Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
L 145
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriInstitution: DepartementetKontor/initialer: Juridisk enhed/lofaSagsnr.:15454,Dok. nr.:381195Dato:30. april 2012
Sammenfatning af Kammeradvokatens konklusioner vedrørende ekspropriati-onsspørgsmålet i forhold til eventuel ændret randzonelovDet kan indledningsvis bemærkes, at Fødevareministeriet har indhentet to udtalelser fra Kammer-advokaten vedrørende ekspropriationsspørgsmålet i relation til randzoneloven. Det drejer sig omudtalelse af 9. september 2010, som blev udarbejdet til brug ved lovarbejdet med den oprindeligerandzonelov samt den senere udtalelse af 28. februar 2012, som blev udarbejdet i forbindelse medændringslovforslaget.
Fødevareministeriet har til brug ved besvarelse af spørgsmål 16 (L145) udarbejdet følgende sam-menfatning af Kammeradvokatens konklusioner vedrørende ekspropriationsspørgsmålet set i for-hold til en eventuel ny samlet randzonelov. Kammeradvokatens vurdering af de nu planlagte æn-dringer af ordningen (Energiafgrøder og offentlig adgang) er således foretaget som en samlet be-dømmelse af ordningen, som om ændringerne fra begyndelsen havde været indeholdt i loven:
Det er Kammeradvokatens opfattelse, at det indgreb, der foretages ved den vedtagne randzonelov,ikke indebærer overførelse af rettigheder fra en hidtidig ejer til et andet retssubjekt. De planlagteændringer med hensyn til offentlighedens adgang og muligheden for at dyrke energiafgrøder ændrerikke herpå. Det skyldes, at offentlighedens ret til at færdes og opholde sig i områderne ikke vil in-debære, at en del af ejerens råden fratages denne og overføres til andre eller ophører.Kammeradvokaten lagde i sin vurdering fra 2010 til grund, at randzoneordningen var begrundet isaglige, væsentlige miljø- og naturmæssige interesser i bevaring og genopretning af vandmiljøet, ogat indgrebet var egnet til at varetage disse hensyn. At offentligheden har adgang til randzonerne æn-drer efter Kammeradvokatens opfattelse ikke på dette, idet offentlighedens adgang alene udgør ennyttiggørelse af de udyrkede arealer, der opstår ved varetagelsen af de nævnte miljø- og naturmæs-sige interesser, og svarer til, hvad der gælder for offentlighedens adgang til øvrige udyrkede arealer,skov, strande mv., jf. nedenfor.At der ikke kan dyrkes flerårige energiafgrøder ændrer heller ikke på, at den samlede ordning måanses for begrundet i og egnet til at varetage de nævnte interesser. Kammeradvokaten har hervedogså lagt vægt på, at beplantning med flerårige energiafgrøder vil vanskeliggøre adgangen til vand-løbene i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse.
De planlagte ændringer af randzoneordningen ændrer heller ikke på, at ordningen er af generel ka-rakter og som udgangspunkt rammer alle landets bedrifter. Intensitetsvurderingen skal som nævntforetages som en samlet bedømmelse af ordningens intensitet under forudsætning af, at de planlagteændringer med hensyn til offentlighedens adgang og muligheden for at dyrke energiafgrøder fra be-gyndelsen havde været indeholdt i randzoneloven. Det må efter Kammeradvokatens vurdering ind-gå med betydelig vægt i intensitetsvurderingen, at den planlagte adgang for offentligheden til rand-zonerne alene svarer til de allerede gældende regler i naturbeskyttelsesloven, hvorefter der - undervisse begrænsninger, jf. nedenfor - er offentlig adgang til bl.a. udyrkede arealer. Det samme gældermed hensyn til den offentlige adgang til vandløbslovens 2 meter-bræmmer, der vil blive en konse-kvens af, at bræmmerne med de planlagte ændringer af randzoneloven kommer til at grænse op tilarealer, hvortil der er offentlig adgang (randzonerne).Dertil kommer, at offentlighedens adgang - der som nævnt følger de almindelige regler i naturbe-skyttelseslovens kapitel 4 - vil være undergivet en række begrænsninger. Det vil bl.a. gælde, at of-fentligheden kun har adgang til randzonerne, hvis der er lovlig adgang dertil, at ejeren kan forbydeadgang på dage, hvor der holdes jagt mv., at ophold ikke må finde sted inden for 150 meter fra be-boelses- og driftsbygninger, og at ejeren under visse betingelser kan forhindre offentlighedens ad-gang ved at opstille hegn omkring det pågældende område.Det er på den baggrund Kammeradvokatens vurdering, at de planlagte ændringer af randzonelovenmed hensyn til offentlighedens adgang og muligheden for at dyrke energiafgrøder alene i begrænsetomfang vil forøge intensiteten af ordningen på det generelle niveau. Uanset at randzonerne ikke kandyrkes, kan de fortsat anvendes til andre formål, f.eks. græsning eller jagt.Det er samlet set Kammeradvokatens vurdering, at de planlagte ændringer ikke indebærer, at rand-zoneloven generelt bliver ekspropriativ. Som anført i udtalelsen fra 2010 kan der imidlertid allige-vel forekomme tilfælde, hvor bedrifter rammes særligt hårdt, herunder eventuelt fordi offentlighe-dens adgang medfører væsentlige gener for ejeren, og i sådanne tilfælde kan ordningen være eks-propriativ. Det er imidlertid fortsat Kammeradvokatens vurdering, at der med reglerne om for-holdsmæssig reduktion af randzonens bredde og om dispensation, herunder med hensyn til offent-lighedens adgang, er taget fornødent højde for sådanne tilfælde.I det omfang det efter randzoneordningens ikrafttræden ikke vil være muligt at udnytte flerårigeenergiafgrøder, som allerede er plantet i randzonerne - navnlig hvis afgrøderne efter ikrafttrædelsenkræves fjernet fra zonerne - bør det imidlertid overvejes, om der skal indføres en overgangsordning,som giver landbrugerne rimelig tid til at afvikle dyrkningen af energiafgrøder i zonerne. Det gældersærligt i forhold til de landbrugere, der efter vedtagelsen i 2011 af randzoneloven måtte have påbe-gyndt dyrkning af flerårige energiafgrøder i randzonerne i tillid til, at den vedtagne lov ville blivesat i kraft uden de nu planlagte ændringer.
2
