Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
L 145
Offentligt
1112668_0001.png
1112668_0002.png
1112668_0003.png
1112668_0004.png
1112668_0005.png
1112668_0006.png
1112668_0007.png
1112668_0008.png
1112668_0009.png
1112668_0010.png
1112668_0011.png
23. maj 2011Københavns UniversitetFødevareøkonomisk InstitutFaggruppe for miljø og naturressourcerBrian H. Jacobsen
Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzonerDirektoratet Fødevare og Erhverv (FERV) har den 17. marts 2011 udbedt sig en beregning afindkomsttabet for forskellige jordtyper under forskellige situationer i relation til etablering afobligatoriske randzoner (jf. lovforslag L 158). Analysen er en opdatering af den vurdering, der erforetaget i FOI notat af 24. juni 2008 om indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner ogvådområder. Det er således de samme grundprincipper omkring opgørelse af indkomsttab der eranvendt.Med udgangspunkt i den fremsatte lov fremgår det, at randzonen skal være langs alle vandløb ogsøer over 100 m2(Folketinget, 2011). Randzonerne skal som udgangspunkt være 10 meter brede ogvil omfatte ca. 2,2% af landbrugsarealet eller ca. 50.000 ha. Disse arealer modtagerenkeltbetalingsstøtte. Udover dette vil randzonerne omfatte en del ikke-tilskudsberettigede arealer irandzonerne. På de fremtidige randzonearealer må der ikke tildeles gødning eller pesticider, menarealet kan anvendes til ekstensiv afgræsning, energiafgrøder og eller som vedvarende græs.Såfremt arealet med randzoner udgør mere end 5% på den enkelte bedrift, er det muligt at ansøgeom at få reduceret randzonebredden på bedriften så grænsen på 5% ikke overskrides. Dette sker vedat reducere randzonebredden.Der er foretaget 4 analyser fordelt på den fremtidige anvendelse af randzonerne:1. Arealet dyrkes ikke2. Der dyrkes flerårige energiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticider3. Der dyrkes vedvarende græs uden anvendelse af gødning og pesticider4. Der sker opretholdelse og udnyttelse af flerårige kulturer i en begrænset periodeBeregningen er baseret på den forventede indtjening i årene 2008-2010, idet de skal være baseredepå 3 års gennemsnit, som det fremgår af kommissions krav til dokumentation for ordninger underlanddistriktsprogrammet. De støtteberettigede arealer er alene arealer der er omfattede afenkeltbetalingsordningen og omfatter således ikke naturarealer m.m.
1.1. BeregningsforudsætningerBeregningerne gennemføres med de realiserede priser for 2008-2010 som opgjort af DanskLandbrugs-rådgivning jf. Budgetkalkuler for 2009-2010 (Dansk Landbrugsrådgivning, 2008-10).Priserne er nærmere angivet i tabel 1.I forhold til prisniveauet i det tidligere notat fra 2008 (Jacobsen og Nissen, 2008) så har priserneværet lave i 2009, men højere i 2008 og 2010, selvom de ikke er så høje, som de var i 2007.Opgørelsen viser også, at såfremt priserne fra 2007-2010 (5 år) bruges, så er gennemsnittet kun lidthøjere nemlig 110 kr./hkg for byg, i stedet for 105 kr./hkg for perioden 2008-2010. De priser, derindgår i budgetkalkulerne for 2011, er lavere end for 2010, men de vurderes i dag at blive højere,hvilket afspejler den øgede usikkerhed om kornpriserne.Priserne på sukkerroer har i perioden ikke udvist et fald som tidligere frygtet, men samlet betyderdet dog, at specialafgrøderne ikke helt giver den merindkomst som de gjorde tidligere. Som detfremgår, har prisen på kvælstof været høj i 2008-2009, og det har påvirket indtjeningen.Tabel 1. Priser i dyrkningsåret 2008-10EnhedBygkr/hkgHvede (foder)kr/hkgRapskr/hkgSukkerroer (inkl. fragtgodtgørelse)kr/hkg1)Industrikartoflerkr/hkgFrøgræs (rajgræs og rødsvingel)kr/kgGrovfoderkr/FEGræs fra vedvarende græsmarkerkr/FEKvælstofkr/kg1. Prisen for industrikartofler inkluderer efterbetaling.Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, 2008-10.200811511028025,5537101,10,810,02009777919425,2475751,150,858,0201012212226027,1445801,10,85,3Gns.10510424526486221,120,82
7,8
Der benyttes en intern pris på grovfoder på 1,12 kr. pr. FE, svarende til den interne pris benyttetsom gennemsnit for 2008-10. Prisen på græs fra afgræsning på vedvarende græsarealer er sat til enintern pris på 0,82 kr. pr. FE. Den lavere pris på græs fra vedvarende græsarealer sammenlignetmed andet grovfoder skyldes, at foderværdien for græs fra ekstensivt dyrkede vedvarendegræsarealer er lav, og at der er begrænset efterspørgsel efter græs til afgræsning fra vedvarendegræsarealer.1. Indkomsttab på randzoner der ikke dyrkesAnalysen her baseres på et typisk sædskifte på ler og sandjord på henholdsvis en kvæg og ensvine/plante bedrift. I forhold til tidligere analyser fra 2008 er udbyttet for vårbyg reduceret med 1hk/ha, mens det er øget tilsvarende for vinterbyg og hvede.Randzoner vurderes at have et lavere udbytte end det gennemsnitlige markudbytte, idet randzonerofte i) anvendes som forager (forpløjning), ii) påvirkes af hegn og andre beplantninger, somkonkurrerer om lys, vand og næringsstoffer, og iii) er vandlidende langs vandløb og søer.2
(Abildtrup, 2005). Derfor er udbyttet i randzonerne som et forsigtigt skøn fastsat 10% lavere end istandardkalkulerne (se tabel 2.). Endvidere regnes med et lavere udbytte som følge af restriktionerpå pesticidanvendelsen langs målsatte vandløb og søer. En række pesticider må nemlig ikkebenyttes inden for en afstand på 2, 10 eller 20 meter fra vandløb. Dette reducerer yderligereindkomsttabet på arealer nær målsatte vandløb. Det kommenteres fra erhvervet, at der i en rækketilfælde ikke er lavere udbytte i randzonerne, men omvendt at ukrudtstrykket stiger i kanten af denye omdriftsarealer, hvorfor det faktiske indkomsttab svarer til tabet i første kolonne i tabel 2.Afstandskrav på 2 m fra vandløb og søer antages ikke at have dyrkningsmæssige konsekvenser, dade første 2 meter fra vandløb og søer udgøres af dyrkningsfrie bræmmer. Der vil dog i nogle fåtilfælde, f.eks. ved bekæmpelse af bjørneklo, kunne opstå en meromkostning ved ophør medsprøjtning af dyrkningsfrie bræmmer. Ingen insektcider er godkendt til anvendelse i de ti førstemeter fra målsatte vandløb og søer. Kun et begrænset antal fungicider er tilladt de første 10 meterfra vandløb og søer. Det vurderes, at denne restriktion begrænser en optimal beskyttelse modsvampesygdomme med 25 pct.Tabel 2.Areal førJordtypeSandjord
Udbytte i udgangssituationen før etablering af sprøjte- og gødningsfrierandzoner på plante- og svinebedrifterNormalAfgrøderVårbygVinterbygVinterrapsVinterhvede (1. års)Vinterhvede (2. års)38492553493433
Randzone(90% udbytte)
Randzone nærmålsatte vandløb
44214844
43204642
57Vårbyg514872Vinterbyg656336Vinterraps323189Vinterhvede (1. års)807680Vinterhvede (2. års)7268Kilde: Videncenteret for landbrug 2008-2010 og egne beregninger .Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der også kan være mindre reduktioner istykomkostninger.
Lerjord
I beregningen her indgår ikke ekstra omkostninger til pudsning eller slåning hvert andet år for atsikre at det fremstår i landbrugsegnet og dermed er kvalificeret til at modtage enkeltbetalingsstøtte.Det vurderes, at der for standardsædskifterne ikke vil være problemer med ukrudtsbekæmpelsenmed de tilladte midler langs vandløb og søer. Dette gælder dog ikke for sukkerroer, hvor detnormalt ikke vil være muligt at gennemføre en effektiv ukrudtsbekæmpelse med de tilladte midler(Abildtrup, 2005). Ved massive forekomster af flyvehavre kan der endvidere opstå en mindre
3
meromkostning til lugning, idet sprøjtemidlerne mod flyvehavre har afstandskrav på 10 m. Kun etbegrænset antal pesticider er omfattet af afstandskravet på 20 m fra vandløb og søer.Generelt vurderes afstandskravene ikke at have store økonomiske konsekvenser for dyrkningen i10-20 meters afstand fra vandløb og søer. Der vil således her være tale om gennemsnitlig indtjeningsom angivet i tabel 2 og 3. Indkomsttabet ved udlægning af sprøjte- og gødningsfrie randzoner påvedvarende græsarealer antages at svare til indkomsttabet ved overgang til miljøvenlig drift afvedvarende græsarealer.Det kan nævnes at indtjeningstabet på sandjord er baseret på udbytte uden vanding. Typisk vil dermed vanding opnås udbytter, der nærmer sig udbytter på lerjord. De faste omkostninger til vandinger i budgetkalkulerne angivet til 1.360 kr. pr. ha. Dertil kommer de variable omkostninger på ca.600 kr. pr. ha. (vårbyg). Hvis etablering af randzoner opfattes som en marginal ændring, så vil defaste omkostninger ved vanding skulle bæres af det resterende areal, da de faste omkostninger ikkefalder bort på kort sigt. Såfremt denne betragtning anlægges og kun de variable omkostninger tilvanding fratrækkes, så er indtjeningstabet på vandet sandjord kun lidt lavere end tabet på lerjord.Tabel 3.Areal førJordtypeSandjordPlante/svinPlante/svin med højværdiafg.KvægVedvarende græs (kvægbedrifter) (1.800 FE)Ekstensive græsarealer (1.200 FE) (kvæg)LerjordPlante/svinPlante/svin med højværdiafgrøderKvægVedvarende græs (kvægbedrifter) (2.200 FE)Ekstensive græsarealer (1.800 FE) (kvæg)2.3172.5271.80150001263141794650007618567045000111119476-1000-596-718-320-1000-851-1022-560-1000Bedrift
Indtjening fra arealer langs vandløb og søer inden omlægning til randzone.(2008-10 priser)Alm. omdrift Alm. randzoneKr/haKr/haRandzone nærmålsattevandløbKr/ha
Kilde: Egne beregninger baseret på budgetkalkuler 2008-10.Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der kan være mindre reduktioner istykomkostninger.Indkomst på sandjord er ikke baseret på vandingHøjværdiafgrøder på sandjord er fabrikskartofler (4%) og frøgræs (2%), mens det på lerjord er sukkerroer (7%) ogfrøgræs (10%).De vedvarende græsarealer tilføres ikke pesticider i udgangssituationen, men gødning. Omkostninger udgør ca.1.800 kr. pr. ha. Indtjeningen på mindre græsarealer vil typisk være negativ.
I de fleste tilfælde vil dyrkningen af højværdiafgrøder, i det omfang det er muligt, flytte frarandzonen og til andre dele af bedriften. For bedrifter med stor husdyrtæthed kan en randzone4
betyde en ændring i hidtidige aftaler og ændret transportafstand for husdyrgødning. For noglebedrifter kan meromkostningerne være ret betydelige. Dette søges indregnet som en del afharmoniværdien.Det fremgår af den realiserede indtjening, at der er betydelig variation i indtjening over årene ogmellem afgrøder (Danmarks Statistik, 2010). Det fremgår således, at jordrenten forkornproduktionen i 2008 og 2009 var negativ når der indregnes fuld aflønning af alle faktorer.Analysen viser også, at indtjeningen på den 1/3 der har den højeste indtjening er noget højere endgennemsnittet.Ser man nærmere på de forpagtningsafgifter der betales, så fremgår de af tabel 4, både med og udenenkeltbetalingsstøtte. Som det fremgår, er forpagtningsafgiften relativ ensartet over hele landetsvarende til ca. 4.000 kr. pr. ha. Til dette kan dog tilføjes, at afgiften siden 2009 i Sønderjylland harværet sigende grundet muligheden for dyrkning af majs til eksport til Tyskland. Omvendt er den iandre egne faldet lidt grundet faldende husdyrintensitet og faldende indtjening. Krav om etableringaf randzoner vil dog automatisk øge prisen på harmoniareal, da det reducere udbuddet.Tabel. 4.Forpagtningsafgift i forskellige landsdele for 2009SjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjylland3.7611.511Nordjylland3.9751.725Helelandet3.9571.707
Forpagtningsafgift4.198 4.4293.8943.877Forpagtningsafgiftminus enkeltbetaling*1.948 2.1791.6441.627* Enkeltbetaling = 2.250 kr./ha.Forpagtning afgift er beregnet som afgift divideret med forpagtet areal.Kilde: Danmarks Statistik (2010) og Håndbog for driftsplanlægning (2010).
Danmarks statistik har i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut set nærmere påsammenhængen mellem forpagtningsafgiften og husdyrintensiteten, idet den betalte forpagtnings-afgift også indeholder betaling for muligheden for at have en husdyrproduktion. Som det fremgår aftabel 5, så kan forpagtningsafgiften i kommuner med under 1,0 DE/ha beregnes til det som erangivet i de første 4 kolonner. Det rene afkast fra jord på sandjord er således noget lavere end pålerjord. (Danmarks statistik, 2010).I kommuner med en husdyrintensitet over 1,0 hæves afgiften med 1.949 kr. pr. DE over 1,0 DE/ha.Det betyder, at den øgede forpagtningsafgift i en kommune med 1,3 DE/ha er 0,3 * 1.949 = 584 kr.pr. ha. Tab grundet reduceret harmoniareal forventes at ligge mellem 0-980 kr. pr. ha baseret på enhusdyrintensitet fra 1,0 til 1,5 (antaget maksimum).I enkelte egne kan omkostningen ved gylleaftaler være højere end angivet, da disse aftales medkortere varsel. Erhvervet har således argumenteret for, at der i nogle egne kan forekommemeromkostninger i relation til harmoniareal på op til 1.500 kr. pr. ha. Det vurderes at omfanget afdisse i dag er relativt begrænset, idet husdyrintensiteten har været svagt faldende de seneste år.
5
Tabel 5.
Nettoforpagtningsafgift for landbrugsjord af forskellig bonitet - kr. pr. ha - samtstigningen i afgiften ved husdyrtæthed ud over 1,00 dyreenhed pr. ha ikommunenKommuner med under 1,00 dyreenhed pr. ha landbrugsjordLerjordFint sand1.240Groft sand1.045Anden jord278Merafgift vedhusdyrtæthedover 1,00.1.949
2009
1.893
Anm: Merafgiften beregnes som husdyrtæthed i kommunen minus 1 gange med 1.949 kr.Forpagtningsafgiften er minus enkeltbetalingsstøtte.Kilde: Danmark Statistik (2010).
Det vil tage lidt tid at tilpasse kapaciteten til det mindre areal, der er tilbage efter at randzonearealeter taget ud, men omvendt kan der være andre forhold, der også indvirker på dette, fx jordkøb ellerforsinkelse i køb af nye maskiner. Strukturudviklingen betyder, at heltidsbedrifterne fra 2005 til2009 blev ca. 6% større pr. år svarende til en stigning fra 114 til 150 ha (Danmarks Statistik, 2010).I den sammenhæng vil en justering af arealet på 2-5% højest svare til strukturudviklingens effekt iet år.Dog kan arealer, grundet udlægning til randzoner få en form, der kan være mere arbejdskrævendepr. ha. Dette kan øge omkostningerne, men det vil variere meget fra bedrift til bedrift. Maskin- ogarbejdsomkostninger udgør i dag i alt ca. 3.500 – 4.500 kr. pr. ha. En del af denne omkostningfalder ikke bort med det samme så der kan på kort sigt være en omkostning på 1.000 - 1.500 kr. pr.ha der udtages, men som nævnt ovenfor vil tilpasningen ske relativt hurtig.For svinebedrifter vil randzoner betyde at der er behov for at købe lidt mere korn og prisen her vilvære højere end omkostningen ved at producere eget korn. Der er således forhold der kan tale for ethøjere tab i en kortere periode indtil der kan forpagtes et erstatningsareal.I loven er marskarealer undtaget, ligesom afvandingskanaler der ligner på marskarealer, måske kanundtages. Det vurderes, at disse arealer kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, idet det resterendeareal bliver meget smalt.Det antages, at fremtidige randzoner langs de vandløb, der nu frilægges, også skal indgår, men detteer ikke angivet særskilt i loven. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om der frilægges ca. 970km vandløb, som indgår i de foreløbige vandplaner. Disse arealer forventes kompenseret medudgangspunkt i standardtakster, som anvendt ved køb af arealer til veje, men dette antages kun atdække de områder, hvor vandløbet skal løbe (Pers komm, NST). Dernæst skal der giveskompensation til de nye randzoner, der kan omfatte op til 2.000 ha.Der foreligger ikke en egentlig opdeling af randzonearealet på omdrift og ekstensivt græs, men CarlBro har i 2008 analyseret arealerne nær vandløb og søer. Deres analyse indikerer, at en stor del af
6
arealet langs vandløb ikke dyrkes, ligesom nogle arealer dyrkes ekstensivt og i nogle tilfælde udenbrug af pesticider.Som det fremgår, er indkomsten fra vedvarende græs og lavt ydende græsarealer i udgangspunktetnoget lavere end den gennemsnitlige indkomst. Indtjeningen fra disse arealer vil således være nogetmindre end for almindelige omdriftsarealer. Indkomsten ved pleje ved afgræsning var såledesmellem +200 og – 7.000 kr., pa ha i 2008 alt efter areal m.m. (Jacobsen og Nissen, 2008) og nyeberegninger (Dubgaard et al., 2011) synes at understøtte dette. Et skift til helårsafgræsning kanmåske reducere tabet.Det vurderes samlet, at indkomsttabet typisk vil ligge mellem 0 – 2.500 kr. pr. ha, dog således at dervil være bedrifter og marker, hvor tabet vil være højere end de 2.500 kr. pr. ha grundet den valgtelokalitet eller produktion. Intervallet er som angivet beregnet på et typisk lerjord ogsandjordssædskifte. Der vil omvendt være bedrifter, der ikke op når fx det målsatte udbytte igennemsnit, ligesom den økonomiske gevinst på græsarealer vil være begrænset.Harmonitabet er beregnet til 0 – 980 kr. pr. ha alt efter husdyrintensitet i området. Hvorfor detsamlede tab er opgjort til 0 – 3.480 kr. pr. ha.Det skal nævnes, at ca. 60% af arealet er vurderet som lerjord og 40% som sandjord (Jensen et al.,2009). Endelig kan det noteres, at der i omstillingsfasen vil være meromkostninger i form afproblemer med at leje/købe alternative arealer til samme pris, ligesom der i en overgangsfase vilvære behov for at tilpasse eksempelvis maskinkapaciteten. Meromkostningerne ved dette er sværeat anslå, ligesom ulemper ved ændret arrondering er svære at beregne. Disse forhold indikere attabet vil være i den høje ende af det angivne indkomstinterval.Estimatet på 0 – 3.480 kr. pr. ha adskiller sig således ikke signifikant fra det tidligere estimat der låmellem 0 og 3.250 kr. pr. ha.
2. Dyrkning af flerårige energiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticiderI dette tilfælde antages det, at der på randzonearealerne og på arealer op til randzonearealet dyrkesenergiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticider. Der er der stor usikkerhed om udbyttet fraenergiafgrøder uden brug af pesticider og gødning. Etablering uden brug af herbicider må antages atkræve en anden form for ukrudtsbekæmpelse i tilgift til den normale mekaniske ukrudtsbekæmpelsei etableringsåret.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har kun få erfaringer med hvordan manglende gødnings – ogpesticidtildeling vil påvirke udbyttet, og grundlaget er derfor meget usikkert. Erfaringer fra forsøg iSverige indikerer, at udbyttet falder fra 7,5 tons TS per år /ha ved 100 kg N til 5 tons TS/ha ved 0kg N pr. ha, dette svarer til en reduktion på 33% (Aronsson, 2007). Dette reducerer hersalgsværdien med 1.800 – 3.141 kr. pr. ha., men gødningsomkostningerne reduceres også med ca.7
500-600 kr. for gødningen og ca. 150-200 kr. pr. ha for udbringningen. Ved en lavere pilepris som iSverige, er det således typisk ikke økonomisk fordelagtig at tildele gødning. Omvendt anførerAgrotech (Søren Ugilt), at der i Danmark med de nye sorter er en større effekt af gødning, hvorfordet er relevant at give gødning. Endvidere er etableringsfasen utrolig vigtig, idet for meget ukrudt ide første 2 år kan have en kraftig negativ påvirkning på udbyttet.Uden brug af pesticider og gødning, vil omkostninger til gødning falde bort, hvorimod der vil væreøgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det skønnes, at dette samlet vil reducere dedyrkningsmæssige omkostninger med ca. 500 kr. pr. år. (Jacobsen og Dubgaard, 2010, samt svar tilmiljøudvalget nr. 13 i 2010). Da dyrkningen her sker i tilknytning til andre arealer medenergiafgrøder antages det at maskinomkostninger er på normalt niveau.Det skønnes, at der netto kan være et fald i indtjeningen på 1.000 – 2.500 kr. pr. ha i forhold til denjordrente, der er beregnet, men vurderingen er meget usikker. Som det fremgår af tabel 6, såindikere det, at der kun reelt på lerjord (og måske god sandjord) vil være interesse i at dyrkeenergiafgrøder i randzonerne. Der synes ikke belæg for det overskud ved dyrkning afenergiafgrøder uden gødning og pesticider på 0 – 1.900 kr. pr. ha som anført i bestillingen.Det kan nævnes, at forbruget af gødning normalt er opgjort til 225 kg N pr. ha i år 2, 5, 8, 11, 14 og20. Sprøjtning omfatter en Roundup behandling i år 0 og ukrudtsbekæmpelse i år 1, 2, 5, 8, 11,14,17 og 20. Behandlingshyppigheden er som angivet ca. 0,5 enheder pr. ha, hvilket er lavere end vednormal omdrift.Tabel 6.Jordtype
Jordrente ved dyrkning af energiafgrøder på omdriftsarealer og i randzoner i2009 (kr. pr. ha)EnergiafgrøderEnergiafgrøde irandzoneareal2.400 – 1.0001.200 - - 300-5+ -1.550-1.300 - -2.800
3.466Lerjord2.208Fugtig marginaljord950God sandjord- 313Dårlig sandjordKilde Baseret på Dubgaard et al. (2009) og egne beregningerBem I randzoneareal tildeles ikke pesticider og gødning hvorfor indtægten skønnes at falde med 1.000 – 2.500 kr. pr.ha. I beregningen indgår ikke værdien af etableringsstøtte, som er implementeret efterfølgende.
Der er efterfølgende implementeret en ordning, der giver mulighed for etableringsstøtte vedetablering af energiafgrøder. Støtten udgør et engangsbeløb på 3.200 kr. pr. ha. Set over en 20-årigproduktionsperiode så forbedre dette indtjeningen med ca. 230 kr. pr. ha pr. år.Med en kombineret dyrkning i og uden for randzoner, så kan noget af pilearealet tildeles gødningog pesticider, mens andre dele af arealet ikke kan tildeles gødning og pesticider. Dette vilkomplicere den daglige drift. Det vil dog fortsat ikke være sandsynligt, at der dyrkes energiafgrøderpå alm. lerjord og det er derfor ikke så sandsynligt at bedrifter på lerjord, vil dyrke energiafgrøder i8
randzonen. En anden overvejelse her er også at energiafgrøder låser produktionen i op til 23 år.Grundlæggende vil det betyde, at dyrkning af energiafgrøder på randzonearealer vil værebegrænset.Indkomsttabet ved at gå fra omdrift til dyrkning af energiafgrøder i randzoner vil således typiskvære større end ved braklægning af arealet.Der er således ikke meget der tyder på, at dyrkning af energiafgrøder giver en indkomst, der gør atkompensationen skal være lavere end når arealet ikke dyrkes.3. Dyrkning af vedvarende græs uden anvendelse af gødning og pesticiderDyrkning af vedvarende græs uden brug af gødning og pesticider forventes at have et relativt lavtudbytte på omkring 1.200 - 2.200 FE. pr. ha. alt efter jordtype (budgetkalkule 2011). Med en pris på0,82 øre pr. FE så er indtægten 980 - 1.804 kr. pr. ha. Da der som udgangspunkt bliver tale ompermanente græsarealer, så sker der ikke en omlægning af arealet, og det antages at udbyttet vilfalde over tid.Såfremt arealerne afgræsses vil det give et tab, der som angivet kan være så højt som 7.000 kr. pr.ha., hvorimod høslæt kan koste 600 – 1.200 kr. pr. ha. (se også Dubgaard et al., 2011). Noglebedrifter kan opnå en mindre økonomisk gevinst ved at forpagte arealer ud til afgræsning, menprisen her vil typisk være begrænset, når enkeltbetalingstilskud fratrækkes i forpagtningslejen.For arealer, der før denne ordnings ikrafttræden har været ekstensive græsarealer med anvendelse afgødning og som nu omlægges til græsarealer uden gødningstildeling vil indkomsttabet være mindreend angivet ovenfor.Der er således ikke meget der tyder på, at dyrkning af vedvarende græs / afgræsning afrandzonearealet giver en indkomst, der gør at kompensationen skal være lavere end når arealet ikkedyrkes.4. Opretholdelse og udnyttelse af flerårige kulturerDet er angivet, at det er muligt at forsætte dyrkningen af flerårige kulturer som fx juletræer,frugtbuske, frugttræer o. lign i randzoner. For at opnå tilskud må disse kulturer, imidlertid ikketilføres gødning eller pesticider. Der kan ansøges om at disse kulturer fortsat må tildeles gødning ogpesticider indtil udløb af den nuværende rotation. I den situation kan der ikke modtages støtte foretablering af randzonearealer.Ved genetablering er kravet at arealet dyrkes uden gødning og pesticider eller slet ikke dyrkes. Påarealer hvor der i dag dyrkes kulturer, vil afkastet ofte være højere end for normale arealer iomdrift, men risikoen kan også være højere. Når disse overgår til at være randzoner, vil lodsejereomplacere dyrkningen således, at der ikke længere dyrkes i randzonerne. Såfremt den nye kulturkan plantes på en anden lokalitet behøver det således ikke at medfører et større indkomsttab end for
9
den alternative afgrøde/kultur, men hvor det ikke er muligt, vil der være tale om et indkomsttab iforhold til udgangssituationen.Opgørelser viser, at indtjeningen ved fugt og bær i 2008 overstiger jordrenten fra frugt og bærjordrenten i korn, mens det i 2009 er omvendt. Der er altså også her en betydelig variation fra år tilår.Der vil i en række situationer være et indkomsttab der svarer til andre arealer i omdrift, men der kanvære situationer, hvor tabet også på sigt bliver større end for andre arealer i omdrift fordi den nyelokalitet giver ringere vækstbetingelser. Det synes svært entydigt at afgøre om kulturer derfastholdes i randzoner, men ikke længere tildeles gødning og pesticider, vil have et tab, der er størreeller mindre end for omdriftsarealer, der ikke længere dyrkes. Det forventes, at de fleste kulturer vilblive dyrket som hidtil med dispensation indtil der skal ske en omplantning.5. OpsummeringI tabel 7 er der søgt angivet de resultater som analysen giver anledning til. Det er ikke for allemuligheder let at give et entydigt estimat. Der synes ikke at være entydigt belæg for en mindre satsbaseret på den fremtidige anvendelse i form af ekstensiv afgræsning, energiafgrøder eller flerårigekulturer. Hvis der laves en sådan opdeling, vil det fremme et skift til braklægning på bekostning afen alternativ anvendelse.Tabel 7.Indkomsttab ved forskellig anvendelse af randzonearealer (kr/ha)Omdriftsareal0 – 3.480Ekstensiv dyrketgræsareal1)0 – 1.000(måske negativ indtjeningi udgangspunkt)Indtjening ofte negativFlerårige kulturerTab kan være højereeller lavere end foromdriftsarealer--
Dyrkning efter \ dyrkning førIngen dyrkning
Energiafgrøder
Tabet er mindre--end hvis omdrift erudgangspunktEkstensiv græsarealer omfatter arealer der modtager enkeltbetalingsstøtte, men hvor udbytte er relativt lavt (under ca.4.000 FE/ha).
Vedvarende græs
Indtjening fraenergiafgrøder vil oftevære negativTab er som hvisdet ikke dyrkes
Det synes mere afgørende, at fastslå hvordan arealerne anvendes idag, således at randzone-kompensationen svarer til indtjeningspotentialet i dag. Specielt vil de arealer, der dyrkes relativtekstensivt i dag (vedvarende græs, permanent græs og andre arealer med lavt udbytte) have etindtjeningspotentiale der ligger under det, som er angivet for omdriftsarealer. Omvendt vil der væreomdriftsarealer, hvor afkastet er højere end det angivne interval. Det kan dog overvejes blot atanvende en sats da der også i forslaget er stor forskel på indkomsttabet på ler- og sandjord. Der kandog være administrative forhold, der gør det svært at adskille ekstensive og intensive græsarealer.
10
Kilder:Abildtrup (2005): Indkomsttab ved miljøgræs, vådområder og ekstensive randzoner. Notat tilDFFE af 25.1.2005. Fødevareøkonomisk Institut.Aronsson, P. (2007). Hvad er det optimale kvælstofniveau til energipil? Abstrakt. Plantekongres2007.Danmarks Statistik (2010). Indtjeningen i landbrugets produktionsgrene 2008 og 2009.Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort-Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser forlandbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr. 2005.Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet.Dubgaard, A. et al. (2011). Rationel naturpleje og drift af beskyttede, vedvarende græsarealer iNatura 2000 områder. Rapport. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns universitet ogDMU, Århus Universitet (under udarbejdelse)Folketinget (2011). Forslag til lov om randzoner. L 158. Fremsat den 24. februar 2011.Jacobsen, B.H. og Dubgaard, A. (2010). Incitamenter til dyrkning af pileafgrøder. Notat forFødevareministeriet. 15. oktober 2010.Jacobsen, B.H. og Nissen, C.J. (2008). Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner ogvådområder. Notat for Fødevareministeriet. Fødevareøkonomisk Institut, KøbenhavnsUniversitet.Jacobsen, B.H. (2010). Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder. Notat. Januar 2010.Jensen, P.N.,Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr.virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.. Rapportudarbejdet til Virkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen.Videnscenteret for landbrug (2010). Budgetkalkuler 2008-2010.
11