Miljøudvalget 2012-13
KOM (2011) 0876
Offentligt
1178187_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-00574
Den
Folketingets Europaudvalg har i brev af 15. oktober 2012 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 ad KOM (2011) 0876, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 1
Som opfølgning på Europaudvalgets møde den 12. oktober 2012, bedes
ministeren redegøre for hvorfor stoffet PFOA og nanomaterialer ikke er
optaget på den prioriterede liste, som ønsket af Det Økologisk Råd?
Svar
Stoffet
PFOA
(perfluoroktansyre) er mellem de ca. 2000 kemiske stoffer,
som er blevet vurderet i forbindelse med den revision af listen over
prioriterede stoffer, som nu foreligger med Kommissionens forslag til
direktiv om ændring af direktiv om miljøkvalitetskrav (KOM (2011) 0876).
Stofferne, som Kommissionen foreslår optaget på listen over prioriterede
stoffer, er dem, der bør prioriteres højest ud fra en vurdering af stoffernes
iboende egenskaber, deres forekomst i miljøet, den risiko, de udgør over for
vandlevende organismer og mennesker, og deres udbredelse inden for EU.
Når PFOA ikke er blandt de højest prioriterede, er det på grund af dets
mindre giftighed over for vandlevende organismer sammenlignet med flere
af de stoffer, som nu foreslås optaget på listen over prioriterede stoffer, fx
PFOS (perfluoroktansulfonsyre). Vurderingen stemmer overens med
optagelsen af stoffer under Stockholm-konventionen om POP-stoffer
(persistente organiske miljøgifte), som bl.a. omfatter PFOS, men ikke
PFOA.
Nanomaterialer
er en fællesbetegnelse for forskellige materialer i
nanostørrelse. Konkret at materialerne er mindre end 100 nanometer på den
korteste led (en nanometer er en milliontedel af en millimeter).
Nanomaterialer kan være fremstillet af kemiske stoffer, som er kendt i andre
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sammenhænge, eller af helt nye kemiske forbindelse, og de kan hver især
bestå af ét eller flere stoffer.
I det omfang et nanomateriale består af et stof, som er omfattet af listen over
prioriterede stoffer, er nanomaterialet umiddelbart omfattet af listen. Et
nanomateriale vil derudover principielt kunne optages på listen, hvis der
foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det udgør en væsentlig risiko
for vandmiljøet eller via vandmiljøet blandt andet i kraft af dets lidenhed.
Der foreligger imidlertid ikke sådan dokumentation i forhold til konkrete
nanomaterialer, og Kommissionen har derfor ikke foreslået nanomaterialer
optaget på listen.
Der ydes både nationalt og internationalt en stor indsats for at skaffe mere
viden om de mulige effekter af nanomaterialer, og om hvordan disse
materialer skal reguleres. I dansk sammenhæng har regeringen på
finansloven afsat 24 mio. kroner til formålet i 2012-2015.
Det må forventes, at der på grundlag af ny viden vil blive foretaget en ny
vurdering af nanomaterialer ved næste revision af listen over prioriterede
stoffer. Revision af listen skal ifølge vandrammedirektivet ske mindst hvert
fjerde år.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
2