Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 11. april 2012udbedt sig min besvarelse af spørgsmål 3 i forbindelse med forslag til lov om ændringaf lov om randzoner, L 145.

Spørgsmål 3:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/4-12 fra Claus Koskelin, Stenløse, jf.L 145 - bilag 4.”

Svar:

Min besvarelse er delt i to, henholdsvis det principielle i henvendelsen og så denkonkrete sag.Mht. det principielle, så er det anført i henvendelsen, at lovforslaget er i strid medGrundlovens regler, og at lovforslaget derfor må betragtes som ekspropriativt.Det er naturligvis afgørende, at lovforslaget ikke er i strid med Grundloven. Jeg harderfor forelagt forslaget for Kammeradvokaten, der ikke finder, at lovforslaget erekspropriativt.Randzoneudlægget udgør selvfølgelig i sig selv en rådighedsindskrænkning forlodsejeren. Rådighedsindskrænkningen som følge af randzoneudlægget skal imidlertidvejes op imod de nødvendige samfundsmæssige hensyn til at sikre vandmiljøet, når detafgøres, om loven er ekspropriativ.Efter anbefaling fra Kammeradvokaten indførte den tidligere regering i den vedtagnerandzonelov en bestemmelse om, at randzoneudlægget er begrænset således, at der ikke

kan udlægges mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal. Ligesom der er mulighed forat dispensere, hvor lodsejere rammes uforholdsmæssigt hårdt af randzoneudlægningen.Med randzoneloven indførte den tidligere regering en særregel i naturbeskyttelseslovens§ 24, der generelt forbyder offentligheden at færdes i de fremtidige randzoner, bortsetfra de steder hvor randzonerne direkte grænser op til områder, hvor offentligheden iforvejen har lovlig adgang. Altså en regel som svarer til den eksisterende regel for 2 mbræmmerne i naturbeskyttelsesloven.Det er denne særregel, som forslås ophævet med L 145. Når undtagelsen er fjernet, viloffentligheden få den samme adgang til den nye natur i randzonerne, som til alle øvrigenaturarealer efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Der er altså ikke tale om, at derbliver foreslået en videre adgang til randzonerne end den adgang, der igennem mange århar været gældende for alle andre naturarealer.Kammeradvokaten finder, at selvom randzoneloven er vedtaget af Folketinget, skalvurderingen af de nu foreslåede ændringer (via L 145) juridisk set foretages som en delaf en samlet bedømmelse af randzoneloven, dvs. som om ændringerne fra begyndelsenhavde været indeholdt i loven.Kammeradvokaten har vurderet, at såfremt der åbnes for offentlig adgang pårandzonerne, vil det fortsat ikke betyde, at randzoneloven er at betragte som etekspropriativt indgreb. De planlagte ændringer indebærer således ikke, atrandzoneloven generelt bliver ekspropriativ.Efter juridisk rådgivning fra Kammeradvokaten har vi på linje med den vedtagnerandzonelov indført en dispensationsadgang i ændringsforslaget, således at lodsejere,der – f.eks. på grund af særlig bynær beliggenhed - bliver uforholdsmæssigt hårdt ramtmed hensyn til offentlighedens adgang, kan ansøge om dispensation fra adgangskravet.I sidste ende vil det være op til domstolene at fastslå endeligt, om forslaget erekspropriativt eller ej.Med hensyn til den konkrete situation for Claus Koskelin, så har mine embedsmændgennemgået sagen på basis af de oplysninger Claus Koskelin har fremsendt til udvalgetog de offentlige oplysninger, der forefindes på Miljøministeriets hjemmesideArealinformation. Konklusionen på gennemgangen, som jeg henholder mig til, er, at detvil kræve en fysisk besigtigelse af de lokale forhold på Claus Koskelin’s ejendom af ensagkyndig fra den kompetente myndighed (Egedal kommune) for at fastslå, hvorvidt derallerede på nuværende tidspunkt er offentlig adgang til dele af Claus Koskelin’s

udyrkede arealer, via de gældende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og dentidligere regerings randzonelov.Videre vurderes det af mine embedsmænd, at det ud fra de af Claus Koskelinfremsendte oplysninger og data fra Arealinformation, sandsynligvis er korrekt, atændringsforslaget L 145 vil have den konsekvens, at hvis Claus Koskelin udlægger sinekommende randzoner som dyrkningsfrie arealer, kan det medføre, at der bliver offentligadgang til større dele af Claus Koskelin’s udyrkede arealer. Men igen vil en sikkerkonklusion kræve en fysisk besigtigelse af de lokale forhold på Claus Koskelin’sejendom af en sagkyndig fra den kompetente myndighed (Egedal kommune) efter 1.september 2012.Afslutningsvis skal bemærkes, at Claus Koskelin efter ændringen i randzoneloven vil fåen mulighed for at søge dispensation, hvis han bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt medhensyn til offentlighedens adgang. Der er endvidere via naturbeskyttelseslovens reglerom offentlig adgang, mulighed for at søge om dispensation fra offentlighedens adganghos den kompetente myndighed (Egedal kommune).