L 145 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til de synspunkter, der fremgår af referatet fra Vildtforvaltningsrådets møde den 13. marts 2012 under punkt 12, til fødevareministeren

SammenfatningVi vurderer, at offentlig adgang til 10-meter randzonerne ikke generelt ud-gør en forhindring for opfyldelsen af internationale forpligtelser i form afFuglebeskyttelsesdirektiv, Habitatdirektiv og 2020-målene i Nagoya-protokollen. Dette skyldes, at biodiversiteten langt overvejende er bestemt afmængden af egnede levesteder for de sårbare og truede arter og ikke af om-fanget af rekreative forstyrrelser. Det har også betydning, at langt hovedpar-ten af de udlagte randzoner ikke vurderes i en overskuelig fremtid at kom-me til at indeholde levesteder for sårbare og truede arter eller at ligge iumiddelbar nærhed af sådanne levesteder. Medvirkende er også, at sam-menfaldet mellem menneskelige forstyrrelser og forekomsten af for-styrrelsesfølsomme og sårbare arter vil være lille fordi de mest betyd-ningsfulde levesteder typisk vil være vanskelige at tilgå grundet våd bund,høj uigennemtrængelig vegetation og forekomsten af tværgående grøfter.Vi vurderer dog samtidig, at der lokalt og undtagelsesvist vil kunne optrædeuheldige sammenfald, hvor den øgede adgang i kombination med høj be-folkningstæthed og højt naturindhold, vil medføre en væsentlig forøget re-kreativ forstyrrelse i områder med truede eller direktivbeskyttede fuglearter.Vi kan ikke udelukke effekter på direktivbeskyttede og sårbare arter af pat-tedyr, padder og krybdyr, men de anses for mindre sandsynlige og vurderesmindre væsentlige i forhold til bestandenes opretholdelse.Det er ikke muligt ud fra det nuværende vidensgrundlag at foretage en merepræcis vurdering af omfang og lokalisering af ovennævnte undtagelser.

I bestillingen spørges om den planlagte åbning af randzonearealet for offent-lig færdsel, jf. Naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4., generelt vil have negativindflydelse på biodiversiteten og naturindholdet i randzonen. Det fremgårendvidere, at det vil være hensigtsmæssigt om der var samme adgang tilrandzonerne som til 2 m bræmmerne i vandløbsloven. Vi vurderer, at medde gældende bestemmelser, vil den offentlige adgang til randzonerne værestærkt begrænset. Denne besvarelse bygger dog på antagelsen om at der ge-nerelt vil blive offentlig adgang til de nye 10 m-bræmmer.Lovgivningen lægger op til at der skal udlægges op til 10 m brede randzonerlangs alle åbne vandløb og søer over 100 m2. NaturErhverstyrelsen har ikkeafsluttet kortlægningen af de arealer, der er omfattet af de obligatoriskerandzoner, så vi har ingen arealstatistik at bygge vurderingerne om forstyr-relsesniveauet på.Vi vurderer at hovedparten af randzonerne vil ligge urørte hen uden græs-ning eller høslæt. Den næringsbelastede vegetation i randzonerne vil hurtigtvokse til med 1-2 meter høje urter, hvoraf arter som agertidsel, lodden due-urt, stor nælde og kæmpe-bjørneklo lokalt kan være dominerende. På langsigt vil træer og buske indvandre, og skabe mere eller mindre tætte krat afblandt andet pil, birk og rød-el.Vi vurderer at der vil være nemmest adgang til randzoner langs kanalisere-de vandløb i agerlandet hvor jordbunden er afvandet og fast. Mange steder ilandet er de markflader, der grænser ned til vandløbene dog gennemskåretaf afvandingsgrøfter, der kan være vanskelige at forcere.I ådale med en større andel af beskyttede naturtyper og en mere ekstensivarealanvendelse, vil adgangen være mere vanskelig, idet mange arealer erindhegnede og jordbunden mange steder er fugtig og blød. Også her vilubenyttede arealer udvikle sig med vanskeligt gennemtrængelig vegetationog åbne grøfter vil gøre færdslen vanskelig.Omkring 70 % af Danmarks søer og vandhuller er mindre end 1000 m2og envæsentlig andel af disse ligger omgivet af dyrkede marker uden offentligadgang. Der vil således kun være adgang til randzoner langs små sø-er/vandhuller såfremt disse ligger direkte op til udyrkede arealer eller an-dre arealtyper med offentlig adgang. De større søer har typisk en mereblandet arealanvendelse og her kan randzonerne give en forøget adgang tiludyrkede naturarealer.Samlet set vurderer vi at den forøgede adgang via randzonerne vil medføremeget begrænset færdsel de fleste steder. Mere naturlige strækninger langssøer og vandløb vil være vanskelige at færdes i, mens mere kulturpåvirkedevandløb i agerlandet vil være mindre attraktive at færdes i. En mere kvanti-tativ vurdering af færdslens omfang og fordeling over året og døgnet vil dogforudsætte en løbende monitering eller en forudsigelse baseret på en areal-statistik og en tilgængelighedsvurdering.

Forekomsten af pattedyr er generelt relateret til biotopens egnethed. Yngle-,skjule- og fourageringsmuligheder er nøgleordene for arternes overlevelseuanset om det drejer sig om de små pattedyr, de mellemstore eller helt storepattedyr.Forstyrrelseseffekter hos landlevende pattedyr varierer meget mellem arter,bestande og habitater. Der er dog bortset fra hjortedyr stor mangel på videnom landlevende pattedyrs direkte respons på rekreative forstyrrelser. Gene-relt vurderes det at større arter med længere levetider og små kuldstørrelserer mere følsomme overfor rekreative forstyrrelser end mindre arter med enhurtig omsætning i bestanden1. Der kan imidlertid være forskelle på føl-somheden og reaktionen blandt arter, der har en meget ensartet biologi oglevevis, fx husmår og skovmår. Flagermus har en relativ lang levetid og småkuldstørrelser sammenlignet med insektædere og gnavere med tilsvarendekropsstørrelser. Dette og deres specielle levevis betyder at flagermusene ermere følsomme overfor forstyrrelser primært på overvintringsstedet end desmå insektædere og gnavere. Forstyrrelser ved flagermusenes overvintrings-steder kan være katastrofal for arternes overlevelse. For flagermusene somer flyvende vurderes konflikten i forhold til randzonerne at være uden be-tydning. Pattedyrenes reaktioner er generelt bestemt af de forskellige typeraf forstyrrelser, og personer med løse hunde har den absolut største forstyr-relseseffekt overfor landlevende pattedyr.En lang række pattedyr finder arealerne langs søer og vandløb gunstige,fordi de tilgodeser de flestes krav til levevilkår. Effekterne på almindeligepattedyrarter herunder småpattedyrene og hjortedyrene af en begrænsetfærdsel på et i forvejen egnet naturareal vurderes ikke at være væsentlig fordisse arters forekomst. I forhold til de mere sårbare bestande som angivet iHabitatdirektivets Bilag IV, er vurderingen, at det kun i ekstreme tilfældekan påvirke en art som odderen. Arten er dog nataktiv og de rekreative for-styrrelser vil formentlig forekomme i de lyse timer. Omkring søerne vil der imange tilfælde være en beskyttet zone af fx tagrør, som beskytter mod for-styrrelser. Og ifølge bekendtgørelsen til naturbeskyttelsesloven er der ikkeoffentlig adgang til rørsumpe.

Fugle reagerer på menneskelig færdsel, fordi de opfatter mennesker somprædatorer og derfor reagerer på samme måde, som de gør over for rovdyr2.Fuglenes reaktion på mennesker afhænger af afstanden og arten. Ved under-søgelser af menneskelig forstyrrelse bruger man ofte fuglenes flugtafstandsom et mål for, hvor følsom den enkelte art er, og for hvor meget en givenforstyrrelse påvirker fuglene. Flugtafstanden defineres som den afstand fraforstyrrelsens kilde, ved hvilken fuglen(e) letter. Flugtafstanden bruges ogsåi naturforvaltningen til at bestemme bredden af de bufferzoner, der etableresomkring reservater eller ynglepladser, hvor man ønsker at fuglearter skalkunne opholde sig uforstyrret.I yngletiden er fuglene knyttet til et yngleområde - en koloni eller et territo-rium - hvor reden er placeret. Den omstændighed, at fuglene er knyttet til etbestemt sted, hvor de har foretaget en stor "investering" i form af æg og (ru-ge)tid, gør dem ofte særligt motiverede for at blive på stedet trods en for-styrrelse, hvilket står i modsætning til deres adfærd i den øvrige del af året,hvor de kan flyve bort og opsøge andre raste- eller fødesøgningsområder.6

En forstyrrelse i perioden, hvor reden skal etableres, kan få fugle til at afståfra at benytte et større areal ved selv en beskeden forstyrrelse3. Forstyrrelserkan også ændre rugeadfærden, så den tid fuglene er på reden bliver væsent-lig reduceret4. Resultatet kan være en forhøjet dødelighed hos ungerne.Det er kendt, at når der indtræffer flere samtidige forstyrrelser, forstærkesfuglenes reaktion. Samtidig er en forstyrrelse størst, hvis den for fuglene eruforudsigelig. Det betyder at færdsel på en sti vil være mindre forstyrrende,end færdsel der kan foregå overalt i terrænet. Der må således for visse yng-le- og rastefugles vedkommende forventes en vis grad af tilvænning til enregelmæssigt forekommende forstyrrelse. Det gælder dog, at arter, der ermeget følsomme overfor forstyrrelse ikke altid er i stand til at vænne sig tilselv et mindre forstyrrelsesniveau uanset graden af forudsigelighed5.Det forventes ikke, at randzonerne langs mindre vandløb vil være særligt at-traktive som ynglehabitat for fuglearter, der er særligt følsomme overfor for-styrrelser. Afhængigt af mængden af personer vil færdsel i en 10 metersrandzone langs vandløb og søer derfor ikke have en væsentlig negativ effektpå langt de fleste arter af almindeligt forekommende ynglefugle. Studier afspurvefugle har eksempelvist vist, at en passage af enkelte personer dagligtlangs lineære habitater ingen effekt har på fuglenes ynglesucces5.Studier af mere følsomme arter tilknyttet fugtige habitater har omvendt vist,at bare enkelte gående personer kan nedsætte tætheden af yngleterritorier ien radius af 500 meter fra en sti3. Der hvor offentlig færdsel kan have en ne-gativ indflydelse er med stor sandsynlighed, hvor randzonerne grænser optil eller ligger inden for 500 m fra naturtyper, hvor der yngler følsomme fug-learter der er rødlistede eller på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag. Leve-steder med følsomme fuglearter ved søer og vandløb vil hovedsagelig værestore rørskove og våde enge med arter som fx rørdrum og stor kobbersnep-pe. Det er relativ stor viden om hvor både de rødlistede fuglearter og bilags-arterne yngler, og der er dermed et vidensgrundlag, som kan bruges til atbeskytte arterne mod færdsel, de steder hvor dette kan være et problem.En forstyrrelse i randzoner uden for yngletiden kan påvirke vandfugles fø-desøgning. I Skjern Enge forsvandt næsten alle pibeænder inden for en af-stand af 150 m fra en sti med færdsel, og antallet blev desuden reduceretsignifikant ud til en afstand af 250 m. Til gengæld steg antallet af pibeænderi en afstand af 250-450 m fra stien6. Andre undersøgelser af vandfugle viserligeledes at almindelig færdsel ofte forstyrrer fuglene så de forlader bredom-råderne, hvor de mest attraktive fourageringsmuligheder oftest findes, ogslår sig ned i midten af søer eller flyver længere bort til uforstyrrede områ-der. I de tilfælde, hvor adgangen til randzoner kan medføre øget færdsellangs vandløb og søer i EF-Fuglebeskyttelsesområder, kan der derfor værebehov for at foretage en egentlig konsekvensvurdering.

Effekter af rekreativ forstyrrelse på padde- og krybdyrarter, der forekommeri Danmark er ikke kendt. Der foreligger enkelte udenlandske undersøgelseraf sammenlignelige padder og krybdyr. Arterne i den danske natur må for-ventes at reagere på samme måde.Padder reagerer på menneskelige forstyrrelser med en anti-prædator ad-færd8,9. Padders udnyttelse af ressourcer i tid og rum begrænses af forstyr-relser, og negative effekter kan registreres på individ- og bestandsniveau.Tætheden af padder stiger med stigende afstand til arealer med rekreativeforstyrrelser. Tiden der går før padder genoptager fx fourageringsaktiviteterstiger med stigende forstyrrelsesgrad, og med kortere intervaller mellemforstyrrelser falder paddernes udnyttelse af områdes ressourcer. Desudenfalder flugt- eller reaktionsafstanden med stigende højde og tæthed af urte-vegetationen. Hos krybdyrene ses tilsvarende reaktioner på forstyrrelser ogsammenhænge med skjulemuligheder10,11.Effekterne på almindelige padde- og krybdyrarter af en begrænset færdselpå et i øvrigt egnet naturareal vurderes ikke at være væsentlig for arternesforekomst. I ekstreme tilfælde kan meget sårbare bestande og arter, fx løgfrøog klokkefrø, blive påvirket ved intensive forstyrrelser. Vi mangler dog vi-den for at kunne vurdere problemets omfang med sikkerhed.

Omdriftsarealer, der udlægges som udyrkede randzoner langs vandløb ogsøer, er karakteriseret ved en høj tilgængelighed af næringsstoffer og vegeta-tionen vil typisk udvikle sig mod eutrofe plantesamfund, der afspejler dehydrologiske forhold på arealet og hvorvidt randzonen ligger hen i fri suc-cession eller med forstyrrelser i form af oversvømmelser eller græs-ning/høslæt12. De plantesamfund som vil udvikle sig er vidt udbredte iDanmark og har derfor generelt lavt prioritet i naturforvaltningen. Det erogså typer der er blevet meget hyppigere indenfor de senere år i takt med atde økologiske kår har ændret sig med mere stabile, mindre våde og merenæringsrige forhold12.I kraft af disse vegetationstypers generelle fremgang, forventes deres sam-fund af hvirvelløse dyr også fortrinsvis at komme til at bestå af almindeligearter uden et særligt beskyttelsesbehov. Nogle af randzonerne vil dog ogsåkunne bruges af tilflyvende bestøvende insekter eller rovinsekter, hvorafnogle kan være sårbare.Fysiske forstyrrelser ved færdsel i randzonerne er ikke noget problem i for-hold til biodiversiteten af planter og insekter. Det er snarere sådan, at fysiskeforstyrrelser kan være med til at skabe variation i lysforhold og mikroklimaog mulighed for at mindre konkurrencestærke plantearter kan spire og sættefrø og varmekrævende insekter kan trives.

M. 2009: Terrestriske pattedyrs formodede respons på forstyrrel-ser. - Notat udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.9 siderA. & L.M. Dill 2002: Human-caused disturbance stimuli as a form ofpredation risk. – Cons. Ecol. 6(11).T.E. & K. Laursen 2009. Experimental disturbance by walkers affectsbehaviour and territory density of nesting Black-tailed GodwitLimosa limosa.– Ibis 151: 77-87.Waal, K. 2006: The effect of human intrusion on the behaviour of bre-eding lapwings. – Specialerapport, Københavns Universitet & DanmarksMiljøundersøgelser.T.E. & K. Laursen 2011. Forstyrrelser af fugle ved menneskelligfærdsel – en oversigtsartikel. DOFT 105: 127-138.T., Speich, C., Horsten, A. & Fox A.D. 2009. An experimentalstudy of numerical and behavioural responses of spring staging dabblingducks to human pedestrian disturbance. Wildfowl, special issue 2: 131-142.B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivetsbilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøunder-søgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s.http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf.I, Fernández-Juricic E 2005 Effects of direct human dis-turbance on the endemic Iberian frog Rana iberica at individual and popula-tion levels. Biological Conservation 123: 1–9.J, Luque-Larena JJ, López P 2005. Factors affecting escape behaviorof Iberian green frogs (Rana perezi). Canadian Journal of Zoology 83: 1189–1194.10Martín9Martín8Rodrıíguez-Prieto7Søgaard,6Bregnballe,5Holm,4de3Holm,2Frid,

2.1

Pattedyr og forstyrrelser

2.2

Fugle og forstyrrelser

2.3

Padder og krybdyr

2.4

Planter og hvirvelløse dyr og forstyrrelser