L 170b - 2011-12 - Bilag 26: Betænkning afgivet den 31. maj 2012

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love(Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samtinitiativer mod sort arbejde m.v.)[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi-nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 4, 6 og 7, herun-der om deling af lovforslaget. Liberal Alliances medlem afudvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. Dansk Folkepartismedlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1.behandling den 3. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og skatteministeren sendte den 2. marts 2012dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 163. Den25. april 2012 sendte skatteministeren de indkomne hørings-svar og et notat herom til udvalget. Den 22. maj 2012 sendteskatteministeren et supplerende notat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Advokatsamfundet,BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab,Experian A/S ogRejsearbejdere.dk.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget. 2 af henvendelserne ogskatteministerens kommentarer hertil er optrykt som bilag 4til betænkningen.DeputationerEndvidere har Advokatsamfundet og Rejsearbejdere.dkmundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 68 spørgsmål til skatteministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udval-gets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optryktsom bilag 2 og 3 til betænkningen.3. Tilkendegivelse fra skatteministerenSkatteministeren har anmodet om, at følgende tilkendegi-velse indgår i betænkningen:»Skatteministeren har tilkendegivet, at Skatteministerieter opmærksomt på, at der fra den finansielle sektors side eret ønske om at bruge den foreslåede ordning med elektro-nisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomhederefter samtykke fra den registrerede i videre udstrækning,end der følger af høringssvaret fra Datatilsynet.Skatteministeriet er i denne forbindelse indstillet på, atdet i forbindelse med udformningen sammen med den finan-sielle sektor af det nærmere vejledningsmateriale og tilslut-ningsaftalerne under inddragelse af Datatilsynet sikres, atder gives så vide rammer for anvendelse af ordningen, somdet er muligt at give inden for persondatalovens rammer.Skulle det herunder vise sig, at der er mulighed for an-vendelse af ordningen, der går videre end det, som fremgåraf lovforslaget, er jeg endvidere indstillet på at foreslå reg-lerne udvidet, således at denne videregående anvendelse bli-ver mulig. Skatteudvalget vil blive orienteret om udviklin-gen i sagen senest den 1. december 2012«.4. Indstillinger og politiske bemærkningerIndstillinger

Etflertali udvalget (S, RV, EL og SF) vil stemme forændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Flertalletindstiller de under A og B nævnte lovforslag tilvedtagelsemed de af skatteministeren under nr. 3, 4, 6 og 7 stillede æn-dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2 og 5stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V, DF og KF) vil stemme forændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretalletindstiller det under A nævnte lovforslag tilvedtagelsemeddet af skatteministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede æn-dringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævntelovforslag tilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vilstemme for de under nr. 4-7 stillede ændringsforslag.Etandet mindretali udvalget (LA) vil stemme for æn-dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretalletindstiller det under A nævnte lovforslag tilvedtagelsemedde under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag. Mindretalletindstiller det under B nævnte lovforslag tilforkastelseved 3.behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 4-7stillede ændringsforslag.Politiske bemærkningerVenstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og DetKonservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,at partierne støtter L 170 A, som indeholder en række lem-pelser for bl.a. pensionister og unge under 16 år, og somfjerner forskelsbehandling omkring anvendelse af boligjob-ordningen i forhold til betalingstidspunkt m.v. Størstedelenaf disse lempelser er identiske med et forslag, som den tidli-gere VK-regering sendte i høring før folketingsvalgets ud-skrivelse. Men Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allianceog Det Konservative Folkeparti må dog understrege, at deindsigelser omkring venne- og familietjenester, der er kom-met fra bl.a. BDO virker bekymrende. Det har givet anled-ning til en række spørgsmål herom. Venstre, Dansk Folke-parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti be-mærker i den anledning skatteministerens svar på spørgsmål52-58. Særlig svaret på spørgsmål 55, hvor skatteministerensvarer: »Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjene-ster er fastlagt gennem praksis. De typiske elementer i enskattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis, at der ik-ke er tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlags-frit, at der ikke erlægges nogen modydelse, at der ikke er ta-le om gensidig bistand eller krav på værdier samt at der ikkeføres regnskab med udvekslingen af ydelserne«. For Venst-re, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det KonservativeFolkeparti er det afgørende at slå fast, at formålet med dettelovforslag ikke er at skærpe praksis på området.I forhold til L 170 B bemærker Venstre, Dansk Folkepar-ti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, at for-slaget under behandlingen har givet anledning til en rækkespørgsmål omkring forslagets overensstemmelse medgrundlovens § 72, og en række svar synes ikke at have væretklare nok i vurderingen af de juridiske forhold. Politisk erdet for Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti afgørende at slå fast, at partierne eroptaget af at bekæmpe sort arbejde, men mål og midler erhelt ude af proportioner.

Skatteministerens argumentation har været, at hvis manikke har noget at skjule, hvad er problemet så? Men den lo-giske konsekvens heraf ville være, at SKAT skulle haveubegrænset adgang også til boligen. Når regeringen – for-nuftigt nok – ikke foreslår, at SKAT skal have fri adgang tilborgernes hjem, så skyldes det givetvis, at regeringen allige-vel har gjort sig nogle overvejelser i forhold til retssikker-hed. Det er blot beskæmmende at opleve skatteministerensargumentation, som vidner om manglende respekt for bor-gernes grundlæggende rettigheder i et retssamfund.Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-servative Folkeparti konstaterer, at skatteministerens svar påen række spørgsmål om hæftelsesansvaret ved kontant beta-ling over 10.000 kr. er uklare og ikke fyldestgørende.Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti vil derfor bede om, at lovforslaget sendestilbage til Skatteudvalget mellem 2. og 3. behandling medhenblik på et samråd med skatteministeren.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.5. ÆndringsforslagÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt afudvalget:aÆndringsforslag om deling af lovforslaget1)Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titlerog indhold:A.»Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskelli-ge andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skatte-fritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde iprivate hjem m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1-4, §2, § 3, § 8, indledningen, nr. 1, § 9 og § 10, stk. 1, 2, 4, 5 og6.B.»Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskelli-ge andre love (Initiativer rettet mod sort arbejde)« omfatten-de § 1, indledningen, nr. 5, § 4, § 5, § 6, § 7, § 8, indlednin-gen, nr. 2, og § 10, stk. 2 og 3.[Deling af lovforslaget]bÆndringsforslag til det under A nævnte lovforslagAf etmindretal(LA):

Til § 12)I det undernr. 1foreslåede§ 7 Å, stk. 3,ændres », deropfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne fåfolkepension« til: »på 16 år og derover«.[Den foreslåede skattefritagelse for folkepensionister forindtægter op til 10.000 kr. udvides til at gælde for alle per-soner på 16 år og derover]Afskatteministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 103)Stk. 2affattes således:»Stk. 2.§ 2, § 3, § 8, nr. 1, og § 9 træder i kraft den 1. juli2012.«[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]cÆndringsforslag til det under B nævnte lovforslagTil § 44)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 86, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.6«.«[Konsekvensændring]Af etmindretal(DF), tiltrådt af etmindretal(V, LA og KF):Til § 65)I det undernr. 2foreslåede§ 10 aindsættes somstk. 4:»Stk. 4.Borgeren kan endelig frigøre sig fra hæftelsenved på told- og skatteforvaltningens anmodning at fremlæg-ge faktura på den modtagne ydelse.«[Frigørelse fra hæftelse ved fremvisning af faktura]Afskatteministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 86)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 6, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk.6«.«[Konsekvensændring]Til § 107)Stk. 2affattes således:»Stk. 2.§ 1, nr. 5, § 4, § 5, nr. 1-7 og 9, § 6 og § 8, nr. 2og 01, træder i kraft den 1. juli 2012.«[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget betyder, at lovforslaget deles i to dele.En A-del omhandlende skattefri familie- og vennetjenesterog skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved ar-bejde i private hjem m.v. og en B-del omhandlende initiati-verne rettet mod sort arbejde.Til nr. 2Den i lovforslaget foreslåede skattefritagelse for folke-pensionisters indtægter på op til 10.000 kr., der modtagessom betaling for hjælp i private hjem som f.eks. børnepas-ning, have- og husholdningsarbejde, vedligehold og småre-parationer på boligen foreslås med ændringsforslaget udvi-det til at gælde for alle personer på 16 år og derover. Æn-dringsforslaget ændrer ikke på den i lovforslaget foreslåedeskattefritagelsesbestemmelse for vederlag til personer under16 år, hvor der ikke er fastsat nogen beløbsgrænse (jf. denforeslåede § 7 Å, stk. 2, i ligningsloven, lovforslagets § 1,nr. 1).Til nr. 3Den foreslåede ændring er en konsekvensændring somfølge af delingen af lovforslaget.Til nr. 4Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, atder i kildeskattelovens § 86 foreslås indsat et nyt stykke.Til nr. 5Forslaget har til formål at sikre, at køber ved fremvisningaf faktura kan undgå at hæfte for leverandørens manglendebetaling af skat og afgifter af den leverede ydelse. Køber fårsåledes tre forskellige muligheder for at sikre sig frigørelsefra hæftelsen. Såfremt køber betaler inden modtagelse affaktura, er det alene digital betaling, der kan frigøre fra hæf-telsen, idet indberetningen til SKATs hjemmeside om denkontante betaling forudsætter, at der forligger en faktura.Forslaget om, at køber kan frigøre sig ved at fremlæggefaktura for den modtagne ydelse, betyder i realiteten, at kø-ber forpligtes til at opbevare fakturaer for alle modtagneydelser over 10.000 kr., indtil en ansættelsesændring for detpågældende indkomstår eller ansættelsesperiode er forældet.Dette kan køber undgå ved at foretage digital betaling ellerindberetning af fakturaens oplysninger til SKATs hjemmesi-de.Til nr. 6Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, atder i skattekontrollovens § 6 foreslås indsat et nyt stykke.Til nr. 7Den foreslåede ændring er en konsekvensændring somfølge af delingen af lovforslaget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 170Bilagsnr.12345678910111213141516171819202122232425TitelHøringssvar og høringsskema, fra skatteministerenHenvendelse af 27/4-12 fra AdvokatsamfundetSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-12 fra Advo-katsamfundetHenvendelse af 7/5-12 fra Rejsearbejdere.dkFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 8/5-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskabHenvendelse af 11/5-12 fra Advokatsamfundet1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-12 fra Rejsear-bejdere.dkSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 8/5-12 fra BDOStatsautoriseret revisionsaktieselskabSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-12 fra Advo-katsamfundetHenvendelse af 21/5-12 fra Experian A/S2. udkast til betænkningSupplerende høringsskema, fra skatteministerenHenvendelse af 22/5-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktiesel-skabSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 21/5-12 fra ExperianA/SSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-12 fra BDOStatsautoriseret revisionsaktieselskab3. udkast til betænkning4. udkast til betænkningHenvendelse af 30/5-12 fra BDO Statsautoriseret revisionsaktiesel-skabNyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslagetSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 30/5-12 fra BDOStatsautoriseret revisionsaktieselskabTilkendegivelse, fra skatteministerenTilkendegivelse (erstatter tidligere oversendte bidrag), fra skattemini-sterenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170Spm.nr.1TitelSpm. om, hvorfor ministeren ikke mener, det er på kant af grundlo-vens § 72, når man vil give SKAT ret til at gå ind på privat ejendomuden en retskendelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at få udarbejdet en uafhængig redegørelse fra uvildige juridi-ske eksperter om SKATs beføjelser til at gå ind på privat ejendom i

forhold til grundlovens § 72, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om borgeren vil hæfte solidarisk for beløbet, selv om borgerenhar været i god tro og har en gyldig kvittering, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at indhente vurderinger fra uafhængige juridiske eksperter,som forholder sig til, om dette lovforslag indebærer en væsentlig fra-vigelse fra sædvanlige danske retsprincipper, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om der er andre fortilfælde, hvor en person hæfter for andresovertrædelser, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at skattemyndighederne, hvis denne lov træder ikraft, får større beføjelser end politiet i forhold til at afkræve personercpr-nummer og identifikationspapirer, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om det er for nemt at omgå reglen om, at betalinger over 10.000kr. skal foregå digitalt, da man blot kan betale to gange 5.000 kr., tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad behovet er for skiltning på byggepladser i forhold tilafsløring af sort arbejde, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm., om SKAT entydigt kan identificere en bil på nummerpladen,siden man ser behov for, at virksomhedens navn og logo skal fremgåpå bilen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at uddybe, hvorfor bagatelgrænsen på 10.000 kr. kun skalgælde for unge under 16 år og for pensionister og ikke være gældendeuanset alder, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke omstændigheder der gør det »absolut nødvendigt«, atder gives SKAT mulighed for at foretage kontrol på privat grund udenretskendelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke andre steder i dansk lovgivning en myndighed er til-lagt ret til på forlangende at kræve cpr-nummer og legitimation, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om begrundelsen for, at SKAT skal have mere vidtgående kom-petencer, end politiet har, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvilken konkret hæftelse borgeren/virksomheden risikerer,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren ikke finder, at det er retssikkerhedsmæssigt be-tænkeligt at pålægge en borger/virksomhed hæftelsesansvar for kon-tante betalinger, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på lignende lovgivning, hvor borgere/virksomhe-der ansvarliggøres for andres handlinger/undladelser, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regreskravet mod leverandøren beregnes, når enborger/virksomhed kommer til at hæfte for leverandørens skatte/momsbetaling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om forslaget om direkte og solidarisk hæftelsesansvar på objek-tivt grundlag for en privat aftager reelt ikke er udtryk for en privatise-ring af den opgave, SKAT i dag har som inddrivelsesmyndighed, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren påtænker at udvide politiets og PETs beføjelser,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om SKATs adgang til privat ejendom uden retskendelse er ud-tryk for proportionalitet, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ministerens holdning til retsstatens grundlæggende principom uskyld, indtil det modsatte er bevist, og at anklageren har bevis-byrden, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens holdning til, at Advokatsamfundet kalder dendel af lovforslaget, der går på udvidede beføjelser til SKAT, for væ-rende »i strid med grundlæggende retsprincipper«, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke andre lande der har lignende bestemmelser om kravom digital betaling af beløb over 10.000 kr., til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpørgsmålet tilbagetagetSpørgsmålet tilbagetagetSpørgsmålet tilbagetagetSpm. om, i hvor stor en andel af de ønskede situationer SKAT medden gældende lovgivning vil få mulighed for at få en retskendelse, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange situationer igennem de seneste 5 år SKAT haroplevet, at øjeblikket med at kontrollere muligt sort arbejde er blevetforspildt, fordi der først skulle indhentes en retskendelse, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om grunden til, at ministeren ikke har foreslået samme retssik-kerhedsbeskyttelse for borgeren i situationer, hvor SKAT foretagerkontrol på privat grund uden retskendelse, som er gældende, når poli-tiet foretager ransagelse på privat grund uden retskendelse, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om SKAT med dette lovforslag vil få mulighed for at sendekontrolpatruljer rundt i danske villakvarterer i weekenderne, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange kontrolbesøg på private grunde SKAT har fore-taget hvert år siden 2006, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvor mange kontrolbesøg om året SKAT forventer at foreta-ge hvert år i de kommende 3 år, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om årsagen til, at ministeren mener, at kontrol af sort arbejde eren undtagelse så særegen, at det er vigtigere end boligens ukrænkelig-hed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at uddybe, hvorfor SKAT skal kunne få adgang uden rets-kendelse til udendørsområdet på en privat ejendom, men ikke til selveboligen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om SKAT vil kunne foretage kontrol i en situation, hvor SKATen lørdag formiddag ser en håndværkerbil holdende uden for en privatvilla, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om SKAT ville kunne vente ude ved bilen for at passe håndvær-keren op, så snart denne forlader huset, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange gange SKAT i løbet af de seneste 5 år har væretudsat for situationer, hvor modtagne oplysninger i forbindelse medkontroller ikke har været korrekte, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilke andre myndigheder, der har kompetence til at kræveoplysning om cpr-nummer i forbindelse med kontrolbesøg, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad konsekvensen for den enkelte borger vil være, hvisborgeren på kontroltidspunktet ikke kan forevise gyldig legitimation,fordi han ikke har det med på arbejde, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke årsager der er til, at SKAT har behov for tydeligereidentifikation i forbindelse med kontrol, end politiet har, jf. retspleje-lovens § 750, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren påtænker at kompensere de erhvervsdrivende forden ekstra udgift, der er forbundet med at mærke bilerne, som forsla-get indebærer, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om begrundelsen for at foreslå lovpligtig mærkning af erhvervs-biler, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man i praksis vil forhindre, at en håndværker låneren mærket bil af en anden håndværker, der ikke deltager i udførelsenaf det konkrete arbejde, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan reglerne for mærkning af bilerne vil være for de bi-ler på gule plader, som er afgiftsbetalt til privat brug også, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens svar er til de mindre virksomheder, der iforvejen er tynget af lavkonjunkturen og som nu frygter for udsigtentil ekstraudgifter til blandt andet mærkninger af biler, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stort omfanget af sort arbejde er i Danmark, og hvor-dan det ser ud i resten af EU-landene, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at fremsætte ændringsforslag om en deling af lovforslaget, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor forslaget alene tilgodeser rammevilkårene for ban-kernes kreditgivning, når netop den udfordring er et tema i hele detdanske erhvervsliv, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor ofte SKAT på årsbasis i årene2009, 2010 og 2011 har udfyldt en restanceattest til en borger m.m.,til, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, på hvilke områder den skitseredeløsning adskiller sig fra de nuværende rammer i persondatalovgivnin-gens kapitel 5 (det offentliges adgang til at indberette til RKI), til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget lægger op til en stramning i forhold til venne-tjenester for professionelt uddannede familiemedlemmers hjælp til bo-ligejere, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om forslaget reelt strammer reglerne omkring skattefrie venne-og familietjenester, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at forholde sig til de rejste eksempler fra BDO om, at der ien række eksempler vil ske en skærpelse af gældende regler, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at dokumentere, hvad retstilstanden er i dag, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at fremlægge eksempler på den påståede retstilstand om be-skatning af familiemedlemmers hjælpsomhed med konkrete eksemp-ler, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om at garantere, at der ikke bliver nogle danskere, der fremoverbeskattes hårdere end i dag, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om der er skattemæssig forskel på, om man modtager familie-hjælp for eksempelvis børnepasning m.v. af et pædagoguddannet fa-miliemedlem eller hjælp til selvangivelsen af en uddannet revisor, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre sig, at ikke også bagatelagtigeforseelser vil blive sanktioneret med bøde, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvorfor en gyldig kvittering ikke er nok til at løfte en køberaf en ydelse ud af et solidarisk hæftelsesforhold, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, at hvis en køber vil medvirke til sort arbejde,så kan denne betale kontant, hvormed SKAT står tilbage med fuld-kommen samme manglende transaktionsspor som i dag, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, at momslovens bestemmelser om solidariskhæftelse kun omfatter erhvervsdrivende og ikke private borgere, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, om der andre steder i dansk ret er eksempler på, aten privat person hæfter for erhvervsdrivendes skatter og afgifter, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, i hvor mange tilfælde SKAT har kontaktet politietfor at få lavet ransagning m.v. på privat ejendom, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at forklare, om den vurdering, som man har anlagt i forarbej-derne til lovforslaget, beror på en erfaringsmæssig vurdering eller på

en skønsmæssig vurdering, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren påtænker at udvide SKATs muligheder for at fo-retage kontrol på privat ejendom til ikke kun at omfatte sort arbejde,men også anden form for skatteundgåelse, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren ikke har fundet det relevant og væsentligt indenfremsættelse af forslaget om solidarisk hæftelse i L 170 at få under-søgt retstilstanden og praksis for solidarisk hæftelse dels på skatte- ogafgiftsområdet, men også på andre områder, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at indhente oplysninger fra andre ministerområder med hen-blik på at kunne tilsende udvalget et fyldestgørende svar på spørgsmål63, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre mere detaljeret for, under hvilke betingelser enlønmodtager hæfter henholdsvis ikke hæfter for en arbejdsgiversmanglende indbetaling af A-skat m.v., til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren er enig eller uenig i Advokatsamfundets syns-punkt om, at den foreslåede solidariske hæftelse i forhold til grund-læggende retsprincipper er en fundamental fravigelse af det helt klareog grundlæggende udgangspunkt, at alene den ansvarlige for overtræ-delsen hæfter for krav som følge af overtrædelsen, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at den foreslåede solidariske hæf-telse for manglende betaling af skatter og afgifter ikke er i strid medgrundlæggende retsprincipper, til skatteministeren, og ministerenssvar herpå

Bilag 2Til A-forslaget: Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 52-58 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF.Spørgsmål 52:Ministeren bedes i lyset af en række artikler i Ekstra Bladet den 25. maj 2012 oplyse, om lovforslagetlægger op til en stramning i forhold til vennetjenester for professionelt uddannede familiemedlemmershjælp til boligejere?Svar:Det fremgår af lovforslaget samt af mine kommentarer til henvendelser fra BDO af 8. maj 2012 og 22.maj 2012, at der med lovforslaget ikke er tale om en stramning af reglerne vedrørende skattefri familie-og vennetjenester.Hjælp til sædvanligt håndværksarbejde hos familie og venner er fortsat ikke skattepligtigt, og det forhold,at en person udfører en ydelse indenfor sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt.Reglerne om skattefri familie- og vennetjenester ændres ikke med lovforslaget. Der er alene tale om attydeliggøre reglerne.Spørgsmål 53:Mener ministeren, at forslaget reelt strammer reglerne omkring skattefrie venne- og familietjenester?Svar:Nej. Mange borgere vil gerne hjælpe hinanden i dagligdagen og regeringen vil gerne understøtte denneindsatsForslaget strammer derfor heller ikke reglerne vedrørende skattefri familie- og vennetjenester. Tværtimodlemper forslaget beskatningen, når unge under 16 år og folkepensionister hjælper til i private hjem. For såvidt angår familie- og vennetjenester tydeliggøres reglerne.Spørgsmål 54:Ministeren bedes forholde sig til de rejste eksempler fra BDO om, at der i en række eksempler vil ske enskærpelse af gældende regler.Svar:Jeg henviser til mine kommentarer til henvendelsen af 22. maj 2012 fra BDO til Folketingets Skatteud-valg om det samme, jf. bilag 18 til L 170.Spørgsmål 55:Ministeren bedes dokumentere, hvad retstilstanden er i dag.Svar:Som det fremgår af lovforslaget indeholder Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 en gennem-gang af teori og praksis på området, og nærværende lovforslag baserer sig på en lovfæstelse af den gæl-dende retstilstand. Reglerne vil således være de samme - også uden dette lovforslags fremsættelse.

Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er fastlagt gennem praksis. De typiske elementer ien skattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis, at der ikke er tale om væsentlige ydelser, at derarbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogen modydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand ellerkrav på værdier samt at der ikke føres regnskab med udvekslingen af ydelserne.Spørgsmål 56:Ministeren bedes fremlægge eksempler på den påståede retstilstand om beskatning af familiemedlemmershjælpsomhed med konkrete eksempler.Svar:Som nævnt i min kommentar til henvendelse fra BDO af 22. maj 2012 (L 170- bilag 18) findes der ikkesærlig praksis om beskatning af forældre, der bygger et helt hus for deres børn. Der kan være flere grundetil, at der ikke findes særlig praksis på området. For det første er der næppe - som BDO anfører - tusindvisaf sådanne tilfælde om året. For det andet indeholder boafgiftslovens regler om afgift af gaver mellemnærtstående relativt høje bundfradrag, som betyder, at der i praksis ikke skal betales afgift. Eksempelviser bundfradraget for gaver til børn, børnebørn, samlevere samt forældre på 58.700 kr. årligt.Jeg forventer ikke, at der kommer flere sager på området som følge af tydeliggørelsen af reglerne omskattefrie familie- og vennetjenester.Spørgsmål 57:Vil ministeren garantere, at der ikke bliver nogle danskere, der fremover beskattes hårdere end i dag?Svar:Som det både fremgår af selve lovforslaget og af mine svar på spørgsmål 52-54 er formålet med nærvæ-rende lovforslag at lempe beskatningen, når unge under 16 år og folkepensionister hjælper til i privatehjem.Derudover tydeliggøres reglerne om skattefri familie- og vennetjenester. Lovforslaget ændrer ikke på dis-se regler. De foreslåede regler fører således hverken til hårdere eller lempeligere beskatning end i dag.Spørgsmål 58:Ministeren bedes oplyse, om der er skattemæssig forskel ved, om man modtager familiehjælp for udførthåndværkerhjælp og eksempelvis børnepasning af et pædagoguddannet familiemedlem eller hjælp tilselvangivelsen af en uddannet revisor?Svar:For så vidt angår de skattefri familie- og vennetjenester er det afgørende, at der er tale om sædvanligeydelser, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement indenfor privatsfæren. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, udløser det forhold, at enperson udfører en ydelse indenfor sit erhverv, ikke i sig selv skattepligt.

Bilag 3Til B-forslaget: Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 3-5, 7, 14-19, 23, 24 og 60-63 og 67-71 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønskefra V, DF, LA og KF.Spørgsmål 3:Hvis en borger i god tro betaler en ydelse kontant, der koster mere end 10.000 kr., og borgeren modtageren kvittering på dette, hvorefter det viser sig, at personen, der har udført ydelsen ikke betaler moms ogskat af beløbet, vil borgeren så i det tilfælde hæfte solidarisk for beløbet, selvom borgeren har været i godtro, og har en gyldig kvittering?Svar:Ja – hvis fakturaen er over 10.000 kr. og leverandøren ikke har taget fakturaen med i sit regnskab, risike-rer borgeren at hæfte for leverandørens manglende angivelse af skat og moms. Borgeren kan imidlertidaltid frigøre sig hæftelsen ved at betale digitalt eller – hvis der er betalt kontant – indberette den modtagnefaktura på TastSelv senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.Spørgsmål 4:Ministeren bedes indhente vurderinger fra uafhængige juridiske eksperter, som forholder sig til, om dettelovforslag indebærer en væsentlig fravigelse fra sædvanlige danske retsprincipper, og om det giver bety-delige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, når borgere kan komme til at hæfte for andres overtrædel-se?Svar:Det har jeg ingen planer om.I dag er det praktisk taget risikofrit for private at købe sort arbejde samtidig med, at de får en stor del afden privatøkonomiske gevinst ved sort arbejde. Der er således ikke proportion mellem køberes gevinst ogderes potentielle risiko ved at købe sort arbejde. Dette retter lovforslaget op på.Borgeren vil kun kunne komme til at hæfte, hvis købesummen overstiger 10.000 kr., og hvis der er betaltkontant. Betales der digitalt, vil borgeren ikke hæfte for leverandørens manglende indberetning af skat ogmoms. Køber er heller ikke afskåret fra at betale kontant, idet borgeren kan frigøre sig fra hæftelsen vedat indberette den modtagne faktura på TastSelv senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efterfakturaens modtagelse. Herved sikres den fornødne proportionalitet i forslaget samtidig med, at retssik-kerheden tilgodeses.Spørgsmål 5:Kan ministeren oplyse om der er andre fortilfælde, hvor en person hæfter for andres overtrædelser?Svar:Jeg kan oplyse, at der eksempelvis i momslovens § 46 er flere bestemmelser om solidarisk hæftelse forandres overtrædelser. Det er tilfældet f.eks., når en afgiftspligtig person er registreret som en herboenderepræsentant for en udenlandsk virksomhed, når en afgiftspligtig person er fælles registreret med andrevirksomheder, og i visse tilfælde når en afgiftspligtig person køber fra virksomheder, der er involveret ikarruselsvig.

Spørgsmål 7:Mener ministeren ikke, det er for nemt at omgås reglen om, at betalinger over 10.000 kr. skal foregå digi-talt, da man blot kan betale to gange 5.000 kr.?Spørgeren er godt klar over, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at »[e]t generelt problem vedberegning af køberens vederlag er muligheden for at opdele en faktura således, at hver faktura kommerunder beløbsgrænsen på 10.000 kr. Hvis flere fakturaer indbyrdes er forbundet således, at de samlet setmå antages at vedrøre levering af én og samme ydelse eller evt. varer sammen med ydelse foreslås det, atder foretages en samlet vurdering af fakturaerne i forhold til beløbsgrænsen.«, men problemet med sortarbejde er jo netop, at der ikke er bilag eller fakturaer på ydelsen, så i hvor høj grad vil ovenstående løseproblemet med opsplitning af betalingen?Svar:Den nævnte bestemmelse skal ses som et værn mod, at leverandøren og aftageren kan omgå kravet omdigital betaling blot ved at splitte betalingen for én og samme ydelse m.v. op i beløb under beløbsgræn-sen, uanset om der er udstedt en faktura eller ej.Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 4 bliver det mere risikofyldt for en privat at købe sorteydelser. Jeg forventer derfor, at lovforslaget vil føre til, at købere alene af den grund i vidt omfang vilundlade at købe sorte ydelser, og i stedet sikre sig en leverandørfaktura fra leverandøren, der betales digi-talt, hvis beløbet overstiger 10.000 kr. Denne sikkerhed opnår køberen ikke, hvis betalingen for én ogsamme ydelse opsplittes i betalinger under beløbsgrænsen.Spørgsmål 14:Ifølge lovforslaget pålægges private borgere og virksomheder solidarisk hæftelse for leverandørens man-glende betaling af skatter og moms i forbindelse med køb af ydelser/varer over 10.000 kr., når der betalesmed kontanter. Ministeren bedes oplyse:a) Hvilken konkret hæftelse borgeren/virksomheden risikerer?b) Om hæftelsens omfang ikke vil være afhængig af leverandørens konkrete skatteforhold?c) Hvordan opgøres/dokumenteres det, om leverandøren har undladt skatte-/momsbetaling vedr. ligeden konkrete ydelse/vare?d) Hvad betyder det for hæftelseskravet, hvis leverandøren påklager afgørelsen – vil afklaring af kanborgerens/virksomhedens hæftelsesomfang skulle afvent en måske mangeårig lang klagesag?Svar:Ad a). Den solidariske hæftelse for den private aftager opgøres konkret på grundlag af det vederlag, der erbetalt kontant vedrørende den leverede ydelse, og som leverandøren har holdt uden for sit regnskab. Hæf-telsen udgør således skatten (indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag) og momsen, som skulle have væretberegnet af det aktuelle vederlag, og som gøres gældende overfor leverandøren. Hæftelsen mellem er-hvervsdrivende angår alene moms, idet den erhvervsdrivende køber efter lovforslaget kan nægtes fradragefter skattereglerne, hvis der er betalt kontant.Ad b). Ja, hæftelsens omfang er afhængig af leverandørens skatteforhold, idet hæftelsen først kan opgø-res, efter at selvangivelses- og momsangivelsesfristerne er udløbet, hvor det endelig kan konstateres, omdet aktuelle vederlag er indeholdt i regnskabsaflæggelsen og medtaget i den pågældendes selvangivelseog momsangivelse.

Ad c). Konstatering af, om en leverandør har udeholdt indtægter, følger den almindelige kendte praksisfor SKATs kontrolvirksomhed. Det er SKAT, der skal bevise, om en given leveret ydelse/vare er ude-holdt fra regnskabet, og der udarbejdes sagsfremstilling vedrørende forholdet og gennemføres høring ioverensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler herom.Ad d). I forhold til køber fastsættes hæftelseskravet i en afgørelse samtidig med eller efter, at der er fast-sat et nyt skatte- og afgiftsgrundlag over for den erhvervsdrivende leverandør, der har udeholdt vederlageti sit regnskab. En klage fra leverandøren vil normalt ikke have opsættende virkning for betaling af de på-lignede skatter m.v., men SKAT kan dog efter ansøgning give henstand med betaling, jf. skatteforvalt-ningslovens § 51, stk. 1. Tilsvarende vil den køber, som der er rejst hæftelse overfor, kunne anmode omhenstand.Spørgsmål 15:Finder ministeren ikke, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at pålægge en borger/virksomhed –der i øvrigt ikke har handlet forsætligt/groft uagtsomt ansvarspådragende – hæftelsesansvar for kontantebetalinger – når kontant betaling i øvrigt er en lovlig betalingsform.Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 4.Spørgsmål 16:Ministeren bedes komme med eksempler på lignende lovgivning, hvor borgere/virksomheder – uden selvat have udvist forsæt eller grov uagtsomhed – ansvarliggøres for andres handlinger/undladelser.Svar:Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 5.Spørgsmål 17:Hvordan beregnes regreskravet mod leverandøren, når en borger/virksomhed kommer til at hæfte for le-verandørens skatte-/momsbetaling, – og er en sådan regresmodel i realiteten ikke udtryk for, at der er sketen privatisering af SKATs inddrivelsesopgave?Svar:Bliver en køber mødt med et hæftelseskrav, fordi leverandøren har holdt en leveret ydelsen uden for sitregnskab m.v., vil køberen have mulighed for at kunne gøre et regreskrav gældende over for leverandøreni overensstemmelse med de almindelige formueretlige regler. Regreskravet vil følgelig svare til det krav,som køberen er blevet afkrævet i anledning af den solidariske hæftelse.Hæftelsen følger de almindelige principper for solidarisk hæftelse, og dette kan ikke sidestilles med enprivatisering af inddrivelsesopgaven.Spørgsmål 18:Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, som medfører, at det skal være en betingelsefor en købers hæftelse for en virksomheds manglende skatte- og afgiftsbetaling, at køberen skal havehandlet i ond tro og således været vidende om, at der ikke vi blive svaret skatter og afgifter af den pågæl-dende ydelse, før køberen kan drages til ansvar for virksomhedens overtrædelse af lovgivningen? Såfremt

ministeren ikke vil fremsætte et sådan ændringsforslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til formule-ringen af det.Svar:Lovforslag nr. 170 skal ses som led i bekæmpelse af sort arbejde, hvor det drejer sig om bl.a. at skabemere gennemsigtighed omkring det sorte arbejde. Det centrale er derfor, at der stilles krav om et revisi-onsspor i form af enten digital betaling eller indberetning på SKATs hjemmeside fra køberen.Besiddelse af en faktura vil ikke opfylde ovenstående formål, og jeg forstår spørgsmålet således, at detnetop er besiddelse af en faktura, som spørgeren mener, bør være dokumentation for køberens »gode tro«.Et krav om at køber ved fremlæggelse af faktura kan frigøre sig fra hæftelsen vil i realiteten betyde, at derikke er nogen grund for køber til at sikre sig gennem digital betaling eller indberetning, hvis fakturaenforeligger inden betaling foretages, og dette vil antageligt være situationen i de fleste tilfælde. Resultatetvil blive, at der ikke kommer det revisionsspor, som er hensigten med lovforslaget.Samtidig med at skattemyndighederne får forbedret mulighederne for kontrol af leverandørens omsæt-ning, har køber to muligheder for at frigøre sig for hæftelsen. Det er derfor min opfattelse, at købers inte-resser er tilgodeset i lovforslaget.Hæftelse er et civilretligt retsmiddel, hvor det ikke er afgørende, om den medhæftende har kendskab tilkontraktpartens vilje til at opfylde sin forpligtelse, og dette er netop grunden til, at der i lovforslaget ervalgt denne løsning.Såfremt det skal kræves, at køber har kendskab til, at leverandøren ikke har tænkt sig at svare skat ellerafgift af den pågældende ydelse, så betyder det, at køber reelt har forsæt til medvirken til et strafbart for-hold. Da lovforslaget ikke har til formål at kriminalisere køb af sort arbejde, er det ikke hensigtsmæssigtat skabe bevismæssige problemer ved at stille krav om bevis for ond tro hos køber.Jeg vil derfor ikke fremsætte et ændringsforslag, som åbner for, at hæftelsen er betinget af købers videnom leverandørens hensigt med hensyn til skatte- og afgiftssvig, da dette ikke er egnet til at opfylde lovfor-slagets samlede formål.Spørgeren anmoder om teknisk bistand til formulering af et ændringsforslag. Under forudsætning af, atspørgeren hermed mener frigørelse ved fremvisning af faktura, kan ændringsforslaget lyde således:»Til § 63) I den under nr. 6 foreslåede § 10 a indsættes som stk. 4:»Stk.4. Borgeren kan endelig frigøre sig fra hæftelsen ved på told- og skatteforvaltningens anmodning atfremlægge faktura på den modtagne ydelse.«Bemærkninger til ændringsforslaget:Forslaget har til formål at sikre, at køber ved fremvisning af faktura kan undgå at hæfte for leverandørensmanglende betaling af skat og afgifter af den leverede ydelse. Køber får således tre forskellige mulighederfor at sikre sig frigørelse fra hæftelsen. Såfremt køber betaler inden modtagelse af faktura, er det alenedigital betaling, der kan frigøre fra hæftelsen, idet indberetningen til SKATs hjemmeside om den kontantebetaling forudsætter, at der forligger en faktura.Forslaget om at køber kan frigøre sig ved at fremlægge faktura for den modtagne ydelse betyder i realite-ten, at køber forpligtes til at opbevare fakturaer for alle modtagne ydelser over 10.000 kr., indtil en ansæt-

telsesændring for det pågældende indkomstår eller ansættelsesperiode er forældet. Dette kan køber undgåved at foretage digital betaling eller indberetning af fakturaens oplysninger til SKATs hjemmeside.«Spørgsmål 19:Er forslaget om direkte og solidarisk hæftelsesansvar på objektivt grundlag for en privat aftager reelt ikkeudtryk for en privatisering af den opgave, SKAT i dag har som inddrivelsesmyndighed, jf. at SKAT i depågældende situationer efter forslaget kan vælge at kræve en virksomheds manglende skatte-/afgiftsbeta-linghos den private aftager, hvis leverandøren undlader at angive vederlaget til beskatning - og herefter er detså overladt til den private selv at søge regreskravet inddrevet hos virksomheden ved førelse af sag veddomstolene.Svar:Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 17. Jeg skal dog samtidig henlede opmærksomheden på, atden private aftager ganske enkelt kan frigøre sig fra et eventuelt hæftelsesansvar ved at betale leverandø-ren digitalt.Spørgsmål 23:Hvad er ministerens holdning til, at Advokatsamfundet kalder den del af lovforslaget, der går på udvidedebeføjelser til SKAT, for værende »i strid med grundlæggende retsprincipper«?Svar:Jeg har naturligvis bemærket, at Advokatsamfundet ikke udelukkende ser positivt på alle elementerne ilovforslaget, men det er min vurdering, at lovforslaget ikke er i strid med grundlæggende retsprincipper.Jeg henviser i øvrig til mit svar på spørgsmål 1.Spørgsmål 24:Hvilke andre lande har lignende bestemmelser om Krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr., sombegrænser muligheden for borgerne for at betale med kontanter, af hensyn til skattemyndighedernes ar-bejdsprocesser?Svar:Jeg kan oplyse, at Norge har indført krav om digital betaling med virkning fra 1. januar 2011. Køberenkan i det norske system gøres hæftende, hvis købet er større end 10.000 NOK, men køberen træder ud afsin hæftelse, hvis betalingen finder sted digitalt. En kvittering er derimod ikke tilstrækkelig til, at køberentræder ud af sit hæftelsesansvar. Den centrale pointe omkring digital betaling i det norske system er, som iL 170, at ved digital betaling efterlades et spor, som skattemyndighederne kan bruge som bevis for skatte-unddragelse.Jeg har ikke kendskab til, at andre lande har indført lignende bestemmelser.Spørgsmål 60:Som opfølgning på ministerens svar på spm. 3 bedes ministeren begrunde, hvorfor en gyldig kvitteringikke er nok til at løfte en køber af en ydelse ud af et solidarisk hæftelsesforhold. I alle andre henseender

udgør en kvittering således en skriftlig dokumentation for køb af en vare eller ydelse, og er også i mangejuridiske sammenhænge forbundet med ansvarsoverdragelse.Svar:Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 18.Spørgsmål 61:Er det korrekt, at hvis en køber vil medvirke til sort arbejde, så kan denne betale kontant, hvormed SKATstår tilbage med fuldkommen samme manglende transaktionsspor som i dag? I bekræftende fald, bedesministeren forklare, om en kvittering alligevel ikke bør være et tilstrækkeligt redskab til at løfte en køberud af en solidarisk hæftelse?Svar:Til det første spørgsmål kan jeg bekræfte, at situationen vil være som i dag, blot med den væsentlige for-skel, at køberen risikerer at hæfte for leverandørens manglende afregning af skat og moms, hvis SKATkonstaterer, at køber har fået udført sort arbejde.Til det andet spørgsmål kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 18.Spørgsmål 62:Som svar på spm. 5 opremser ministeren et par bestemmelser indenfor momslovens område, hvor der og-så er solidarisk hæftelse, ligesom man nu ønsker at gøre m.h.t. kontant betaling for håndværksydelser. Erdet korrekt, at momslovens bestemmelser om solidarisk hæftelse kun omfatter erhvervsdrivende og ikkeprivate borgere?Svar:Ja.Spørgsmål 63:Som opfølgning på ministerens svar på spm. 5, bedes ministeren oplyse, om der findes andre retsområder,hvor uafhængige private borgere – og hvor der altså ikke er tale om to erhvervsdrivende – hæfter for an-dres forpligtelser?Derudover bedes oplyst om der andre steder i dansk ret er eksempler på, at en privat person hæfter forerhvervsdrivendes skatter og afgifter?Svar:Jeg kan oplyse, at kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven indeholder regler om solidarisk hæf-telse vedrørende lønmodtagere. Når A-skat m.v. ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtage-ren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat m.v., jf. kilde-skattelovens § 68 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15.Jeg har ikke kendskab til regler om solidarisk hæftelse uden for Skatteministeriets område.Spørgsmål 67:Med henblik på et eventuelt kommende samråd anmodes ministeren om at besvare følgende spørgsmål.

I forlængelse af ministerens svar af 29. maj 2012 på spørgsmål 63, hvoraf fremgår, at ministeren ikke harkendskab til regler om solidarisk hæftelse uden for Skatteministeriets område, bedes ministeren oplyse,om det er udtryk for, at ministeren ikke har fundet det relevant og væsentligt inden fremsættelse af forsla-get om solidarisk hæftelse i L 170 – hvilket forslag fra flere sider kritiseres for at være i strid med grund-læggende retsprincipper – at få undersøgt retstilstanden og praksis for solidarisk hæftelse dels på skatte-og afgiftsområdet men også på andre områder?Svar:Princippet om solidarisk hæftelse kendes allerede i forvejen fra kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbi-dragsloven. Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en straffebestemmelse, men udelukkende enhæftelsesbestemmelse, samt at køber aldrig vil komme til at hæfte, hvis køberen f.eks. betaler digitalt, ogat langt de fleste betalinger over 10.000 kr. allerede i dag foregår digitalt.Behovet for og hensigtsmæssigheden af at operere med en hæftelsesbestemmelse må naturligvis vurdereskonkret. Jeg har lagt vægt på behovet m.v. for en sådan hæftelsesmulighed på Skatteministeriets områdefor at imødegå sort arbejde, og ikke om sådanne hæftelsesmuligheder er relevante og aktuelle på andreministeriers områder.Det er et nyt konkret tiltag, bl.a. inspireret af en tilsvarende norsk ordning, som der er behov for at få sat iværk her og nu, og ikke en bredere undersøgelse af gældende praksis på andre ministeriers områder.Spørgsmål 68:Med henblik på et eventuelt kommende samråd anmodes ministeren om at besvare følgende spørgsmål.I forlængelse af ministerens svar af 29. maj 2012 på spørgsmål 63, hvoraf fremgår at ministeren ikke harkendskab til regler om solidarisk hæftelse uden for Skatteministeriets område, anmodes ministeren om atindhente oplysninger herom fra andre ministerområder med henblik på at kunne tilsende udvalget et fyl-destgørende svar på spørgsmål 63. Der bemærkes, at der ønskes en oversigt over dels, hvor privat perso-ner hæfter for en erhvervsdrivendes forpligtelser, dels hvor en erhvervsdrivende hæfter for en anden er-hvervsdrivendes forpligtelser.Svar:Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 67.Spørgsmål 69:Med henblik på et eventuelt kommende samråd anmodes ministeren om at besvare følgende spørgsmål.I forlængelse af ministerens svar af 29. maj 2012 på spørgsmål 63, hvor ministeren oplyser at kildeskatte-loven og arbejdsmarkedsbidragsloven indeholder regler om solidarisk hæftelse vedrørende lønmodtagere,og at indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel hæfter solidarisk for ikke inde-holdt A-skat m.v., bedes ministeren uddybe sin besvarelse og redegøre mere detaljeret for under hvilkebetingelser en lønmodtager hæfter henholdsvis ikke hæfter for en arbejdsgivers manglende indbetaling afA-skat m.v. Herunder bedes oplyst, hvor ofte SKAT har gjort et sådant fælles hæftelsesansvargældende. Er det endvidere ikke korrekt, at lønmodtagere der er i besiddelse af lønsedler, hvoraf fremgårat arbejdsgiveren har indeholdt A-skat – ikke kan komme til at hæfte for arbejdsgiverens eventuelle und-ladelse af at indbetale A-skat m.v., jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, og at den praktiske hovedregelderfor er, at lønmodtag.

Svar:Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 63, så fremgår reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis den-ne får udbetalt A-indkomst uden indeholdelse af A-skat af kildeskattelovens § 68. Af § 69 fremgår regle-rne om den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes efter kildeskatteloven. Tilsva-rende bestemmelser findes i arbejdsmarkedsbidragsloven.Efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt skat eller bidrag efter disse bestemmel-ser, over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældendeover for den indeholdelsespligtige.Der stilles ingen betingelse om, at den indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst, for at kunne på-lægges hæftelse for indeholdt, men ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag. Det er således tilstrækkeligt, atbeløbene er indeholdt, men ikke er indbetalt.Hvis en arbejdsgiver har undladt at angive og oplyse, hvad der er indeholdt i løn m.v., kan SKAT efter enkonkret vurdering opkræve beløb, der burde have været/er indeholdt hos lønmodtageren, hvis denne ikkeved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk harindeholdt korrekt.Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdel-sespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, d.v.s.at beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. kildeskattelovens § 68, eller hos den inde-holdelsespligtige, jf. kildeskattelovens§ 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mensden indeholdelsespligtige hæfter alene, hvis der er udvist forsømmelighed.Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til kildeskatteloven m.v. for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Ikke indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos lønmodtageren og reguleres overdennes årsopgørelse. Beløbene opkræves på sædvanlig vis som restskat og restbidrag.Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat og AM-bidrag hos den indeholdelsespligtige er,at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse, og atindkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Den indeholdelsesplig-tige anses f.eks. for at have udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og2. Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet forsømmeligt, hvis denne mod bedre vi-den eller på trods af et påbud herom fra SKAT undlader at indeholde A-skat m.v.SKAT har oplyst, at der ikke udarbejdet statistik over antal sager, hvor hæftelse for A-skat m.v. gøresgældende overfor den indeholdelsespligtige arbejdsgiver. Antallet af sager herom kan derfor ikke oplyses.Hovedreglen er således, at lønmodtagere hæfter primært i henhold til kildeskatteloven og arbejdsmarkeds-bidragsloven for ikke indeholdt A-skat m.v., mens arbejdsgiver hæfter for indeholdt A-skat m.v. Dettebetyder, at SKAT ubetinget gør hæftelse gældende mod arbejdsgiveren for indeholdte ikke afregnede be-løb, mens den solidariske hæftelse gøres gældende, hvis arbejdsgiveren har udvist den fornødne forsøm-melighed, og det ikke umiddelbart er muligt at hente den ikke betalte skat hos lønmodtageren, f.eks. hvormodtageren af sort løn ikke kan identificeres.Spørgsmål 70:Med henblik på et eventuelt kommende samråd anmodes ministeren om at besvare følgende spørgsmål.

Er ministeren enig eller uenig i Advokatsamfundets synspunkt om, at den foreslåede solidariske hæftelse iforhold til grundlæggende retsprincipper er en fundamental fravigelse af det helt klare og grundlæggendeudgangspunkt, at alene den ansvarlige for overtrædelsen hæfter for krav som følge af overtrædelsen?Svar:Jeg er enig med Advokatsamfundet i, at det grundlæggende er leverandøren af ydelsen, som strafferetligter ansvarlig for overtrædelsen. Det ændrer lovforslaget ikke ved.Hæftelse er et civilretligt retsmiddel, hvor det ikke er afgørende, om køber har kendskab til leverandørensvilje til at opfylde sin forpligtelse, og dette er netop grunden til, at der i lovforslaget er valgt denne løs-ning.Der er med andre ord ikke tale om kriminalisering af privates køb af sort arbejde, men derimod et ønskeom via hæftelsesmuligheden at sikre et kontrolspor via en digital betaling.Spørgsmål 71:Med henblik på et eventuelt kommende samråd anmodes ministeren om at besvare følgende spørgsmål.Kan ministeren garantere, at den foreslåede solidariske hæftelse for manglende betaling af skatter og af-gifter ikke er i strid med grundlæggende retsprincipper?Svar:Den foreslåede hæftelsesbestemmelse, hvor køber ganske enkelt kan sikre sig mod et eventuelt hæftelses-krav ved f.eks. at betale digitalt, vurderes ikke at være i strid med grundlæggende retsprincipper.

Bilag 4Til B-forslaget: Nogle af henvendelserne til udvalget og skatteministerens kommentarer hertilBilag 2 og 7 og skatteministerens kommentar hertil er optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF.L 170–bilag 2Lovforslag nr. L 170 om initiativer rettet mod sort arbejde mv.1. Skatteministeren har den 25. april 2012 fremsat ovennævnte lovforslag og Advokatrådet har konstate-ret, at der stort set ikke er foretaget ændringer i forhold til det lovudkast, som blev sendt i høring den 2.marts 2012.På den baggrund finder Advokatrådet det påkrævet at henvende sig direkte til Folketingets Skatteudvalgom sagen.Advokatrådet har afgivet høringssvar i sagen den 19. marts 2012. Høringssvaret vedlægges. Som anført ihøringssvaret er der tale om et ganske kontroversielt lovgivningsinitiativ indeholdende en række forslagom lovgivning, der rejser spørgsmål om foreneligheden med væsentlige grundlæggende retsprincipper.Advokatrådet skal derfor gentage de væsentligste hovedpunkter fra høringssvaret, idet Advokatrådet fin-der forslaget dybt betænkeligt.2. Det foreslås at indføre krav om digital betaling ved køb af varer og tjenesteydelser for beløb over10.000 kr. med den retsvirkning, at anden form for betaling kan medføre solidarisk hæftelse for manglen-de skatter og afgifter samt en mistet fradragsmulighed for virksomheder.Dette forslag er i strid med grundlæggende retsprincipper, hvor hæftelse for andres overtrædelse af lov-givningen uden for tilfælde af et egentlig medvirkningsansvar må anses for en fundamental fravigelse afdet helt klare og grundlæggende udgangspunkt, at alene den ansvarlige for overtrædelsen hæfter for kravsom følge af overtrædelsen.Forslaget synes ude af proportioner med det formål, der angiveligt forfølges med forslaget, og Advokatrå-det finder ikke, at der i dansk ret skal indføres så vidtgående regler uden, at der i det mindste forud forindførelsen er foretaget et grundigt udvalgsarbejde. Det skal i den sammenhæng særligt fremhæves, atSkatteministeriets lovudkast blev sendt i høring med en så kort høringsfrist som 13 dage, hvilket er gans-ke beklageligt dels i lyset af de meget indgribende regler, som forslaget vedrører, og del i betragtning af,at regeringen i sit regeringsgrundlag under overskriften »God regeringsførelse« afgiver et løfte om at sik-re rimelige høringsfrister.3. Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel i kildeskatteloven og momsloven til, at der kan foreta-ges kontrol uden retskendelse på ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, såfremt der synligtkonstateres udendørs aktiviteter af angiveligt professionel karakter.Også dette forslag er dybt betænkeligt, og der er efter Advokatrådets opfattelse ikke i lovforslagets be-mærkninger argumenteret særligt overbevisende for, at der skulle foreligge tilstrækkeligt grundlag for atgøre indgreb i grundlovens frihedsrettigheder alene for at håndhæve og forfølge overtrædelser af skatte-og afgiftslovgivningen.4. I forslaget foreslås indført hjemmel til at kræve personer, der kontrolleres i forbindelse med arbejde påejendom, der tjener til privat- eller fritidsbolig, legitimation og CPR-nummer.

Forslaget er usædvanligt vidtgående. End ikke politiet er som led i forfølgningen af strafbare forhold til-lagt beføjelse til at forlange en sådan legitimation fra borgernes side. En almindelig proportionalitetsbe-tragtning synes ellers at tale for, at skattemyndighederne ikke tillægges videre beføjelser end politiet.5. Samlet set er det Advokatrådets opfattelse, at man retssikkerhedsmæssigt går alt for langt i bestræbel-serne på at bekæmpe eller begrænse sort arbejde. Der skal ikke herske tvivl om, at Advokatrådet selvsagter imod en overtrædelse af gældende skatte- og afgiftslovgivning. Overtrædelser skal imidlertid ikke imø-degås med lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper, og lettelsen afmyndighedernes arbejde kan ikke begrunde en fravigelse af retssikkerheden for den enkelte borger. Detbør i den sammenhæng tages i betragtning, at skattemyndighederne gennem flere år har reduceret sit kon-trolarbejde, og dette søges tilsyneladende afbødet med helt usædvanlige tiltag i form af bl.a. den ovenforomtalte hæftelse for andres adfærd, udvidet medvirkningsansvar, som afviger markant fra almindelige er-statningsretlige principper og en indgribende registreringspligt for borgerne, Dette er sjældent set i et de-mokratisk og åbent samfund, som det danske.Advokatrådet skal på den anførte baggrund derfor anmode om foretræde for Folketingets Skatteudvalgmed henblik på at uddybe rådets indvendinger imod forslaget. De praktiske forhold i den forbindelse kanaftales nærmere med advokatSussie Suhr, Advokatsamfundet, på mailadressen [email protected].Med venlig hilsenTorben JensenAdvokatrådetSkatteministerietNicolai Eigtveds Gade 281402 København K[email protected]ADVOKAT SAMFUNDETKronprinsessegade 281306 København KTlf. 33969798Fax. 33369750Dato 19-03-2012Sagsnr. : 2012 - 844ID NR. : 167116

Høring – udkast til lovforslag om initiativer rettet mod sort arbejde mv.Ved e-mail af 2. marts 2012 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til oven-nævnte udkast.Indledningsvis bemærkes, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 13 dage til afgivelse af etsvar. Taget i betragtning, at fænomenet »sort arbejde« næppe er pludseligt opstået og derfor kræver lynin-dgreb, er det vanskeligt at se begrundelsen for en så forceret lovforberedelse, som det er tilfældet her.Advokatrådet skal yderligere bemærke, at en så kort frist i realiteten udelukker en nærmere stillingtagentil de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Det må på den baggrund påregnes, at en række myn-digheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som detlovforberedende arbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikringen af ny regulering og som led i enalmindelig, demokratisk proces.Advokatrådet har de senere år gentagne gange påpeget, at fristerne for at afgive høringssvar i for mangetilfælde reelt udelukker en grundig behandling af de fremsendte forslag. Advokatrådet har i den forbindel-se påpeget, at det følger af Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, at høringsfristen »må afpas-

ses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udar-bejde et fyldestgørende svar. Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a. offentlige myndigheder, derhøres, kan have behov for at indhente udtalelser fra underordnede særligt sagkyndige institutioner mv.«Advokatrådet kan hertil føje, at en række organisationer er bygget op om kollegiale organer, som på til-svarende vis som vi har behov for at kunne inddrage en bredere kreds, inden et høringssvar afgives.Advokatrådet skal desuden henvise til, at regeringen i sit regeringsgrundlag har gjort blandt andet rimeli-ge høringsfrister til et selvstændigt prioriteringsområde. Det hedder således i regeringsgrundlaget underoverskriften »God regeringsførelse«, at »Regeringen vil derfor forpligte sig til et program for god rege-ringsførelse, som med konkrete tiltag skal sikre en bedre lovkvalitet og forbedre de generelle mulighederfor at kontrollere regeringens embedsførelse.Programmet for god regeringsførelse indeholder følgende konkrete initiativer: Regeringen vil i tæt samar-bejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationerog andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Samt athøringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehand-lingen«.Advokatrådet er helt enig i denne målsætning, som ikke blot er relevant for nye lovforslag, men også forhøring over udkast til anden følgelovgivning, administrative regler mv. Advokatrådet finder det på denanførte baggrund særdeles beklageligt, at man i denne sag har udsendt høringsmaterialet med en så kortfrist.Advokatrådet har følgende bemærkninger:Lovforslaget indeholder både helt ukontroversielle bestemmelser og bestemmelser, som er stærkt indgri-bende over for borgerne og derfor må anses for at være kontroversielle.Advokatrådet finder det som udgangspunkt overflødigt at lovgive om allerede gældende ret, som er fast-slået i praksis.Den gældende praksis om skattefri familie- og vennetjenester udspringer af en praktisk og formålstjenliganvendelse af reglerne i statsskatteloven. Ved at fastsætte bestemmelser i ligningsloven om skattefri fami-lie- og vennetjenester fastlåser Folketinget en retstilstand, som dermed ikke får lov at udvikle sig i over-ensstemmelse med de til enhver tid gældende forhold. Indholdet og anvendelsen af en retlig standard oganvendelse af sund fornuft bliver dermed fastlåst. Da der imidlertid er tale om gældende ret med fast hi-storisk grund, må de foreslåede bestemmelser anses for at være uden særlig virkning.Det er videre Advokatrådets opfattelse, at forslaget om at indføre krav om digital betaling af beløb over10.000 kr. for varer eller tjenesteydelser og de tilknyttede retsvirkninger i form af solidarisk hæftelse formanglende skatte- og afgiftsbetaling samt mistet fradragsmulighed for virksomheder ved kontant betalingaf beløb over 10.000 kr. indebærer en væsentlig fravigelse fra sædvanlige danske retsprincipper og bety-delige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.Det må lægges til grund, at et stort antal danskere, formentlig særligt i de ældre generationer, fortsat an-vender kontantbetaling i hverdagen, også i relation til betaling af større beløb, og enten ikke har adgang tileller er fortrolig med de digitale betalingsmuligheder, som lovforslaget forudsætter, at der indføres kravom anvendelse af.Samtidig må det have formodningen for sig, at en betydelig del af disse borgere ikke vil være opmærk-som på et eventuelt indført krav om digital betaling og risiko for solidarisk hæftelse og også af den grundvil fortsætte med at betale varer og ydelser kontant. Af samme grund vil disse borgere heller ikke opnå

viden om muligheden for at undgå den solidariske hæftelse ved at anmelde betalingen på SKATs hjem-meside.Selv om borgerne er generelt forpligtede til at gøre sig bekendt med lovgivningen, er den meget væsentli-ge retsvirkning af overtrædelse af kravet om digital betaling eller anmeldelse til SKAT – solidarisk hæf-telse for leverandørens eventuelt manglende skatte- og momsbetaling – et særdeles indgribende og rets-sikkerhedsmæssigt betænkeligt tiltag.Samtidig udgør den solidariske hæftelse en skærpelse i lovgivningen, som bryder med sædvanlige og al-ment anerkendte retsprincipper. Hæftelse for andres overtrædelse af lovgivningen uden for tilfælde afegentligt medvirkeansvar må anses som en så fundamental fravigelse af det sædvanlige udgangspunktom, at alene den ansvarlige for en overtrædelse hæfter for krav i anledning heraf, at den bør have særdelesstærke grunde for sig for at kunne accepteres. I det foreliggende tilfælde ses der ikke at foreligge tilstræk-keligt stærke grunde til at tilsidesætte de tungtvejende retssikkerhedsmæssige hensyn til at opretholde ud-gangspunktet om særhæften for den umiddelbart ansvarlige.I forhold til forslaget om bortfald af fradragsretten for virksomheders køb af varer eller ydelser for over10.000 kr., når der ikke betales digitalt, er det Advokatrådets opfattelse, at forslaget risikerer urimeligthårdt at ramme mindre erhvervsvirksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og mindre interessent-skaber, som på en række områder/brancher må påregnes traditionelt at anvende kontantbetaling i betyde-ligt omfang, uden at dette nødvendigvis har forbindelse med sort arbejde eller unddragelse af skatter ogafgifter i øvrigt. Samtidig vil forslaget medføre en øget administrativ byrde for disse virksomheder.Det er imidlertid Advokatrådets opfattelse, at en løbende registrering af borgernes adfærd er udtryk for enbekymrende udvikling i retning af, at man i det politiske system kan tillade sig at gøre det, som den tekni-ske udvikling giver mulighed for. Advokatrådet finder registrering af borgernes adfærd alene af hensyn tilskattemyndigheden for at være retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkelig.Det må afvises, at der skal være grundlag for, at der i kildeskatteloven indføres hjemmel til at afkrævepersoner CPR-nr. og identifikationspapirer.Ikke engang politiet har beføjelser til at afkræve CPR-nr. eller legitimation. Det er i det hele taget ikkenoget krav, at personer i Danmark bærer legitimation.Selv om skattemyndigheden måtte mene, at kontrolarbejdet lettes, er dette efter Advokatrådets opfattelseikke grund nok til, at borgere skal bære rundt på legitimation eller oplyse CPR-nr.Tilsvarende finder Advokatrådet det meget betænkeligt, at borgerne for at opnå en materiel retsstilling,som f.eks. et skattefradrag, skal foretage pengeoverførsler elektronisk alene af hensyn til en lettelse afskattemyndighedens arbejde.Højdepunktet i regeringens ønske om kontrol og registrering af borgernes adfærd nås i forslaget om, at enborger hæfter for en håndværkers A-skatter, hvis der betales kontante beløb over kr. 10.000, medmindreborgeren indberetter til SKAT at have foretaget den pågældende betaling.Den bagvedliggende tankegang om, at hensynet til myndigheden overgår hensynet til borgerne, er efterAdvokatrådets opfattelse ikke forenelig med beskyttelsen af borgernes retssikkerhed i et retssamfund.Trumf på dette punkt sætter SKAT med bemærkningerne om den foreslåede hjemmel i kildeskatteloventil, at der kan foretages kontrol uden retskendelse også på privat grund.

I bemærkningerne anføres det således, at SKATs kontrolbeføjelser i en række love er begrænset til loka-ler, hvor der udøves erhvervsvirksomhed, hvorfor private boliger som udgangspunkt ikke er omfattet afkontrolbeføjelserne. I bemærkningerne skrives herefter:»Princippet om privatboligens ukrænkelighed sætter visse begrænsninger for SKATs muligheder for atgennemføre kontrol.«Efter Advokatrådets opfattelse er det misvisende at skrive »som udgangspunkt« i lovforslagets bemærk-ninger, da adgangen til private boliger vil kræve en ændring af grundloven.Det er Advokatrådets opfattelse, at skattemyndighedernes kontroladgang ikke går forud for grundlovensfrihedsrettigheder.Forslaget til et nyt stk. 6 i § 75 i momsloven, synes alt for vidtgående og ude af proportioner, idet enhver,der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000 kr. inkl. afgift,på begæring skal meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og betalingen heraf.Advokatrådet henstille til, at der lovgives i proportionalt og minde regeringen om debatten om dataspej-ling, der ligeledes var for vidtgående i forhold til den balance der nødvendigvis må og skal være i lovgiv-ningen i forhold til indgriben overfor borgerne også i erhvervsforhold. Det samme gælder forslaget til §78 i momsloven om, at den eller de virksomheder, der på byggepladser, hvor der foregår nybyggeri, repa-ration, modernisering, ombygning eller lignende af fast ejendom, udfører arbejde, skal opsætte skilte påstedet om, hvem der udfører arbejdet. Forslaget synes ligeledes for vidtgående særlig, når henses til, atmanglende skiltning er strafbelagt.Endelig er der i lovforslaget fremsat forslag om, at finansielle virksomheder skal have adgang til borger-nes oplysninger i indkomstregistret. Pligtskyldigt er det foreslået, at borgeren skal give sit samtykke her-til. Den praktiske konsekvens vil imidlertid være, at borgerne altid vil give samtykke hertil, idet optagelseaf lån og indgåelse af leasingaftaler ellers må forventes ikke at kunne gennemføres, idet den finansiellevirksomhed vil afvise det.Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at give private virksomheder adgang til offentlige registre medpersonfølsomme oplysninger, og virksomhederne må som hidtil holde sig til at foretage kreditvurderingpå det grundlag, som borgeren oplyser virksomheden om.Med venlig hilsenTorben JensenL 170 – bilag 3Skatteministerens kommentar til L 170 – bilag 2:Advokatsamfundets henvendelse vedrører flere af de skærpende initiativer i L170 om initiativer rettetmod sort arbejde.De af Advokatsamfundet berørte initiativer kommenteres nedenfor.Krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr.Advokatsamfundet gentager de væsentligste hovedpunkter fra deres høringssvar, hvorfor der henvises tilbesvarelsen i høringsskemaet.

Det anføres, at forslaget er strid med grundlæggende retsprincipper, hvor hæftelse for andres overtrædelseaf lovgivningen er uden fortilfælde af et egentlig medvirkensansvar. Dette er ikke korrekt, idet der imomslovens § 46 er flere bestemmelser om solidarisk hæftelse. Der er solidarisk hæftelse, når en virk-somhed er registreret som herboende repræsentant for en udenlandsk virksomhed, når en virksomhed erfælles registreret med andre virksomheder, og i visse tilfælde når en virksomhed køber fra virksomheder,der er involveret i karruselsvig.Forslaget følger i øvrigt en anbefaling fra Det økonomiske Råd (vismændene), der i deres rapport om sortarbejde, Dansk Økonomi, forår 2011, peger på, at købere af sort arbejde – uden risiko for straf m.v. – fåren stor del af den privatøkonomiske gevinst ved sort arbejde, og at der således ikke er proportion mellemkøbernes gevinst og deres potentielle risiko for straf m.v.. Derfor anbefaler vismændene en model, der fornylig er taget i brug i Norge, hvor det siden 1. januar 2011 kræves, at betalinger for ydelser over 10.000NOK skal foregå elektronisk, uanset om køber er en virksomhed eller privatperson. Derved skabes doku-mentation og muligt bevis for at transaktionen har fundet sted, og det medfører, at købers hæftelse bort-falder.Kontrol på privat grundAdvokatsamfundet finder forslaget dybt beklageligt, og mener ikke, at der i lovforslagets bemærkningerer argumenteret særligt overbevisende for, at der skulle foreligge tilstrækkeligt grundlag for at gøre ind-greb i grundlovens frihedsrettigheder alene for at håndhæve og forfølge overtrædelser af skatte- og af-giftslovgivningen.Hertil bemærkes, at SKAT er tillagt en række kontrolbeføjelser med henblik på at kunne kontrollere, atskatter og afgifter angives og afregnes efter de gældende regler.Det er uden for enhver tvivl, at der på det danske arbejdsmarked udføres sort arbejde i et ikke uvæsentligtomfang. SKAT kan ikke som reglerne er i dag foretage en effektiv kontrol af den del af det sorte arbejde,der foregår i privat regi. Lovforslaget skal således være med til at sikre bedre muligheder for også at kun-ne kontrollere det sorte arbejde, der foregår på de private villaveje rundt om i Danmark.Ved at indføre hjemmel til at gennemføre kontrol på den private grund øges opdagelsesrisikoen, hvilketdels betyder, at der opnås en præventiv effekt med forslaget, dels at det bliver muligt for SKAT at kon-trollere, om skatter og afgifter opkræves, angives og indbetales til statskassen.I den seneste undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (juni 2012) skønnes det, at værdien afdet sorte arbejde udgør ca. 2,8 procent af det danske bruttonationalprodukt, svarende til ca. 48 mia. kro-ner. Det sorte arbejde dækker således over et meget stort beløb, hvoraf der ikke afregnes moms og A-skatm.v.Konsekvensen af ikke at have adgang til at kontrollere det sorte arbejde, der foregår i privat regi er, atstatskassen og vores samfund generelt fortsat vil gå glip af væsentlige beløb – og vel at mærke beløb, derrettelig bør angives og indbetales og at SKAT fortsat ikke vil have effektive værktøjer til at bekæmpeorganiseret sort og illegalt arbejde samt socialt bedrageri i samvirke med andre relevante myndigheder.Set i et lidt større perspektiv vil en manglende hjemmel til at gennemføre kontrol på privat grund bidragetil, at der fortsat vil være en ulige og unfair konkurrence på det danske arbejdsmarked. Den foreslåedebestemmelse vil således også kunne give SKAT mulighed for, at bistå andre myndigheder i indsatsenmod social dumping.Legitimationspligt

Advokatsamfundet finder forslaget om legitimationspligt usædvanligt vidtgående og henviser til, at endikke politiet som led i forfølgning af strafbare forhold har beføjelse til at forlange en sådan legitimation.I forbindelse med kontrol kan SKAT kræve oplysninger om en arbejdstagers navn, adresse og fødselsda-to. Personer, der ved en kontrol skønnes, at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, har pligt til at besva-re sådanne spørgsmål.Erfaringer viser, at det af og til må konstateres, at de over for SKAT meddelte oplysninger ikke er korrek-te. Af hensyn til at kunne kontrollere sort arbejde, illegal arbejdskraft og ikke mindst socialt bedrageri erdet helt afgørende, at der foreligger en klar og entydig identifikation af de personer, der har været omfat-tet af SKATs kontrol.Advokatsamfundet henviser til, at politiet ikke har beføjelser til at forlange oplysning om det fulde CPR-nr. Hertil bemærkes, at politiet til gengæld har mulighed for at tilbageholde en person, indtil personensidentitet er fastslået. Denne mulighed har SKAT ikke selv.Værd at bemærke er det, at en oplysning om og evt. forevisning af sygesikringsbeviset vil være tilstræk-kelig legitimation til at imødekomme indholdet af den foreslåede bestemmelse. For udenlandske arbejds-tagere, som ikke har et CPR-nr., vil – som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget – andre former forlegitimation være nødvendig.Endelig henviser Advokatsamfundet til, at skattemyndighederne gennem flere år har reduceret kontrolar-bejdet, og at dette nu tilsyneladende søges løst med helt usædvanlige tiltag.Hertil bemærkes, at SKAT på baggrund af den gældende lovgivning ikke vil kunne kontrollere de situati-oner, som dette lovforslag tager sigte på. Der er således tale om en hjemmelsmæssig udfordring.Der henvises i øvrigt til det tidligere fremsendte høringsskema.L 170–bilag 7SekretariatetFolketingets SkatteudvalgFolketinget, Christiansborg1240 København K.KRONPRINSESSEGADE 281306 KØBENHAVN KTLF. 33 96 97 98FAX33 36 97 50DATO: 11. maj 2012SAGSNR. : 2012 - 844ID NR. : 176765

blot har anvendt en i samfundet anerkendt betalingsmåde, nemlig kontant og hvor der sker betaling af etbeløb over 10.000 kr.Det er en helt usædvanligt retsstilling, og det viser de eksempler, der er fremsat i Skatteministeriets kom-mentar af 8. maj 2012 da også. Det er ingen lighedspunkter med hæftelsen efter lovforslaget og den situa-tion, hvor en virksomhed hæfter for en anden virksomhed som momsrepræsentant.Inddrivelsesmæssige hensyn kan ikke tale for, at der indføres regler, der bryder med helt fundamentaleretssikkerhedsprincipper om, at det kun er det individ, der har begået noget forkert, der straffes, og ikkehans familie eller hans kunder. Erstatningsretligt er udgangspunktet da også, at man bliver ansvarlig, hvisman har været forsømmelig og begået noget, der kan bebrejdes den pågældende.Dansk ret har i mange år værnet om private og forbrugere, der er anset for at have krav på beskyttelsebl.a. når de indgår aftaler med erhvervsdrivende. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der foreslås enretsstilling, der gør den svage part – den private – ansvarlig for den erhvervsdrivendes fejl og undladelser.Hæftelsen vil ramme borgerne helt tilfældigt, fordi det er den konkrete manglende skat som borgerenhæfter for. Borgerens hæftelse er afhængig af det for borgeren helt tilfældige forhold i hvilket omfangvirksomheden betaler skat. Det vil endvidere skabe væsentlig afgrænsningsproblemer at fastslå, hvilkendel af den manglende skat, der hidrører fra den specifikke leverance borgeren hæfter for. Hvis leverandø-ren fører en klagesag om sine indkomstforhold, vil skattebetalingen endvidere være uafklaret gennem enårrække.Når hæftelsen er gjort gældende mod borgeren, har denne et regres krav mod leverandøren og må såledesanlægge sag mod denne for at få en dom og derefter sende sagen i fogedretten. Det er en myndighedsop-gave at inddrive skatter og afgifter og her sker der altså privatisering af denne opgave. Omkostningerneved inddrivelsen skal afholdes af borgeren, medmindre de kan inddrives hos virksomheden. Det er et væ-sentligt forvaltningsretligt spørgsmål om en sådan myndighedsopgave overhovedet kan og bør privatise-res.Det er almindelig kendt, at den statslige inddrivelse har været meget dårligt fungerende i mange år, hvil-ket har dannet grundlag for mange spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg til Skatteministeren.Der er ingen tvivl om, at Skatteministeriet har hjemmel i de gældende regler til at inddrive moms og skathos de omhandlede leverandører. Det er altså Skatteministeriets egen mangelfulde ligningsmæssige kon-trol og inddrivelse, der har skabt baggrund for lovforslaget.Forslaget vil ramme de svageste i vores samfund, nemlig den del af befolkningen som ikke er it-parate ogsom ikke kan foretage elektroniske betalinger og foretage indberetninger på SKATs hjemmeside, og sommuligvis slet ikke vil være opmærksomme på hæftelsen. Dette gælder for eksempel mange ældre. Det erdisse svage grupper som forslaget vil pålægge den inddrivelsesopgave som Skatteministeriet ikke selv harværet i stand til at løfte. Det følger af høringsnotatet til nærværende lovforslag, at checks ikke anses fordigitale betalinger, så heller ikke med en sådan betaling, kan borgerne fritages for hæftelsen.Advokatrådet skal opfordre til, at sort arbejde bekæmpes ved, at der i Skatteministeriets regi sker en op-stramning af den statslige inddrivelse og det almindelige ligningsarbejde og at forslaget om borgerneshæftelse for andres undladelser opgives.Hvis forslaget bibeholdes, bør der i det mindste i den foreslåede bestemmelse i § 10 A i opkrævningslo-ven indsættes en passus om, at det er en forudsætning for hæftelsen, at borgeren vidste eller burde havevidst, at den pågældende moms eller skat ikke ville blive betalt, så forslaget er lidt mere i overensstem-melse med sædvanlig dansk ret.

Advokatrådet bemærker, at det i de regler om medhæftelse for moms ved karusselsvig som Skatteministe-ren henviser til i kommentaren af 8. maj 2012 (momslovens § 46, stk. 8 og 9), er en betingelse for hæftel-se, at de pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og at der sker forudgående notifikation.Det kan undre, at man efter Skatteministeren og Skatteministeriets opfattelse skal tage mere hensyn tilvirksomheder, der har deltaget i karruselsvig, end til borgere, der intet forkert har foretaget sig.For så vidt angår Advokatrådets indvendinger mod de foreslåede regler om kontrol på privat grund oglegitimationspligt henvises til det anførte i høringssvaret, i henvendelsen til Folketingets Skatteudvalget af25. april 2012 og det anførte på mødet.Advokatrådet skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden, at en arbejdsgruppe under Skattemini-steriet med retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard som formand i 2012 har offentliggjort en rapport, derforeslår en gennemgang, modernisering og fremtidssikring af alle reglerne i skattekontrolloven.Meget vidtgående kontrol bestemmelser som de i lovforslaget foreslåede, bør overvejes nøje og det måanses for at kunne ske mest hensigtsmæssigt i sammenhæng med en sådan generel gennemgang af skatte-kontrollovens regler, som Skatteministeriet selv anbefaler finder sted.Med venlig hilsenPoul BostrupFormand for Advokatrådets Skatteudvalg[email protected]www.advokatsamfundet.dkAdvokatrådetL 170–bilag 12Skatteministerens kommentar til L 170 – bilag 7:Advokatsamfundets henvendelse vedrører primært lovforslagets krav om digital betaling, hvor det fore-slås, at forslaget om borgernes hæftelse for andres undladelser opgives.Advokatsamfundet mener:At det er en helt usædvanligt retsstilling, at pålægge borgere en hæftelse, når der intet er at bebrejde bor-geren, som blot har anvendt en i samfundet anerkendt betalingsmåde, nemlig kontant og hvor der skerbetaling af et beløb over 10.000 kr.At forslaget vil ramme de svageste, der ikke er it-parate, og som ikke kan foretage elektroniske indberet-ninger.At inddrivelsesmæssige hensyn ikke kan tale for, at der indføres regler, der bryder med helt fundamentaleretssikkerhedsprincipper om, at det kun er det individ, der har begået noget forkert, der straffes.At der er afgrænsningsproblemer med hensyn til opgørelse af hæftelsen og problematisk, hvis leverandø-ren fører en langvarig klagesag.At hvis forslaget ikke opgives, så bør der i det mindste indsættes en passus om, at det er en forudsætningfor hæftelsen, at borgeren vidste eller burde have vidst, at den pågældende moms og skat ikke ville blivebetalt.

Jeg skal hertil bemærke:Lovforslaget skal ses som led i bekæmpelse af sort arbejde, hvor det drejer sig om bl.a. at skabe meregennemsigtighed omkring det sorte arbejde. Det centrale er derfor, at der stilles krav om et revisionsspor iform af enten digital betaling eller indberetning på SKATs hjemmeside fra køberen. Køberen er ikke af-skåret fra fortsat at betale kontant, når betalingen overstiger 10.000 kr., idet køber kan frigøre sig fra hæf-telsen, som ved digital betaling, ved at indberette den modtagne faktura på TastSelv senest 14 dage efterbetalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.Lovforslaget vil ikke give anledning til særlige problemer i forhold til de borgere, der ikke er it-parate.Lovforslaget forudsætter ikke, at enhver borger har adgang til TastSelv eller en netbank-løsning, hvorman kan betale digitalt. Kravet om digital betaling kan opfyldes ved, at borgeren som i dag kan betale enregning på posthuset eller bede sit pengeinstitut om at overføre pengene. I øvrigt kan borgere ved henven-delse til SKAT få hjælp til indberetning af modtagne fakturaer over 10.000 kr., der er betalt kontant.Som det fremgår af lovforslaget ligger der ingen inddrivelsesmæssige hensyn bag forslaget. Der er hellerikke tale om en straffebestemmelse, men derimod solidarisk hæftelse, hvor hæftelsen følger de almindeli-ge principper for solidarisk hæftelse. Hæftelse er et civilretligt retsmiddel, hvor det ikke er afgørende, omden medhæftende har kendskab til kontraktpartens vilje til at opfylde sin forpligtelse, og dette er netopgrunden til, at der i lovforslaget er valgt denne løsning.I forhold til køber fastsættes hæftelseskravet i en afgørelse samtidig med eller efter, at der er fastsat et nytskatte- og afgiftsgrundlag over for leverandøren, der har udeholdt vederlaget i sit regnskab. Konstateringaf udeholdte indtægter hos leverandøren følger SKATs almindelige kontrolvirksomhed, hvor der udarbej-des sagsfremstilling og høring m.v. i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens regler. En klage fraleverandøren vil ikke have opsættende virkning for betaling af de pålignede skatter og moms, men SKATkan efter ansøgning give henstand med betaling, jf. skatteforvaltningslovens § 51. Tilsvarende vil den kø-ber, som der er rejst hæftelse over for, kunne anmode om henstand. Jeg mener derfor ikke, at forslaget vilgive anledning til særlige afgrænsningsproblemer i forhold til i dagSåfremt det skal kræves, at køber har kendskab til, at leverandøren ikke har tænkt sig at svare skat ellerafgift af den pågældende ydelse, så betyder det, at køber reelt har forsæt til medvirken til et strafbart for-hold. Da lovforslaget ikke har til formål at kriminalisere køb af sort arbejde, er det ikke hensigtsmæssigtat skabe bevismæssige problemer ved at stille krav om bevis for ond tro hos køber.Jeg vil derfor ikke fremsætte et ændringsforslag, som åbner for, at hæftelsen er betinget af købers videnom leverandørens hensigt med hensyn til skatte- og afgiftssvig, da dette ikke er egnet til at opfylde lovfor-slagets samlede formål.Jeg henviser i øvrigt til det tidligere fremsendte høringsskema samt mine kommentarer til Advokatsam-fundets tidligere henvendelse af 27. april 2012, L 170 – bilag 2.