Høringsnotat (udkast af 12/3-12)

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

I. Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 1. marts 2012 hos 36 myndigheder og organisationer m.v. og of-fentliggjort på høringsportalen. Høringsfristen blev fastsat til den 9. marts 2012 kl. 10.00.Af de 36 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 9 afgivet høringssvar inden fristens udløb den9. marts 2012 kl. 10.00. Herudover har 1 organisation uopfordret afgivet en udtalelse til lovforslaget.Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.Det bemærkes, at høringssvar modtaget efter høringsfristen, og som ikke er omtalt i dette høringsnotat,vil blive sendt til Børne- og Undervisningsudvalget, således at alle høringssvar vil indgå i grundlaget forFolketingets behandling af lovforslaget.

II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

1. Generelle bemærkninger

Der er kun få generelle bemærkninger til lovforslaget.Landssamrådet for PPR-chefer tilslutter sig forslaget. Danmarks Privatskoleforening og Frie SkolersLærerforening støtter, at fritvalgsreglerne som udgangspunkt tænkes opretholdt. Organisationerne erenige i at give mulighed for at beskytte sårbare klasser.Skole og Forældre er glade for, at det frie skolevalg gøres permanent, men udtrykker bekymring i for-hold til den foreslåede mulighed for suspension, jf. nærmere pkt. 2.c. Børnerådet er kritisk over for fritskolevalg, da de ikke finder, at børnene nødvendigvis opnår fordele heraf. Begge organisationer finderdet vigtigt, at området følges nøje. KL tilkendegiver, at de ikke ønsker at begrænse det frie skolevalg,men at lovforslaget giver en nødvendig mulighed for, at kommunerne kan handle til alles bedste, såelever ikke optages i en klasse, som ikke fungerer.Med hensyn til forslaget om, at skolekommunen ikke kan visitere eleven til et mere vidtgående special-undervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har visiteret eleven til, udtrykker DanskeHandicaporganisationer, Socialpædagogernes landsforbund og Ordblinde/Dysleksiforeningen i Dan-mark bekymring, jf. nærmere pkt. 2.a. KL er tilfreds med, at forslaget løser problemet med, at forældre-ne har haft mulighed for at vælge langt mere omfattende tilbud i nabokommunerne.

Forslaget om, at kommunalbestyrelsens særlige befordringspligt over for syge og invaliderede eleveropretholdes inden for rammerne af det, som eleven er henvist til af bopælskommunen giver også an-ledning til bekymring hos nogle af organisationerne. Det drejer sig om Danske Handicaporganisationerog Socialpædagogernes Landsforbund, jf. nærmere pkt. 2.b. KL er tilfreds med, at brugen af det frieskolevalg ikke giver bopælskommunen yderligere udgifter til befordring.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

a) § 12, stk. 3, bopælskommunens visitation til specialundervisning

Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund finder, at når et barn er blevetvisiteret til specialundervisning af et beskrevet omfang og karakter, så skal forældrene og børnene haveret til at vælge en skole i en anden kommune på samme måde som alle andre forældre. Begge organisa-tioner finder, at forslaget medfører, at børn med handicap ikke har samme muligheder for frit skolevalgsom andre børn. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark finder det uklart, hvordan det skal vurde-res, om et tilbud er mere vidtgående, da det er uklart, hvad der forstås ved et mere eller mindre vidtgå-ende tilbud.Børnerådet peger på, at forslaget formentlig vil føre til klagesager fra forældre, når de erfarer, at skole-kommunen ikke kan sætte sin faglige vurdering i stedet for bopælskommunen. Rådet opfordrer til, atbetragtninger herom indarbejdes i forarbejderne til lovændringen. Det er vigtigt, at det frie skolevalgikke svækkes af den spareindsats, der finder sted i landets kommuner.Fra KL’s side er der peget på, at kommunerne har oplevet, at frit skolevalg på specialundervisningsom-rådet har givet forældrene mulighed for at vælge et langt mere omfattende og dyrere tilbud end det til-bud, som bopælskommunen har visiteret barnet til. Lovforslaget løser dette problem. Landssamrådetfor PPR-chefer tilslutter sig forslaget, da det retter op på den usikkerhed, der gennem årene er opståetomkring serviceniveauer, når forældre har valg skoletilbud på tværs af kommuner.Danmarks Privatskoleforening ønsker sig, at sammenhængen mellem visiterings- og finansieringsansva-ret i forbindelse med de nye bestemmelser om inklusion i folkeskolen bliver udvidet til også at omfattede tilfælde, hvor forældrene måtte foretrække et specialundervisningstilbud i en fri grundskole.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerBaggrunden for forslaget er aftale af 4. juni 2012 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi2012, efter hvilken folkeskoleloven skal ændres, så bopælskommunens visitering af elever med special-undervisningsbehov bliver bindende for skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter. Endvi-dere skal det ifølge kommuneaftalen fastlægges, at afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, skaltræffes af bopælskommunen. Hensigten er at sikre, at der bliver sammenhæng mellem visiterings- ogfinansieringsansvaret, hvilket ikke er tilfældet efter den gældende fritvalgsordning for folkeskolens spe-cialundervisning.Forslaget om at indsætte en ny § 12, stk. 3, i folkeskoleloven er således en udmøntning af kommuneaf-talen for 2012.

Herudover indebærer forslaget ikke ændringer i fritvalgsordningen for folkeskolens specialundervisning.Elever med behov for specialundervisning har således fortsat mulighed for frit at vælge mellem special-undervisningstilbud, hvis det ønskede tilbud er relevant i forhold til elevens særlige behov og i øvrigtinden for rammerne af bopælskommunens visitation. Der kan blot ikke vælges et tilbud, der er merevidtgående, end det, bopælskommunen har visiteret eleven til. Det fremgår af lovforslagets almindeligebemærkninger, at bopælskommunens henvisning af elever med specialundervisningsbehov er bindendefor skolekommunen for så vidt angår tilbuddets karakter, hvorved skolekommunen dermed er afskåretfra at optage eleven i et mere vidtgående tilbud, end det bopælskommunen allerede har visiteret eleventil. Som eksempel er nævnt i de specielle bemærkninger til forslaget, at dette fx betyder, at hvis bopæls-kommunen har visiteret eleven til støttetimer, kan skolekommunen ikke visitere eleven til fx special-klasse eller specialskole. Ved vurderingen af, om et tilbud i skolekommunen er mere vidtgående, vil detafgørende således normalt være tilbuddets karakter, og hvor det således ikke vil være nødvendigt atanlægge en økonomisk vurdering.Den gældende bekendtgørelse om betaling ved skolegang i en anden kommune end bopælskommunenskal revideres i forbindelse med en vedtagelse af lovforslaget om revision af frit skolevalg. Ministerietvil i den forbindelse præcisere reglerne om den mellemkommunale refusion, når en specialundervis-ningselev er optaget i en anden kommune end bopælskommunen. Det vil bl.a. blive fastsat, at skole-kommunen skal kunne sandsynliggøre, at den udgift for specialundervisningstilbuddet, bopælskommu-nen skal refundere skolekommunen, stemmer overens med de faktiske udgifter forbundet med elevensundervisning inden for rammerne af bopælskommunens visitation, og tilsvarende at bopælskommunenskal kunne sandsynliggøre, at udgifterne ved deres tilbud vil være lavere. KL inddrages i arbejdet. Dettevil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.Ordningen vil blive fulgt tæt. Det er aftalt i folkeskoleforligskredsen, at forligskredsen én gang årligt viltage en drøftelse af, om ordningen fungerer hensigtsmæssigt.Dette lovforslag vedrører fritvalgsordningen på folkeskoleområdet, hvorfor det falder uden for ram-merne for lovforslaget at foretage ændringer i forhold til de frie grundskoler.

b) § 26, stk. 7, befordring af syge og invaliderede ved frit skolevalg

Danske Handicaporganisationer er imod at begrænse kommunernes forpligtelse til at sikre befordringaf børn med handicap, da dette begrænser det frie valg for disse elever yderligere. Organisationen øn-sker en model, der sikrer, at handicapbetingede merudgifter kompenseres, når forældre og barn vælgeren skole uden for bopælskommunen i medfør af muligheden for frit skolevalg, således at familier medbørn med eller uden handicap vil være ligestillet. Socialpædagogernes Landsforbund finder tilsvarende,at forslaget forringer forholdene for børn med handicap eller sygdom, der går i skole i en anden kom-mune end bopælskommunen. Organisationen ønsker en gennemgang i lovbemærkningerne af, hvilkemuligheder der er for støtte til befordring i servicelovens regler om dækning af merudgiftsydelser vedbetydelig nedsat funktionsevne.KL er tilfredse med, at forslaget forhindrer, at forældrenes frie skolevalg giver bopælskommunen yder-ligere udgifter til befordring. Organisationen vender sig imod, at der i bemærkningerne til lovforslaget

Sagsnr.: 130.59K.391henvises til muligheden for dækning af merudgiftsydelser inden for servicelovens bestemmelser vedbetydelig nedsat funktionsevne. KL peger på, at befordringsudgifterne ved frit skolevalg netop skyldesdet frie skolevalg og ikke barnets nedsatte funktionsevne.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerForslaget vedrører alene spørgsmålet om kommunalbestyrelsens særlige befordringspligt over for sygeog handicappede (invaliderede) elever, og det begrænser ikke forældres og disse elevers ret til i overens-stemmelse med reglerne om frit skolevalg selv at vælge en anden skole. Forslaget har baggrund i kom-muneaftalen for 2012. Efter aftalen skal der gennemføres en ændring af folkeskoleloven, hvorefterkommunalbestyrelsens særlige befordringsforpligtelse over for elever med handicap alene skal opret-holdes inden for rammerne af det, eleven er visiteret til af bopælskommunen.Forslaget til en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 26, stk. 7, udmønter kommuneaftalen for 2012 pådette punkt.Selv om kommunalbestyrelsens særlige befordringspligt således begrænses ved brug af frit valg, bortfal-der den ikke helt, sådan som den gør for elever, der ikke er syge eller handicappede. Det er med forsla-get sikret, at de syge og handicappede elever kan få betalt befordring i et omfang svarende til at blivetransporteret hen til det tilbud, eleven er visiteret til af bopælskommunen, eller hvis eleven gik i sin di-striktsskole. Det vil sige, at hvis en elev er henvist til specialundervisning på distriktsskolen, skal bo-pælskommunen afholde udgifter svarende til udgifterne ved befordring mellem hjemmet og distrikts-skolen. Er eleven henvist til specialundervisning på en anden skole end distriktsskolen, skal bopæls-kommunen afholde udgifter svarende til udgiften ved befordring mellem hjemmet og denne andenskole. For syge og handicappede elever, der ikke er henvist til en anden skole, vil kommunen være for-pligtet til at afholde udgifter svarende til befordring til distriktsskolen, hvis eleven som led i det frie valghar valg en anden skole end distriktsskolen.Spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til befordring kan dækkes efter servicelovens regler om dækning afmerudgiftsydelse beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som foretages af den enkeltekommune, herunder bl.a. en vurdering af, om der er tale om en nødvendig merudgift som en konse-kvens af barnets funktionsnedsættelse. Ministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget informere ommulighederne for at få dækning af udgifter til befordring efter servicelovens regler om merudgiftsydel-ser ved nedsat funktionsevne på ministeriets hjemmeside.

c) § 40, stk. 2, nr. 4, muligheden for at suspendere det frie skolevalg

Skole og Forældre anerkender, at der på nogle skoler kan være behov for at beskytte klasser med særligeproblemer mod at få tilført flere elever. Organisationen er blot bekymret for, at muligheden for suspen-sion i realiteten vil betyde en voldsom indskrænkning i det frie skolevalg. For at undgå, at der foretagesen individuel vurdering af en udefrakommende elev, bør det derfor være et krav, at suspension skalvære givet forud for det tidspunkt, hvor en elev søger om optagelse i den pågældende klasse. Derud-over bør en dispensation altid være tidsbegrænset og med en klar plan for, hvordan skolen vil sørge for,at der bliver løst op for den pågældende klasses sårbarhed. Organisationen anbefaler, at udviklingenfølges nøje med henblik på at vurdere, om kommunerne alene suspenderer det frie skolevalg i ganskesærlige tilfælde.

Børnerådet anbefaler ligeledes, at man følger udviklingen med hensyn til omfang og begrundelser.Skolelederforeningen finder, at der skal være ens muligheder for suspension af det frie skolevalg i helelandet og fraråder derfor, at kommunalbestyrelsen lokalt kan bestemme, om der skal være mulighed forsuspension fra det frie skolevalg.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse ikke giver adgangtil at afvise elever afhængig af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende, og at der ikke kan opstil-les kriterier for optagelse efter forslaget. Det ligger således allerede i forslaget, at suspension skal væregivet forud for det tidspunkt, hvor en elev, der søger om optagelse, bliver afvist for at beskytte en særligsårbar klasse. Endvidere fremgår det af lovforslagets specielle bemærkninger, at den konkrete suspensi-on af det frie valg løbende skal tages op til revision for at kunne overholde kravet om saglighed, og atdet typisk vil indebære, at der skal udarbejdes en plan for, hvilke formål man ønsker at opnå med su-spensionen og hvornår.Det vil mere udtrykkeligt blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at brug af afvisningsmulighe-den forudsætter en forudgående suspension.Formålet med lovforslaget er at gøre det frie valg af folkeskole permanent. Efter folkeskoleloven er detkommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskoleskolen. Det er derfor også hensigtsmæssigt, at deter kommunalbestyrelsen, der træffer (princip)beslutningen om, i hvilket omfang der i givet fald kansuspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter forslaget delegere stil-lingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin til forvaltningen, hvorved spørgsmål om, ihvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes af forvaltnin-gen. Beslutning om suspension i forhold til konkrete klasser eller evt. klassetrin udmøntes på baggrundaf indstilling fra den pågældende skoleleder, der således altid inddrages i spørgsmål om suspension.Det tilføjes, at folkeskoleforligskredsen har aftalt at følge kommunernes anvendelse af suspensionsmu-ligheden tæt. Forligskredsen vil én gang årligt på et møde tage en drøftelse af, om ordningen fungererhensigtsmæssigt.

3. Øvrige bemærkninger

Ud over ovenstående er der foretaget enkelte ændringer af sproglig og lovtekniske karakter.

Ministeriet for Børn og Undervisning

Marts 2012