Kommunaludvalget 2011-12
L 187
Offentligt
1131681_0001.png
1131681_0002.png
1131681_0003.png
1131681_0004.png
1131681_0005.png
1131681_0006.png
1131681_0007.png
1131681_0008.png
1131681_0009.png
1131681_0010.png
1131681_0011.png
1131681_0012.png
1131681_0013.png
Talens struktur og væsentlige budskaber:- Den foreslåede løsning ligner den der blev vedtaget under den tidligereregering for ejendomsskattelovens § 1, stk. 5- Den forslåede løsning svarer til kommunernes praksis indtil 2011- Der er flere ulemper ved alle alternative løsninger:- mere komplicerede regler, som kan medfører mærkværdigheder- skaber incitament til spekulationer- provenutab for kommunerne- Formålet med grundskatteloftet opretholdes med L 187- Grundejerne er sikret mod store pludselige hop i skatten
2
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Kommunal- og Skatteudvalget.Åbent samråd10-15 min.Fredag den 1. juni kl. 9.00-10.00 i mødelokale 1-133941266
Samrådsspørgsmål A:”Ministeren anmodes omat kommentere, hvilke konsekvenser det vil have,hvis man som alternativ til L 187 i stedet foretagerændringer og/eller tilføjelser i vurderingsloven -således som ministeriet oprindeligt har overvejet jf.besvarelsen af spørgsmål nr. 1, og således som deter foreslået i høringssvaret og i bilag 6 fra Rafn &Søn.”
3
Spørgerens indledning kan give anledning til noglemisforståelser, og jeg skal derfor lige præcisere enrække ting:-Det her handler ikke om provenu, men dethandler derimod om at rydde op i en komplekslovgivning.-Og det handler på ingen måde om at snige enøget boligbeskatning ind ad bagdøren.Ligesom den tidligere regering forsøger vi meddette lovforslag, at rydde op i de regler, der blevlavetiforbindelsemedindførelsenaf
grundskatteloftet.Problemet i ejendomsskattelovens § 1, stk. 4, harligheder med det problem, der var i den tidligere §1, stk. 5.
4
Derfor er det også oplagt, at vi skeler til denløsning, som den tidligere regering foreslog og fikvedtaget tilbage i 2010.Nemlig en løsning, hvor fradrag ikke længeretrækkes fra i basisåret.Alternativ løsningSpørgeren vil gerne vide, hvad konsekvensen vilvære, hvis man i stedet for den foreslåede løsningvalgte en løsning, hvor fradrag for forbedringer kundelvist fratrækkes i skatteloftsberegningen.Det er rigtigt, som det fremgår af spørgsmålet, atministeriet har overvejet modeller, hvor fradragfortsat fratrækkes i det såkaldte basisårs fiktivevurdering. Men hvor værdien af fradraget på eneller anden måde begrænses, så man ikke endermed en nul-skat.
5
Der
kan
her
tænkes
forskellige
løsninger.
Ministeriet har dog under alle omstændighedervurderet,atdetskulleskegennem
ejendomsskatteloven, idet det er den lov, somregulerer selve skatteberegningen.Men af flere grunde har regeringen valgt at foreslåen afskaffelse af reglen om, at fradrag skal førestilbage og fradrages i basisårets vurdering.Hvorfor ikke alternativ modelSom begrundelser for ikke at lave nye regler, derindebærer en fortsat indregning af fradrag iskatteloftsberegningen skal tre forhold fremhæves:For det første vil der uanset hvilken konkret model,der måtte blive fastlagt, være tale om en ny ogderfor uafprøvet løsning.
6
Og det vil under alle omstændigheder medføre, atreglerne for beregningen af grundskatteloftet vilblive kompliceret yderligere.Med de problemer, som allerede de nuværende retkomplicerede regler har medført i administrationenaf ejendomsskatterne, frister det ikke til atkomplicere reglerne yderligere.Og det vil også betyde, at det bliver endnu sværerefor borgerne at forstå sammenhængen mellem denværdi de har ejerskab til i form af en grund - og denskat de betaler.
For det andet vil en model, hvor fradrag fortsatindgår i skatteloftsberegningen, betyde, at derbliver skabt et incitament til at spekulere i at
7
foretage
grundændringer,
som
medfører
en
omberegning efter stk. 4.Simpelt hen fordi det så vil være mere fordelagtigtfor borgerne at blive en stk. 4 sag og ikke bare enstk. 5 sag.For som nævnt tidligere bliver fradrag i stk. 5 sagerikke længere ført tilbage og fradraget i basisåret.Det foreslog den tidligere regering – og fikvedtaget.Det vil derfor være fristende at foretage f.eks. barenogle små justeringer af fordelingstallet mellemnogle lejligheder eller købe eller sælge enkvadratmeter af ens grund, hvorefter det er en stk. 4sag og fradrag så indgår i loftsberegningen.
Det er derfor overordentligt hensigtsmæssigt, atregnereglen i forhold til grundskatteloftet er den
8
samme, uanset om beregningen skal ske efter detene eller det andet stykke i loven.
For det tredje vil enhver model, hvor fradrag fortsatindgår i loftsberegningen også automatisk givekommunerne et mindre provenu i forhold tilniveauet i 2011.Det hænger sammen med, at kommunernestidligere praksis netop indebar, at fradrag ikke blevfratrukket i basisåret.Det afgørende er selvsagt, at vi løser det problem,at nogle slet ikke betaler skat eller en meget lavskat. Men hensigten er altså ikke samtidigt at giveen skattelettelse, set i forhold til tidligere praksis,som der så mangler finansiering for.
Formålet med grundskatteloftet uddybet
9
Det sidste her giver anledning til at understrege, atformålet med grundskatteloftet var og er, atgrundejere i perioder med store stigninger igrundværdierne skal skærmes mod store stigningeri ejendomsskatten fra det ene år til det andet.Formålet er ikke, at sikre grundejerne en genereltlavere beskatning. Meningen er sådan set, at på sigtbetaler man skat af det grunden nu engang er værd.Loftet sikrer bare, at det eventuelt sker med en visforsinkelse.Derfor er det vigtigt at understrege:L 187 ændrer ikke på, at grundejerne fortsat ersikret en stigningsbegrænsning, så der ikkeforekommer pludselige store hop i skatten.
Formålet med grundskatteloftet er heller ikke, atstille borgeren af en ny bolig lige med en nabo
10
længere nede af vejen, der bor i en tidligereetableret bolig. Sker der noget med grunden, mågrundejeren tåle en større stigning i grundskylden.Og det er her, at vurderingslovens bestemmelseromomberegningafgrundværdienberegningsreglerogfor
ejendomsskattelovens
grundskatteloftet kommer ind.Man kan her konstatere, at den tidligere regeringved skatteloftets tilblivelse ikke indsatte en regel ivurderingsloven om omberegning af fradrag.Og når man læser vurderingsloven kan man se, atfradrag for grundforbedring gives i udførelsesåret.Og står ureguleret i de 30 år, det kan gives.
Der er altså tale om et nominelt fradragsbeløb, somikke fremskrives i 30 år, selvom priserne – og i og
11
for sig også grundværdierne – jo unægteligudvikler sig i løbet af en sådan periode.Igen kan det konstateres, at der ikke er regler omfremskrivning af fradrag. Og derfor giver det dahellerikkemegetimeningnuatindføreomat
bestemmelser
vurderingsloven
tilbageindeksere fradragene.Nuliggervurderingslovenikkeundermit
ressortområde, men jeg forstår, at fradragsbeløbeneer deciderede fakturabeløb og dermed ikke harnoget med vurdering at gøre.Derfor giver det jo heller ikke mening at begyndeat indeksere på dem og sammenligne sådanneindekserede beløb med skønsmæssige ansættelser,når man skal beregne beskatningsgrundlaget.For selv med en indeksering vil der formentligkunne opstå tilfælde, hvor fradraget bliver så stort,at skatten bliver nul eller meget lav.
12
AfslutningLad mig her til sidst opsummere.Med L 187 sikres det, at hvis der sker noget på enejendom, så justeres beskatningsgrundlaget. Og fradette nye udgangspunkt, kan der ikke skevoldsomme stigninger i skatten.Det fremsatte lovforslag sikrer ikke fuld ligestillingaf alle naboer – en sådan ligestilling er heller ikkeformålet og gælder heller ikke med de nuværenderegler.Vi får nu nogle reelle og gennemskuelige regler,som ikke strider mod vurderingslovens megetgamle principper om, at fradrag ikke regulereshverken fremad eller tilbage.Beskatningsgrundlaget opgøres stadig, som detmindste af enten den omberegnede grundværdi ibasisåret minus de fradrag, der allerede gælder i
13
basisåret – eller den aktuelle grundværdi minus defradrag, der gælder i det aktuelle år.Og det er samme model, der har ligget til grund forkommunernes oprindelige skatteopkrævning fremtil 2011.Det er samlet en fair måde at gøre det på.