PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011
KOM (2011) 0885
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2011

KOM(2011) 885 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Energikøreplanen 2050

{SEK(2011) 1565 endelig}

{SEK(2011) 1566 endelig}

{SEK(2011) 1569 endelig}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Befolkningens trivsel, industriens konkurrenceevne og den overordnede funktion af

samfundet afhænger af sikker og bæredygtig energi til en overkommelig pris. Den

energiinfrastruktur, der skal levere energi til borgernes hjem, industrien og servicesektoren i

2050, og de bygninger, som befolkningen skal anvende, udvikles og bygges lige nu.

Mønsteret for produktion og anvendelse af energi i 2050 er allerede ved at blive fastlagt.

EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % i forhold til 1990-

niveauerne inden 2050 i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande

skal foretage som gruppe

. Kommissionen analyserede konsekvenserne af dette i sin

"Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050"

. "Køreplan

for et fælles europæisk transportområde"

fokuserede på løsninger for transportsektoren

og på at oprette et fælles europæisk transportområde. I denne

energikøreplan 2050

undersøger Kommissionen de udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU's

dekarboniseringsmål og garantere

energiforsyningssikkerheden

konkurrenceevnen.

Den

er udarbejdet på en anmodning fra Det Europæiske Råd

De EU-politikker og -foranstaltninger, der skal opfylde

Energi 2020-målsætningerne

Energi 2020-strategien, er ambitiøse

. De vil fortsat have en virkning efter 2020 og bidrage til

at reducere emissionerne med ca. 40 % inden 2050. De vil dog stadig ikke være nok til at

opfylde EU's dekarboniseringsmål for 2050, da kun under halvdelen af dekarboniseringsmålet

vil være nået i 2050. Det giver en indikation af den indsats og de ændringer, både strukturelle

og sociale, der skal til for at foretage den nødvendige emissionsreduktion under opretholdelse

af en konkurrencedygtig og sikker energisektor.

I dag står det

uklart, hvad der skal følge efter 2020-dagsordenen.

Det skaber usikkerhed

blandt investorer, offentlige myndigheder og borgere. Scenarierne i "Køreplan for omstilling

til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" tyder på, at investeringerne, hvis de

udskydes, vil koste mere fra 2011 til 2050 og skabe større ubalance på længere sigt. Det

haster med at udarbejde strategier for tiden efter 2020. Det tager tid, før energiinvesteringer

giver resultater. I dette årti finder en ny investeringscyklus sted, da den infrastruktur, som er

opført for 30-40 år siden, skal udskiftes. Hvis der gøres en indsats nu, kan dyre forandringer

undgås senere, og fastholdelseseffekterne kan reduceres. Det Internationale Energiagentur

(IEA) har påvist, at offentlige myndigheder spiller en afgørende rolle, og samtidig

understreget, at der er behov for en hurtig indsats

. Med scenarierne i energikøreplan 2050

analyseres forskellige mulige retninger for Europa mere dybdegående.

Det Europæiske Råd, oktober 2009.

KOM(2011) 112 af 8.3.2011.

KOM(2011) 144 af 28.3.2011.

Det Europæiske Råds ekstraordinære møde, den 4. februar 2011.

Det Europæiske Råd, den 8./9. marts 2007: En reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 20 % i

2020 sammenlignet med 1990 (30 %, hvis de internationale betingelser er rigtige, Det Europæiske Råd,

den 10.-11. december 2009), besparelse på 20 % af EU's energiforbrug sammenlignet med prognoserne

for 2020, en andel på 20 % af EU's energiforbrug fra vedvarende energikilder, en andel på 10 % inden

for transport.

Jf. "Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi" – KOM(2010) 639,

november 2010.

IEA (2011), World Energy Outlook 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan ikke lade sig gøre at forudsige fremtiden på lang sigt. Scenarierne i denne

energikøreplan 2050

undersøger metoder til dekarbonisering

af energisystemet. De

forudsætter alle

store ændringer

i f.eks. CO

-priser, teknologier og netværk. En række

scenarier, som medfører en reduktion i drivhusgasemissionerne på 80 %, hvilket indebærer et

fald i de energirelaterede CO

-emissioner på ca. 85 %, herunder inden for transport, er blevet

undersøgt

. Kommissionen har også analyseret medlemsstaternes og interessenternes

scenarier og holdninger

. I betragtning af den lange tidshorisont er der naturligvis usikkerhed

forbundet med disse resultater, ikke mindst fordi de afhænger af forudsætninger, som ikke i

sig selv er sikre

. Det kan ikke lade sig gøre at forudsige, om man vil nå et

olieproduktionsmaksimum, eftersom der gentagne gange er sket nye opdagelser om, i hvilket

omfang skifergas vil vise sig at være anvendelig i Europa, og hvornår CO

-opsamling og

-lagring (CCS) vil blive kommerciel, hvilken rolle medlemsstaterne vil tillægge atomkraft, og

hvordan klimaindsatsen vil udvikle sig på verdensplan. Sociale, teknologiske og

adfærdsmæssige forandringer vil også få en betydelig indvirkning på energisystemet

Den gennemførte analyse af scenarier er vejledende

og undersøger virkningerne,

udfordringerne og mulighederne ved mulige metoder til modernisering af energisystemet. Der

er ikke tale om "enten-eller"-løsningsmodeller, men der fokuseres på fælles elementer, som er

i fremvækst og støtter en mere langsigtet investeringshorisont.

Usikkerhed er en væsentlig hindring for investeringer.

Analysen af Kommissionens,

medlemsstaternes og interessenternes beregninger viser en række klare tendenser,

udfordringer, muligheder og strukturelle ændringer for udformningen af de politiske

foranstaltninger, som er nødvendige for at skabe passende rammer for investorer. På baggrund

af denne analyse identificeres der i energikøreplanen centrale konklusioner vedrørende "no

regrets"-mulighederne i det europæiske energisystem. Det gør det også vigtigt at nå frem til

en europæisk tilgang, hvor alle medlemsstater udvikler en fælles forståelse af de centrale

elementer ved en overgang til et kulstoffattigt energisystem, og som giver den nødvendige

sikkerhed og stabilitet.

Køreplanen erstatter ikke de nationale, regionale og lokale bestræbelser på at modernisere

energiforsyningen, men har til formål at

udvikle en langsigtet europæisk teknologineutral

struktur,

hvor disse politikker er mere effektive. Det fremgår, at en europæisk tilgang til

energiudfordringen vil øge sikkerheden og solidariteten og sænke omkostningerne

sammenlignet med parallelle nationale ordninger ved at skabe et bredere og fleksibelt marked

for nye produkter og tjenesteydelser. Nogle interessenter ville f.eks. kunne opnå

omkostningsbesparelser på op til en fjerdedel, hvis der fandtes en mere europæisk tilgang til

effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder.

Den model, der anvendes til dette formål, er PRIMES-modellen.

Jf. bilag "Scenarier for udvalgte interessenter", herunder scenarier for Det Internationale Energiagentur,

Greenpeace/EREC, European Climate Foundation og Eurelectric. Yderligere undersøgelser og rapporter

er blevet analyseret nærmere, såsom den uafhængige rapport fra den ad hoc-rådgivende gruppe for

energikøreplan 2050.

Denne usikkerhed omfatter bl.a. tempoet i den økonomiske vækst, omfanget af den globale indsats for

at mindske klimaforandringer, geopolitiske udviklinger, niveauet af de globale energipriser,

dynamikkerne på markederne, udviklingen af fremtidige teknologier, tilgængeligheden af

naturressourcer, sociale forandringer og offentlighedens opfattelse.

De europæiske samfund skal muligvis genoverveje den måde, som energi forbruges på, f.eks. ved at

ændre byplanlægning og forbrugsmønstre. Jf. Køreplan for et ressourceeffektivt Europa (KOM(2011)

571).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ER MULIGT AT OPNÅ ET SIKKERT

DEKARBONISERET ENERGISYSTEM I

2050

KONKURRENCEDYGTIGT

Energisektoren tegner sig for størstedelen af de menneskeskabte drivhusgasemissioner. Derfor

vil en reduktion af drivhusgasemissionerne på over 80 % inden 2050 især lægge pres på

energisystemerne.

Hvis de globale energimarkeder bliver mere afhængige af hinanden, hvilket forekommer

sandsynligt, vil energisituationen i EU blive direkte påvirket af situationen i nabolandene og

af globale tendenser i energisektoren. Resultaterne af scenarierne afhænger især af, at der

indgås en global klimaaftale, hvilket også ville medføre en lavere global efterspørgsel efter

fossile brændstoffer og lavere priser på samme.

Oversigt over scenarier

Scenarier for nuværende tendenser

•

Referencescenarie. Referencescenariet omfatter aktuelle tendenser og langsigtede

beregninger for økonomisk udvikling (vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 1,7 %

p.a.). Scenariet omfatter politikker vedtaget inden marts 2010, herunder 2020-målene for

andelen af vedvarende energikilder og reduktionen af drivhusgasemissioner samt

direktivet om EU's emissionshandelssystem (ETS). Der blev foretaget en

følsomhedsanalyse med lavere og højere BNP-vækst og lavere og højere priser på

importeret energi.

Aktuelle politiske initiativer. I dette scenarie opdateres de foranstaltninger, der er

vedtaget, f.eks. efter hændelserne i Fukushima som følge af naturkatastrofen i Japan, og

fremsat forslag om i Energi 2020-strategien. Scenariet omfatter også foreslåede tiltag

vedrørende "energieffektivitetsplanen" og det nye "direktiv om energibeskatning".

•

Dekarboniseringsscenarier

(jf. fig. 1)

•

Høj energieffektivitet. Politisk engagement i meget store energibesparelser. Det omfatter

f.eks. strengere mindstekrav til apparater og nye bygninger, høje renoveringsrater for

eksisterende bygninger, forpligtelser for energiselskaber til energibesparelser. Dette

medfører et fald i energiforbruget på 41 % inden 2050 sammenlignet med spidsværdierne

i 2005-2006.

Diversificerede forsyningsteknologier. Ingen foretrukken teknologi. Alle energikilder kan

konkurrere på markedsbasis uden specifikke støtteforanstaltninger. Dekarboniseringen

styres af priserne på CO

under forudsætning af offentlighedens accept af både atomenergi

og CO

-opsamling og -lagring (CCS).

Stor andel af vedvarende energikilder. Stærke støtteforanstaltninger for vedvarende

energikilder medfører en meget stor andel af vedvarende energikilder i det samlede

bruttoenergiforbrug (75 % i 2050) og en andel af vedvarende energikilder i elforbruget på

97 %.

•

Nærmere oplysninger om scenarierne kan ses i konsekvensanalysen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Forsinket CO

-opsamling og -lagring. Svarer til scenariet for diversificerede

forsyningsteknologier, men medfører, under forudsætning af at CO

-opsamlingen og

-lagringen er forsinket, større andele af atomenergi, idet dekarboniseringen styres af

priserne på CO

i stedet for af teknologien.

Lille andel af atomenergi. Svarer til scenariet for diversificerede forsyningsteknologier,

men medfører, under forudsætning af at der ikke opføres nye atomanlæg (ud over de

reaktorer, der i øjeblikket er under opførelse), en større udbredelse af CO

-opsamling og

-lagring (ca. 32 % af elproduktionen).

•

Fig. 1: EU-dekarboniseringsscenarier – brændstofs andel af det primære

energiforbrug i 2030 og 2050 sammenlignet med resultaterne for 2005 (i %)

75%

2030

75%

2050

50%

25%

Gas

Atom-

energi

Olie

Fast

brændsel

2005

Gas

Atom-

energi

Olie

Fast

brændsel

10 strukturelle ændringer for omdannelse af energisystemet

Tilsammen gør scenarierne det muligt at drage konklusioner, der kan være med til at udforme

dekarboniseringsstrategier i dag og se den fulde virkning af dem i 2020, 2030 og frem.

1) Dekarbonisering er mulig – og er på lang sigt muligvis billigere end de nuværende

politikker

Scenarierne viser, at det er muligt at dekarbonisere energisystemet. Derudover afviger

omkostningerne til omdannelse af energisystemet

ikke

væsentligt fra scenariet for aktuelle

politiske initiativer. De samlede omkostninger, der er forbundet med energisystemet

(herunder brændstof-, elektricitets- og kapitalomkostninger, investeringer i udstyr,

energieffektive produkter osv.), kunne udgøre lidt mindre end 14,6 % af det europæiske BNP

i 2050, for så vidt angår aktuelle politiske initiativer, sammenlignet med niveauet på 10,5 % i

2005. Dette afspejler en betydelig ændring i den rolle, som energi spiller i samfundet.

Eksponeringen

for

prisvolatilitet

på

fossile

brændstoffer

ville

falde

dekarboniseringsscenarierne, da importafhængigheden falder til 35-45 % i 2050,

sammenlignet med 58 % i henhold til de nuværende politikker.

2) Højere investeringsudgifter og lavere brændstofomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle dekarboniseringsscenarier omfatter en overgang fra det nuværende system med høje

brændstof- og driftsomkostninger til et energisystem, som er baseret på højere

investeringsudgifter og lavere brændstofomkostninger. Det skyldes også, at levetiden for store

andele af den nuværende energiforsyningskapacitet udløber. I alle dekarboniseringsscenarier

vil EU's udgifter til import af fossile brændstoffer i 2050 være væsentlig lavere end i dag.

Analysen viser også, at de samlede investeringsomkostninger til forsyningsnet alene kan

beløbe sig til 1,5-2,2 bio. EUR mellem 2011 og 2050, idet det høje niveau afspejler større

investeringer til støtte for vedvarende energikilder.

De gennemsnitlige

kapitalomkostninger til energisystemet

stiger betydeligt – investeringer

i kraftværker og forsyningsnet, industrielt energiudstyr, varme- og køleanlæg (herunder

fjernvarme- og fjernkøleanlæg), intelligente målesystemer, isoleringsmaterialer, mere

effektive køretøjer med lave CO

-emissioner, anordninger til udnyttelse af lokale vedvarende

energikilder (solvarme og fotovoltaik), bæredygtige energiforbrugende produkter osv. Dette

har stor indvirkning på økonomien og beskæftigelsen inden for produktions-, tjenesteydelses-,

bygge- og anlægs-, transport- og landbrugssektoren. Det ville skabe store muligheder for

industrien og tjenesteudøverne i EU at opfylde denne stigende efterspørgsel, og betydningen

af forskning og innovation med henblik på udvikling af mere omkostningseffektive

teknologier understreges.

3) Elektricitet spiller en større rolle

Alle scenarier viser, at

elektricitet kommer til at spille en meget større rolle

end på

nuværende tidspunkt (elektricitets andel af det samlede energiforbrug fordobles næsten til 36-

39 % i 2050) og skal bidrage til dekarbonisering af transport og opvarmning/køling (jf. fig. 2).

Elektricitet kunne udgøre ca. 65 % af energiforbruget i personbiler og lette erhvervskøretøjer,

hvilket fremgår af alle dekarboniseringsscenarier. Det samlede elforbrug stiger endda også i

scenariet for høj energieffektivitet. For at opnå dette

skal der foretages en strukturel

ændring af energiforsyningssystemet,

og der skal opnås et betydeligt

dekarboniseringsniveau allerede i 2030 (57-65 % i 2030 og 96-99 % i 2050). Dermed

understreges betydningen af at starte overgangen nu og sende de signaler, der er nødvendige

for at minimere investeringerne i kulstofintensive aktiver i de næste to årtier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 2: Andel af elektricitet i scenarier for nuværende tendenser og

dekarboniseringsscenarier

(i % af det samlede energiforbrug)

40%

Område for

dekarboniserings-

scenarier

35%

30%

25%

Område for

scenarier for

nuværende

tendenser

20%

15%

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

4) Priserne på elektricitet stiger indtil 2030 for derefter at falde

De fleste scenarier tyder på, at

priserne på elektricitet

vil stige indtil 2030 for derefter at

falde. Størstedelen af disse stigninger foregår allerede i referencescenariet og hænger sammen

med udskiftningen af gammel, allerede fuldt afskrevet produktionskapacitet over de næste

20 år. I scenariet for en stor andel af vedvarende energikilder, som indebærer, at 97 % af

elforbruget stammer fra vedvarende energikilder, bliver priserne på elektricitet ved med at

stige, men i et langsommere tempo – på grund af

høje kapitalomkostninger

og antagelser om

store behov for balanceringskapacitet, oplagring og

investeringer i forsyningsnet

i dette

scenarie, hvor næsten 100 % af energien stammer fra vedvarende energikilder. F.eks. vil

elproduktionskapaciteten fra vedvarende energikilder i 2050 være dobbelt så stor som den

nuværende samlede elproduktionskapacitet fra alle kilder. En stor udbredelse af vedvarende

energikilder er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med høje priser på elektricitet. Scenariet

for høj energieffektivitet og scenariet for diversificerede forsyningsteknologier indebærer de

laveste priser på elektricitet, og 60-65 % af elforbruget stammer fra vedvarende energikilder,

en stigning fra blot 20 % på nuværende tidspunkt. I den sammenhæng skal det bemærkes, at

priserne i nogle medlemsstater for øjeblikket er kunstigt lave på grund af prisreguleringer og

subsidier.

5) Husholdningsudgifterne stiger

I alle scenarier, herunder scenariet for nuværende tendenser, vil udgifter til energi og

energirelaterede produkter (herunder transport) sandsynligvis blive en vigtigere del af

husholdningsudgifterne

og stige til ca. 16 % i 2030 og derefter falde til over 15 % i 2050

De omkostninger, der er forbundet med energisystemet i dag og i 2050, er ikke direkte

sammenlignelige. Mens renoveringsomkostningerne indgår fuldt ud i omkostningsregnskabet, vedrører

stigende huspriser aktiver og kapitalformuer, som ikke er en del af energianalysen. Eftersom der i de

køretøjsomkostninger, som er medtaget, ikke kan skelnes mellem energirelaterede og andre

omkostninger, er der tale om et øvre skøn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne tendens vil også være markant for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). På

lang sigt bliver de stigende investeringsomkostninger til effektive apparater, køretøjer og

isolering mindre vigtige end de faldende udgifter til elektricitet og brændstof.

Omkostningerne omfatter brændstofomkostninger og kapitalomkostninger såsom

omkostninger til indkøb af mere effektive køretøjer og apparater samt renovering af boliger.

Hvis der imidlertid anvendes forordninger, standarder eller innovative mekanismer til at

fremskynde indførelsen af energieffektive produkter og tjenester, vil det reducere

omkostningerne.

6) Energibesparelser i hele systemet er afgørende

Der skal opnås meget

betydelige energibesparelser

(jf. fig. 3) i alle

dekarboniseringsscenarier. Efterspørgslen efter

primær

energi falder i forhold til

spidsværdierne i 2005-2006 med 16-20 % inden 2030 og 32-41 % inden 2050. Væsentlige

energibesparelser kræver større adskillelse af økonomisk vækst og energiforbrug samt

styrkede foranstaltninger i alle medlemsstater og i alle økonomiske sektorer.

7) Andelen af vedvarende energikilder stiger betydeligt

Andelen af vedvarende energikilder stiger betydeligt

i alle scenarier og når op på mindst

55 % af det samlede bruttoenergiforbrug inden 2050, en stigning på 45 procentpoint i forhold

til det nuværende niveau på ca. 10 %. Andelen af vedvarende energikilder i elforbruget når

64 % i scenariet for høj energieffektivitet og 97 % i scenariet for en stor andel af vedvarende

energikilder, som indebærer, at en betydelig mængde oplagret elektricitet skal tilpasses til en

varierende forsyning fra vedvarende energikilder, også i tider med lav efterspørgsel.

Fig. 3: Bruttoenergiforbrug – område i scenarier for nuværende tendenser

(referencescenario/scenario for aktuelle politiske initiativer) og

dekarboniseringsscenarier (i Mtoe)

2000

1900

1800

1700

1600

1500

1400

1300

1200

1100

Referencescenario/

scenario for aktuelle

politiske initiativer:

virkninger af supplerende

politikker og opdaterede

forudsætninger

1000

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Dekarboniserings-

scenarier: virkninger af

anderledes politisk

fokus/tilgængelig

teknologi

8) CO

-opsamling og -lagring spiller en central rolle i forbindelse med omdannelse af

systemet

-opsamling og -lagring

(CCS) skal, hvis den markedsføres, i de fleste scenarier yde et

væsentligt bidrag. Den spiller en særlig stor rolle i scenarier med en begrænset produktion af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

atomenergi og udgør her 32 % af elproduktionen og har en andel på 19-24 % i andre scenarier

med undtagelse af scenariet for en stor andel af vedvarende energikilder.

9) Atomenergi yder et væsentligt bidrag

Atomenergi

skal yde et væsentligt bidrag til energiomdannelsesprocessen i de medlemsstater,

hvor det tilstræbes. Den er fortsat en central kilde til CO

-besparende elproduktion. Den

største udbredelse af atomenergi ses i scenarierne for forsinket CO

-opsamling og -lagring og

diversificerede forsyningsteknologier (hhv. 18 % og 15 % af det primære energiforbrug), som

medfører de laveste samlede energiomkostninger.

10) Decentraliserede og centraliserede systemer interagerer i stigende grad

Decentraliseringen

af elforsyningssystemet og varmeproduktionen stiger som følge af en

større produktion af vedvarende energi. Som det fremgår af scenarierne, skal

centraliserede

store systemer,

såsom atom- og gaskraftværker, og decentraliserede systemer i stigende grad

arbejde sammen. I det nye energisystem skal der opstå en ny konfiguration af decentraliserede

og centraliserede store systemer, og de kommer til at afhænge af hinanden, f.eks. hvis der ikke

er tilstrækkelige lokale ressourcer, eller de varierer over tid.

Sammenhæng med en global klimaindsats

Resultaterne af dekarboniseringsscenarierne forudsætter alle, at der iværksættes en global

klimaindsats. Det er for det første vigtigt at bemærke, at EU's energisystem har brug for store

investeringer, også uden en ambitiøs dekarboniseringsindsats. For det andet viser scenarierne,

at en modernisering af energisystemet vil medføre store

investeringer i den europæiske

økonomi.

For det tredje kan dekarboniseringen blive en fordel for Europa, som er tidligt ude

på det voksende globale marked for energirelaterede varer og tjenesteydelser. For det fjerde er

den med til at reducere EU's importafhængighed og eksponering for svingende priser på

fossile brændstoffer. For det femte indebærer den væsentlige fordele i forhold til

luftforurening og sundhed.

I forbindelse med gennemførelsen af køreplanen skal EU imidlertid foretage en vurdering af

fremskridtene og de konkrete foranstaltninger i andre lande. EU's politik skal ikke udvikles

isoleret, men skal tage hensyn til den internationale udvikling, f.eks. i forhold til CO

emissioner og negative følger for konkurrenceevnen. En eventuel afvejning mellem

klimapolitikker og konkurrenceevne udgør fortsat en risiko for nogle sektorer, særlig i lyset af

fuld dekarbonisering, hvis Europa skulle handle isoleret. Europa kan ikke opnå global

dekarbonisering på egen hånd. De samlede investeringsomkostninger afhænger i høj grad af

de politiske, lovgivningsmæssige og socioøkonomiske rammer og den globale økonomiske

situation. Eftersom Europa har et stærkt industrielt grundlag og skal styrke dette, skal

omdannelsen af energisystemet undgå industrielle skævvridninger og tab, især eftersom

energi fortsat er en vigtig omkostningsfaktor for industrien

. Beskyttelsesforanstaltninger

mod CO

-emissioner skal holdes under nøje observation, for så vidt angår foranstaltninger i

tredjelande. Efterhånden som Europa bevæger sig i retning af en større grad af

dekarbonisering, vil behovet for tættere integration med nabolandene og -regionerne og

sammenkobling og forbindelser mellem energinettene stige. Handels- og

samarbejdsmulighederne kræver lige vilkår uden for Europas grænser.

Det vurderes f.eks., at priserne på elektricitet i Europa er 21 % højere end i USA eller 197 % højere end

i Kina.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

VORDAN KOMMER VI FRA

2020

TIL

2050? U

DFORDRINGER OG MULIGHEDER

Omdannelse af energisystemet

a) Energibesparelser og regulering af efterspørgslen: alle har et ansvar

Der skal fortsat primært fokuseres på

energieffektivitet.

I alle dekarboniseringsscenarierne

prioriteres forbedringer af energieffektiviteten. De aktuelle initiativer skal gennemføres

hurtigt for at opnå forandringer. Hvis de gennemføres generelt på hele området for

ressourceeffektivitet, vil det endnu hurtigere medføre omkostningseffektive resultater.

Højere energieffektivitet i nye og eksisterende bygninger er en central faktor.

"Næsten

nulenergi-bygninger"

skal være normen. Bygninger – herunder boliger – kan producere mere

energi, end de anvender. Produkter og apparater skal leve op til de højeste standarder for

energieffektivitet. I transportsektoren er der brug for effektive køretøjer og incitamenter til

adfærdsændringer. Forbrugernes energiregninger vil blive mere kontrollerbare og

forudsigelige. Med intelligente målesystemer og intelligente teknologier såsom

boligautomatisering får forbrugerne mere indflydelse på deres egne forbrugsmønstre. Der kan

opnås betydelige effektivitetsforbedringer gennem tiltag vedrørende energirelaterede

ressourcer såsom genbrug, trimmet produktion og forlængelse af levetiden for produkter

Husholdningernes og virksomhedernes investeringer kommer til at spille en stor rolle i

omdannelsen af energisystemet.

Der er afgørende brug for bedre adgang til kapital for

forbrugerne og innovative forretningsmodeller.

Dette kræver også incitamenter til

adfærdsændringer såsom afgifter, tilskud eller ekspertrådgivning på produktionsstedet,

herunder også de økonomiske incitamenter som følge af at energipriserne afspejler de

eksterne omkostninger. Energieffektivitet skal generelt være en del af de økonomiske

aktiviteter, herunder f.eks. udvikling af it-systemer og standarder for husholdningsapparater.

Lokale organisationer og byer

kommer til at spille en meget større rolle i fremtidens

energisystemer.

Der er behov for en analyse af mere ambitiøse

energieffektivitetsforanstaltninger

omkostningsoptimale politikker. Energieffektiviteten skal leve op til sit økonomiske

potentiale. Herunder hører spørgsmålet om, i hvilket omfang byplanlægning og fysisk

planlægning kan bidrage til energibesparelser på mellemlang og lang sigt, og hvordan man

finder frem til det omkostningsoptimale politiske valg mellem at isolere bygninger, så der er

behov for mindre opvarmning og køling, og systematisk at udnytte spildvarmen fra

elproduktion i kraftvarmeværker. En

stabil ramme

kræver sandsynligvis yderligere

energibesparende foranstaltninger, særlig frem mod 2030.

b) Overgang til vedvarende energikilder

Analysen af alle scenarierne viser, at vedvarende energikilder udgør den største andel af

energiforsyningsteknologierne i 2050. Derfor er den

anden store forudsætning

for et mere

bæredygtigt og sikkert energisystem en

større andel af vedvarende energi

efter 2020. Alle

dekarboniseringsscenarierne tyder på, at andelen af vedvarende energi i 2030 vil stige til ca.

30 % af det samlede bruttoenergiforbrug. Udfordringen for Europa bliver at sætte

markedsaktørerne i stand til at nedbringe omkostningerne til vedvarende energi gennem

Der kan f.eks. spares over 5 000 petajoule energi i EU (over tre års energiforbrug i Finland (SEK (2011)

1067).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedret forskning, industrialisering af forsyningskæden og mere effektive politikker og

støtteordninger. Dette kan kræve større konvergens i støtteordningerne og større ansvar for

systemomkostningerne blandt producenterne og transmissionssystemoperatørerne.

Vedvarende energikilder kommer til at være den vigtigste del af energimikset i Europa, fra

teknologisk udvikling til masseproduktion og udbredelse i mindre til større omfang,

integration af lokale og mere fjerntliggende kilder, fra subsidierede til konkurrencedygtige.

Den foranderlige natur af de vedvarende energikilder kræver politiske ændringer, sideløbende

med at de videreudvikles.

Incitamenterne skal i fremtiden, hvor andelen af vedvarende energikilder stiger, blive mere

effektive, skabe stordriftsfordele,

føre til mere markedsintegration og som følge heraf til

en mere europæisk tilgang.

Dette skal baseres på udnyttelse af den eksisterende lovgivnings

fulde potentiale

, på de fælles principper for samarbejde blandt medlemsstaterne og

nabolandene og på eventuelle yderligere foranstaltninger.

Mange teknologier for vedvarende energi skal videreudvikles, for at omkostningerne

nedbringes. Der er behov for at investere i nye teknologier for vedvarende energi såsom

havenergi, koncentreret solenergi og anden- og tredjegenerations-biobrændstoffer. Der er også

behov for at forbedre eksisterende teknologier, f.eks. ved at gøre havvindmøller og deres

vinger større, så de fanger mere vind, og forbedre solcellefangere, så de opsamler mere

solenergi.

Lagringsteknologierne er fortsat kritiske.

Lagring er for øjeblikket ofte dyrere

end yderligere transmissionskapacitet, reservekapacitet til produktion af gas, mens

konventionel lagring baseret på vandkraft er begrænset. En mere effektiv anvendelse heraf og

mere konkurrencedygtige omkostninger kræver en forbedret infrastruktur, som skal integreres

i hele Europa. Med tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og et mere intelligent

forsyningsnet kan håndteringen af den varierende vind- og solenergi i visse lokalområder også

imødekommes gennem vedvarende energikilder andre steder i Europa. Derved kan behovet

for lagring, reserve- og grundlastkapacitet reduceres.

I den nærmeste fremtid kan vindenergi fra de nordlige farvande og Atlanterhavet levere

betydelige mængder elektricitet til lavere omkostninger. I 2050 leverer vindenergi mere

elektricitet end nogen anden teknologi i scenariet for en stor andel af vedvarende energikilder.

På mellemlang sigt kan havenergi yde et væsentligt bidrag til elektricitetsforsyningen. På

samme måde kan vind- og solenergi fra Middelhavslandene levere betydelige mængder

elektricitet. Muligheden for at importere elektricitet, som er produceret af vedvarende

energikilder i naboregioner, suppleres allerede af strategier for anvendelse af

medlemsstaternes komparative fordele som f.eks. i Grækenland, hvor der udvikles store

solenergiprojekter. EU vil fortsat tilskynde til og fremme udviklingen af vedvarende

energikilder og energikilder med lav CO

-udledning i det sydlige Middelhavsområde og

sammenkoblinger med europæiske distributionsnet. Sammenkoblingerne med Norge og

Schweiz vil også fortsat være kritiske. EU vil ligeledes se på potentialet for de vedvarende

energikilder, som lande som Rusland og Ukraine tilvejebringer (navnlig biomasse).

Vedvarende energi inden for opvarmning og afkøling

er af afgørende betydning for

dekarboniseringen. Der er brug for en overgang i energiforbruget til lokalt producerede

energikilder med lav CO

-udledning (herunder varmepumper og forrådsvandvarmere) og

Direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedvarende energi (f.eks. solvarme, jordvarme, biogas, biomasse), også gennem

fjernvarmesystemer.

Dekarboniseringen vil kræve en stor mængde

biomasse

til varme, elektricitet og transport. I

transportsektoren vil der blive behov for en kombination af forskellige alternative

brændstoffer som erstatning for olie, med specifikke krav inden for de forskellige

transportformer. Biobrændstoffer bliver formentlig den primære løsning i forbindelse med

lufttransport, vejtransport over store afstande og togtransport, hvis disse ikke kan

elektrificeres. Der arbejdes løbende med at sikre bæredygtigheden (f.eks. indirekte ændring i

arealanvendelsen). Markedsudbredelsen af ny bioenergi, som reducerer behovet for land til

fødevareproduktion, og som øger nettodrivhusgasbesparelserne (f.eks. biobrændstoffer

baseret på affald, alger, skovningsaffald), skal fortsat fremmes.

Efterhånden som teknologierne modnes, vil omkostningerne falde, og den økonomiske støtte

kan reduceres. Samhandelen mellem medlemsstaterne og importen fra lande uden for EU kan

sænke omkostningerne på mellemlang til lang sigt. De eksisterende mål for vedvarende energi

synes at være velegnede til at sikre forudsigelighed for investorerne, samtidig med at der

opmuntres til en europæisk tilgang og markedsintegration af vedvarende energi.

c) Gas spiller en central rolle i overgangen

Gas vil blive afgørende for omdannelsen af energisystemet.

Hvis kul (og olie) erstattes

med gas på kort til mellemlang sigt, kan det være med til at reducere emissionerne med de

eksisterende teknologier indtil i hvert fald 2030 eller 2035. Selv om gasefterspørgslen i f.eks.

boligsektoren falder med en fjerdedel indtil 2030 på grund af flere

energieffektivitetsforanstaltninger i boligsektoren

, forbliver den gennem en længere periode

høj i andre sektorer som f.eks. elsektoren. I scenariet for diversificerede forsyningsteknologier

f.eks. tegner gasfyret elproduktion sig for ca. 800 TWh i 2050, hvilket er lidt højere end de

nuværende niveauer. I takt med at teknologierne udvikles, kan gas komme til at spille en

større rolle i fremtiden.

Gasmarkedet har brug for mere integration, mere likviditet, mere diversificerede

forsyningskilder og mere lagringskapacitet, for at gas kan vedblive at være

konkurrencedygtigt som brændstof til elproduktion. Langtidsgasforsyningskontrakter kan

fortsat være nødvendige for at modsvare investeringer i gasproduktions- og -

transmissionsinfrastrukturer. Der er brug for mere fleksible prisformler og for, at vi bevæger

os væk fra ren olieindeksering, hvis gas skal blive ved med at være et konkurrencedygtigt

brændstof til elproduktion.

De globale gasmarkeder ændrer sig, navnlig gennem udvikling af skifergas i Nordamerika.

Med flydende naturgas (LNG) er markederne blevet mere globale, eftersom transporten er

blevet mere uafhængig af rørledninger. Skifergas og andre

ukonventionelle gaskilder

blevet potentielle vigtige nye forsyningskilder i Europa. Sammen med den interne

markedsintegration kan denne udvikling mindske bekymringerne om afhængighed af

gasimport. Da vi befinder os i en tidlig fase af undersøgelsesprocessen, står det imidlertid ikke

klart, hvornår de ukonventionelle ressourcer bliver betydningsfulde. Efterhånden som den

konventionelle gasproduktion falder, bliver Europa afhængig af at importere betydelige

På den anden side kan gasvarme være mere energieffektiv end elektrisk opvarmning eller andre former

for opvarmning med fossile brændstoffer, hvilket betyder, at gas kan have vækstpotentiale i

varmesektoren i nogle medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mængder gas som supplement til den indenlandske produktion af naturgas og den potentielle

udnyttelse af naturligt forekommende skifergas.

Scenarierne er ret konservative med hensyn til den rolle, gas spiller. De nuværende

økonomiske fordele ved gas giver rimelig sikkerhed for afkast til investorer samt lave risici og

dermed

incitamenter til at investere i gasfyrede kraftværker.

Gasfyrede kraftværker

kræver ikke så høje startinvesteringer, kan opføres ret hurtigt og er relativt fleksible at drive.

Investorer kan også beskytte sig mod de risici, som knytter sig til prisudviklingen, idet

gasfyret elproduktion ofte fastsætter engrosprisen på elektricitet. Driftsomkostningerne bliver

dog muligvis højere i fremtiden end for CO

-fri løsninger, og gasfyrede kraftværker kan køre i

færre timer.

Hvis der er mulighed for CO

-opsamling og -lagring (CCS), og den anvendes i stor skala, kan

gas blive en CO

-besparende teknologi, men uden CCS kan gas på længere sigt blive

begrænset til at udgøre en fleksibel reserve og balanceringskapacitet, hvis de vedvarende

energiforsyninger er variable. For så vidt angår alle fossile brændstoffer,

skal CO

-opsamling

og -lagring anvendes

i elsektoren

fra ca. 2030 og frem

for at nå dekarboniseringsmålene.

CCS udgør også en vigtig mulighed for dekarbonisering af flere tunge industrier og kan

sammen med biomasse levere "CO

-negative" værdier. CCS' fremtid afhænger i meget høj

grad af offentlighedens accept og passende CO

-priser. Den skal dokumenteres på

tilstrækkelig vis i stort omfang, og der skal sikres investeringer i teknologien i dette årti,

hvorefter den skal tages i brug fra 2020, så den kan gennemføres bredt inden 2030.

d) Omdannelse af andre fossile brændstoffer

Kul

indgår i EU i en diversificeret energiportefølje og bidrager til forsyningssikkerheden.

Med udviklingen af CCS og andre nye rene teknologier kan kul fortsat spille en vigtig rolle i

forhold til en bæredygtig og sikker forsyning i fremtiden.

Olie

forbliver sandsynligvis en del af energimikset, også i 2050, og vil primært forsyne dele

af passager- og godstrafikken over store afstande. Udfordringen for oliesektoren er at tilpasse

sig ændringer i olieefterspørgslen som følge af overgangen til fornyelige og alternative

brændstoffer og usikkerheden vedrørende fremtidig forsyning og pris. Det er vigtigt for EU's

økonomi, for de sektorer, der er afhængige af raffinerede produkter som energikilder såsom

den petrokemiske industri, og for forsyningssikkerheden, at vi i EU bevarer fodfæstet på det

globale oliemarked og

fortsat har en indenlandsk raffineringskapacitet

– som dog skal

kunne tilpasse kapacitetsniveauerne til den økonomiske virkelighed på et modent marked.

e) Atomenergi er en væsentlig faktor

Atomenergi er en dekarboniseringsløsning,

som i dag leverer det meste af den CO

besparende elektricitet, der forbruges i EU. Nogle medlemsstater mener, at de risici, der er

forbundet med atomenergi, er uacceptable. Siden ulykken i Fukushima har den offentlige

politik for atomenergi ændret sig i visse medlemsstater, mens andre fortsat anser atomenergi

for at være en sikker og pålidelig kilde til elproduktion med lav CO

-udledning til en

overkommelig pris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sikkerhedsomkostningerne

og omkostningerne til afvikling af eksisterende anlæg og

bortskaffelse af affald vil sandsynligvis stige. Nye atomteknologier kan bidrage til at løse

affalds- og sikkerhedsproblemerne.

Analysen af scenarierne viser, at

atomenergi bidrager til lavere systemomkostninger og

priser på elektricitet.

Eftersom der er tale om en omfattende løsning med lav CO

-udledning,

vil atomenergi forblive en del af EU's elproduktionsgrundlag. Kommissionen vil fortsat

fremme den nukleare sikkerhed og de sikkerhedsmæssige rammer og bidrage til at sikre lige

vilkår for investeringer i medlemsstater, som er villige til at bevare kernekraftløsningen i

deres energimiks. De højeste sikkerhedsstandarder skal sikres yderligere i EU og globalt,

hvilket kun kan ske, hvis EU bevarer sine kompetencer og sin teknologiske førerposition. Det

vil desuden ud fra et 2050-perspektiv blive afklaret, hvilken rolle fusionskraft vil kunne spille.

f) Intelligent teknologi, lagring og alternative brændstoffer

Uanset hvilken retning der vælges, viser scenarierne, at brændstofmiks kan ændre sig

væsentligt over tid. Meget afhænger af tempoet i den teknologiske udvikling. Det står ikke

klart, hvilke teknologiske løsninger der kan udvikle sig, i hvilket tempo, med hvilke

konsekvenser og kompromiser. Men nye teknologier skaber nye muligheder i fremtiden.

Teknologi er en væsentlig del af løsningen på dekarboniseringsudfordringen. Teknologiske

fremskridt kan medføre betydelig lavere omkostninger og økonomiske fordele. Oprettelse af

energimarkeder, som egner sig til formålet, vil kræve nye netteknologier. Der skal ydes støtte

til forskning og demonstration i industriel skala.

På europæisk niveau skal EU bidrage direkte til videnskabelige projekter og forsknings- og

demonstrationsprogrammer på baggrund af den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-

planen) og den næste flerårige finansielle ramme, og især Horisont 2020, med henblik på at

investere i partnerskaber med industrien og medlemsstaterne for at demonstrere og

gennemføre nye, meget effektive energiteknologier i stort omfang. En styrket SET-plan kan

føre til omkostningsoptimale europæiske forskningsklynger i tider, hvor budgetterne er

stramme i medlemsstaterne. Fordelene ved at samarbejde er betydelige, rækker ud over

økonomisk støtte og er baseret på bedre koordinering i Europa.

Et stadig vigtigere træk ved de nødvendige teknologiomlægninger er anvendelsen af

informations- og kommunikationsteknologier (ikt) i forbindelse med energi og transport og

intelligente applikationer i byer. Dette medfører konvergens i de industrielle værdikæder for

intelligente infrastrukturer og applikationer i byer, som skal fremmes for at sikre den

industrielle førerposition. Den digitale infrastruktur, som skal gøre forsyningsnettet

intelligent, vil også kræve støtte på EU-niveau gennem standardisering og forskning og

udvikling inden for ikt.

Et andet område, som har særdeles stor betydning, er

overgangen til alternative

brændstoffer,

herunder elektriske køretøjer. Dette skal støttes på europæisk niveau gennem

ændringer i lovgivningen, standardisering, infrastrukturpolitik og yderligere foranstaltninger

inden for forskning og demonstration, særlig vedrørende batterier, brændselsceller og

hydrogen, hvilket sammen med intelligente net kan mangedoble fordelene ved

elektromobilitet, både i forhold til dekarbonisering af transportsektoren og udvikling af

Herunder de omkostninger, der opstår som følge af behovet for at øge modstandsdygtigheden over for

naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedvarende energi. De andre primære alternative brændstoffer er biobrændstoffer, syntetiske

brændstoffer, metan og flydende gas (LPG).

3.2.

Nytænkning af energimarkederne

a) Nye metoder til forvaltning af elektricitet

Der er visse nationale begrænsninger med hensyn til valg af nationale energimiks. Vi har et

fælles ansvar for at sikre, at nationale beslutninger understøtter hinanden, og undgå negative

følgevirkninger. De grænseoverskridende virkninger på det indre marked fortjener fornyet

opmærksomhed. De skaber

nye udfordringer

i forhold til at forsyne markederne med

elektricitet i overgangsfasen hen imod et system med lav CO

-udledning, som omfatter et højt

energisikkerhedsniveau og elforsyning til en overkommelig pris. Mere end nogensinde før

skal det indre marked udnyttes fuldt ud. Det er det bedste svar på

dekarboniseringsudfordringen.

En af udfordringerne er

behovet for fleksible ressourcer

i elforsyningssystemet (f.eks.

fleksibel produktion, lagring, efterspørgselsstyring), efterhånden som bidraget fra periodisk

produktion af vedvarende energi stiger. En anden udfordring er denne produktions

indvirkning på engrospriserne. De marginale omkostninger til elektricitet fra vind- og

solenergi er lave eller lig nul, og efterhånden som disse energiformer udbredes i systemet,

kan kontantpriserne

på engrosmarkedet

falde

og forblive lave i længere perioder

. Dermed

reduceres indtægterne for alle generatorer, også dem, som skal sikre, at der er tilstrækkelig

kapacitet til at tilfredsstille efterspørgslen, når der ikke er nogen vind- eller solenergi til

rådighed. Medmindre priserne er relativt høje på disse tidspunkter, er disse anlæg muligvis

ikke økonomisk levedygtige. Det giver anledning til bekymring for prisvolatilitet og for

investorerne for deres

evne til at indhente kapital og dække faste driftsomkostninger.

Det vil blive mere og mere vigtigt at sikre, at markedsordningerne omfatter

omkostningseffektive løsninger på disse udfordringer.

Markedsadgangen

skal sikres for

fleksible forsyninger af enhver art, efterspørgselsstyring og lagring samt produktion, og den

fleksibilitet skal belønnes på markedet. For alle typer af kapacitet (variabel, grundlast,

fleksibel) skal der forventes en rimelig forrentning af investeringerne. Det er dog vigtigt at

sikre, at

den politiske udvikling i medlemsstaterne

ikke skaber nye hindringer for

integration af elektricitets- eller gasmarkedet

. Uanset om det drejer sig om energimikset,

markedsordninger, langtidskontrakter, støtte til produktion med lav CO

-udledning,

minimumspriser på CO

osv., skal der tages hensyn til virkningerne på det indre marked, som

alle i stigende grad er afhængige af. Vi har nu mere end nogensinde brug for koordinering.

Den energipolitiske udvikling skal fuldt ud tage hensyn til, hvordan hvert enkelt lands

elektricitetssystem påvirkes af beslutninger i nabolandene. Samarbejde vil holde

omkostningerne nede og garantere forsyningssikkerheden.

På baggrund af den tredje pakke vedrørende det indre energimarked vil Kommissionen med

bistand fra Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) fortsat

Denne situation behandles ikke i scenarierne: I opstillingen af modeller er prismekanismen udformet

således, at investorerne modtager fuld godtgørelse (fuld dækning af deres omkostninger via priserne på

elektricitet), hvilket medfører en stigning i priserne på elektricitet på lang sigt.

Fuld markedsintegration inden 2014, som fastsat af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011,

understøttet af infrastrukturudvikling og teknisk arbejde med overordnede retningslinjer og

netværksregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre, at de lovgivningsmæssige rammer stimulerer markedsintegrationen, at der gives nok

incitamenter til

kapacitet

fleksibilitet,

og at

markedsordningerne

er klar til de

udfordringer, som dekarboniseringen bringer med sig. Kommissionen undersøger

effektiviteten af forskellige markedsmodeller for godtgørelse for kapacitet og fleksibilitet, og

hvordan de fungerer i samspil med stadig mere integrerede engrosmarkeder og afbalancerede

markeder.

b) Integration af lokale ressourcer og centraliserede systemer

Udvikling af en ny, fleksibel infrastruktur er en "no regrets"-mulighed

og kan omfatte

forskellige muligheder.

Eftersom handelen med elektricitet og udbredelsen af vedvarende energi stiger i næsten alle

scenarier frem til 2050, især i scenariet for en stor andel af vedvarende energikilder, haster det

med at indføre en passende infrastruktur til distribution, sammenkobling og transmission over

store afstande. Inden 2020 skal sammenkoblingskapaciteten udvides, så den som minimum er

på linje med de aktuelle udviklingsplaner. Der er brug for en samlet stigning i

sammenkoblingskapaciteten på 40 % indtil 2020 samt yderligere efterfølgende integration.

Med henblik på en vellykket yderligere integration efter 2020 skal EU fuldstændigt fjerne

"energiøer" i EU inden 2015. Derudover skal netværkene udvides og med tiden blive til

synkroniserede forbindelser mellem Kontinentaleuropa og Østersøområdet.

Gennemførelsen af eksisterende politikker på det indre energimarked og nye politikker såsom

forordningen om en energiinfrastruktur

kan være med til at give EU mulighed for at

imødegå denne udfordring. Den europæiske

10-års-plan for infrastrukturbehov

fra

ENTSO'erne

og ACER udgør allerede en mere langsigtet vision for investorerne og fører til

et styrket regionalt samarbejde. Der er behov for at udvide de nuværende

planlægningsmetoder til en fuldt ud integreret netplanlægning for transmission (onshore og

offshore), distribution, lagring og elmotorveje inden for en potentielt længere tidsramme. Der

er behov for en CO

-infrastruktur, som ikke findes for øjeblikket, og planlægningen skal snart

sættes i gang.

Med henblik på at tilpasse den lokale produktion af vedvarende energi skal

distributionsnettet

gøres mere intelligent, så det kan håndtere forskellige former for

produktion fra mange distribuerede kilder, især solcelleenergi, men også den kraftigere

efterspørgselsreaktion. Med en mere decentraliseret produktion, mere intelligente net, flere

nye netbrugere (f.eks. elektriske køretøjer) og en kraftigere efterspørgselsreaktion følger et

større behov for et

mere samlet syn på transmission, distribution og lagring.

Med henblik

på at udnytte elektricitet fra vedvarende energikilder i Nordsøen og Middelhavet er der behov

for en betydelig ekstra infrastruktur, især under vandet. ENTSO-E er allerede inden for

rammerne af North Seas Countries' Offshore Grid Initiative (NSCOGI) i gang med at

gennemføre undersøgelser af nettet i Nordvesteuropa, som forventes færdiggjort i 2030. De

skal indgå i ENTSO-E's udarbejdelse af en modulopbygget udviklingsplan for et

paneuropæisk system for elmotorveje frem til 2050.

Der er behov for fleksibel gaskapacitet til konkurrencedygtige priser for at støtte

dekarboniseringen af elproduktionen og integrere vedvarende energier. Nye

Forslag til forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (KOM(2011) 658)

og forslag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (KOM(2011) 665).

Europæisk net af transmissionssystemoperatører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gasinfrastrukturer, som sammenkobler det indre marked langs nord-syd-aksen og forbinder

Europa med nye diversificerede forsyningskilder via den sydlige gaskorridor, vil være af

afgørende betydning for at fremme oprettelsen af velfungerende engrosmarkeder for gas i hele

EU.

3.3.

Mobilisering af investorer – en samlet og effektiv tilgang til incitamenter inden

for energisektoren

Fra nu og frem til 2050 skal der ske en omfattende udskiftning af infrastrukturen og

kapitalgoderne i hele økonomien, herunder forbrugsgoderne i borgernes hjem. Der er her tale

om meget omfattende startinvesteringer, som ofte giver et afkast over en længere periode. Der

er behov for tidligt at træffe foranstaltninger inden for

forskning og innovation.

En samlet

politisk ramme, som synkroniserer alle instrumenter, lige fra forsknings- og

innovationspolitikker til udbredelsespolitikker, vil støtte disse foranstaltninger.

Der er brug for massive investeringer i infrastruktur. De øgede omkostninger i forbindelse

med forsinkelser, særlig i de senere år, skal fremhæves i anerkendelse af, at endelige

investeringsbeslutninger påvirkes af det generelle økonomiske og finansielle klima

. Den

offentlige sektor spiller muligvis en rolle som formidler af investeringer i energirevolutionen.

Den aktuelle usikkerhed på markedet medfører øgede

kapitalomkostninger til CO

besparende investeringer.

EU skal handle i dag og begynde at forbedre vilkårene for

finansiering i energisektoren.

Priserne på CO

kan give et incitament til udbredelse af effektive, CO

-besparende

teknologier i hele Europa. Emissionshandelssystemet udgør den centrale søjle i EU's

klimapolitik. Det er indrettet således, at det er teknologineutralt, omkostningseffektivt og fuldt

ud foreneligt med det indre energimarked. Det skal spille en større rolle. Af scenarierne

fremgår det, at priserne på CO

kan sameksistere med instrumenter, som har til formål at nå

bestemte energipolitiske målsætninger, navnlig forskning og innovation, fremme af

energieffektivitet og udvikling af vedvarende energikilder

. Der er imidlertid brug for mere

sammenhæng og stabilitet mellem EU og de nationale politikker, for at EU's prissignaler kan

fungere ordentligt.

En højere pris på CO

skaber stærkere incitamenter til investeringer i CO

-besparende

teknologier, men kan øge risikoen for CO

-emissioner. Disse CO

-emissioner er især et

problem for de industrisektorer, som er omfattet af global konkurrence og globale

prismønstre. Afhængig af foranstaltningerne i tredjelande skal et velfungerende

prisfastsættelsessystem for CO

fortsat omfatte mekanismer såsom incitamenter til

omkostningseffektiv emissionsreduktion uden for Europa og afgiftsfrihed baseret på

benchmarks for at forhindre betydelige risici for CO

-emissioner.

Investeringsrisikoen skal påhvile private investorer, medmindre der er klare grunde til det

modsatte. Nogle investeringer i energisystemet er i

offentlighedens interesse.

Derfor kan der

gives støtte til dem, der går forrest (f.eks. elektriske biler, rene teknologier). En udvikling hen

Scenarierne i køreplanen frem mod en lavemissionsøkonomi fra marts 2011 viser de meromkostninger,

der er forbundet med forsinkede foranstaltninger. Af IEA's World Energy Outlook 2011 fremgår det

desuden, at der på globalt niveau for hver 1 USD, som ikke investeres i elsektoren inden 2020, skal

bruges yderligere 4,3 USD efter 2020 for at kompensere for de øgede emissioner.

Scenariet for aktuelle politiske initiativer resulterer i en CO

-pris på ca. 50 EUR i 2050. I

dekarboniseringsscenarierne er den væsentlig højere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imod mere finansiering, som i højere grad er skræddersyet, gennem

offentlige

finansieringsinstitutter

såsom

Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) eller

Den

Europæiske Bank for økonomisk Genopbygning og Udvikling

(EBRD) og mobilisering af

den kommercielle banksektor i medlemsstaterne kan også være med til at få overgangen til at

fungere.

Private investorer vil fortsat være vigtigst i en markedsbaseret tilgang til energipolitikken.

Forsyningsselskabernes rolle kan ændre sig væsentligt i fremtiden, navnlig hvad angår

investeringer.

Mens

forsyningsselskaberne

tidligere

kunne

foretage

mange

produktionsinvesteringer på egen hånd, hævder nogle, at dette er mindre sandsynligt i

fremtiden i betragtning af investeringernes omfang og innovationsbehovene. Der skal

skaffes

nye

langtidsinvestorer.

Institutionelle investorer kan komme til at spille en større rolle i

finansieringen af energiinvesteringer. Det samme gælder forbrugerne, hvilket kræver adgang

til kapital til rimelige omkostninger.

Der kan fortsat være brug for

støtte

(f.eks. energisubsidier) efter 2020 for at sikre, at

udviklingen og udbredelsen af nye teknologier fremmes på markedet, og den skal udfases,

efterhånden som teknologierne og forsyningskæderne modnes, og svaghederne på markedet

afhjælpes. Offentlige

støtteordninger

i medlemsstaterne skal være målrettede, forudsigelige,

begrænsede i deres anvendelsesområde og afbalancerede og omfatte udfasningsbestemmelser.

Alle støtteforanstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med det indre marked og de

relevante EU-regler om statsstøtte. Reformprocessen skal gennemføres hurtigt for at sikre

mere effektive støtteordninger. På længere sigt vil CO

-besparende teknologier med en høj

værditilvækst, hvor Europa indtager førerpositionen, påvirke væksten og beskæftigelsen i

positiv retning.

3.4

Inddragelse af offentligheden er afgørende

Den

sociale dimension

af energikøreplanen er vigtig. Overgangen vil påvirke beskæftigelsen

og jobudsigterne og kræve almen og faglig uddannelse og en mere energisk social dialog.

Med henblik på at forvalte forandringerne effektivt vil det blive nødvendigt at involvere

arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i overensstemmelse med rimelige

overgangsprincipper og anstændige arbejdsprincipper. Der er brug for mekanismer, som

hjælper arbejdstagere, der står over for jobskift, med at udvikle deres beskæftigelsesevne.

Der skal opføres nye kraftværker og betydelig flere anlæg til vedvarende energi. Der er brug

for nye oplagringsfaciliteter, herunder til CCS, flere ledningsmaster og flere

transmissionslinjer. Særlig med hensyn til infrastruktur er effektive godkendelsesprocedurer

afgørende, eftersom det er en forudsætning for at ændre forsyningssystemerne og gå i retning

af dekarbonisering i tide. De nuværende tendenser, hvor næsten alle energiteknologier

anfægtes, og deres anvendelse eller udbredelse forsinkes, skaber alvorlige problemer for

investorerne og bringer ændringerne af energisystemet i fare. Der kan ikke leveres energi

uden teknologi og infrastruktur. Desuden er der omkostninger forbundet med renere energi.

Der er muligvis brug for nye prismekanismer og incitamenter, men der skal træffes

foranstaltninger til at sikre, at prisordningerne forbliver gennemsigtige og forståelige for de

endelige forbrugere. Borgerne skal informeres og inddrages i beslutningsprocessen, mens

teknologiske valg skal tage hensyn til lokalmiljøet.

Der skal foreligge redskaber til at reagere på prisstigninger gennem energieffektivitet og et

reduceret forbrug, særlig på mellemlang sigt, hvor priserne sandsynligvis stiger, uanset hvilke

politikker der følges. Mens større kontrol over og reduktion af energiregninger muligvis er et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

incitament, vil adgang til kapital og nye former for energitjenester være afgørende.

Sårbare

forbrugere

kan især have brug for specifik støtte for at kunne finansiere de investeringer, der

er nødvendige for at reducere energiforbruget. Denne opgave bliver vigtigere, når

energiomdannelsen bliver en realitet. Et velfungerende indre marked og

energieffektivitetsforanstaltninger er særlig vigtige for forbrugerne. Sårbare forbrugere

beskyttes bedst mod energifattigdom ved, at medlemsstaterne gennemfører EU's eksisterende

energilovgivning fuldt ud og anvender innovative løsninger for energieffektivitet. Eftersom

energifattigdom er en af kilderne til fattigdom i Europa, skal de sociale aspekter af

prisfastsættelse på energi afspejles i medlemsstaternes energipolitik.

3.5

Gennemførelse af ændringer på internationalt niveau

I overgangsfasen indtil 2050 skal Europa sikre og diversificere sine forsyninger af fossile

brændstoffer og samtidig udbygge samarbejdet for at opbygge

internationale partnerskaber

på et bredere grundlag.

Efterhånden som Europa begynder at efterspørge andet end fossile

brændstoffer, og energiproducenterne udvikler mere diversificerede økonomier, skal der i de

integrerede strategier med de nuværende leverandører tages hensyn til fordelene ved at

samarbejde på andre områder såsom vedvarende energi, energieffektivitet og andre CO

besparende teknologier. EU skal benytte lejligheden til at styrke samarbejdet med sine

internationale partnere i overensstemmelse med den nye dagsorden, der blev fastlagt i

september 2011

. Det er vigtigt, at overgangen styres i tæt samarbejde med EU's

energipartnere, navnlig vores naboer såsom Norge, Den Russiske Føderation, Ukraine,

Aserbajdsjan, Turkmenistan, Maghreb-landene og Golf-staterne, samtidig med at der gradvis

oprettes nye energi- og industripartnerskaber. Dette er f.eks. formålet med energikøreplan

2050 mellem EU og Rusland. Energi yder også et vigtigt bidrag til udviklingspolitikken på

grund af sin multiplikatoreffekt på udviklingslandenes økonomier, og der skal fortsat arbejdes

på at opnå universel adgang til energi over hele verden

EU skal udvide og diversificere forbindelserne mellem det europæiske netværk og

nabolandene med særlig fokus på Nordafrika (med henblik på at udnytte Saharas

solenergipotentiale bedst muligt).

EU skal også tage importen af CO

-intensiv energi, navnlig elektricitet, op. Der er brug for et

forstærket samarbejde om at skabe lige vilkår, hvad angår markeds- og CO

-bestemmelser,

særlig for elsektoren, mens handelen øges, og spørgsmålet om CO

-emissioner træder i

forgrunden.

EJEN FREM

Energikøreplanen 2050 viser, at en

dekarbonisering er mulig.

Uanset hvilket scenarie der

vælges, opstår der en række "no regrets"-muligheder, som kan reducere emissionerne på en

effektiv og økonomisk forsvarlig måde.

En omdannelse af det europæiske energisystem er afgørende af hensyn til klimaet,

sikkerheden og økonomien. Beslutninger, som træffes i dag, former allerede nu

energisystemet for 2050. For at foretage den nødvendige omdannelse af energisystemet i tide

skal EU have meget større politiske ambitioner og en større følelse af, at det haster.

Meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde (KOM(2011) 539).

"Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (KOM(2011) 637,

13. oktober).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil indgå i drøftelser med de andre EU-institutioner, medlemsstaterne og

interessenterne på baggrund af denne køreplan. Kommissionen

opdaterer den regelmæssigt,

genovervejer, hvad der er brug for i lyset af fremskridt og ændringer, og påtænker en iterativ

proces mellem medlemsstaterne, gennem deres nationale politikker, og EU, som resulterer i,

at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for at opnå en omdannelse af energisystemet,

som medfører dekarbonisering, større forsyningssikkerhed og øget konkurrenceevne til gavn

for alle.

De samlede systemomkostninger til omdannelse af energisystemet er ens i alle scenarier.

En fælles EU-tilgang kan være medvirkende til at holde omkostningerne nede.

Energipriserne stiger over hele verden. Køreplanen viser, at mens priserne stiger indtil ca.

2030, kan nye energisystemer medføre lavere priser derefter. Forvridninger af det indre

energimarked, herunder gennem kunstigt lave priser, skal undgås, da det sender de forkerte

signaler til markederne og fjerner incitamenterne til energibesparelser og andre CO

besparende investeringer – det ville bremse omdannelsen, som i sidste ende vil sænke priserne

på lang sigt. Samfundet skal forberede sig på og tilpasse sig til højere energipriser i de

kommende år. Sårbare kunder og energiintensive industrier kan have brug for støtte i en

overgangsperiode. Det klare budskab er, at

investeringer kan betale sig,

for så vidt angår

vækst, beskæftigelse, energisikkerhed og lavere brændstofomkostninger. Omdannelsen skaber

et nyt grundlag for den europæiske industri og kan øge konkurrenceevnen.

For at opnå dette nye energisystem skal 10

forhold

være opfyldt:

(1)

Den umiddelbare prioritet er at gennemføre EU's

Energi 2020-strategi

fuldt ud. Al

eksisterende lovgivning skal anvendes, og de forslag, der for øjeblikket drøftes,

navnlig vedrørende energieffektivitet, infrastruktur, sikkerhed og internationalt

samarbejde, skal vedtages hurtigt.

Vejen mod et nyt energisystem har også en

social dimension.

Kommissionen vil fortsat fremme social dialog og inddrage

arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en fair overgang og en effektiv

styring af forandringer.

Energisystemet og samfundet som helhed skal være meget mere

energieffektivt.

Sidegevinsterne

ved

opnå

energieffektivitet

bredere

ressourceeffektivitetsperspektiv skal bidrage til at opfylde målsætningerne hurtigere

og mere omkostningseffektivt.

Der skal fortsat lægges særlig vægt på at udvikle

vedvarende energier.

Deres

udviklingshastighed, virkning på markedet og hastigt voksende andel af

energiefterspørgslen kræver en modernisering af de politiske rammer. EU's

målsætning om 20 % vedvarende energi har indtil videre vist sig at være en effektiv

drivkraft for udviklingen af vedvarende energi i EU, og der skal tages rettidigt

hensyn til mulighederne for at nå milepælene for 2030.

Større offentlige og private investeringer i

F&U og teknologisk innovation

afgørende for at fremskynde markedsføringen af alle CO

-besparende løsninger.

EU går ind for et fuldt ud integreret marked inden 2014. Ud over de tekniske

foranstaltninger, som allerede er fastlagt, er der en række

lovgivningsmæssige og

strukturelle mangler,

som skal afhjælpes. Det indre energimarked kræver

gennemarbejdede markedsstrukturinstrumenter og nye samarbejdsmetoder for at leve

(2)

(3)

(4)

(5)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

op til sit fulde potentiale, da der foretages nye investeringer i energimarkedet, og

energimikset ændrer sig.

(6)

Energipriserne skal afspejle omkostningerne bedre,

navnlig til de nye

investeringer, der er nødvendige i hele energisystemet. Jo før priserne afspejler

omkostningerne, jo lettere vil omdannelsen være på lang sigt. Der skal lægges

særlig

vægt

på de mest sårbare grupper, for hvem det vil blive udfordrende at håndtere

omdannelsen af energisystemet. Der skal fastlægges særlige foranstaltninger på

nationalt og lokalt niveau for at undgå energifattigdom.

Der skal opnås en følelse af, at det haster, og af kollektivt ansvar i forhold til at

udvikle en

ny energiinfrastruktur og lagringskapacitet

i hele Europa og i

nabolandene.

Der indgås ingen kompromiser om sikkerheden for hverken traditionelle eller nye

energikilder. EU skal fortsat styrke de

sikkerhedsmæssige rammer

og iværksætte

internationale tiltag på dette område.

En bredere og mere koordineret EU-tilgang til

internationale energiforbindelser

skal være normen, herunder en fordobling af bestræbelserne på at styrke den

internationale klimaindsats.

Medlemsstaterne og investorerne har brug for

konkrete milepæle.

Køreplanen frem

mod

lavemissionsøkonomi

indeholder

allerede

milepæle

for

drivhusgasemissionerne. Næste skridt er at fastlægge den

politiske ramme for 2030,

som med rimelighed kan forudses, og som står i fokus for de fleste nuværende

investorer.

(7)

(8)

(9)

(10)

På den baggrund vil Kommissionen fortsat iværksætte initiativer, begyndende med

omfattende forslag om det indre marked, vedvarende energi og nuklear sikkerhed næste år.