Skatteudvalget 2011-12
L 172 Bilag 1
Offentligt
1109673_0001.png
1109673_0002.png
1109673_0003.png
1109673_0004.png
1109673_0005.png
1109673_0006.png
1109673_0007.png
1109673_0008.png
1109673_0009.png
1109673_0010.png
1109673_0011.png
1109673_0012.png
1109673_0013.png
1109673_0014.png
1109673_0015.png
1109673_0016.png
1109673_0017.png
1109673_0018.png
J.nr. 2012-511-0089Dato:25. april 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om afgiftaf skadesforsikringer.
Thor Möger Pedersen/Susanne Reinholdt Andersen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til Lov om afgiftaf skadesforsikringer.

Høringspart

AdvokatsamfundetDanske Advokater og Dan-ske SkatteadvokaterDansk ErhvervDanske RegionerDanske Tursejlere

Høringssvar

Ingen bemærkningerIngen bemærkningerIngen bemærkningerIngen bemærkningerEr agent for SøassurancenDanmark (se særskilt hørings-svar), og indtegner skadesfor-sikringer for lystfartøjer.Bemærker, at det er DanskeTursejleres opfattelse, at lov-forslaget generelt set vil med-føre store administrative for-dele for selskaberne, afgiftenvil være mere enkel og forstå-elig for kunderne, og i et vistomfang øge kundernes mobi-litet mellem selskaberne tilgavn for konkurrencen påskadesforsikringsområdet.Kan derfor i princippet støtteforslaget, når der ses bort fra,afgiftsbelastningen nu inddra-ger sejlere, idet skadesforsik-ring af lystfartøjer i dag erstempelfri.Peger på, at afgiftsbelastningaf sejlere øges, idet satsenændres fra 0 til 1,6 %, og atsejlerne i forvejen er hårdt be-lastet, idet der helt urimeligtopkræves 1 % i statsafgift afforsikringsværdien af alle ind-tegnede kaskoforsikringer.Peger videre på, at danske sej-lere med forslaget pålæggesflere afgifter, hvilket kanmedføre en massiv nedgang idenne fritidsgruppe, med enafledet negativ økonomisk ef-fekt på alle de erhverv, derhar en kommerciel relation til

Bemærkninger

Der henvises til bemærknin-gerne til høringssvaret fraForsikring og Pension.
Side 2
sejlerne.Anfører, at afgiftssatsen forlystfartøjsforsikringer skalsættes til 0 pct., og for øvrigeskadesforsikringer til 0,8 pct.,hvis forslagets sigte eruændret afgift og reel prove-nuneutralitet, idet afgiftendermed økonomisk set vilsvare til stempelafgiften efterden praksis, som har væretgældende i over 20 år, nemligsiden 1988/1989.Anfører, at hvis der indføresen skadesforsikringsafgift aflystfartøjsforsikringer , findesdet vigtigt at understrege, atafgiften kun opkræves af denrene forsikringspræmie, ogikke af den yderligere statsaf-gift af lystbådeforsikringer.Anfører, at vedrørende stats-afgiften på kaskoforsikringer,at denne indtjener et årligtprovenu til staten i niveauet100 mio. kr., og at man prin-cipielt er imod forskelsbe-handlingen mellem de sejlere,der af sund fornuft kaskofor-sikrer deres båd, og dermedpålægges statsafgift, og desejlere, der vælger ikke at ha-ve deres båd kaskoforsikret,hvorved de ikke pålægges af-giften.Erindrer om, at der fortsat ermange sejlere, der vælger atforsikre deres både i udlandet,og dermed umiddelbart slip-per for opkrævning af statsaf-gift.Anbefaler, at der indføreslovpligtig ansvarsforsikring,og at det p.t. opnåede provenufra statsafgiften på lystfartøjs-forsikringer deles ud på allelystfartøjer i Danmark.Fordelene med modellen er, atalle lystfartøjer pålægges enSide 3
Der henvises til bemærknin-gerne til høringssvaret fraForsikring og Pension.
En omlægning af lystfartøjs-forsikringsafgiften, herunderindførelse af en lovpligtigansvarsforsikring, liggerudenfor rammerne af dettelovforslag.
ansvarsforsikring på sammemåde som en bil, en knallerteller en hund, og at provenuettil statskassen er uændret.Endvidere straffes den fornuf-tige lystsejler ikke, som hartegnet kaskoforsikring.Bemærker, at jo flere afgifterder pålægges sejlere, jo størreer risikoen for, at antallet afsejlere falder til fordel for an-dre og billigere fritidsinteres-ser. Mener, at denne udviklingallerede afspejles i faldendeprovenu på statsafgiften fralystbådeforsikringer, og at an-tallet af kaskoforsikringer erfaldende.Bemærker, at den afledte ne-gative effekt på alle relateredeerhverv øges, hvilket kan på-virke den almindelige detail-handel i havnebyer, serviceer-hverv, kommuner med lystbå-dehavne, producenter og for-handlere af lystbåde, samt le-verandører til denne branche.Deltager gerne i et orienteren-de møde med skatteministeri-et om synspunkterne til enomlægning af nuværende af-giftsregler.DatatilsynetDatatilsynet forudsætter, atpersondataloven vil skulle iagt-tages i forbindelse med enhverbehandling af personoplysnin-ger, som vil finde sted som føl-ge af loven.
Lovforslaget omfatter ikkebehandling af personoplys-ninger.
Erhvervsstyrelsens Centerfor Kvalitet i ErhvervsRegu-lering (CKR)
Bemærker, at med lovforsla-get bliver det lovpligtigt forvirksomheder, som indgår af-taler om skadesforsikringer, atregistrere sig og føre regnskabover afgiftspligtige skadesfor-sikringspræmier. Bemærker,at SKAT oplyser, at langtstørstedelen af alle forsik-ringsselskaber allerede følgerdenne fremgangsmåde, hvor-Side 4
for det kun er enkelte virk-somheder, som i praksis skalændre procedure for registre-ring og regnskabsaflægning afafgiftspligtige skadesforsik-ringspræmier.Vurderer på baggrund heraf,at de administrative omstil-lingskonsekvenser for virk-somhederne vil være begræn-sede.Finder det positivt, at regn-skabsaflægningen udformespå tilsvarende måde som vedregler, der er gældende forandre afgifter. Herved ensret-tes procedurerne, og de ople-vede byrder for virksomhe-derne kan potentielt minime-res.Finder det positivt, at lovfors-laget træder i kraft d. 1. januar2013, så virksomhederne fårtid til at omstille sig de nyeprocedurer.FinanstilsynetForsikring & PensionIngen bemærkningerAnfører, at den nye afgift vilvære langt enklere og mereforståelig for kunderne, at deni et vist omfang vil øge kun-dernes mobilitet mellem sel-skaberne til gavn for konkur-rencen på skadesforsikrings-området, at afgiften vil værelangt lettere at administrerefor myndighederne, og med-føre administrative besparel-ser i selskaberne.Støtter derfor helhjertet for-slaget, når der ses bort fra, atafgiftsbelastningen af forbru-gere og virksomheder foreslåsfordoblet.Anfører, at afgiftsbelastnin-gen reelt mere end fordoblesfra 350 mio. til ca. 725 mio.kr. årligt. Anfører, at afgifts-satsen skal være 0,8 pct., ogDer henvises til kommentarpå supplerende høringssvarfra Forsikring og Pension
Side 5
ikke 1,6 pct., hvis forslagetskal have uændret afgiftsbe-lastning og dermed reel pro-venuneutralitet.Kritiserer, at lovforslaget iden forbindelse omtales somprovenuneutralt.Anfører, at forudsætningernefor Skatteministeriets skøn på375 mio. kr. årligt (vedrøren-de for lidt opkrævet afgift) erhelt afgørende for fastlæggel-sen af den fremtidige afgifts-sats på 1,6 pct. Kritiserer atforudsætninger, datakilder ogmetode for foretagelse afskønnet ikke er anført i for-slaget.Det anføres, at det heller ikkeses begrundet, hvorfor skøn-net er fordoblet i forbindelsemed offentliggørelsen af lov-udkastet.Anfører, at afgiftssatsen skalsættes til 0,8 pct., hvorvedprovenuet ved skadesforsik-ringsafgiften økonomisk setvil svare til provenuet afstempelafgiften under denpraksis, som har været gæl-dende siden 1988/1989, hvorForsikring og Pension indhen-tede og fik Skatteministerietstilladelse til den anvendtepraksis vedrørende stemplingaf kombinerede forsikringer.Opfordrer Skatteministeriet tilat fremlægge forudsætninger-ne for beregningsskønnet ved-rørende kombinerede forsik-ringer, så forsikringsbranchenfår mulighed for at foretageen reel vurdering af skønnetsvaliditet.
Anfører, at forsikringsbran-
Det er forventningen, at lov-forslaget kan vedtages så be-Side 6
chen ikke både kan imple-mentere den foreslåede nyeafgift til 1. januar 2013, ogsamtidig implementere enændring af de nuværendestempelafgiftssystemer til denvarslede ændring af praksisfor beregning af stempelafgiftfor kombinerede forsikringermed virkning fra samme dato,hvis den foreslåede nye afgiftikke vedtages. Anfører, at deti forvejen er en presset procesat implementere den nye af-gift på den korte tid, der ermellem forslagets forventedevedtagelse og 1. 1. 2013(ikrafttrædelsestidspunktet).Anfører, at Skatteministeriet iforbindelse med høring af for-slaget har offentliggjort enmeddelelse (et såkaldt styre-signal) om, at man med virk-ning fra 1. januar 2013 sletterden praksis, som man gav til-ladelse til i 1988/1989. Anfø-rer, at den nye skadesforsik-ringsafgiftslov skal træde ikraft samme dato, hvis lov-forslaget vedtages i folke-tingsåret 2011/2012. Anfører,at praksismeddelelsen ikke fårreel virkning, hvis lovforsla-get bliver vedtaget, og dermedalene er medtaget for at be-grunde et højere provenu.Anfører, at man tidligereoverfor Skatteministeriet haranført, at en administrativ til-pasning til styresignalet for-bundet med en videreførelseaf stempelafgiften vil medføreimplementeringsomkostningeri samme størrelsesorden somskadesforsikringsafgiften. An-fører, at en tilpasning til styre-signalet reelt vil medføre etkomplet nydesign af stempel-afgiften, og generelt vil læggebeslag på knappe systemud-viklingsressourcer, der bør
tids, at den forenklede ord-ning når at træde i kraft tidsnok til, at forsikringsbranchenikke skal omlægge deres sy-stemer i flere omgange.
Ved en vedtagelse af lov-forslaget inden sommerferi-en vil branchen have godt ½år til implementering af denye, enklere regler.
Skatteministeriet har udsendtden nævnte praksismedde-lelse som led i administrati-onen af den gældende stem-pelafgiftslov. Der er såledesikke tale om, at meddelelsener udsendt med henblik på atbegrunde et højere provenu.
Det er forventningen, at lov-forslaget kan vedtages så be-tids, at den forenklede ord-ning når at træde i kraft tidsnok til, at forsikringsbranchenikke skal omlægge deres sy-stemer i flere omgange.
Side 7
målrettes implementeringen afde nye, enklere regler. Anfø-rer, at der i forvejen er kort tidtil implementering af de nyeregler. Anfører, at det eruholdbart at forvente, at derafsættes systemudviklingsres-sourcer til en hypotetisk situa-tion, hvor lovforslaget om enenkel afgift mod forventningikke skulle blive vedtaget,samt at spørgsmålet om styre-signalets ikrafttrædelsestids-punkt derfor må tages op, nårog hvis denne situation skulleindtræffe.
Tekniske kommentarer til lov-forslaget:Bemærker, at fritagelse forvisse invalideforsikringer skalvidereføres med udgangs-punkt i undtagelsens særligebaggrund, som er at disse for-sikringer ikke kan tegnes medfradragsret/bortseelsesret i etskadesforsikringsselskab.Hvis ikke fritagelsen videre-føres vil der være tale om enstramning og et merprovenu iforhold til gældende regler.At de nævnte invalideforsik-ringer (forsikringer mod tabaf erhvervsevne) ikke ansesfor omfattet af stempelafgif-ten er en følge af, at livsfor-sikringer ved lov nr. 383 af2. juni 1999 blev undtagetfra stempelafgiftspligt. Dettefremgik af bemærkningernetil lovforslaget. Disse ord-ninger kan tegnes med fra-dragsret og bortseelsesret ef-ter pensionsbeskatningslo-ven. Baggrunden er, at disseinvalideforsikringer ansesfor invalidepensionsordnin-ger. Der er tale om invalide-forsikringer med løbendeudbetalinger, som i dag eromfattet af Pensionsbeskat-ningslovens § 2, nr. 4, litra c,og som er omfattet af fra-dragsret og bortseelsesret ef-ter Pensionsbeskatningslo-ven. Det er hensigten at vi-dereføre retstilstandenuændret, hvilket er præcise-ret i lovforslagets bemærk-ninger.
Bemærker, at efter gældende
Skatteministeriet må efterSide 8
stempelafgiftsregler er sø-,transport- og luftfartsforsik-ringer undtaget generelt, menefter lovudkastets § 4, stk. 1,nr. 2 er kun erhvervsmæssigesø-, transport- og luftfartsfor-sikringer undtaget fra skades-forsikringsafgiften. Det anfø-res, at private forsikringer afdenne art dermed foreslås om-fattet af den nye afgift. Detanføres, at der er tale om enstramning af gældende reglerog ikke en præcisering, og atdet vil medfører et merprove-nu i forhold til gældende reg-ler.Bemærker, at den gældendefritagelse historisk har sin be-grundelse i overvejelser omkonkurrencen mellem danskeog udenlandske forsikrings-selskaber på dette marked, ogForsikring og Pension opfor-drer til, at overvejelserne bagden foreslåede ændring oply-ses.Hvis fritagelsen ikke videre-føres for private forsikringer,skal det for private lystfartøjerpræciseres, at afgiften bereg-nes af præmien eksklusiveden del, der er opkrævning aflystfartøjsafgift.
høringsrunden, hvor flerehar kommenteret på dennedel af lovforslaget, lægge tilgrund, at den generelle for-ståelse i forsikringsbranchenaf begrebet søforsikring er,at det omfatter forsikring aflystfartøjer.I Skatteministeriets vejled-ning om stempelafgift anfø-res følgende:Sø - og transportforsikringsamt luftfartsforsikringSTEMPAL § 69, stk. 1, nr.3, fritager "sø- og transport-forsikring samt luftfartsfor-sikring" for stempelafgift.Stempelafgiftsloven inde-holder ingen selvstændig de-finition af, hvad der skal for-stås ved sø- og transport- ogluftfartsforsikring. Stempel-afgiftsloven bygger derfor påden almindelige forståelse afdisse begreber inden for for-sikringsbranchen mv.SøforsikringI §§ 59 - 76 i lovbekendtgø-relse nr. 999 af 5. oktober2006 om forsikringsaftaler(forsikringsaftaleloven) og iDansk Søforsikringskonven-tion er fastsat en række be-stemmelser og definitioner,der alle vedrører søforsik-ring.Heraf fremgår bl.a., at en sø-forsikring er en forsikringmod fare under søtranspor-ter. Forsikringen omfatterbåde skib og gods og dertilknyttet interesse, undertransport på havet, på søer,på floder, kanaler og på an-dre vandveje.Omfatter forsikringen ogsåforsikring mod fare vedtransport eller ophold påSide 9
land i forbindelse med sø-transporten, er hele forsik-ringen at anse som en søfor-sikring. Se forsikringsaftale-lovens § 59 stk. 1.Forsikring, der knytter sig tilet skib der er på bedding, idok eller som i øvrigt er stil-leliggende samt forsikring afgods i sådant skib, anses og-så for søforsikring. Se for-sikringsaftaleloven § 59, stk.2.”Skatteministeriets vejledningindeholder ikke en konkretomtale af lystfartøjsforsik-ringer i denne sammenhæng.Forsikring af lystfartøjer måsåledes anses for omfattet affritagelsen for søforsikring istempelafgiftsloven, idetdenne bygger på den almin-delige forståelse af dette be-greb i forsikringsmæssigsammenhæng. Lovforslageter justeret i overensstemmel-se hermed, idet det ikke erhensigten at ændre på områ-det for fritagelsen.Det bemærkes, at der ikke ertaget højde for muligheden forafgiftsmæssig succession vedskattepligtig eller skattefriomdannelse af forsikringssel-skaberne eller ved en porteføl-jeoverdragelse.Det anføres, at udgangspunk-tet bør være, at sådanne til-fælde ikke i sig selv udløserafgift.
Der ses ikke at være behovfor nogen særskilt bestem-melse i loven herom, idet enpræmieafgift vil være uaf-hængig af en eventuel om-dannelse eller portefølje-overdragelse, der således ik-ke vil udløse afgift.
I relation til afgiftsgrundlaget Bemærkningerne til lovfors-laget er justeret i overens-bemærkes, at hvor der opstårstemmelse hermed.regulering af præmie, skaldenne generelt behandles så-ledes, at der ikke betales afgiftto gange af samme faktiskepræmiebetaling eller ingenSide 10
afgift. Det kan evt. ske som engenerel tilkendegivelse i lo-vens bemærkninger.Det skal være muligt at mod-regne opkrævede forsikrings-præmier, som tilbagebetalesforsikringstageren i forbindel-se med opsigelse af forsikrin-gen. Hermed undgås, at kun-den ved flytning af sine for-sikringer skal betale afgift afsamme præmieperiode i bådedet gamle og det nye selskab,og dermed belastes afgifts-mæssigt af flytningen – imodstrid med forslagets sigte.Også regulering af præmien,der medfører tilbagebetalingaf opkrævet præmie til forsik-ringstagere, bør udløse tilba-gebetaling af afgift og viceversa. Særligt på erhvervsom-rådet reguleres præmier(godskrivelse eller efterop-krævning) ofte, når forsik-ringsåret er slut, ud fra enrække parametre som faktiskantal ansatte, den faktisk kon-staterede omsætning osv.Vedrørende lovforslagetsovergangs- og ikrafttrædel-sesbestemmelser anføres, atdet i udkastets § 18, stk. 1,præciseres, at skadesforsik-ringsafgiftslovens ikrafttræ-den pr. 1. januar 2013 omfat-ter forsikringer, der træder ikraft pr. denne dato.Forsikringsaftaler, der træder ikraft 1. januar 2013, men hvoropkrævning og dokumenter afpraktiske årsager sendes ud islutningen af 2012, vil så væ-re omfattet af den nye afgift,men ikke af stempelafgift.Det anføres, at i § 18, stk. 2,anføres at der kan ske godtgø-relse af ubenyttede stempel-mærker indtil 31. decemberLovforslaget er justeret ioverensstemmelse hermed.Tilbagebetaling af præmiertil kunderne i andre situatio-ner vil i øvrigt kunne medfø-re tilbagebetaling af afgiftefter skatteforvaltningslo-vens almindelige regler omgenoptagelse.
Forslaget er justeret i over-ensstemmelse hermed.Ved tilbagebetaling af præ-mie er afgiften heraf i øvrigtomfattet af de almindeligeregler om genoptagelse afafgiftstilsvar efter skattefor-valtningsloven.
En sådan bestemmelse villemedføre en mulighed for atundgå betaling af stempelaf-gift inden den nye lovsikrafttræden, hvilket ikke harværet hensigten.
Der vil i de nævnte situatio-ner kunne ske tilbagebeta-ling af stempelafgift efter dealmindelige regler i skatte-forvaltningsloven. Den al-Side 11
2015. Det bemærkes, at derimidlertid også bør være mu-lighed for refusion af stem-pelafgift for de selskaber, derhar dispensation efter stem-pellovens § 70, samt ved fejlpå opkrævet stempel samt an-dre rettelser, herunder opsi-gelse eller efterfølgende kon-statering af tab på debitorer.Længden af perioden, hvordette skal kunne lade sig gøre,kunne for eksempel være 5 år.Forsikring og Pension,supplerende høringssvarvedr. provenuberegningVurderer sammenfattende, atpraksisændringen kan give etmerprovenu til staten mellem0 og maksimalt ca. 50 mio. kr.årligt.Bygger dette på skøn foreta-get af 4 store forsikringssel-skaber, som tilsammen vurde-res at kunne repræsenterebranchen under et, dækkendenoget over 50 pct. af afgifts-basen.
mindelige genoptagelsesfrister 3 år.
Forsikring og Pension harsom følge af bemærkninger-ne i sit første høringssvar få-et tilsendt de nærmere forud-sætninger for Skatteministe-riets skøn over provenu somfølge af forkert praksis.
Forsikring og Pension har iforlængelse heraf, og efterefterfølgende drøftelse medSkatteministeriet sendt sup-plerende høringssvar til lov-forslag om skadeforsikrings-Anfører, at skønnet er foreta-afgift, idet Forsikring ogget med udgangspunkt i denPension ikke er enig i Skat-branchefordelte regnskabssta-teministeriets provenuvurde-tistik for skadesforsikringssel-ring som følge af forkertskaber under dansk tilsyn.praksis. Den forkerte praksishar ifølge Forsikring og Pen-Anfører, at det ikke i praksission kun været anvendt i deer muligt at skønne ud fratilfælde, hvor forsikrings-egentlige data i selskaberne,og det vil være en meget om- summen har været relativtfattende opgave at skabe disse meget stor i forhold til præ-mien, ud fra en gennem-data.snitsbetragtning. ForsikringAnfører, at der dels er foreta- og Pension har baseret sitget et skøn over den enkelteskøn på detaljerede oplys-branches andel af præmie-ninger fra en stor del af for-massen, som er stemplet efter sikringsbranchen. På bag-hhv. præmie og sum. Endvi-grund af Forsikring og Pen-dere er der foretaget en vurde- sions oplysninger har Skat-ring af, hvorvidt der fore-teministeriet foretaget et for-kommer kombinerede forsik- nyet skøn, hvor det er lagt tilringer i den pågældende bran- grund, at ca. 25 pct. af præ-che. Er dette tilfældet, er hele mieindtægter vedrører for-præmiemassen for disse ind-sikringer stemplet efterregnet i maksimalskønnet. En præmie, og der ud af dissesammenvejning af disse skøn ikke er betalt præmieafgift afSide 12
ca. 40 pct. som følge af for-kert praksis. Det betyder, atder som følge af forkertAnfører, at Skatteministerietspraksis mangler afgift afskøn på 375 mio. kr. forud-præmie for ca. 10 pct. afsætter, at der udelukkendepræmieindtægterne svarendestemples efter præmie, selvomtil et umiddelbart provenutabstempling efter sum er og al-efter tilbageløb på ca. 50tid har været det mest anvend-mio. kr. om året.te princip. Branchens skøn er,at ca. 20 pct. af præmiemas-sen stemples efter præmie.giver maksimalskønnet på 50mio. kr.Anfører, at Skatteministerietsskøn i meget høj grad over-vurderer udbredelsen af kom-binerede forsikringer, forståetsom flere deldækninger afsamme forsikrede interesse.Anfører, at der i realiteten ertale om et begrænset antalprodukter, og branchens skøner, at ca. 7 pct. af den samledepræmiemasse vedrører kom-binerede forsikringer, som erstemplet efter præmie.Skønner præmiemassen forkombinerede forsikringerstemplet efter præmie til 3.250mio. kr. i 2012-niveau. Anfø-rer, at dette - på Skatteministe-riets forudsætninger om en år-lig udskiftningstakt på ca. 11pct. – giver en potentiel årligstempelafgift på ca. 50 mio. kr.,hvoraf en ukendt andel så"udebliver" som følge af tilla-delsen til at stemple af del-præmie.
Bemærker, at Skatteministeri-et skønner, at 30 pct. af præ-mien for disse forsikringer af-giftsbelægges i dag, så stram-ningen af praksis vil medførestempling af yderligere 70pct. af præmien. Anfører, atdette med Forsikring og Pen-sions skøn over præmiernesvarer til, at stramningen vilgive et merprovenu på ca. 35mio. kr. Anfører, at der reeltikke er holdepunkter for etSide 13
skøn. Anfører, at det maksi-male merprovenu på 50 mio.kr. årligt urealistisk forudsæt-ter, at disse forsikringer er"gratis" at stemple i dag.Anfører, at Forsikring og Pen-sions vurdering af udbredel-sen af sumstempling kansammenholdes med, at stem-pling af en forsikring med en(maksimal) dækning på 1mio. kr. vil give en afgift på58 kr., når der stemples eftersum. Hvis stempling af præ-mie skal være billigere, måpræmien ikke overstige 415kr. pr. 1 mio. kr. sumdækning.Konkluderer, at Skattemini-steriet ved et uheldigt samspilaf flere forkerte forudsætnin-ger overvurderer merprovenu-et af praksisændringen forkombinerede forsikringer be-tydeligt.Anfører, at Forsikring og Pen-sions eget skøn er usikkert –og man vurderer, at det næppeer muligt at komme sagennærmere end et beløb mellem0 og 50 mio. kr. årligt.Anfører, at en afgiftsomlæg-ning, der strammer eller - somregeringen foreslår – ligefremfordobler kundernes afgiftsbe-lastning set i forhold til desidste 20 år, ikke kan betegnessom reelt provenuneutral. An-fører, at ministeriets formelledefinition på en provenuneu-tral omlægning er, at den nyeafgift skal give samme ind-tægter som nu, tillagt prove-nuet af at stramme praksis forkombinerede forsikringer.Anfører, at hvis ministeriet vilfastholde, at omlægningen erprovenuneutral efter denneformelle definition, bør skøn-net for praksisændringen ned-Side 14
justeres til et mere realistiskniveau.FSR Danske RevisorerNoterer sig, at lovforslagetomlægger den eksisterendestempelafgift til en præmieaf-gift, og samtidig modernisererprincipperne om opkrævningog betaling.Finder det positivt, at der nusker en modernisering afstempelafgiften, herunder om-lægning til en præmieafgift,og at stempelmærkerne af-skaffes. Finder det også posi-tivt, at en del af den admini-strative praksis, som SKAThar indført, bl.a. om månedligafregning af stempelafgift, nufår lovhjemmel.Noterer sig, at skatteministe-riet i lovudkastet har tagetFSR’s bemærkninger til tidli-gere lovudkast fra december2009 og juni 2010 til efterret-ning, i relation til herboenderepræsentant og disses solida-riske hæftelse.Bemærker, at det af lovudkastfra december 2009 fremgik, at Der henvises til bemærknin-kaskoforsikringer mv. på lyst- gerne til høringssvaret frafartøjer er omfattet af skades- Forsikring og Pension.forsikringsbegrebet, og atFSR var enig heri, med påpe-gede i høringssvaret, at disseforsikringer efter FSR’s opfat-telse også er omfattet af denforeslåede fritagelse for sø- ogtransportforsikringer.I lovudkastet fra juni 2010Bemærker videre, at det i lov- var der indsat en egentlig fri-udkastet fra juni 2010 vartagelsesbestemmelse vedrø-præciseret, at forsikringer pårende lystfartøjsforsikringer.lystfartøjer, der er afgiftsplig- I det foreliggende lovudkasttige efter lov om afgift påer der ikke ikke indsat enlystfartøjsforsikringer, fordiegentlig fritagelse for dennedet derved blev undgået, attype forsikringer, idet de –der skulle betales afgift i hen- jf. bemærkningerne til hø-hold til to love om forsik-ringssvaret fra Forsikring ogringsafgift. FSR anerkendtePension – anses som søfor-dette i sit høringssvar, mensikring, som har en selv-Side 15
understregede, at lystfartøjs-forsikringer allerede var frita-get, fordi de måtte betegnessom sø- og transportforsikrin-ger.Bemærker, at man i den for-bindelse påpegede, at pro-blemstillingen med at skullebetale afgift efter to love ogsågør sig gældende for motoran-svarsforsikringer, og noterersig derfor med tilfredshed, atmotoransvarsforsikringer fo-reslås fritaget efter udkastet.Undrer sig derimod over, atden tidligere fritagelsesbe-stemmelse nu er udtaget aflovforslaget, og at ordet ”er-hvervsmæssigt” er tilføjet,hvilket indikerer at lystfartøjs-forsikringer ikke længere erfritaget for afgift. Anfører atretsstillingen for lystfartøjs-forsikringer dog bør præcise-res i lovforslaget.
stændig fritagelsesbestem-melse.
Ordet ”erhvervsmæssigt” erudtaget af forslaget.
Retsstillingen for lystfartøjs-forsikringer er præciseret ilovforslagets bemærkninger.
Anbefaler, at der foretages enLovudkastet er justeret ijustering af bestemmelsenoverensstemmelse hermed.vedrørende herboende repræ-sentanter for udenlandske for-sikringsselskaber, således atbl.a. selskaber på Færøerne ogi Grønland undgår at skulleudpege en repræsentant.Finder det positivt, at reglerneom omregning fra fremmedvaluta ensrettet, så de er ens,uanset om der er tale om euroeller en anden fremmed valu-ta.Finder, at der bør overvejes en Lovforslaget er justeret iformulering uden henvisnin-overensstemmelse hermed.gen til Nationalbankens mid-delkurs, og henviser til valu-tabestemmelsen i momsbe-kendtgørelsen. Anfører, at derheller ikke i årsregnskabslo-ven, bogføringsloven ellerskattekontrolloven findes enhenvisning til nationalbankensSide 16
middelkurs.Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsenHar ingen bemærkninger tillovforslaget ud over at styrel-sen gerne vil kvittere for æn-dringen væk fra en stempelaf-gift til en løbende afgift, ogdet hensyn der dermed tagestil konkurrencen på forsik-ringsmarkedet.Anfører, at de nuværende reg-ler om stempelafgifter ikkeomfatter søforsikring, herun-der lystbådeforsikringer. An-fører, at argumentet for frita-gelse af stempelafgift på lyst-både er, at kaskoforsikringer-ne for disse i forvejen er be-lagt med en stor afgift på enprocent i lystbådeafgift af ka-skoforsikringssummen, derbetales til staten årligt. Detanføres, at det derfor ikke errimeligt at pålægge denneforbrugergruppe en yderligereskattebelastning, og slet ikke,når man vurderer, at det erden eneste forbrugergruppe iDanmark, som betaler afgifttil staten grundet fritidsinte-ressen for sejlsport.Det anføres, at forslaget, udover en yderligere beskatning,vil medføre, at endnu flerelystbådekunder vil tegne deresforsikringer i udlandet og her-ved undgå den årlige statsaf-gift. Det bemærkes, at det,uagtet EU og øvrige aftalerom pligt til at indbetale afgif-ter, efterhånden må væreSkatteministeriet bekendt, atreglerne til stadighed over-trædes fra udlandet.Anfører, at denne overtrædel-se påvirker det lokale marked,hvor de ”lokale”, herunderDansk Søassurance, betalerafgifter, hvilket er en konkur-renceforvridning, der er helturimelig at byde det lokale sø-Side 17
Søassurance Danmark
Der henvises til bemærknin-gerne til høringssvaret fraForsikring og Pension samtFSR.
forsikringserhverv, og bliverendnu mere urimeligt, hvisman pålægger søforsikrings-erhvervet en yderligere afgiftsom lovforslaget indebærer.Anfører, at man herudovergenerelt bør overveje en æn-dring af regler for lystbådeaf-gift og flytte afgiften til an-svarsdelen af forsikringen ogsamtidig gøre denne obligato-risk, således at staten også fårskatter for alle, der udøver fri-tidsinteressen, og ikke kunden forbrugergruppe, som harvalgt at kaskoforsikre fritids-fartøjer, sådan som det er til-fældet p.t.Forslagene til ændring afreglerne om lystfartøjsfor-sikringsafgift ligger udenforrammerne af dette lovfors-lag.
.
Side 18