Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
KOM (2011) 0883
Offentligt
1236386_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
14. marts 2013
Besvarelse af spørgsmål 10 ad EUU alm. del til erhvervs- og
vækstministeren den 12. februar 2013 stillet af Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Vil regeringen arbejde imod, Kommissionens forslag om at lempe be-
stemmelserne om forhåndskontrol af selvstændige tjenesteydere?
Svar:
Som hovedregel kan fuldkvalificerede tjenesteydere levere tjenesteydel-
ser midlertidig og lejlighedsvis på tværs af grænserne i EU uden forudgå-
ende kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Forslaget præciserer således det forhold, at der ikke kan foretages for-
håndskontrol af visse håndværkserhverv, som oplistet i direktivets bilag
IV.
Det betyder, at fuldt kvalificerede selvstændige med det påkrævede antal
års erhvervserfaring, jf. ovenstående svar på spørgsmål 9, kan få automa-
tisk anerkendelse til at udøve deres erhverv i et andet medlemsland i
EU/EØS. Det er dermed ikke ifølge direktivet muligt at foretage for-
håndskontrol af disse erhverv.
Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og
opdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv,
som er omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af
relevant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer.
Regeringen vil arbejde for, at gennemgangen af bilaget skal klargøre,
hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordningen, og som derfor efter
gældende direktivforslag er undtaget muligheden for forudgående kontrol
af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig levering af tjenesteydel-
ser.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk