L 110 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsmateriale, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Lovforslagets indhold2.Forslag til ændringer i sundhedsloven2.1. Digitalisering af lægers ansøgninger om individuelle tilskud2.1.1Gældende ret2.1.2. Overvejelser og forslag2.2. Udvikling og tilpasning af Sundhedsstyrelsens struktur for embedslægeinstitutionerne2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser og forslag2.3. Sundhedsstyrelsens tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v.2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser og forslag2.4. Nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd2.4.1. Gældende ret2.4.2. Overvejelser og forslag3.Forslag til ændring i lov om Det Etiske Råd vedr. rådets sekretariatsbetjening3.1. Gældende ret3.2. Overvejelser og forslag4.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6.Administrative konsekvenser for borgerne7.Miljømæssige konsekvenser8.Forholdet til EU-retten9.Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema1. Lovforslagets indholdSom led i regeringens plan for »Effektiv administration i staten« skal centraladministrationen gennemføre en reduktion afcentraladministrationens udgifter på 5 pct. årligt svarende til knap 1 mia. kr. Effektiviseringen indfases med halv virkning(2½ pct.) i 2012 voksende til 5 pct. fuldt i 2013 og fremefter. På baggrund af dette samt øvrig generel tilpasning til dekommende års økonomiske rammer vil der ske større ændringer på ministerområdet for sundhed og forebyggelse, herunderbl.a. strukturelle tilpasninger og opgavesammenlægninger. Med henblik på at få iværksat de nødvendige effektiviserings- ogprioriteringsinitiativer foreslås nedenstående justeringer af sundhedsloven og loven om Det Etiske Råd:

• Digitalisering af lægers ansøgninger om individuelle tilskud, således at ministeren kan fastsætte regler om formkrav tilvirksomheders og lægers ansøgninger om medicintilskud, herunder at ansøgningen og efterfølgende korrespondance skalske digitalt.• Udvikling og tilpasning af Sundhedsstyrelsens struktur for embedslægeinstitutionerne, således at Sundhedsstyrelsenfremover vil drive 3 embedslægeinstitutioner bemandet på faglig relevant vis.• Ændring af hyppigheden af Sundhedsstyrelsens tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v.• Nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd som led i en ændret prioritering af forebyggelsesområdet.• Sammenlægning af sekretariaterne for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité.2. Ændringer i sundhedsloven2.1. Digitalisering af lægers ansøgninger om individuelle tilskud2.1.1. Gældende retEfter sundhedslovens § 154 fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler for meddelelse ogtilbagekaldelse af meddelt tilskud samt regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til et lægemiddel efterreglerne i afsnit X skal indeholde.Efter sundhedsloven kan en læge indsende en ansøgning om et individuelt tilskud til en patient efter § 145 (enkelttilskud),§ 147 (kronikertilskud), § 148 (terminaltilskud) og § 151 (forhøjet tilskud).Der findes ikke nogen generel lovregulering om formen for privates henvendelser til den offentlige forvaltning. Somudgangspunkt må det derfor antages, at private kan rette henvendelse til forvaltningen i den form, som de selv ønsker,forudsat at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form.Læger kan indsende ansøgninger om individuelle tilskud på papir, fax eller på anden vis, hvis lægen ikke ønsker at gørebrug af den digitale løsning, som Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed, da der ikke i sundhedsloven er fastsat krav om, attilskudsansøgninger skal fremsendes digitalt.2.1.2. Overvejelser og forslagSundhedsstyrelsen modtager årligt ca. 140.000 ansøgninger om individuelle tilskud til lægemidler. Ca. 100.000 af disseansøgninger er manuelle, dvs. indsendt på papir eller fax, mens de resterende ca. 40.000 indsendes digitalt. Af de 140.000ansøgninger stammer de ca. 50.000 fra sygehuslæger, hvoraf kun ca. 5.000 indsendes digitalt. Ved de ikke-digitaleansøgninger anvender lægen et ansøgningsskema, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Lægen kan rekvirereansøgningsskemaet fra Sundhedsstyrelsen eller udskrive det fra www.læger.dk samt i visse tilfælde efter en videreudviklingaf eget system hente skemaet fra eget system. Skemaet skal derefter udfyldes og sendes pr. post eller fax.Når Sundhedsstyrelsen modtager ansøgninger i papirform, scanner styrelsen ansøgningerne og overfører oplysningerne iansøgningerne til det digitale ansøgningssystem. Først herefter kan Sundhedsstyrelsen påbegynde sagsbehandlingen.De digitalt modtagne ansøgninger modtages direkte i Sundhedsstyrelsens sagsbehandlingssystem og kan behandlesumiddelbart. Lægerne kan i dag kun sende digitale ansøgninger via Medicinprofilen.Det bemærkes, at der forinden indførelse af formkravene om digitale ansøgninger - og forudsat lovens vedtagelse - vil bliveudviklet et centralt og mere brugervenlig digitale online-ansøgningssystem i den eksisterende sundheds-it infrastruktur, DetFælles Medicinkort (FMK).Det forudsættes, at denne centrale løsning vil være mindst lige så hurtig, som det vil være at udfylde og afsende enpapiransøgning.I samarbejde med National Sundheds-it (NSI) er Sundhedsstyrelsen desuden i gang med at udvikle såkaldte webservices, derkan anvendes i lægepraksissystemerne (privatpraktiserende læger) og EPJ-systemerne (sygehuslægerne), hvorefter lægernevil kunne ansøge direkte fra deres egne systemer.Der vil efter ministeriets opfattelse være en lang række fordele forbundet med obligatoriske digitale ansøgninger. Digitaleansøgninger vil blive modtaget direkte i Sundhedsstyrelsens sagsbehandlingssystem, og ansøgningen vil således være klartil behandling allerede ved modtagelsen. I modsætning til proceduren i dag, hvor styrelsen først skal åbne, scanne ogindlæse de modtagne breve og faxe i sagsbehandlingssystemet, vil styrelsen med digitale ansøgninger straks kunnepåbegynde den indholdsmæssige vurdering af ansøgningerne. Det kan således forventes, at styrelsens sagsbehandlingstid vilkunne blive nedbragt som følge af en fast digitale ansøgningsprocedure, ligesom risikoen for indtastningsfejl elimineres.En ansøgningsprocedure, hvor lægen kan ansøge fra sit eget system, vil også være tidsbesparende og frigøre ressourcer forlægen. Endvidere vil risikoen for, at ansøgningen går tabt, blive minimeret.Ud over en nedbringelse af sagsbehandlingstiden vil Sundhedsstyrelsen kunne yde medicinbrugerne en bedre service, dastyrelsen, i samme øjeblik lægen sender ansøgningen, på forespørgsel vil kunne bekræfte over for medicinbrugeren, atansøgningen er modtaget. Det samme gør sig gældende med hensyn til forespørgsler fra apotekerne.Det bemærkes, at denne ændring også giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at virksomheders ansøgningerom generelt tilskud til lægemidler kun kan indsendes digitalt. Virksomhederne har allerede i dag de tekniske muligheder forat ansøge digitalt. Sundhedsstyrelsen modtager årligt ca. 20 ansøgninger om generelt tilskud.Forslaget er i tråd med en aftale om ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2011-2015, som regeringen indgik som ledi de regionale og kommunale økonomiaftaler for 2012.Med digitaliseringsstrategien følger en målsætning om, at almindelig brev-post, papirblanketter mv. skal udfases frem mod2015, så al kommunikation til og fra det offentlige som udgangspunkt herefter skal foregå digitalt. Målsætningen er, at 80pct. af al offentlig post samt 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger, der er omfattet af lovgivning, skalforetages digitalt inden udgangen af 2015.

På den baggrund foreslås det, at § 154, stk. 1, ændres således, at det tilføjes, at ministeren også kan fastsætte regler omformkrav til ansøgninger om tilskud, herunder at ansøgningen og efterfølgende korrespondance skal ske digitalt.Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af bestemmelsen vil ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelsenr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentligeforvaltning (»Sikkerhedsbekendtgørelsen«), som har almen gyldighed for sikkerheden i forbindelse med databehandling.Det forventes, at formkravene om digitale ansøgninger vil blive indført den 1. januar 2013.2.2. Udvikling og tilpasning af Sundhedsstyrelsens struktur for embedslægeinstitutionerne2.2.1. Gældende retDet følger af sundhedslovens § 212, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen – som en organisatorisk del af styrelsen – opretter enembedslægeinstitution i hver region, således at der i dag er fem embedslægeinstitutioner (Embedslægerne Hovedstaden,Embedslægerne Midtjylland, Embedslægerne Nordjylland, Embedslægerne Sjælland, Embedslægerne Syddanmark).Embedslægerne er uafhængige af de regionale og kommunale myndigheder og har siden 1. januar 2007, jf. lov nr. 546 af24. juni 2005, været en del af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har i medfør af sundhedslovens kapitel 66 til opgave atfølge sundhedstilstanden, fremme befolkningens sundhed, føre tilsyn på udvalgte områder, herunder med detsundhedsfaglige personales virksomhed samt rådgive både lokalt og nationalt. Embedslægerne udøver primært tilsyn medden sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsnet og på kommunale plejehjem, fører tilsynmed at sundhedslovgivningen overholdes samt rådgiver kommunale og regionale myndigheder om sundhedsfaglige forhold.Herudover har embedslægeinstitutionerne en række mere specifikke lovbundne opgaver vedrørende smitsomme sygdomme,miljømæssige og hygiejniske forhold samt retsmedicinske opgaver. Endvidere varetager embedslægerne opgavervedrørende opbevaring og videredistribution af patientjournaler fra nedlagte lægepraksis og tandlægepraksis m.v., tilsynmed kosmetiske klinikker, udstedelse af hygiejnecertifikater og godkendelse af sundhedsaftaler.2.2.2. Overvejelser og forslagRegeringens initiativ om »Effektiv administration i staten« og generel tilpasning til de kommende års økonomiske rammerbetyder større ændringer på ministerområdet for sundhed og forebyggelse. Det foreslås i den forbindelse, atSundhedsstyrelsens struktur udvikles og tilpasses, og at styrelsen som led heri fremover vil drive i alt 3 decentrale kontorerbemandet på faglig relevant vis, således at et kontor er geografisk placeret øst for Storebælt i Sundhedsstyrelsen (dækkendeRegion Sjælland og Region Hovedstaden), mens to kontorer vil blive geografisk placeret vest for Storebælt (dækkendeRegion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland).2.3. Sundhedsstyrelsens tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v.2.3.1. Gældende retBestemmelsen om plejehjemstilsynet blev første gang indsat i lovgivningen som § 6 a i lov nr. 490 af 7. juni 2001 omembedslægeinstitutioner ved ændringsforslag til lovforslag nr. 192 af 21. marts 2001 om ændring af lov om social service,lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. Der henvises tilFolketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 5667. I forarbejderne til lovændringen var det forudsat, at de årligetilsynsbesøg omfattede samtlige plejehjem m.v.Ved lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev der i § 219 indsat et nyt stk. 2, om mulighed for at fravige udgangspunktet om årligetilsynsbesøg (lovforslag nr. 141 af 27. marts 2008).Sundhedslovens § 219 angiver i dag detaljerede regler for Sundhedsstyrelsens – i praksis embedslægernes –sundhedsfaglige tilsyn med plejehjem. Herunder er der fastsat krav til bl.a. hyppigheden og indholdet af tilsyn samtprocessen i forbindelse med afrapportering og opfølgning.Det følger således af § 219, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen én gang årligt gennemfører et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende desundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. omfattet af lov om social service, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov omalmene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder ikommunen, jf. dog § 219, stk. 2. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunaleserviceydelser.Hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller mangler ved de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v., ellerhvis der alene konstateres få fejl eller mangler, som efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssigekonsekvenser, kan styrelsen beslutte, at tilsynsbesøg ikke gennemføres på vedkommende plejehjem det følgende år, jf. § 219,stk. 2. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal underrette Sundhedsstyrelsen om væsentlige ledelsesmæssige ogorganisatoriske ændringer, som efterfølgende måtte blive gennemført på vedkommende plejehjem.Beslutningen om at undergive et plejehjem færre tilsynsbesøg m.v. kan efter Sundhedsstyrelsens nærmere bestemmelsetræffes af embedslægeinstitutionen, der er en organisatorisk del af styrelsen, jf. sundhedslovens § 212, stk. 2.Det følger af § 219, stk. 3, at Sundhedsstyrelsen efter hvert tilsynsbesøg udarbejder en tilsynsrapport om desundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens opfølgning på konstaterede fejl ogmangler ved de sundhedsmæssige forhold.I medfør af § 219, stk. 4, skal Sundhedsstyrelsen påse, at plejehjemmet eller kommunen følger op på eventuelle kritisablesundhedsmæssige forhold, der måtte være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg.Herudover skal embedslægeinstitutionen årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. udarbejde et sammendrag af åretstilsynsrapporter og et sammendrag af den kommunale opfølgning efter stk. 4 til brug for den enkelte kommune, jf. § 219,stk. 5.Sundhedsstyrelsen fastsætter, jf. § 219, stk. 6, nærmere indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige ogsundhedsrelaterede opgaver, der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssige forhold, og de nærmere regler for tilsynsbesøg

og afrapportering herom efter stk. 1 og 3-5. Dette er udmøntet ved vejledning nr. 10334 af 20. december 2007 om tilsyn medplejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder.Herudover følger det af § 219, stk. 7, at reglerne i § 220 om Sundhedsstyrelsens udstedelse af påbud og forbud over forinstitutioner m.v., der ikke overholder reglerne, finder tilsvarende anvendelse på plejehjemstilsyn m.v., der udføres i medføraf § 219, stk. 1, 3 og 4.2.3.2. Overvejelser og forslagSom led i regeringens initiativ om »Effektiv administration i staten« og den generelle tilpasning til de kommende årsøkonomiske rammer foreslås det, at Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige tilsyn med de kommunale institutioner, herunderplejehjem, tilrettelægges således, at Sundhedsstyrelsens plejehjemstilsyn primært målrettes de steder, hvor der er fundetalvorlige fejl og mangler med betydning for patientsikkerheden, eller fundet anledning til alvorlig kritik.Tilsynet vil fremover være behovsbestemt og blive tilrettelagt på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger ud frade for styrelsen foreliggende oplysninger og således ikke efter en lovfastsat kadence. Hermed vil Sundhedsstyrelsensressourcer kunne anvendes, hvor behovet vurderes at være størst.For de plejehjem, hvor tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici ellergiver anledning til alvorlig kritik, skal Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med den nugældende § 219, stk. 4, påse, atplejehjemmet eller kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte være konstateret veddet sundhedsmæssige tilsynsbesøg.Det skal fremhæves, at Sundhedsstyrelsens almindelige tilsynsforpligtelse, jf. sundhedslovens § 213, fortsat finderanvendelse.2.4. Nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd2.4.1. Gældende retDet Nationale Forebyggelsesråd er et uafhængigt, sagkyndigt råd, der nedsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse,jf. sundhedslovens § 223 (kapitel 68). Rådet er nedsat med det formål at forbedre sundheden i hele befolkningen og styrkeindsatsen for at forlænge danskernes middellevetid. Rådet har til opgave på et vidensbaseret grundlag at bidrage til debatom forebyggelse og sundhedsfremme, specielt på livsstilsområdet, og inspirere de myndigheder og miljøer, som varetageropgaver på forebyggelsesområdet. Blandt andet med henblik på udvikling af den sundhedsfremmende og forebyggendeindsats i Danmark.Det Nationale Forebyggelsesråd er sammensat af sagkyndige fra forskellige folkesundhedssektorer og fra den praktiskeforebyggelsesverden. Rådet består af 13 medlemmer, som beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse for 4 år adgangen således, at der hvert andet år udpeges henholdsvis 6 og 7 medlemmer. Det Nationale Forebyggelsesråd blev nedsatden 1. december 2008. Det Nationale Forebyggelsesråd har været sekretariatsbetjent af Sundhedsstyrelsen.Rådets aktiviteter siden oprettelsen i 2008 kan opsummeres som følgende:• Formulering af en strategi for Rådets arbejde. Strategien: Det er tid til handling – forebyggelse er en politisk vindersagblev præsenteret på en konference på Christiansborg i maj 2011. Rådet har ikke afholdt andre konferencer.• Enkelte medlemmers produktion af kronikker eller debatindlæg i eget navn, men med reference til at de også ermedlemmer af rådet.• Afholdelse af oplæg på KL’s sundhedskonference i januar 2011 om emnet: Hvordan får vi forebyggelsesindsatsen op i ethøjere gear?Rådet skal afgive beretning om Rådets arbejde hvert 3. år til Folketinget og ministeren for sundhed og forebyggelse. Rådethar ikke afgivet sin første beretning.2.4.2. Overvejelser og forslagDet er regeringens opfattelse, at Det Nationale Forebyggelsesråd ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at sætteforebyggelse på dagsordenen og dermed få skabt den debat, der er nødvendig for at forbedre sundheden i hele befolkningen,således at forebyggelse bliver en naturlig del af danskernes hverdag. På den baggrund og som led i regeringens initiativ om»Effektiv administration i staten« samt den generelle tilpasning til de kommende års økonomiske rammer foreslås det, at DetNationale Forebyggelsesråd nedlægges.Med forslaget skabes der grundlag for en stærkere og mere fokuseret forebyggelsesindsats til gavn for danskernes generellesundhedstilstand.Fremover vil ministeren for sundhed og forebyggelse således 1-2 gange om året mødes med et panel af eksperter, der skalbidrage med inspiration omkring forebyggelsesindsatsen og opfølgning på de nationale mål for forebyggelse. Opgaven medat skabe debat og inspirere de myndigheder og miljøer, som varetager forebyggelsesopgaver, løftes i høj grad andre stederend af Det Nationale Forebyggelsesråd.Forebyggelse og forbedring af befolkningens sundhed er således et væsentligt og prioriteret område i Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen bidrager i vid udstrækning til at inspirere de forskellige forebyggelsesmiljøer, herunder kommunerne.Patientforeninger og forskere formår i høj grad at skabe debat om forebyggelse – både i forhold til den borgerrettedeforebyggelse og den patientrettede forebyggelse.Desuden arbejder Vidensråd for Forebyggelse, der er etableret af TrygFonden og Lægeforeningen for, at politikere,embedsmænd, debattører og borgere løbende har adgang til den nyeste viden om forebyggelse i en let forståelig form,ligesom f.eks. TrygFonden yder støtte til almennyttige projekter, der handler om at forbedre danskernes sikkerhed, sundhedog trivsel. TrygFonden finansierer desuden bl.a. TrygFondens Forebyggelsescenter, der forsker i at forebyggelivsstilssygdomme.

Det Nationale Forebyggelsesråd har været sekretariatsbetjent af Sundhedsstyrelsen. Med henblik på at sikre afviklingen afrådets aktiviteter foreslås, jf. § 3, stk. 2, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse overtager Det NationaleForebyggelsesråds aktiver og passiver og indtræder i alle rådets rettigheder og forpligtelser. Det foreslås desuden, atministeren for sundhed og forebyggelse afbeskikker medlemmerne af Det Nationale Forebyggelsesråd og forestårafviklingen af rådets aktiviteter.Som følge af lovforslaget vil der ikke blive udarbejdet og afgivet beretning om Rådets arbejde.3. Forslag til ændring i lov om Det Etiske Råd vedr. rådets sekretariatsbetjening3.1. Gældende retDet fremgår af § 10 i lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske Råd, at der til Det Etiske Råd knyttes et sekretariat, hvisansatte antages og afskediges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra rådets formand.Af de specielle bemærkninger til § 10 fremgår følgende: »Bestemmelsen fastslår, at der til Det Etiske Råd skal knyttes etsekretariat. Sekretariatets ansatte antages og afskediges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indstilling fra rådetsformand. Herved er der sikret rådets formand en bestemmende indflydelse på, hvilke medarbejdere, sekretariatet skal beståaf. En sammensætning af medarbejderstaben med forskelligartede kompetencer bør tilstræbes, så sekretariatet kan løse debredspektrede opgaver, som rådet skal beskæftige sig med. I det hidtidige etiske råd har der været ansat eksperter ikommunikation, etik, filosofi, jura m.v. Med den foreslåede udvidelse bør også nye kompetencer komme på tale, f.eks. indenfor de naturvidenskabelige fag. Endvidere bør sekretariatet udnytte mulighederne for at anvende konsulenter, nårsekretariatet ikke selv råder over den nødvendige fagkundskab.«Det fremgår tillige af afsnit 2 »Baggrund« i lovforslagets almindelige bemærkninger, at »Der etableres et nyt samlet EtiskRåd med eget sekretariat, som skal dække etisk rådgivning i relation til såvel særskilte genstandsfelter (mennesker, planter,fødevarer, miljø), som til tværgående problemstillinger.«3.2. Overvejelser og forslagRegeringens initiativ om »Effektiv administration i staten« og den generelle tilpasning til de kommende års økonomiskerammer betyder, som det fremgår af ovenstående, større ændringer på ministerområdet for sundhed og forebyggelse. I denforbindelse sker der flere opgavesammenlægninger på ministerområdet, herunder også i relation til Det Etiske Råd og DenNationale Videnskabsetiske Komité.Det er regeringens opfattelse, at de nuværende to sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den NationaleVidenskabsetiske Komité bør lægges sammen til ét fælles sekretariat. Det kan på sigt sikre bedre udnyttelse afpersonaleressourcer ift. givne, prioriterede områder, ligesom fælles administration af sekretariaterne indeholder etbesparelsespotentiale.På den baggrund foreslås det, at § 10 i lov om Det Etiske Råd ændres således, at formanden for Det Etiske Rådskompetencer sidestilles med formanden for Den Nationale Videnskabsetiske Komités kompetencer for så vidt angårsekretariatet. Med den nye affatning, hvorefter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse stiller den fornødnesekretariatsbistand til rådighed for Det Etiske Råd, fjernes samtidig den tidligere forudsætning om, at Det Etiske Råd skalhave et selvstændigt sekretariat stillet til rådighed.Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke ændrer på, at Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, jf. § 1 i lov om Det EtiskeRåd.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede § 1, nr. 1, om digitalisering af ansøgninger om individuelle tilskud vil give en rationaliseringsgevinst iSundhedsstyrelsen på 2,3 mio. kr. årligt. Som tidligere nævnt vil der efter ministeriets opfattelse være en lang række fordeleforbundet med obligatoriske digitale ansøgninger, som vil blive modtaget direkte i Sundhedsstyrelsenssagsbehandlingssystem.Den nye struktur for embedslægeinstitutionerne under Sundhedsstyrelsen, jf. forslagets § 1, nr. 2, forventes at medføre enbesparelse på 4 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. For så vidt angår de foreslåede ændringer vedr. Sundhedsstyrelsensplejehjemstilsyn i medfør af § 219, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 4, forventes det, at ændringerne vil medføre en besparelse på1,7 mio. kr. fra 2013 og fremefter. Endvidere vil den foreslåede nedlæggelse af Det Nationale Forebyggelsesråd betyde enbesparelse på 1,1 mio. kr. årligt fra 2013 og fremover. Herudover forventes sammenlægningen af sekretariaterne for DetEtiske Råd og for Den Nationale Videnskabsetiske Komité at medføre en besparelse for 0,7 mio. kr. årligt.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Den foreslåede § 1, nr. 1, om digitalisering af ansøgninger om individuelle tilskud, vil medføre besparelser for lægerne, dader er udgifter til porto, papir og kuverter til det meget store antal ansøgninger, der ikke sendes digitalt. Enansøgningsprocedure, hvor lægen kan ansøge fra sit eget system, vil også være tidsbesparende og frigøre ressourcer forlægen. Endvidere vil risikoen for, at ansøgningen går tabt, blive minimeret.Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at indebære ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget sendes i høring parallelt med fremsættelsen af lovforslaget. Foruden offentliggørelse på høringsportalen vilnedenstående blive hørt:Amgros, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab, Center for Hjerneskade,Center for sundhed og træning, Middelfart, Center for sundhed og træning, Skælskør, Center for sundhed og træning,Århus, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fertilitetsselskab, DanskHandicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, DanskPsykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter,Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Nationale VidenskabsetiskeKomité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Nationale Forebyggelsesråd (att. : formand Lene Sillasen),Epilepsihospitalet i Dianalund, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen afKliniske Diætister, Foreningen af Parallelimportører af lægemidler, Foreningen af Radiografer i Danmark, Foreningen afSpeciallæger, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice ForumDanmark, Industriforeningen for Generiske Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Muskelsvind,Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen Afnuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsforeningen modspiseforstyrrelser og selvskade, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Megros, OASIS,Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforsikringen, Patientombuddet,Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, PTU’s RehabiliteringsCenter, RCT- København, RCT-Jylland,Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Rigsombudsmanden på Færøerne,Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen, Sankt Lukas Hospice, Sclerosecenter Haslev, Sclerosecenter Ry,Scleroseforeningen, Sct. Maria Hospice, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen Hovedstaden, StatsforvaltningenMidtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, TandlægernesNye Landsforening, VaccinationsForum, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger,ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresagen, 3F.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterDen foreslåede § 1, nr. 1, omdigitalisering af ansøgninger omindividuelle tilskud vil give enrationaliseringsgevinst iSundhedsstyrelsen på 2,3 mio. kr.årligt. Som tidligere nævnt vilder efter ministeriets opfattelsevære en lang række fordeleforbundet med obligatoriskedigitale ansøgninger, som vilblive modtaget direkte iSundhedsstyrelsenssagsbehandlingssystem.Den nye struktur forembedslægeinstitutionerne underSundhedsstyrelsen, jf. forslagets§ 1, nr. 2, forventes at medføreen besparelse på 4 mio. kr. årligtfra 2013 og frem. For så vidtangår de foreslåede ændringervedr. Sundhedsstyrelsensplejehjemstilsyn i medfør af§ 219, jf. forslagets § 1, nr. 3 og4, forventes det, at ændringernevil medføre en besparelse på 1,7mio. kr. fra 2013 og fremefter.Endvidere vil den foreslåedenedlæggelse af Det NationaleForebyggelsesråd betyde enbesparelse på 1,1 mio. kr. årligtfra 2013 og fremover. Herudoverforventes sammenlægningen afsekretariaterne for Det EtiskeRåd og for Den NationaleVidenskabsetiske Komité atNegative konsekvenser/merudgifter

§1Til nr. 1 (§ 154, stk. 1)Med den foreslåede ændring af § 154, stk. 1, indføres der mulighed for, at ministeren for sundhed og forebyggelse kanfastsætte regler om formkrav til virksomheders og lægers ansøgninger om medicintilskud, herunder at ansøgningen ogefterfølgende korrespondance skal ske digitalt.Det er forventningen, at formkravene om digitale ansøgninger vil blive indført den 1. januar 2013.Det forudsættes, at der bliver udviklet et centralt og mere brugervenlig digitalt online-ansøgningssystem i Det FællesMedicinkort (FMK), og at denne centrale løsning vil være mindst lige så hurtig som det vil være at udfylde og afsende enpapiransøgning. Det nye system vil blive indplaceret i den eksisterende sundheds-it infrastruktur/FMK.Det forudsættes endvidere, at der vil blive udviklet webservices, der kan integreres til lægepraksissystemer og EPJ ogdermed være endnu hurtigere at anvende end den centrale løsning som ovenfor beskrevet. En integreret løsning baseret påwebservices gør det muligt for lægerne at integrere ansøgningen om individuelt tilskud i deres øvrige arbejdsgange iforbindelse med behandlingen af patienten, fx i forbindelse med udskrivelse af recepter.Til nr. 2 (§ 212, stk. 2)Sundhedsstyrelsen opretter som en organisatorisk del af styrelsen tre embedslægeinstitutioner (hvor der i dag er enembedslægeinstitution i hver region), således at et kontor placeres geografisk øst for Storebælt i Sundhedsstyrelsen(dækkende Region Sjælland og Region Hovedstaden), mens 2 kontorer geografisk placeres vest for Storebælt (dækkendeRegion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland). Der henvises i øvrigt til forslagets almindeligebemærkninger, jf. afsnit 2.2.Til nr. 3 og 4 (§ 219)Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen gennemfører uanmeldte tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold påplejehjem m.v. omfattet af lov om social service, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov omboliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsenover for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.Der vil således være tale om et gradueret, behovsbestemt tilsyn med plejehjem m.v. tilrettelagt på baggrund afSundhedsstyrelsens faglige vurderinger ud fra de for styrelsen foreliggende oplysninger og således ikke efter en lovfastsatkadence. Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.I medfør af § 219, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen underrette Sundhedsstyrelsen om væsentlige ledelsesmæssige ogorganisatoriske ændringer på de i stk. 1 nævnte institutioner. Væsentlige forandringer kan for eksempel være nyplejehjemsleder/ledelse eller sammenlægning af plejehjem i kommunen/regionen og lignende.Til nr. 5 (§ 223)

Det foreslås, at sundhedslovens kapitel 68 og dermed § 223 ophæves. Hermed nedlægges Det Nationale Forebyggelsesråd.Fremover vil ministeren for sundhed og forebyggelse således 1-2 gange om året mødes med et panel af eksperter, der skalbidrage med inspiration omkring forebyggelsesindsatsen og opfølgning på de nationale mål for forebyggelse.§2Bestemmelsen fastslår, at ministeriet stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for Det Etiske Råd. Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3, hvoraf det fremgår, at der er tale om en sammenlægning afsekretariaterne for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Det Etiske Råd.§3Loven træder i kraft den 1. juni 2012, jf. den foreslåede § 3, stk. 1. Med den foreslåede § 3, stk. 2, fastslås det, at Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse overtager Det Nationale Forebyggelsesråds aktiver og passiver og indtræder i alle rådetsrettigheder og forpligtelser med henblik på at sikre afviklingen af rådets aktiviteter. Det foreslås desuden, at ministeren forsundhed og forebyggelse afbeskikker medlemmerne af Det Nationale Forebyggelsesråd og forestår afviklingen af rådetsaktiviteter.§4Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale anvendelsesområde, og § 1, nr. 2-4, og § 2 kan ved kongelig anordning sætteshelt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger. For Grønlands vedkommende erkompetencen til at fastsætte regler på sundhedsområdet overgået til selvstyrets myndigheder.

Stk. 2. Hvis der ved et tilsynsbesøg ikkekonstateres fejl eller mangler ved desundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v.,eller hvis der alene konstateres få fejl ellermangler, som efter Sundhedsstyrelsens skøn ikkehar patientsikkerhedsmæssige konsekvenser, kanstyrelsen beslutte, at tilsynsbesøg ikkegennemføres på vedkommende plejehjem detfølgende år. Beslutning herom indføjes itilsynsrapporten, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelsenunderretter Sundhedsstyrelsen om væsentligeledelsesmæssige og organisatoriske ændringer,som efterfølgende måtte blive gennemført påvedkommende plejehjem.Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejderSundhedsstyrelsen en tilsynsrapport om desundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. tilbrug for plejehjemmets og kommunens opfølgningpå konstaterede fejl og mangler ved desundhedsmæssige forhold.Stk. 4. Sundhedsstyrelsen skal påse, atplejehjemmet eller kommunen følger op påeventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold,der måtte være konstateret ved detsundhedsmæssige tilsynsbesøg.Stk. 5. Embedslægeinstitutionen udarbejder årligtfor den enkelte kommunes plejehjem m.v. etsammendrag af årets tilsynsrapporter og etsammendrag af den kommunale opfølgning efterstk. 4 til brug for den enkelte kommune.Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmereindholdet af de sundhedsadministrative,sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver,der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssigeforhold, og de nærmere regler for tilsynsbesøg ogafrapportering herom efter stk. 1 og 3-5.Stk. 7. Reglerne i § 220, stk. 4 og 5, om udstedelseaf påbud og forbud over for institutioner m.v.finder tilsvarende anvendelse på tilsyn, derudføres efter stk. 1, 3 og 4.Kapitel 68Det Nationale Forebyggelsesråd§ 223. Indenrigs- og sundhedsministerennedsætter et uafhængigt, sagkyndigtforebyggelsesråd. Rådet har til formål at bidragetil at forbedre sundheden i hele befolkningen.Rådet har til opgave at bidrage til debat og til atinspirere de myndigheder og miljøer, somvaretager forebyggelsesopgaver.Stk. 2. Rådet afgiver hvert tredje år en beretningom rådets arbejde til Folketinget og indenrigs- ogsundhedsministeren.Stk. 3. Rådet består af 13 medlemmer, sombeskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for4 år ad gangen på baggrund af deres sagkundskabinden for forebyggelse og sundhedsfremme, dogsåledes at der hvert andet år udpeges henholdsvis6 og 7 medlemmer. Indenrigs- ogsundhedsministeren udpeger rådets formandblandt rådets medlemmer.Stk. 4. Rådet kan indkalde andre relevantepersoner på ad hoc-basis.