Spørgsmål:

Ministeren bedes uddybe lovforslagets provenumæssige konsekvenser og herunder kom-mentere de bemærkninger omkring provenuet, der er kommet i høringsfasen fra ikkemindst Forsikring & Pension.

Svar:

Skatteministeriet har konstateret en forkert praksis vedrørende den gældende stempelafgift,idet der har været betalt for lidt i afgift af de såkaldte kombinerede forsikringer. En kombi-neret forsikring er eksempelvis en kombineret husforsikring, der foruden en brandforsikringhar andre nyttige dækninger. Efter den gældende stempelafgift kan man enten betale afgiftaf præmie eller forsikringssum. Den forkerte praksis har bestået i, at der ved valg af afgiftaf præmie for kombinerede forsikringer kun er betalt afgift af en delpræmie.Skatteministeriets havde i provenubemærkningerne til det udkast til lovforslag om skade-forsikringsafgift, som blev udsendt i officiel høring i februar 2012 forudsat, at der for allekombinerede forsikringer hidtil var anvendt forkert praksis, og derfor betalt for lidt i afgift.Dvs., at der kun var stemplet af en delpræmie, fordi vurderingen var, at det har været for-delagtigt, og forsikringsbranchen tidligere har tilkendegivet, at en ændring af den forkertepraksis ville udgøre en væsentlig skærpelse, som ville berøre de fleste forsikringskunder.Det fremgik derfor af provenubemærkningerne til høringsudkastet til lovforslag, at detumiddelbare provenutab efter tilbageløb som følge af forkert forsikringspraksis på dettegrundlag var skønnet til ca. 275 mio. kr. om året i varig virkning. Dette provenu svarer tilden afgiftssats på 1,6 pct. af præmien, som fremgik af provenubemærkningerne i hørings-udkastet.I forlængelse af høringen og efter drøftelser med Skatteministeriet fremsendte Forsikringog Pension efterfølgende et supplerende høringssvar til lovforslaget, som specifikt vedrørtedisse forudsætninger for provenuberegningen. Den forkerte praksis havde ifølge Forsikringog Pension kun været anvendt i de tilfælde, hvor forsikringssummen ud fra en gennem-snitsbetragtning havde været relativt stor i forhold til præmien. Skatteministeriet foretog påbaggrund af disse oplysninger en revurdering af sine oprindelige forudsætninger i bereg-ningen af provenu som følge af den forkerte praksis. Det medførte et væsentligt lavere skønaf den provenumæssige virkning afledt af den forkerte praksis. I det fremsatte lovforslagblev skønnet over det umiddelbare provenutab efter tilbageløb som følge af den forkertepraksis derfor nedjusteret fra 275 mio. kr. til ca. 50 mio. kr. om året i varig virkning. Detfremgår af provenubemærkningerne til L 172.

I medfør af aftale om Danmark som Vækstnation, maj 2011, er skattekreditter for forsk-nings- og udviklingsaktiviteter svarende til en årlig udgift på ca. 100 mio. kr. i varig virk-ning fuldt ud finansieret ved, at der rettes op på den forkerte forsikringspraksis for kombi-nerede forsikringer. Derfor er afgiftssatsen på 1,1 pct. af præmien i det fremsatte lovforslagberegnet svarende til et umiddelbart provenu efter tilbageløb på ca. 100 mio. kr. om året ivarig virkning.Med en afgiftssats på 1,1 pct. af præmien skønnes indtægten fra stempelafgiften efter tilba-geløb at stige fra ca. 250 mio. kr. til ca. 350 mio. kr. om året. Ud af denne stigning på ca.100 mio. kr. kan 50 mio. kr. henføres til den forkerte forsikringspraksis, mens de resterende50 mio. kr. udgør et egentligt merprovenu. Dermed er der sikret tilstrækkelig finansieringtil det tiltag, som den tidligere regering havde aftalt, og som nu er gennemført.

L 172 - Forslag til lov om afgift af skadesforsikringer.

Spørgsmål:

Svar: