR
34 %
Prioritet 5
82 foranstaltninger
15 medlemsstater
15 445 509 EUR
4%
For så vidt angår antal gennemførte foranstaltninger, dominerer prioritet 1 og 4 med samme
gennemsnitlige omkostning pr. foranstaltning på omkring 600 000 EUR. Prioritet 3 og 5
tegner sig for samme antal gennemførte foranstaltninger til en gennemsnitlig omkostning på
ca. 180 000 EUR. Foranstaltninger gennemført under prioritet 2 har medført en gennemsnitlig
tildeling på 2 000 000 EUR.
5.3.
5.3.1.
Kvalitative aspekter af medlemsstaternes gennemførelse
Kategorier af foranstaltninger identificeret under fonden - typologi
De foranstaltninger, der støttes af fonden, adskiller sig fra dem under de andre fonde i det
generelle program, idet de overvejende vedrører materielle investeringer frem for operationer
og "bløde" foranstaltninger såsom rådgivning, uddannelse osv. Derfor udviklede
Kommissionen et analytisk værktøj for investeringer foretaget under fonden baseret på det
genererede output. Dette muliggør en klassificering af foranstaltninger under hver prioritet.
For prioritet 1 blev der identificeret to underkategorier af foranstaltninger, dvs.
kontrolrelaterede foranstaltninger (ved grænseovergangssteder) og overvågningsrelaterede
foranstaltninger (langs grænsen). For hver underkategori blev følgende kategorier defineret
efter typen af produceret output: infrastruktur, transportmidler, driftsudstyr og it-systemer.
Indholdsmæssigt er det samme mønster fulgt for prioritet 2. Under prioritet 3 blev
foranstaltningerne enten kvalificeret som infrastruktur, udstyr, it-systemer eller som konsulært
samarbejde eller udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer (i det følgende IFO'er).
Prioritet 4 omfatter investeringer i forbindelse med SIS, VIS og andre relevante it-systemer.
Endelig blev der for prioritet 5 identificeret hovedgrupperne uddannelse og risikoanalyse
suppleret med oplysningskampagner og andre aktiviteter.
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0020.png
Figur 7: 2007-2009 - fordeling af midler (EU-midler og nationale midler) efter output
Info-kampagne og annoncering
Andet
Driftsudstyr til visumudstedelse
Konsulær infrastruktur
Uddannelse
Konsulært samarbejde og IFO'er
Driftsudstyr til grænsekontrol
SIS
Andre ikt-systemer
Grænseinfrastruktur
Driftsudstyr til grænseovervågning
VIS
Grænseovervågningssystemer
Transportmidler
0
100 990
0,2 %
3 699 138
1 %
3 851 619
1 %
4 847 795 1
%
12 000 514
2 %
12 379 750
2 %
32 360 455
5 %
39 147 129
6 %
39 947 660
7 %
52 106 772
8 %
70 099 545
9 %
74 787 021
10 %
89 508 228
12 %
250 383 180
36 %
50 000 000 100 000 000 150 000 000 200 000 000 250 000 000 300 000 000
I de første år af gennemførelsen af fonden
blev næsten halvdelen af midlerne
anvendt til at forbedre grænseovervågningskapaciteten
(investeringer i
forskellige transportmidler 36 %, efterfulgt af grænseovervågningssystemer 12 % og
udstyr til grænseovervågning 9 %).
En fjerdel af midlerne gik til it-systemer
(VIS 10 %, SIS 6 % og andre it-systemer
7 %).
Mindre end en femtedel blev anvendt til styrkelsen af grænseovergangssteder
(grænseinfrastruktur 8 %, driftsudstyr til kontroller ved grænseovergangssteder 5 %
og ikt-systemer til kontroller ved grænseovergangssteder 4 %).
Eksempler på opnået output
Anskaffelsen
af
transportmidler
vedrørte
hovedsagelig køretøjer til
grænseovervågning - helikoptere til luftpatruljering, fartøjer til overvågning af
søgrænser og landbaserede køretøjer til overvågning af landgrænser. Cypern
anvendte de tilgængelige midler til at øge sin overvågningskapacitet betydeligt:
2 helikoptere, 2 mellemstore patruljebåde og 40 landkøretøjer blev indkøbt under
programmerne for perioden 2007-2009. Estland, Finland og Spanien indkøbte
ligeledes helikoptere. Malta udskiftede de eksisterende fartøjer med 4 nye
patruljebåde med en øget kapacitet for søpatruljering med hensyn til tid, udstyr og
besætning. Grækenland investerede i et antal patruljekøretøjer samt tohjulede
patruljemotorcykler til vejpatruljering i grænseområderne. Tyskland, Finland,
Spanien og Estland indkøbte også patruljefartøjer. Finland indkøbte desuden
luftpudefartøjer, køretøjer til iskørsel og både til issejlads. Spanien indkøbte
fastvingede fly til søovervågning. Ungarn indkøbte mobile flydeplatforme til
5.3.2.
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fladbundede patruljebåde, der skal indsættes på grænsefloden Tisza mellem Ungarn
og Ukraine.
En marginal andel af transportmidlerne blev indkøbt til indsats ved
grænseovergangssteder for at styrke effektive kontroller. Det drejer sig eksempelvis
om anskaffelse af et køretøj med særligt termisk syn, som Tjekkiet har programmeret
til perimetersikring med henblik på patruljering i Prags internationale lufthavn
Ruzyně, eller særlige terrænkøretøjer indkøbt af Slovakiet, som skal indgå i et tæt
samarbejde mellem grænsebetjente og toldembedsmænd, der udfører grænsekontrol.
Grænseovervågningssystemer: Frankrigs, Spaniens og Maltas investeringer i
nationale elementer af det europæiske overvågningssystem (se nedenfor).
Kategorierne VIS og SIS omfatter investeringer i hardware, software, database-
udvikling, tilpasning og vedligeholdelse af nationale databaser, sammenkobling og
testning samt det udstyr, der er nødvendigt for at kunne registrere relevante data i
forbindelse med disse to systemer (herunder biometri). Danmark anvendte
hovedparten af sine programmer til visuminformationssystemet, mens Luxembourgs
programmer udelukkende yder støtte til udgifter i forbindelse med Schengen-
informationssystemet. Alle medlemsstater brugte i større eller mindre omfang fonden
til at øge deres parathed til deltagelse i disse to systemer.
Driftsudstyr til grænseovervågning: Indkøb af termiske kameraer, natsyns- og
langdistancebriller (Grækenland), ombygning af helikoptere til marin brug, herunder
montering af redningsspil, termalt afbildningsudstyr og ekstra søgelys (Tyskland),
anskaffelsen af radarsensorudstyr og modernisering af billedoverførselsforbindelser
(Finland), installation af de mest moderne optroniske systemer til søgrænse-
overvågning på patruljebåde og helikoptere (Spanien).
Grænseinfrastruktur: investeringer i lufthavne og landgrænseovergangssteder.
Tyskland ydede støtte til et projekt ved grænseovergangsstedet i Hamburg ("Cruise
Centre") og investerede i udviklingen af separate kontrolbaner og relevant
afmærkning i lufthavnen i Nürnberg. Frankrig etablerede et særligt venteområde for
uledsagede mindreårige i Roissy-lufthavnen.
Andre ikt-systemer end VIS og SIS: projekter relateret til behandling af data inden
for luft- og søfart, udvikling af et system til registrering og overførsel af
passageroplysninger inden for luftfart (Tyskland), udvikling af it-applikationer til
forvaltning af data vedrørende tredjelandsstatsborgere, der ikke har adgang til
Schengen-området (Frankrig).
Driftsudstyr til grænsekontrol: udstyr relateret til indførelsen af automatiske
grænsekontroller og dokumentlæsere for at sikre effektiv identitetsverificering (se
nedenfor). Desuden indkøbte bl.a. Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland,
Grækenland, Ungarn, Italien og Spanien moderne udstyr til dokumentkontrol, der gør
det muligt at foretage gnidningsløse kontroller ved grænserne samt bidrager til
bekæmpelse af falske og forfalskede dokumenter.
I indberetningsperioden omfattede konsulært samarbejde og indvandrings-
forbindelsesofficerer (IFO'er) kun foranstaltninger bestående af udstationeringen af
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0022.png
IFO'er, grænseforbindelsesofficerer og dokumentrådgivere i tredjelande udført af
Belgien, Finland og Tyskland.
Konsulær infrastruktur: foranstaltninger, der har til formål at øge sikkerheden på de
konsulære repræsentationer gennem tilpasning af eksisterende infrastruktur,
installation af visaskranker, sikringsdøre og skudsikre dokumentpassagevinduer
(Østrig, Ungarn, Tjekkiet) og forbedring af visumhåndteringsproceduren gennem
indkøb af driftsudstyr, software og hardware (Østrig, Finland, Ungarn, Tjekkiet,
Spanien).
Derudover blev der organiseret adskillige uddannelseskurser og seminarer for
grænsebetjente, som gik fra uddannelse i brugen af særligt udstyr og software, til
workshopper om Schengen-reglerne og dokumentsvig og til arbejdsrelateret
sproguddannelse af Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Ungarn,
Finland, Frankrig, Italien, Letland, Finland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen,
Polen, Slovakiet, Slovenien og Spanien.
Eksempler på gennemførte foranstaltninger inden for specifikke områder af fondens
støtte
Dokumentsikkerhed og bekæmpelse af dokumentsvig
5.3.3.
A.
Bekæmpelsen af dokumentsvig er en kilde til konstant bekymring for EU, især inden for
området identitets- og rejsedokumenter. Både Schengen-grænsekodeksen og visumkodeksen
kræver, at medlemsstaterne kontrollerer ægtheden af de identitets- og rejsedokumenter, der
anvendes i forbindelse med krydsning af de ydre grænser og ansøgning om visum.
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer er indsamlingen og udvekslingen af oplysninger om
varemærkeforfalskning og forfalskede identitets- og rejsedokumenter en af arbejdsopgaverne
for indvandringsforbindelsesofficerer, der er udstationeret i udlandet.
Et europæisk system for lagring og overførsel af billeder (FADO) er etableret ved en fælles
aktion, der blev vedtaget af Rådet den 3. december 1998 med henblik på elektronisk
udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne er i besiddelse af, vedrørende ægte og falske
dokumenter. Medlemsstaterne er blevet opfordret til at gøre omfattende brug af Rådets
konklusioner af 5. og 6. juni 2008.
Fonden for De Ydre Grænser (EBF) støttede medlemsstaterne i deres bestræbelser på at
bekæmpe brugen af falske og forfalskede identitets- og rejsedokumenter. I perioden 2007-
2009 gennemførte 17 af 23 medlemsstater foranstaltninger i forbindelse med denne
målsætning, idet der blev afsat 8,7 % af de samlede EBF-midler i denne periode.
Blandt de lande, der havde afsat den største andel af deres budgetter til bekæmpelse af
dokumentsvig, var Italien (32 %), Tyskland (21 %), Slovakiet (19 %) og Tjekkiet (16 %).
Ungarn, Finland, Litauen, Belgien, Østrig, Portugal og Malta afsatte mellem 4 % og 10 % af
deres årlige tildelinger til sådanne foranstaltninger.
DA
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0023.png
Figur 8: 2007-2009 - Budgettildeling vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse af dokumentsvig som en andel af den samlede EBF-
tildeling
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
AT
BE
CY
CZ
DE
EL
ES
FI
FR
HU
IT
LT
MT
PL
PT
SI
SK
Med 18 foranstaltninger vedrørende dokumentsvig havde Tyskland i alle 3 år det største antal
foranstaltninger på dette område. I Italien var den relativt største budgetandel koncentreret om
færre foranstaltninger - fire foranstaltninger i perioden 2007-2009. Den tjekkiske budgetandel
blev delt mellem seks foranstaltninger - to i hvert programår - og de slovakiske bestræbelser
vedrørende dokumentsvig var kun indeholdt i to foranstaltninger, hvor der til den ene blev
anvendt en relativt stor andel af den forholdsmæssigt lille tildeling.
Følgende typer af foranstaltninger, der sigter mod tidlig afsløring af svigagtige dokumenter,
hvorved ulovlig indrejse i Schengen-området forebygges og/eller afsløres:
indkøb af udstyr
til grænsebetjente og konsulater. Formålet med det udstyr, som
grænsebetjentene anvender under almindelige og efterfølgende kontroller, er at
verificere ægtheden af rejsedokumenter. Eksempelvis forsynede Tyskland lufthavne
med dokumenttestningsteknologi, der muliggør kontrol af optiske og elektroniske
sikkerhedsfunktioner samt biometrisk understøttede sikkerhedsfunktioner. Det
udstyr, der anvendes på konsulaterne i forbindelse med visumudstedelsesproceduren,
består af udstyr, der kan registrere biometriske data, f.eks. fingeraftryksscannere
uddannelse
af konsulært personale og grænsekontrolpersonale i at afsløre falske
eller forfalskede dokumenter. Frankrig afsatte foranstaltninger til uddannelse på
tværs af alle tre programmer med henblik på uddannelse af personale ved
grænseovergangsstederne i at identificere forfalskede rejsedokumenter og i brugen af
teknisk udstyr til afsløring af dokumentsvig. Finland inkorporerede uddannelse i
afsløring af forfalskede dokumenter i den generelle uddannelse vedrørende
indvandringsspørgsmål for konsulært personale. Tyskland uddannede grænsebetjente
i hurtig afsløring af dokumentsvig samt uddannede dokumentrådgivere med henblik
på at fremme deres kompetencer inden for kommunikation og interkulturelle forhold
udstationering af
dokumentrådgivere
- eller flyforbindelsesofficerer (FFO'er) og
indvandringsforbindelsesofficerer (IFO'er). F.eks. konsulterede man i Belgien,
Tyskland og Finland dokumentrådgivere og forbindelsesofficerer og involverede
disse i uddannelsesforløb med henblik på genkendelse af forfalskede dokumenter og
videreformidling af oplysninger i forbindelse med dokumentsvig til
beslutningstagere og ansatte på konsulater i tredjelande, ansatte i luftfartsselskaber
og grænsekontrolmyndigheder. Desuden blev der gjort bestræbelser på at forbedre
DA
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0024.png
det strategiske og operationelle samarbejde mellem myndighederne og grænsepolitiet
i de pågældende medlemsstater samt i andre medlemsstater og tredjelande med
henblik på at udvikle netværket af forbindelsesofficerer
udvikling af brugen af og forbedre inputtet til
FADO
(False and Authentic
Documents Online), et webbaseret værktøj, der letter udvekslingen af oplysninger
mellem medlemsstaterne om afsløret dokumentsvig. BE, DE og PT har anvendt
EBF-midler til udvikling eller yderligere udbygning af de nationale informations- og
verifikationssystemer for kontrol af rejsedokumenters gyldighed via FADO. I ES og
LT er der iværksat foranstaltninger til at forbinde de nationale kontaktsteder og
relevante myndigheder med FADO-systemet. Foruden de valgte medlemsstater er
der fire andre (CZ, HU, MT og SK), som også har truffet foranstaltninger vedrørende
udviklingen af databaser og informationssystemer, der skal tilsluttes FADO-
systemet, og den generelle anvendelse af FADO i bekæmpelsen af dokumentsvig.
Visuminformationssystemet
B.
Visuminformationssystemet (VIS) er et system til udveksling af visumdata mellem Schengen-
landene og således primært et instrument til støtte for den fælles visumpolitik. Det vil også
lette kontrollen ved de ydre grænser og inden for medlemsstaterne samt fremme anvendelsen
af Dublin-forordningen, som fastsætter den ansvarlige medlemsstat for behandlingen af en
asylansøgning. VIS er en europæisk central database, der vil blive forbundet til
medlemsstaternes nationale systemer, og som vil gøre det muligt for deres visum- og
grænsemyndigheder samt andre kompetente myndigheder at få adgang til og søge oplysninger
om visumansøgninger og afgørelser, der er truffet herom. Rådets beslutning 2004/512/EF, der
indførte VIS, definerede dets arkitektur og gav Kommissionen mandat til at udvikle VIS på
det tekniske plan, mens de nationale systemer skulle tilpasses og udvikles af medlemsstaterne.
VIS er baseret på en centraliseret arkitektur og består af et central informationssystem, en
grænseflade i hver medlemsstat, der skal sørge for forbindelse til den relevante centrale
nationale myndighed i den pågældende medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen
mellem det centrale visuminformationssystem og de nationale grænseflader. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 767/2008 definerer retsgrundlaget for
visuminformationssystemets funktion.
VIS blev idriftsat den 11. oktober 2011. De første tre regioner, hvor VIS vil blive anvendt, er
Nordafrika, derefter Mellemøsten og dernæst Golfområdet. Desuden skal der udvikles et
kommunikationsnetværk, der skal sikre sikker udveksling af oplysninger mellem
konsulaterne.
Med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at opfylde VIS-kravene som en del af den
fælles visumpolitik stillede fonden 75 % af den finansielle støtte til rådighed for VIS-
relaterede foranstaltninger. Medlemsstaterne investerede næsten 49 mio. EUR i VIS-
relaterede foranstaltninger, hvilket svarede til 10 % af det samlede EBF-budget i denne
periode. Alle medlemsstater undtagen Slovenien og Luxembourg gennemførte
foranstaltninger vedrørende indførelsen af VIS under deres årlige programmer i perioden
2007-2009.
DA
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0025.png
Figur 9: 2007-2009 - % af EBF-budget
10
tildelt til VIS-relaterede foranstaltninger
100
88,8
90
80
70
60
50
40
30 23,9
20
10
0
AT
BE
CY
CZ
DK
EE
FI
FR
DE
EL
HU
IT
LV
LT
NL
PL
PT
SK
SI
ES
SE
8,4
0,2
7,4
25,3
19,6
9,5
4,6
9,4
8,1
6,8
3,3
7,1
2,7
2,9
3,5
28,9
43,9
67,0
69,1
Danmark, Nederlandene og Belgien afsatte den største andel af deres budgetter til
foranstaltninger, der støttede forberedelsen af VIS-indførelsen. Bortset fra én foranstaltning
afsatte Danmark alle sine foranstaltninger under de årlige programmer i perioden 2007-2009
og øremærkede næsten 90 % af de samlede EBF-midler til disse foranstaltninger. Estland,
med en andel på 0,2 %, anvendte den mindste andel af midler på VIS-relaterede
foranstaltninger i forhold til det samlede budget.
Der blev ydet støtte til følgende foranstaltninger:
Foranstaltninger relateret til de
nationale databaser
søgte at etablere en grænseflade
for kommunikation med det centrale system (AT), at oprette teknisk forbindelse til
CVIS (NL), at udvikle nye eller tilpasse eksisterende nationale applikationer (f.eks.
VISION-applikationen i AT, VISABIO i FR, BELVIS i BE og NET-VIS i EL), at
udvikle og teste den software, der er nødvendig for VIS-forbindelsen (CY, DE, DK,
FI, FR, SE), og at etablere et VIS-driftscenter (DK).
Foranstaltninger, der sigter mod at støtte
konsulaternes netværkstilslutning,
omfattede indkøb af hardware og software (IT), geninstallation og opgradering af
arbejdsstationer til visumbehandling og relevant software hos alle diplomatiske og
konsulære myndigheder (AT, SE), indkøb af systemer til behandling af fingeraftryk
og registreringsudstyr til biometriske data (AT, BE, CZ, FI, FR, NL, PL, ES, SI),
udbygning af netværket for diplomatiske og konsulære myndigheder med henblik på
indsamling af biometriske data (BE) og uddannelse af personale (FI, NL, SE).
Foranstaltninger, der støtter
tilslutningen af grænseovergangssteder,
fokuserede på
indkøb af udstyr til dataverifikation (f.eks. stationære og mobile fingeraftrykslæsere)
og udstyr til registrering af biometriske data i forbindelse med visumudstedelse (BE,
DE, FI, FR, HU, NL, PL) samt uddannelse af personale (PL).
10
Tallene inkluderer Teknisk bistand
DA
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0026.png
Finland gennemførte forberedelser til
udskiftning af VISION-protokollen med
VIS Mail-kommunikationsnetværket,
herunder forberedelsen af en SMTP-
mailserverinfrastruktur, analyse, udvikling og testning af den nationale VIS-MAIL-
applikation. Spanien investerede også i udvikling af det sikre kommunikationssystem
VIS-MAIL.
Det europæiske overvågningssystem
C.
Med det europæiske overvågningssystem (EUROSUR) indføres en relevant mekanisme for
udveksling af oplysninger og for samarbejde, der muliggør et samarbejde mellem
grænsekontrolmyndighederne og Frontex på taktisk, operationelt og strategisk niveau. Fra
2013 vil EUROSUR stille de operationelle og tekniske rammer til rådighed for
medlemsstaterne ved de østlige og sydlige ydre grænser med henblik på at forbedre deres
overblik over situationen og mulighed for hurtige indgreb. For det første bør de eksisterende
overvågningssystemer forbindes indbyrdes i ét nationalt system, og derefter vil der blive
udviklet fælles værktøjer og applikationer på EU-niveau og etableret et sikkert 24/7-miljø for
udveksling af oplysninger. De nationale koordinationscentre udgør rygraden i systemet, hvor
der sker en strømlining af aktiviteterne hos alle nationale myndigheder, der udfører
grænseovervågning.
Som "systemernes system" gør EUROSUR det muligt at foretage en næsten tidstro
udveksling af oplysninger om situationen ved grænserne og dermed bidrage til den mest
hensigtsmæssige, effektive og samordnede reaktion.
Fonden opnåede mærkbare resultater i forbindelse med støtte til medlemsstaternes
bestræbelser på at styrke deres søovervågningskapacitet i perioden forud for et
fælleseuropæisk overvågningssystem i Middelhavet og de tilstødende dele af Atlanterhavet.
Under programmeringsperioden 2007-2009 under prioritet 2 anvendte Italien 86 %, Spanien
85 %, Malta 64 % og Frankrig 26 %, Portugal 15 %, Grækenland og Slovenien 2 % af deres
tildelinger på at styrke overvågningskapaciteten og gennem disse bestræbelser at opbygge de
nationale elementer i det europæiske overvågningssystem (EUROSUR), hvilket i alt svarer til
næsten 168 mio. EUR. Dette udgjorde ca. 32 % af fondens midler i denne periode. Derudover
foretog Cypern og Grækenland vigtige investeringer i tilknytning til forbedringen af
søgrænseovervågningen under prioritet 1.
Mens hovedparten af de berørte medlemsstater behandlede aspektet kystgrænseovervågning
som en integreret del af den generelle styrkelse af overvågningen af de ydre grænser, har
Frankrig og Spanien vedtaget hvad der kan betegnes som en "regional fremgangsmåde",
hvorved der etableres et omfattende grænseovervågningssystem. Det spanske SIVE-system
(Integrated External Surveillance System) blev navnlig oprettet med henblik på at forebygge
ulovlig indrejse for personer og varer via den spanske kyst. I Frankrig stiller systemet for
overvågning af de ydre grænser, SPATIONAV, rammer til rådighed for alle aktiviteter og
foranstaltninger i forbindelse med søgrænsekontrol. Mens opbygningen af SIVE-systemet
startede før 2007-programmet, blev etableringen af det franske system påbegyndt med 2007-
programmet og har indtil nu gennemgået tre udviklings- og udvidelsesfaser, nemlig én under
hvert efterfølgende program.
De resterende medlemsstater, der grænser op til Middelhavet (CY, EL, IT, MT, PT, SI), satser
også på søgrænsekontrol, men de har ikke (endnu) indført nogen specifikke systemer.
DA
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foranstaltninger, der blev gennemført af medlemsstaterne under prioritet 2 under hensyntagen
til det særlige mål for Eurosur, omfattede:
yderligere udvikling af
SIVE-systemet i Spanien,
hvor myndighederne fremhæver
mulighederne for at høste det maksimale udbytte af den integrerede
grænseovervågning, særligt i Gibraltarstrædet og langs kysterne ud for De Kanariske
Øer og Balearerne. Det enkelte SIVE-system består af flere stationer, som er forsynet
med radar og optiske sensorer, der kan afsløre og identificere små både (motorbåde
og små fiskerbåde), inden de når frem til kysten. De generelle oplysninger indsamlet
af hver station overføres og opbevares centralt på kommando- og kontrolcentret, der
koordinerer operationerne til lands, til vands og i luften. Ud over at støtte
overvågningssystemet blev fonden anvendt til at indkøbe to fastvingede fly til
søpatruljering og bekæmpelse af ulovlig indvandring (samlede omkostninger 24 mio.
EUR), adskillige helikoptere og både af forskellig type og størrelse samt
landkøretøjer. Spanien har i alt tildelt næsten 80 mio. EUR under de årlige
programmer i perioden 2007-2009 til dette hovedmål. Ifølge de spanske
myndigheder var fondens støtte afgørende med henblik på hurtigt at kunne
implementere dette system efter indvandringskrisen i 2006. Fire år efter, at
gennemførelsen af SIVE blev påbegyndt, er indvandringspresset på Spaniens
søgrænse faldet markant
udvikling af et kystnetværk for afsløring, identifikation og sporing af fartøjer,
SPATIONAV i Frankrig.
Det eksisterende system er blevet gradvis styrket under
programmerne for perioden 2007-2009 ved at udvide dækningsområdet og forbedre
detektionskapaciteten, gennem indkøb af det mest moderne udstyr såsom
højfrekvensradarer, detektionsudstyr til montering på fyrtårne og investeringer i
datatilslutningssystemer. Frankrig har tildelt 10 mio. EUR under de årlige
programmer i perioden 2007-2009 til forbedringen af "Spationav"
forbedring af
kystbevogtningens system for skibsfarten i Italien,
som suppleres af
satellitudstyr og infrarøde overvågningssystemer, der er installeret på fartøjerne. De
væsentligste investeringer omfattede bl.a.: forbedring af satellitkommunikations-
mulighederne på landbaserede opankringssteder; forbedring af radarnetværket til
kystrekognoscering (Coastal Search Radar Network) med henblik på dækning af det
centrale/nordlige Adriaterhavsområde, det vestlige Ligurien og det vestlige Sardinien
for at sikre et klart overblik over situationen til søs ved hjælp af radaren og termalt
afbildningsudstyr, forsyne alle territoriale og grænsepolitikontorer med en fælles,
delt, driftssoftware; oprettelse af en fælles, delt platform med de samme effektive
instrumenter og forenkling af slutbrugerens praktiske fremgangsmåde og installation
af satellitkommunikationssystemer og deres integration ombord på marinepatrulje-
fartøjer, der indgår i operationer til søs. Italien har tildelt 47 mio. EUR under
programmerne for perioden 2007-2009 til disse foranstaltninger
et nyt
interoperabelt kommunikationssystem
til de væbnede styrker, der har fået
overdraget søovervågningen
i Malta,
gennemført med søsætningen af fire nye
fartøjer med en øget kapacitet for søpatruljering med hensyn til tid, udstyr og
besætning. Maltas tildeling med henblik på at støtte udviklingen af det europæiske
overvågningssystem udgjorde 17 mio. EUR under programmerne for perioden 2007-
2009
etablering af et
nationalt koordinationscenter
(det trilaterale center i Dolga Vas) i
Slovenien
for samarbejde mellem de nationale myndigheder i forbindelse med
DA
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0028.png
gennemførelsen af kontrolopgaver ved de ydre grænser (detektion, identifikation og
intervention). Slovenien afsatte over 100 000 EUR i budgettet til dette formål.
Ungarn og Østrig medvirker i dette projekt.
På den anden side var formålet med foranstaltningerne under prioritet 1 også at opnå en
forbedring af søovervågningen i Middelhavet, herunder:
en væsentlig forøgelse af overvågningskapaciteten i
Cypern
takket være indkøbet af
to helikoptere og to mellemstore patruljebåde udstyret med faste og mobile
observationssystemer, der skal monteres på patruljebåde til et samlet beløb af 5,4
mio. EUR
forbedring af grænseovervågningskapaciteten i
Grækenland
gennem anskaffelse af
forskellige transportmidler (f.eks. en helikopter, kystpatruljebåde) og udstyr (f.eks.
natsyns- og langdistancebriller). Til disse investeringer afsatte Grækenland næsten
30 mio. EUR.
Automatiske grænsekontrolsystemer
D.
På grundlag af den nuværende lovgivning kan der foretages automatisk grænsekontrol af EU-
borgerne under forudsætning af, at de er i besiddelse af et elektronisk pas, hvor der lagres
biometriske data om indehaveren af passet (ansigtsfoto og fra 2009 fingeraftryk). Nogle
medlemsstater har allerede implementeret sådanne systemer til automatisk grænsekontrol
(ABC). ABC-proceduren starter med scanningen af passet. Pasaflæseren kontrollerer teknisk
dets fysiske sikkerhedsfunktioner, aflæser det maskinlæsbare felt og verificerer dokumentets
ægthed. Et øjebliksbillede af den rejsendes ansigt (eller fingeraftryk) sammenlignes derefter
med det, der er lagret på chippen (eller undertiden i databasen), for at verificere den rejsendes
identitet. Der foretages stikprøvekontroller i forhold til SIS og de nationale databaser. Hvis
der findes en match, og rejsedokumentet findes at være ægte, åbnes den automatiske
kontrolpost, hvorefter den rejsende får adgang til den pågældende medlemsstats område, men
hvis dette ikke er tilfældet, henvises den rejsende til en manuel kontrol.
Grænsemyndighederne overvåger hele proceduren, herunder matchningen af ansigtsfotoet -
og de kan overvåge flere kontrolposter på én gang. Systemet har mange fordele, f.eks.
forbedret sikkerhed, øgede ressourcer, flydende grænsepassage og lettere indrejse for
rejsende.
I fremtiden gør programmerne for registrering af rejsende (RTP) det muligt at udvide denne
procedure til tredjelandsstatsborgere. I øjeblikket kræver en grundig grænsekontrol, at
grænsebetjentene udspørger den rejsende og manuelt stempler rejsedokumentet. Formålet
hermed ville være at lette grænsepassagen af Schengens ydre grænser for forundersøgte og
præscreenede tredjelandsrejsende, der foretager hyppige indrejser, samtidig med at der sikres
en overordnet sammenhæng med EU's grænsepolitik. Tredjelandsstatsborgere med adgang til
programmerne for registrering af rejsende ville kunne anvende ABC-faciliteterne, når disse er
til rådighed ved Schengen-grænseovergangsstedet.
Fonden støttede gennemførelsen af innovative projekter vedrørende udvikling, testning og
idriftsættelse af systemer til automatisk grænsekontrol i lufthavne, som gør det muligt at
kontrollere visse kategorier af rejsende, hovedsageligt EU-borgere, der er i besiddelse af et
elektronisk pas, med henblik på at foretage automatisk verifikation af rejsedokument,
DA
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fingeraftryk, ansigtsfoto eller irisgenkendelse uden indgriben fra grænsebetjente, der
udelukkende overvåger proceduren.
I perioden 2007-2009 blev der anvendt ca. 5,5 mio. EUR til at gennemføre pilotprojekter,
testning og installation af det nødvendige udstyr til automatisk kontrol i Tyskland, Finland,
Frankrig, Nederlandene, Portugal og Ungarn:
Finland
gennemførte en markedstest af gennemførelsen af automatisk grænsekontrol
i 2007, som blev fulgt op af et pilotprojekt, der blev iværksat i juli 2008, vedrørende
automatisk grænsekontrol af EU-/EØS/SCH-borgere, som er i besiddelse af de nye
biometriske rejsedokumenter ved ankomst til Helsinki-Vantaa-lufthavnen. EBF-
samfinansieringen beløb sig til 82 528 EUR i forbindelse med markedstesten og
pilotprojekterne. På indberetningstidspunktet var der 3 ABC-kontrolposter i
Helsinki-Vantaa-lufthavnen. Baseret på erfaringerne fra pilotfasen skulle systemet
ifølge planen tages i brug og potentielt udvides til alle større ydre
landgrænseovergangssteder. 15 ekstra kontrolposter til Helsinki-Vantaa-lufthavnen
og tre kontrolposter til havnen i Helsinki skulle efter planen indkøbes på et senere
tidspunkt.
Frankrig
gennemførte
"SAS PARAFES"-projektet,
som bestod af indkøb af SAS
(elektroniske kontrolposter) og gennemførelse af PARAFES-systemet i forbindelse
med automatisk kontrol af personlige dokumenter for passagerer, der ankommer til
franske lufthavne fra lufthavne uden for EU. Forud for dette projekt havde
indenrigsministeriet gennemført et pilotprojekt med titlen PEGASE vedrørende
indsamling og lagring af fingeraftryk for et antal rejsende, som havde meldt sig
frivilligt ved udsigten til at kunne opnå hurtig passage gennem grænsekontrollen ved
Schengen-områdets ydre grænser. Med gennemførelsen af PARAFES-systemet ville
disse hyppigt rejsende kunne passere gennem elektroniske kontrolposter (SAS) og få
foretaget automatisk grænsekontrol ved først af få scannet deres pas og dernæst deres
fingeraftryk. PARAFES-systemet sammenligner derefter oplysningerne med de data,
der er lagret i den centrale database, hvorved den enkelte rejsende kan passere
grænsen ved genkendelse. De samlede udgifter til hele projektet forventes at ville
ligge på 2 300 000 EUR til indkøb og implementering af samt udstyr til 17 SAS-
kontrolposter.
Portugal
gennemførte et projekt kaldet RAPID vedrørende automatisk identifikation
af rejsendes rejsedokumenter med henblik på at gøre personkontrollen ved grænserne
hurtigere, sikrere og mere effektiv. Der blev udviklet et innovativt system for
automatisk grænsekontrol af alle voksne, der har et elektronisk pas, i Schengen-
området. Mere specifikt omfattede projektet indkøb af 78 såkaldte VBeGates, dvs.
automatiske kontrolposter, som er udstyret således, at der kan foretages kontrol af
rejsende med biometriske rejsedokumenter. I marts 2007 blev der indkøbt 10
elektroniske kontrolpostterminaler til lufthavnen i Faro, og i juli samme år blev der
bestilt yderligere 68 terminaler til lufthavnene i Lissabon, Funchal, Porto, Lajes,
Ponta Delgada og Porto Santo. De samlede udgifter til projektet lå på 3,5 mio. EUR
med et bidrag fra EBF på over 2 mio. EUR.
Nederlandene
gennemførte et projekt vedrørende anskaffelse, testning og indførelse
af udstyr til og programmering af automatiske grænsekontrolsystemer i Schiphol-
lufthavnen og i sidste ende i alle luft- og søhavne i Nederlandene. EBF-bidraget til
DA
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0030.png
programmet er ca. 180 000 EUR. EBF-midlerne anvendes delvist til at definere en
ABC-plan for Nederlandene.
I perioden 2004-2007 gennemførte
Tyskland
et pilotprojekt vedrørende brugen af
automatisk grænsekontrol af biometriske pas for passagerer i Frankfurt am Main-
lufthavnen baseret på irisscanning. I lyset af de positive resultater af pilotprojektet
blev det besluttet at fortsætte og yderligere udvikle anvendelsen af ABC i tyske
lufthavne i Frankfurt og München med støtte fra EBF. Udgifterne til ABC-projektet i
perioden 2007-2009 beløb sig til over 700 000 EUR og omfattede bl.a. indkøb af fire
automatiske grænsekontrolposter.
Ungarn
gennemførte en undersøgelse for at vurdere muligheden for at implementere
et elektronisk kontrolpostsystem i Budapests internationale lufthavn Ferihegy. Ved at
besøge og undersøge eksisterende elektroniske kontrolsystemer i EU (dvs. Lissabon,
Helsinki og Frankfurt) skulle de ungarske eksperter vurdere mulighederne for at
gennemføre et lignende system. Gennemførlighedsundersøgelsen ville passe til et
pilotprojekt med henblik på etablering af et sådant ABC-system - til at begynde med
i Ferihegy-lufthavnen og potentielt i alle internationale lufthavne i Ungarn på
længere sigt. Der blev tildelt 14 400 EUR til dette projekt fra den ungarske del af
fondsmidlerne.
Schengen-informationssystemet (SIS II)
E.
Schengen-informationssystemet (SIS) er et informationssystem, der gør det muligt for de
kompetente myndigheder i medlemsstaterne gennem en automatisk søgeprocedure at få
adgang til indberetninger om personer og genstande. Det er således et vigtigt redskab i
forbindelse med forvaltningen af sikkerheden, friheden og retfærdigheden i Schengen-
området, hvor der ikke findes indre grænser. Det blev etableret i forlængelse af Schengen-
konventionen fra 1990 i forbindelse med gennemførelsen af Schengen-aftalen fra 1985 og
idriftsat i 1995. Da et af de primære anvendelsesformål vedrører kontrollen af EU's ydre
grænser, bidrager det til gennemførelsen af bestemmelserne om den frie bevægelighed for
personer. Systemet består af et nationalt system (N.SIS), der er placeret i hver af
medlemsstaterne, og et centralt system (C.SIS), hvor alle data fra de nationale databaser
samles.
Udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), der erstatter den
tidligere generation af systemet, er nødvendig for at gøre det muligt at integrere nye
medlemsstater, som tiltræder Schengen-området, samt indføre nye tekniske funktionaliteter.
Rådets afgørelse 2001/886/RIA og Rådets forordning nr. 2424/2001 af 6. december 2001 om
udvikling af anden generation af Schengen-informationssystemet udgør det grundlæggende
fundament for Schengen-informationssystem II. Heraf fremgår, at Schengen-informations-
systemet, der blev udviklet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen
af 1990, er afløst af Schengen-informationssystem II (SIS II).
Fonden for De Ydre Grænser støtter medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af de
nationale dele af SIS II med henblik på den forventede idriftsættelse af hele systemet i 2013.
I perioden 2007-2009 gennemførte seksten medlemsstater (AT, CZ, EE, FI, DE, EL, HU, LV,
LT, LU, MT, PT, SK, SI, ES, SE) SIS-relaterede foranstaltninger, hvor der blev afsat
DA
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450898_0031.png
sammenlagt 25,5 mio. EUR, hvilket svarer til 5,5 % af den samlede EBF-tildeling i denne
periode.
Figur 10: 2007-2009 - % af EBF-budget
11
tildelt til SIS-relaterede foranstaltninger
100
90
80
70
60
50
40
30,1
30
20,6
20
10
0,4
0
AT
CZ
EE
FI
DE
EL
HU
LV
LT
LU
MT
PT
SK
SI
ES
SE
16,4
11,7
5,3
7,1
2,5
22,9
23,2
20,8
16,2
8,4
3,5
1,1
98,9
I Luxembourg, der er den mindste støttemodtager, blev de til rådighed værende midler
udelukkende anvendt til at gennemføre SIS-relaterede projekter. Andre medlemsstater med en
betydelig tildeling til SIS var Finland, Tyskland, Ungarn, Letland og Sverige, som afsatte
mere end 20 % af deres tildeling fra fonden til dette formål.
De foranstaltninger, som medlemsstaterne støttede, fokuserede på anskaffelse og tilpasning af
den nødvendige hardware og software (AT, DE, EL, HU, LU, LV, SI), udvikling af nye
applikationer til de relevante nationale myndigheder (SE), forbedringer inden for de
eksisterende nationale systemer og forberedelse af migrationen til SIS II (AT, DE, EE, EL,
ES, FI, HU), udviklingen af det såkaldte SISone4all-projekt som en overgangsfase inden
tilslutning til SIS II (HU, SI, SK) og efterfølgende migration til SIS II (LT, LU, MT, SK),
tilpasning af SIRENE-systemer for arbejdsgange (AT, EE, ES, HU, MT), testene til
forberedelse af migrationen til SIS II og tilslutning af de nationale systemer til C.SIS (AT,
SI), workshopper og uddannelse af personale (CZ, EL).
6.
6.1.
6.1.1.
SAMLET FORELØBIG VURDERING AF GENNEMFØRELSEN
Medlemsstaternes vurdering
Opnåede resultater
Hovedparten af medlemsstaterne afgav en positiv samlet vurdering af de foranstaltninger, der
er samfinansieret af fonden, og som klassificerer mulighederne for projekter under fonden
som effektive og nyttige. Fonden påskønnes for dens vigtige bidrag til medlemsstaternes
bestræbelser på områder såsom integreret grænseforvaltning, gennemførelse af den fælles
visumpolitik og forvaltning af store it-systemer, og den har bidraget til at afhjælpe
indvirkningerne af de begrænsninger, der er pålagt statsbudgetterne på disse områder som
følge af den ugunstige økonomiske situation. Medlemsstaterne understreger, at i betragtning
11
Tallene inkluderer Teknisk bistand
DA
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af de spareforanstaltninger, som de nationale budgetmyndigheder har truffet, var der nogle
aktiviteter, som ikke var blevet implementeret eller gennemført på en passende måde, hvis det
ikke havde været for fondens samfinansiering.
Medlemsstaterne værdsætter især muligheden for samfinansiering af
innovative projekter
såsom implementeringen af den mest moderne teknologi
(navnlig mobilt og stationært
udstyr til grænsekontrol og -overvågning, automatiske grænsekontrolsystemer) og forbedring
af medlemsstaternes overvågning og reaktionsmuligheder ved de ydre luft-, sø- og
landgrænser (CCTV-systemer, transportmidler, interoperable kommunikationssystemer).
Disse foranstaltninger har betydet en
mere omkostningseffektiv forvaltning af
passagerstrømme uden at mindske sikkerheden.
6.1.2.
Udfordringer under gennemførelsen
Mens de fleste medlemsstater var tilfredse med de resultater, som var opnået med fondens
bidrag, fremhævede mange udfordringerne under gennemførelsen heraf og foreslog en
forenkling af retsgrundlaget.
For det første var de to første år kendetegnet ved en vis usikkerhed og forsinkelse i
forbindelse med vedtagelsen af regelsættet og de årlige programmer. Programmerne for
perioden 2007-2008 blev godkendt for hovedparten af medlemsstaterne i slutningen af 2008,
hvilket forkortede tidsrammen for gennemførelsen af projekterne. For det andet blev reglerne
om de påtænkte udgifters støtteberettigelse anset for at være komplekse og besværlige. Da
programmerne endvidere udarbejdes årligt, men foranstaltningerne kan gennemføres inden for
en periode på 2�½ år, overlapper gennemførelsesperioden for et årligt program udarbejdelsen
af det efterfølgende årlige program og indberetningen vedrørende det foregående. Desuden
gælder, at der skal udarbejdes og fremsendes et ændret dokument inden en fastsat frist, hvis
det har vist sig nødvendigt at foretage en revision af programmet. Medlemsstaterne fandt det
vanskeligt at opfylde kravene i de tilfælde, hvor de til rådighed værende midler udnyttes til at
udføre forskellige former for planlægning, indberetning og forvaltningsopgaver vedrørende
flere programmer på samme tid. Organiseringen af disse sammenfaldende forpligtelser blev
opfattet som krævende og indebærende en betydelig arbejdsbyrde inden for en begrænset
tidsperiode.
Ud over de indledende forsinkelser og vanskeligheder stammer hovedudfordringen for en
rettidig gennemførelse af foranstaltninger under denne fond fra indkøbsprocedurer. De
pågældende udbudsprocedurer kræver en fremskreden planlægning samt interne
konsultationer med og i nogle tilfælde samtykke fra andre relevante offentlige organer.
Procedurerne består normalt af adskillige faser, og det nationale retsgrundlag kan
nødvendiggøre yderligere foranstaltninger. Slutresultatet kan være utilfredsstillende, eller der
kan være behov for at suspendere, udskyde, annullere eller ændre projektets omfang. Flere
medlemsstater blev konfronteret med sådanne vanskeligheder, hvilket havde en alvorlig
negativ indvirkning på budgetudnyttelsen. I nogle tilfælde opstod der vanskeligheder efter
indkøbsproceduren, som skyldtes forsinkelser og tidsrelaterede forhold i forbindelse med
levering og verifikation af udstyr og tjenester fra eksterne kontrahenter (i udlandet). I enkelte
tilfælde viste det sig senere, at gennemførelsesomkostningerne enten var lavere eller højere
end forventet, eller at der blev identificeret ikke-støtteberettigede omkostninger under
gennemførelsen.
DA
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For lande, der står uden for euroen, førte de finansielle og økonomiske faktorer, der påvirker
valutakursen, til ændringer af de oprindeligt planlagte budgetter.
I lyset af disse begrænsninger brugte medlemsstaterne konsekvent muligheden for at revidere
de årlige programmer med henblik på at sikre en mere optimal absorbering af midlerne. I
indberetningsperioden indsendte 15 medlemsstater (AT, BE, CY, DE, EL, ES, FI, FR, HU,
LT, LV, PL, PT, SE, SI) sammenlagt 43 anmodninger om revision af de årlige programmer
for perioden 2007-2009, hvoraf 39 nødvendiggjorde en formel afgørelse fra Kommissionen (8
vedrørende 2007, 14 vedrørende 2008 og 17 vedrørende 2009).
Revisionen af de årlige programmer gjorde det muligt for medlemsstaterne at tilpasse deres
programmer til skiftende situationer, idet der blev taget højde for uventede
udviklingstendenser og pludseligt opståede udfordringer. Det betød imidlertid en øget
administrativ byrde.
Måske giver denne fond i højere grad end andre udgiftsprogrammer, der i alt væsentligt
gennemføres efter gennemførelsesorganmetoden ved hjælp af et begrænset antal offentlige
organer, medlemsstaterne større fleksibilitet i forbindelse med tilpasningen af programmer
ved at udskifte nogle foranstaltninger med andre igangværende projekter, som også er
relevante for de nationale strategier, der er defineret i de flerårige programmer.
For at mindske disse udfordringer iværksatte Kommissionen tre revisioner af
gennemførelsesreglerne, hvilket resulterede i en forlængelse af støtteberettigelsen og
væsentlige forenklinger af reglerne for støtteberettigelse. Disse initiativer blev taget i
samarbejde med medlemsstaterne, som bekræftede, at ændringerne ville medføre forbedringer
i forvaltningen og udførelsen af foranstaltningerne ved at muliggøre en tilfredsstillende
gennemførelse af en lang række projekter.
6.2.
Kommissionens vurdering af fondens resultater
Efter gennemgangen af indberetningerne fra medlemsstaterne og også under hensyntagen til
andre oplysninger, herunder fra overvågningsopgaver, finder Kommissionen, at fonden trods
startvanskeligheder og nogle specifikke problemstillinger vedrørende reglerne og
gennemførelsen heraf, levede op til sine målsætninger. For perioden 2007-2009 opfyldte den
klart sit formål som et særligt værktøj til at kanalisere EU-støtte for at øge investeringerne ved
grænserne og på konsulaterne, hvilket er i hele Schengen-områdets interesse. Som vist i afsnit
5.3.3
finansierede fonden aktivt vigtige EU-politiske initiativer og projekter. Som sådan
bidrog den væsentligt til at fremme den integrerede grænseforvaltning og anvendelsen
af nye teknologier med henblik på at lette den lovlige rejseaktivitet. Foruden
udviklingen af Schengen-informationssystemer og visuminformationssystemet støttede
fonden pilotprojekter vedrørende indførelsen af automatisk grænsekontrol og
udarbejdelsen af programmerne for registrering af rejsende.
Takket være fondens
finansielle støtte til disse foranstaltninger, uanset hvor lille den end måtte være, blev der
høstet værdifulde erfaringer gennem udviklingen af sådanne innovative systemer, som vil
være et vigtigt input for Kommissionen i de fortsatte forberedelser af konceptet "intelligente
grænser" for fremtiden, navnlig med hensyn til også at kunne anvende disse i forbindelse med
tredjelandsstatsborgere. I den sammenhæng opfordres medlemsstaterne til at inkorporere
fingeraftrykslæsere i deres ABC-projekter med henblik på at fremtidssikre dem i forhold til
EES og RTP (initiativet vedrørende intelligente grænser). Fonden viste sig også at være nyttig
til i løbet af meget kort tid at øge investeringerne i sårbare områder, f.eks. Middelhavet.
DA
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den har bidraget til at forbedre forvaltningen af EU's ydre grænser, bekæmpelsen af ulovlig
indvandring samt styrket medlemsstaternes samarbejde, hvilket bekræftes af følgende
resultater:
For det første har medlemsstaterne takket være investeringerne i nationale
kommunikationssystemer, infrastrukturen ved grænserne, anvendelse af det mest
moderne udstyr til grænsekontrol og -overvågning, transportmidler og uddannelse af
grænsebetjente kunnet profitere af væsentlige tekniske forbedringer ved de ydre
grænser og grænseovergangsstederne, hvilket har resulteret i øget sikkerhed ved EU's
ydre grænser, en mere effektiv trafikkontrol og forbedret samordning mellem de
forskellige retshåndhævende myndigheder på nationalt plan. Fonden har således
bidraget til de nationale
bestræbelser på effektivt at kunne håndtere de ydre
grænser og i særdeleshed bekæmpe ulovlig indrejse i Schengen-området,
fuldførelse af tidligere investeringer (Schengen-faciliteten)
og
en yderligere
styrkelse
af EU's integrerede grænseforvaltningssystem.
For det andet indkøbte og opgraderede medlemsstaterne under de årlige programmer
i perioden 2007-2009 det nødvendige udstyr til VIS og SIS II, hvilket muliggjorde en
gnidningsløs forbindelse fra de nationale platforme til de centrale systemer. I
betragtning af, at alle
deltagende
medlemsstater skal være klar med udvikling af
deres nationale systemer med henblik på at få disse europæiske projekter til at
fungere korrekt som helhed, har fonden som en langsigtet finansiel ramme, der
supplerer den nationale finansiering, vist sig at have vital betydning for
gennemførelsen af disse fælles it-projekter.
Sidst, men ikke mindst, gjorde medlemsstaterne brug af de yderligere
foranstaltninger til at forbedre visumhåndteringsproceduren ved at investere i
moderne teknologisk udstyr (herunder udstyr til registrering af biometriske
dokumenter) og styrke
sikkerheden
på konsulaterne. Disse foranstaltninger har
bidraget til en hurtigere behandling af visumansøgningerne, forbedring i kvaliteten af
tjenester og en lige og retfærdig behandling af visumansøgerne.
En del af fondens succes skyldes dens særlige karakter. Fonden er kendetegnet ved et
begrænset anvendelsesområde
og vedrører aktiviteter, der gennemføres fysisk ved de ydre
grænser eller i forbindelse med visumudstedelse. Dette udelukker foranstaltninger, der træffes
af medlemsstaterne inden for rammerne af den firstrengede grænseforvaltning, f.eks.
aktiviteter inden for Schengen-området (baglandspatruljering, kontrol af personer uden for
grænseovergangsstederne). Tilsvarende falder aktiviteter, der sigter mod indvandringskontrol,
og som har til formål at forbedre den maritime sikkerhed, trafikstyringen og den generelle
lufthavnssikkerhed ikke ind under fondens anvendelsesområde. Mens dette gør det muligt for
fonden at målrette sine midler og undgå en fragmentering heraf, bliver det samtidig
nødvendigt at kontrollere de planlagte foranstaltninger nøje med henblik på at sikre
overholdelse af dens særlige anvendelsesområde.
På samme måde kan udstyr, transportmidler og it-systemer, som er indkøbs med fondsmidler
ofte anvendes til
flere formål
(såsom grænsekontrol af varer, bekæmpelse af varesmugling og
miljøkriminalitet samt eftersøgnings- og redningsaktioner til søs). I lyset af fondens
begrænsede anvendelsesområde er det i mange tilfælde påkrævet med en fordelingsnøgle,
hvilket nødvendiggør udviklingen af yderligere statistikker og komplicerer forvaltningen af
foranstaltningerne. Kort sagt vil en sådan forvaltning og disse kontrolaktiviteter fortsat være
DA
34
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en nødvendig bestanddel af et sådant udgiftsprogram. Dette kan imidlertid kompliceres
yderligere på grund af den organisatoriske struktur i medlemsstaterne, f.eks. hvis
grænsebetjente er en del af politistyrken og/eller udfører andre funktioner (herunder
toldrelaterede).
7.
7.1.
KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER
Anbefalinger vedrørende den resterende del af den flerårige periode
Denne rapport er baseret på de første tre år af programmeringsperioden, hvor de endelige
rapporter kun er tilgængelige for ét årligt program. Offentliggørelsen heraf er tidsmæssigt
planlagt således, at den kan indgå i Europa-Parlamentets og Rådets udarbejdelse af den næste
flerårige finansielle ramme og ikke med henblik på at give en omfattende og endelig
vurdering.
Resultaterne fra disse tre år er ikke nødvendigvis repræsentative. De første årlige programmer
blev udarbejdet og gennemført under et betydeligt tidspres i en periode, hvor man kun havde
meget få erfaringer med lignende instrumenter. Næsten 30 % af midlerne blev stillet til
rådighed i denne periode, og de resterende 70 % vil blive tildelt til de efterfølgende fire årlige
programmer.
7.1.1.
En mere strategisk anvendelse af midlerne
Programmeringen for 2010 gik meget hurtigere. Med de indhøstede erfaringer fra denne første
fase, udnyttelsen af ændringerne i gennemførelsesreglerne og de væsentlige stigninger i de
årlige tildelinger vil medlemsstaterne kunne opnå den bedste anvendelse af midlerne i
perioden 2010-2013. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne fra 2011 til at udvikle en
programmering af foranstaltninger, der er specifikt rettet mod opnåelsen af en række vigtige
strategiske mål i overensstemmelse med princippet i basisretsakten om, at Kommissionen og
medlemsstaterne skal sikre, at støtten fra fonden og medlemsstaterne er forenelig med EU's
aktiviteter, politikker og prioriteringer. Det overordnede mål er at fremhæve sammenhængen
med de væsentligste fælles prioriteringer i EU som fastsat i Stockholmprogrammet, der er
essentielle for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme i Schengen-området som helhed.
Derfor er medlemsstaterne blevet opfordret til at
koncentrere midler under fonden om
nødvendige investeringer i forbindelse med følgende fem strategiske mål:
1. Gennemførelse af SIS II
2. Indførelse af VIS på konsulater og ved grænseovergangssteder
3. Konsulært samarbejde mellem medlemsstaterne
4. Opbygning af det europæiske overvågningssystem
5. Indførelse af nye teknologier, der understøtter hurtigere grænsepassage, navnlig de
automatiske grænsekontrolsystemer.
Fondsmidlerne for 2011 blev primært rettet mod opfyldelse af EU-kravene på disse områder,
og denne fremgangsmåde vil blive styrket i perioden 2012-2013.
DA
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.1.2.
Styrkelse af den strategiske fremgangsmåde gennem hensigtsmæssig fremtids-
planlægning
Fonden, der blev etableret som et kapacitetsopbyggende instrument, sigter i alt væsentligt
mod samfinansiering af indkøb samt opgradering, udvikling, installation og fornyelse af
infrastruktur, it-systemer, udstyr og transportmidler. Kapacitetsopbyggende foranstaltninger
er hovedsagelig møntet på
langsigtede foranstaltninger,
der som hovedregel ikke har
karakteristika, der er typiske for projekter, som gennemføres inden for en begrænset
tidsperiode. I overensstemmelse med retsgrundlaget
ville medlemsstaterne i højere grad
kunne undersøge mulighederne for at oprette flerårige projekter,
hvilket ville medføre en
reduktion i antallet af udvælgelsesprocedurer og tilvejebringelse af en stabil finansiel flerårig
planlægning.
7.1.3.
Supplerende kapacitetsopbygning med operationel støtte efter behov
Foranstaltninger rettet mod vedligeholdelse af udstyr eller udførelse af (overvågning) opgaver
per se
blev ikke indført i de årlige programmer. Disse aktiviteter er i princippet en del af
rutineaktiviteterne
på medlemsstatsniveau.
Kommissionen anerkender dog, at når først de fem ovennævnte strategiske mål og resterende
nationale målsætninger for kapacitetsopbygning er tilstrækkeligt opfyldt, vil midler under
fonden også kunne anvendes til at støtte en effektiv fortsat anvendelse af tidligere
investeringer, der er foretaget med EU-midler. Dermed vil fremtidige foranstaltninger også
kunne finansiere vedligeholdelse, reparationer og opgraderinger i forbindelse med
investeringer, der er foretaget under fondens tidligere årlige programmer, eller for nogle
landes vedkommende Schengen-faciliteten. Dette er også muligt i nødstilfælde. Sådanne
foranstaltninger ville også underbygge tesen om, at medlemsstater, der sikrer de ydre grænser,
yder en offentlig tjenesteydelse på vegne af eller i andre medlemsstaters interesse.
7.2.
Forberedelse til den første efterfølgende evaluering (2012)
Den næste milepæl for fonden er den efterfølgende evalueringsrapport for perioden 2007-
2010. I henhold til basisretsakten skal Kommissionens rapport foreligge inden den 31.
december 2012.
Forberedelserne hertil er i gang. Desværre kan medlemsstaterne ikke med rimelighed
forventes at foretage indberetning af resultaterne af det årlige program for 2010 inden den 30.
juni 2012, som det fremgår af basisretsakten, da støtteberettigelsesperioden løber indtil anden
halvdel af 2012. Med henblik på tilvejebringelse af fuldstændige data for 2010 vil
medlemsstaterne i stedet blive anmodet om at fremsende deres bidrag inden udgangen af
oktober 2012.
Som grundlag for denne interimsrapport kan den efterfølgende evaluering for perioden 2007-
2010 give et mere fyldestgørende billede af fondens støtte på nationalt og EU-plan, for så vidt
angår resultater og dens samlede indvirkning på udviklingen af grænseforvaltningen og
visumpolitikken i medlemsstaterne. Med henblik herpå ville dens overordnede mål være som
følger:
At identificere resultaterne af fondsmidlerne til forvaltningen på konsulaterne og af
migrationsstrømme ved grænserne, dvs. i hvilken grad EU-investeringer i
infrastruktur, udstyr, transportmidler, it-systemer og uddannelse bidrog til en
DA
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
styrkelse af den samlede kapacitet til at udføre kontrol ved grænseovergangsstederne,
overvågning, kontrol forud for indrejse og visumudstedelsesprocedurer i
medlemsstaterne
At skelne klart mellem de resultater, der er opnået for organiseringen af de offentlige
opgaver i forbindelse med grænsekontrol og visumpolitik på den ene side, og for de
rejsendes og visumansøgernes indrejse i EU på den anden side
At vurdere i hvilken grad fondens støtte bidrog til forebyggelse af ulovlig indrejse og
ulovligt ophold via den enkelte nationale grænse og visumforvaltningssystemet, idet
der tages hensyn til den strategi, der er fastlagt i det flerårige program, specifikke
nationale mål og udviklingen i migrationsstrømme, som påvirker systemet
At vurdere i hvilket omfang fondens støtte bidrog til anvendelsen af EU-lovgivning,
herunder Schengen-grænsekodeksen og visumkodeksen samt udviklingen af
specifikke EU-projekter såsom VIS og SIS II
Afslutningsvis at måle de værdier, der er opnået i forbindelse med andelen af EU-
tildelinger under fonden i forhold til de samlede nationale (finansielle og andre)
input, og at identificere andre relevante faktorer, der måtte have haft en indvirkning
på støtten.
DA
37
DA