Børne- og Undervisningsudvalget 2011
KOM (2011) 0933
Offentligt
1450970_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.12.2011
KOM(2011) 933 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Initiativet "Muligheder for Unge"
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Initiativet "Muligheder for Unge"
1.
RISIKO FOR EN TABT GENERATION
?
Der er over 5 millioner unge i EU, der er arbejdsløse i dag. Mellem 2008 og 2010 steg tallet
med én million.
Figur 1: Udvikling i ungdomsarbejdsløsheden (15-24 år) siden 2005
24
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
%
EU
US
Japan
Eurozonen
Kilde: Eurostats månedlige statistik over arbejdsløshed; tallene er justeret for sæsonudsving, undtagen for Japan
Dette betyder, at én ud af fem unge på arbejdsmarkedet ikke kan finde et job.
Ungdomsarbejdsløsheden
(på over 20 %) er dobbelt så høj som for hele den erhvervsaktive
befolkning og næsten tre gange så høj som arbejdsløsheden for den voksne erhvervsaktive
befolkning. I nogle lande er tallet helt oppe på 40 %. Inden for de samme lande kan
situationen variere markant mellem de forskellige områder. Visse grupper af unge (kvinder,
unge handicappede, unge med indvandrerbaggrund) er i en særlig risikogruppe for
arbejdsløshed, langtidsarbejdsløshed, skolefrafald eller inaktivitet
1
.
1
For eksempel er EU-gennemsnittet for arbejdsløshed blandt unge indvandrere er på over 30 %.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0003.png
Figur 2: Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) (oktober 2011)
Kilde: Eurostat, Eurostats månedlige statistik over arbejdsløshed; tallene er justeret for sæsonudsving
Med den stigende arbejdsløshed bliver det stadig sværere for unge for at finde arbejde, og
mange beslutter at fortsætte eller genoptage deres uddannelser. Dette kan være en investering
i fremtiden, forudsat at de tilegner sig de rigtige færdigheder. Det konstateres dog, at et stort
antal af unge hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.
I alt 7,5 mio. unge mellem 15-24 er hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Denne
andel har været stigende fra 10,8 % i 2008 til 12,8 % i 2010 for EU som helhed. I Bulgarien,
Estland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Rumænien, Slovakiet og Spanien er over 14 %
af de unge ikke (længere) under uddannelse og (endnu) ikke i beskæftigelse.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0004.png
Figur 3: Andel af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, som en procentdel af
aldersgruppen 15-24 år i 2008 og 2010
25
i % af befolkningsgruppen af 15-24-årige
2008
20
2010
15
10
5
0
DE
EU27
FR
HU
EE
IE
FI
MT
PT
RO
DK
SE
BE
UK
CZ
ES
NL
PL
LU
EL
SI
LT
IT
BG
CY
SK
AT
LV
Kilde: Eurostat, EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen
2
Dette betyder, at disse unge mennesker har forladt det formelle uddannelsessystem og enten
er arbejdsløse – jobsøgende – eller ikke er på arbejdsmarkedet, og f.eks. er passive
jobsøgende, som afholdes fra at søge ind på arbejdsmarkedet eller bevidst undgår det, da de
sandsynligvis er optaget af andre familiemæssige og private aktiviteter.
Den langvarige virkning af krisen forværrer en allerede vanskelig situation for mange.
Ungdomsarbejdsløsheden
er stigende: I gennemsnit har 28 % af de arbejdsløse unge under
25 været arbejdsløse i mere end 12 måneder. Der er desuden et stigende antal unge, der ikke
aktivt søger job. Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
(Eurofound) anslår, at de offentlige udgifter i forbindelse med langtidsarbejdsløshed eller
inaktivitet blandt unge i de 21 medlemsstater i 2008, for hvilke der foreligger tilgængelige
data, var på mindst 2 mia. EUR pr. uge, svarende til 1,1 % af det samlede BNP
3
. Hvis blot
2
3
Data for Malta og Sverige er foreløbige. Data for Luxembourg er ikke pålidelige på grund af
stikprøvens størrelse.
Eurofound (2011), "De sociale konsekvenser af krisen." De anslåede omkostninger omfatter tabte
indtægter og offentlige finansieringsomkostninger som følge af det store antal overførselsindkomster i
de sociale ordninger; de udgør en nedre grænse, da de ikke omfatter supplerende omkostninger som
f.eks. ubetalt skat af mistede indtægter, omkostninger til sundhedsordninger og strafferet. De lande, der
ikke indgik i overslaget som følge af manglende statistiske variabler, er DK, EL, FI, FR, MT og SE.
Referencebefolkningen er i 16-29-årige arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive (men ikke i uddannelse) i
mere end 6 måneder.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0005.png
10 % af disse mennesker genindsluses på arbejdsmarkedet, vil der skabes en årlig besparelse
på mere end 10 mia. EUR.
Samtidig har faldet i antallet af faste job under krisen ramt unge i arbejde uforholdsmæssigt
voldsomt: De er nemlig overrepræsenteret i tidsbegrænsede ansættelseskontrakter. Selvom
tidsbegrænset ansættelse kan være et springbræt til mere stabile ansættelsesformer, er det i de
medlemsstater, hvor tidsbegrænset ansættelse er mest udbredt, også langt vanskeligere at
overgå fra tidsbegrænset til tidsubegrænset ansættelse. Dette kan føre til
segmenterede
arbejdsmarkeder,
hvor de unge er fanget i den lavere ende af arbejdsmarkedet med mindre
oplæring på arbejdspladsen, lavere lønninger og færre muligheder for langtidsansættelse og
karrieremuligheder
4
. De vanskelige forhold på arbejdsmarkedet har også en negativ
indflydelse på unge i alderen 25-29 år med en videregående uddannelse, som har vanskeligere
ved at finde et job, der matcher deres kvalifikationer.
I 2010 og 2011 var arbejdsløsheden høj samtidig med at det i stigende grad blev vanskeligere
at besætte ledige stillinger
5
. Disse tendenser tyder på stigende paradoksproblemer på
arbejdsmarkedet, som skyldes af utilstrækkelige kvalifikationer, begrænset geografisk
mobilitet eller utilstrækkelige lønvilkår på tværs af sektorer og regioner. I tiden indtil 2020
skønnes det, at der vil være 73 millioner nye job på grund af pensionering af arbejdstagere.
Disse job skal besættes med nyt personale med de rette kvalifikationer, således at der også
skabes nye muligheder for unge.
I en allerede faldende befolkningsgruppe er en stor del af den unge generation i dag ikke
udstyret med de nødvendige kvalifikationer til at komme ind på og fastholdes i
arbejdsmarkedet på et bæredygtigt grundlag
6
. Andelen af
elever med kort skolegang
7
er
stadig over 14 % svarende til en ud af seks unge. Dette er langt over det mål på 10 %, som
blev vedtaget under Europa 2020-strategien. OECD anslår, at omkring 30-40 % af unge, der
forlader skolen for tidligt, risikerer at stå over for vedvarende vanskeligheder i deres adgang
til fast beskæftigelse
8
med risiko for efterfølgende marginalisering.
For at løse disse udfordringer er EU nødt til at investere i Europas unge og foreslå omgående
og effektive foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe den høje ungdomsarbejdsløshed.
Der er behov for vækstfremmende foranstaltninger for at skabe nye arbejdspladser, men det er
ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dæmme op for ungdomsarbejdsløsheden. Derfor foreslår
Kommissionen et initiativ med titlen "Muligheder for Unge" (se boks i afsnit 4), som er rettet
mod unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, for at kombinere
medlemsstaternes og EU's konkrete foranstaltninger med prioriteringerne i EU 2020-
strategien, i Rådets konklusioner om unges beskæftigelse
9
fra juni 2011 og i Rådets
henstilling om politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt
10
.
4
5
6
7
8
9
10
Se Kommissionens rapport om beskæftigelsen i Europa 2010 og EU's beskæftigelsesmæssige og sociale
situation Quarterly Review, september 2011.
Se Kommissionens udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen 2011-2012, KOM(2011) 815, bilag
III af 23.11.2011, s.6 ff.
Se Kommissionens udkast til den fælles uddannelsesrapport 2020, KOM(2011) 902 af 20.12.2011.
Personer, med kort skolegang er unge, der forlader uddannelsessystemet, som kun har afsluttet
folkeskoleniveau eller derunder, og som ikke længere er under uddannelse.
Scarpetta S., A. Sonnet and T. Manfredi (2010) "Rising youth unemployment during the crisis: how to
prevent negative long-term consequences on a generation? "OECD Social, Employment and Migration
Papers, nr. 106.
Rådets konklusioner 11838/11 af 20. juni 2011 om fremme af unges beskæftigelse.
EUT C 191/2011.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0006.png
Initiativet bygger på et stærkt partnerskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen og
opfordrer til samordnede foranstaltninger mellem medlemsstaternes myndigheder,
erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og EU.
2.
M
EDLEMSSTATERNES VIGTIGE ROLLE
Omfanget af udfordringer ved og årsager til ungdomsarbejdsløshed
varierer
medlemsstaterne imellem, men følgende faktorer kan identificeres i de fleste medlemsstater:
Skolefrafald uden kvalifikationer
Manglende færdigheder og manglende erhvervserfaring
Usikre ansættelsesforhold afbrudt af perioder med ledighed
Begrænsede uddannelsesmuligheder
Utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige arbejdsaktiveringsprogrammer.
Mens situationen er særdeles vanskelig i flere lande, er der også lande med bedre resultater,
som man kan tage ved lære af. I de fleste medlemsstater (18 ud af 27) er
ungdomsarbejdsløsheden over 20 % (data fra Eurostat i oktober 2011). Seks medlemsstater
har ungdomsarbejdsløshedstal på mellem 10 og 20 %, i tretten medlemsstater er tallet på
mellem 20 og 30 %, og i fem er tallet over 30 % (EL, ES, NL, PT, SK). Kun i tre
medlemsstater er ungdomsarbejdsløsheden under 10 % (AT, DE, NL).
Ansvaret for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed ligger først og fremmest hos
medlemsstaterne også på regionalt og lokalt plan.
De nationale myndigheder finansierer
uddannelser og sociale og arbejdsmarkedsprogrammer og har politikinstrumenter og
budgetmidler til at støtte beskæftigelsesprogrammer for unge. Arbejdsmarkedets parter på
nationalt eller sektorniveau spiller også en vigtig rolle, især på områder som
lærlingeuddannelse, efter- og videreuddannelse og arbejdsmetoder.
EU's indsats kan spille en støttende rolle
og hjælpe medlemsstaterne til at forbedre de
unges beskæftigelses- og uddannelsesmæssige situation på to måder, nemlig:
ved at gennemgå de nationale politikker og resultater,
fokusere på prioriteter ud
fra et EU-perspektiv og forslå indsatsområder baseret på god praksis. Dette opnås
ved hjælp af gennemgang og koordinering af de økonomiske, beskæftigelses- og
uddannelsesmæssige og sociale politikker som led i Europa 2020-strategien, som er
udarbejdet på årsbasis gennem det europæiske semester for økonomisk styring.
ved at yde økonomisk støtte til nationale og grænseoverskridende
foranstaltninger
i henhold til de aftalte prioriteringer. Dette sker gennem en række
programmer, navnlig Den Europæiske Socialfond og andre EU-programmer som
f.eks. programmet for livslang læring, programmet Aktive unge og Progress.
Sidstnævnte støtter især nye politiske tilgange gennem socialpolitiske forsøg. Andre
EU-fonde som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Fiskerifond og
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0007.png
Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere yder også støtte til
foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.
Efter det første europæiske semester for økonomisk styring i 2011 gør Kommissionen i den
årlige vækstundersøgelse 2012 opmærksom på de første indikationer på, at medlemsstaterne
ikke reagerer effektivt nok på henstillingerne. Uden at afvente de landespecifikke
henstillinger for 2012I betragtning af den alvorlige situation, der er beskrevet ovenfor, finder
Kommissionen, at medlemsstaterne – og navnlig medlemsstater med den største
ungdomsarbejdsløshed – bør træffe afgørende foranstaltninger inden for følgende fire
hovedområder:
- Forebyggelse af skolefrafald
Første skridt til at hjælpe de unge med at få bedre fremtidsudsigter er at give dem
tilstrækkelige kvalifikationer, når de er under uddannelse, og forebygge, at de forlader skolen
eller lærlingeuddannelsen for tidligt
11
. Rådet vedtog en henstilling om nedbringelse af
skolefrafald i juni 2011. Den er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målet
om at mindske skolefrafaldet fra 14 % til under 10 %. Løsningerne består af et policy-mix af
forebyggelse, indgreb og kompensationsforanstaltninger. Der skal omgående indføres
foranstaltninger gennem reintegration i uddannelsessystemet for at begrænse strømmen af
elever, der forlader skolen for tidligt og bliver arbejdsløse.
- Udvikling af færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet
Kompetenceudvikling bør fortsat indgå i de unges karriereudvikling. Medlemsstaterne skal
sikre, at deres uddannelsessystemer er i stand til at udstyre de unge med de relevante
kompetencer på en effektiv måde. I den nuværende situation med begrænsede offentlige
budgetter har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at prioritere effektive udgifter til
uddannelse og erhvervsuddannelse
12
, samtidig med at de bestræber sig på at nå målet om, at
40 % af de 30-34-årige skal have afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse
13
.
Europa 2020-flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og job" omfatter et
forslag til udvikling af en fælles platform – den europæiske klassificering af kvalifikationer,
kompetencer og erhverv – som skal sikre et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og
uddannelsessystemerne. Dette er navnlig afgørende i sektorer, hvor der er mangel på
arbejdskraft og som har et stort jobskabelsespotentiale som f.eks. sundhedssektoren.
Kommissionen opfordrer også til gennemførelse af reformer, der skal sikre anerkendelse af
faglige kvalifikationer
14
, og foreslår, at der udvikles et europæisk kvalifikationspas for at
hjælpe borgerne med at registrere deres kvalifikationer, således at de bliver gennemskuelige
og sammenlignelige.
Manglende sprogkundskaber kan stå i vejen for de unges mobilitet på det europæiske
arbejdsmarked. Der skal også gøres en indsats for at sikre, at unge har et tilstrækkeligt
kendskab til ikt, hvilket støttes gennem foranstaltninger i f.eks. Europa 2020-strategiens
11
12
13
14
Frafaldet er i visse lande på 20-30 %.
Kommissionens meddelelse "Årlig vækstundersøgelse 2012", KOM(2011) 815 af 23. november 2011.
Kommissionens udkast til den fælles uddannelsesrapport 2020, KOM(2011) 902 af 20. december 2011.
I henhold til sin forpligtelse i akten om det indre marked har Kommissionen fremlagt sit forslag til en
revision af EU's regler om anerkendelse af faglige kvalifikationer, (KOM(2011) 883 endelig af 20.
december 2011).
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0008.png
flagskibsinitiativ "En digital dagsorden for Europa". Unge med en iværksættertankegang og
iværksætterfærdigheder vil have større beskæftigelsesegnethed og større sandsynlighed for at
starte vellykkede projekter. I den forbindelse har Kommissionen til hensigt at investere en del
af budgettet for 2013 i forskningsaktiviteter inden for ikt-området for at støtte unge
innovatorer og iværksættere.
- Støtte til den første erhvervserfaring og uddannelse på jobbet
Opnåelse af kvalifikationer bør gå hånd i hånd med et stærkt fokus på beskæftigelse med
henblik på at udvikle erhvervserfaring. Lærlingeuddannelser, virksomhedspraktik og
praktikantophold er af særlig stor betydning, for de giver de unge mulighed for at erhverve de
relevante kompetencer og jobtræning, forudsat at de overholder de nødvendige
kvalitetsnormer. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage til at udvikle ordninger, som giver flere
unge en plads på arbejdsmarkedet, selv for kortere tids jobtræning. Aktive
arbejdsmarkedspolitikker og bedre arbejdsformidling skal støtte de unge i deres bestræbelser
på at finde denne type arbejdspladser. Målrettede støtteordninger kan bidrage til at støtte
opkvalificering og jobsøgning, herunder i andre regioner og eventuelt andre medlemsstater.
- Adgang til arbejdsmarkedet: Få et (første) job
At give unge relevante kompetencer og jobtræning er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig
forudsætning. De unge skal have bedre adgang til arbejdsmarkedet. I overensstemmelse med
eksisterende henstillinger bør medlemsstaterne, hvor det er relevant, reformere lovgivningen
om sikkerhed i ansættelsen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og dermed mindske den
ekstreme stivhed, der er forbundet med tidsubegrænsede kontrakter, og give personer uden for
arbejdsmarkedet beskyttelse og lettere adgang til beskæftigelse
15
. Medlemsstaterne bør være
opmærksomme på den indvirkning, overdrevne ikke-lønrelaterede arbejdskraftomkostninger
kan have på efterspørgslen efter den arbejdskraft, de nye jobsøgende på arbejdsmarkedet kan
tilbyde.
Det er også vigtigt at gennemføre arbejdsmarkedsreformer, der kan bidrage til at åbne
arbejdsmarkederne for unge jobsøgende og iværksættere ved at fjerne ubegrundede
begrænsninger for forretningsservice, juridiske erhverv, regnskabsmæssig eller teknisk
rådgivning, sundheds- og socialsektoren, og ved at fremme selvstændigt erhverv, herunder
effektiv virksomhedsudviklingsstøtte til unge.
3.
EU'
S ROLLE I INITIATIVET
"M
ULIGHEDER FOR
U
NGE
"
Som led i "Muligheder for Unge"-initiativet foreslås det, at medlemsstaterne og EU går
sammen i deres bestræbelser og bygger videre på de to delprogrammer af EU's indsats, som er
beskrevet ovenfor. I tillæg til den styrkede gennemgang af de nationale politikker og
resultater som led i Europa 2020-strategien bør indsatsen for at mobilisere EU-støtten og
-instrumenterne intensiveres.
15
Den årlige vækstundersøgelse 2012, KOM(2011) 815 af 23. november 2011.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0009.png
3.1.
Større brug af Den Europæiske Socialfond til beskæftigelsesforanstaltninger for
unge
Medlemsstaternes bestræbelser bør kombineres med den bedst mulige brug af EU's finansielle
støtte enten under strukturfondene eller en række andre foranstaltninger, som Kommissionen
vil iværksætte.
I den nuværende periode for gennemførelse af strukturfondene (2007-2013) har
medlemsstaterne planlagt at afsætte to tredjedele af midlerne i Den Europæiske Socialfond til
uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger. En væsentlig del heraf vil være til fordel for
unge. Der er tale om et samlet beløb på 79 mia. EUR, hvis de nationale bidrag medregnes.
Desuden afsættes der under EFRU 7,2 mia. EUR til uddannelsesinfrastruktur og 555 mio.
EUR til børnepasningsordninger, som især vil hjælpe unge mødre med at vende tilbage til
arbejdsmarkedet.
Men ved udgangen af 2011 råder medlemsstaterne stadig over 30 mia. EUR i ESF-
programmer, som endnu ikke er blevet afsat til konkrete aktiviteter. Desuden modsvarer
bestræbelserne for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ofte ikke problemets omfang.
Gennemførelsen skal fremskyndes, da dette vil gøre en forskel for at forbedre unges
beskæftigelse, og samtidig er der behov for at udvikle nye strategier for eksempelvis at støtte
unges deltagelse i lærlingeuddannelser/praktikophold eller for at fremme iværksætterkultur
blandt unge, herunder i den sociale økonomi. I over halvdelen af medlemsstaterne er
ungdomsarbejdsløsheden langt over EU-gennemsnittet
16
. Der kan ikke påvises nogen
årsagssammenhæng, men de foreliggende data viser, at adskillige medlemsstater med høje
ungdomsarbejdsløshedstal ikke i tilstrækkelig grad har unge som målgruppe for deres ESF-
programmer. F.eks. var ungdomsarbejdsløsheden i juni 2010 i Grækenland, Italien og Litauen
på hhv. 32 %, 27 % og 36 %, mens de unge i disse medlemsstater kun udgjorde hhv. 11 %,
15 % og 14 % af ESF-støttemodtagerne.
Hurtigere gennemførelse vil gøre en forskel for at forbedre unges beskæftigelse i
medlemsstater med de værste resultater i form af gennemførelse og høj
ungdomsarbejdsløshed (BG, EL og RO).
Medlemsstater med ungdomsarbejdsløshedstal over gennemsnittet og gennemsnitlige ESF-
gennemførelsesprocenter
17
(CY, IT, PL, SE og SK) skal fokusere på deres særlige problemer
enten i gennemførelsen (IT) eller omlægningen af ESF-foranstaltninger for derigennem at
tackle de specifikke behov såsom matchning af kompetencer eller arbejdsgiverincitamenter og
bedre adgang til startlån til unge (PL).
I medlemsstater med ESF-gennemførelsesprocenter over 40 % og ungdomsarbejdsløshedstal
over EU-gennemsnittet er der mulighed for at øge de unges deltagelse i ESF-programmer og
fokusere på specifikke ungdomsrelaterede foranstaltninger (EE, ES, LT og LV).
Fornyet fokus på ungdomsrelaterede foranstaltninger og en fremskyndelse af gennemførelsen
heraf kunne bidrage til en hurtig forbedring af ungdomsarbejdsløsheden. Et flertal af de
identificerede lande (BG, EE, EL, ES, IE, LV, RO, SE, SK og UK) har kortlagt personer, der
forlader en uddannelse for tidligt, som en af de vigtigste grupper af unge arbejdsløse og
16
17
BG, CY, EE, EL, ES, FR, HU, IE, IT, LT, LV, PL, PT, RO, SE, SK og UK.
Baseret på data fra medlemsstaterne vedrørende de nationale ESF-udbetalinger i forhold til de samlede
bevillinger ved udgangen af 3. kvartal 2011.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfatter denne gruppe som et vigtigt mål i bestræbelserne for at forbedre unges
beskæftigelsesvilkår.
Kommissionen vil støtte en bedre gennemførelse af ESF i forbindelse med
lærlingeuddannelser og praktikophold og iværksætterkultur, herunder social
iværksætterkultur, ved hjælp af teknisk bistand fra ESF til at udvikle og udveksle bedste
praksis.
3.2.
Innovative metoder til at støtte overgangen fra skole til arbejde
Oplæring på arbejdspladsen
er en hjørnesten i arbejdet med at lette de unges overgang fra
skole til arbejde og opbygge en kvalificeret arbejdsstyrke for de kommende år. Der har i de
senere år være bred enighed mellem de offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og
erhvervslivet om, at erhvervsuddannelse bør foregå i en kombination af teori og praksis
(såkaldt "lærlingeuddannelse" eller "vekseluddannelse").
Trods den generelle enighed følger
udbuddet af sådanne uddannelsespladser en uens
udvikling i EU.
Med EU's samarbejde inden for erhvervsrettede uddannelser (VET), den
såkaldte Københavnsproces, er der skabt et ambitiøst arbejdsprogram for medlemsstaterne og
arbejdsmarkedets parter for at behandle vigtige spørgsmål, såsom kvalitet og finansiering af
erhvervsrettede uddannelser. EU-programmet Leonardo da Vinci yder allerede støtte til
praktiske erhvervsrettede uddannelsesprojekter. Initiativerne varierer fra projekter, der giver
enkeltpersoner arbejdsrelateret uddannelse i udlandet til omfattende tværnationale
samarbejdsprojekter.
Der skal dog gøres mere
i medlemsstaterne på nationalt og regionalt niveau for at oprette
flere vekseluddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov. Et
større engagement fra
erhvervslivet
– og
den offentlige sektor
– er en forudsætning for at give de unge arbejds- og
uddannelsesmuligheder eksempelvis som led i erhvervslivets strategier for virksomhedernes
sociale ansvar. Strategiske partnerskaber mellem de forskellige aktører kan bruges som
eksempler.
Praktikpladser
kan hjælpe studerende og unge nyuddannede med at erhverve den første
erhvervserfaring. Et større udbud af lærepladser og praktikpladser skal gå hånd i hånd med en
klar forpligtelse til de regler, der gælder for afviklingen heraf. I 2012 vil Kommissionen
fremlægge en kvalitetsramme for at støtte udbud og anvendelse af praktiktilbud af høj
kvalitet, herunder EU-oversigt over praktikmuligheder for at skabe større klarhed om
praktikanternes betingelser i hele EU.
Medlemsstaterne og aktørerne på arbejdsmarkedet kan gøre endnu mere for at gennemføre
den europæiske ungdomsgaranti,
der sikrer, at unge enten er i arbejde, under uddannelse
eller omskoling senest fire måneder efter, at de er færdige med skolen, hvilket især er rettet
mod unge, der forlader skolen for tidligt, og andre udsatte unge. På Europa-Parlamentets
anmodning vil Kommissionen i 2012 iværksætte en forberedende aktion vedrørende
"aktiveringsforanstaltninger rettet mod unge – gennemførelse af initiativet Unge på vej" med
fokus på ungdomsgarantien, med et budget på 4 mio. EUR. Erfaringerne fra denne aktion kan
være til inspiration til gennemførelse af andre ordninger med støtte fra ESF.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.
Støtte til mobilitet blandt unge på arbejdsmarkedet
Erasmus er EU's største og vigtigste uddannelsesprogram, som hvert år giver 250 000
studerende mulighed for at studere og arbejde i udlandet. Desuden yder programmet støtte til
samarbejdet mellem højere læreanstalter i Europa. Programmet yder ikke kun støtte til
studerende, men også til professorer og ansatte, som kommer fra erhvervslivet, og som ønsker
at undervise i udlandet, og bidrager desuden til, at universitetsansatte kan modtage
undervisning. Kommissionen vil
bygge videre på succesen fra disse mobilitetsordninger
for yderligere at støtte mobilitet og effektivitet på arbejdsmarkedet.
For at løse problemet med misforhold mellem jobtilbud og jobsøgende vil Kommissionen
med støtte fra Europa-Parlamentet etablere en
målrettet jobmobilitetsordning
til at hjælpe
unge med at finde job i en anden medlemsstat og for at hjælpe virksomhederne med at
udfylde deres flaskehalsjob. Gennem den forberedende foranstaltning "Dit første Eures-job"
yder Kommissionen støtte til de unge og arbejdsgiverne (navnlig SMV'er) ved at fremme
ansættelser og jobformidling på tværs af grænserne.
Ikke-formel læring kan også bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshedsproblemet. Derfor
vil der blive
sat ekstra skub i den europæiske volontørtjeneste i de sidste to år af det
nuværende program Aktive unge.
Målet er mindst 10 000 volontører. Denne form for
arbejdserfaring i en anden medlemsstat kan give vigtige færdigheder og hjælpe unge ind på
arbejdsmarkedet. Samtidig etablerer Kommissionen et nyt
europæisk volontørkorps for
humanitær bistand,
som giver de unge europæere nye muligheder.
Programmet "Erasmus
for iværksættere"
fremmer mobiliteten blandt iværksættere gennem
grænseoverskridende udveksling af erfaringer ved at give vordende eller nye iværksættere
mulighed for at lære af erfarne værtsiværksættere fra andre medlemsstater. Til gengæld får
værtsiværksættere mulighed for at lade andre se på deres forretninger med friske øjne og for
at få nye forretningskontakter i udlandet. Over 4 200 iværksættere har søgt om at deltage
siden begyndelsen af programmet, og ca. 86 % af ansøgningerne er blevet accepteret. Hidtil er
der blevet arrangeret 850 udvekslinger.
4.
N
ÆSTE SKRIDT
I de kommende uger vil Kommissionen drøfte den økonomiske og sociale situation i de
enkelte medlemsstater som en del af forberedelserne til det europæiske semester for
økonomisk styring i 2012. Kommissionen vil samarbejde med de relevante
rådssammensætninger og Europa-Parlamentet om hurtigst muligt at iværksætte de elementer
af "Muligheder for Unge"-initiativet, som beskrevet i nedenstående boks.
Kommissionen vil holde kontakt med de europæiske arbejdsmarkedsparter at indhente deres
aktive og konkrete deltagelse i dette initiativ og vil søge støtte og bidrag fra alle interessenter.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0012.png
Et nyt initiativ "Muligheder for Unge"
ESF skal mobiliseres og støtte kompetenceudvikling og overgangen fra skole til arbejde
Flere medlemsstater kunne i højere grad anvende de disponible EU-midler, bl.a.
gennem omprogrammering og hurtigere gennemførelse, til at skabe omfattende
støtteordninger for unge med fokus på bekæmpelse af skolefrafald og bedre
beskæftigelsesegnethed. Dette er særlig vigtigt for medlemsstater, hvor
ungdomsarbejdsløsheden er høj, og hvor de unge er særlig vanskeligt stillede.
Kommissionen er indstillet på sammen med medlemsstaterne at anvende
hasteprocedurer til at ændre de operationelle programmer, yde teknisk bistand fra
EU og hurtigere inddrivelse af ubrugte midler.
Kommissionen vil afsætte på 1,3 mio. af ESF's tekniske bistand til at støtte
etableringen af lærlingelignende ordninger gennem ESF, mens endnu 3 mio. EUR af
ESF's tekniske bistand koncentreres om bl.a. oprettelse af støtteordninger for unge,
der starter egen virksomhed, og sociale iværksættere.
Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udforme
ungdomsrelaterede foranstaltninger som led i udarbejdelsen af deres programmer
for den næste ESF-periode.
Støtte til overgangen fra uddannelse til arbejde
Sammen med arbejdsmarkedets parter bør medlemsstaterne bestræbe sig på skabe et
væsentligt større udbud af lærlingeuddannelser i EU og sikre, at der er tale om reelle
muligheder for unge, hvor de kan få specifik oplæring på arbejdspladsen og
erhvervserfaring, som kan føre til mere stabil beskæftigelse. En stigning i udbuddet
på mindst 10 % i EU inden udgangen af 2013 vil tilføje i alt 370 000 nye
lærepladser
18
.
Arbejdsmarkedets parter bør, evt. sammen med medlemsstaternes myndigheder,
undersøge, hvordan man bedst gennemfører de specifikke mål om "at fremme flere
og bedre lærlingeuddannelser og praktikpladser" som en del af deres selvstændige
aftaler om "rummelige arbejdsmarkeder"(2010).
Kommissionen vil i væsentlig grad øge støtten til læringsmobilitet blandt studerende
på videregående uddannelser. Ved at geare midlerne bedst muligt til praktikophold i
erhvervslivet vil yderligere 30 % af uddannelsesophold være inden for rækkevidde,
med et mål på mindst 130 000 uddannelsesophold i 2012 under Erasmus og
Leonardo da Vinci.
I begyndelsen af 2012 vil Kommissionen iværksætte en kampagne med et budget på
1,5 mio. EUR rettet mod erhvervslivet for at øge virksomhedernes bevidsthed om
18
I begyndelsen af 2012 vil Kommissionen fremlægge en omfattende undersøgelse af udbuddet af
lærlingeuddannelser i EU. For øjeblikket er ca. 40 % af de studerende på gymnasiale uddannelser og
ungdomsuddannelser i EU under erhvervsrettede uddannelser i form af lærlingeuddannelser. Under
halvdelen af dem følger dog en vekseluddannelse, der kombinerer teori og praktik på arbejdspladsen.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0013.png
Erasmus- og Leonardo da Vinci praktikophold og opfordre virksomhederne til at
være værter for europæiske studerende.
I 2012 vil Kommissionen fremlægge en kvalitetsramme, som skal støtte udbud og
anvendelse af praktiktilbud af høj kvalitet, herunder en EU-oversigt over
praktikmuligheder for derved at skabe større klarhed om praktikanternes betingelser
i hele EU.
Medlemsstaterne og aktørerne på arbejdsmarkedet skal optrappe bestræbelserne på
at gennemføre den europæiske ungdomsgaranti for dermed at sikre, at de unge enten
er
i
arbejde,
under
uddannelse
eller
omskoling senest fire måneder efter, at de er færdige med skolen, hvilket især er
rettet mod unge, der forlader skolen for tidligt, og andre udsatte unge.
Kommissionen vil i 2012 iværksætte en forberedende aktion vedrørende
"aktiveringsforanstaltninger rettet mod unge – gennemførelse af initiativet Unge på
vej" med fokus på ungdomsgarantien, med et budget på 4 mio. EUR.
Kommissionen vil investere en betydelig del af budgettet på 6 mio. EUR til social
innovation i innovative projekter rettet mod vanskeligt stillede unge i udsatte
områder.
Budgetbevillingen til Den Europæiske Volontørtjeneste vil blive styrket for at skabe
mindst 10 000 muligheder for volontørarbejde i 2012.
Støtte mobilitet på arbejdsmarkedet
Eures og den europæiske portal for jobmobilitet indeholder i øjeblikket over 1,2
millioner ledige stillinger og 700 000 CV'er. I løbet af 2012 bør medlemsstaterne
indføre særlige Eures–arbejdsformidlinger og yde støtte til foranstaltninger for at
sikre, at mindst 100 000 af disse Eures-job besættes af unge, og dermed sørge for en
mere intensiv udnyttelse af Eures.
I 2012 vil Kommissionen lancere "Dit første Eures-job"-ordningen, som skal hjælpe
omkring 5000 unge økonomisk til direkte at udfylde ledige stillinger i andre
medlemsstater i 2012-2013. Der er tale om et pilotprojekt, som skal udvikle
ordningen og øge antallet af jobformidlinger.
Erasmus for iværksættere forventes at finansiere ca. 600 ekstra udvekslinger i 2012.
En styrket politik som led i det europæiske semester
Kommissionen vil gennemføre en yderligere vurdering og analyse af de
foranstaltninger,
medlemsstaterne
har
truffet
for
at
bekæmpe
ungdomsarbejdsløsheden, og vil aflægge rapport herom til det uformelle rådsmøde
for arbejds- og socialministre i april 2012.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at drøfte de nødvendige justeringer af
deres uddannelsessystemer som led i strategirammen for europæisk samarbejde på
uddannelsesområdet ("ET2020").
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450970_0014.png
Kommissionen vil yde specifik vejledning til medlemsstaterne om foranstaltninger til
bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i bilaterale kontakter under forberedelsen af
de nationale reformprogrammer 2012.
Kommissionen vil behandle ungdomsaspektet i de landespecifikke henstillinger til
medlemsstaterne i maj 2012.
DA
14
DA