Lovudkastet har været i offentlig høring i perioden 3. februar 2012 til 24. februar 2012. Lovudkastethar været udsendt efter sædvanlig høringsliste, ligesom det har været offentliggjort på Høringspor-talen påwww.borger.dk.Der er indkommet høringssvar fra i alt 143 myndigheder, organisationer og enkeltpersoner.Af hensyn til overskueligheden opdeles gennemgangen af de indkomne høringssvar i 3 grupper(organisationer mv., private (ryttere) og private (minus ryttere)).Flere af høringssvarene vedrører ikke alene forslaget til lov om ændring af lov om randzoner, menogså den allerede vedtagne lov om randzoner. Dette høringsnotat kommenterer alene de bemærk-ninger, der vedrører forslaget til ændring af lov om randzoner.

1. Høringssvar fra organisationer mv.Der er indkommet i alt 26 høringssvar fra organisationer mv.Advokatrådet finder, at de nu foreslåede ændringer indebærer en yderligere begrænsning af land-brugerens anvendelse af arealerne. Advokatrådet mangler en opgørelse i lovforslaget af, hvilke kon-sekvenser ændringerne vil have for den kompensation, landmændene kan forvente.Advokatrådet havde også gerne set en nærmere analyse af indgrebets intensitet med henblik på envurdering af forholdet til grundlovens § 73.Agri Nord anfører, at man anser loven for at være ekspropriation uden den fulde erstatning, somGrundloven kræver, og at lovforslaget derfor bør opgives.Aktive Dyrerettigheder støtter forslagene til ændring af randzoneloven, idet man finder, at ændrin-gerne vil gavne det vilde dyre - og planteliv.Bæredygtigt Landbrug finder, at bestemmelsen om forbud mod dyrkning af energiafgrøder vil fåbetydelige negative økonomiske virkninger for landbrugerne, og at indgrebet må anses som eks-propriativt.

Foreningen finder desuden, at bestemmelsen om offentlighedens adgang til randzonearealerne vil fåbetydelige negative økonomiske effekter for lodsejerne, og at indgrebet må anses som ekspropria-tivt.Randzonelovens bestemmelser og lovudkastets bestemmelser om dispensation anses ikke for atvære tilstrækkelige til at hindre, at bestemmelserne må anses som ekspropriative.Foreningen finder endvidere, at lovudkastet må antages at få betydelige negative miljømæssige ef-fekter, hvilke effekter ikke er undersøgt.Foreningen fraråder derfor, at randzoneloven ændres som foreslået.Danmark Idrætsforbund støtter forslaget om at ophæve forbuddet mod at færdes i randzonerne.Danmarks Jægerforbund accepterer, at det ikke længere skal være tilladt at dyrke energiafgrøder irandzonerne.Jægerforbundet mener derimod ikke, at offentligheden bør have adgang til randzonerne, da dyreli-vet dermed vil blive stresset med en afledt forværring for fugle og markvildt, hvilket vil gå ud overbiodiversiteten.Såfremt forslaget til § 12a opretholdes, finder forbundet, at færdsel med hund i randzonerne børforbydes.Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på forslaget om, at offentligheden får lov til at færdespå de udyrkede bræmmer, og at der ikke må plantes energiafgrøder.Danmarks Sportsfiskerforbund har stor sympati for, at muligheden for dyrkning af energiafgrøder irandzonerne afskaffes.Forbundet finder det endvidere fornuftigt, at der er samme muligheder og begrænsninger for adgangtil naturen overalt i Danmark.Dansk Kano og Kajak Forbund støtter op om forslaget om at sikre adgang til de naturarealer, deropstår i forbindelse med etableringen af randzonerne.Dansk Landbrug Sydhavsøerne tager skarpt afstand fra ændringsforslaget, da det vil medføre et øgetpres på dyrelivet og naturen samt konflikter mellem landmænd og friluftsfolk.Foreningen finder endvidere, at forslaget er ekspropriativt.Der peges endvidere på, at færdsel i randzonen kan give problemer i forhold til driften af de til-grænsende arealer mht. til maskiner, gylleudbringning mv.Endelig vil offentlighedens adgang gå ud over jagten og dermed også indtægten fra jagtlejen.Dansk Land- og Strandjagt accepterer, at flerårige energiafgrøder ikke skal være tilladt i randzoner-ne.

Foreningen finder det derimod ikke acceptabelt, at offentligheden får samme adgang til randzoner-ne, som gælder generelt efter naturbeskyttelseslovens regler, da al færdsel reducerer ynglesuccesen.Foreningen finder forslaget ekspropriativt.Dansk Landskabsøkologisk Forening stiller sig særdeles positiv over for ændringsforslaget.Dansk Ornitologisk Forening er særdeles tilfreds med, at muligheden for at dyrke energiafgrøder irandzonerne foreslås fjernet.Foreningen hilser endvidere muligheden for offentlig adgang velkommen, idet der lægges vægt på,at adgangen sker efter de generelle regler i naturbeskyttelsesloven.Foreningen peger endvidere på, at et af de største problemer med offentlig færdsel i naturområder erhunde. Det anbefales derfor, at adgang med hund ikke tillades.Dansk Ride Forbund foreslår en ændring af § 12a, således at det kommer til at fremgå, at randzo-nerne også åbnes op for færdsel til hest.Som begrundelse peges der bl.a. på, at der igennem de seneste 30 år er forsvundet omkring 50 pct.af alle stier i det åbne land som en konsekvens af landbrugets sammenlægninger. Dette har medførtforringelser af ridendes adgang til naturen.Endvidere peges der på, at ryttere generelt ikke generer vildtet så meget, som færdsel til fods gør.Dansk Skovforening kan ikke gå ind for de nye generelle regler for offentlighedens adgang til rand-zonerne.Datatilsynet har ingen bemærkninger til forslaget.Foreningen bemærker, at man går ud fra, at der ikke indføres en ny arealkategori med tilhørendenye adgangsregler, men at adgangen skal ske efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven.Fagligt Fælles Forbund finder det uheldigt, at der ikke kan dyrkes flerårige energiafgrøder i randzo-nerne, da dyrkning af flerårige energiafgrøder i randzoner vil medvirke til at gøre Danmark mindreafhængig af olie og mere selvforsynende med energiafgrøder. Foreningen påpeger desuden, at ener-giafgrøder vil medvirke til at fastholde eller skabe job i udkantsområderne.Frie Bønder – Levende Land kan godkende ændringsforslaget uden bemærkninger.Friluftsrådet anbefaler på det varmeste, at lovforslaget fremsættes og vedtages.Kommunernes Landsforening er positiv overfor at ophæve hjemlen til at dyrke energiafgrøder irandzonen og at ophæve undtagelsen fra naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgangtil naturarealer udlagt som randzone.

LandboUngdom er imod en ophævelse af muligheden for at dyrke flerårige energiafgrøder i rand-zonen.LandboUngdom finder desuden, at offentlig adgang til udyrkede arealer skal begrænses og at dethelst skal være op til den enkelte lodsejer at tilbyde adgang.Vedrørende forhold til EU-retten mener foreningen, at der bør være sammenfald mellem randzone-loven og de i CAP’en foreslåede 7 % miljømæssige fokusarealer pr. ejendom.Landbrug & Fødevarer finder, at ændringen vedrørende adgang er helt uacceptabel, og at det formange lodsejere vil få vidtrækkende konsekvenser. Foreningen er endvidere uforstående overforforbuddet mod dyrkning af flerårige energiafgrøder i randzonen.Landbrug & Fødevarer ønsker at holde fast i adgangsforliget, der blev indgået i 2002, og som efter-følgende blev indarbejdet i naturbeskyttelsesloven i 2004.Foreningen peger endvidere på, at en undersøgelse, som blev gennemført af Dansk Skovforening ogLandbrug & Fødevarer i 2011, viser, at folk generelt er tilfredse med adgangen til natur og det åbneland.Foreningen anfører desuden, at den foreslåede generelle adgangsret er ekspropriativ.Jagtinteresserne vil endvidere blive negativt påvirket af forslaget, og for en række lodsejere vil jagt-indtægten ved udleje af jagtretten blive mindre som følge af offentlighedens adgang.For så vidt angår forslaget om at fjerne muligheden for at dyrke flerårige energiafgrøder peges derpå, at der herved fjernes muligheden for fremover at dyrke nye typer af flerårige energiafgrøder påarealerne. Ministeren opfordres til at komme med en negativliste over de flerårige energiafgrøder,der ikke ønskes etableret i randzonerne.Endelig ønskes der generelt mere klarhed vedrørende adgangsforhold mv.Landskabsværkstedet anbefaler, at lovforslaget fremsættes og vedtages af FolketingetNaturrytter.dk foreslår en ændring af § 12a, således at det kommer til at fremgå, at randzonerneogså åbnes op for færdsel til hest.Som begrundelse peges der bl.a. på, at der igennem de seneste 30 år er forsvundet omkring 50 pct.af alle stier i det åbne land som en konsekvens af landbrugets sammenlægninger. Dette har medførtforringelser af ridendes adgang til naturen.Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen har afgivet fælles høringssvar. Med hensyn tilenergiafgrøder finder de, at forslaget indebærer en stramning af, hvad landbruget kan benytte rand-zonen til og foreningen vurderer, at forslaget vil forringe pantets værdi. Foreningen understreger, atlandmanden bør kompenseres fuldt for den tabte fortjeneste og værdiforringelsen af jorden.Foreningerne finder desuden, at den eksisterende randzonelov med de foreslåede ændringer får enså væsentlig indvirkning på en række ejendomme, at kompensation bør udmåles efter ekspropriati-

onsregler med fuld initial erstatning og med krav om panthaversamtykke før udbetaling af erstat-ningen.Økologisk Landsforening støtter det fremsatte lovforslag.Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) er enige i, at en udbredtdyrkning af pil langs vores vandløb kan være til skade for både naturen og landskabet. Det foreslås,at man i stedet for et totalt forbud kunne lægge begrænsninger på, som er rettet mod at tage land-skabelige og naturmæssige hensyn.DCA peger endvidere på, at det er vigtigt, at høst og fjernelse af næringsstoffer med plantematerialebliver en del af den pleje, der foretages i randzonerne af hensyn til reduktion af fosforudledningen.

Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene

Med lovforslaget foreslås det at fjerne muligheden for at dyrke flerårige energiafgrøder i de dyrk-ningsfrie randzoner. Det er Fødevareministeriets juridiske vurdering, at der med denne ændringikke er tale om ekspropriation i grundlovens forstand.Såfremt det kan godtgøres, at etablering af energiafgrøder på særlige lokaliteter har en veldoku-menteret effekt på miljøet, vil det kunne gennemføres efter dispensation.Der er ikke noget til hinder for at høste de afgrøder, der gror i randzonerne, ligesom visse arealeraf hensyn til enkeltbetalingsordningen også skal slås hvert andet år.Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den vedtagne adgangsbegrænsning til randzonerne op-hæves, således at det af randzoneloven vil fremgå, at der er offentlig adgang til fods på de udyrkedearealer i randzonerne.Adgang til randzonerne vil dermed ligge på linje med de adgangsregler, der i dag gælder efter reg-lerne i naturbeskyttelsesloven, og vil blive præciseret i en revideret vejledning til naturbeskyttelses-loven.Det er Fødevareministeriets juridiske vurdering, at de planlagte ændringer ikke indebærer, atrandzoneloven generelt bliver ekspropriativ. Det er ligeledes vurderingen, at med reglerne om for-holdsmæssig reduktion af randzonebredden og om dispensation – herunder også mht. offentlighe-dens adgang – er taget fornødent højde for tilfælde, hvor bedrifter rammes særligt hårdt.Forslaget om forbud imod færdsel med hund kan ikke imødekommes, da adgangen til arealerne villigge på linje med reglerne i naturbeskyttelsesloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at hund må medbrin-ges i snor på udyrkede arealer. Reglerne vil blive præciseret i en revideret vejledning til naturbe-skyttelsesloven.Forslag om færdsel til hest i randzonen kan ikke imødekommes, da adgangen til randzonearealernevil ligge på linje med reglerne i naturbeskyttelsesloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at færdsel til hestikke er tilladt på udyrkede arealer.

Med hensyn til betydning af øget adgang for biodiversitet, har forskere fra Aarhus Universitet vur-deret, at den forøgede adgang via randzonerne som hovedregel vil medføre en meget begrænsetindvirkning på natur og biodiversitet.Med hensyn til spørgsmålene vedrørende kompensation bemærkes det, at den planlagte støtteord-ning skal udbetales under landdistriktsprogrammet, og kompensationen fastlægges i forbindelsehermed. Ifølge EU-reglerne skal tilskuddet udbetales til landmanden. Såfremt landmanden ønskerdet, kan han give bank eller realkreditinstituttet transport (så tilskuddet automatisk tilfalder bankeller realkreditinstitut). Såfremt landmanden går konkurs, vil han ikke længere have ret til tilskud-det. Det følger den nye ejer eller forpagteren af jorden. De anførte indvendinger kan derfor ikkeimødekommes.

2. Høringssvar fra private (ryttere)Der er indkommet i alt 92 høringssvar fra private (ryttere). Af disse høringssvar er 3 af svarene fraen gruppe personer (Rytterne i Sorø Kommune, Hannenovskovens Hestelaug og Riderute Lolland-Falster).Høringssvarene er stort set alle identiske i deres indhold.Der foreslås en ændring af § 12a, således at det kommer til at fremgå, at randzonerne også åbnes opfor færdsel til hest.Som begrundelse peges der bl.a. på, at der igennem de seneste 30 år er forsvundet omkring 50 pct.af alle stier i det åbne land som en konsekvens af landbrugets sammenlægninger. Dette har medførtforringelser af ridendes adgang til naturen

Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene

Der er indkommet i alt 21 høringssvar fra private (minus ryttere)I hovedparten af høringssvarene fra private gøres der generelt indsigelse mod forslaget om offent-lighedens adgang til randzonearealerne. Der peges på, at indgrebet krænker den private ejendoms-ret, og at der er tale om et ekspropriativt indgreb, bl.a. på grund af mistet indtægt fra randzonen, tabaf indtægt fra jagtudlejning og værdiforringelse af jorden.Endvidere peges der i nogle af høringssvarene bl.a. på, at offentlighedens adgang vil gå ud overdyre - og plantelivet, herunder en forringelse af biodiversiteten og jagtinteresserne.Der udtrykkes endvidere stor bekymring for, at der vil blive henkastet affald, at der vil være løsehunde, at der vil være støjende adfærd mv.I nogle af høringssvarene peges endvidere på, at landmændene skal have lov til at dyrke energiaf-grøder i randzonerne, både på grund af indtjeningen herfra og på grund af de miljømæssige fordele.I et enkelt høringssvar udtrykkes der enighed med, at det ikke skal være muligt at dyrke energipil irandzonerne. Samtidig peges der på, at der bør være mulighed for at etablere tiltag, der har til hen-sigt at hjælpe de dyrearter, der bliver truet at den intensive landbrugsdrift, f. vildtstriber og barjords-striber.

Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene

(Svarer til bemærkninger til høringssvar fra organisationer mv.)Med lovforslaget foreslås det, at den vedtagne adgangsbegrænsning til randzonerne ophæves, såle-des at det af randzoneloven vil fremgå, at der er offentlig adgang til fods på de udyrkede arealer irandzonerne.Adgang til randzonerne vil dermed ligge på linje med de adgangsregler, der i dag gælder efter reg-lerne i naturbeskyttelsesloven, og vil blive præciseret i en revideret vejledning til naturbeskyttelses-loven.Det er Fødevareministeriets juridiske vurdering, at de planlagte ændringer ikke indebærer, atrandzoneloven generelt bliver ekspropriativ. Det er ligeledes vurderingen, at med reglerne om for-holdsmæssig reduktion af randzonebredden og om dispensation – herunder også mht. offentlighe-dens adgang– , er taget fornødent højde for tilfælde, hvor bedrifter rammes særligt hårdt.Forskere fra Aarhus Universitet har vurderet, at den forøgede adgang via randzonerne vil medføreen meget begrænset indvirkning på natur og biodiversitet de fleste steder.De anførte indvendinger kan derfor ikke imødekommes.