Socialudvalget 2011-12
L 143 Bilag 1
Offentligt
INDHOLDSFORTEGNELSEHØRINGSSVAR FRA:ABAFORENINGENAdvokatrådetAnkestyrelsenBørne- og KulturchefforeningenDABASDANSKE FYSIOTERAPEUTERDANSK HANDICAPFORBUNDDansk Selskab for Børnesundhed(DSfB)Dansk SygeplejerådErgoterapeutforeningenHJERNEBARNETKLLægeforeningenRegion MidtjyllandSIDE:28910111618
19
212223646869
Side 1 af 69
København 22. februar 2012
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelserfor forældres udførelse af træning)ABAforeningen vil gerne takke for at være kommet på høringslisten til dette lovforslag. IfølgeServicestyrelsens kortlægning af området foregår omkring en fjerdedel af al hjemmetræning medABA-metoden. Dermed er ABA den næstmest udbredte hjemmetræningsmetode, efter FHC- ogIAHP-metoderne.1Vi har som udgangspunkt forståelse for intentionerne bag lovforslaget, men vi finder detsudformning forhastet og præget af uklarhed, både med hensyn til målgruppen for og formålet medservicelovens § 32, og med hensyn til hvilke faglige kompetencer autoriserede sundhedspersonerbesidder.Lovens målgruppe er både børn med fysiske og psykiske handicap, og den hjælp som ydes dissebørn, består af en bred vifte af sproglig, social, pædagogisk, psykologisk, motorisk og fysisk støtte,træning og behandling. Dette gælder uanset om indsatsen sker i offentligt regi eller i form afhjemmetræning. En sådan bredspektret indsats kan ikke varetages af autoriserede sundhedspersoneralene.Lovforslaget synes at afspejle en forestilling om, at al hjemmetræning er fysisk træning. Men sådaner det langt fra. ABA er, for eksempel, en rent pædagogisk metode uden nogen fysiske elementeroverhovedet.At forankre hjemmetræning efter rent pædagogiske eller psykologiske metoder hos en autoriseretsundhedsperson – såsom en læge, en sundhedsplejerske eller en fysioterapeut – ville svare til at giveen VVS-installatør ansvaret for elektriske installationer. Det kan ikke lade sig gøre, og tjener ikkenoget formål.Hvis lovforslaget vedtages uden ændringer, vil det helt enkelt umuliggøre hjemmetræning efterpædagogiske, psykologiske og andre ikke-fysiske metoder, eftersom autoriserede sundhedspersonerikke kan forventes at tage ansvaret for træning efter metoder, der ligger uden for deres fagligekompetence.Der er intet i historikken bag lovforslaget, der antyder at dette skulle være den politiske hensigt. Vivil derfor opfordre til at lovforslaget revideres afgørende, før det eventuelt viderebehandles.På de følgende sider uddyber vi denne kritik, og skitserer en række alternative muligheder for atopnå det, lovforslaget sigter på.
1
Kortlægning af kommunal praksis vedr. hjemmetræning af børn med handicap,Servicestyrelsens Handicapenhed 25.12011.
Side 2 af 69[1]
Dokumentation og evaluering savnesIndledningsvis vil vi gerne beklage at der i dag, tre et halvt år efter at reglerne om hjemmetræningefter Servicelovens § 32 stk. 6-9 trådte i kraft, ikke foreligger nogen dokumentation eller evalueringaf erfaringerne med loven. I satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat midler til en lang række tiltag,som skulle tjene til kvalificering af undervisnings- og træningstilbuddene til handicappede børn.Herunder blandt andet en pulje til videreudvikling og udbredelse af forældrekurser, udvikling ogafprøvning af modeller for handleplaner, udvikling af redskaber til vurdering af dokumenterbaretræningsmetoder samt midler til en forskningsmæssig undersøgelse af effekten af hjemmetræningpå børnenes udvikling.2Intet af det nævnte er blevet realiseret, og det er vanskeligt ikke at bemærke, hvor meget meremålrettet og velkvalificeret dette lovforslag kunne have været, hvis blot nogle af midlerne var blevetudmøntet. Vi vil gerne opfordre til at dette sker inden næste lovrevision.Lovens målgruppe og spektret af relevante metoder er langt bredere end lovforslagetforudsætterSom allerede nævnt forekommer lovforslaget at være formuleret udelukkende med tanke på træningefter fysisk indgribende metoder, som svarer til eller på væsentlige punkter ligner sundhedsfagligbehandling. Dette kan ikke overraske, når man tager historikken bag lovforslaget i betragtning, mendet er hverken repræsentativt for hele spektret af børn i lovens målgruppe, eller for hele spektret afmulige indsatser, som loven giver hjemmel til.Målgruppen for hjemmetræning er beskrevet to steder i servicelovens § 32: Som ”børn, der pågrund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp ellersærlig støtte” (stk. 1) og ”børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem opholdi et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven” (stk. 3). I vejledningen tilloven hedder det videre at ”Målgruppen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skaliværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikkepå bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurderingaf barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud.”3Lovens målgruppe er altså alle børn og unge med svære handicap, uanset handicappets karakter –ikke kun børn med behov for fysisk behandling eller træning.Lovgivningens beskrivelser af indsatsernes formål er tilsvarende brede: ”Hjælp eller særlig støtte” -”Støtte, behandling m.v.” - ”støtte og behandling”. Disse formuleringer er ikke sammenfaldende –”hjælp” må her opfattes som et bredere overbegreb i forhold til ”støtte” og ”behandling”, og det ernetop begrebet ”hjælp” der bruges i stk. 6, som omhandler hjemmetræning: ”At forældrene helteller delvist udfører hjælpen efter stk.1 i hjemmet”. Det er altså tydeligt, at loven har til hensigt atdække hele spektret af mulige indsatser over for børn med betydelige og varige handicap – ikke kunfysisk træning eller behandling.
23
Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2008, delaftale for det sociale område,side 94-95Vejledning nr. 3 til Serviceloven,pkt. 117
Side 3 af 69[2]
Dette understreges også i ”Håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning”, hvor det hedder(s. 33):Det er individuelt hvilke elementer barnets træning kan bestå af. Træningen kan indebæreforskellige indsatser, der udvikler eller vedligeholder barnets kommunikative, kognitive,fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder gennem målrettede øvelser ellersamspilsrelationer. Nogle metoder kan også indebære brug af forskellige kosttilskud, særligetræningsredskaber, video, kommunikationsredskaber mv.Spektret af mulige træningsmetoder er altså overordentligt bredt, og denne bredde vil naturligtkunne involvere en lang række forskellige faggrupper, svarende til de tværfaglige teams der ertilknyttet særlige dagtilbud og behandlingstilbud efter serviceloven: Sundhedsplejersker,fysioterapeuter, logopæder, psykologer, pædagoger osv. Der er intet i historikken bag lovforslagetder antyder, at det er hensigten at begrænse denne faglige og metodiske bredde. Men det viluvægerligt blive konsekvensen, hvis alle former for hjemmetræning fremover skal ”forankres hosen autoriseret sundhedsperson”, for autoriserede sundhedspersoner repræsenterer jo kun endelmængde af den relevante faglighed.”Autoriserede sundhedspersoner” har ingen kompetencer til at tilrettelægge en pædagogiskeller psykologisk indsatsKategorien ”autoriserede sundhedspersoner” er defineret i autorisationsloven, og omfatter følgendefaggrupper, som kunne være relevante ifht. hjemmetræning4: Læger (herunder psykiatere), ,kiropraktorer, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, kliniske diætister, samt social- ogsundhedsassistenter. Bemærkningerne til lovforslaget fremhæver ergo- og fysioterapeuter som defaggrupper, det ”typisk” vil dreje sig om. Dette viser klart den allerede påpegede bias i retning af atopfatte hjemmetræning udelukkende somfysisktræning. For hvilke kompetencer har en ergo- ellerfysioterapeut til at tilrettelægge og dokumentere træning af eksempelvis kommunikative, kognitive,emotionelle eller sociale færdigheder og samspilsrelationer? Her er det indlysende andrefaggrupper, som er relevante – psykologer, pædagoger, logopæder m.v. Men disse er ikkeautoriserede sundhedspersoner, og hjemmetræning vil derfor ikke kunne forankres hos dem, hvislovforslaget vedtages som foreslået.Et konkret eksempel: Hjemmetræning af børn med autisme efter ABA-metodenI og med at hjælp og støtte efter servicelovens § 32 ikke er baseret på diagnoser, findes der osbekendt ingen opgørelse over, hvilke typer funktionsnedsættelser de børn, som trænes i hjemmet,lider af. Der er dog næppe nogen tvivl om at den største enkeltgruppe af børn med betydelig ogvarigt nedsatpsykiskfunktionsevne, er børn med autisme.Børn med autisme trænes eller behandles – medmindre de har fysiske ledsagehandicap – normaltikke af sundhedsfagligt personale. Udredning og diagnosticering varetages i børne- ogungdomspsykiatrisk regi, mens den videre indsats i udgangspunktet er af psykologiske ellerpædagogisk karakter.
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,LBK nr 877 af 04/08/2011. De øvrigefaggrupper som nævnes i loven – tandlæger, jordemødre, bioanalytikere, radiografer, bandagister, klinisketandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere, optometrister samt fodterapeuter er indlysende irrelevante idenne sammenhæng.
4
Side 4 af 69[3]
ABA - Applied Behavior Analysis, på dansk Anvendt Adfærdsanalyse - er en pædagogisk metodemålrettet børn med autismespektrumforstyrrelser5. I Danmark praktiseres ABA-metoden både i regiaf offentlige daginstitutioner og skoler rundt om i landet (bl.a. i Esbjerg, Århus, Grenå, Vejle, Sorø,Holbæk og København), og som hjemmetræning. Metoden er beslægtet med andre former foradfærdsterapi, og også med gruppe- og familieorienterede metoder som PALS og PMTO6. Somdisse er ABA-metoden karakteriseret ved ikke at rumme nogen fysiske elementer overhovedet,bortset fra at man undertiden øver almindelige børneaktiviteter såsom at cykle, spille bold eller gåpå legeplads, hvis barnet har behov for at få styrket sine færdigheder på netop disse områder.Det præcise indhold af det enkelte barns træningsprogram er helt individuelt og afhænger af barnetsalder, generelle funktionsniveau og specifikke udfordringer, men ved opstart vil man som regelsætte ind med træning på områder som de følgende: Øjenkontakt og fælles opmærksomhed; fin-,grovmotorisk imitation; koncentration; matching- og sorteringsøvelser; impressivt og ekspressivtsprog; leg og samspil; kreative færdigheder; (før)skolefærdigheder; selvhjælpsfærdigheder samtreduktion af eventuel problemadfærd. Generelt går man trinvist frem således at barnet først trænernye færdigheder 1:1 med en voksen, hvorefter de generaliseres til andre, naturlige og socialesammenhænge, således at barnet gradvist selvstændiggøres. Der gøres udstrakt brug af belønning,afhængig af hvad der motiverer det individuelle barn. De fleste børn som hjemmetrænes efter ABA-metoden går i deltidsbørnehave eller i skole, hvilket betyder at de dagligt møder andre børn, og iøvrigt også her bliver observeret af pædagoger eller lærere.Træning efter ABA-metoden foregår altid under tæt supervision – uanset om træningen foregår iskole, dagtilbud eller hjemme. Normalt er der supervisionsmøder hver 14. dag, hvor de enkeltetræningsprogrammer evalueres og tilpasses. Nogle ABA-supervisorer er offentligt ansatte ikommuner og regioner, men flertallet er privatpraktiserende. De fagfolk, som i dag opererer somABA-supervisorerer i Danmark, er typisk psykologer, logopæder eller pædagoger, som hargennemgået en teoretisk og praktisk efteruddannelse under vejledning af en klinisk psykolog medspeciale i adfærdsanalyse. I mange lande, eksempelvis Sverige, Norge og England, findes derregulære universitetsuddannelser i adfærdsanalyse, men det gør der endnu ikke i Danmark.Supervisoren har det overordnede ansvar for at tilrettelægge, kvalitetssikre og dokumenteretræningen, og for at give forældrene og eventuelle hjælpere den nødvendige oplæring.ABAtræning forudsætter som en selvfølge, at barnet er lægefagligt udredt, og at der er taget vare påeventuel medicinsk eller anden behandling. Med nogle børn kan det være relevant at inddrage andrefaggrupper i selve træningen, såsom en talepædagog, hvis barnet har specifikke mundmotoriskeproblemer, eller en fysio- eller ergoterapeut hvis barnet har motoriske vanskeligheder. Dettesamarbejde vil da foregå sådan, at disse fagpersoner leverer input tilhvadder skal trænes, mensABA-supervisoren vejleder ihvordantræningen bedst tilrettelægges, under hensynstagen til barnetsautismespecifikke læringsstil og – behov.Som det vil være fremgået, udfører ABA-supervisoren en opgave, der i det store og hele svarer tilden, lovforslaget tiltænker en autoriseret sundhedsperson. Men der er ingen autoriseredesundhedspersoner, som har de nødvendige kompetencer til at supervisere ABA-træning. Hvis detbliver et ufravigeligt krav at hjemmetræning skal forankres hos en autoriseret sundhedsperson, vilhjemmetræning efter ABA-metoden fremover være umuliggjort.56
Se www.abaforum.dkSe http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbaserede-programmer
Side 5 af 69[4]
Flere alternative mulighederVi har ingen forudsætninger for at vurdere alvoren af den sundhedsfaglige bekymring over enkeltetræningselementer, som er baggrunden for nærværende lovforslag, eller hvilke tiltag der erproportionale i forhold til disse bekymringer. Men hvis man fra politisk side ønsker at fastholdekravet om en øget kvalitetssikring af hjemmetræningsindsatsen, kan vi se flere måder at gøre dettepå, som undgår de negative og utilsigtede konsekvenser, vi har påpeget.1: At erstatte kravet om ”forankring hos en autoriseret sundhedsperson” med et krav om styrketsundhedsfagligt tilsynSet i forhold til lovforslagets erklærede mål om ”at sikre, at der ikke anvendes træningsmetodereller træningselementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene” kan manargumentere for, at dette til fulde ville kunne sikres ved en styrkelse af det sundhedsfaglige elementi det kommunale tilsyn og opfølgning. Det fremgår af Servicestyrelsens kortlægning, at det i dagvarierer meget fra kommune til kommune, hvordan og i hvilken grad der er sundhedsfagligtpersonale involveret i tilsynet med hjemmetræning7. Et simpelt lovkrav om, at der skal deltageautoriseret sundhedsfagligt personale i tilsyn og opfølgning, kunne råde bod på dette.2: At gøre kravet om forankring hos en autoriseret sundhedsperson betinget af træningens karakter.En mulighed er at gøre kravet om forankring hos en autoriseret sundhedsperson betinget af, at der ertale om træning efter fysisk indgribende metoder, som vurderes i væsentligt omfang at havekarakter af sundhedsfaglig behandling. Afgørelsen om dette skulle tages i forbindelse medudredning og visitation til hjemmetræning, og med baggrund i den lovpligtige, lægefagligeudredning. Træning efter ikke-fysiske metoder, skulle da blot som hidtil foregå under kommunalttilsyn og opfølgning.3: At ændre kravet om forankring hos en autoriseret sundhedsperson til et krav om forankring hosen relevant fagpersonVi kan i ABAforeningen se mange fordele i selve princippet om, at hjemmetræningen ”forankres”hos en fagperson. Som reglerne er i dag, kan ansvaret for træningen forekomme uklart placeret, ogden usikkerhed over for opgaven med tilsyn og opfølgning, som flere kommuner giver udtryk for,stemmer godt overens med den oplevelse, vore medlemmer har.8En ordning, hvor både behandlingsansvar og dokumentationspligt er klart placeret hos en relevantfagperson – i vores tilfælde en ABA-supervisor –vil på mange måder give renere linjer, i og med atdet vil styrke kommunens muligheder for løbende at kvalitetssikre indsatsen, og løfte en betydeligog dilemmafyldt arbejdsbyrde fra forældrenes skuldre.Man kunne altså – med en let omformulering af lovteksten – stille krav om at ”træningen af barnetskal forankres hos en relevant fagperson”. Om en fagperson er relevant vil afhænge af om”kommunen finder, at den pågældende fagperson besidder relevante kompetencer til at varetage denkonkrete opgave.” Den relevante fagperson vil således skulle godkendes i forbindelse medvisitation og bevilling. En sådan ordning ville umiddelbart sikre lovforslagets formål om ”at derikke anvendes træningsmetoder eller træningselementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige
7
Kortlægning af kommunal praksis vedr. hjemmetræning af børn med handicap,Servicestyrelsens Handicapenhed 25.120118Kortlægning af kommunal praksis vedr. hjemmetræning af børn med handicap,Servicestyrelsens Handicapenhed 25.12011.
Side 6 af 69[5]
for børnene”, og ville samtidig give en styrket kvalitetssikring af al hjemmetræningen, uansetmetoden.4: At ændre kravet om forankring hos en autoriseret sundhedsperson til et krav om forankring hosen autoriseret sundhedsperson eller en autoriseret psykolog.At forankre hjemmetræning hos en autoriseret sundhedsperson indebærer, at autorisationslovensbestemmelser automatisk træder i kraft. På tilsvarende måde vil forankring hos en autoriseretpsykolog indebære, at psykologlovens bestemmelser automatisk træder i kraft.9Autorisationslovens og psykologlovens bestemmelser er i vidt omfang sammenfaldende, herunderkravene om journalføring og muligheden for autorisationens inddragelse. På denne måde vilforankring hos en autoriseret psykolog i alle relevante henseender svare til forankring hos enautoriseret sundhedsperson.Vi kan ikke vurdere hvilke konsekvenser denne model vil have for træning efter andre metoder endABA, om end man kan forestille sig at visse former for sprogtræning (eksempelvisKarlstadmodellen, som bruges til sprogstimulering af børn med Downs syndrom) kunne komme iklemme, fordi metoden hverken er sundhedsfaglig eller psykologisk.For træning efter ABA-metoden vil det betyde, at de supervisorer, som allerede er autoriseredepsykologer, vil kunne fortsætte som hidtil. De supervisorer, som ikke er psykologer og/eller ikkekan opnå autorisation, vil i stedet skulle organisere sig, så de arbejder under vejledning ogseniorsupervision af en autoriseret psykolog, som da løfter det overordnede behandlingsansvar.Enkelte supervisionsudbydere er allerede i dag organiseret sådan, og det er almindeligt i mangelande.Med venlig hilsen
Peter WesthFormand for ABA-foreningenLandsforening for Høj-intensiv Pædagogisk Behandling af Børn med Autismewww.abaforeningen.dk[email protected]tlf: 40 53 47 999
Lov om psykologer m.v.LBK nr. 132 af 27/02/2004
Side 7 af 69[6]
Side 8 af 69
Fra:Tove B. Andersen [[email protected]]Sendt:23. februar 2012 15:26Til:Martin Lindeblad NielsenCc:Anette Hummelshøj; Nanna Nedergaard GrøndalEmne:høringssvar,
Svar på høring omForslagtil
Lov om ændring af lov om social service(Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)Ankestyrelsen anser det for meget nyttigt, at der sker præciseringer i serviceloven § 32.Eneste tilføjelse er, at der muligvis kan opstå visse afgrænsningproblemer mellem detsundhedsfaglige og den øvrige hjælp efter § 32.Venlig hilsenTove B. AndersenChefkonsulentServicelov
AnkestyrelsenDir. tlf: 33 41 14 47E-mail: [email protected]Amaliegade 25, Postboks 90801022 København K, www.ast.dkMail: [email protected], tlf. 33 41 12 00Åbningstid 9 - 15 alle hverdage_________________________________Send kun fortrolige og personfølsommeoplysninger til [email protected]
Side 9 af 69
Social- og IntegrationsministerietDepartementetHolmens Kanal 22,1060 København KAtt:[email protected].Dato:23 /02 2012
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betingelser forforældres udførelse af træning)
Børne – og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.BKF bakker op om forslaget.
Kontaktpersoner i Børne- og Kulturchefforeningen er:Formand for bestyrelsen Flemming Olsen (tlf: 44 52 55 00/30 51 98 97 eller [email protected])Tovholder for netværk Børn & Familie Christian L. Hansen (tlf: 51 51 24 78 eller[email protected])
Med venlig hilsen
Christian L. HansenBestyrelsesmedlemTovholder for netværk Børn & Familie.
1
Sekretariatet: Herlev Kommune, Herlev Bygade 90, 2730 HerlevTlf.: 4452 5526, E-mail:[email protected] www.bkchefer.dk
Side 10 af 69
Helsing0r, d. 21.02. 2012Vedr.H0ringover forslag til lovom aendringaf lov om social service (Justering af betingelser forforaeldresudf0relse af traening).Sammenslutningen for Danske ABA^Supervisorer (DABAS) tillader sig at rette dette h0ringssvar til Social-og Integrationsministeriet i forbindelse med h0ringen om aendring af lov om social service.DABAS finder det relevant at unders0ge, hvordan behandlingsansvaret ved hjemmetraening (Servicelovens§ 32 stk. 6-9) forankres bedst muligt. Vi er dog bekymrede fordi aendringen i sin nuvaerende udformningikke vil betyde en kvalitetsfor0gelse i forhold til traening efter ABA-metoden, eftersom de foreslaedejusteringer primasrt er udarbejdet med afsaet i fysiske traeningsmetoder,ABA-metoden harpaedagogisk/psykologiskfundament.ABA er en paedagogisk/psykologisk funderet metode, og er i dag den naestmest udbredte metode i dedanske hjemmetraeningsprojekter2.Hvis lovforslaget vedtages med de foreslaede formuleringer, vil traening efter ABA-metoden bliveumuliggjort, da der ikke findes autoriserede sundhedspersoner med relevante kvalifikationertil at varetagebehandlingsansvaret i Danmark. I Danmark varetages den specialpaedagogiske indsats normalt ikkeudelukkende af autoriserede sundhedspersoner, men snarere af tvaerfaglige teams bestaende afpaedagoger, laerere, logopaeder, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer. DABAS ser det som en storstyrke, at behandlingsansvaret for ABA-traening kan varetages af personer med paedagogisk/psykologiskbaggrund, da traeningen oftest er fokuseret omkring emner, hvor netop disse faggrupper har deres fagligekompetence. ABA-traeningen er hovedsageligt bygget op omkring sproglige, kommunikative, kognitive,emotionelle og sociale faerdigheder, og det, at supervisoren har dybtgaende kendskab til disse omrlider, eraltafg0rende for at fci et velfungerende supervisions/behandlingsfor!0b.ABA er en paedagogisk metode som s0ger at optraene faerdigheder indenfor den triade af problemer somb0rn med autisme har. De tre kerneomrader er: social og emotionel adfaerd, sprog og kommunikation,repetitiv adfaerd og manglende fleksibilitet. Dette er ogsa forklaringen pa at ABA ikke er en fysiskbehandlingsmetode, da de problemer b0rn med autisme har, som oftest ikke er fysiske, men bestir ivanskeligheder med at forsta deres omgivelser og kommunikere korrekt.ABA-traening har taet faglig opf0lgning.ABA-traening er bygget op omkring et taet samarbejde mellem foraeldre og supervisor. I et typisk ABA-hjemmetraeningstilbud afholdes der direkte supervisionsm0der hver 14. dag og telefonm0der de modsatteuger. Opf0lgningen er saledes intens, og foraeldrene er pa intet tidspunkt overladt til sig selv. Supervisorenplanlaegger traeningen i samarbejde med foraeldrene, foretager revideringer af programmerne ogdemonstrerer traeningen for foraeldrene. Der er altsa hele tiden stort fokus p§ barnets progression ogtrivsel.DABAS foreslar en forankring hos en "relevantfagperson"og et skaerpettilsyn.Lovforslaget sigter mod at sikre, at der ikke anvendes traeningsmetoder eller- elementer, som kan vaeresundhedsskadelige for barnet. Socialministeren g0r i lovforslaget opmaerksom p§, at man ved at sikre ensundhedsfaglig forankring af hjemmetraeningen skaber st0rre sikkerhed for, at traeningen foregarsundhedsmaessigt forsvarligt. I forlaengelse heraf g0r DABAS opmaerksom pa1, at man ved at sikre en12
Applied Behavior Analysis - pa dansk AnvendtAdfaerdsanalyseKortlaegningaf kommunal praksis vedr. hjemmetraening af b0rn med handicap,ServicestyrelsensHandicapenhed25.12011.
Side 11 af 69
paedagogisk/psykologisk forankring af hjemmetraening efter ABA-metoden (og andrepaedagogisk/psykologiske metoder) skaber st0rre sikkerhed for, at ABA-hjemmetraeningen foregarpaedagogisk/psykologisk forsvarligt.
DABAS finder et skaerpet tilsyn og kvalitetssikring af hjemmetraeningsforl0bene positivt, men er bekymredeoverformuleringen med at forankre behandlingsansvaret hos en autoriseret sundhedsperson. Eftersomma let med hjemmetraeningsordningen var at give foraeidre mulighed for at vaelge andrebehandlingsmetoder end de offentlige til deres b0rn, vil det vaere en aergerlig bivirkning af lovforslaget, atde paedagogisk/psykologisk baserede metoder udelukkes. Ved at sikre en paedagogisk forankring afhjemmetraening efter paedagogisk funderede metoder, skabes der st0rre sikkerhed for, at traeningenforegar paedagogisk forsvarligt.
DABAS im0deser kravet om skaerpet tilsyn med behandlingen, men foreslar, at behandlingsansvaretforankres hos en "relevant fagperson3" i stedet for hos en "autoriseret sundhedsperson". Pa denne ma'defar kommunerne stadig mulighed for at kontrollere de dele af behandlingsmetoderne, som skaberbekymring, og foraeldrene far mulighed for at vaelge de paedagogisk/psykologisk baserede metoder, dadisse fortsat kan varetages af relevante faggrupper, som det er tilfaeldet i dag.
Udover at forankre behandlingen hos en "relevant fagperson", foreslir DABAS, at det kommunale tilsyn forABA-traening kan udvides, sadan at den skriftlige dokumentation af progressionen i traeningen for0ges. Deforaeidre, der hjemmetraener efter ABA-metoden, bruger i h0j grad skriftlig dokumentation. DABAS foreslar,at barnets uge-registreringer og supervisionsreferater sendes til den kommunale tilsynsf0rende, hvormedkommunen hele tiden vil have mulighed for at f0lge barnets progression og sikre kvaliteten i traeningen.Dette ville i 0vrigt ligge i forlaengelse af satspuljeforliget for 2008, hvor der netop blev sat midler af tilkvalificering af undervisnings- og traeningstilbuddene til handicappede b0rn.4Konkrete eksempler pa ABA som paedagogisk indsats.ABA er som tidligere naevnt en metode, som s0ger at udvikle b0rn og unge med autisme bl.a. indenforkommunikative, kognitive og sociale faerdigheder. Metoden indeholder udelukkende motoriske elementer,hvis disse er relevante i forhold til at f0lge b0rns normale udvikling - f.eks. at laere at k0re pa cykel, bindesn0reband eller lege fangeleg. Nedenfor f0lger to konkrete eksempler pa ugeplaner fra nuvaerendehjemmetraeningsprojekter bevilget efter serviceloven for at vise, hvilke opgaver b0rnene kan blive traenet imedABA.Det f0rste eksempel (bilag 1) er en dreng som gar i 1. kl. pa en folkeskole i Nordjylland, og som desudentraenes i hjemmet af foraeldrene. If0lge hans ugeplan for traeningen i uge 6,2012 kan man se, at dentraening, der indeholder motoriske elementer er legefaerdigheder (f.eks. "To mand frem for en enke "og atf0lge verbale beskeder pa en forhindringsbane) og selvhjaelpsfaerdigheder (binde sn0reband). Dennetraening finder kun sted fordi den er en naturlig del af det faerdighedsrepertoire, som b0rn med sammekronologiske alder som barnet har.Det andet eksempel (bilag 2) er en dreng som gar i en b0rnehave pa Fyn, som ogsa modtager traening ihjemmet. If0lge hans ugeplan i uge 6, 2012 kan man se, at der ikke er decideret motorisk traening i hansMed "relevant fagperson" ibnes der op for muligheden for, at hjemmetraening efter paedagogisk/psykologiskbaserede traeningsmetoder kan varetages af en person med relevant paedagogisk/psykologisk uddannelse -f.eks.paedagog, laerer, logopaed eller psykolog. Samtidig kan de metoder, der er baseret p3 fysisk traening og indeholdersundhedsfaglige elementer, stadig forankres hos en sundhedsfaglig person.4Udm0ntning af satsreguleringspuljen for 2008, delaftale for det sociale omride, side 94-953
Side 12 af 69
ugeprogram. Hans plan er i stedet fokuseret omkring udvikling af kognitive og kommunikative faerdighedersamt socialisering i hans hjemmemilj0 og i b0rnehaven, da det er del, der er relevant for drengen netop nu.Tvaerfagligtsamarbejde og danskeABA-supervisorer.Det er en positiv udvikling, at foraeldre med hjemmetraeningsloven nu kan vaelge et alternativtil detoffentlige tilbud eller kombinationer heraf. Mange projekter, hvor der anvendes ABA, kombinerer ABA-traeningen med et offentligt tilbud. Dette gaelder f.eks. tilfaelde, hvor en talepaedagog, ergo- ellerfysioterapeut igennem PPR eller barnets institution har papeget, at noget af barnets ugentlige trasningburde fremme specifikke motoriske eller fysiske egenskaber. I disse tilfaelde samarbejder ABA-supervisorentaet med den relevante sundhedsfaglige person omkring et traeningsfor)0b for dette.Det f0rste danske barn i ABA-trsening startede i 2000. Siden dengang har supervisorerne ofte vaeretnordmasnd eller vaeret tilknyttet norske ABA-centre. Der er i I0bet af de seneste ar kommet et spirendedansk milj0 af ABA-praktiserende fagpersoner, men der er endnu ikke en offentlig autorisationsmulighed iDanmark. Ligeledes bliver der ikke undervist i ABA pa danske universiteter sadan som det er tilfaeldet i deandre nordiske lande. Det er dog positivt og en styrke for behandlingen, at der i stigende grad er mulighedfor ABA-supervision pa dansk.DABAS im0dekommer socialministerens forslag om, at motoriske traeningsmetoder skal forankres hos ensundhedsfaglig instans, dog er det vigtigt at pointere, at da ABA ikke er motorisk traeningsmetode men enpaedagogisk behandling vil behovet for en sundhedsfaglig forankring ikke vaere relevant. Det vil derimod enforankring hos en paedagogisk/psykologisk fagperson (laerer, psykolog, paedagog, logopaed eller andenrelevant uddannelse)som beskrevet ovenfor.DABAS star til radighed med uddybende svarog dokumentation, hvis dette skulle vaere n0dvendigt.
Naja Moreno-JensenM.Sc. Developmental Neurospychology, University of Essex.ABA Supervisor, Dansk ABASammenslutningen for Danske ABA-Supervisorer - DABASEmail: [email protected]Tlf: 3170 6199
Side 13 af 69
Dansk ABABilag 1BARN:1Uge:6, 2012OMRADEKommunikationProgramHistoriefortaellingHolde fokus i samtaleTaenke h0jt leg
Socialefaerdigheder:Tage kontakt til andet barnTabe/vindeSociale historierVideregive beskederOrd med overf0r betydning (vittigheder/ordsprog)Lege fserdighederVerbale beskeder med forhindringsbaneTo mand frem for en enkeDet gyldne skindK0bmandslegSport:FodboldreglerRundboldAkademiskefaerdighederBegreberKlokken /receptivt)ekspressivt)QuizOrdbillederLaeseKalender -meineder og SrstiderBegyndelseslyde pa ordDansk opgaver: diktatSelvhjaelpsfaerdig-heder:Binde sn0rebandLase d0r pa 1 kl. toiletSpil:KalahaUNOSorte PerGriseflugteLudoSafarispilSociale historier"Det var ikke med vilje
Side 14 af 69
Dansk ABABilag 2.BARN: 2 Uge: 6
OMRADEKommunikation
Program"Ikke""Undtagen"F0rst og SidstFordiLytteforsta'else
F0r-skoleopgaverByg samme (vandret)BegreberKlokken (receptivt)ekspressivt)Mighty Mind MosaikTegning/BogstaverKroppens FunktionerPuslespilAnalogierKategoriseringSocialefaerdigheder:Halve Situationer - "Sammenhaenge"
Side 15 af 69
Social- og IntegrationsministerietAtt. Fuldmægtig Martin L. Nielsen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service(Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar i for-hold til forslag til lov om ændring af lov om social service (Justering af betin-gelser for forældres udførelse af træning).Danske Fysioterapeuter hilser de nye betingelser for forældres udførelse aftræning velkommen, men foreningen vil også gerne rejse en problemstillingrelateret til de nye betingelser.I forhold til at træningen skal forankres hos en autoriseret sundhedsperson:Danske Fysioterapeuter er som beskrevet i tidligere høringssvar positive i for-hold til at sikre gode muligheder for, at forældre kan inddrages aktivt i trænin-gen. Danske Fysioterapeuter har imidlertid også udtrykt bekymring over denmanglende kontrol med og sikkerhed for kvalitet og effekt. Forslaget om atforankre træningen hos en autoriseret sundhedsperson er derfor set med for-eningens øjne et skridt i den rigtige retning.Men i forlængelse heraf vil Danske Fysioterapeuter tillade sig at problematise-re grundlaget for den træning, som den autoriserede sundhedsperson skalhave ansvaret for. Af forslaget fremgår det, at sundhedspersonen skal medvir-ke ved tilrettelæggelse af træningen, supervisere udførelsen og medvirke vedløbende evaluering og dokumentation og vurdering af effekt. Men hvilke mu-ligheder har den autoriserede sundhedsperson reelt for at gøre det, når der,så vidt som det fremgår af forslag, ikke er ændret på, at træningen kan foregåefter konventionelle anerkendte metoder eller alternative metoder?For det første er en autoriseret sundhedsperson jf. autorisationsloven forpligtetpå at handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindeligtanerkendte faglige standard på området. Danske Fysioterapeuter er som enfølge heraf bekymret for, om sundhedspersonen kan komme på kant med au-torisationsloven, når vedkommende her skal beskæftige sig med det alternati-ve område, og vil på den baggrund opfordre til, at der tages stilling til sund-Dato:22. februar 2012E-mail:[email protected]Tlf. direkte:+45 3341 4652
Side 16 af 69
hedspersonens mulighed for at sige fra over metoder, som vedkommende ik-ke mener, er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standard.For det andet indgår det alternative område ikke i autoriserede sundhedsper-soners uddannelse, hvorfor den autoriserede sundhedsperson vil være nød-saget til at uddanne sig for med omhu og samvittighedsfuldhed at kunne agerepå et kvalificeret niveau i forhold til den udstukne opgave.Danske Fysioterapeuter har ved tidligere lejligheder overfor ministeriet pro-blematiseret valgfriheden i forhold til metoder på grund af den risiko den udgørmed hensyn til sikkerhed for effekt, kvalitet og patientsikkerhed. Disse forholder stadig vigtige for foreningen. Danske Fysioterapeuter henviser i øvrigt til tid-ligere høringsbidrag.Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere bidrag, så-fremt det måtte ønskes.
Med venlig hilsen
Karen LangvadFaglig chef
Side 17 af 69
2/2
København, 22. februar 2012 / SO/jsk
Social- og IntegrationsministerietAtt.: Martin L. Nielsen
Høringssvar vedrørende hjemmetræning af børn________________________________________________________________________
Dansk Handicap Forbund gjorde tilbage i 2008 opmærksom på, at hjemmetræning børvære en mulighed, så forældrene får adgang til at sammensætte et fleksibelttræningsforløb for deres børn. I den forbindelse anførte vi, at metoderne bør tilrettelæggesefter dokumenterede metoder og / eller under vurdering af fagpersoner.Vi er derfor positive over for lovændringen.Forbundets Forældrekreds ønsker dog at bemærke, at det skal præciseres meget nøje,hvad dokumenterbare metoder betyder. Vi mener, at dokumentation eksempelvis kanvære, at en autoriseret sundhedsfaglig person vurderer, at en given metode vil kunnegavne det pågældende barn. Vurderingen skal hele tiden ske med barnets tarv for øje.Med barnets tarv menes retten til ud over træning at kunne have et godt og trygt barnelivmed tid og overskud til skole, hvile, venskaber og familierelationer.Ordet dokumentation bør præciseres, så det ikke unuanceret kan anvendes til at giveafslag på bevilling af træningsforløb, som anbefales af autoriseret sundhedsfagligtpersonale.
Susanne OlsenLandsformand
Side 18 af 69
1
Social- og IntegrationsministerietDepartementetHolmens Kanal 221060 København KAtt. Fuldmægtig Martin L. Nielsen
23. februar 2012
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (justering af betingelser forforældres udførelse af træning)
Dansk Selskab for Børnesundhed (DSfB) som er det lægefaglige selskab for kommunalt ansattelæger, har modtaget høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (justering afbetingelser for forældres udførelse af træning) og har følgende bemærkninger til forslaget:DSfB værdsætter, at man med ændringsforslaget søger at sikre, at der ved hjemmetræning ikkeanvendes træningsmetoder eller træningselementer, der potentielt kan være sundhedsskadelige forbørnene.Det er godt og vigtigt, at det vil blive tydeliggjort i bekendtgørelsen, at der skal foreligge relevantlægefaglig udredning af barnet, inden der kan iværksættes træning, men DSfB mener ikke, atlovforslaget er vidtgående nok. Ifølge forslaget kan hjemmetræning fortsat foregå efter alternativemetoder, der ikke traditionelt anvendes i det offentlige sundhedssystem. DSfB mener, at albehandling af alvorligt syge børn skal være videnskabeligt veldokumenteret og dermed lægefagligtforsvarlig.Den nye funktion som sundhedsfaglig person med ansvar for træningen, indeholder ifølge forslaget,mange opgaver: tilrettelæggelse og dokumentation af træningen, instruktion af forældrene, så dekan varetage en del af træningen og sikring af, at alle dele af træningen foregår sundhedsfagligtforsvarligt.Dette rejser en række spørgsmål:Hvordan sikres det, at den sundhedsfaglige person/ansvarlige for træningen, har denødvendige kompetencer til løsning af disse opgaver?Forældrene skal fortsat have indflydelse på, efter hvilke metoder, der skal trænes. Hvad skerder, hvis barnets forældre og den ansvarlige for træningen ikke er enige på dette punkt?Skal den ansvarlige for træningen selv varetage en del af træningen?
Side 19 af 69
Har den sundhedsfaglige person også ansvar for den del af hjemmetræning, der ikke erfysisk træning, for eksempel særlig diæt og kosttilskud?Hvem skal den ansvarlige for træningen referere til?Hvad er konsekvensen for iværksættelse af hjemmetræning, hvis det ikke er muligt at findeen sundhedsfaglig person, der kan og vil varetage funktionen som ansvarlig for træningen?Det forudsættes i ændringsforslaget, at udgifterne til den nye funktion kan findes inden forrammerne af de midler, der er afsat til hjemmetræningsordningen.Det fremgår ikke af forslaget, hvem der skal afholde udgifter til løn m.m. til den sundhedsfagligeperson.
Med venlig hilsenTine Keiser-NielsenKommunallægeBestyrelsen for Dansk Selskab for Børnesundhed
Side 20 af 69
Social- og IntegrationsministerietAtt. Martin L. Nielsen
Den 23. februar 2012Ref.: KRLSagsnr.: 1202-0018
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service(Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)
The Danish Nurses’OrganizationSankt Annæ Plads 30
Dansk Sygeplejeråd ser positivt på forslaget om ændringen af lov omsocial service vedr. hjemmetræning.Ændringen betyder, at der fremover er en autoriseret sundhedsper-son, som har ansvaret for at tilrettelægge og dokumentere trænings-indsatsen, samt sikre at forældrene er i stand til at udføre træningen.Det er med til at sikre en sundhedsfagligt kvalificeret hjemmetræning,og giver bedre forudsætninger for, at barnet eller den unge opnår dentilsigtede effekt af træningen.Dansk Sygeplejeråd vil anbefale, at loven ligeledes kommer til at om-fatte støttepersoner udover forældrene, således at det skal sikres, atde også er i stand til at udføre træningen.I forbindelse med dokumentationen af træningen og effekten læggerDSR vægt på, at det sker på en måde, som er nem for personalet atadministrere, og det skal sikres, at der ikke sker dobbeltdokumentati-on.
Postboks 1084DK-1008 København KEkspedition:mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00Tlf: +45 33 15 15 55Fax: +45 33 15 24 55www.dsr.dk[email protected]
Med venlig hilsen
Grete ChristensenFormand
Side 21 af 69
Til:Fra:
Martin Lindeblad Nielsen (Sagsbehandler, Handicap)Nina Bach Ludvigsen [[email protected]]
Emne:SV:Høringoverforslagtillovomændringaflovomsocialservice(Justeringafbetingelserforforældresudførelseaftræning)Sendt:22-02-2012 16:36:40Bilag:image001.jpg; image003.jpg;
Til rette vedkommendeErgoterapeutforeningenharmedstorinteresselæstforslagtillovomændringaflovomsocialservice(Justeringafbetingelserforforældresudførelseaftræning),ogforeningenstøtterforslagetom,atdetbliveretkrav,attræningefterservicelovens§32forankreshosenautoriseretsundhedspersonsomfxenergoterapeut.Med venlig hilsenNina Bach LudvigsenSocial-ogsundhedspolitiskkonsulent
ErgoterapeutforeningenNørreVoldgade90DK-1358KøbenhavnKTlf: +45 88 82 62 70Direkte: +45 53 36 49 23etf.dk
Fra:Elsebeth Jensen[mailto:[email protected]]PåvegneafLovekspeditionen,Social- og IntegrationsministerietSendt:2. februar 2012 15:04Til:Udsendelse Social- og IntegrationsministerietCc:Martin Lindeblad Nielsen; Elsebeth JensenEmne:Høringoverforslagtillovomændringaflovomsocialservice(Justeringafbetingelserforforældresudførelseaftræning)
DepartementetHolmensKanal22,1060KøbenhavnKTlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail[email protected]J.nr.2010-1625
________________________________________________________________
2. februar 2012Høringoverforslagtillovomændringaflovomsocialservice(Justeringafbetingelserforforældresudførelseaftræning)Med venlig hilsenElsebeth Jensen
Side 22 af 69
Side 1 af 3
Roskilde den 23. februar 2012Hjernebarnets Høringssvar til ”Justeringaf betingelser for forældres udførelse af træning”,Social- ogintegrationsministeriet, 2. februar 2012.
Hjemmetræningen nedlæggesForældre og børn vil fremover ikke have et alternativ til de traditionelle institutionstilbud hvori børnenetilbydes talepædagogik, fysio- og ergoterapi. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at: Forældrenekan inddrages i træningen men, at træningen skal styres af kommunalt ansatte sundhedspersoner.Det betyder at det ikke længere er forældrene, der vælger hvilke hjemmetræningsmetoder, der er bedstfor barnet. I den nuværende lov må kommunen ikke afvise en metode, blot fordi den ikke bryder sigom metoden.Forældre vælger den helhedsorienterede træning der giver barnet de bedste resultater.Kommunen giver barnet et tilbud ud fra økonomi og traditionel viden nemlig: fysio - og ergoterapiDen viden, der skal til for at lave et helhedsorienteret tilbud er ikke til stede i Danmark. Lovforslagetskrav om forankring af hjemmetræningen hos en sundhedsperson, gør træningen specialiseret ogfragmenteret. Uanset om det er én eller fire sundhedspersoner, der står for træningen - vil denbegrænses af deres faglighed. Der kan ikke opnås en helhedsorienteret tilgang.Speciallæge i pædiatri Bente Hansen, som fører tilsyn med hvert 7. hjemmetrænende barn i Danmark,vurderer, at selv for en læge kræver det en grundig efteruddannelse at blive i stand tilrettelægge ogudarbejde hjemmetræningsprogrammer.Som konsekvens af at mange forældre under forsøgsordningen havde svært ved at få godkendt detbedst egnede hjemmetræningsprogram hos kommunen, blev valget af metode i 2008 givet tilforældrene - mens kommunerne skulle føre et generelt tilsyn med at træningen ikke var til skade forbørnene.Retssikkerheden mindskes. I lovforslaget fremgår det at kommunerne ”vurderer” og ”finder” ensundhedspersonen til at forestå hjemmetræningen. Det gør at forældrene underlægges et kommunaltskøn - et skøn som de sociale nævn i praksis ikke tilsidesætter.Muligheden for at hjælpe barnet forringes. Under gældende lovgivning kan barnet støttes i sammeøjeblik barnets problemer er sandsynliggjort fx ved en socialfaglig vurdering. I lovforslaget står der atder ”skalforeligge en relevant lægefaglig udredning af barnet”inden hjemmetræningen kaniværksættes. En lægefaglig udredning - som for nogle børn kan tage mange år..
Hjemmetrænere og hjemmetræning vinder ved nærmere bekendtskabSkiftende fagpersoner, politikere og forældre forsvarer nu på 10. år: offentligt støttet hjemmetræning modbekymringer opstået på grund af ukendskab til hjemmetræning. Lige siden 2001 har det derfor været et kravfra fagpersoner og politikere, og et ønske fra forældre om, at hjemmetræningen skal beskrives ogdokumenteres.Hvis vi havde haft dokumentation var bekymringen i Århus fx ikke opstået. Dokumentationen ville have vistat Family Hope Center – er den eneste hjemmetræningsprogramudbyder, som har en dansk autoriseret lægemed i udarbejdelsen af børnenes programmer.
Præmissen for lovændringenIngen af de undersøgelser, der blev vedtaget i L154 er gennemført. Viden skulle have været udgangspunktetfor denne lovrevision. Hverken dokumentation, udvælgelse af effektmålingsparametre, effektmålinger,brugertilfredshedsundersøgelse eller den norsk/danske undersøgelse er gennemført.På trods af, at det er kendt, at flere undersøgelser af hjemmetræning er på vej vælges det at ændre loven påbaggrund af en udokumenteret bekymring.
Side 23 af 69
Side 2 af 3
BrugerindflydelseDa hjemmetræningen er forældrefunderet undrer det Hjernebarnet meget, at hverken børn eller forældreinddrages i evalueringen.
Lovændringen udsættesDer er endnu ikke taget initiativ til at beskrive de mest anvendte hjemmetræningsmetoder og hvilke resultaterde giver. Den foreslåede lovændring kan således ikke evalueres. Den viden, der skal til for at tilrettelægge ethelhedsorienteret hjemmetræningsprogram findes ikke i Danmark og kan næppe tilvejebringes med virkningfra 1. juli 2012.Derfor foreslår Hjernebarnet at denne lovændring udsættes indtil der foreligger et mere nuanceret og oplystgrundlag at vedtage den på.Det kan fx ske ved at:1. gennemføre de i lovgrundlaget for L154 nævnte dokumentationstiltag.2. belyse hvad Århusbekymringen går ud på og ikke mindst vurdere om bekymringen er reel, så denkan imødegås på den mest forsvarlige måde.3. Inddrage de undersøgelser af hjemmetræningen, der er sat i værk.4. Evaluere loven som den har virket siden 2008. Det vil være naturligt for hjernebarnet at alle parterindgår i denne evaluering så den kommende lovændring afspejler en forbedring afhjemmetræningen.5. Sikre at sundhedspersonerne opnår den fornødne viden om de træningsmetoder forældrene vælger.
Med venlig hilsenTore BreiløFormand for Foreningen HjernebarnetMunksøgård 244000 Roskilde2618 2141[email protected]
Side 24 af 69
Side 3 af 3
Bilagsliste1. ”Dokumentation for hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”2.”Baggrundfor hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”3. ”Forankring hos aut sundhedsperson hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”4. ”Hvem skal vælge metode hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”5. ”Igangværende dokumentation hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”6. ”Respirationsprogrammer hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”7. ”Tidslinje hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”8. ”Eksempel på hvorfor kommunerne ikke skal bestemme metoden hjemmetræning Hjernebarnetsnotat 20120221”9. ”Økonomi hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120218”10. ”Ny løsning hjemmetræning Hjernebarnets notat 20120220”11. ”Mira Helena Bergkvist speciallæge i øjensygdomme Bente Hansen speciallæge i pædiatrikommentarer”12. ”Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakt til sundhedspersoner med flere i 2011”
Side 25 af 69
Hjernebarnet notatDokumentation af hjemmetræning
18. februar 2012Notatomdokumentation af hjemmetræningen iLovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32
April 2005 –MarselisborgCentretudgiver ”Hjemmetræningaf børn medhjerneskade. Evaluering af forsøgsordning efter Servicelovens § 138 forforældre, der træner et barn med hjerneskade i hjemmet”.Rapporten erbestilt af Socialministeriet, for at undersøge Sundhedsstyrelsens bekymringom familien og barnets trivsel ved hjemmetræningen.Rapportens anbefalinger:At det bliver muligt for familierne at kombinere anvendelsen af et offentligttilbud (børnehave, skole mv.) med hjemmetræning.At det bliver muligt at tilrettelægge træningsindsatsen overfor det enkeltebarn således, at nogle perioder består i intensiv træning, andre perioder ertræningen mindre intensiv, nogle perioder tager forældrene stor del i træ-ningsindsatsen, andre perioder foregår træningen i offentlige tilbud.Uanset om indsatsen i forhold til barnet finder sted i offentligt regi eller ihjemmet tilknyttes der fagpersoner til familien, som følger barnets udviklingog vejleder familien i forhold til indsatsen overfor barnet, herunder foræl-drenes egen træningsindsats.Tilsyn med børnene: Foregår regelmæssigt (minimum hvert halve år), vare-tages af et tværfagligt team bestående af såvel socialfagligt som sundheds-fagligt uddannet personale, udføres ud fra nogle retningslinjer for observati-on af barnets udvikling, indgåelse af en "kontrakt" med forældrene om øko-nomi, tilsyn, samarbejde, benyttelse af offentlige tilbud mv. I forhold tiløkonomi kan der evt. aftales en fast økonomisk ramme i f.t. hjemmetrænin-gen, At deriværksættes forskning i forhold til de anvendte træningsme-toder og deres virkning.http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/PDF-filer/Evaluering_af_forsøgsordning.pdfI lovforslag 154 af 28. marts 2008 (§ 32 i serviceloven) med bemærkninger blevfølgende undersøgelser vedtaget –ingen af undersøgelserne er gennemført:1. I 2008 skal der udvikles indikatorer for forældretilfredshed,2. hvorefter der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt for-ældrene, som skal udgøre et udgangspunkt for en løbende måling aftræningsindsatsen.3. Med afsæt i denne undersøgelse gennemføres målinger årligt fra2009-2011. Efter behov kan der evt. sættes fokus på forskellige fak-torer.4. Der skal desuden iværksættes en forskningsmæssig undersøgelse afeffekten af hjemmetræning på børnenes udvikling.5. I 2007 er der iværksat et dansk/norsk forskningsprojekt, der skalundersøge effekten af træning af de alternative træningsmetoderDoman og Family Hope Center hos en gruppe norske og danskebørn. Projektet forventes afsluttet i 2010.Projektet er ikke fær-digt.Hjernebarnet notat om dokumentation
Side 26 af 69
Side1af1
Hjernebarnet notatBaggrunden for lovforslaget
18. februar 2012NotatomBaggrunden forLovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32
Baggrunden for lovforslaget er følgende:Efteråret 2009- Århus kommunes Sundhedschef, læge Poul Lundgaard Bak(PLB) er personligt imod hjemmetræningen. PLB undlader i 1½ år, at tage stil-ling til 2 familiers ansøgninger om hjemmetræning efter Family Hope Centermetoden, jf. servicelovens § 32. Efter henvendelse fra de 2 familier, opfordredepolitikerne i Århus kommune i efteråret 2009, PLB til at tage stilling til ansøg-ningerne. PLB vælger herefter at politianmelde Family Hope Center for at in-struere forældre i at begå overgreb mod deres børn i 3 forskellige øvelser.Januar 2010- Østjyllands politiafviser politianmeldelsen som grundløs,daFamily Hope Center ikke bryder sundhedsloven for autoriserede sundhedsper-soner og der ikke er grund til mistanke om, at nogen der træner eller bliver træ-net udsættes for fare.PLB vælgerefter politiets afvisning af politianmeldelsen,at sende mail til 40enkeltpersoner og organisationer, inkl. Lægeforeningen, Dansk Pædiatrisk Sel-skab og Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet og Soci-alministeriet. PLB orienterer om, at han har politianmeldt Family Hope Center.Han oplyser IKKE,at politiet har afvist anmeldelsen som grundløs.Lægeforeningen og Dansk Pædiatrisk Selskab viderebringer hver især Århuskommunes bekymringer til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen beder nuDansk Pædiatrisk Selskab om at forholde sig til, om der er noget der er farligt.Sundhedsstyrelsen svarer Århus kommune på baggrund af notat fra Dansk Pæ-diatrisk Selskab - uden der er kommet ny viden, siden politianmeldelsen blevafvist som grundløs – at der er noget der kan være farligt.Efteråret 2011-Socialministeriet spørger Sundhedsstyrelsen om der er nogetder er farligt. Notat fra Sundhedsstyrelsen vedr. bekymring for at nogle øvelserkan være farlige kommer herefter til Socialministeriet.Påintet tidspunkt har der været rettet henvendelse til Family Hope Center,der er 3 måneder i Danmark hvert år,eller til forældreforeningen Hjernebar-net.Forældreforeningen Hjernebarnet har måttetbede Ombudsmandenom at fåsvar fraSundhedsstyrelsen og fra PLB. Sundhedsstyrelsen har endnu ikkesvaret på, hvad der konkret er farligt i de 3 øvelser som danner baggrundfor lovændringen.PLB er ikke længere Sundhedschef i Århus Kommune og de 2 familier i ÅrhusKommune har fået bevilling til at træne efter Family Hope Center metoden.Efterår 2011- Dansk autoriseret Speciallæge i øjensygdomme Helena Berg-kvist tilser – efter aftale med Sundhedsstyrelsen – de danske børn som træner de3 øvelser i henhold til Family Hope Center metoden. En evaluering og statusudarbejdes af Helena Bergkvist til Sundhedsstyrelsen iseptember 2012.
Hjernebarnet notat om baggrunden for lovforslag
Side 27 af 69
Side1af1
HjernebarnetNotat om forankring hosautoriseret sundhedsperson
18. februar 2012
Notatomlovforslag om hjemmetræning, herunder forankring af træning efter ser-vicelovens § 32 hos en autoriseret sundhedspersonKommunen indhenter bilag fra relevante instanser og fagpersoner, eksempelvislæge, fysioterapeut, PPR, skole/daginstitution. Der iværksættes en omfattendebørnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50. Herefter drøftes den konkreteansøgning i et tværfagligt udredningsteam, inden endelige afgørelse i sagen.Visitationsudvalget består normalt af chef og sagsbehandler fra handicapområ-det. Derudover er der typisk tilknyttet faglige repræsentanter som pædiatrisklægekonsulent, sundhedsplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og tale-hørepædagog. Såfremt hjemmetræning af barnet godkendes, skal kommunen føretilsyn og følge op på både bevillingen af hjemmetræning samt barnets trivsel ogudvikling.TilsynDer føres kommunalt tilsyn med familien to gange om året.Det overordnede formål med tilsynsbesøgene er at sikre barnets eller den ungestrivsel og udvikling og samtidig at vurdere den samlede families trivsel somhelhed i forhold til at hjemmetræne barnet. Efter tilsynsbesøget skal kommunenudfærdige en tilsynsrapport med en begrundet indstilling til enten fortsættelseeller ophør af hjemmetræningen. Den færdige rapport skal sendes til høring hosforældrene. Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges betydning set iforhold til barnets eller den unges alder og modenhed.OpfølgningKommunen har ansvaret for at følge op på træningen fire gange om året.De fire årlige opfølgninger kan medføre justeringer af hjemmetræningen, tids-og faseplanen samt de målsætninger, der arbejdes med, så plan og mål er sårelevante og konstruktive for det videre forløb som muligt.Dilemma:Forældrene oplever, at derermange autoriserede sundhedspersoner m.fl. om-kring børn, der hjemmetræner.Se vedlagte oversigter fra hjemmetrænendebørns kontakt med sundhedspersoner m.fl. i 2011.De fleste hjemmetrænende børn tilses i øvrigt på landets børneafdelinger i stør-re eller mindre omfang afhængig af handicap. Forældrene oplever desuden, atsundhedspersoner m.fl. ikke besidder den fornødne viden om de træningsmeto-der der benyttes i hjemmetræningen.Løsning:Såfremt lovforslaget vedtages, er der pt. kun 2 autoriserede sundhedspersoner iDanmark, der kan foretage attestation. Det er speciallæger Helena Bergkvist ogBente Hansen.Hvis de autoriserede sundhedspersoner skal vejlede forældrene i hjemmetræ-ning, er det et krav, at de autoriserede sundhedspersoner har deltaget i et aftræningsmetoden udbudt kursus inden for det seneste år.
Hjernebarnet forankring hos autoriseret sundhedsperson
Side 28 af 69
side 1 af 1
Hjernebarnet notatHvem skal vælge træningsmetode
18. februar 2012
Notatomlovforslag om hjemmetræning, herunder kriterier for, hvem der skalvælge træningsmetode og tilrettelægge træningen af barnet efter service-lovens § 32I lovforslaget om justering af betingelser for forældrenes udførelse af træning,foreslår man at indarbejde hjemmetræningen hos en autoriseret sundhedsper-son, som er valgt af kommunen, f.eks. en fysioterapeut. Dette betyder, at manflytter ansvaret, metodevalget og planlægningen af hjemmetræningen, væk fraforældrene og over til kommunen. Dette er særdeles problematisk, da kommu-nerne og familierne træffer deres valg vedrørende hjemmetræning ud fra heltforskellige kriterier.Kommunernes kriterier:træffes ud fra økonomiske hensyn samt ud fra detbegrænsede kendskab om træningsmetoder, som kommunerne har. Forældreneoplever, at kommunerne foretrækker de metoder, de har kendskab til, dvs. tra-ditionelle og konventionelle metoder såsom fysioterapi og ergoterapi.Familiernes kriterier:træffes ud fra resultatorienterede, intensive og helheds-orienterede ønsker, dvs. for tiden primært metoderne FHC, ABR eller ABA.Dilemma:Forældrene oplever, at den rådgivning de får af kommunerne erbegrundet af at autoriserede sundhedspersoner alene repræsenterer deres egetfagområde og ikke en helhedsorienteret tilgang til barnet. Den manglende vi-den og kvalifikationer som sundhedspersonerne har, gør at de ikke kan tilrette-lægge programmer – de ikke kender eller er uddannede i.Der er ikke i dag i Danmark nogen helhedsorienterede og intensive offentligemetoder som forældrene kan vælge.Family Hope Center metoden er helhedsorienteret bestående af øvelser hvorfølgende trænes: sanseprogrammer, hvor alle sanser trænes, fysiologiske pro-grammer (kost, kosttilskud, respirationsprogrammer), fysiske øvelser, socialeprogrammer og kognitive programmer. Programmet med alle 5 dele er sam-mensat specifikt til det enkelte barn. Øvelserne indenfor hvert hovedområdesupplerer hinanden – så barnet bliver stimuleret indenfor alle hovedområder.Væsentligt er, at resultaterne for barnet er afhængig af at alle elementer i meto-den støttes – ellers opnår barnet ikke den ønskede trivsel og udvikling.Forældrene oplever, at visse kommuner fraskærer støtte til dele af en hjemme-træningsmetode, af økonomiske årsager.Hvis kommunen vælger ikke at ville støtte dele af programmet sker der en so-cial skævvridning. Det vil blive som under forsøgsordningen: Nogle forældrehar økonomisk råd til selv at købe sig til hele programmet og de forældre somikke selv kan finansiere det – kan ikke lave det fulde program – og derved fårde børn ikke de samme muligheder for forbedret trivsel og udvikling.Løsning:Bibeholdelse af den gældende § 32 i serviceloven, hvor forældrenekan vælge den træningsmetode som passer barnet og familien. Kommunen måikke fravælge en metode, fordi kommunen ikke kan lide metoden. Kommunenmå ikke fraskære nødvendige dele af en metode af økonomiske årsager.
Hjernebarnet notat hvem skal vælge metode
Side 29 af 69
Hjernebarnet notatIgangværende dokumentation afHjemmetræning
18. februar 2012Notatomigangværende dokumentation af hjemmetræningLovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32
1.August 2012Norsk/dansk undersøgelse af Family Hope og IAHPs træ-ningsmetoder Center for Hjerneskade – undersøgelsen omhandler etmindre antal børn.2.September 2012,Evaluering og status af ca. 25 danske børns respirati-onstræning efter Family Hope Centers metode.Evalueringen udarbej-des for Sundhedsstyrelsenaf Speciallæge i øjensygdomme Mira Hele-na Bergkvist.3.20. september 2012En-dags konference om hjemmetræning meddansk og international deltagelse. Arrangør Hjernebarnet.4.Ultimo 2012-Endetaljeret dansk analyseaf datamateriale fraWeeFIM, en amerikansk undersøgelse af Family Hope Centers(FHC) resultater, herunder medsærskilte resultater af de ca. 86skandinaviske og 50 danske børn, der har trænet efter FHC me-toden i en længere periode set i forhold til en kontrolgruppe på5.300 nordamerikanske og canadiske børn der træner efterkonventionelle metoder.Udarbejdes af UDSMR of the Universityat Buffalo in New York State, USA.5. Under udvikling.Professor Jesper Mogensen, mso ved Institut forPsykologi, Københavns Universitet, leder af The Unit for CognitiveNeuroscience (UCN) og direktør for Research Centre for Brain In-jury planlægger videnskabelige undersøgelser af børn der træner ef-ter Family Hope Centers (FHC) programmer. Da amerikanske stu-dier viser, at børn der trænes efter FHCs programmer, har megetbedre udvikling end hjerneskadede børn, der trænes i noget somhelst andet tilbud. Undersøgelsen”Rehabilitation og Family HopeCenter (FHC)” – studier på danske børn med henblik på, at do-kumentere fysiologiske forbedringer, som følge af FHC træ-ning. Inge Wilms, PhD, leder af RECBIRs BRATLab. vil væreledende forsker.
Dilemma:På trods af at det er blevet lovet af tidligere Socialministre, er dergået 11 år, uden hjemmetræningens effekt er blevet videnskabeligt belyst.Selv da serviceloven § 32 bliver vedtaget, loves der 5 konkrete dokumenta-tions tiltag. 4 af undersøgelserne er ikke sat i gang og 1 er ikke gennemførtfør den nye revision af § 32.Nu er der 5 dokumentations tiltag på vej – som kan hjælpe med at dokumen-tere effekten af hjemmetræningen efter Family Hope Center metoden.Løsning:Bibehold loven som den er nu og afvent ovenstående undersøgel-ser og konference, før der tages skridt til revidering af loven.Hjernebarnet notat igangværende undersøgelser
Side 30 af 69
Side1af1
Hjernebarnet notatRespirationsprogrammer
18. februar 2012Notatomlovforslag om hjemmetræning, herunder respirationsprogrammer ihjemmetræning efter servicelovens § 32Socialministeren har fremsat forslag til lovændring for hjemmetræning efterservicelovens § 32.Forslaget skal ses på baggrund af, at der fra sundhedsfaglig side har været rejstbekymring for, hvorvidt nogle dele af de hjemmetræningsordninger, der i dagpraktiseres, kan være skadelige for børnene eller de unge. Det tidligere Social-ministerium indhentede rådgivning hos Sundhedsstyrelsen om blandt andetbrug af trykkammerbehandling, respirationsterapi og udstyr til respirationstera-pi. Sundhedsstyrelsens præciseringer blev i ministeriets skrivelse nr. 9150 af 6.maj 2011 kommunikeret til alle landets kommuner.Hjernebarnet har siden august 2010 søgt dialog med Sundhedsstyrelsen, daHjernebarnet mener, at Sundhedsstyrelsen er blevet fejlinformeret af DanskPædiatrisk Selskab vedr. respirationsprogrammer for børn, der trænes efterFamily Hope Centers programmer.Sundhedsstyrelsen påstår, at børn, der hjemmetrænes efter FHC metoden, be-handles i højtrykskamre med tilledt ilt,, som det der benyttes på Rigshospitalet.Rigshospitalets højtrykskammer bruges til Hyperbar Oxygen Treatment(HBOT). Det er en behandling hvor patienterne indånder ren oxygen under etmaksimalt tryk svarende til at opholde sig 50 meter under havets overflade (6ATA). Rigshospitalets højtrykskammer bruges primært til behandlinger mod:dykkersyge, kulilteforgiftning, kroniske sår, stråleskader, pludseligt høretab ogakutte infektioner. Disse behandlinger hører naturligvis til på et sygehus.Faktum er, at de familier, der benytter trykkammer som en del af hjemmetræ-ningen, benytter et lavttryks-trykkammer, der anvendes til Mild HyperbaricTreatment (MHT). Her tilledes IKKE oxygen. Der indåndes almindelig atmo-sfærisk luft. Det maksimale tryk i dette kammer svarer til at man opholder sig 3meter under havets overflade (1,3 ATA). Kammeret anvendes til at øge iltnin-gen af barnets blod. Gennem de sidste 29 år har der i Storbritannien været gen-nemført mere end 2.5 millioner hyperbare iltbehandlingssessioner i lavtryks-kamre uden en eneste signifikant hændelse. Behandlingerne har været bruger-administrerede."Community-basedhyperbaric treatment" af professor Philip B. James marts2011”.http://www.hjernebarnet.dk/uploads/media/Philip_James_-110405.pdfSundhedsstyrelsen påstår, at børn der hjemmetrænes, bruger CPAP eller BiPAPmasker, hvilket ikke er tilfældet. Sundhedsstyrelsen sidestiller fejlagtigt FHC-metodens refleksmasker med hospitalers behandling med CPAP og BiPAP. Detundrer Hjernebarnet at denne sammenligning kan forekomme, da der er storforskel på refleksmasker og hhv. CPAP og BiPAP. CPAP og BiPAP er en sy-gehusbehandling, som sikrer vejtrækningen hos en patient. CPAP og BiPAP
Respirationsprogrammer
Side 31 af 69
Side 1 af 2
anvendes typisk af patienter en hel nat ad gangen. Refleksmasker anvendesmindre end et minut ad gangen under opsyn, og øger blodgennemstrømningen idet hjerneskadede barns hjerne. Refleksmasker indgår ikke i hjemmetræningen,før barnet er undersøgt afen læge med dansk autorisation,som vurderer atdet er forsvarligt og relevant. Forældre modtager grundig instruktion indenbrug af refleksmasker. Der følges op minimum halvårligt af Family Hope Cen-terslæge med dansk autorisation.Sundhedsstyrelsen har bedt om en evaluering og status af respirationstræning(carbogen) efter Family Hope Centers metode. Denne udarbejdes for Sund-hedsstyrelsen af Speciallæge i øjensygdomme Mira Helena Bergkvist. Den ertil rådighed i september 2012. Det undrer Hjernebarnet, at Sundhedsstyrelsenhar bedt kommunerne trække bevilliger til carbogen tilbage samtidig med atman har bedt om en evaluering.Som med refleks masker, indgår carbogen ikke i træningen, før barnet er un-dersøgt afen læge med dansk autorisation,som vurderer at det er forsvarligtog relevant. Forældre modtager grundig instruktion inden brug af carbogen.Der følges op minimum halvårligt af Family HopeCenters læge med danskautorisation.
Respirationsprogrammer
Side 32 af 69
Side 2 af 2
Hjernebarnet notatTidslinje forsøgsordning ogServiceloven § 32
18. februar 2012Notatomtidslinje for hjemmetræning forsøgsordning ogLovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32
2001– sundhedsstyrelsen kommer med første kritiske notat om hjemmetræning.2002– sundhedsstyrelsen kommer med nyt notat, hvor der redegøres for at gen-optræning af hjerneskadede børn er utilstrækkelig, præget af mangelfuld koor-dination mellem de implicerede sektorer og afhængig af hvor man har bopæl.– lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 giver kommunerne mulighedfor at etablere forsøgsordning med hjemmetræning, servicelovens § 138.2004– lovbekendtgørelse nr. 764 af 2. april 2004 forlænger forsøgsordningen.2005-lovbekendtgørelse nr. 611 af 5. april. 2005 forlænger forsøgsordningen.Marselisborg Centret udgiver ”Hjemmetræningaf børn med hjerneskade. Eva-luering af forsøgsordning efter Servicelovens § 138 for forældre, der træner etbarn med hjerneskade i hjemmet”.Rapporten beskriver forældre og børnenestrivsel med hjemmetræningen.Socialministeriet ønsker herefter en ny undersøgelse af effekten af hjemmetræ-ningen.Forsøgsordningen forlænges frem til udgangen af 2008 med henblik på at fåeffekten af hjemmetræning oplyst i perioden.2006– Beslutningsforslag nr. 118 af 28. april 2006 vedrørende forældres mu-lighed for hjemmetræning fremsættes af Radikale Venstre, SF, Socialdemokra-tiet, og Enhedslisten.Beslutningsforslag nr. 20 af 27. oktober 2006 fremsættes af DF.2007– socialministeren melder ud at der skal laves en lov om hjemmetræning,så forældre kan få mulighed for at vælge hjemmetræning. Norsk/dansk under-søgelse startes og forventes færdig i 2010. Undersøgelsen forventes nu færdigaugust 2012.2008- § 32 i lov om social service vedtages. Forsøgsordningen gøres permanentog kommunerne modtager midler fra satspuljen til hjemmetræning.2009– november Århus kommunes Sundhedschef, læge Poul Lundgaard Bak(PLB) politianmelder Family Hope Center for at instruere forældre i at begåovergreb mod deres børn i 3 forskellige øvelser.2010– Østjyllands politiafviser politianmeldelsen som grundløs.PLB sendermail til 40 enkeltpersoner og organisationer, hvor PLB orienterer om, at han harpolitianmeldt Family Hope Center.Han oplyser IKKE,at politiet har afvistanmeldelsen som grundløs.2011– Socialministeriet beder om notat fra Sundhedsstyrelsen. Notat fra Sund-hedsstyrelsen vedr. bekymring for at nogle øvelser kan være farlige kommerherefter til Socialministeriet.2012 –lovforslag – justering af betingelser for forældres udførelse af træning.
Hjernebarnet notat tidslinje
Side 33 af 69
side 1 af 1
Hjernebarnet notathvorfor kommunerneikke skal bestemme metoden
21. februar 2012
Notatomlovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32, eksempel på atkommunerne ikke skal bestemme metodenKort om familien:Familien består af Lars og Linda Jensen og deres fem børn,Karen, 9 år, tvillingerne Rasmus og Nikolai, 7 år og tvillingerne Aksel og Sig-ne på 5 år. De tre ældste børn går på den lokale folkeskole og klarer sig godtbåde fagligt og socialt. Aksel er hjerneskadet og passes i hjemmet af sin mor.Aksels tvillingesøster Signe går i den lokale børnehave og trives godt.Sommer 2007 -Familien starter med at træne Aksel fra sommeren 2007. Dertrænes intensivt i 5 måneder fra april til oktober 2008, og Aksel opnår megetoverbevisende resultater, bl.a. går Aksel fra at være funktionel blind til seende.Oktober 2008 -Familien afleverer deres ansøgning om hjemmetræning tilAssens kommune. De beder om 40 timers hjælp om ugen og fortæller om alleAksels fremskridt. Familien træner ikke længere intensivt, da de har finansierettræningen selv og nu er deres penge sluppet op.Efterår 2009 -Kommunens første § 50 gennemføres uden anmærkninger.Kommunen skriver i konklusionen, at de kan se Aksels store behov for intensivtræning og støtter dermed hjemmetræning. Kommunens træningsteam (fysiote-rapeut) har lavet to rapporter som beskriver Aksels store behov for træning oganbefaler at familien bevilges 40 hjælpertimer for at kunne gennemføre pro-grammet.Januar 2010 -Kommunen godkender familiens ansøgning om hjemmetræningefter Family Hope Center - dog kun med 14 timers hjælp, da de mener familienskal bruge deres allerede bevilligede aflastningstimer til hjemmetræning. Detteer ikke lovligt og familien klager over afgørelsen. Den kommer for Det SocialeNævn, som idecember 2010hjemviser sagen til fornyet behandling.Januar 2011 -Kommunen fratager familien deres bevilling på baggrund afSundhedsstyrelsens notater. Ingen af respirationsprogrammerne, som Sund-hedsstyrelsen advarer imod, indgår i familiens træningsprogrammer. Familienmeddeler kommunen, at de fastholder retten til at kunne hjemmetræne efter §32, da de ikke har respirationsprogrammerne med i deres træningsprogrammer.Foråret 2011 -Familien rykker for afgørelse og der afholdes møde iaugust2011.August 2011- Kommunen vil lave en ny § 50 undersøgelse som skal afdækkefamiliens resurser og barnets behov. Kommunen har 4 måneder til at færdiggø-re dette.Oktober 2011- Familien bliver orienteret om, at kommunen ikke vil lave enundersøgelse men blot et tillæg.December 2011- Familien rykker for tillægget, men får at vide at kommunenikke er færdig og da slet ikke kan nå det inden jul. Familien beder om en fore-løbig vurdering som loven foreskriver. Det får de ikke, men får blot tilsendtjournal-notater.
Side 34 af 69Hvorfor kommunerne ikke skal vælge metodeSide1af2
Januar 2012- Familien rykker for tillægget. Det kan familien ikke få, da visi-tationsteamet bestående af 2 fysioterapeuter skal udrede træningsprogrammetinden det kan gøres færdig. Det skal bemærkes, at træningsprogrammet snart er4 år gammelt grundet den langsomme sagsbehandling.Assens kommune har siden januar 2011, da de fratog familien bevilling tilhjemmetræning, tilbudt familien et helhedsorienteret kommunalt tilrettelagtprogram. Programmet består alene af der laver det.Kommunens tilbud om ethelhedsorienteret program er alene diverse passive udstrækningsøvelsersom sammenlagt tager 15 - 20 minutter dagligt.I januar 2012 udtrykker ergoterapeuten stor bekymring over at Aksels ryg erblevet skæv samt at hans ene ben drejer indad. Intet er tilbudt til afhjælpning afdette.Februar 2012- Familien har d.d. fortsat ikke fået bevilget hjemmetræning afAksel.
Hvorfor kommunerne ikke skal vælge metode
Side 35 af 69
Side2af2
Hjernebarnet notatøkonomi for hjemmetræning
18. februar 2012
Notatomlovforslag om hjemmetræning, herunder økonomi for hjemmetræningefter servicelovens § 32Der har de senere år været øget fokus på udgifter til handicappede. Hjemme-træning har som det eneste tilbud til børn og unge på specialområdet et loft påudgifterne. Forældrene kan max. modtage 560.528 kr. årligt i 2012-niveau tildækning af dokumenterede udgifter til løn til hjælpere, træningsredskaber ogmaterialer, kursusudgifter o.a.Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt hjemmetræning var et dyrt tilbud.Hjernebarnet har set på udgifterne forbundet med pasning af specialbørn i Kø-benhavns Kommunes specialinstitutioner, skoler og specialfritidstilbud. Talleneer udleveret af Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Kø-benhavn.Specialinstitutioner varierer i pris mellem 514.137 kr. – 786.447 kr.Specialskoletilbud med specialfritidshjem varierer mellem 622.508 kr.924.532 kr.(2011-niveau).Sammenlignet var max. beløb til hjemmetræning i 2011-niveau534.570 kr.
Forældre, der hjemmetræner, modtager tabt arbejdsfortjeneste (TAF). Ydelsenafhænger af hjemmetræningstilbud og et individuelt skøn omkring barnets be-hov – trænes barnet i et kombinationstilbud mellem hjemmetræning og et kon-ventionelt tilbud, får forældre sjældent fuld TAF. Forældre til handicappedebørn i de konventionelle tilbud modtager også TAF. Ydelsen afhænger af bar-nets handicap.Det skal bemærkes, at hjemmetrænende børn generelt har færre hospitalsind-læggelser end børn, der passes udenfor hjemmet (både i dag- og døgntilbud).Udover den forbedrede livskvalitet for barnet og trivsel for familien, giverhjemmetræning en samfundsøkonomisk besparelse.Det bemærkes, at forældrene maximalt kan modtage 560.528 kr. i 2012-niveautil hjemmetræning årligt og at mange hjemmetrænende familier har udgifter foret væsentligt lavere beløb end dette. Hjemmetræning er som hovedregel et bil-ligere tilbud end pladspriser på specialinstitutioner og specialskoler.
Notat om økonomi for hjemmetræningSide
36 af 69
Side1af1
Hjernebarnet notatLøsninger hjemmetræning
20. februar 2012
Notatomløsninger af hjemmetræningLovforslag om hjemmetræning efter servicelovens § 32Løsninger:1.Revidering af servicelovens § 32 skal ske på et oplyst grundlag ogiværksættes når de lovede undersøgelser er foretaget og de igangværen-de undersøgelser er færdige.2.I perioden frem til revideringen ønskes det, at parter som har kendskabtil hjemmetræningen, såsom forældre, kommuner, tilsynspersoner somhar arbejdet med og været involveret i de forskellige træningsmetoderbliver inddraget i evalueringen af hjemmetræningen, med henblik på atoptimere hjemmetræningen.3.Forældrene skal bibeholde retten til at vælge træningsmetode ogforældrene kan ikke nægtes adgang til at anvende en hjemmetræ-ningsmetode, der er dokumenterbar.
Hjernebarnet notat løsninger til lovforslag
Side 37 af 69
side 1 af 1
Frederiksberg, den 8.2.12
Vedr. forslag til Lov om ændring af lov om social service.(Justering af betingelser for forældres udførelse af træning)
Indledningsvis er nedenstående præsentation og kommentarer fra os, som er to danske læger medkendskab til familier, som hjemmetræner deres handicappede barn.Mira Helena Bergkvist,speciallæge i øjensygdomme, Dr. Abildgaards Allé 13, 3. tv. 1955Frederiksberg C, +4529612994,[email protected]:Som frivilligt arbejdende konsulent for familierne og pioner blandt læger til at sætte mig ind i hvadthe Family Hope Center’s træningsprogrammer indeholder vil jeg fortælle om mine erfaringer.Personligt kender jeg 60 danske familier og 24 udenlandske familier som hjemmetræner deres barnefter anvisning af the Family Hope Center (FHC).Jeg er i kontakt med Sundhedsstyrelsen omkring detaljer i FHC´s træningsprogrammer, specielt defysiologiske, som handler om respiration.Fire gange har jeg været en del af FHC´s team og i koordineret indsats og samarbejde udførthelhedsorienteret vurdering af børn, som trænes af deres forældre efter anvisning af FHC.Jeg har ikke set sygdomme eller skader påført børnene af træningen og er helt uforstående over for,at læger udtaler sig om træningsprogrammerne uden at sætte sig ind i, hvad det handler om.Dette er sket og har dannet grundlag for Sundhedsstyrelsens udmelding om at dele af programmernekan indebære risici.Denne udmelding har kommunerne modtaget og tolket på forskellig vis. Således hersker der stadigforskel landet over, omkring de muligheder forældre har for at hjemmetræne deres barn til såoptimal udvikling som muligt.Der er behov for lovgivning, som hjælper kommunerne til at behandle hjemmetrænende familier påensartet og enkel vis. Lige nu oplever jeg, at kommunernes medarbejdere ikke har de nødvendigeforudsætninger for at forstå og sætte sig ind i træningsprogrammerne, og at de skal oplæres afforældrene i principperne.Meget fungerer under den nuværende lov, men der er plads til forbedringer.Imidlertid tænker jeg, at der er opstået en stribe misforståelser, som har ført til frygt og børopklares, før der gennemføres ændring af den nuværende lov.I øvrigt vil der i løbet af 2012 komme resultater fra fire forskellige relevante undersøgelser.Jeg stiller gerne min viden og erfaring til rådighed.Mira Helena Bergkvist
Side 38 af 69
1
Bente Hansen,speciallæge i pædiatri, Duevej 109, 2000 Frederiksberg, +4540227673,[email protected]:Siden forsøgsordningens start i 2002/2003 har jeg som speciallæge i pædiatri været tilknyttet dettværfaglige team, der i København regelmæssigt følger de familier, der hjemmetræner.I øjeblikket følger jeg 16 familier (9 der hjemmetræner efter FHC og 7 familier der træner efterABA). Der er enkelte familier jeg har fulgt siden forsøgsordningens start.Jeg kommer i hjemmene 2 gange om året og er til rådighed for familierne ved behov.Jeg sidder i et tværfagligt visitationsteam, hvor jeg bl.a. sikrer at børnene er relevant lægeligt udredtinden der bevilliges hjemmetræning. De fleste børn der trænes efter FHC har også regelmæssigkontakt til børneafdeling og / eller ortopædkirurgisk afdeling.Jeg har aldrig oplevet at FHC - metoden har haft negative eller farlige bivirkninger. Børnene trives,udvikler sig tilfredsstillende, virker trygge og glade for deres træning, som kan foregå på en legendemåde. Der er intet der tyder på at den fysiske træning giver belastningsskader. Børnene harrelevante hjælpemidler, som fx kørestol.Jeg har i mange år som børnelæge været tilknyttet en lang række specialskoler ogspecialdaginstitutioner for handicappede børn og det er mit umiddelbare indtryk at de børn, derhjemmetrænes trives bedre og har en mere stabil og kontinuerlig udvikling i forhold til derespotentiale.Jeg har besøgt FHC i Svendborg, hvor jeg har set hvorledes familierne instrueres i / vejledes omhjemmetræningens forskellige delelementer (motorik, respirationsprogram, sanseprogram,kostprogram og kognitive program).Det har ikke på nogen måde gjort mig bekymret, men tværtimod betrygget mig i at FHChjemmetræningsprogrammet er et godt tilbud til børn med handicap. Besøget var en positivoplevelse.Da det fra ministeriets side foreslås, at der i 2014/2015 fremsættes lovforslag om revision afnugældende regler om hjemmetræning, skal det anbefales, at de kommende to år bruges til atindsamle aktuel viden om hjemmetræningsmetoderne.Det er min vurdering at de aktuelle foreslåede ændringer på nuværende tidspunkt er urealistiske.Bente Hansen
Side 39 af 69
2
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Barn 1 fra Esbjerg KommuneMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberJanuar 2012FysioterapeutNeurolog, fysioterapeut, ortopædkirurgOpfølgning på hjemmetræning ved fysioterapeut og leder af specialinstitutionErgoterapeutBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Opfølgning på hjemmetræning ved fysioterapeut og leder af specialinstitutionTilsyn med hjemmetræning, af socialrådgiverErgoterapeutFysioterapeut x 2Opfølgning på hjemmetræning ved fysioterapeut og leder af specialinstitutionNeurolog, ortopædkirurgNeurolog og sygeplejersker fra EpilepsihospitaletEgen lægeLæge og sygeplejerske fra SVS.Besøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Opfølgning på hjemmetræning ved fysioterapeut og leder af specialinstitution
Februar 2012
Barn 1 fra Københavns KommuneJanuarFysioterapeutErgoterapeutBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)FysioterapeutErgoterapeutSkele-terapeutFysioterapeutErgoterapeutFysioterapeut og psykolog (tilsyn)ErgoterapeutFysioterapeutErgoterapeutFysioterapeutErgoterapeutSynskonsulentBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)
Februar
MartsAprilMajJuni
Juli
Side 40 af 69
Side 1 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011AugustSeptemberFysioterapeutErgoterapeutLægekonsulent og talepædagog tilsynFysioterapeutErgoterapeutFysioterapeutErgoterapeutFysioterapeutErgoterapeutLægeFysioterapeut, talepædagog og psykolog tilsynBørneneurologTalepædagogTalepædagogSynskonsulentØjenlægeFysioterapeutErgoterapeut
OktoberNovember
DecemberJanuar 2012Februar 2012
Barn 1 fra Middelfart KommuneJanuarSocialrådgiver Middelfart kommune besøg.Besøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)CPOP Team OUH3 gange ridefysioterapeutBesøg af TalepædagogBesøg af Psykolog fra ”Doman-Forskningsprojektet”Behandling af FeldenkraisbehandlerBesøg på Glostrup Hospital læge øjenlæge ”Doman-Forskningsprojektet”4 gange ridefysioterapeutBesøg af ergoterapeut Middelfart kommune.Fysioterapeut Middelfart kommune besøg.Behandling af FeldenkraisbehandlerBesøg på Datatek (Pædagog)3 gange ridefysioterapeutBesøg af fysioterapeutBehandling af Feldenkraisbehandler
Februar
Marts
Side 41 af 69
Side 2 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011April4 gange ridefysioterapeutErgoterapeut (Handicapbil)Behandling af FeldenkraisbehandlerOrtopæd OUH3 gange ridefysioterapeutBesøg af fysioterapeut Middelfart kommune.Besøg hos egen læge MiddelfartBehandling af Feldenkraisbehandler4 gange ridefysioterapeut2 gange ridefysioterapeutBehandling af Feldenkraisbehandler3 gange ridefysioterapeutBesøg af Fysioterapeut Middelfart kommuneBehandling af FeldenkraisbehandlerBesøg hos egen læge Middelfart4 gange ridefysioterapeutBehandling af FeldenkraisbehandlerBesøg af talepædagog Middelfart kommune4 gange ridefysioterapeutBehandling af FeldenkraisbehandlerTilsyn af Socialrådgiver og PsykologOrtopæd OUH4 gange ridefysioterapeutFysioterapeut Middelfart kommuneBehandling af FeldenkraisbehandlerØjenlæge OUH (skeleklinik)Ergoterapeut (kørestol/stol)Datatek (pædagog)
Maj
JuniJuli
August
September
Oktober
November
December
Barn 1 fra Rudersdal KommuneJanuarØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapi x 12Besøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)
Side 42 af 69
Side 3 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011FebruarØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12Skoletilsyn – speciallærer + specialpædagogØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12Opfølgningstilsyn kommunal socialrådgiver + fysioterapeutPraktiserende lægeØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12ØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12Praktiserende lægeØrelægeTalepædagogTilsyn kommunalt af handicap konsulent + psykologFysioterapeut x 12TalepædagogFysioterapeut x 12Rigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)ØrelægeTalepædagogFysioterapeut x 12Praktiserende lægeØrelægeTalepædagogFysioterapeut x 12ØrelægeTalepædagogFysioterapeut x 12Praktiserende lægeOpfølgningstilsyn kommunal socialrådgiver + fysioterapeutØrelægeTalepædagog
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
Side 43 af 69
Side 4 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Rigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12DecemberØrelægeTalepædagogRigshospitalet respirationscenter; læge+ sygeplejerskeFysioterapeut x 12Tilsyn kommunalt af handicap konsulent og psykolog
Barn 2 fra Esbjerg kommuneJanuarBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)CPOP Team OUHKranio sakral v/fysioterapeutBodytalkHus lægeZoneterapiTandlægeAktiv formOptage video sendes til tilsyn hver 3. månedSkrive dagbogKranio sakral/v fysioterapeutBodytalkZoneterapiAktiv formOptage videoSkrive dagbogzoneterapiBodytalkKranio sakral v/fysioterapeutAktiv formOptage videoSkrive dagbogAktiv formKranio sakral v/fysioteapeutSpiren (tilsyn for hjemmetræning, fysioterapeut og pædagog)TandlægeOptage videoSkrive dagbogopstart ABR (ny træningsprogram) stoppede med FHC
februar
Marts
April
Maj
Side 44 af 69
Side 5 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Optage videoSkrive dagbogKranio sakral v/fysioterapeutKontrol sygehus (tages røngtenbilleder)Møde med kommunen (socialrådgiver, tilsyn)JuniZoneterapiKranio sakral v/fysioterapeutDagbogOptage VideoKranio sakral v/fysioterapeutZoneterapeutDagbogOptage videoSpiren (tilsyn fysioterapeut og pædagog)ZoneterapeutKranio sakral v /fysioterapeutABRHus læge i forbindelse med fødselsdagDagbogOptage videoKranio sakral v/fysioterapeutSahvaDagbogOptage videoTilsyn Spiren (pædagog fysioterapeut)Kranio sakral v/fysioterapeutZoneterapiDagbogOptage videoLydterapiZoneterapiKranio sakral v/ fysioterapeutTilsyn v/socialrådgiverTilsyn Spiren (pædagog og fysioterapeut)HuslægeDagbogOptage video
Juli
August
September
Oktober
November
Side 45 af 69
Side 6 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Decemberhomøopat Søren BorchABRDagbogOptage videoZonetrapiKranio sakral v/fysioterapeutTandlægeTale høre pædagogerOsteopati
Barn 2 fra Københavns KommuneJanuar 2011Besøg Rigshospitalet, tilset af ortopæd.Besøg hos The Family Hope Center (FHC), her tilset af følgende fagpersoner:Ergoteraeput, læge, diætist, lærer, pædagog, ortopæd mf.Besøg bodytalk behandlerBesøg hos Cranio sakral behandlerBesøg hos ergoterapeut, afprøvning af hjælpemiddelBesøg bodytalk behandlerBesøg Cranio sakral behandlerBesøg hos ride fysioterapeut x 3Tilsyn kommunen: besøg af fysioterapeut, talepædagog og psykologBesøg hos praktiserende lægeTilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Besøg bodytalk behandlerBesøg hos ride fysioterapeut x 4Tilsyn fra kommunen besøg af sagsbehandler samt børnelægeTilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Besøg af kommunens børnelægeBesøg hos tandlægeTilset af FHC via Skype x2 (pædagog)Besøg hos ride fysioterapeut x 4Besøg bodytalk behandlerTilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Besøg hos ride fysioterapeut x 2Besøg på Rigshospitalet, tilset af neuropædiaterTilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Besøg hos FHC, tilset af læge samt diætist og ortopæd.Besøg hos ride fysioterapeut x 1Besøg bodytalk behandlerBesøg hos ride fysioterapeut x 4Besøg hos FHC, tilset af ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog mm.
Februar 2011
Marts 2011
April 2011
Maj 2011
Juni 2011Juli 2011
August 2011
Side 46 af 69
Side 7 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
September 2011Besøg hos ride fysioterapeut x 4Besøg hos ergoterapeut, afprøvning af hjælpemidlerBesøg hos cranio sakral behandlerTilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Besøg bodytalk behandlerOktober 2011Besøg hos ride fysioterapeut x 4Tilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)Tilsyn kommunen: sagsbehandler og børnelæge
November 2011Tilsyn kommunen: talepædagog, og fysioterapeutBesøg hos ride fysioterapeut x 4Tilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)December 2011Besøg hos FHC tilset af ergoterapeutBesøg hos ride fysioterapeut x 4Tilset af FHC via Skype x 2 (pædagog)OBS: Tilset af autoriseret ergoterapeut 360 dage i 2011
Barn 2 fra Rudersdal KommuneJanuarTalepædagogRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og lægeKiropraktorTandlægeTalepædagogOpfølgningstilsyn: Socialrådgiver + fysioterapeutSkoletilsyn: speciallærer + specialpædagogRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og lægeTalepædagogRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og lægeTalepædagogTilsyn: Handicapkonsulent (socialrådgiver) + psykologSpeciallægeTalepædagogRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og læge
FebruarMarts
AprilMajJuni
JuliAugust
Side 47 af 69
Side 8 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011SeptemberOktoberTalepædagogOpfølgningstilsyn: Socialrådgiver + fysioterapeutRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og lægeTilsyn: Handicapkonsulent(socialrådgiver) + psykologSpeciallægeTalepædagogRigshospitalet vækst og reproduktion: sygeplejerske og læge
NovemberDecember
Barn 3 fra Københavns KommuneSynskontrolGlostrup hospital 2-3 gange om året.SynskonsulentBesøg i hjemmet 2 gange om året.Tilsynsbesøg af Københavns Kommune2 gangeOpfølgningsbesøg af KK,Børnecenter København 2 gangeFHC lægerSvendborg 2 gangeSpeciallægeHvidovre hospital 1 gangEgen lægeAmager 3 gangeTalepædagogHjemme og i børnecenteret. 2-5 gangeDoman forsøg 2010-2011Fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og læge tilså ham i alt 2 gange
Side 48 af 69
Side 9 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Barn fra Egedal KommuneJanuar
8 x fysioterapiSundhedsplejerske på opfølgende besøg i hjemmetTale/høre konsulent på opfølgende besøg i hjemmetPPR Psykolog på opfølgende besøg i hjemmetBlodprøvetagning Hillerød sygehus4 års undersøgelse hos egen lægeFysioterapeut fra kommunen på opfølgningsbesøgBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Væksthormonkontrol Hillerød sygehus8 x fysioterapiTilsyn i forbindelse med hjemmetræningen. Sagsbehandler og sundhedsplejerskeVaccine hos egen læge8 x fysioterapiSundhedsplejerske på opfølgende besøg i hjemmet8 x fysioterapiBlodprøvetagning på Hillerød sygehusVæksthormonkontrol på Hillerød sygehusHelbredsundersøgelse Hillerød sygehus (Neurolog, fysioterapeut, ortopædkirug)Tale/Høre konsulent på opfølgende besøg i hjemmetPPR psykolog på opfølgende besøg i hjemmetFysioterapeut på opfølgende besøg8 x fysioterapiTilsyn hos ortopæd kirug på Hillerød sygehus8 x fysioterapiKonsultation på Hillerød sygehus vedr. kronisk forkølelseEkstra vaccine hos egen lægeSundhedsplejerske på opfølgende besøg i hjemmet2 x fysioterapiBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Blodprøvetagning på Hillerød sygehusVæksthormonkontrol på Hillerød sygehus1 x Ridefysioterapi4 x fysioterapiTale/Høre konsulent på opfølgende besøg i hjemmetPPR psykolog på opfølgende besøg i hjemmetKonsultation hos næse/Øre/Hals læge – Undersøgelse af polypper og behov fordræn i ørene (Privatpraktiserende)Konsultation på Rigshospitalet. Undersøges for luftvejssygdom5 x ridefysioterapi4 x fysioterapi
FebruarMarts
AprilMaj
JuniJuli
August
September
Side 49 af 69
Side 10 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011OktoberSundhedsplejerske på opfølgende besøg i hjemmetEkstra undersøgelse på næse/øre/hals afdelingen på Hillerød sygehusFysioterapeut ansat af kommunen på opfølgende besøg i hjemmetForundersøgelse til drænoperation ( Blev senere udskudt af hospitalet/Afventer nyeundersøgelser)4 x ridefysioterapi4 x fysioterapiBlodprøver Hillerød sygehusVæksthormon kontrol på Hillerød sygehusTandlæge eftersyn4 x ridefysioterapi4 x fysioterapiUndersøgelser på RigshosptaletTale/høre konsulent på opfølgende besøg i hjemmetPPR psykolog på opfølgende besøg i hjemmet3 x ridefysioterapi3 gange fysioterapi4 x ergoterapi
November
December
Der er i ovenstående skema ikke skrevet lægebesøg ind, hvor barn har været sygt.
Barn fra Frederikshavn KommuneJanuarBesøgt læge, diætist, og fysioterapeut (Family Hope Center)Kontrol ved neuropædiatrisk team på Aalborg SygehusIndlagt på Aalborg Sygehus (fjernet polypper)Telefonisk konsultation med epilepsihospitalet FiladelfiaFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Besøg af ergoterapeut Frederikshavn kommune (stol og klapvogn).Kontrol på epilepsihospitalet FiladelfiaKontrol ved øre-, næse- og halslægeFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Telefonisk konsultation med epilepsihospitalet FiladelfiaFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Egen lægeFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Fysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøg
Februar
Marts
April
Maj
Side 50 af 69
Side 11 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Hverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00JuniBesøg af socialrådgiver fra Frederikshavn KommuneFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Kontrol på epilepsihospitalet FiladelfiaBesøgt Læge, diætist, og fysioterapeut (Family Hope Center)Telefonisk konsultation med epilepsihospitalet FiladelfiaKontrol ved øre-, næse- og halslægeFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Telefonisk konsultation med epilepsihospitalet FiladelfiaFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Fysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Egen læge x 2Fysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00Egen lægeFysioterapi 2 gange ugentligt - hjemmebesøgHverdage: pædagog fra specialbørnehave kl. 6.30-12.00
JuliAugust
September
Oktober
November
December
Barn fra Herning KommuneJanuarFebruarBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Besøg af ergoterapeut og talepædagog i forbindelse med hjemmetræning(opfølgning)Besøg hos egen læge HerningTilsyn af ledende sundhedsplejerske og leder af kommunens Handicap-team iforbindelse med hjemmetræningBesøg hos øre-, næse-, halslæge Herning
Marts
April
Side 51 af 69
Side 12 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011MajKontrol på børneneurologisk afd., Herning SygehusBesøg af fysioterapeut og talepædagog i forbindelse med hjemmetræning(opfølgning)
JuniJuliAugustBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Besøg af ergoterapeut og talepædagog i forbindelse med hjemmetræning(opfølgning)Ortopæd, Holstebro sygehusBesøg hos bandagist, Herning
September
OktoberNovemberBesøg af ergoterapeut og talepædagog i forbindelse med hjemmetræning(opfølgning)Tilsyn af ledende sundhedsplejerske og leder af kommunens Handicap-team iforbindelse med hjemmetræningBesøg af talekonsulent Herning Kommune
December
Barn fra HjørringJanuarBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)1 gang ridefysioterapeut2 gange svømmefysioterapeut på SygehusetBesøg 2 personer (fysioterapeut + børnevejleder) kontrolgruppe fra kommunen.2 gange ridefysioterapeut2 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset1 gang ortopæd bandagist centeret.4 gange ridefysioterapeut4 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset4 gange ridefysioterapeut3 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset
Februar
Marts
April
Side 52 af 69
Side 13 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011MajBesøg 2 personer (fysioterapeut + børnevejleder) kontrolgruppe fra kommunen.4 gange ridefysioterapeut4 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset2 gange ridefysioterapeut3 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset1 gang kontrolbesøg hos handikapteam 3 personer på sygehuset (ledende børnelæge,fysioterapeut & socialrådgiver)3 gange ridefysioterapeut3 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset1 gang øjenambulatoriet – kontrol på sygehus.1 gang kontrol tandlæge1 gang ortopæd – bandagistcenteret.Besøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)1 gange ridefysioterapeut2 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset2 gange ridefysioterapeut4 gange svømmefysioterapeut på SygehusetBesøg 2 personer (fysioterapeut + børnevejleder) kontrolgruppe fra kommunen4 gange ridefysioterapeut4 gange svømmefysioterapeut på SygehusetTilsyn af Socialrådgiver-sagsbehandler fra kommunen.1 gang kontrolbesøg hos spec. lægeteam på sygehuset4 gange ridefysioterapeut4 gange svømmefysioterapeut på SygehusetBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)2 gange svømmefysioterapeut på Sygehuset(planlagt kontrolbesøg fra kommune flyttet til februar måned pga. tid hos FHC.)
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Barn fra HolstebroJanuarBesøgt ØNH lægeBesøgt tandlæge.BesøgtInstitutes for the Achievement of Human Potential, ItalienBesøgt egen læge.Besøgt børneafdelingen.Indlæggelse børneafdelingen. Kontakt med 8 læger på en uge, diætist, socialrådgiver.Møde om hjemmetræningstilsyn, Teamleder, socialrådgiver, ergoterapeut fra IKH.
Februar
Side 53 af 69
Side 14 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Marts
2 gange telefon børneambulatoriet, læge.2 besøg på børneafdelingen. Læge, børnesygeplejerske, organkirurg, sårsygeplejerske.Opfølgning -hjemmetræning, ergoterapeut + fysioterapeut fra IKH.2 besøg børneambulatoriet. Læge, sygeplejerske.Besøgt egen læge.Besøg af vagtlæge.Telefon børneambulatoriet, lægeBesøgt børneambulatoriet, læge.Besøg af 2 ergoterapeuter fra kommunen + ergoterapeut fra ETAC. (Ståstativ.)Besøg fra kommunen – møde om diverse, teamleder, socialrådgiver.Opfølgningsbesøg - hjemmetræning, socialrådgiver kommunen, ergoterapeut +fysioterapeut fra IKH.Telefon børneambulatoriet, læge.Besøgt børneafdelingen, sygeplejerske.Besøg hos egen læge, sygeplejerske.Besøg hos ØNH-læge.Besøg fra Anatomic Sitt, fysioterapeut. (Specialstol.)Besøg af ergoterapeut kommunen. (Ståstativ.)Tilsynsbesøg – hjemmetræning, socialrådgiver kommunen.E-mail kontakt børneambulatoriet, læge.Besøgt ØNH-afdelingen sygehuset, ØNH-læge.Besøgt røntgen afd. Sygehuset, ortopædkirurg.Besøg af ergoterapeut fra Kommunen. (Autostol.)Besøgt Rehabiliteringen - kommunen, ergoterapeut (hjælpemidler, boligindretning.)(Besøgt Family Hope Center)CT-scanning ryg, diverse læger, sygeplejersker.Ambulant operation polypper, diverse læger, sygeplejersker.Besøg af 2 ergoterapeuter Holstebro Kommune (Specialstol).Besøgt bandagist. (Stabilsko)Opfølgningsbesøg - hjemmetræning, socialrådgiver kommunen, ergoterapeut +fysioterapeut fra IKH.Besøg af vagtlæge.Besøgt PPR, psykolog, talepædagog.Besøgt Datateket, pædagog.Besøgt bandagist (Stabilsko)Besøgt Øre- Næse- Halslæge.
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Side 54 af 69
Side 15 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Besøg af 2 ergoterapeuter Holstebro Kommune (Specialstol).Besøgt egen læge.Oktober2 besøg børneambulatoriet, læge, sygeplejerske, fysioterapeut.1 gang telefon, læge.2 gange besøg af 2 ergoterapeuter Holstebro Kommune (Diverse hjælpemidler).Besøg af ergoterapeut fra ETAC.Brev og e-mail, telefon- børneambulatoriet, læge.Opfølgningsbesøg - hjemmetræning, socialrådgiver kommunen, ergoterapeut +fysioterapeut fra IKHBesøg hos ortopædkirurg.Tilsynsbesøg – hjemmetræning, socialrådgiver fra kommunen, ergoterapeut fra IKH.
November
December
NB. Desuden har vi haft utallige besøg fra kommunens ergoterapeuter vedr. boligændring oghandikapbil.
Barn fra Kerteminde KommuneJanuarHjælpemiddelkonsulent (fysioterapeut) + kommunens ergoterapeutLæge, diætist mm Family Hope CenterRidefysioterapeut (4 gange)Fysioterapeut (opfølgning hjemmetræning)Talepædagog (opfølgning hjemmetræning)Børneneurolog OUHRidefysioterapeut (4 gange)FysioterapeutSpecialpædagog (tegn til tale kursus) (2 gange)Ergoterapeutstuderende (skrev opgave om og filmede hjemmetræning)SynskonsulentSagsbehandlerEgen lægeRidefysioterapeut (5 gange)Specialpædagog (Legeteket Odense)Læge genetisk afdeling OUHRidefysioterapeut (3 gange)Ergoterapeut (2 gange)Ridefysioterapeut (4 gange)
Februar
Marts
April
Maj
Side 55 af 69
Side 16 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011JuniFysioterapeut (opfølgning hjemmetræning)Talepædagog (opfølgning hjemmetræning)(ridefysioterapeut 4 gange)Læge Family Hope CenterFamily Hope CenterChef børn og unge afd (tilsyn hjemmetræning)Psykolog (tilsyn hjemmetræning)ABR team (3 dage)Ridefysioterapeut (4 gange)Specialpædagog (Legeteket Odense)SynskonsulentRidefysioterapeut (4 gange)Ortopæd (OUH)BandagistEgen lægeBørneneurolog OUHRidefysioterapeut (3 gange)Fysioterapeut (opfølgning hjemmetræning)Talepædagog (opfølgning hjemmetræning)Ridefysioterapeut (4 gange)Børneneurolog OUHLæge mm Family Hope CenterBandagist (2 gange)
JuliAugust
September
Oktober
November
December
Barn fra Lejre KommuneJanuarDaglig skolegang på Specialskolen BramsnæsvigBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)4 gange ridefysioterapeut1 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut2 besøg af ABA supervisor i hjemmet1 besøg af fysioterapeut fra Lejre Kommune i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut
Februar
Marts
Side 56 af 69
Side 17 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 20112 besøg af ABA supervisor i hjemmet1 lægebesøg på Roskilde SygehusAprilDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut2 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut3 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeutTilsyn i hjemmet af kommunens tværfaglige team; psykolog, talepædagog ogfysioterapeut1 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang indtil sommerferien på Specialskolen BramsnæsvigDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeutBesøgt egen læge i SkibbyBesøgt Læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)2 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange hos ridefysioterapeutLægetjek hos overlæge på Roskilde Sygehus1 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut2 besøg af ABA supervisor i hjemmet2 behandlinger af FeldenkraisbehandlerDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig4 gange ridefysioterapeut2 besøg af ABA supervisor i hjemmetDaglig skolegang på Specialskolen Bramsnæsvig2 gange ridefysioterapeut2 besøg af ABA supervisor i hjemmet
Maj
Juni
JuliAugust
September
Oktober
November
December
Side 57 af 69
Side 18 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Barn fra Mariagerfjord KommuneJanuarfra PPR møde i børnehave m/forældre og støttepædagogErgoterapeut fra PPRErgoterapeut fra Neuropædiatrisk team
FebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustMøde med klasselærer og ny støttepædagogMøde med opfølgnings team – fysioterapeut og psykologBesøg af ergoterapeut fra neuropædiatrisk teamMøde med socialrådgiver samt opfølgningsteamØjenlæge, Ålborg sygehus
SeptemberOktoberNovemberDecember
Tilsyn af Socialrådgiver og ekstern pædagogBesøg hos neuropædiatrisk team. Læge + ergoterapeutMøde med opfølgningsteamTilset af ortopædkirurg
Barn fra Odense KommuneJanuarHøreprøve kontrol, Århus UniversitetshospitalMålsætning med fysioterapeut og ergoterapeut i fbm. HjemmetræningKontrol på øjenambulatoriet, Odense UniversitetshospitalRidefysioterapi x 4LegeteketDatateketLægebesøg vedr. sygdomRidefysoiterapi x4Lægebesøg vedr. sygdom
Februar
Marts
Side 58 af 69
Side 19 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Besøg hos CRS mobilitet (vedr. hjælpemidler)Ridefysioterapi x 4AprilMøde med sagsbehandler, leder af Børneterapien og overlæge Susanne Buhl vedr.hjemmetræningRidefysioterapi x 4Lægebesøg vedr. sygdomRidefysioterapi x 4Børneneurologisk afdeling, årlig kontrolKontrol på øjenambulatoriet, Odense UniversitetshospitalRidefysioterapix 4Øre- næse- og halslæge, kontrolPPR psykolog x 2 (vedr. skoletilbud)Høreprøve kontrol, Århus UniversitetshospitalRidefysioterapi x 4
Maj
Juni
JuliAugust
SeptemberDatatekBørnepsykiatrisk afdeling (vedr. diagnosticering af Autisme)Ridefysioterapi x 4OktoberLægebesøg vedr. sygdomMøde med sagsbehandler vedr. hjemmetræningLegeteketRidefysioterapi x 4
November
Møde med fysioterapeut og ergoterapeut vedr. hjemmetræningÅrhus Universitetshospital, tilpasning af høreapparatRidefysioterapi x 4DatateketOperation på Odense Universitetshospital vedr. BAHA høreapparatRidefysioterapi x 3
December
Barn fra Viborg KommunePPROpfølgningsmøder 4 gange pr år. To timer per gang, vi mødes i hjemmet hvor barnet deltager ogviser sine færdigheder, eller vi ses og viser video optagelser på barnet. Der sættes mål i fællesskabved hvert møde om hvad der skal opnås til næste gang, og der evalueres ved hvert møde hvordan
Side 59 af 69
Side 20 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011perioden har været og om målet er nået. Deltagende ved mødet er psykolog, talepædagog ogfysioterapeut.TilsynsmødeTilsynsbesøgene foretages af Specialpædagogisk konsulent og socialrådgiver. Her drøfter vifremtid, samarbejde m.v. To gange pr år.HjemmeundervisningenTilsyn to gange pr år i hjemmet. Evaluering af hvad barnet kan og de materialer der bruges. Læreplanerpr læseår laves af familien og godkendes af skolen.Talepædagog
Besøg i hjemmet hver 14:e dag med intenst samarbejde vedrørendekommunikation, herunder boardmaker og tegn til tale.FysioterapeutBesøg i hjemmet efter behov, ca. hver anden måned. Vejledning ved øvelser og hjælpemidlerDatatek/legetekBesøg ca. hver anden måned med vejledning og udbytte af materiale, heriblandt dialogisk læsning.RidefysioterapiEn time hver ugeHandikapsvømningEn time hver ugeKranioskekral terapiTo gange per månedBørneneurolog/øjenlæge/ortopæd/røntgenÅrlige besøgBarn fra Ålborg KommuneJanuarRide fysioterapi x 3Fysioterapi (her hjemme) x 4Tandlæge – årlig kontrolBesøg af ergoterapeut fra Aalborg Kommune (ang. Mettes ståstativ)Besøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)FebruarRide fysioterapi x 1Fysioterapi (her hjemme) x 2
Side 60 af 69
Side 21 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011Egen læge pga. hoste
Marts
Ride fysioterapi x 4Fysioterapi (her hjemme) x 3Øjenlæge – årlig kontrolBesøg af socialrådgiver og psykolog fra Aalborg Kommune(ang. hjemmetræning)Ride fysioterapi x 1Fysioterapi (her hjemme) x 1Indlagt en aften/nat på Aalborg Sygehus pga længerevarende epileptisk anfaldRide fysioterapi x 2Fysioterapi (her hjemme)Handicap Team på Aalborg Sygehus – årlig kontrolBesøg af socialrådgiver fra Aalborg Kommune (ang. hjemmetræning)Ride fysioterapi x 2Besøg af ergoterapeut fra Handicap Team, Aalborg Sygehus (ang. ansigtsmassage)Ride fysioterapi x4Fysioterapi (på klinik) x 1Besøg af to konsulenter fra Specialcentret for Børn og Unge, Aalborg Kommune(tilsyn med hjemmetræning)Ride fysioterapi x 3Fysioterapi (på klinik)x 3Besøg af synskonsulentRide fysioterapi x 1Fysioterapi (på klinik) x 1Besøg af ergoterapeut fra Aalborg Kommune (ang. ny kørestol) x 2Ride fysioterapi x 3Fysioterapi (på klinik)x3Besøg af PPR-psykolog og konsulent fra Specialcentret for Børn og Unge, AalborgKommune(tilsyn med hjemmetræning)Besøg af PPR-psykolog (ang. hjemmeundervisning)Ride fysioterapi x 2Fysioterapi (på klinik) x1Ride fysioterapi x 1Fysioterapi (på klinik) x1Indlagt en aften/nat på Aalborg Sygehus pga længerevarende epileptisk anfald
April
Maj
JuniJuli
August
September
Oktober
NovemberDecember
Side 61 af 69
Side 22 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Barn fra Århus KommuneJanuarEgen læge i MårsletSkejby Sygehus (indlæggelse 4 uger)Besøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)Skejby sygehus (indlæggelse forsat fra januar)Hjemmebesøg Fysioterapeut.Hjemmebesøg Lærer (pædagogisk vejledning)Hjemmebesøg FysioterapeutHjemmebesøg Psykolog (opfølgning hjemmetræning)Kontrol på Respirationscenter VestKontrol på Børneambulatoriet, SkejbyTandlæge kontrolKontrol på ortopædkirurgisk afdeling, Århus kommune hospital (arme, ben ogled)KiropraktorEgen lægeHjælpemiddelcentralen, fagkonsulent ift. øjenstyret computerHjemmebesøg: Fagkonsulent fra Anatomic Sitt (kørestol)Hjælpemiddelcentralen, fagkonsulent ift. øjenstyret computerKiropraktorHjemmebesøg Lærer (pædagogisk vejledning)Hjemmebesøg Psykolog (opfølgning hjemmetræning)Hjemmebesøg FysioterapeutBesøgt læge, diætist, ortopæd, fysioterapeut (Family Hope Center)KiropraktorEgen lægeLægekonsultation ift. nyt hjemmetræningsprogramKontrol på ortopædkirurgisk afdeling, rygsektorHjemmebesøg: Psykolog (opfølgning hjemmetræning)Hjemmebesøg: Lærer (pædagogisk vejledning)KiropraktorKraniosakral terapeutHjemmebesøg Børneteam v/ergoterapeut (handicapbil)
FebruarMartsApril
Maj
Juni
Juli
August
September
Side 62 af 69
Side 23 af 24
Oversigt over 20 hjemmetrænende børns kontakttil autoriserede sundhedspersoner med flere i 2011
Hjemmebesøg FysioterapeutHjemmebesøg MusikterapeutOktoberHjemmebesøg Lærer (pædagogisk vejledning)Hjemmebesøg MusikterapeutHjemmebesøg SynskonsulentHjælpemiddelcentralen, fagkonsulent ift. øjenstyret computerKiropraktorHjemmebesøg Psykolog (opfølgning hjemmetræning)Hjemmebesøg Lærer (pædagogisk vejledning)Hjemmebesøg FysioterapeutHjemmebesøg MusikterapeutKiropraktorHjemmebesøg Lærer (pædagogisk vejledning)Hjemmebesøg Fysioterapeut
November
December
Side 63 af 69
Side 24 af 24
Side 64 af 69
Side 65 af 69
Side 66 af 69
Side 67 af 69
Side 68 af 69
Til:Fra:
Martin Lindeblad Nielsen (Sagsbehandler, Handicap)Bente Anker Zingenberg [[email protected]]
Emne:Høringsrundevedr.lovforslagomændringafbetingelserforhjemmetræning.Sendt:08-02-2012 11:44:09Bilag:image001.gif;
KæreSocial-og Integrationsministerium.Vieretoffentligttilbud;InstitutforKommunikationogHandicap,dervaretagerRegionMidtjyllandsindsatsiforholdtilfamiliertilbørnogungemed handicap med behov for ambulant behandlings-ogrådgivningstilbud.ViudbyderhjemmetræningsprogrammermedABAsommetodeogersåledesbehjælpeligemedatservicerekommunermedopbygningogorganiseringafhjemmetræninghosdeenkeltefamilier.ABAerdenengelskeforkortelseforAppliedBehaviourAnalysisogpådansktalermanom”AnvendtAdfærdsanalyse”. ABAtagerafsætilæringsteorienomoperantbetingningsomdannerudgangspunktforpædagogiskpraksisienhelhedsorienteretinterventionforbørnmedautisme.Vi ser, at der er annonceret enhøringsrundevedr.lovforslagetomændringafbetingelserforhjemmetræningogfinderumiddelbart,atændringenvilmedføreproblemermedfortsat,atkunnegiveABA-træningihjemmet.
Med venlig hilsenBente Zingenberg
A B A-koordinator og psykolog
Tel. mobil: 78479443
Institut for Kommunikation og Handicap
Region Midtjylland
A B A-gruppen
Stationsgade 7.
8240 Risskov
Side 69 af 69
