Høringsnotat

om

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område

(Inddragelse af faglige og økonomi-ske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særligt dyre enkeltsa-ger, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de socialenævn)

1. Indledning

Lovforslaget har i perioden 8. februar til 1. marts 2012 været sendt til høringhos de myndigheder og organisationer, der er angivet i lovforslagets bemærk-ninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget bemærkninger fra: Danske Ældreråd, Statsforvaltningen Sjæl-land, Ældresagen, FOA, SAND – De hjemløses Landsorganisation, Børnesa-gens Fællesråd, FTF, Socialpædagogernes Landsforbund, Rådet for Socialtudsatte, Danske Handicaporganisationer (DH), Foreningen af Statsforvaltnings-jurister, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud(LOS), HK Kommunal, Børnerådet, Børns vilkår, Dansk Erhverv, Advokat-samfundet, KL, Landsforeningen af VæreSteder, PTU, Dansk Blindesamfund,Dansk Socialrådgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig For-ening til Bistand for Børn og Unge KFBU, Dansk Socialrådgiverforening, ULFUdviklingshæmmedes Landsforbund og HK/Kommunal og Danske Regioner.Følgende hørte parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget:Advokatsamfundet.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar inden fortidsfristen: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Akademikernes Centralorganisation,Ankestyrelsen, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL -Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturchef-foreningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykia-trisk Selskab, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Menighedsplejer, DenDanske Dommerforening, DUKH, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,Foreningen af Socialchefer i Danmark, ForældreLANDSforeningen, FrelsensHær, Gadejuristen, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kir-kens Korshær, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, Landsforenin-gen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen afKvindekrisecentre, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugereLAP, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Human Narkobe-

handling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, LO, Missionenblandt hjemløse, Plejefamiliernes Landsforening, Sjældne Diagnoser, SocialtLeder Forum, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ældremobilise-ringen.I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger

Danske Handicaporganisationer (DH)mener, at det er en bekymrende udvik-ling, hvis alle love fremover skal ændres i overensstemmelse med gældenderetspraksis, da det vil være utroligt omfattende. Det er DH’s opfattelse, at lov-forslaget alene er fremsat for at imødekomme et ønske fra KL om at få udvide-de adgange til at skære i de kompenserende ydelser.Dansk Blindesamfund (DB)kan tilslutte sig de bemærkninger, der er fremsendtaf Danske Handicaporganisationer og bemærker desuden, at det foreliggendelovforslag findes unødvendigt, da det alene med enkelte undtagelser tilsigter atbeskrive eksisterende lov og retspraksis. Hvis målsætningen med en lovæn-dring er at opnå besparelser på de offentlige udgifter, bør dette ifølge DB frem-gå af det fremsatte forslag til regelændringer og bemærkninger til disse.PTUbemærker, at flere af ændringsforslagene ledsages af bemærkninger om,at lovforslaget svarer til gældende ret. I så fald er lovforslaget overflødigt ogbør ikke fremsættes. Hensynet til at klargøre en retlig problematik eller ønsketom at præcisere gældende ret bør ikke ske ved ny lovgivning, men ved admini-strativt fastsatte forskrifter.FOAfinder, at den del af lovforslaget, der handler om, at afgørelser skal træffespå baggrund af faglige og økonomiske hensyn, og at der kan fastsættes vejle-dende serviceniveauer er unødvendige, da mulighederne allerede følger af gæl-dende retstilstand og grundsætninger og blot er præcisering af gældende ret.Der er risiko for at kommunerne få et signal om, at økonomien skal prioritereshøjere end den allerede bliver, og at det kan være med til at ændre på praksis ikommunerne. Udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde viser, atkommunerne allerede i høj grad styrer økonomien med den nuværende lovgiv-ning. Denne del af lovforslaget bør derfor efter FOA’s mening undlades.Børnerådetpåskønner de anstrengelser, der aktuelt foregår mhp. at skabe etklart retsgrundlag for indsatsen efter serviceloven, under den forudsætning atdisse har til hensigt at styrke retssikkerheden og dermed vilkårene for udsattebørn og unge. De bemærker i øvrigt, at FN’s Børneretskomité i sine konklude-rende bemærkninger til Danmark i 2011 udtrykker dyb bekymring over denmulige negative indvirkning, som kommunalreformen i 2007 kan have fået imindrebemidlede kommuner. Dette kan øge uligheden i forhold til, i hvor højgrad børn fra forskellige kommuner kan nyde godt af deres rettigheder. Rådetser på denne baggrund frem til den evaluering af reformen og det arbejde meden socialreform, som regeringen ifølge udkastet agter at igangsætte.

Ældresagenser det som positivt, trods alt, at det understreges, at social- ogintegrationsministeren vil følge implementeringen af lovforslaget tæt, herunderfå foretaget en praksisundersøgelse.KLtager med tilfredshed imod lovforslaget. KL ser frem til udmøntningen afde resterende elementer i aftalen om kommunernes økonomi for 2012, der ved-rører styrkelsen af kommunernes styringsmuligheder på det specialiserede so-cialområde.Dansk Erhvervforeslår, at det aftales i forbindelse med lovens gennemførelse,at ændringen efter 2 år tages op til revision. Revisionen skal undersøge, omtilføjelsen af de økonomiske hensyn til servicelovens § 1 har haft en negativbetydning, der i væsentlig grad ligger ud over det, der forudsættes i lovforslagetog hvis ja, hvordan sådanne negative konsekvenser kan afhjælpes.Landsforeningen af VæreSteder – LVSanbefaler, at lovændringens effekt påden kommunale sagsbehandling følges meget nøje, og at konsekvenserne aflovændringen dokumenteres med henblik på justering allerede efter det førsteår.Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunalopfordrer til, at der ikke di-rekte eller indirekte må pilles ved, at borgerne som hidtil kan få behandlet kla-ger i ankesystemet, og at Ankestyrelsen uændret har kompetence til at gribe indi kommuner, der ikke overholder loven. Organisationerne ønsker, at Ankesty-relsen med en systematisk rådgivning og vejledning skal hjælpe kommunerne,når de viser sig at være usikre i deres fortolkning af loven.Kommentarer:Som anført i lovforslaget, er formålet med lovforslaget at præcisere gældendelovgivning vedr. inddragelse af saglige økonomiske hensyn og fastsættelse afvejledende serviceniveauer, og at der i praksis er uklarhed om anvendelsenheraf i konkrete afgørelser. Præciseringen har også til formål at styrke borger-nes retssikkerhed, idet det således klargøres, hvad der er gældende ret. Samti-dig udmønter lovforslaget aftalen om kommunernes økonomi for 2012.Regeringen har besluttet at styrke den indgåede aftale ved at justere den nuvæ-rende refusionsordning. Samtidig er det besluttet, at Social- og Integrationsmi-nisteriet vil følge implementeringen af lovforslaget tæt, herunder gennem enundersøgelse af kommunernes praksis, hvor Ankestyrelsen på baggrund af etantal konkrete sager fra kommunerne undersøger, hvordan kommunerne an-vender og henviser til fastsatte serviceniveauer og økonomiske hensyn, når detræffer konkrete afgørelser. Undersøgelsen vil vise, om kommunernes praksisligger inden for lovens rammer, og undersøgelsen følges op af dialogmødermellem Ankestyrelsen og kommunerne på baggrund af undersøgelsens resulta-ter. På denne baggrund vurderes der ikke at være yderligere grundlag for revi-sion af loven.Endelig skal det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved det gældende anke-system, og Ankestyrelsen har således med lovforslaget uændret kompetence tilat vejlede og at gribe ind over for afgørelser, der ikke overholder loven.Side 3 af 17

3. Bemærkninger til forslagets enkelte elementer

3.1. Inddragelse af faglige økonomiske hensyn

Danske Ældrerådbifalder ønsket om at præcisere lovens formålsbestemmelseså det sikres, at enhver kommunal afgørelse efter denne lov indledningsvistkræver en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og derefter eninddragen af faglige og økonomiske hensyn.Ældresagenfrygter, at en præcisering af, at afgørelser også træffes på bag-grund af økonomiske hensyn, vil føre til, at det i højere grad blive økonomien,og ikke servicelovens formål, som kommunerne vil have for øje. Det bør tilfø-jes, at der er tale om ”saglige” økonomiske hensyn, som det fremgår af be-mærkningerne. Ældresagen ser stadigt flere og flere eksempler på, at ældremennesker får frataget eller skåret sin hjemmehjælp pga. kommunens økonomiog uden der er sket bedring af funktionsniveauet. De frygter at se endnu flere afden slags eksempler med en præcisering som foreslået. Det er positivt, at det afbemærkningerne fremgår, at en ændring af hjælpen hos en borger altid kræveren ny konkret og individuel afgørelse, og at denne ændring skal ske inden forrammerne af lovgivningen, retspraksis mv. og for, hvornår man kan tilbagekal-de en begunstigende forvaltningsakt. Derfor vil en vejledning til kommunerneom, at det kun i særlige tilfælde – og navnlig ikke af sparehensyn – at der kanske tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt være ønskværdigt.SAND – De hjemløses Landsorganisationer bekymrede over at give ”grøntlys” for, at afgørelser skulle kunne træffes på baggrund af økonomiske overve-jelser. SAND henviser til triste erfaringer med, at kommunerne mere eller min-dre skjult træffer afgørelser, hvor det i virkeligheden handler om ”at værne omkommunekassen”. SAND finder, at afgørelser alene skal træffes på baggrund affaglige hensyn.Børnesagens Fællesråd(BF) anbefaler kraftigt, at formålet med servicelovenforbliver uændret for at sikre hensynet til borgerne og dermed faglige indsatser,der tilgodeser den enkelte. BF finder ikke, at der med den foreslåede lovæn-dring er tale om en præcisering af gældende retstilstand, men om en ligestillingaf faglige og økonomiske hensyn. BF finder, at det i stedet bør anføres i loven,at ”afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige hensyn. I forbindelsemed den efterfølgende udmøntning inddrages relevante økonomiske hensyn”.FTFfinder ikke, at økonomiske hensyn bør vægte tungere end faglige – endsi-ge være ligestillet. Der er tale om børn og familier med særligt vanskelige soci-ale vilkår, hvorfor forslaget i sin nuværende udformning bør ændres. Aktueltopnåede besparelser kan således vise sig som en rigtig dårlig forretning, så-fremt de pågældende senere i livet ikke kan opnå fx permanent arbejdsmar-kedstilknytning som følge af, at den sociale indsats på et tidligere stadie ikkehar været tilstrækkelig.Socialpædagogernes Landsforbundlæser de foreslåede ændringer af servicelo-ven både med hensyn til en præcisering af, at hjælpen tilrettelægges på bag-

grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov ogforudsætninger og med hensyn til, at afgørelser træffes på baggrund af fagligeog økonomisk hensyn alene som en præcisering af gældende lovgivning påområdet. Bemærkningerne til lovforslaget bekræfter, at det fortsat er den kon-krete og individuelle vurdering af borgerens behov og den deraf følgende fagli-ge vurdering af den indsats, der kan imødekomme borgerens behov, som er detbærende princip i serviceloven.Udviklingshæmmedes Landsforbund – ULFspørger til, hvad der nærmere be-tegnet præcist kan forstås med betegnelse ”økonomiske hensyn”, og om deteksempelvis kan betyde, at et af deres forenings medlemmer kan risike-

re, at blive flyttet til en billigere kommune?Rådet for Socialt Udsattebemærker, at for mange socialt udsatte borgere medkomplekse problemer er det vigtigt at vægte de faglige hensyn højere end deøkonomiske, hvis tilbuddet skal udgøre en faktuel forskel for borgeren. Hvis deumiddelbare kortsigtede økonomiske hensyn vægtes højere end det fagligt rig-tige tilbud, risikeres effekten i bedste fald at være ingen. Ved den foreslåedeændring frygter Rådet, at beslutningstagernes prioritering af de økonomiskehensyn legitimeres i endnu højere grad end det aktuelt er tilfældet. Rådet finderat der er alt for mange eksempler på, at de faglige hensyn allerede bliver sat tilside til fordel for økonomiske hensyn. Rådet opfordrer på denne baggrund, atdet præciseres i formålsbestemmelsen, at den fagligt rigtige og mest holdbareløsning, bør prioriteres højere end den kortsigtede billigste løsning.Danske Handicaporganisationer – DHfinder, at når man fremhæver, at afgø-relser skal træffes på baggrund af faglige øg økonomiske hensyn, bør man ogsåfremhæve princippet om ”saglig forvaltning – magtfordrejning”, som det i dager beskrevet i punkt 442 i Vejledning nr. 73 om retssikkerhed og administrationpå det sociale område:”Detforvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen - magtfordrej-ningslæren – indebærer, at offentlige myndigheder ikke må forfølge usagligeeller uvedkommende hensyn. …. Der må heller ikke forfølges ulovlige formål.Der kan fx være tale om at forfølge et ulovligt formål, hvis en kommune af hen-syn til kommunens økonomi ikke bevilger en skønsmæssig ydelser, fx hjælpefter aktivloven til enkeltudgifter eller sygebehandling. Hensynet til kommu-nens økonomi er i en sådan situation ikke et lovligt hensyn….”Foreningen af Statsforvaltningsjuristerfinder, at lovfæstelsen allerede er gæl-dende ret og vurderes at være hensigtsmæssig.LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbuder enig i, at kommunerne kan inddrage økonomiske hensyn i udmøntningen afden faglige indsats, men er uenig i, at den gældende retstilstand er, at de fagligeog økonomiske hensyn er ligestillede i vurderingen af, hvilken indsats der børiværksættes over for den enkelte. LOS finder, at gældende retstilstand er, at derførst ses på, hvilken faglig indsats der er nødvendig og dernæst, når den beslut-tede faglige indsats konkret skal udmøntes, inddrages de økonomiske hensyn.Dermed er der tale om en ændring og ikke en præcisering af gældende uskrev-

ne retsgrundsætninger. LOS finder, at retstilstanden fremover også bør være, aten borgers behov skal vurderes ud fra en faglig vurdering af, hvad den enkelteborger har brug for. Først i udmøntningen af indsatsen inddrages de økonomi-ske hensyn, hvilket bør præciseres i lovteksten.LOS finder endvidere, at det erproblematisk, at det i bemærkningerne er anført, at hvis kommunen skal vælgemellem to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov, bør denvælge det billigste, da det kan give anledning til forskellig fortolkning af, hvadder skal forstås ved ”tilbud”. Det bør derfor uddybes, hvornår noget er densamme slags tilbud, ligesom det bør fremgå af loven, hvem der har bevisbyrdenfor, at der er tale om ligestillede tilbud.Landsforeningen af VæreSteder – LVSfinder, at i forhold til den ændrede for-mulering af, at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hen-syn, glæder LVS sig over, at lovgivningen nu tilpasses virkeligheden, så be-grundelser for afgørelser i fremtiden får mulighed for at fremstå mere reelle.Samtidig frygter LVS, at kommunernes (re)visitationspraksis vil tillægge æn-dringen større vægt end intentionen, og større end de sociale udsatte kan bære.Dansk Erhvervfinder, at økonomiske hensyn naturligvis altid har været en delaf de bagvedliggende hensyn, når kommuner har truffet afgørelser efter ser-viceloven. Betydningen af, at hensynet nu fremhæves specifikt, betyder imid-lertid, at økonomiske hensyn i langt videre omfang vil være en del af den sam-lede vurdering af afgørelsen, og derfor tillige af borgerens muligheder for atforstå afgørelsen og vurdere mulighederne for eventuelt at påklage den. Deanbefaler på den baggrund, at det indskærpes, at såfremt økonomiske hensynindgår som en central del af beslutningsgrundlaget for en afgørelse, så skal detaf afgørelsen kunne læses, hvordan vægtningen mellem de pædagogiske og deøkonomiske hensyn er gennemført. Først når det er klart, vil den berørte borgervære i stand til at vurdere afgørelsen.Et flertal af Børnerådeter skeptisk indstillet over for forslaget om inddragelsenaf faglige og økonomiske hensyn. Med Barnets Reform blev lovfæstet et resul-tatprincip, der sikrer de løsninger, som er bedst egnet til at tilgodese barnetsproblemer og behov. Forslaget er derfor som udgangspunkt unødvendigt, dakommunerne i forvejen har mulighed for at vægte økonomiske hensyn,efteratden faglige vurdering er foretaget. De faglige og økonomiske hensyn må ikkefremstå eller fortolkes som ligestillede, hvilket bør afspejles både i forarbejder-ne og i lovteksten.Et mindretal af Børnerådets medlemmerfinder det legitimt, at man i kommu-nerne træffer afgørelser ud fra en samlet faglig, økonomisk og effektmæssigvurdering. Den eksisterende praksis på området, der bl.a. har betydet, at deranvendes flere og flere midler på det specialiserede børneområde, må konfron-teres med den aktuelle økonomiske virkelighed i kommunerne, og dette bør skepå baggrund af en øget bevidsthed og diskussion om alternative strategier ogeffekt- og resultatfokusering. Derved flyttes fokus fra kompensation til selveformålet med foranstaltningen.

PTUfinder, at en præcisering af kravet om, at der altid skal foretages en kon-kret og individuel vurdering i hver enkelt sag er en nyttig forvaltningsretligindgangsbøn i den givne sammenhævn, men at det udmærket kan stå i be-mærkningerne til lovforslaget og eventuelt gentages i en vejledende bekendtgø-relse. Henset til, at kommunernes skøn allerede i dag tillægges en meget bredmargin i de sociale nævns og Ankestyrelsens praksis, finder PTU det betænke-ligt og direkte overflødigt at udvide kommunernes beskyttelse mod ændring afderes afgørelser.Institut for Menneskerettighederanfører, at forslaget til ændringen af service-lovens § 1, stk. 3, kan læses således, at kommunerne i større omfang end efternugældende ret gives mulighed for at tage økonomiske hensyn, fx at en borgermed handicap ikke længere har et retskrav på hjælp efter loven, selv om borge-ren opfylder betingelserne efter loven, fordi der også skal tages økonomiskehensyn. De foreslår, at lovforslagets klare bemærkninger om, at der først skalforetages en konkret og individuel vurdering af borgeren behov, og først deref-ter inddrages faglige og økonomiske hensyn afspejles klarere i lovteksten fxved, at det fremgår, at den faglige og økonomiske vurdering skal være sekun-dær i forhold til den konkrete og individuelle vurdering af borgerens behov, ogsom en vurdering, der har sammenhæng med tilrettelæggelsen og udmålingenaf hjælp efter loven.Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunalfinder det svært at finde be-grundelser vedr. inddragelse af økonomiske hensyn. Lovforslaget giver ikkestørre klarhed, men vil derimod kunne medføre uklarhed ude i kommunerne,fordi dets budskab er tvetydigt. På den ene side slås det fast, at der alene er taleom præciseringer, som ikke ændrer ved gældende retstilstand. På den andenside sender forslaget et signal til kommunerne om, at de kan arbejde videremed at inddrage økonomiske hensyn.Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge – KFBUer enige i, at kommu-nerne selvfølgelig skal tage økonomiske hensyn, når først faglige konkreteindividuelle hensyn er taget. Det er derfor deres vurdering, at den faglige vur-dering altid skal være tungest vejende og dernæst skal komme det økonomiskehensyn. Ved at indskrive de faglige og økonomiske vurderinger som foreslået,og i udgangspunktet at sidestille disse hensyn, kan der være en risiko for, at denmest forsvarlige løsning ikke bliver den løsning, der tilbydes den enkelte bor-ger.Danske Regioner (DR) finder, at det er naturligt, at man ønsker at få faglighedog økonomi til at gå op i en højere enhed, når kommunerne skal træffe afgørel-ser. Har man flere tilbud, der vurderes som lige gode for borgere, bør man na-turligvis vælge det billigste. Det er vigtigt at sikre en generel udvikling, hvorman holder sig de langsigtede økonomiske hensyn for øje. I visitationen bør dersåledes være fokus på, at borgerens behov matches rent fagligt, så en hurtig ogfyldestgørende rehabilitering bliver muligt. DR har i en række rapporter påvisten række udfordringer på dette område i forhold til borgere med hjerneskade,borgere med kommunikationshandicap og for borgere med behov for enkelt-mandstilbud.

Kommentarer:Med forslaget er der alene tilsigtet en præcisering af gældende ret af, at hjælpentilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltepersons behov og forudsætninger, og at afgørelser træffes på baggrund af fagli-ge og økonomisk hensyn. Som det fremgår af bemærkningerne, kan kommunenfortsat ikke undlade at iværksætte hjælp, som borgerne efter en konkret og in-dividuel vurdering har behov for, med henvisning til økonomiske hensyn. Dertilsigtes således ikke ændringer af, hvordan processerne omkring afgørelses-grundlaget foregår, ligesom der ikke med lovforslaget tilsigtes nogen ændringaf, i hvilken rækkefølge faglige og økonomiske hensyn inddrages eller af denindbyrdes vægtning af disse hensyn. Lovforslaget vil således ikke give kom-munerne ændrede muligheder for at flytte borgere, som forespurgt af Udvik-lingshæmmedes Landsforbund ULF.Det bemærkes endvidere, at lovforslaget vil blive fulgt op med en ændring afvejledningen til lov om social service. I vejledningen vil fx magtfordrejnings-læren, som foreslået af DH, kunne blive yderligere uddybet end det alleredeanførte i bemærkningerne til lovforslaget herom.Dansk Erhverv foreslår, at det af afgørelsen fremgår, at såfremt økonomiskehensyn indgår som en central del af beslutningsgrundlaget for en afgørelse, såskal det af afgørelsen kunne læses, hvordan vægtningen mellem de pædagogi-ske og de økonomiske hensyn er gennemført. På baggrund heraf indføres enbemærkning i de specielle bemærkninger om, at I forbindelse med inddragelseaf faglige og økonomiske hensyn skal kommunen, i overensstemmelse medgod forvaltningsskik, beskrive i afgørelsen, hvilke centrale elementer der ind-går i beslutningsgrundlaget for afgørelsen

3.2. Serviceniveauer inden for lovens rammer

SAND – De hjemløses Landsorganisationser med stor bekymring på, at mannu vil legitimere brugen af lokalpolitiske serviceniveauer. Hjemløses proble-mer er oftest meget komplekse, og det vil være til stor skade for løsningen afdisse problemer, at man ensretter eller standardiserer hjælp og løsningsmulig-heder. Den vellykkede sagsbehandling fordrer en individuel løsning, hvormange forskellige aktører inddrages.Børnesagens Fællesrådkan ikke anbefale, at vejledende serviceniveauer skri-ves ind i serviceloven, da det kan skabe usikkerhed om kommunalbestyrelsensforpligtelse til at opfylde gældende lov over for den enkelte person. Det vilkunne fremme risikoen for større forskelle i kommunernes tilbud om støtte tilsærligt udsatte borgere, og støtter på den baggrund ikke det fremlagte lovfors-lag.Socialpædagogernes Landsforbundlæser de foreslåede ændringer af servicelo-ven både med hensyn til, at kommunen efter lovens rammer kan træffe beslut-ning om at fastsætte vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning afhjælpen efter loven alene som en præcisering af gældende lovgivning på områ-det. Bemærkningerne til lovforslaget bekræfter, at det fortsat er den konkreteog individuelle vurdering af borgerens behov og den deraf følgende fagligeSide 8 af 17

vurdering af den indsats, der kan imødekomme borgerens behov, som er detbærende princip i serviceloven.Statsforvaltningen Sjællandfinder, at de sociale nævn hele tiden har været op-mærksomme på, at individuelt begrundede afgørelser truffet med udgangspunkti fastlagte serviceniveauer skal respekteres. Kommunerne skal imidlertid selvmedvirke til at sikre balance mellem serviceniveauer og økonomi ved i højeregrad at udnytte mulighederne for at udfylde rammerne i fx serviceloven. Ved atudnytte det bedre sikres større gennemsigtighed i kommunernes afgørelser ogdermed øges retssikkerheden for borgeren, ligesom forvaltningsgrundlaget stårklart for såvel forvaltning som de sociale nævn.Rådet for Socialt Udsattefinder, at lokalpolitisk fastsatte serviceniveauer risi-kerer at blive til standardiserede servicepakker, hvormed individuelle hensynrisikerer at blive nedprioriteret. Socialt udsatte grupper med komplekse pro-blemer har ofte vanskeligt ved at profitere af standardiserede løsninger, menhar i højere grad behov for, at der bliver taget udgangspunkt i konkrete og indi-viduelle hensyn. Serviceniveauer risikerer i praksis at komme til at virke sommaksimumstandarder for ydelser, når sagsbehandlerne kommer til at opfatteserviceniveauet som et skuffecirkulære i en travl arbejdsdag. Rådet opfordrerbl.a. på denne baggrund til, at der i lovteksten tilføjes en sætning om den vigti-ge afvejning mellem serviceniveauer og den konkrete individuelle vurdering.Danske Handicaporganisationer – DH’serfaring med kommunale serviceni-veauer er, at de har en tendens til at medføre en praksis og administration afserviceloven, der sætter skøn under regel, dvs. at praksis dermed ikke baserersig på den konkrete, individuelle vurdering. DH mener, at det store fokus påserviceniveauer i lovens bemærkninger vil fremme denne tendens, og er be-kymrede for, at det vil skabe endnu flere ufleksible pakkeløsninger. Hvis lov-forslaget vedtages, finder DH det nødvendigt, at der etableres et system til kva-litetskontrol med anvendelsen af de kommunale serviceniveauer med henblikpå at gribe ind over for ulovlige formuleringer og ulovlige anvendelser. DHanbefaler, at det bliver en del af Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerfinder, at lovfæstelsen af allerede gæl-dende ret vedrørende generelle vejledende serviceniveauer og økonomiskehensyn vurderes at være hensigtsmæssig.LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudfinder, at det bør præciseres, at hjemlen for kommunerne til at fastlægge lokaleserviceniveauer alene omfatter rettet til at fastsætte det i forhold til egne borge-re og egne tilbud, og dermed ikke i forhold til private botilbud og opholdsste-der, der er beliggende i kommunen.Et flertal i Børnerådetfinder, at da der alene er tale om en præcisering af gæl-dende ret, og da kommunalbestyrelsen er bundet af gældende ret, at denne delaf lovforslaget ikke bør ikke bør indarbejdes i lovteksten.

Et mindretal i Børnerådetfinder, at det skal være legitimt for kommunerne atdrøfte serviceniveau og alternative strategier på det specialiserede område, ogtilslutter sig derfor forslaget.Børns Vilkårhar ingen kommentarer til forslaget til lovtekst, men mangler etpar uddybninger i bemærkningerne til lovforslaget, herunder en konkretiseringaf, hvilke typer af vejledende serviceniveauer, der kan fastsættes og et par ek-sempler på det, som ikke vil være foreneligt med lovforslaget. Det bør tydelig-gøres, at generelle principper ikke må anlægges på en måde, der rummer auto-matiske begrænsninger i det tilbud, der gives til det enkelte barn. Det bør også ibemærkningerne understreges, at et lokalt serviceniveau bør indeholde en bredvifte af behandlingsmuligheder.PTUbemærker med nogen tilfredshed, at det i lovteksten fremhæves, at fast-læggelse af serviceniveauer skal ligge ”inden for lovens rammer” som en un-derstregning af, at loven altid står over kommunens budget og økonomi. Detsvækkes imidlertid ved, at den sociale lovgivning ikke er særlig klar og præcis,hvilket – sammen med det skøn kommunerne har ret til at udøve – svækker degrænser, som gældende ret har fastsat.Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunalfinder det svært at finde be-grundelser for bestemmelserne i lovforslaget, der skal præcisere forholdenevedr. kommunale serviceniveauer. Lovforslaget giver ikke større klarhed, menvil derimod kunne medføre uklarhed ude i kommunerne, fordi dets budskab ertvetydigt.Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge – KFBUfinder at det er vigtigtat det stadigt præciseres, at en ændring i et politisk vedtaget serviceniveau ikkekan ændre i hjælpen til den enkelte borger uden en ny konkret individuel afgø-relse.Danske Regioner (DR) finder, at lovforslaget vil betyde en større gennemsig-tighed for borgeren i forhold til, hvad han og hun har ret til. DR finder doggrundlæggende, at indsatsen over for borgere med handicap eller sociale pro-blemer bør være relativ ens på tværs af kommunegrænser. Derfor bør man påsocialområdet, ligesom på sundhedsområdet, tænke i specialeplanlægning, såder kan sikres fagligt og økonomisk bæredygtige enheder fordelt få steder overlandet.Kommentarer:Med forslaget om, at kommunen inden for lovens rammer kan træffe beslutningom at fastsætte vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjæl-pen efter loven er der alene tale om en præcisering af gældende lovgivning påområdet. Der vil altid skulle tages udgangspunkt i en konkret og individuelvurdering af borgerens behov, og som det fremgår af de almindelige bemærk-ninger, kan der ikke på forhånd udelukkes en bestemt type foranstaltning ellergives en fast økonomisk ramme for en given foranstaltning.

Det kan oplyses, at der i den efterfølgende ændrede vejledning til servicelovenvil blive givet eksempler på typer af vejledende serviceniveauer, der lovligt kanfastsættes.Endvidere skal bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger alleredefremgår, at en ændring i et politisk vedtaget serviceniveauer ikke kan medføreændringer i hjælpen til den enkelte borger uden en ny konkret individuel afgø-relse inden for rammerne af reglerne om tilbagekaldelse af begunstigende for-valtningsakter.Endelig skal det til Danske Regioner bekymring for specialeplanlægningen påtværs af socialområdet bemærkes, at specialeplanlægning indgår i forbindelsemed indgåelse af rammeaftalerne.

3.3. Frister for fremsættelse af betalingskrav

Der er positive tilkendegivelser til denne del af lovforslaget fraForeningen afStatsforvaltningsjurister, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal.Danske Regioner (DR) er positivt indstillet over for indførsel af en tidsgrænsefor udsendelse af regninger mellem regioner og kommuner. Tidsfristen vil dogi nogle tilfælde være for kort, fordi processen med at finde den rette modtageraf regningen eller få denne til at acceptere og betale kan være meget langstrakt.DR anmoder derfor om, at der laves en overgangsperiode og desuden tilføjesen mulighed for undtagelse fra loven.Kommentarer:Det fremgår af lovforslagets § 4, at forslaget om frister for fremsendelse afbetalingskrav alene gælder for betalinger for hjælp, der er ydet efter lovensikrafttræden. Det bemærkes endvidere, at det er svært umiddelbart at se, hvorder kan laves undtagelser fra loven.

3.4. Justering af refusionsordningen i særligt dyre enkeltsager på området

for udsatte børn og unge, herunder gunstigere refusion på anbringelsessa-

ger, når der er store søskendeflokke.

FOAfinder, at der med forslaget er tale om et lille skridt i den rigtige retning.Der er imidlertid behov for nogle helt grundlæggende ændringer i finansierin-gen på det specialiserede socialområde. Den nuværende finansieringsordninggør kommunerne alt for skrøbelige og lægger op til, at der ”spekuleres” i pri-serne mellem kommunerne, hvilket gør borgere med særlige behov for hjælpog støtte til taberne. Der er bl.a. brug for en langt højere grad af fælles finansie-ring. FOA ser frem til regeringens kommende ændringer af finansieringen pådet specialiserede socialområde.Børnesagens Fællesråder enige i forslaget, således at den enkelte kommunesøkonomi ikke belastes i for høj grad og således, at kommunerne ikke undladerat iværksætte foranstaltninger af økonomiske hensyn. Foreningen anbefaler, at

lovforslaget ændres til at omfatte refusion allerede ved det 3. barn i sammesøskendeflok.Socialpædagogernes Landsforbundmener, der er behov for en finansierings-model for det specialiserede sociale område, som er baseret på en langt størregrad af fælles finansiering. Lovforslaget er i den henseende et skridt i den retteretnings, og de tilslutter sig ændringen. Ændringen vil dig ikke have den storebetydning for kommunernes muligheder med hensyn til at bære de store en-keltudgifter, der ofte vil være for borgere med behov for særlig støtte. De fore-slåede ændringer vil således ikke rette op på den meget uhensigtsmæssige fi-nansieringsreform, der blev indført med kommunalreformen, som medfører enincitamentsstruktur, der rammer de svageste borgere i vores samfund. De sersåledes fortsat frem til den af regeringen varslede ændring af finansieringen afdet specialiserede sociale område.Rådet for Socialt Udsattebemærker, at de mere gunstige refusionsordningerogså bør gælde sociale foranstaltninger for borgere i alle aldre og ikke kun forbørn og unge efter servicelovens kap. 11 og 12. Det må antages, at der bagændringsforslaget ligger et ønske om at fremme kommunernes vægt på denfaglige rigtige løsning, frem for hensynet til kommunens økonomi. De pointe-rer, at det også for socialt udsatte voksne gør sig gældende, at kommunerne ifor høj grad skeler til økonomien, når der visiteres til tilbud for udsatte borgeremed komplekse behov.Danske Handicaporganisationer – DHanbefaler, at ordningen omfatter alledyre sager i kommunerne, og ikke kun sager vedrørende de dyre anbringelseraf udsatte børn og unge, idet de samme beskyttelseshensyn om at skærmekommunens økonomi ift. dyre enkeltsager er nøjagtig den samme i forhold tilhandicapområdet – uanset alder.LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbudfinder det positivt, at der sker en justering af refusionsordningen. Det ville dogvære positivt, hvis grænsen allerede bliver sat ved det 3. barn for at sikre, atingen kommuner afholder sig fra at give den rette hjælp ud fra ikke lovligeøkonomiske overvejelser, fordi kommunen finder den økonomiske udgiftuoverstigelig stor.Dansk Erhvervstøtter principielt ændringen af grænserne for refusion i forbin-delse med etablering af meget omkostningstunge børnesager.KLfinder det positivt, at refusionen øges i de angivne sager.Børnerådettilslutter sig forslaget. Det er imidlertid problematisk, at både deneksisterende og den foreslåede ordning kan inspirere til økonomisk tænkningfra både kommuners og leverandørers side. Kommunerne kan have interesse iat prioritere sager, der ligger over refusionsgrænser, og nedprioritere sager, derligger under grænsen. Leverandører kan have interesse i at fastsætte priser efterrefusionsgrænsen. Rådet foreslår på den baggrund, at refusionen skal følgeudgifterne og stige proportionalt fra et givet beløb, således at der er incitament

for kommunen til at iværksætte den rette, dvs. formålstjenlige og mindst ind-gribende, foranstaltning til den rette pris.Børns Vilkårfinder, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men at denøgede refusion efter forslaget giver en så begrænset gevinst, at det næppe vilafholde kommunerne fra at tænke i usaglige økonomiske hensyn, hvis de alle-rede gør det i dag. De anbefaler, at refusionsordningen forhøjes, at kommuner-ne gennemsnitligt set får 12-15 % mere i refusion fra den fælles kommunaleudligningsordning end i dag. De anbefaler samtidig, at refusionen allerede sæt-tes ind ved anbringelse af det 3. barn, hvilket også kan være en stor økonomiskbelastning, der i dag skaber incitament til usaglige økonomiske overvejelser iden kommunale forvaltning.PTUtilslutter sig forslaget om at indføre solidarisk kommunal hæftelse for deallerdyreste enkeltløsninger uden at ville kommentere, hvilke beløbsgrænser ogrefusionsprocenter, der bør anvendes. Modellen forekommer egnet til at gældealle områder inden for det specialiserede socialområde.Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunalønsker i høj grad en ændringaf finansieringsreglerne og kan tilslutte sig den foreslåede ordning.Den vidtgående kommunale finansiering, der blev indført med kommunalre-formen, er alt for belastende for de kommuner, som huser borgere, som harbrug for en meget omfattende social indsats. Det kan i nogle kommuner medfø-re kritisable afgørelser med ingen, tøvende eller utilstrækkelig hjælp, fordi detkan spare kommunerne for meget store udgifter. Forslaget er imidlertid ikkevidtgående nok. Man bør som minimum gå tilbage til de refusionsgrænser, dervar gældende i 2007 ved kommunalreformens indførelse. Man kunne ogsåoverveje at gøre hele finansieringen af dette område til et fælles anliggende vedat etablere en særlig ”kasse”, hvor alle kommuner trækker betalingen fra. Æn-dringen bør udvides til at omfatte andre sager efter serviceloven, herunder dedyre handicapsager. Der er ingen faglige begrundelser for at undtage dem.Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge – KFBUbifalder, at der i desærligt dyre enkeltsager ydes en bedre kompensation end tidligere, idet de serdet som en sikring af, at anbringelser ikke udelades på grund af økonomiskehensyn. Det bør overvejes, om ordningen ikke skal gælde allerede fra det 3.barn.Danske Regioner er positivt indstillet over for refusionsordningen for særligtdyre enkeltsager, da det vil sikre bedre økonomiske styringsmuligheder.Kommentarer:Med forslaget om, at refusionsordningen træder i funktion, når én kommuneanbringer børn fra en husstand og det samlede antal anbragte børn fra husstan-den udgør fire eller flere børn, sikres der en fornuftig balance mellem princip-pet om i mindst muligt omfang at påvirke kommunernes valg af konkrete ind-satser med økonomiske incitamenter, og samtidig tage hensyn til den relativtstore økonomiske belastning, som anbringelse af et større antal børn kan med-føre. Det er således ikke hensigten med dette lovforslag at ændre de overordne-

de hensyn og formål med den centrale refusionsordning, hvor kommunernesom udgangspunkt finansierer og prioriterer den sociale indsats, samtidig medat deres budgetsikkerhed sikres via refusion i særligt dyre enkeltsager. De fore-slåede justeringer ændrer således heller ikke på, at kommunerne i alle tilfældehar incitament til at vælge den bedste og billigste løsning, da de selv finansiereren andel af de udgifter, der ligger over refusionsgrænserne.

3.5 Styrkelse af den juridiske ekspertise i de sociale nævn.

Socialpædagogernes Landsforbundser positivt på forslaget om, at de socialenævn tilføjes et ekstra medlem via en jurist ansat i Ankestyrelsen. Det sammegørSAND - De hjemløses Landsorganisation.OgsåBørnesagens Fællesrådfinder forslaget om at styrke den juridiske bistandi de sociale nævn positivt. Børnesagens Fællesråd finder, at det vil skærpe rets-sikkerheden for borgerne – herunder de udsatte og sårbare børn og unge. Bør-nesagens Fællesråd anbefaler lovændringen.Ældre Sagenhilser det velkomment, at der stilles forslag om at styrke eksperti-sen i de sociale nævn, og peger bl.a. på, at det er Ældre Sagens indtryk, at kla-gesagerne indeholder flere juridiske problemstillinger.FTFstøtter forslaget, under henvisning til, at det forventeligt vil højne retssik-kerheden og afgørelseskvaliteten. Det støttes herudover, at de juridisk sagkyn-dige rekrutteres fra Ankestyrelsen, idet det antageligvis vil være fremmende forensartetheden i afgørelserne.Danske Handicaporganisationer - DHser gerne, at klagesystemet styrkes. Dogmener DH ikke, at klagesystemet styrkes ved, at der tilføres en ekstra juridisksagkyndig til at deltage i selve nævnsmøderne, idet det anføres, at nævnsmø-derne kun behandler ca. 35 % af sagerne. DH foreslår, at pengene i stedet bru-ges til at styrke nævnenes rådgivende funktion over for kommunerne eller til atansætte medarbejdere i Ankestyrelsen med henblik på at sikre ensartethed påtværs af regioner. DH mener endvidere, at den foreslåede lovændring kan væremed til at undergrave lægmandsfunktionen, idet det anføres, at borgerensstemme bliver svagere at høre.Dansk Blindesamfundser positivt på styrkelse af den juridiske kompetence i desociale nævn med henblik på at sikre, at alle trufne afgørelser hviler på solideforvaltningsretlige og socialretlige grundprincipper, der sikrer den størst muligejævnbyrdighed mellem kommune og borger og den bedste beskyttelse af borge-rens rettigheder. Dansk Blindesamfund har imidlertid en række bemærkningertil den foreslåede ordning og kan på den baggrund ikke anbefale vedtagelsen afforslaget men foreslår i stedet en kapacitetsudvidelse i de sociale nævns sekre-tariater. Dansk Blindesamfund finder videre, at der er tale om en svækkelse afdet læge element i nævnene, der anføres at blive ”fuldstændig majoriseret”.Foreningen er endvidere bekymret for, at den foreslåede ordning kan føre til enmere restriktiv praksis med hensyn til optagelse af principsager i Ankestyrel-sen, og mener, at der under alle omstændigheder, hvis lovforslaget vedtages, vilvære behov for i højere grad end hvad i dag er tilfældet, at offentliggøre afgø-relser fra de sociale nævn. Endelig anfører Dansk Blindesamfund, at de juridisk

sagkyndige medlemmer de facto vil være underlagt instruktionsbeføjelser frachefen for Ankestyrelsen som følge af deres ansættelsesforhold i Ankestyrel-sen.Statsforvaltningernekan fuldt ud tilslutte sig ønsket om at tilgodese borgernesretssikkerhed i form af korrekte afgørelser. Det er på den baggrund statsfor-valtningernes vurdering, at såfremt der ønskes en styrkelse af borgernes rets-sikkerhed i form af korrekte afgørelser, der sikrer at borgerne får netop denhjælp, de har ret til, bør de tilgængelige ressourcer hertil målrettes kommuner-nes sagsbehandling og kompetenceudvikling. Det er statsforvaltningernes vur-dering, at hvis ministeriet er af den opfattelse, at kvaliteten og ensartetheden iankesystemet skal styrkes, så vil dette mere hensigtsmæssigt kunne opnås vedat udbygge de generelle faglige drøftelser og opdateringer blandt medlemmerneaf de sociale nævn, f.eks. i form af generelle temamøder og praksisgennemgan-ge. Det er endvidere statsforvaltningernes opfattelse, at såfremt ønsket om atudvide de sociale nævn med et ekstra juridisk medlem fastholdes, vil dette me-re hensigtsmæssigt kunne klares ved at udpege medlemmer blandt andre afstatsforvaltningernes juridiske medarbejdere end fra Ankestyrelsen. Statsfor-valtningerne anfører endelig, at det i lovforslaget bør præciseres, hvilke sager –tidsmæssigt bestemt – der skal forelægges det udvidede nævn, herunder hvor-ledes der skal forholdes ved genoptagelse af sager, der har været nævnsbehand-let før ikrafttrædelsen.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerfinder, at den juridiske sagkyndighedallerede er repræsenteret i nævnssekretariaterne, der udarbejder indstillingernetil de sociale nævn, og i kraft af nævnsformændenes ledelse af nævnsmøderne.Kristelig Forening til Bistand for Børn og Ungebifalder en styrkelse af denjuridiske bistand i de sociale nævn, så længe styrkelsen ikke sker på bekostningaf lægmændene.Danske Ældreråder enig i, at nævnsafgørelserne i fuldt omfang skal havesamme juridiske værdi og retssikkerhed for borgerne som en domstolsafgørelseville have. Danske Ældreråd finder ligeledes, at domstolsafgørelser skal træffespå baggrund af såvel juridiske som lægmands hensyn og overvejelser. DanskeÆldreråd beder på den baggrund ministeren om at udvide de sociale nævn medendnu et medlem, der udpeges af Social- og Integrationsministeren efter ind-stilling fra Danske Ældreråd. Danske Ældreråd anser det endvidere for væsent-ligt at øge retssikkerheden gennem nedbringelse af sagsbehandlingstiden i desociale nævn, men finder det usikkert om formålet opnås med ministerens lov-forslag. OgsåSANDpeger på sagsbehandlingstiden i de sociale nævn.Danske Regioner(DR) hilser en styrkelse af de sociale nævn velkommen. Deforudser en retssikkerhedsmæssig udfordring i, at der i det sociale nævn skalvære et medlem, der samtidig er ansat i Ankestyrelsen, da det dermed bliverumuligt at opretholde et to-instans administrativt klagesystem.Kommentarer:Lovforslaget er et blandt flere initiativer, der har til formål at øge den juridiskekvalitet i kommunernes og de sociale nævns afgørelser på det sociale område.Der er allerede iværksat formidlingsprojekter i Ankestyrelsen og i de sociale

nævn med henblik på målrettet og systematisk formidling og vejledning medudgangspunkt i praksisundersøgelser. Målet er at opkvalificere sagsbehandlin-gen i kommunerne og understøtte, at kommunerne og nævnene træffer korrekteafgørelser.Med lovforslaget er der afsat midler til at opgradere den juridiske ekspertise inævnsbehandlingen i de sociale nævn og ikke til sekretariatsbehandling.Styrkelse af den juridiske ekspertise i nævnene foreslås, som det fremgår aflovforslaget, af hensyn til borgernes retssikkerhed. En opprioritering af juridisksagkyndige med et juridisk nævnsmedlem fra Ankestyrelsen vil endvidere kun-ne være med til at sikre mere ensartede juridiske vurderinger nævnene imellem.Det læge element vil imidlertid fortsat have stor betydning for afgørelser dertræffes på møder i de sociale nævn:Afgørelser i nævnene træffes således efter loven ved stemmeflerhed. Kun itilfælde af stemmelighed mellem de fire nævnsmedlemmer vil formandensstemme efter lovforslaget blive afgørende. Det vil gælde i alle tilfælde afstemmelighed. Kun i tilfælde, hvor der er stemmelighed mellem på den eneside de to læge medlemmer og på den anden side formanden og den juridisksagkyndige, og hvor man ikke ved en drøftelse i nævnet kan nå til enighed, vilde læge medlemmers vurdering af borgerens rettigheder efter lovgivningen, vilformandens stemme blive afgørende. En begrundelse for et særstandpunkt kan iden forbindelse anføres i afgørelsen, jf. retssikkerhedsbekendtgørelsens § 19.Det vil som hidtil bero på en konkret vurdering, om Ankestyrelsen findergrundlag for at tage en klage op til behandling, fordi styrelsen finder at sagenhar principiel eller generel betydning.At flere afgørelser, herunder afgørelser fra de sociale nævn, offentliggøres,giver ikke nødvendigvis en bedre vejledning for borgere og kommuner omgældende ret. Det er væsentligt at sikre, at rækkevidden for andre sager af of-fentliggjorte afgørelser ikke misforstås, og det er derfor vigtigt, at offentliggø-relsen sker som led i en målrettet formidlingsindsats.Ankestyrelsen arbejder netop i øjeblikket på at forbedre principafgørelsernevejledningsværdi Ankestyrelsen vil fremover give mere vejledning om denenkelte Principafgørelses rækkevidde og betydning set i en større sammen-hæng.På den baggrund ses der ikke grundlag for at tage initiativ til offentliggørelse afet større antal afgørelser fra de sociale nævn.Det følger af retssikkerhedslovens § 68, at de sociale nævn er uafhængige afinstruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens styrel-seschef ses ikke at have grundlag for at udøve indflydelse på de pågældendemedlemmers juridiske stillingtagen til afgørelsen af konkrete nævnssager.

For at undgå tvivl om de juridisk sagkyndige nævnsmedlemmers uafhængighedaf Ankestyrelsens instruktionsbeføjelser ved afgørelser af konkrete nævnssager,er det imidlertid i lovforslaget efter høringen foreslået fastsat udtrykkeligt i denforeslåede § 45, stk. 3, i retssikkerhedslovens § 45, at de udpegede juridisksagkyndige medlemmer ikke er undergivet instruktionsbeføjelser fra Ankesty-relsen ved afgørelsen af sager i de sociale nævn.Udgifterne ved opprioriteringen af de juridisk sagkyndige medlemmer i desociale nævn vil blive afholdt af Ankestyrelsen. Udgifterne til opprioriteringenaf de juridisk sagkyndige i de sociale nævn er beregnet til 1,9 mio. kr. årligt,idet der dog i 2012 kun forventes virkning i årets sidste fire måneder, således atudgiften bliver på ca. 0,6 mio. kr. i 2012.Det fremgår af den foreslåede overgangsbestemmelse, at ændringen har virk-ning for alle afgørelser, der træffes af de sociale nævn efter lovens ikrafttræden.Hensigten er, at reglen skal gælde alle sager, der behandles på nævnsmøde efterlovens ikrafttræden. På baggrund af høringssvaret er dette præciseret i be-mærkningerne til lovforslagets § 4.Lovforslaget udmønter aftalen om kommunernes økonomi om opprioritering afjuridisk sagkyndige i de sociale nævn.Aftalen giver ikke anledning til i andre henseender at ændre på de socialenævns sammensætning, herunder til at udvide nævnene med repræsentanter fraÆldreråd, Socialt Udsatte eller persongruppe på andre områder, hvor nævnenetræffer afgørelser.Social- og integrationsministeren finder ikke grundlag for at foreslå sådanneændringer i forbindelse med lovforslaget.