L 170b - 2011-12 - Bilag 3: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27. april 2012 fra Advokatsamfundet

Advokatsamfundet gentager de væsentligste hovedpunkter fra deres høringssvar, hvorforder henvises til besvarelsen i høringsskemaet.Det anføres, at forslaget er strid med grundlæggende retsprincipper, hvor hæftelse for an-dres overtrædelse af lovgivningen er uden fortilfælde af et egentlig medvirkensansvar. Det-te er ikke korrekt, idet der i momslovens § 46 er flere bestemmelser om solidarisk hæftelse.Der er solidarisk hæftelse, når en virksomhed er registreret som herboende repræsentant foren udenlandsk virksomhed, når en virksomhed er fælles registreret med andre virksomhe-der, og i visse tilfælde når en virksomhed køber fra virksomheder, der er involveret i karru-selsvig.Forslaget følger i øvrigt en anbefaling fra Det økonomiske Råd (vismændene), der i deresrapport om sort arbejde, Dansk Økonomi, forår 2011, peger på, at købere af sort arbejde -uden risiko for straf m.v. - får en stor del af den privatøkonomiske gevinst ved sort arbejde,og at der således ikke er proportion mellem købernes gevinst og deres potentielle risiko forstraf m.v.. Derfor anbefaler vismændene en model, der for nylig er taget i brug i Norge,hvor det siden 1. januar 2011 kræves, at betalinger for ydelser over 10.000 NOK skal fore-gå elektronisk, uanset om køber er en virksomhed eller privatperson. Derved skabes doku-mentation og muligt bevis for at transaktionen har fundet sted, og det medfører, at købershæftelse bortfalder.Kontrol på privat grund

Advokatsamfundet finder forslaget dybt beklageligt, og mener ikke, at der i lovforslagetsbemærkninger er argumenteret særligt overbevisende for, at der skulle foreligge tilstrække-ligt grundlag for at gøre indgreb i grundlovens frihedsrettigheder alene for at håndhæve ogforfølge overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen.Hertil bemærkes, at SKAT er tillagt en række kontrolbeføjelser med henblik på at kunnekontrollere, at skatter og afgifter angives og afregnes efter de gældende regler.Det er uden for enhver tvivl, at der på det danske arbejdsmarked udføres sort arbejde i etikke uvæsentligt omfang. SKAT kan ikke som reglerne er i dag foretage en effektiv kontrolaf den del af det sorte arbejde, der foregår i privat regi. Lovforslaget skal således være medtil at sikre bedre muligheder for også at kunne kontrollere det sorte arbejde, der foregår påde private villaveje rundt om i Danmark.Ved at indføre hjemmel til at gennemføre kontrol på den private grund øges opdagelsesrisi-koen, hvilket dels betyder, at der opnås en præventiv effekt med forslaget, dels at det blivermuligt for SKAT at kontrollere, om skatter og afgifter opkræves, angives og indbetales tilstatskassen.

I den seneste undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (juni 2012) skønnesdet, at værdien af det sorte arbejdeudgør ca. 2,8 procent af det danske bruttonationalprodukt,svarende til ca. 48 mia. kroner. Det sorte arbejde dækker således over et meget stort beløb,hvoraf der ikke afregnes moms og A-skat m.v.Konsekvensen af ikke at have adgang til at kontrollere det sorte arbejde, der foregår i privat re-gi er, at statskassen og vores samfund generelt fortsat vil gå glip af væsentlige beløb – og vel atmærke beløb, der rettelig bør angives og indbetales og at SKAT fortsat ikke vil have effektiveværktøjer til at bekæmpe organiseret sort og illegalt arbejde samt socialt bedrageri i samvirkemed andre relevante myndigheder.Set i et lidt større perspektiv vil en manglende hjemmel til at gennemføre kontrol på privatgrund bidrage til, at der fortsat vil være en ulige og unfair konkurrence på det danske arbejds-marked. Den foreslåede bestemmelse vil således også kunne give SKAT mulighed for, at biståandre myndigheder i indsatsen mod social dumping.Legitimationspligt

Advokatsamfundet finder forslaget om legitimationspligt usædvanligt vidtgående og henvi-ser til, at end ikke politiet som led i forfølgning af strafbare forhold har beføjelse til at for-lange en sådan legitimation.I forbindelse med kontrol kan SKAT kræve oplysninger om en arbejdstagers navn, adresseog fødselsdato. Personer, der ved en kontrol skønnes, at udføre beskæftigelse på en ar-bejdsplads, har pligt til at besvare sådanne spørgsmål.Erfaringer viser, at det af og til må konstateres, at de over for SKAT meddelte oplysningerikke er korrekte. Af hensyn til at kunne kontrollere sort arbejde, illegal arbejdskraft og ikkemindst socialt bedrageri er det helt afgørende, at der foreligger en klar og entydig identifi-kation af de personer, der har været omfattet af SKATs kontrol.Advokatsamfundet henviser til, at politiet ikke har beføjelser til at forlange oplysning omdet fulde CPR-nr. Hertil bemærkes, at politiet til gengæld har mulighed for at tilbageholdeen person, indtil personens identitet er fastslået. Denne mulighed har SKAT ikke selv.Værd at bemærke er det, at en oplysning om og evt. forevisning af sygesikringsbeviset vilvære tilstrækkelig legitimation til at imødekomme indholdet af den foreslåede bestemmel-se. For udenlandske arbejdstagere, som ikke har et CPR-nr., vil – som nævnt i bemærknin-gerne til lovforslaget - andre former for legitimation være nødvendig.Endelig henviser Advokatsamfundet til, at skattemyndighederne gennem flere år har redu-ceret kontrolarbejdet, og at dette nu tilsyneladende søges løst med helt usædvanlige tiltag.Hertil bemærkes, at SKAT på baggrund af den gældende lovgivning ikke vil kunne kontrol-lere de situationer, som dette lovforslag tager sigte på. Der er således tale om en hjem-melsmæssig udfordring.Der henvises i øvrigt til det tidligere fremsendte høringsskema.