Finansudvalget 2011-12
L 193 § 7 Bilag 2
Offentligt
Budgetoversigt 2
August 2012
Budgetoversigt 2
August 2012
Budgetoversigt 2August 2012I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk1.000100 kr. inkl. moms978-87-87353-14-4
Elektronik Publikation:ISBN:978-87-87353-15-1Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk
Indhold1.2.Indledning ...............................................................................................................Særlige emner på FFL13........................................................................................2.1 Øget optag på uddannelserne......................................................................2.2 Styrkelse af erhvervsuddannelserne............................................................2.3 Forskning......................................................................................................2.4 Ungepakke ...................................................................................................2.5 Uddannelsesløft af ledige og målrettet job- og uddannelsesindsats fordagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden...........................................2.6 Satspuljen.....................................................................................................2.7 Ny dobbeltsporet vej-, jernbane- og cykelbro over Storstrømmen ..............2.8 Aftale om kommunernes økonomi ...............................................................2.9 Aftale om regionernes økonomi ...................................................................2.10 Domstolenes bevilling i 2013........................................................................2.11 Reform af førtidspension og fleksjob............................................................2.12 Styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet .....................................................2.13 Omprioritering på kulturområdet ..................................................................2.14 Sanering af erhvervsstøtte ...........................................................................2.15 Øvrige emner................................................................................................Statens finanser ......................................................................................................3.1 Oversigt over statens finanser......................................................................3.2 Statens udgifter ............................................................................................3.3 Statens indtægter .........................................................................................3.4 Statens finansieringsbehov og gæld ............................................................Offentlige finanser og finanspolitikken....................................................................4.1 Offentlige finanser ........................................................................................4.2 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer .......................................4.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ..............................................................4.4 Strukturel offentlig saldo...............................................................................Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013......................Offentlige finanser, 2011-2013.....................................................................513141518222324252628293031323234373840444957586672747987
3.
4.
Bilag 1Bilag 2
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 1
1.
Indledning
Der er sket en afmatning af den internationale økonomi siden majvurderingen, og der skøn-nes en forholdsvis afdæmpet BNP-vækst på 0,9 pct. i år,jf. Økonomisk Redegørelse,august2012. Udsigterne for dansk økonomi er dog bedre end i en række eurolande og i særdeles-hed i forhold til de sydeuropæiske lande. I 2013 skønnes BNP-væksten til 1,7 pct.De bedre vækstudsigter for dansk økonomi afspejler først og fremmest, at Danmark modsaten lang række af de øvrige EU-lande har haft manøvrerum i finanspolitikken til at understøtteøkonomien. Finanspolitikken i 2012 og 2013 er tilrettelagt, så væksten og beskæftigelsen un-derstøttes samtidig med, at de offentlige finanser forbedres strukturelt i overensstemmelsemed EU-henstillingen.Det skal primært ses i sammenhæng med forsommerens aftaler, som øger den økonomiskeaktivitet markant uden at svække den strukturelle saldo. Investeringsvinduet ogAftale omskattereformfra juni 2012 understøtter BNP-væksten i 2012 og især i 2013. Derudover er derindgået aftale om et løft i renoveringerne af almene boliger i maj 2012, mens der blev aftalt etløft i investeringer i klimatilpasning i kommuneaftalen for 2013.Forsommerens aftaler kommer oveni kickstarten. Væksten understøttes dermed af et betyde-ligt investeringsomfang som følge af de politiske tiltag inden for de seneste år,jf. figur 1.1.Det gælder både offentlige og private investeringer, som følger af politiske tiltag inden for deseneste år.
Figur 1.1Investeringer i kickstarten og øvrige tiltagMia. kr., 2013-priser1816141210864202012Kickstart - off. investeringerFFL13 - off. investeringerØA13 - klimatilpasning2013Kickstart - øvrige inv.Boligaftale, maj 2012Mia. kr., 2013-priser181614121086420
Figur 1.2Den faktiske og strukturelle offentlige saldoPct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,02010201120122013Pct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0
Faktisk offentlig saldo
Budgetoversigt 2¶August 2012
5
Kapitel 1
Indledning
Samtidig har det overordnede fokus på at fastholde en ansvarlig og troværdig finanspolitikunderstøttet Danmarks status som ”sikker havn” under den fornyede finansielle uro det sene-ste år.Finanslovforslaget for 2013 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013afspejler en fortsættelse af den ansvarlige linje i den økonomiske politik, hvor de strukturelleoffentlige finanser er i balance samtidig med, at væksten og beskæftigelsen understøttes.Den samlede finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag forventes at understøtte BNP-væksten med 0,6 pct. af BNP i 2012 og 0,3 pct. af BNP i 2013 målt ved de flerårige virknin-ger. Samtidig forbedres den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 i over-ensstemmelse med henstillingen fra EU,jf. figur 1.2.Der er tillige fortsat udsigt til, at det fak-tiske offentlige underskud i 2013 bringes under grænsen på 3 pct. af BNP, som også er endel af EU-henstillingen.I finanslovforslaget for 2013 afsættes der over en årrække knap 4 mia. kr. til opførelsen af enny Storstrømsbro. Derudover har uddannelse og forskning fortsat høj prioritet, og der afsæt-tes blandt andet en reserve på 0,6 mia. kr. til et uddannelsesløft for ledige. Med aftalerne omkommunernes og regionernes økonomi for 2013 styrkes psykiatrien, akutindsatsen og diag-noseindsatsen opprioriteres, og kvaliteten i dagtilbud løftes med 0,5 mia. kr.
Offentlige nøgletal i 2012 og 2013På finanslovforslaget for 2013 budgetteres med et underskud på statens finanser (den så-kaldte DAU-saldo) på 5� mia. kr. eller 0,3 pct. af BNP,jf. tabel 1.1ogkapitel 3.
6
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 1
Indledning
Tabel 1.1Offentlige nøgletal for 2012 og 20132012Maj AugustDAU-saldo (mia. kr.)DAU-saldo (pct. af BNP)Statens nettokassesaldo (mia. kr.)Offentlig saldo1)(mia. kr.)Offentlig saldo1)(pct. af BNP)Strukturel offentlig saldo2)(pct. af BNP)Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)Finanseffekt (pct. af BNP)Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk politisketiltag3)(pct. af BNP)-54,1-2,9-48,5-70,4-3,8-0,81,311,30,50,7-71,5-3,9-83,9-73,4-4,0-1,11,57,50,40,6Maj----32,6-1,70,00,3-20,2-0,8-0,52013August-5,2-0,3-33,7-36,5-1,90,00,1-11,5-0,60,3
1)2)3)
Stat, regioner, kommuner og sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond).Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særligeforhold, der primært er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske tiltag omfatter den ét-årige fi-nanseffekt, 2. års virkningen af finanspolitikken i 2012 i 2013 og effekten af tiltag i 2012 og 2013 somøger investeringer på klima- og energiområdet, i renoveringer af almene boliger samt effekten af inve-steringsvinduet.
I 2012 skønnes statens DAU-underskud til 71½ mia. kr. eller 3,9 pct. af BNP. Statens under-skud er dermed opjusteret med knap 1 pct. af BNP i 2012 siden majvurderingen. Det størreunderskud skal ses i lyset af lavere forventede indtægter fra moms og øvrige afgifter, person-skatter og selskabsskatter. Dertil kommer, at skønnet for tilbagebetalingen af efterlønsbidrager opjusteret siden majvurderingen.Statens nettokasseunderskud, der er central for udviklingen i statsgælden, skønnes til 84mia. kr. i 2012 og 33� mia. kr. i 2013. Nettokasseunderskuddet er dermed 12½ mia. kr. høje-re end DAU-underskuddet i 2012 og 28½ mia. kr. højere i 2013, hvilket skal ses i lyset afgenudlån til blandt andet Finansiel Stabilitet A/S,jf. kapitel 3.Det offentlige underskud skønnes til 73½ mia. kr. i 2012 eller 4 pct. af BNP, men ventes atfalde til 36½ mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP i 2013. Dermed skønnes lidt større offentlige un-derskud end i majvurderingen. Det større underskud i 2012 skal ses i lyset af lavere forven-tede indtægter fra afgifter, personskatter og selskabsskatter samt højere efterlønsudbetalin-ger,jf. ovenfor.I modsat retning trækker dog en mærkbar opjustering af provenuet fra pen-sionsafkastskatten på godt 20 mia. kr.
Budgetoversigt 2¶August 2012
7
Kapitel 1
Indledning
Statens underskud i 2013 skønnes derfor at blive væsentligt mindre end underskuddet påden offentlige saldo. Det skal ses i lyset af, at de statslige indtægter fra pensionsafkastskat-ten i 2013 er væsentligt højere end pensionsafkastskatten i den offentlige saldo,jf. også ne-denfor.Den strukturelle offentlige saldo skønnes til -1,1 pct. af BNP i 2012 og 0,0 pct. af BNP i 2013.Forbedringen af den strukturelle saldo afspejler den forudsatte konsolidering af de offentligefinanser – herunder skatte- og afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 og genopretningsaftalen framaj 2010 samt omtrent nulvækst i det offentlige forbrug og et realt fald i de offentlige investe-ringer på 11½ pct. fra 2012 til 2013.Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2012 skønnes fortsat at flugte med debudgetterede udgifter for 2012, hvilket er på linje med skønnet i majvurderingen. Idet Dan-marks Statistik har nedrevideret niveauet for det offentlige forbrug i 2011, er den reale for-brugsvækst i 2012 dog opjusteret fra 1,3 pct. til 1,5 pct. Det bemærkes, at regnskabet i kom-muner og regioner i 2011 afviger fra tidligere år ved at ligge under budgetterne, mens tidlige-re års regnskaber har ligget over budgetterne. De foreløbige oplysninger for 1. halvår 2012bekræfter indtrykket af, at kommuner og regioner i højere grad end tidligere holder sig indenfor budgetterne, herunder som følge af de senere års tiltag for at styrke udgiftsstyringen.Realvæksten i de offentlige investeringer er omvendt nedjusteret fra 11,3 pct. til 7,5 pct. i2012 som følge af et lidt højere 2011-niveau end forudsat i maj.Med afsæt i finanslovsforslaget for 2013 samt kommune- og regionsaftalerne for 2013 er re-alvæksten i det offentlige forbrug nedjusteret fra 0,3 pct. til 0,1 pct. i 2013. I 2013 er de offent-lige investeringer opjusteret med 3 mia. kr. siden majvurderingen, hvorved det reale fald i in-vesteringerne er reduceret til 11½ pct. mod 20� pct. i maj.Finanseffekten skønnes til 0,4 pct. af BNP i 2012 og -0,6 pct. af BNP i 2013. I 2013 er finans-effekten øget med 0,2 pct.-point i forhold til majvurderingen afledt afAftale om skattereformfra juni 2012 og opjusteringen af væksten i de offentlige investeringer.Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske tiltag er beregnet til 0,6pct. af BNP i 2012 og 0,3 pct. af BNP i 2013. I forhold til majvurderingen er aktivitetsvirknin-gen af den samlede økonomiske politik opjusteret med � pct. af BNP i 2013. Det skal ses isammenhæng med virkningerne af investeringsvinduet, den højere finanseffekt i 2013 samtet løft i investeringer i klimatilpasning afledt af økonomiaftalen med kommunerne fra juni2012.
Det offentlige og statens underskud i 2013På finanslovforslaget for 2013 skønnes statens underskud (DAU-saldoen) til 5� mia. kr. i2013, mens det samlede offentlige underskud skønnes til 36½ mia. kr.,jf. figur 1.3.Detmærkbart lavere underskud på statens DAU-saldo skal blandt andet ses i lyset af en forskel-ligartet håndtering af indtægterne fra pensionsafkastskatten ifølge de bogføringsprincipper,der ligger bag opgørelsen af henholdsvis finansloven/statsregnskabet og den offentlige sal-do, idet sidstnævnte er en nationalregnskabsmæssig størrelse.
8
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 1
Indledning
Figur 1.3Det offentlige og statens saldo i 2013Mia. kr.50-5-10-15-20-25-30-35-40Offentlig saldoStatens saldoMia. kr.50-5-10-15-20-25-30-35-40
Figur 1.4Indtægter fra pensionsafkastskat i 2013Mia. kr.454035302520151050Pensionsafkastskat i offentlige saldoPensionsafkastskat i statens saldoMia. kr.454035302520151050
Nationalregnskabets opgørelse af såvel offentlige udgifter som indtægter tager generelt ud-gangspunkt i det indkomstår – eller rettere den optjeningsperiode – som udgiften eller ind-tægten kan henføres til. Indtægterne fra pensionsafkastskatten på nationalregnskabsformskønnes på det grundlag til 43� mia. kr. i 2012 og 20� mia. kr. i 2013. Det indebærer, at ind-tægterne fra pensionsafkastskatten på nationalregnskabsform er ekstraordinært høje i 2012,mens de i 2013 er mindre end indtægterne i et år med et normalt afkast på pensionsformuen.Pensionsafkastskatten for et givet år beregnes med udgangspunkt i udviklingen i lagerværdi-en af den skattepligtige pensionsformue i løbet af det pågældende år, men pensionsselska-berne skal først indbetale den beregnede skat i løbet af det efterfølgende år. Det betyder, atde historisk høje indtægter vedrørende indkomståret 2012 først indbetales i 2013 og med-regnes i statens indtægter på finansloven for 2013. Det bidrager til, at de statslige indtægterfra pensionsafkastskatten skønnes til 43½ mia. kr. i både 2012 og 2013, når disse opgøresefter statsregnskabets principper.I 2013 udgør forskellen mellem den national- og statsregnskabsmæssige opgørelse af pensi-onsafkastskatten dermed 22� mia. kr.,jf. figur 1.4.Det er en væsentlig årsag til, at det offent-lige underskud skønnes at blive markant større end statens DAU-underskud på finanslov-forslaget for 2013.
Finanspolitikken og øvrige økonomisk- politiske tiltags bidrag til vækstog konsolidering i 2013Den samlede finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske tiltag i 2012 og 2013 skønnes at un-derstøtte BNP-væksten med 0,3 pct. af BNP i 2013,jf. tabel 1.2.Samtidig forbedres denstrukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 i overensstemmelse med henstillin-gen fra EU. Forbedringen af den strukturelle saldo skal ikke mindst ses i sammenhæng medfinanspolitiske stramninger og provenufremrykninger i forbindelse med ændrede regler forpensionsbeskatning på næsten 1½ pct. af BNP i 2012 og 2013,jf. også Økonomisk Redegø-relse,august 2012.N
Budgetoversigt 2¶August 2012
9
Kapitel 1
Indledning
Når
Tabel 1.2Finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag i 2012 og 2013: Bidrag til vækst og konsolideringaf offentlige finanser i 2013Bidrag til BNP-vækstHøjere private investeringerInvesteringer i kickstart og andre tiltagInvesteringsvindue0,40,30,0-0,1Finanspolitisk konsolidering1)
Ændrede regler for pensionsbeskatning2)Finanspolitik i 2012 og 2013 i øvrigt
0,0-0,4
0,50,9
Samlet finanspolitik og øvrige økonomiskpolitiske tiltag i 2012 og 2013
0,3
1,4
1)2)
Opgjort med udgangspunkt i de direkte provenuvirkninger i finanseffektberegningen.Omfatter provenuvirkninger i 2012 og 2013 af loftet over indbetalinger til ratepensioner i Forårs-pakke 2.0 og finansloven for 2012 samt indførelsen af en ny kapitalpensionsordning uden fradrag iskatteaftalen fra juni 2012. I skatteaftalen fra juni 2012 gives mulighed for, at eksisterende kapital-pensioner kan overføres til en ny pensionsordning mod betaling af afgift i 2013. Disse afgiftsindtæg-ter indgår ikke i de direkte provenuvirkninger og den strukturelle saldo.
Når BNP-væksten kan understøttes i 2013, mens den strukturelle saldo forbedres markant,skal det ses i lyset af tre forhold.For det første ventes de private investeringer øget i betydeligt omfang i 2013 som følge af enrække politiske tiltag med begrænsede konsekvenser for de offentlige finanser. Investeringeri renoveringer i almene boligselskaber, klimatilpasning samt øvrige investeringer i medfør afkickstarten skønnes at øge BNP-væksten med 0,4 pct.-point i 2013 uden at belaste den of-fentlige saldo. Forsommerens aftale om et investeringsvindue skønnes at øge væksten medyderligere med 0,3 pct.-point med begrænsede effekter for de offentlige budgetter.For det andet forbedres skatteindtægterne på den korte bane ved ændrede regler for pensi-onsbeskatning, uden at det påvirker væksten. Det drejer sig blandt andet om, at der medForårspakke 2.0og finansloven for 2012 er fastsat et loft over indbetalinger til ratepensionerpå 50.000 kr. Derudover skønnes indførelsen af en ny kapitalpensionsordning uden fradrag iskatteaftalen fra juni 2012 yderligere at forøge de offentlige indtægter på den korte bane,uden at den enkelte skal betale mere i skat. De ændrede regler for pensionsbeskatningskønnes at styrke de offentlige finanser med ½ pct. af BNP i 2012 og 2013, uden at de påvir-ker væksten.For det tredje konsolideres de offentlige finanser med yderligere 0,9 pct. af BNP i 2012 og2013 blandt andet ved indfasning af finansieringselementer fra Forårspakke 2.0 og skatte-stigninger i medfør af genopretningsaftalen. Det påvirker væksten med -0,4 pct. af BNP, menmodvirkes som nævnt af bidraget til BNP-væksten fra højere private investeringer.
10
Budgetoversigt 2¶August 2012
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 2
2.Resumé
Særlige emner på FFL13Der afsættes næsten 2,9 mia. kr. ekstra i 2013 i forhold til 2012 til taxameterudgifter på ungdomsud-dannelserne, de videregående uddannelser og SU som følge af det rekordstore optag på uddannel-serne.
Regeringen afsætter 500 mio. kr. til at videreføre en række initiativer på erhvervsuddannelserne og180 mio. kr. til praktikpladsområdet, der foreslås finansieret gennem en omlægning af Arbejdsgiver-nes Elevrefusion.
Regeringen vil gennemføre en ungepakke, der skal medvirke til at nedbringe ledigheden blandt unge.I 2013 forslås 193 mio. kr. målrettet til en række konkrete initiativer.
Regeringen afsætter en reserve på 300 mio. kr. i 2013 og 150 mio. kr. årligt i 2014-2015 til et uddan-nelsesløft for ledige og en målrettet job- og uddannelsesindsats for dagpengemodtagere sidst i dag-pengeperioden.
Der afsættes mere end 20 mia. kr. til det offentlige forskningsbudget i 2013 svarende til 1,07 pct. afBNP.
Regeringen foreslår afsat 3,9 mia. kr. til opførelsen af en ny Storstrømsbro.Satspuljen på 265 mio. kr. i 2013 skal udmøntes som led i forhandlingerne om finansloven for 2013.Regeringen har afsat en reserve på 400 mio. kr. i 2013 målrettet udsatte grupper, grønne initiativersamt opfølgning på ministerudvalg.
Regeringen har indgået aftale med kommunerne om økonomien i 2013 der tilfører 300 mio. kr. til fo-rebyggende og sundhedsfremmende indsatser samt 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud.
Regeringen har indgået aftale med regionerne om økonomien i 2013 der løfter regionernes driftsud-gifter med godt 1 mia. kr. i forhold til budget 2012. Psykiatrien prioriteres med 200 mio. kr.
Der er indarbejdet en et-årig fastlæggelse af domstolenes bevilling i 2013, der indebærer en merbe-villing i 2013 på 171 mio. kr. i forhold til det teknisk videreførte bevillingsniveau i 2013 på FL12.
Regeringen fremlægger på baggrund af en grundig gennemgang af samtlige erhvervsstøtteordningerforslag om sanering af erhvervsstøtten med i alt 2,0 mia. kr. i 2013.
Budgetoversigt 2¶August 2012
13
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
2.1
Øget optag på uddannelserne
Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst enungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregå-ende uddannelse i 2020. Udviklingen går i den rigtige retning. Fra 2006 til 2010 er der påbegge områder sket en stigning i den andel af en årgang, der forventes at få en uddannelse,jf. tabel 2.1.
Tabel 2.1Andele af en årgang, der forventes at gennemføre hhv. mindst en ungdomsuddannelse og envideregående uddannelsePct.UngdomsuddannelseVideregående uddannelse200685,848,4200785,647,9200885,347,0200987,449,4201089,653,6
Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i de seneste år peger iretning af, at endnu flere unge fremover vil gennemføre en ungdomsuddannelse og en vide-regående uddannelse. Det vil hæve uddannelsesniveauet yderligere og bidrage til at opfyldeuddannelsesmålene.For at finansiere den stigende uddannelsesaktivitet har regeringen på finanslovforslaget for2013 afsat næsten 2,9 mia. kr. ekstra til taxametertilskud på ungdomsuddannelserne, de vi-deregående uddannelser og SU-stipendier,jf. tabel 2.2.
14
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Tabel 2.2Udviklingen i udgifter til uddannelse mv.Stigning2012-2013577705076551023292241.6292.861
Mio. kr., 2013-plUngdomsuddannelser1)- heraf erhvervsuddannelser- heraf gymnasiale uddannelserVideregående uddannelser2- heraf erhvervsakademiuddannelser- heraf professionsbacheloruddannelser- heraf universitetsuddannelserSU-stipendierI alt
201216.6046.11610.48811.2101.0543.7106.44617.10144.915
201317.1816.18610.99511.8651.1564.0396.67018.73047.776
1)
Omfatter aktivitetsafhængige tilskud til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser og ikkegrundtilskud og øvrige ikke-aktivitetsafhængigge tilskud.2)Omfatter aktivitetsafhængige tilskud til erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsud-dannelser.Kilde: FFL13.
Blandt ungdomsuddannelserne har den største udgifts- og aktivitetsvækst været på de al-mengymnasiale uddannelser, hvor udgifterne forventes at vokse med ca. 5 pct. fra 2012 til2013. I samme periode forventes aktiviteten at vokse ca. 3 pct. Dermed er enhedsudgiftensteget. Det kan navnlig tilskrives indførelsen af et fleksibelt loft på 28 elever i klasserne på degymnasiale uddannelser.Blandt de videregående uddannelser har udviklingen været mest markant på professionsba-cheloruddannelserne, hvor både aktivitets- og udgiftsvæksten frem til 2013 forventes at blivenæsten 9 pct.
2.2
Styrkelse af erhvervsuddannelserne
En ungdomsuddannelse er den bedste vej til videre uddannelse og et solidt fodfæste på ar-bejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfø-rer mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Erhvervsuddannelserne spiller en central rolle iforhold til at indfri målsætningen. Samtidig udgør erhvervsuddannede i dag den største med-arbejdergruppe i det private erhvervsliv og spiller en central rolle i store dele af den offentligesektor.Der er imidlertid behov for at håndtere en række udfordringer på erhvervsuddannelsesområ-det. Det gælder bl.a., at ca. 3.700 praktikpladssøgende elever i juni 2012 hverken havde enpraktikplads eller en skolepraktikplads, selvom virksomheder inden for udvalgte brancher
Budgetoversigt 2¶August 2012
15
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
mangler elever. Herudover kan bl.a. nævnes, at der et højt frafald på erhvervsuddannelserne– især på grundforløbet, hvor 28 pct. falder fra, mens frafaldet er 19 pct. i hovedforløbet.Samtidig er påbegyndelses- og færdiggørelsesalder på erhvervsuddannelserne relativ høj iforhold til øvrige ungdomsuddannelser.For blandt andet at håndtere disse udfordringer vil regeringen nedsætte et erhvervsuddan-nelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Erhvervsuddannelsesudvalget skalfremlægge konkrete anbefalinger til, hvordan der sikresdelsen øget kvalitet på erhvervsud-dannelserne, så flere uddannelsesparate unge gennemfører en erhvervsuddannelse i en tid-ligere alder,delsmere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet, derskal skærpe uddannelsesgarantien, så alle unge har mulighed for at afslutte deres erhvervs-uddannelse.Udvalget skal bl.a. se på en målretning af EUD mod unge under 25 år. Det skal bidrage til atfrigive praktikpladser til de unge, idet voksne over 25 år i dag optager ca. en tredjedel afpladserne. Samtidig vil regeringen styrke og udvikle tilbuddene til voksne ufaglærte i voksen-og efteruddannelsessystemet, så de voksne oplever mere attraktive tilbud og undgår et unø-digt langt uddannelsesforløb,jf. boks 2.1.
Boks 2.1Elementer i udvalgsarbejdeGrundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdetSikring af flere uddannelsesaftaler i virksomhederne til at understøtte en reel uddannelsesgaranti, bl.a.gennem muligheder for mere fleksibel afholdelse af praktik og styrkelse af det praktikpladsopsøgendearbejde.Sikring af skolepraktikpladser i perioder med svage økonomiske konjunkturer, der understøtter ar-bejdsmarkedets behov og regeringens mål om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet,fx gennem en mere fleksibel styring af skolepraktik.Målretning af erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne mod unge under 25 år, ogsamtidig styrke og udvikle tilbuddene til voksne ufaglærte i voksen- og efteruddannelsessystemet, såde voksne oplever mere attraktive tilbud og undgår et unødigt langt uddannelsesforløb.Videreførelse og justering af udvalgte initiativer i praktikpladsaftalen for 2012.
Øget kvalitet på erhvervsuddannelserneÆndring af indgange, grundforløb og trindeling på erhvervsuddannelserne for at sikre en mere effektivvej gennem erhvervsuddannelsessystemet, så unge i gennemsnit er yngre, når de færdiggør en ud-dannelse.Indholdsmæssig styrkelse af erhvervsuddannelserne gennem bedre muligheder for, at eleverne opnårhøjere faglige niveauer, kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompetencermed henblik på evt. videreuddannelse i fx erhvervsakademiuddannelser eller professionsbachelorud-dannelser.Mulighed for indførelse af adgangskrav på udvalgte uddannelser, som på et dokumenteret, evidensba-seret og administrerbart grundlag kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige for-udsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse.
16
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Med finanslovforslaget for 2013 lægger regeringen op til at videreføre en række bevillinger,som ellers ville bortfalde efter udløbet af globaliseringsaftalen. Regeringen afsætter således ialt 500 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne og tilkommunernes vejledningsindsats mv. Ud af de 500 mio. kr. vil ca. 430 mio. kr. blive udmøn-tet direkte til erhvervsuddannelserne med henblik på at sikre, at erhvervsuddannelserne ikkeoplever et bevillingsmæssigt fald pr. årselev i 2013 som følge af globaliseringsaftalernes op-hør. De resterende 180 mio. kr., der foreslås tilvejebragt ved en finansieringsomlægning afArbejdsgivernes Elevrefusion (AER), jf. nedenfor, afsættes til videreførelse af udvalgte initia-tiver på praktikpladsområdet,jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3Økonomiske konsekvenser ved styrkelse af erhvervsuddannelserMio. kr. 2013-plVidereførelse af initiativer i praktikpladsaftalen for2012Videreførelse af bevillinger til øget kvalitet påerhvervsuddannelserne mv.I alt til styrkelse af erhvervsuddannelserne2013180500680201418050068020151805006802016180500680
Finansieringsomlægning af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)Erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er et fælles ansvar forarbejdsmarkedets parter og det offentlige. Det gælder både i forhold til at sikre udbud og ef-terspørgsel og i forhold til finansiering. Regeringen foreslår en finansieringsomlægning af Ar-bejdsgivernes ElevRefusion (AER), således at arbejdsgiverne overtager det samlede finan-sieringsansvar for skolepraktikydelse pr. 1. januar 2013 og de samlede udgifter til VEU-godtgørelse pr. 1. januar 2014. AER-bidraget pr. bidragydende fuldtidsansat omlægges veddenne lejlighed til et bredere uddannelsesbidrag (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), ogden nuværende adskillelse af bidraget til VEU-godtgørelse og lønrefusion mv. inden for AER-systemet ophæves.Derudover vil regeringen afskaffe den nuværende præmie- og bonusordning. Effekten af ord-ningen har gennem de seneste år vist sig at være aftagende, og der er således behov for atsikre en mere grundlæggende og langsigtet løsning på praktikpladsproblemet. I stedet fore-slås indført en midlertidig præmie- og bonusordning i 2013, som sammen med finansierings-omlægningen kan understøtte oprettelsen af praktikpladser, indtil en målretning af erhvervs-uddannelserne mod unge under 25 år og oprettelse af attraktive tilbud til voksne ufaglærte ivoksen- og efteruddannelsessystemet kan gennemføres i 2014.Finansieringsomlægningen vil isoleret set indebære statslige mindreudgifter på i størrelses-ordenen 300 mio. kr. i 2013, 300 mio. kr. i 2014, 250 mio. kr. i 2015 og 250 mio. kr. 2016, idetarbejdsgiverne overtager udgifterne til skolepraktikydelse og de fulde udgifter til VEU-godt-gørelse, herunder den del af VEU-godtgørelsen som staten finansierer i dag,jf. tabel 2.4.
Budgetoversigt 2¶August 2012
17
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Tabel 2.4Statslige mindreudgifter ved en finansieringsomlægningMio. kr. 2013-plSkolepraktik (ydelse)VEU-godtgørelseI alt20133000300201427030300201522030250201622030250
De statslige mindreudgifter fra en finansieringsomlægning afsættes som en reserve på fi-nanslovforslaget til nye uddannelsesinitiativer, hvoraf 180 mio. kr. årligt foreslås afsat til at vi-dereføre udvalgte initiativer fra praktikpladsaftalen for 2012,jf. tabel 2.5.De resterende mid-ler prioriteres til øvrige uddannelsesinitiativer og udmøntes i efteråret 2012.
Tabel 2.5Reserve og negativ budgetregulering på § 35Mio. kr. 2013-plReserve på § 35- heraf prioriteret til videreførelse af praktikpladsaftalen- heraf prioriteret til øvrige uddannelsesinitiativerNegativ budgetregulering på § 35 (provenu fra finansieringsomlægning)2013 2014 2015 2016300180120-300300180120-30025018070-25025018070-250
Med den foreslåede finansieringsomlægning vil arbejdsgiverne tage et større ansvar for fi-nansiering af erhvervsuddannelserne og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet ar-bejdsgiverne finansierer de fulde udgifter til godtgørelse, mens staten finansierer driftsudgiftertil uddannelse samt godtgørelsesudgifter til ledige på erhvervsrettet voksen- og efteruddan-nelse. Dermed sikres en bedre balance mellem arbejdsgiverfinansiering og finansiering fradet offentlige.Afviklingen af den nuværende præmie- og bonusordning til fordel for en mindre omfattendemidlertidig ordning vil imidlertid indebære, at udgifterne inden for AER forventes at falde fradet nuværende bidrag på knap 3.000 kr. til knap 2.500 kr. årligt i 2016.
2.3
Forskning
Forskning medvirker til, at Danmark også i fremtiden har en konkurrencedygtig økonomi. Nårny og innovativ viden kanaliseres ud i samfundet, bidrager det til at skabe vækst og velstand.Dermed fastholder regeringen, at den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af1 pct. af BNP til offentlig forskning og udvikling skal være et gulv – ikke et loft.
18
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
I 2013 forventes det offentlige forskningsbudget at udgøre 20.170 mio. kr. svarende til 1,07pct. af BNP,jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6Det offentlige forskningsbudget 2007-20132007Mio. kr., 2013-plStatens forskningsbudget i altØvrige offentlige forskningsbudget ialtOffentligt forskningsbudget i altAndel af BNP i alt13.7402.36316.1030,8414.8072.64317.4500,9115.8792.92418.8031,0516.0443.50119.5451,0816.7263.46620.1921,1016.3523.79120.1431,0916.2923.87820.1701,07200820092010201120122013
Kilde: 2007-2012 er Danmarks StatistiksOffentligt forskningsbudget 2012fra 25. juli 2012, opregnet til 2013-prisniveau. 2013 er forskningsbevillingerne på FFL13 fsva. statens forskningsbudget og Finansmini-steriets fremskrivning fsva. det øvrige offentlige forskningsbudget.
Det offentlige forskningsbudget er steget fra godt 16 mia. kr. i 2007 til mere end 20 mia. kr. i2013. Det statslige forskningsbudget er i samme periode steget fra knap 14 mia. kr. i 2007 tilgodt 16 mia. kr. i 2013. Itabel 2.7fremgår den forventede udvikling i det statslige forsknings-budget for 2013-2016 fordelt på hovedområder. Som det fremgår af tabellen udestår forde-lingen af reserver på 983 mio. kr. i 2013.
Tabel 2.7Det statslige forskningsbudget 2012-20162012Mio. kr., 2013-plBasisforskning på universiteterneDet Strategiske ForskningsrådDet Frie ForskningsrådInnovationØvrig forskningReserverI alt8.3668461.2391.0214.881-16.3528.3676431.0256984.57698316.2928.3683611.0147034.0531.74316.2428.3663549957044.0371.71216.1687.6823399757043.5303.02916.2592013201420152016
Anm.: Innovation indeholder midler under Rådet for Teknologi og Innovation (§19.74.01.) Reserver in-deholder UMTS-kredsens reserve og forskningsreserven.
Bevillingerne i det statslige forskningsbudget bevilges til forskellige stadier indenfor forskning.Bevillingerne til basisforskning på universiteterne bevilges direkte til universiteterne uden bin-
Budgetoversigt 2¶August 2012
19
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
dinger og kan prioriteres efter universiteternes egne ønsker. Det Frie Forskningsråd finansie-rer forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, der dog skal søges i konkur-rence ved åbne opslag. Midlerne under det Det Strategiske Forskningsråd søges også i kon-kurrence, men fokuserer på politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder,der er fastlagt på forhånd. Innovation indeholder programmer til at fremme samarbejde ogformidling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og virksomhedermed henblik på kommercialisering af forskningsresultater. Kategorien øvrig forskning omfat-ter bl.a. demonstrationsprogrammer inden for energi og miljø, hvor teknologier der er tæt påmarkedsudbredelse afprøves.Reserverne indeholder en forskningsreserve og en UMTS-reserve som udmøntes i efteråretsfinanslovforhandlinger, Forskningsreserven udmøntes af partierne bag en kommende finans-lovsaftale og UMTS-reserven udmøntes af teleforligskredsen.På finanslovforslaget for 2013 har regeringen bl.a. valgt at prioritere en række konkreteforskningsinitiativer,jf. boks 2.2.
Boks 2.2Nye prioriteringer i forskning på FFL13Regeringen har med finanslovforslaget for 2013 prioriteret at sikre en flerårig stabilitet for universiteter ogøvrige videregående uddannelsesinstitutioner bl.a. i forhold til den forsknings- og udviklingsbaserede un-dervisning. Der afsættes ekstra basisforskningsmidler til universiteter og sektorforskningsinstitutioner for entreårig periode. Der afsættes ca. 900 mio. kr. i 2013 og 700 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til basisforsk-ningsmidler.Herudover afsættes der 355 mio. kr. årligt i 2013-2015 til udviklings- og evidensbasering af uddannelsernepå professionshøjskoler og erhvervsakademier og forskning i professionsfagene, som skal bidrage til at in-stitutionerne kan styrke videngrundlaget for uddannelserne bl.a. i samarbejde med universiteterne og vide-reføre forskningsunderstøttelsen af læringsprofessionens praksisfelt (uddannelsesforskning) gennem ud-dannelse af ph.d.er og opbygning af forskningskapacitet inden for alment og fagligt didaktiske samt pæda-gogiske områder.Som opfølgning på energiaftalen og for at sikre det videnskabelige grundlag for regeringens grønne energi-politik afsættes 596 mio. kr. i 2013 til energiforskning til fremtidens energisystemer. De samlede bevillingertil energiforskning bliver dermed videreført med et niveau på 1� mia. kr. om året. Af det afsatte beløb i 2013vedrører 324 mio. kr. videreførelse af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP),mens de øvrige 272 mio. kr. uddeles til forskningsprojekter efter ansøgning til Det Strategiske Forsknings-råd.Til at videreføre innovationscentre i førende internationale forsknings-, uddannelses- og innovationsregionermed henblik på at hjemtage viden til at styrke den danske konkurrenceevne afsættes 25 mio. kr. i 2013 og2014.Danmark og Sverige indgik i 2009 en aftale om et fælles værtskab om at etablere en international forsk-ningsfacilitet, European Spallation Source (ESS). Fra 2013 afsættes yderligere 180 mio. kr. årligt til detteinitiativ.
20
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Regeringen har på finanslovforslaget for 2013 afsat en forskningsreserve på 2013 på 770mio. kr. Reserven i 2013 foreslås udmøntet i forbindelse med forhandlingerne om finanslo-ven,jf. tabel 2.8.Herudover afsættes 28 mio. kr. i 2013 og 40 mio. kr. i 2014 til videnpiloter iregeringens oplæg til ungepakke.
Tabel 2.8Regeringens udspil til fordeling af forskningsreservenMio. kr., 2013-plForskningsreserve til udmøntning i altStrategiske investeringer i forskning- herunder miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemerForskningsinfrastrukturInnovation og entreprenørskabStyrket europæisk og internationalt forskningssamarbejdeKarriereudvikling for unge forskere og forskningsformidling mv.Terrorforskning201377024030307501403
I teleforliget er det aftalt at anvende provenuet fra auktionen over 3G mobillicenser til forsk-ning og IT. Den tilbageværende del af provenuet på 184 mio. kr. årligt i 2013-2015 foreslårregeringen, at teleforligskredsen udmønter i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Re-geringens forhandlingsudspil omfatter initiativer inden for forskning, innovation og IT, herun-der digitalisering,jf. tabel 2.9.
Tabel 2.9Regeringens udspil til fordeling af UMTS-reservenMio. kr., 2013-plUMTS-reserve til udmøntning i altMarkedsmodningsfondDigitalisering af kulturarvenDesignprisen INDEXEarly Warning (væksthuse)It-sikkerhed (identitetstyveri, NemId og offentlig App Store, hjælp til it-svage)Proof of business201318414066517102014184140665171020151841406651710
Budgetoversigt 2¶August 2012
21
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
2.4
Ungepakke
Regeringen lagde i 2020-planen op til at gennemføre en ungepakke, der skal medvirke til atnedbringe ledigheden blandt unge. På finanslovforslaget afsættes midler til en ungepakkemed en række initiativer,jf. tabel 2.10.Ungepakken er udarbejdet umiddelbart efter færdiggø-relsen af ministerparagrafferne på finanslovforslaget. På den baggrund er de bevillingsmæs-sige konsekvenser af pakken indbudgetteret som en reserve og en negativ budgetregulering(finansiering) på finanslovforslagets §35. Generelle reserver. Reserven og budgetregulerin-gen udmøntes på ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2013.
Tabel 2.10Indbudgettering af ungepakke på § 35 Generelle reserverMio. kr., 2013-plBrobygning til uddannelse og praktikkonsulenterBedre voksenlærlingeordning for ledigeUddannelse for unge ufaglærte og faglærteFagpiloterStyrkelse af jobrotationsordningenStyrkelse af videnpilotordningenDimittendjobI alt201200003610046201335281057138619320142654105714002062015059654700117201603600470083
Brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter.Der afsættes 35 mio. kr. i 2013 til etab-lering af brobygningsforløb, hvor uddannelsessvage unge deltager i indslusningsforløb påuddannelsesinstitutioner samt ansættelse af praktikkonsulenter på erhvervsskoler med hen-blik på at bistå unge i brobygningsforløb med at finde praktikpladser.Bedre voksenlærlingeordning for ledige.Der afsættes 28 mio. kr. i 2013 med henblik på atafkoble adgangen til voksenlærlingeordningen for ledige fra arbejdsmarkedsbalancen i entreårig forsøgsperiode fra 2013-2016, så virksomhederne kan få tilskud, når de indgår ud-dannelsesaftaler med voksenelever fra ledighed inden for alle fagområder.Uddannelsespulje for langtidsledige unge ufaglærte og faglærte.Der etableres en mid-lertidig regional pulje i 2013-2015, der skal forbedre jobcentrenes muligheder for at give ufag-lærte en uddannelse og faglærte et relevant kompetenceløft inden for områder med behov forarbejdskraft på kort og mellemlangt sigt. I 2013 afsættes 10 mio. kr.Fagpiloter.Som pendant til videnpilotordningen etableres en ny ordning, hvorefter der kanydes tilskud til små og mellemstore virksomheder, der ansætter unge med en netop afslutteterhvervsuddannelse, til at gennemføre et udviklingsprojekt. Der afsættes 5 mio. kr. til ordnin-gen årligt i 2013-2015.
22
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Styrkelse af jobrotationsordningen.Den ordinære jobrotationsordning rettet mod ufaglær-te, faglærte samt ansatte med en forældet uddannelse gøres til en lovbunden bevilling. Detskønnes at indebære offentlige merudgifter på i størrelsesordenen 47 mio. kr. årligt fra 2013og frem. Herudover tilføres den ordinære jobrotationsordning 36 mio. kr. i 2012. Endvidereafsættes yderligere 24 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til at udvide ordningen for særlige grup-per til også at omfatte AC’ere.Styrkelse af videnpilotordningen.Der afsættes yderligere midler i 2012-2014 til videnpilo-tordningen, hvor små og mellemstore virksomheder kan få støtte til at ansætte en højt ud-dannet medarbejder til udviklingsprojekter. I 2013 afsættes 38 mio. kr.Partnerskaber om dimittendjob.Der afsættes i alt 6 mio. kr. i 2013 til partnerskaber mellemkommuner, a-kasser og offentlige institutioner med det formål at give dimittender med korteog mellemlange videregående uddannelser konkret erhvervserfaring gennem dimittendjob.Initiativerne foreslås finansieret gennem omprioriteringer inden for Beskæftigelsesministerietsområde gennem en reduktion af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter, reduktio-ner af diverse puljer samt via afledte mindreudgifter til forsørgelse som følge af en bedre vok-senlærlingeordning og styrket jobrotation. Herudover finansieres styrkelsen af videnpilotord-ningen ved omprioriteringer inden for Uddannelsesministeriets område samt midler fra forsk-ningsreserven.
2.5
Uddannelsesløft af ledige og målrettet job- oguddannelsesindsats for dagpengemodtagere sidst idagpengeperioden
Regeringen ønsker at give ledige et uddannelsesløft, så fx ufaglærte ledige kan blive faglær-te eller foretage et sporskifte. Samtidig styrkes indsatsen for ledige, der fra 1. januar 2013nærmer sig tidspunktet, hvor de har opbrugt retten til dagpenge. Derfor fremlægger regerin-gen i efteråret 2012 en plan for uddannelsesløft af ledige og målrettet job- og uddannelses-indsats for dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden, der blandt andet vil indeholde til-bud om uddannelse og opkvalificering. På den baggrund afsættes en reserve på 300 mio. kr.i 2013 og 150 mio. kr. årligt i 2014 og 2015. Indsatsen finansieres ved en reduktion af detkommunale driftsloft for aktiveringsudgifter,jf. tabel 2.11.
Tabel 2.11Indbudgettering af målrettet uddannelsesløft af ledige og målrettet job- og uddannelsesindsats fordagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden på § 35. Generelle reserverMio. kr., 2013-plReserveBudgetregulering2013300-3002014150-1502015150-1502016--
Budgetoversigt 2¶August 2012
23
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
De bevillingsmæssige konsekvenser af initiativet indbudgetteres som en reserve og en nega-tiv budgetregulering (finansiering) på §35. Generelle reserver. Reserven og budgetregulerin-gen udmøntes på ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2013.
2.6
Satspuljen
Satspuljen udgør 265 mio. kr. i 2013, som skal udmøntes som led i forhandlingerne om fi-nansloven for 2013.Satsreguleringsordningen indebærer, at såfremt de private lønstigninger (ekskl. pensionsbi-drag mv.) to år før overstiger 2 pct., kan der afsættes op til 0,3 pct. af de samlede offentligeudgifter til indkomstoverførsler reguleret med satsreguleringsprocenten til det såkaldte pulje-beløb.Den private lønudvikling har været afdæmpet i 2011. Der vil derfor ikke blive tilført nye midlertil satspuljen i 2013. Der vil dog være forhandlinger om frigivne midler fra initiativer, der ophø-rer, samt uforbrugte og omprioriterede midler mv.Puljen tilføres 125 mio. kr. i 2013 som følge af bortfald af tidligere års initiativer mv. og 11mio. kr. ved tilbageførsel af uforbrugte midler. Hertil kommer en forhøjelse af puljen på 75mio. kr. i 2013 som følge af en korrektion vedrørende beregningen af puljen for 2012. Endvi-dere forventes det, at der kan udmøntes 54 mio. kr. i 2013 som følge af omprioriteringer afuforbrugte midler fra tidligere år forudsat satspuljeparternes tilslutning.Regeringen vil stille forslag til udmøntning af satspuljen til udsatte børn og unge, sundhed forudsatte grupper, integration og styrket indsats for førtidspensionister og fleksjobbere,jf. boks2.3.
Boks 2.3Hovedtemaer i regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2013Udsatte børn og unge, herunder en styrket indsats i forhold til børn, der har været udsat for overgreb.Sundhed for udsatte grupper, herunder nedbringelse af ventetiden til smertebehandling og forbedringaf tilbud på centre for voldtægtsofre.Integrationsindsats.Styrket indsats for førtidspensionister og fleksjobbere, herunder opstart af ressourceforløb og rehabili-teringsteam samt indsatsen i ressourceforløb prioriteres i satspuljen, jf. Aftale om en reform af førtids-pension og fleksjob.
Regeringen vil forhandle udmøntningen af puljen med partierne bag satspuljen.Herudover har regeringen afsat en reserve på finanslovforslaget på 400 mio. kr. i 2013 ogfrem. Regeringen foreslår, at midlerne udmøntes til henholdsvis udsatte grupper, grønne ini-
24
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
tiativer samt opfølgning på ministerudvalgene om ny erhvervspolitik, integrationsreform, ung-domsuddannelser samt videregående uddannelser.
2.7
Ny dobbeltsporet vej-, jernbane- og cykelbroover Storstrømmen
Regeringen vil prioritere den kollektive trafik og sikre, at det bliver attraktivt for flere danskereat bruge kollektiv transport. Det skal samtidig sikres, at kapaciteten i den kollektive infrastruk-tur løbende udbygges, hvor det er nødvendigt, herunder at udbygningen af vores infrastruktursikrer mulighederne for fortsat vækst i det danske samfund.På Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster er det blevet klart, at den nuværende bro ik-ke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstrafik, når Femern Bælt forbindelsen åbner. Enny dobbeltsporet vej- og jernbane giver en fremtidssikret løsning samt en forbedret kapacitetog regularitet for jernbanetrafikken. Samtidig muliggør en ny forbindelse, at det samlede jern-banelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen kan dimensioneres til 200 km/t, hvilket skaberde bedste muligheder for at udnytte den øgede kapacitet på jernbanen, som Femern Bæltforbindelsen vil bidrage med.Regeringen ønsker at etablere en ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelse og cy-kelsti, over Storstrømmen. Regeringen foreslår at afsætte i alt 3,9 mia. kr. over de kommendeår fra Infrastrukturfonden til anlæg af en ny bro,jf. tabel 2.12.Forslaget skal drøftes med par-tierne bag den grønne transportaftale.
Tabel 2.12Finansiering af StorstrømsbroenMio. kr., 2013-plUdgiftNy kombineret dobbeltsporet vej- og jernbanebro over Storstrømmen3.891,3
FinansieringOverskydende midler fra Signalprogrammet (2009-2020)Resterende midler i InfrastrukturfondenI alt3.807,483,93.891,3
De overskydende midler fra Signalprogrammet skyldes primært et godt tilrettelagt udbud,hvor de valgte leverandørers priser ligger markant under det tidligere budgetterede. Herud-over er der gennemført en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projekte-ring og tilsyn i perioden 2012-2023, hvorved udgiftsniveauet hertil er reduceret med ca. 797mio. kr. (2013-pl) inkl. reserver.
Budgetoversigt 2¶August 2012
25
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
2.8
Aftale om kommunernes økonomi
Regeringen indgik den 10. juni 2012 aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013,jf.tabel 2.13.Med aftalen om kommunernes økonomi for 2013 kan kommunerne videreføre niveauet for debudgetterede serviceudgifter for 2012 korrigeret for den skønnede udvikling i priser og løn-ninger. Derudover tilføres kommunerne et løft på 300 mio. kr. til kommunernes forebyggendeog sundhedsfremmende indsats samt et løft på 500 mio. kr. til bedre normeringer på dagtil-budsområdet.Kommunernes serviceudgifter kan i 2013 samlet udgøre 231,6 mia. kr. Hertil kommer regule-ringer i medfør af DUT-princippet.Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der indgået en moderniseringsafta-le, der med konkrete initiativer omkring bl.a. afbureaukratisering, digitalisering og velfærds-teknologi samlet frigør 733 mio. kr. til borgernær service.
Tabel 2.13Aftale om kommuners økonomi i 2013Mio. kr., 2013-plUdgangspunkt for aftale om kommunernes økonomiLøft til forebyggelse og sundhedsfremmeLøft til bedre normeringer i dagtilbud230.7721)300500
Prioritering af borgernær serviceFrigjorte ressourcer – moderniseringsaftaleServiceudgifter netto
733-733231.572
Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger)
15.517
1)
Eksklusiv aktivitetsafhængig medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen.
Der er aftalt et maksimalt anlægsniveau på 15,5 mia. kr. i 2013, hvilket er fuldt finansieret in-den for rammerne af aftalen. Det indgår heri, at der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden.Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne (dagtilbud, folkeskole og æl-dreområdet) skal således udgøre mindst 7 mia. kr. i 2013.Regeringen og KL er med aftalen derudover enige om en række fælles initiativer, der skalunderstøtte en grøn omstilling i de kommende år, herunder at kommunerne gennemfører etløft af investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet på 2,5 mia. kr. i 2013.
26
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifterog indtægter for kommunerne under et i 2013. Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinærtmed 3.000 mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættesder en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet.I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af deaftalte serviceudgifter for 2013, mens 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, atkommunernes budgetterede anlægsudgifter lever op til den aftalte ramme for 2013.
Bedre ressourceudnyttelse og moderniseringsaftalenRegeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende tilsamlet 1½ mia. kr. i 2013 og 2014. Aftalen indebærer, at regeringen såvel som kommunernehver vil gennemføre initiativer, der frigør i alt 750 mio. kr. frem til 2014.Regeringen har fremlagt en række nye statslige initiativer, der i alt frigør 358 mio. kr. i kom-munerne i 2013,jf. tabel 2.14.De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og anvendes tilat forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de lokale behov.
Tabel 2.14Statslige initiativer til frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 20132013Mio. kr., 2013-plAfbureaukratiseringHerunder blandt andet:Forenkling af frit valg på hjemmehjælpsområdetLempelse af annonceringspligten for offentlige udbydere13210194
Forenkling af regler på beskæftigelsesområdetSuspension af strafrefusion20
DigitaliseringDigital postDigital selvbetjeningDet Fælles Medicinkort24416
IndkøbAfledte muligheder af statslige indkøbsaftaler72
Nye statslige initiativer i alt
358
Budgetoversigt 2¶August 2012
27
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
2.9
Aftale om regionernes økonomi
Med aftalen om regionernes økonomi for 2013 fra den 9. juni 2012 er der sikret grundlag foren fortsat udbygning af sundhedsområdet i 2013. Med aftalen løftes de regionale driftsudgif-ter eksklusiv medicintilskud med godt 1 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2012,jf. tabel2.15.
Tabel 2.15Aftalte serviceudgifter i regioner i 2013Mio. kr., 2013-plUdgangspunkt for aftalenNiveau for medicintilskud i 2013Sundhed93.9216.396Regional udvikling2.937
Realløft til sygehusaktivitet i 2013Løft af øvrige sundhedsudgifter i 2013Prioritering af psykiatrien i 2013 (omprioritering)
673349200
Aktiviteten på sygehusområdet i 2013 løftes med 3 pct. Det finansieres af et økonomisk løftog af produktivitetsforbedringer i 2013 på 2 pct., svarende til produktivitetsforbedringskravetfor 2012. Øvrige sundhedsudgifter løftes med knap 350 mio. kr.Samtidig er der aftalt en prioritering af psykiatrien med 200 mio. kr. til en målrettet kapaci-tetsudbygning med henblik på indførelse af nye patientrettigheder i psykiatrien.Med aftalen er der enighed om, at der ved en omprioritering af ressourcerne i det regionalesundhedsvæsen fortsat kan frigøres betydelige ressourcer, uden at kvaliteten af den sund-hedsfaglige indsats sænkes. I 2013 skal frigøres 300 mio. kr., som omprioriteres til denborgernære service. Det skal bl.a. ske ved en mere effektiv regional administration, laveresygefravær og mere effektivt indkøb.Sundhedsområdet blev herudover som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 løf-tet med 300 mio. kr. til kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Anlægsinvesteringer i regionerneØkonomiaftalen for 2013 giver grundlag for at videreføre en regional anlægsaktivitet på etmeget højt niveau. Der er i 2013 aftalt et anlægsloft for almindelig anlægsaktivitet (brutto) iregionerne på 2.200 mio. kr. Samtidig er der skabt grundlag for en fortsat realisering af destore sygehusbyggerier med kvalitetsfondsstøtte, hvor der for 2013 er forudsat et afløb på 3mia. kr.,jf. tabel 2.16 og boks 2.4.
28
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Tabel 2.16Regional anlægsaktivitet 2013Mia. kr.Almindelig anlægsaktivitet (anlægsloft)KvalitetsfondsbyggerierI altOPP-pulje (deponeringsfritagelsespulje)2,23,05,20,3
Boks 2.4Nye og moderniserede sygehuseDer gennemføres over de kommende år en stor investeringssatsning i nye og moderniserede sygehusemed støtte fra den statslige kvalitetsfond. I 2013 forventes den afledte anlægsinvestering i regionerne at ud-gøre 3 mia. kr.De nye og moderniserede sygehuse etableres over hele landet: Aalborg, Viborg, Aarhus, Gødstrup, Aaben-raa, Kolding, Odense, Køge, Slagelse, Hvidovre, Bispebjerg, Rigshospitalet, Herlev samt Hillerød. Hertilkommer to psykiatriske sygehusbyggerier i henholdsvis Slagelse og på Sct. Hans hospital.
For at styrke brugen af offentlig-private partnerskaber etableres samtidig en pulje på 300 mio.kr. til konkrete OPP-projekter. Regionerne kan indenfor puljens rammer søge om hel ellerdelvis deponeringsfritagelse i forbindelse med sådanne partnerskabsprojekter.Med aftalen etableres endvidere mulighed for at øge investeringsrammerne for de nye syge-huse med kvalitetsfondsstøtte med samlet 1 mia. kr., så byggerierne kan opføres med de ny-este, fremtidssikrede energistandarder (bygningsklasse 2020). Konkret afsættes en lånepuljetil energiinvesteringer i de kvalitetsfondsstøttede byggerier, hvorfra lånedispensation fra pul-jen kan meddeles under forudsætning af, at byggeriet kan klassificeres efter bygningsregle-mentets energiramme ”bygningsklasse 2020”. Lånedispensationen kan udgøre indtil 2,3 pct.af den samlede investeringsramme for regionens kvalitetsfondsstøttede projekter.
2.10
Domstolenes bevilling i 2013
Siden 2010 har domstolene været tilført en merbevilling til nedbringelse af sagspukler i byret-terne. I løbet af 2012 forventer domstolene at have nedbragt sagsmængden i byretterne tilniveauet fra før domstolsreformen i 2007. Med nedbringelsen af sagspuklen forventes dom-stolene således i 2013 at kunne fastholde det nuværende niveau for antal verserende sagerved byretterne med et lavere bevillingsniveau end i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2012
29
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
På finansloven for 2012 blev domstolenes økonomi fastlagt for ét år i 2012. Aftalen indebarbl.a. igangsættelse af en række tværministerielle udredningsarbejder på domstolenes områ-de, der færdiggøres i 2013.På baggrund af ovenstående er der på FFL13 indarbejdet en etårig fastlæggelse af domsto-lenes bevilling i 2013. Dette indebærer en merbevilling til domstolenes på 171,0 mio. kr. i for-hold til det teknisk videreførte bevillingsniveau i 2013, der blev indarbejdet på finansloven for2012,jf. tabel 2.17.
Tabel 2.17Merbevilling til domstolene i 20132013Mio. kr., 2013-plVidereførsel af bevilling til fastholdelse af sagsproduktion mv.Videreførsel af bevilling til digital tinglysningTekniske korrektioner mv.Video3Grønlandsk retskredsreformI alt95165191171
Merbevillingen dækker primært over videreførsel af 94,5 mio. kr. til videreførelse af domsto-lenes nuværende sagsproduktion mv. i 2013, videreførelsen af 15,6 mio. kr. til digital tinglys-ning samt 51,3 mio. kr. som følge af tekniske korrektioner mv.Domstolene bevilling hæves endvidere med 8,6 mio. kr. i sammenhæng med udmøntningenaf en ABT-reserve til en landsdækkende videokonferenceløsning på justitsområdet (video3).Endelig påbegyndes en regionalisering af de grønlandske retskredse svarende til de nuvæ-rende grønlandske kommunegrænser. Herved vil reformen af det grønlandske retsvæsen bli-ver fuldt gennemført. Dette indebærer en merbevilling på 1,0 mio. kr. i 2013 stigende til 13,5mio. kr. i 2016.
2.11
Reform af førtidspension og fleksjob
Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 30. juni 2012indgået aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Aftalen betyder, at unge som ud-gangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorien-teret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov.Samtidig målrettes fleksjobordningen til dem, der har størst behov.
30
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Reformen medfører blandt andet øgede offentlige udgifter til ressourceforløb og offentligemindreudgifter til fleksjob og på sigt førtidspension.På den baggrund er der på finanslovforslaget indbudgetteret en negativ budgetregulering på ialt 296 mio. kr. før skat og tilbageløb,jf. tabel 2.18.Budgetreguleringen udmøntes på rele-vante bevillinger på ændringsforslaget til finansloven for 2013.
Tabel 2.18Reform af førtidspension og fleksjobMio. kr., 2013-plSamlet direkte provenuvirkning (før skat og tilbageløb)2013296201456620157552016970
I reformen indgår udgifter til initiativer vedrørende opstart af ressourceforløb og rehabilite-ringsteam mv. samt mentorstøtte og meraktivering, der søges finansieret af midler fra sats-puljen for 2013. Udgifterne hertil udgør 28 mio. kr. i 2013, 103 mio. kr. i 2014, 161 mio. kr. i2015 og 194 mio. kr. i 2016.Samlet skønnes reformen at indebære et provenu efter skat og tilbageløb på 0 mia. kr. i 2013og strukturvirkningen af reformen skønnes at udgøre 0,1 mia. kr. i 2013.
2.12
Styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet
På FFL13 gennemføres en styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet,jf. tabel 2.19.
Tabel 2.19Omprioriteringer på miljø- og fødevareområdet på FFL13Mio. kr. 2013-plNatur- og Miljøklagenævnet20131620141720151720167
Natur- og Miljøklagenævnet tildeles en øget bevilling bl.a. med henblik på at håndtere de for-ventede klager på Miljøministeriets område. Det vurderes, at der derved er skabt sammen-hæng mellem bevillingsniveauet og sagsmængden i Natur- og Miljøklagenævnet og dermedreducerede sagsbehandlingstider. Der forudsættes desuden væsentlige effektiviseringer isagsbehandlingen.Styrkelsen finansieres gennem en række omprioriteringer på Miljøministeriets område, her-under bl.a. ophør af Fortidsmindeportalen og formidlingsindsatsen om fortidsminder, ligesomNaturstyrelsens nettoudgifter reduceres med 7 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 og til-
Budgetoversigt 2¶August 2012
31
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
skudsordningen til skovbrugsforanstaltninger reduceres med 7,5 mio. kr. årligt i perioden2013-2016.
2.13
Omprioriteringer på kulturområdet
For at understøtte et bredt og kvalitetspræget udbud af kulturelle tilbud afsættes der på fi-nanslovforslaget midler til en række kulturelle formål på Kulturministeriets område,jf. tabel2.20.
Tabel 2.20Prioritering af diverse kulturelle formål på FFL13Mio. kr., 2013-plLitterære formålDen Gamle By, driftstilskudHandels- og Søfartsmuseet, driftstilskudMoesgård Museum, driftstilskudArbejdermuseet, driftstilskudFregatten JyllandRestaurering af fortidsminderI alt2013411110110201441111011020154111101102016411110110
Der afsættes årligt 4 mio. kr. til at styrke Statens Kunstfonds arbejdslegater til forfattere og tilStatens Kunstråds Litteraturudvalg til forbedring af vilkårene for dansk litteratur og forfattere.Der afsættes desuden i alt 5,1 mio. kr. årligt til en række mindre museer. Det gælder DenGamle By, hvor der ydes tilskud til driften af projektet Den Moderne By med henblik på at ud-vide og nytænke det traditionelle frilandsmuseum. Herudover afsættes midler til Handels- ogSøfartsmuseet, Moesgård museum, Arbejdermuseet og Fregatten Jylland.Endelig afsættes der 1,3 mio. kr. årligt til restaurering af fredede fortidsminder.Initiativerne finansieres ved at genindføre entrébetaling for voksne til de permanente samlin-ger på Statens Museum for Kunst. Den bestående gratisadgang for børn og unge til museetvidereføres.
2.14
Sanering af erhvervsstøtte
Regeringen fremlægger på baggrund af en grundig gennemgang af samtlige erhvervsstøtte-ordninger forslag om sanering af erhvervsstøtten med i alt 2,0 mia. kr. i 2013. Regeringen re-
32
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
ducerer og afskaffer en række ordninger. Regeringens forslag til sanering af erhvervsstøttenfremgår af nedenståendetabel 2.21.
Tabel 2.21Sanering af erhvervsstøtten på finanslovforslaget for 2013Reduktion førtilbageløb mv.374592550240Reduktion eftertilbageløb mv.361592537240
Mio. kr., 2013-plSanering af erhvervsstøtte på finansloven mv.Hjemmeservice1Medfinansiering af EU’s Regional og SocialfondSygeforsikringsordning mindre private arbejdsgivereHøjteknologifonden
Erhvervsstøtte gennem skattesystemetLønsumsafgiftØvrige erhvervsrettede skatteudgifter
660465195
405280125
Afskaffelse af støtteordning til energirenovering af boligerUdløb af erhvervsrettede ordningerReduktion i alt
5005052.039
50001.266
Omprioritering til universiteternes og sektorforskningsinstitutionernesbasismidlerReduktion efter omprioritering
-2401.799
-2401.026
1)
Budgetforbedringen er inkl. adm. besparelser, men fratrukket en negativ budgetregulering.
Med saneringen frigøres midler til nye, højt prioriterede initiativer. Regeringen foreslår såle-des en omprioritering af 240 mio. kr. fra Højteknologifonden til universiteternes og sektor-forskningsinstitutionernes basismidler. Det er centralt for at sikre grundforskningen og et ud-bud af uddannelser på et højt internationalt niveau.For så vidt angår erhvervsstøtten gennem skattesystemet er det beløb, der kan anvendessom finansiering i anden sammenhæng, mindre end selve skatteudgiften. Det skyldes, at enreduktion af en given ordning giver færre indtægter i moms og afgifter. Denne virkning redu-cerer bidraget til råderummet.En del af erhvervsstøtten bortfalder med udgangen af 2012, hovedsageligt pga. udløbet af af-talen om udmøntning af globaliseringspuljen 2010-2012. Regeringen foreslår, at en del afhenholdsvis forsknings- og innovationsreserven samt UMTS-reserven udmøntes i forbindelsemed finansloven for 2013, bl.a. til ordninger, som er erhvervsstøtte. Samlet betyder det, at
Budgetoversigt 2¶August 2012
33
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
erhvervsstøtten reduceres med 505 mio. kr. i 2013. Beløbet er allerede indregnet i rammernei budgetoverslagsårene fra tidligere finanslove og frigør derfor ikke midler til nye initiativer.Regeringens oplæg til en sanering af erhvervsstøtte frigør således efter prioritering til univer-siteternes og sektorforskningsinstitutionernes basismidler netto 1.026 mio. kr. i 2013.
2.15
Øvrige emner
Der foreslås på FFL13 budgetforbedringer vedrørende høreapparater, tilskudsregler forhåndkøbsmedicin samt danskuddannelse for voksne udlændinge,jf. tabel 2.22.
Tabel 2.22Budgetforbedringer på FFL13Mio. kr., 2013-plHøreapparaterMålretning af tilskudsregler for håndkøbsmedicinDanskuddannelse for voksne udlændinge20137836200201481722002015857320020168873200
HøreapparaterDer har frem til 2010 været en betydelig udgiftsvækst på høreapparatområdet, og flere harfået høreapparat. Samtidig er høreapparater blevet af stadigt bedre kvalitet, men ikke dyrere.Der er derfor grundlag for at nedsætte tilskuddet til privat udleverede høreapparater.For at afskaffe overflødigt bureaukrati foreslås ansvaret for høreapparater nu samlet ét sted –nemlig i regionen. Hermed skal borgeren ikke længere søge om bevilling af høreapparat hoskommunen, men kan nøjes med en henvisning fra en speciallæge. Samtidig gennemføres enrække tiltag, der skal styrke kvaliteten af den private høreapparatbehandling. Samlet giver til-tagene en budgetforbedring på ca. 80 mio. kr. årligt.Som følge af prisudviklingen på høreapparater forventes det, at borgerne stadig vil have mu-lighed for at få et høreapparat inden for tilskuddets størrelse. Det vil desuden fortsat væremuligt at få høreapparat uden egenbetaling i offentligt regi.
Målretning af tilskudsregler for medicinFolke- og førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 1. januar 2003) kan efter de nuvæ-rende regler få tilskud til håndkøbslægemidler efter ordination af en læge udelukkende medhenvisning til deres status som pensionist. En omlægning af tilskuddet til håndkøbslægemid-ler skal sikre, at ordningen målrettes de pensionister og øvrige borgere, der har et særligt be-hov pga. sygdom. Omlægningen indebærer, at kun borgere med et lægeligt vurderet be-hov for håndkøbsmedicin fremover kan få tilskud efter reglerne i sundhedsloven.
34
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 2
Særlige emner på FFL13
Reglerne i sociallovgivningen ændres ikke, hvilket betyder, at pensionister med lav indkomst,f.eks. udelukkende folkepension, fortsat kan få hjælp fra kommunen til betaling af lægemidler,herunder håndkøbslægemidler. Øgede udgifter hertil indgår i de samlede økonomiske effek-ter.Omlægningen af tilskudsreglerne giver en budgetforbedring på 72-73 mio. kr. årligt fra 2014.Der kan forventes en halvårseffekt i 2013 i forlængelse af regelændringens ikrafttræden pri-mo 2013 samt en oplysningsindsats overfor lægerne.
Danskuddannelse for voksne udlændingeI dag tilbydes som udgangspunkt tre års gratis danskuddannelse til alle voksne udlændinge.Danskuddannelse indgår som et element i både integrationsprogrammet for flygtninge og fa-miliesammenførte samt introduktionsforløb for arbejdstagere, studerende og au pairs. Desamlede offentlige udgifter til danskuddannelse for voksne udlændinge skønnes at udgøreknap 1,3 mia. kr. i 2013. Frafaldet på danskuddannelserne er relativt omfattende. Foreløbigeresultater fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser, at ca. 30 pct. af alle påbegyndtemodulforløb i danskundervisning ikke fuldføres.Regeringen ønsker at kvalificere efterspørgslen efter danskuddannelsesforløb og øge til-skyndelsen til at deltage i og fuldføre et påbegyndt danskuddannelsesmodul. På den bag-grund er der truffet beslutning om, at der iværksættes et analysearbejde af danskuddannel-sesområdet. Arbejdet skal afdække organiseringen og styringen af danskuddannelses-området, herunder af sprogcentrenes økonomi, og komme med konkrete forslag, der kanmålrette danskuddannelsesprogrammet for at sikre høj kvalitet samt sikre bedst mulig udnyt-telse af ressourcerne bl.a. ved at mindske frafaldet.Analysearbejdet færdiggøres i efteråret 2012 og skal anvise konkrete forslag, som kan tilve-jebringe en samlet budgetforbedring på 200 mio. kr. årligt (efter skat, tilbageløb og adfærd).På den baggrund er der på finanslovforslaget for 2013 indarbejdet en negativ budgetregule-ring på 200 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.
Budgetoversigt 2¶August 2012
35
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 3
3.Resumé
Statens finanser
På finanslovforslaget for 2013 er der budgetteret med et underskud på statens finanser, dvs. DAU-saldoen, på 5� mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP. I 2012 skønnes DAU-underskuddet til 71½ mia.kr. eller 3,9 pct. af BNP.
Det betydeligt lavere DAU-underskud i 2013 kan både henføres til højere indtægter og lavere udgifterend i 2012.
Finanslovforslaget for 2013 afspejler budgetterede indtægter på 684� mia. kr. i 2013, mens statensindtægter ventes at udgøre 630� mia. kr. i 2012.
Den forventede stigning i de statslige indtægter fra 2012 til 2013 kan primært henføres til personskat-terne til staten og skal blandt andet ses i sammenhæng med omlægningen af beskatningen af kapital-pensioner som følge afAftale om skattereformfra juni 2012. Endvidere er det kun i 2012 efterlønsbi-dragene tilbagebetales, hvilket medfører stigende indtægter fra 2012 til 2013, da udgifterne til tilbage-betaling af efterlønsbidraget indgår på statens indtægtsbudget.
Statens udgifter er budgetteret til 690 mia. kr. på finanslovforslaget for 2013 og ventes at udgøre godt702 mia. kr. i 2012.
Faldet i udgifterne fra 2012 til 2013 skyldes blandt andet, at der er budgetteret færre udgifter til balan-cetilskuddet til kommunerne i 2013, hvilket primært følger af en pæn fremgang i kommunernes skatte-grundlag. Desuden er der på finansloven for 2012 budgetteret med tilsagn på 5 mia. kr. til nedlukningaf aktiviteter i Nordsøen. Bevillingen videreføres ikke i 2013.
Statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, skønnes at udvise et underskudpå 84 mia. kr. i 2012, mens der skønnes et nettokasseunderskud på 33� mia. kr. for 2013.
Statsgælden skønnes at stige med 34½ mia. kr. fra 492� mia. kr. i 2012 til 526½ mia. kr. i 2013. Der-med stiger statsgældens andel af BNP fra 27 pct. af BNP i 2012 til 28 pct. af BNP i 2013.
Budgetoversigt 2¶August 2012
37
Kapitel 3
Statens finanser
3.1
Oversigt over statens finanser
På finanslovforslaget for 2013 er der budgetteret med statslige indtægter på 684� mia. kr. ogudgifter på 690 mia. kr.jf. tabel 3.1.Finanslovforslaget indebærer således et budgetteret un-derskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, den såkaldte DAU-saldo, på 5� mia. kr.i 2013. Det svarer til 0,3 pct. af BNP.I 2012 forventes aktuelt et DAU-underskud på 71½ mia. kr. svarende til 3,9 pct. af BNP. I for-hold til vurderingen i maj er DAU-underskuddet i 2012 opjusteret med 17� mia. kr.
Tabel 3.1Statens finanser 2012-20132012MajMia. kr., årets priserIndtægterUdgifter647,9702,1630,7702,1-17,20,0684,7689,9AugustÆndr.2013FFL13
DAU-saldo
-54,1
-71,5
-17,3
-5,2
DAU-saldo (pct. af BNP)
-2,9
-3,9
-1,0
-0,3
I 2013 er der således budgetteret med et betydeligt lavere DAU-underskud end i 2012. Detkan både henføres til højere indtægter og lavere udgifter.Der forventes især højere indtægter fra personskatterne til staten. Det skal blandt andet ses isammenhæng med omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner i 2013 som følge afAf-tale om skattereformfra juni 2012. Hertil kommer en pæn fremgang i personskattegrundlageti lyset af den forventede vækst i BNP i 2013.Endvidere er der på finanslovforslaget for 2013 ikke udgifter til tilbagebetaling af efterlønsbi-drag. Det medvirker også til stigende statslige indtægter fra 2012 til 2013, idet udgifterne tiltilbagebetaling af efterlønsbidraget indgår på statens indtægtsbudget.Faldet i de statslige udgifter fra 2012 til 2013 kan blandt andet henføres til, at der er budget-teret med færre udgifter til balancetilskuddet til kommunerne i 2013. Det følger primært af, atder ventes en pæn fremgang i kommunernes skattegrundlag.DAU-underskuddet i 2012 er opjusteret med 17� mia. kr. siden majvurderingen, hvilket kanhenføres til lavere indtægter.
38
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
De lavere indtægter i 2012 skyldes blandt andet et ændret skøn for tilbagebetaling af efter-lønsbidrag. Således forventes flere at udtræde af efterlønsordningen og dermed få tilbagebe-talt efterlønsbidrag. Desuden forventes færre indtægter fra erhvervsskatterne end skønnet imaj. Det følger blandt andet af nye regler for afskrivninger afledt af investeringsvinduet samten nedjustering af forventningerne til realvæksten i BNP og privatforbruget i 2012.De statslige udgifter skønnes til godt 702 mia. kr. i 2012, hvilket er på linje med vurderingen imaj. Det uændrede udgiftsniveau dækker over en række modsatrettede bevægelser. Der for-ventes således lavere renteudgifter afledt af et lavere renteniveau i 2012. Omvendt er dermerudgifter som følge som følge af statslige aktiekøb i DONG Energy A/S.
Tabel 3.2Ændring af DAU-saldoen i 2012 siden maj2012Mia. kr., årets priserPersonskatterErhvervsskatterRegistreringsafgiftEnergi- og miljøafgifterMomsPensionsafkastskatRenter af statens gældAktiekøb i DONG Energy A/SØvrige ændringer-9,6-4,9-1,5-1,3-0,93,71,9-1,2-3,5
Ændring i DAU-saldoen, i alt
-17,3
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal angiver saldoforbedringer.
DAU-saldoen er påvirket af engangsforhold i varierende omfang fra år til år,jf. figur 3.1.Kor-rigeret for engangsforhold mv.1skønnes et underskud på DAU-saldoen på knap 59� mia. kr.(3,3 pct. af BNP) kr. i 2012 og 24� mia. kr. (1,3 pct. af BNP) i 2013. Det betyder, at den kor-rigerede DAU-saldo forbedres med 35 mia. kr. fra 2012 til 2013.Forbedringen af den korrigerede DAU-saldo fra 2012 til 2013 skal blandt andet ses i sam-menhæng med den stigning i de statslige indtægter, der følger af den forventede fremgang iBNP i 2013. Endvidere forventes færre udgifter til balancetilskuddet til kommunerne i 2013.
1
DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. omfatter ikke korrektioner for konjunkturernes påvirkning ogafspejler derfor ikke et strukturelt forløb, således som det beregnes for den strukturelle offentlige budgetsaldo,jf.også kapitel 4.
Budgetoversigt 2¶August 2012
39
Kapitel 3
Statens finanser
Engangsudgifterne forbundet med tilbagebetalingen af efterlønsbidrag er den væsentligsteårsag til, at det faktiske DAU underskud i 2012 er større end det korrigerede underskud. Ethøjt forventet provenu fra pensionsafkastskatten trækker dog i modsat retning.Hvad angår 2013 er et højt provenu fra pensionsafkastskatten den væsentligste årsag til, atdet faktiske DAU-underskud er mindre end det korrigerede DAU-underskud i 2013. Hertilkommer engangsindtægter fra omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner i medfør afAftale om skattereformfra juni 2012
Figur 3.1DAU-saldo med og uden engangsforhold, 2005-2013Mia. kr.1401006020-20-60-10005060708DAU-saldo0910111213DAU-saldo korrigeret for engangsforhold mv.Mia. kr.1401006020-20-60-100
3.2
Statens udgifter
På finanslovforslaget for 2013 er statens udgifter eksklusive renteudgifter budgetteret til 666mia. kr. i 2013,jf. tabel 3.3.Opgjort i 2013-priser skønnes de statslige udgifter eksklusiverenteudgifter dermed at falde med 19 mia. kr. fra 2012 til 2013, når der sammenlignes meddet seneste udgiftsskøn for 2012. Sammenholdt med de budgetterede udgifter på finanslo-ven for 2012 forventes udgifterne at falde med 21½ mia. kr. i 2013.
40
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.3De statslige udgifter eksklusive renteudgifter, 2012-20132012FL12Mia. kr., 2013-priserMinisterfordelte udgifter1)Øvrige udgifter2)Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter672,215,4687,6669,715,3685,0650,915,1666,0-21,3-0,3-21,6-18,8-0,2-19,0August2013FFL13Ændr.FL12-FFL13Ændr.Aug12-FFL13
Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2013-priser med generelle pris- og lønstigningerpå 1,3 pct.1)Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. EU-bidraget er på finanslovforslaget for 2013 budget-teret som en del af overførselsbudgettet og de ministerfordelte udgifter. I tabellen er EU-bidragetogså i 2012 indregnet som en del af overførselsbudgettet, så det er muligt at sammenligne 2012 og2013.2)Omfatter børnefamilieydelse mv.
Faldet i de statslige udgifter fra 2012 til 2013 kan blandt andet henføres til, at der er budget-teret færre udgifter til balancetilskuddet til kommunerne i 2013. Balancetilskuddet er en del afkommunernes bloktilskud, som sikrer balance mellem udgiftsniveauet i økonomiaftalen, ogde kommunale indtægter.Desuden er der på finansloven for 2012 budgetteret med tilsagn på 5 mia. kr. til nedlukning afaktiviteter i Nordsøen. Bevillingen videreføres ikke i 2013.Omvendt medfører et stigende antal folkepensionister større udgifter til folkepension på fi-nanslovforslaget for 2013 end i 2012.
Statens udgifter i 2012Statens samlede udgifter forventes at udgøre godt 702 mia. kr. i 2012 opgjort i årets priser,hvilket er på linje med vurderingen i maj. I forhold til budgetteringen på finansloven for 2012ventes der mindreudgifter på 2� mia. kr.,jf. tabel 3.4.
Budgetoversigt 2¶August 2012
41
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.4De statslige udgifter i 2012Maj-skønAugust-skønÆndr.FL-augustÆndr.Maj-august
FL12Mia. kr., 2012-priserDriftsrammeOverførselsbudgetAnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i alt1)Rente af statsgæld mv.EU-bidrag mv.BørnefamilieydelseI alt125,4501,517,0643,925,620,214,7704,4
125,2502,114,2641,626,119,714,7702,1
125,2503,714,2643,124,619,914,5702,1
-0,22,2-2,8-0,8-1,0-0,2-0,2-2,2
0,01,60,01,5-1,50,2-0,20,0
1)
Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
Det uændrede udgiftsskøn i forhold til majvurderingen dækker over en række modsatrettedebevægelser. Således ventes lavere renteudgifter af statens gæld, hvilket følger af et genereltlavere renteniveau. Statens finansieringsbehov for 2012 er godt nok dækket allerede, mendet lavere renteniveau i 2012 påvirker værdien af statslige derivater og dermed skønnet forde statslige renteudgifter i 2012.I modsat retning trækker merudgifter som følge af statslige aktiekøb i DONG Energy A/S. Ak-tiekøbet følger af, at SYD ENERGI har udnyttet en option og solgt halvdelen af sine aktier iDONG Energy A/S til staten.De i juni indgåede økonomiaftaler med kommunerne og regionerne forventes ikke at påvirkestatens finanser i 2012. Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet til kommunernemedfører statslige merudgifter på 1 mia. kr., der fuldt ud finansieres af reserven på finanslo-ven for 2012 til midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud.I forhold til budgetteringen på finansloven for 2012 afspejler augustskønnet statslige min-dreudgifter på 2� mia. kr. Mindreudgifterne kan udover lavere renteudgifter primært henførestil det statslige anlægsbudget. Det skyldes især, at der på Transportministeriets område for-ventes mindreforbrug af en række projektreserver afsat til vejprojekter, og at der kun forven-tes beskedne træk på den centrale anlægsreserve,jf. også Budgetoversigt 1,maj 20122.
IBudgetoversigt 1,maj 2012, jf. www.fm.dk, er der en uddybende gennemgang af de ministerfordelte udgifter i2012.2
42
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Statens udgifter i 2013På finanslovforslaget for 2013 er statens samlede udgifter budgetteret til 690 mia. kr. i 2013mod 704½ mia. kr. på finansloven for 2012 opgjort i årets priser,jf. tabel 3.5.Faldet i destatslige udgifter fra 2012 til 2013 kan primært henføres til det såkaldte overførselsbudget.
Tabel 3.5De statslige udgifter på FL12 og FFL13ÆndringFL12-FFL13
FL12Mia. kr., årets priserDriftsrammeOverførselsbudget1)AnlægsbudgetMinisterfordelte udgifter, i alt2)Renter af statsgæld mv.BørnefamilieydelseØvrige ikke ministerfordelte udgifterStatens udgifter, i alt125,4521,117,0663,525,614,70,6704,4
FFL13
126,0507,417,5650,923,914,60,6689,9
0,5-13,70,5-12,6-1,7-0,20,0-14,4
1)
2)
EU-bidraget er på finanslovforslaget for 2013 budgetteret som en del af overførselsbudgettet og deministerfordelte udgifter. I tabellen er EU-bidraget indregnet som en del af overførselsbudgettet påFL12, så det er muligt at sammenligne 2012 og 2013.Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. EU-bidraget indgår på FFL13 som en del af de mini-sterfordelte udgifter.
Målt i årets priser falder udgifterne på overførselsbudgettet med 13� mia. kr. fra finanslovenfor 2012 til finanslovforslaget for 2013. Faldet kan blandt andet henføres til, at der er budget-teret færre udgifter til balancetilskuddet til kommunerne i 2013. Det lavere budgetterede ba-lancetilskud følger primært af, at der ventes en pæn fremgang i kommunernes skatte-grundlag.Desuden er der på overførselsbudgettet på finansloven for 2012 afsat en engangsomkost-ning på 5 mia. kr. til tilsagn vedrørende nedlukning af aktiviteter i Nordsøen som følge af sta-tens ejerandel i Dansk Undergrunds Consortium. Tilsagnsbeløbet har fuld budgetterings- ogregnskabsmæssig virkning i 2012, men de faktiske udgifter forventes først afholdt i slutningenaf perioden for Nordsø-aftalen, der løber til 2042. Bevillingen videreføres ikke i 2013, hvilketbidrager til faldet i de statslige udgifter fra 2012 til 2013.Endvidere er der budgetteret med faldende udgifter til A-dagpenge som følge af indfasning afdagpengereformen. Hertil kommer et fald i indskuddet i Højteknologifonden fra finanslovenfor 2012 til finanslovforslaget for 2013, idet fonden er fuldt udbygget ved udgangen af 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2012
43
Kapitel 3
Statens finanser
Omvendt medfører et stigende antal folkepensionister merudgifter til folkepension på finans-lovforslaget for 2013 i forhold til budgetteringen på finansloven for 2012.Opgjort i årets priser stiger udgifterne på driftsrammen med ½ mia. kr. fra finansloven for2012 til finanslovforslaget for 2013. Når der tages højde for pris- og lønudviklingen er derimidlertid tale om et realt fald i den statslige driftsramme fra 2012 til 2013. Faldet følger blandtandet af, at der i forbindelse medAftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning ogudviklingblev afsat i alt 3 mia. kr. fra 2010-2012 til renovering af universiteternes laboratorier.Bevillingen udløber i 2013. En reduktion af centraladministrationens udgifter med 2½ pct.som led i effektiv administration i staten bidrager også til faldet i driftsudgifterne i 2013.
3.3
Statens indtægter
I 2012 ventes statens samlede indtægter at udgøre 630� mia. kr.,jf. tabel 3.6.Dermed erindtægterne nedjusteret med 17� mia. kr. i forhold til majskønnet. Mindreindtægterne skyl-des primært lavere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv., herunder at til-bagebetalingen af efterlønsbidrag nu skønnes til 24� mia. kr. mod tidligere 17½ mia. kr. Til-bagebetalingen optræder som en udgift på statens indtægtsbudget i 2012.På forslaget til finanslov for 2013 er statens indtægter budgetteret til knap 684� mia. kr. ogskønnes dermed at stige med knap 54 mia. kr. i forhold til 2012. Der ventes især højere ind-tægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. som følge af skattereformen og ophø-ret af tilbagebetalinger af efterlønsbidrag. Herudover forventes højere indtægter fra moms ogerhvervsskatter med afsæt i en forventning om øget realvækst i BNP og privatforbrug mv.
44
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.6Statens indtægter2012MajMia. kr., årets priserPersonskatter og arbejdsmarkeds-bidrag mv.1)Erhvervsskatter til staten, nettoMomsRegistreringsafgiftBenzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.Energi- og miljøafgifterNydelsesmiddel- og øvrige afgifterPensionsafkastskatTinglysningsafgift mv.Skatter og sociale bidrag i alt253,152,2183,015,722,138,621,339,16,6631,7243,547,4182,114,221,737,321,242,86,2616,3-9,6-4,9-0,9-1,5-0,4-1,3-0,13,7-0,4-15,4284,453,1188,515,923,339,118,743,56,7673,240,95,86,41,71,61,8-2,50,80,556,9AugustÆndr.2013FFL13 Ændr. 12-13
Øvrige indtægter
16,2
14,4
-1,8
11,5
-2,9
Indtægter i alt
647,9
630,7
-17,2
684,7
54,0
1)
Indeholder i 2012 de udgifter, som er knyttet til tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Tilbagebetalingen erpå finansloven placeret som en udgift på statens indtægtsbudget, idet de normale løbende indbetalingeraf efterlønsbidrag også indgår på indtægtsbudgettet.
Indtægtsskønnene for 2012 og 2013 er baseret på den seneste konjunkturvurdering,jf. Øko-nomisk Redegørelse,august 2012. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist ita-bel 3.7.I forhold til vurderingen i maj er skønnet for realvæksten i BNP nedjusteret med 0,3 pct.-pointi 2012, mens væksten i privatforbrug i 2012 er nedjusteret med 0,2 pct.-point.I 2013 forventes højere vækstrater i privatforbrug og BNP end i 2012. Samtidig er skønnet forrealvæksten i BNP og det private forbrug opjusteret med henholdsvis 0,3 og 0,4 pct.-point iforhold til skønnet i maj.
Budgetoversigt 2¶August 2012
45
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.7Budgetteringsforudsætninger 2012-20132012Maj AugustBNP, realvækst i pct.Privatforbrug, realvækst i pct.Heraf bilkøbForbrugerpriser, vækst i pct.Momsgrundlag, vækst i pct.Timeløn for LO/DA-arbejder, vækst i pct.Ledighed, 1.000 personerBeskæftigelse, 1.000 personerUdskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag,mia. kr1.Oliepris, kroner pr. tønde1,11,21,52,54,02,11142.7449811.0466660,91,04,42,43,82,11182.7669741.040645Ændr.-0,3-0,22,9-0,1-0,20,0422-7-6-222013Maj August1,52,05,01,72,22,21192.7481.0211.0686621,72,34,62,03,42,21262.7721.0411.064651Ændr.0,30,4-0,40,31,20,072420-5-11
1)
Udskrivningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget inkluderer begrænsede skattepligtige.
Statens indtægter i 2012De væsentligste ændringer i statens indtægter i 2012 siden majvurderingen fremgår affigur3.2og er uddybet nedenfor.
Figur 3.2Vigtigste revisioner af indtægter i 2012 i forhold til majskøn
-9,6-4,9Pensionsafkast skat-1,8-1,5-1,3-0,9-15,0M ia. kr.-10,0-5,00,0
Personskat og am-bidrag mv.Erhvervsskat ter til st aten3,7Øvrige indt ægt erRegist reringsaf gif tEnergi- og miljøaf gif terM oms5,010,015,0M ia. kr.
46
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.(243½ mia. kr.) er nedjusteret med godt 9½ mia.kr. i forhold til majskønnet. Det lavere provenu kan primært henføres til ændret skøn for tilba-gebetaling af efterlønsbidrag, som er opjusteret fra 17½ mia. kr. til 24� mia. kr. Tilbagebeta-lingerne indgår som en udgift på indtægtsbudgettet. Herudover forventes lavere statslige ind-tægter fra personskatter som følge af svagere forventninger til fremgangen i BNP og privat-forbrug i 2012.Erhvervsskatter til staten(47½ mia. kr.) forventes at blive knap 5 mia. kr. lavere end skønnet imaj. De lavere indtægter afspejler blandt andet en nedjustering af BNP-væksten i 2012,jf.tabel 3.7.Desuden ventes større nedskrivninger i den finansielle sektor, hvilket skal ses i ly-set af nye tal for afskrivningernes størrelse i 2011 og første halvdel af 2012. Derudover med-fører en nedjustering af den skønnede oliepris opgjort i danske kroner et lavere forventet pro-venu fra Nordsøen. Endelig medførerAftale mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at øge og fremrykke er-hvervsinvesteringer,at afskrivningsgrundlaget ekstraordinært øges for virksomhedernes in-vesteringer i driftsmidler i en del af 2012 og hele 2013. Det trækker ligeledes i retning af etmindreprovenu fra selskabsskatten.Pensionsafkastskat(42� mia. kr.) er opjusteret med knap 3� mia. kr. i forhold til skønnet imaj. Skønnet er opjusteret på baggrund af selskabernes faktisk betalte pensionsafkastskatvedrørende indkomståret 2011.Øvrige indtægter(14½ mia. kr.) er nedjusteret med godt 1� mia. kr. i forhold til majskønnet.Nedjusteringen vedrører især lavere renteindtægter og lavere provenu fra overskudsdelingvedrørende olie og gasproduktionen i Nordsøen.Registreringsafgift(14� mia. kr.) ventes at indbringe 1½ mia. mindre end skønnet i maj, hvil-ket blandt andet skal ses i sammenhæng med et lavere forventet forbrug af biler i erhverve-ne. Der er desuden taget højde for, at personbilerne fortsat bliver mindre og mere brændstof-økonomiske, hvilket reducerer den gennemsnitlige afgift.Energi- og miljøafgifter(37� mia. kr.) er nedjusteret med godt 1� mia. kr. siden maj. Det skalblandt andet ses i sammenhæng med regnskabstal for årets første måneder.
Statens indtægter i 2013De væsentligste ændringer i statens indtægter fra 2012 til 2013 fremgår affigur 3.3og er ud-dybet nedenfor.
Budgetoversigt 2¶August 2012
47
Kapitel 3
Statens finanser
Figur 3.3Vigtigste revisioner af indtægter i 2013 i forhold til 2012
Personskat og am-bidrag mv.M omsErhvervsskat ter til st aten-2,9-2,5Energi- og miljøafgift erRegistreringsafgiftBenzin-, vægt og ansvarsafgift-50M ia. kr.-40 -30 -20-1006,45,8Øvrige indt ægt er
40,9
Nydelsesmiddel- og øvr ige af g.
1,81,71,61020304050
M ia. kr.
Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.(284½ mia. kr.) skønnes at stige med knap 41mia. kr. fra 2012 til 2013. Stigningen i indtægterne skal blandt andet ses i sammenhæng medAftale om skattereformfra juni 2012 og de aktuelle forventninger til væksten i BNP og privat-forbruget i 2013. Hertil kommer virkningen af ophøret af tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Deskønnede udgifter til disse tilbagebetalinger udgør 24� mia. kr., som indgår på statens ind-tægtsbudget i 2012. Der vil ikke være udgifter knyttet hertil i 2013, idet skæringsdatoen for til-bagebetaling af efterlønsbidrag er 1. oktober 2012.Momsindtægterne(188½ mia. kr.) forventes at indbringe 6½ mia. kr. mere i 2013 end i 2012.Det følger af en forventet stigning i momsgrundlaget navnlig fra investeringer og privatfor-brug.Erhvervsskatter til staten(53 mia. kr.) skønnes at stige med 5� mia. kr. fra 2012 til 2013. Detskyldes delvist et højere forventet aktivitetsniveau og en forbedring af indtjeningen i den fi-nansielle sektor. Hertil kommer et højere forventet provenu fra Nordsø-aktiviteterne som føl-ge af en højere forventet oliepris opgjort i danske kroner. I modsat retning trækkerAftale mel-lem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer.Øvrige indtægter(11½ mia. kr.) forventes at indbringe knap 3 mia. kr. mindre i 2013 end i2012. Den danske stat (Nordsøfonden) er pr. 9. juli 2012 indtrådt i Dansk Undergrunds Con-sortium (DUC). Den primære årsag til de lavere forventede indtægter er afvikling af gæld iNordsøfonden.Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter(18� mia. kr.) ventes at falde med 2½ mia. kr. fra 2012 til2013. Ændringen dækker over, at toldindtægter fra EU rent budgetteknisk er flyttet fra ind-tægtsbudgettet til udgiftsbudgettet, hvorved statens indtægter reduceres. I modsat retningtrækker udvidelsen af chokoladeafgiften til også at omfatte sukkerholdige varer mv.,jf. Aftaleom Finansloven for 2012.
48
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Energi- og miljøafgifter(39 mia. kr.) skønnes at stige med godt 1� mia. kr. fra 2012 til 2013.Det skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften iforbindelse medAftale om den danske energipolitik 2012-2020.Registreringsafgift(16 mia. kr.) skønnes at indbringe knap 1� mia. kr. mere i 2013 end i2012. De højere indtægter skyldes primært ændrede regler for beregning af registreringsaf-giften for leasing- og demonstrationsbiler. Den forventede stigning i provenuet skal også ses ilyset af et højere forventet forbrug af biler i 2013.Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.(23� mia. kr.) ventes at stige med godt 1½ mia. kr. fra2012 til 2013. Stigningen skyldes blandt andet forhøjelsen af udligningsafgiften for dieselbiler,jf. Aftale om skattereformfra juni 2012.
3.4
Statens finansieringsbehov og gæld
Statsgælden i 2012 og 2013Statsgældens andel af BNP skønnes at stige fra ca. 23� pct. i 2011 til 28 pct. i 2013. Detsvarer til en stigning på ca. 4� pct. af BNP,jf. tabel 3.8.Opgjort nominelt skønnes statsgælden at stige fra 413,9 mia. kr. i 2011 til 526,6 mia. kr. i2013, dvs. samlet set med ca. 112� mia. kr. i løbet af to år.
Tabel 3.8Statsgælden 2011-20132011Nominel gæld ultimo året, mia. kr.,årets priserIndenlandsk gældUdenlandsk gældStatens konto i NationalbankenFondes formue1)
2012
2013
Ændr. 11-13
645,9111,8-222,6-121,2
668,389,6-155,0-110,7
675,188,4-136,7-100,3
29,2-23,486,020,9
Samlet statsgældSamlet statsgæld i pct. af BNP
413,923,2
492,227,0
526,628,0
112,74,8
1)
Fondene omfatter Den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Forebyggelsesfonden. For-muen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i Nationalbanken.
Forøgelsen af statsgælden fra 2011 til 2013 skyldes i overvejende grad underskud på statensfinanser. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånopta-gelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget,jf. figur3.3.Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgif-
Budgetoversigt 2¶August 2012
49
Kapitel 3
Statens finanser
ter etc., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger af lønninger, indkomstoverførslerog tilskud etc., som staten foretager i løbet af et givet år. Nettokassesaldoen afviger dermedfra DAU-saldoen, der afspejler forskellen mellem statens indtægter og udgifter opgjort efterstatsregnskabets principper omkring periodisering mv. Det betyder med andre ord, at DAU-saldoen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de faktiske ind- og udbetalinger for sta-ten i et givet år.
Figur 3.4Nettokassesaldoen og statsgælden 2000-2013
Mia. kr.6004002000-200-400-6000001020304050607080910111213Nettokassesaldo (h.a.)Statsgæld
Mia. kr.150100500-50-100-150
Forskellen mellem nettokassesaldoen og DAU-saldoen kan henføres til beholdningsbevæ-gelser, periodiseringer og statslige genudlån.I 2012 og 2013 skønnes nettokasseunderskuddet for nuværende til henholdsvis ca. 84 mia.kr. og 33½ mia. kr. Nettokasseunderskuddet hænger primært sammen med et forventetDAU-underskud i 2012 på 71½ mia. kr. og 5� mia. kr. 2013. Genudlån og beholdningsbe-vægelser giver samlet set et negativt bidrag til nettokassesaldoen på knap 12½ mia. kr. i2012 og knap 28½ mia. kr. 2013, hvilket følger af store genudlån til blandt andet Energi-net.dk, Metroselskabet og Eksport Kredit Fonden. Skønnet for nettokasseunderskuddet i2012 er samlet set opjusteret med ca. 35½ mia. kr. siden maj, mens det er første gang, derer udarbejdet skøn for nettokassesaldoen i 2013, hvilket sker på baggrund af finanslovforsla-get for 2013.Med afsæt i nettokasseunderskuddene – og kurseffekter ved lånoptagelse mv. – forventesstatsgælden at stige med 78� mia. kr. fra 2011 til 2012 og yderligere 34½ mia. kr. fra 2012 til2013,jf. tabel 3.9.
50
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.9DAU-saldo, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2011-20132011Stats-regnskabMia. kr., årets priser1. DAU-saldo-33,1-54,1-71,5-5,22012MajAugust2013FFL13
2. Genudlån mv. (§ 40)- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken- heraf udlån til Island- heraf udlån til Irland- heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden- heraf Finansiel Stabilitet A/S
2,82,5-1,80,0-2,410,5
-5,69,40,7-1,5-4,41,1
-12,99,42,1-1,5-4,4-0,2
-24,32,20,0-1,5-4,0-10,7
3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv. (§ 41)Nettokassesaldo (1+2+3)Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationer iDen Social Pensionsfond mv.1)Ændringer i statsgæld (år til år)
0,1-30,230,2-2,627,6
11,3-48,548,5-5,243,2
0,5-83,983,9-5,678,3
-4,1-33,733,70,734,4
1)
Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobliga-tioner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond m.fl.
Udviklingen i ØMU-gælden, der er det relevante gældsbegreb i forhold til Stabilitets- ogVækstpagten grænse på 60 pct. af BNP, er ikke sammenfaldende med udviklingen i stats-gælden fra 2011 til 2013. Til forskel fra statsgælden omfatter ØMU-gælden både statens,kommunernes og regionernes gæld, dvs. ØMU-gælden dækker hele den offentlige sektor.3Der gælder imidlertid, at statens indestående i Nationalbanken ikke fratrækkes i opgørelsenaf ØMU-gælden, hvilket er tilfældet i forbindelse med statsgælden,jf. tabel 3.8.Det betyder,at ØMU-gælden i større udstrækning end statsgælden er en bruttogældsopgørelse, der af-spejler den udestående obligationsgæld.Opgjort nominelt er ØMU-gælden omtrent uændret fra 2011 til 2012, idet der skønnes et lillefald fra godt 831 mia. kr. i 2011 til knap 828 mia. kr. i 2012,jf. tabel 3.10.Når ØMU-gældensåledes er nogenlunde uændret på trods af et forventet statsligt underskud i 2012, skal detprimært ses i lyset af, at underskuddet i store træk finansieres ved at reducere indeståendetpå statens konto i Nationalbanken med 67-68 mia. kr. i løbet af 2012 og ikke ved at øge obli-
3
Eller mere præcist den sektor, som benævnes offentlig forvaltning og service i nationalregnskabet.
Budgetoversigt 2¶August 2012
51
Kapitel 3
Statens finanser
gationsgælden.4Det beskedne nominelle fald i ØMU-gælden fra 2011 til 2012 medvirker til atgældens andel af BNP – den såkaldte gældskvote – forventes at falde fra godt 46½ pct. i2011 til 45½ pct. i 2012.Skønnet for ØMU-gælden i 2012 er dog opjusteret med ca. 20 mia. kr. i forhold til maj pri-mært som følge af et større statsligt nettokasseunderskud/-finansieringsbehov.ØMU-gælden forventes at stige nominelt med knap 11 mia. kr. fra 2012 til 2013. Denne stig-ning skal primært ses i lyset af, at reduktionen af statens konto i løbet af 2013 ikke fuldt ud fi-nansierer statens nettokasseunderskud i 2013. Det betyder, at en del af statens forventedeunderskud i 2013 finansieres ved obligationsudstedelse, hvorved den nominelle ØMU-gældforøges. Selvom den nominelle ØMU-gæld således stiger lidt fra 2012 til 2013, så ventes deret fald i gældskvoten fra 45½ pct. af BNP i 2012 til 44� pct. af BNP i 2013. Det skal ses i ly-set af en skønnet stigning i nominelt BNP på 3 pct. i 2013.
Tabel 3.10ØMU-gælden 2011-2013Ændring2011-2013
2011Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priserStaten:Indenlandsk gældUdenlandsk gældDen Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdningØvrige fondes statsobligationsbeholdningØvrige poster1)645,9111,8-54,2-15,617,1
2012
2013
668,389,6-56,7-16,016,7
675,188,4-52,5-15,517,0
29,2-23,41,7-0,1-0,2
Kommuner og regioner:Samlet gældBeholdning af statsobligationer127,2-4,1127,2-4,1127,2-4,10,00,0
Sociale kasser og fonde2):Samlet gæld2,92,92,90,0
Samlet ØMU-gældSamlet ØMU-gæld i pct. af BNP
831,146,6
827,945,4
838,744,7
7,6-2,0
1)2)4
Indeholder bl.a. andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.De sociale kasser og fonde omfatter arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Hvis underskuddet i 2012 var blevet finansieret ved obligationsudstedelse, så ville den nominelle ØMU-gældstige fra 2011 til 2012.
52
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 3
Statens finanser
Den offentlige nettogæld skønnes vendt fra et tilgodehavende på 1,7 pct. af BNP i 2010 til ennettogæld på ca. 9 pct. af BNP ved udgangen af 2013,jf. tabel 3.11.Udviklingen i den offent-lige nettogæld afspejler primært underskuddene på de offentlige finanser i 2010-13, men af-hænger også af kursændringer på aktiver og passiver, idet nettogælden – i modsætning tilstatsgælden og ØMU-gælden – opgøres til markedsværdi. Det er den offentlige nettogæld,som er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af finanspolitikkens langsig-tede holdbarhed.
Tabel 3.11Den offentlige nettogæld 2010-2013Ændring2013 2010-2013
2010Mia. kr. ultimo året, årets priserOffentlig nettogældOffentlig nettogæld i pct. af BNP-29,0-1,7
2011
2012
59,53,3
132,87,3
169,49,0
198,310,7
Statens finansieringsbehov svarer til det såkaldte nettofinansieringsbehov – der skal ses isammenhæng med nettokasseunderskuddet – samt afdrag på kort og lang gæld. Finansie-ringsbehovet kan dækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Na-tionalbanken.Statens indenlandske finansieringsbehov i 2012 skønnes for nuværende til 191 mia. kr., hvil-ket er 41 mia. kr. mere end ventet i maj,jf. tabel 3.12.Det højere samlede indenlandske fi-nansieringsbehov skyldes primært, at der ventes et større nettokasseunderskud i 2012.Statens indenlandske finansieringsbehov i 2013 skønnes til 136 mia. kr. Faldet i det inden-landske finansieringsbehov fra 2012 til 2013 på 55 mia. kr. kan primært henføres til et lavereindenlandsk nettofinansieringsbehov, idet statens nettokasseunderskud ventes reduceret fraca. 84 mia. kr. i 2012 til ca. 34 mia. kr. i 2013,jf. tabel 3.9.
Budgetoversigt 2¶August 2012
53
Kapitel 3
Statens finanser
Tabel 3.12Indenlandsk finansieringsbehov 2012 og 20132012MajMia. kr.Indenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)Afdrag skatkammerbeviser2)495744866244345844August2013FFL13
Indenlandsk finansieringsbehov
150
191
136
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps ogopkøb uden for året.Afdrag skatkammerbeviser i 2012 og 2013 svarer til udestående i programmet i hhv. ultimo 2011 og2012.
Det udenlandske finansieringsbehov for 2012 skønnes aktuelt til 33 mia. kr., hvilket er lidtmindre end ventet i maj,jf. tabel 3.13.For 2013 forudses et udenlandsk finansieringsbehovpå 25 mia. kr. Det lavere udenlandske finansieringsbehov i 2013 kan primært henføres tilfærre afdrag på statens langfristede gæld.
Tabel 3.13Udenlandsk finansieringsbehov 2012 og 20132012MajMia. kr.Udenlandsk nettofinansieringsbehovAfdrag langfristet gæld mv.1)Afdrag commercial paper (CP)2)0322-23220222August2013FFL13
Udenlandsk finansieringsbehov
34
33
25
1)2)
Afdrag langfristet gæld er inklusive nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.Afdrag commercial paper i 2012 og 2013 svarer til udestående i programmet i hhv. ultimo 2011 og 2012.
54
Budgetoversigt 2¶August 2012
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.
Offentlige finanser ogfinanspolitikken
ResuméUnderskuddet på de offentlige finanser skønnes til 73½ mia. kr. i 2012 og 36½ mia. kr. i 2013, hvilketsvarer til henholdsvis 4,0 og 1,9 pct. af BNP. I forhold til skønnet i majvurderingen er underskuddetopjusteret med 0,2 pct. af BNP både i 2012 og 2013. I 2011 er det offentlige underskud opgjort til 1,9pct. af BNP.Stigningen i det offentlige underskud med ca. 2 pct. af BNP fra 2011 til 2012 og den tilsvarende re-duktion fra 2012 til 2013 skal blandt andet ses i lyset af, at der i 2012 er mulighed for at få indbetalteefterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Udbetalingerne skønnes at øge det offentlige underskud med ca.1½ pct. af BNP i 2012.I opgørelsen af den strukturelle saldo korrigeres for efterlønsudbetalingerne, andre midlertidige for-hold og konjunktursituationen. Der skønnes strukturel balance mellem udgifter og indtægter i 2013.Den strukturelle saldo forbedres med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013, hvorved EU-henstillingen ind-fris.Forbedringen af den strukturelle saldo fra 2010 til 2013 skal ikke mindst ses i lyset af en moderat ud-vikling i det offentlige forbrug, skattestigninger i genopretningsaftalen samt indfasningen af finansie-ringselementerne iForårspakke2.0.Finanspolitikken er tilrettelagt, så den også understøtter væksten og beskæftigelsen. Finanspolitikkenog en række øvrige økonomisk-politiske tiltag i 2012 og 2013 understøtter BNP-væksten med ca. 0,6pct. i 2012 og ca. 0,3 pct. i 2013. Heri indgår et bidrag fra den ét-årige finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i2012 og -0,6 pct. af BNP i 2013.Skønnet for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2012 tager – ligesom i maj – ud-gangspunkt i de budgetterede udgifter. Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug i 2012 er dogopjusteret med 0,2 pct.-point til 1,5 pct. afledt af en nedrevision af niveauet for forbrugsudgifterne i2011. Realvæksten i de offentlige investeringer er nedjusteret fra 11� pct. til 7½ pct. i 2012, hvilkettilsvarende skal ses i lyset af en oprevision af investeringsniveauet i 2011 siden majvurderingen.I 2013 er skønnet for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer baseret på finanslovforslagetsamt aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013. De offentlige investeringer skøn-nes på den baggrund at blive godt 3 mia. kr. højere i 2013 end forudsat i majvurderingen, mens detoffentlige forbrug er nedjusteret med 1 mia. kr. Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes nutil -11½ pct. mod -20� pct. i majvurderingen, mens realvæksten i det offentlige forbrug er nedjusteretfra 0,3 pct. til 0,1 pct.
Budgetoversigt 2¶August 2012
57
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.1
Offentlige finanser
Skønnene for den offentlige saldo i 2012 er baseret på finansloven for 2012, de ministeriellerammeredegørelser for statens udgifter i 1. kvartal 2012 samt de kommunale og regionalebudgetter for 2012. Skønnet for 2013 beror på finanslovforslaget for 2013, kommune- og re-gionsaftaler for 2013 samt ”Aftaleom skattereform”,juni 2012 og ”Aftaleom reform af førtids-pension og fleksjob”,juni 2012.På baggrund af den økonomiske politik og vurderingen af dansk økonomi skønnes det offent-lige underskud til 73½ mia. kr. i 2012 og 36½ mia. kr. i 2013,jf. tabel 4.1.Det svarer til 4,0pct. af BNP i 2012 og 1,9 pct. af BNP i 2013.
Tabel 4.1Saldoen på de offentlige finanser, 2006-20132006Mia. kr., årets priserMajAugustHeraf stat1)Heraf kommuner ogamter/regioner1)Heraf sociale kasser ogfonde2)August, pct. af BNP82,382,389,7-7,80,35,081,481,485,8-4,50,04,857,657,665,2-7,3-0,33,3-45,9-45,9-33,4-11,0-1,5-2,7-47,4-47,4-44,1-3,2-0,2-2,7-34,7-34,5-35,90,80,7-1,9-70,4-73,4----4,0-32,6-36,5----1,92007200820092010201120122013
1) Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og amter/regioner afspejler ikke fuldt ud, atstaten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt be-tingede udsving i udgifter og indtægter.2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Sammenlignet med majskønnet er det offentlige underskud dermed opjusteret med 3 mia. kr.i 2012 og 4 mia. kr. i 2013.I 2012 er indtægterne fra pensionsafkastskatten opjusteret med 20½ mia. kr., hvilket dog me-re end modsvares af lavere indtægter fra andre skatter og afgifter samt højere tilbagebetalin-ger af efterlønsbidrag,jf. nedenfor.Det større offentlige underskud i 2013 skal blandt andetses i sammenhæng med lavere indtægter fra registreringsafgiften og selskabsskatter.Det faktiske offentlige underskud er opgjort til henholdsvis 2,7 pct. af BNP i 2010 og 1,9 pct.af BNP i 2011 og skønnes til 4,0 pct. af BNP i 2012 og 1,9 pct. af BNP i 2013,jf. også figur4.1.Det større underskud i 2012 end i de øvrige år skal blandt andet ses i sammenhængmed, at det i 2012 er muligt at melde sig ud af efterlønsordningen og få de indbetalte efter-lønsbidrag tilbagebetalt skattefrit. Efterlønsudbetalingerne skønnes at øge det offentlige un-derskud med ca. 1½ pct. af BNP i 2012.
58
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.1Det faktiske og strukturelle offentlige underskud i 2010-2013Pct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,020102011Faktisk offentlig saldo2012Strukturel offentlig saldo2013Pct. af BNP1,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5-4,0
I opgørelsen af den strukturelle offentlige saldo korrigeres for efterlønsudbetalingen i 2012,konjunktursituationen og andre midlertidige forhold, som påvirker den faktiske offentlige sal-do. Den strukturelle offentlige saldo forbedres fra et underskud på 1½ pct. af BNP i 2010 tilstrukturel balance i 2013, hvilket er i overensstemmelse med Danmarks EU-henstilling.I forhold til majvurderingen er skønnet for den strukturelle saldo i 2013 dermed omtrentuændret, mens det faktiske offentlige underskud ventes at blive lidt større. Det uændredeskøn for den strukturelle saldo skal blandt andet ses i lyset af, at højere offentlige investerin-ger afledt af prioriteringerne på finanslovforslaget for 2013 og kommune- og regionsaftalernefor 2013 omtrent modsvares af lavere forbrugsudgifter, lavere overførselsudgifter afledt af”Aftaleom reform af førtidspension og fleksjob”,juni 2012 samt budgetforbedringer afledt afsaneringen af erhvervsstøtten.Forbedringen af den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. i 2011-13 afspejler blandt andetskatte- og afgiftsstigninger afledt af Forårspakke 2.0 og genopretningsaftalen samt en mode-rat vækst i det offentlige forbrug.I 2012 skønnes bidraget til den økonomiske vækst fra finanspolitik og øvrige økonomisk poli-tiske tiltag til 0,6 pct. af BNP og i 2013 til 0,3 pct. af BNP. Heri er indregnet et bidrag fra denét-årige finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i 2012 og -0,6 pct. af BNP i 2013.Der skønnes dermed samlet set et positivt vækstbidrag til BNP i 2013 fra finanspolitik og øv-rige økonomisk politiske tiltag samtidig med, at den strukturelle saldo forbedres med 1� pct.fra 2012 til 2013. Det skal blandt andet ses i lyset af, at investeringsvinduet i skatteaftalen,private investeringer i medfør af kickstarten samt en række øvrige tiltag skønnes at øge væk-sten i 2012 og 2013. Det er investeringer, som følger af politiske beslutninger, men som ikkeindregnes i finanseffekten.
Budgetoversigt 2¶August 2012
59
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Ændring af faktisk offentlig saldo siden majI forhold til majskønnet er det offentlige underskud opjusteret med 3 mia. kr. i 2012 og med 4mia. kr. i 2013,jf. tabel 4.2.
Tabel 4.2Ændring af den offentlige saldo i 2011-2013 siden maj2011Mia. kr., årets priserNordsø-indtægterSelskabsskatter (ekskl. Nordsø)PensionsafkastskatArbejdsmarkedsbidragPersonskatter mv.MomsRegistreringsafgiftØvrige skatter og afgifterOffentligt forbrugOffentlige investeringerOverførselsudgifterNettorenteudgifter og udbytterSubsidierAndre udgifts- og indtægtsposterÆndring af den offentlige saldo, i alt0,0-0,50,0-0,30,0-1,10,00,61,8-0,5-0,80,00,11,00,3-1,7-2,420,5-0,4-4,2-1,5-1,7-2,70,00,0-0,3-2,80,0-6,0-3,0-0,6-3,12,0-0,32,30,7-1,6-2,31,0-3,2-2,11,22,9-1,0-4,020122013
Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.
I 2012 er indtægterne fra pensionsafkastskatten opjusteret med 20½ mia. kr., hvilket delvistmodvirkes af lavere skatteindtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, indirekteskatter, olie- og gasproduktion i Nordsøen samt selskabsskatterne. Dertil kommer større til-bagebetalinger af efterlønsbidrag, og det lidt større underskud i 2012 skal derfor ses i lysetaf, at opjusteringen af de offentlige udgifter er større end opjusteringen af indtægterne,jf. fi-gur 4.2.
60
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.2Revision af udgifter og indtægter siden maj, 2011-2013Mia. kr.1086420-2-42011Ændring i udgifter2012Ændring i indtægter2013Ændring i den off. saldoMia. kr.1086420-2-4
Med hensyn til 2013 vurderes ”Aftaleom skattereform”,juni 2012, at forbedre den faktiske of-fentlige saldo med ca. 5 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at skatten på kapitalpensioner frem-rykkes, og der gives mulighed for, at eksisterende kapitalpensioner kan overføres til en nypensionsordning mod betaling af særskilt afgift i 2013 på 37,3 pct. Efterfølgende overflytnin-ger beskattes med en afgift på 40 pct. Engangsindtægterne fra fremrykningen som følge afden lavere kapitalpensionsafgift skønnes med stor usikkerhed til 5 mia. kr., men de kan blivevæsentligt højere. Derfor er skønnet for de offentlige finanser i 2013 forbundet med størreusikkerhed end normalt.De højere indtægter afledt af skatteaftalen modvirkes dog af lavere skøn fra selskabsskatter,afgifter mv., og samlet set er skønnet for indtægterne i 2013 omtrent uændret i forhold til maj-vurderingen. De offentlige udgifter er opjusteret med ca. 3½ mia. kr. i 2013, hvilket blandt an-det skal ses i sammenhæng med højere offentlige investeringer og overførselsudgifter.Ændringer i skønnene for den offentlige saldo i forhold til majvurderingen er nærmere be-skrevet i boks 4.1.
Budgetoversigt 2¶August 2012
61
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1Revision af indtægts- og udgiftsskøn i 2012 og 2013Nordsøindtægterneer nedjusteret med 1� mia. kr. i 2012 og ½ mia. kr. i 2013 siden maj. Olieprisen målt idanske kroner er nedjusteret med knap 22 kroner i 2012 og godt 10½ kroner i 2013, hvilket dækker over ennedjustering af den forventede oliepris i dollars, mens dollarkursen er opjusteret.Selskabsskatterne (ekskl. Nordsø)er nedjusteret med 2½ mia. kr. i 2012 og 3 mia. kr. i 2013. Nedjusterin-gen skal navnlig ses i lyset af nye tal for indtjeningen i den finansielle sektor i 2011, som også sænker for-ventningerne til indtjeningen i 2012 og 2013. Hertil kommer, at investeringsvinduet i skatteaftalen skønnesat reducere selskabsskatteindtægterne med � mia. kr. i 2012 og � mia. kr. i 2013. De øvrige initiativer iskatteaftalen og saneringen af erhvervsstøtten, herunder afskaffelsen af iværksætterskatten, en ændring ibeskatningen af aktionærlån og en lavere afskrivningssats på vindmøller skønnes samlet set omtrent neu-trale for selskabsskatteprovenuet.Pensionsafkastskattener opjusteret med 20½ mia. kr. i 2012 og 2 mia. kr. i 2013. Opjusteringen af indtæg-terne i 2012 skal ses i lyset af et markant lavere forventet renteniveau ultimo 2012, som øger pensionskas-sernes forventede afkast på obligationer og derivater. De højere indtægter fra pensionsafkastskatten i 2013sammenlignet med majskønnet skal primært ses i lyset af en forventning om lidt lavere rentestigninger i lø-bet af 2013 og en noget større pensionsformue ultimo 2012.Arbejdsmarkedsbidrageter nedjusteret med ½ mia. kr. i 2012 og � mia. kr. i 2013. De lavere indtægter skalses i sammenhæng med nye tal fra SKAT, som indebærer en nedrevision af bruttolønnen og dermed ind-tægterne fra arbejdsmarkedsbidraget i 2011. Indtægterne skønnes på den baggrund også lavere i 2012 og2013.Personskatter mv.er nedjusteret med 4� mia. kr. i 2012 og opjusteret med 2� mia. kr. i 2013. Nye oplys-ninger om personskatterne i 2011 indebærer isoleret set en nedjustering af indtægterne i 2012 og 2013,mens ”Aftaleom skattereform”,juni 2012 samlet set skønnes at øge personskatterne med knap 6 mia. kr. i2013. Det dækker over en reduktion i personskatterne på 8 mia. kr. fra forhøjelsen af beskæftigelsesfradra-get og topskattegrænsen, der mere end opvejes af et merprovenu på 14 mia. kr. fra andre tiltag. Dettemerprovenu skal navnlig ses i lyset af, at fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpensionafskaffes, og der i stedet indføres en ny pensionsordning uden fradrags- og bortseelsesret. Afskaffelsen affradragsretten skønnes isoleret set at øge personskatteindtægterne med ca. 5� mia. kr. i 2013. Derudoverkan eksisterende indeståender på kapitalpensioner overføres til den nye pensionsordning mod betaling afen afgift på 37,3 pct. i 2013. Engangsindtægterne fra fremrykningen af skatten som følge af den reducere-de afgift skønnes med stor usikkerhed til 5 mia. kr. Dertil kommer højere personskatteindtægter på ca. 1½mia. kr. afledt af højere (skattepligtige) indkomstoverførselsudgifter til førtidspension og forhøjet suppleren-de pensionsydelse, mens en række øvrige elementer i skatteaftalen øger personskatterne med yderligeregodt 1 mia. kr. i 2013.Momsindtægterneer nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2012 og opjusteret med � mia. kr. i 2013. I 2012 er detnominelle private forbrug nedjusteret blandt andet afledt af en beskeden udvikling i forbruget frem til 2.kvartal 2012. Hertil kommer virkningen af et lavere niveau for momsindtægterne i 2011 sammenlignet medgrundlaget i maj. Opjusteringen af momsindtægterne i 2013 skal ses i lyset af, at en opjustering i erhvervs-investeringerne, de offentlige investeringer og det nominelle private forbrug.Indtægterne fraregistreringsafgiftener nedjusteret med 1� mia. kr. i 2012 og 1½ mia. kr. i 2013. De lavereindtægter skal ses i sammenhæng med en nedjustering af erhvervenes køb af biler, ligesom regnskabstalfor de første 6 måneder af 2012 peger i retning af lavere indtægter end ventet i maj.
62
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.1 (fortsat)Revision af udgifts- og indtægtsskøn i 2012 og 2013Deøvrige skatter og afgifterer nedjusteret med 2� mia. kr. i 2012 og med 2� mia. kr. i 2013. En opjuste-ring af antallet af personer, som ventes at forlade efterlønsordningen i 2012 reducerer indtægterne fra efter-lønsbidrag med ca. 1 mia. kr. i både 2012 og 2013. Provenuet fra vægtafgiften er samlet set nedjusteretmed ½ mia. kr. i 2012 og opjusteret med � mia. kr. i 2013. Justeringerne skal ses i sammenhæng med, atder fortsat købes mindre biler, hvilket reducerer den gennemsnitlige vægtafgift, mens skatteaftalen indebæ-rer en forhøjelse af udligningsafgiften på dieseldrevne person- og varebiler, hvilket isoleret set medfører etumiddelbart merprovenu på vægtafgiften på � mia. kr. i 2013. Prisreguleringen af en række afgifter i med-før af skatteaftalen samt forhøjelsen af lønsumsafgiften øger isoleret set de offentlige indtægter med knap 1mia. kr. i 2013. I 2013 gælder særligt, at de forventede indtægter fra salg af CO2–kvoter er nedjusteret fra2½ mia. kr. til � mia. kr. afledt af en nedjustering af kvoteprisen.Skønnet for det nominelleoffentlige forbruger uændret i 2012 og nedjusteret med 1 mia. kr. i 2013 afledt afDanmarks Statistisk foreløbige kodning af FFL13 samt kommune- og regionsaftalerne for 2013.Udgifterne tiloffentlige investeringerer uændrede i 2012 og opjusteret med 3� mia. kr. i 2013. Opjusterin-gen af skønnet for de offentlige investeringer i 2013 tager afsæt i Danmarks Statistiks foreløbige kodning afFFL13 samt kommune- og regionsaftalerne for 2013, som indeholder højere offentlige investeringer endforudsat i majvurderingen.Udgifterne tiloverførselsindkomsterer opjusteret med � mia. kr. i 2012 og 2 mia. kr. i 2013. Satsregule-ringsprocenten for 2013 er nedjusteret fra skønnet på 2,1 pct. i maj til 1,6 pct. baseret på DAs StrukturStati-stik for 2011. Det reducerer isoleret set udgifterne til indkomstoverførsler med ca. 1½ mia. kr. i 2013. Dertilkommer budgetforbedringer på � mia. kr. på overførselsudgifterne til førtidspension, sygedagpenge mv. af-ledt af ”Aftaleom reform af førtidspension og fleksjob”,juni 2012. I modsat retning trækker,at ”Aftaleom skat-tereform”,juni 2012, indebærer en stigning i overførselsudgifterne på ca. 2� mia. kr. i 2013. Den suppleren-de pensionsydelse forhøjes fra 11.400 kr. til 15.900 kr. med virkning fra 2013, hvilket øger udgifterne til fol-kepension med ca. 1 mia. kr. Dertil kommer, at førtidspensionister på den gamle ordning får mulighed for atovergå til reglerne for den nye førtidspensionsordning, hvilket isoleret set øger udgifterne til førtidspensionmed ca. 1� mia. kr. i 2013. Derudover er udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering opjusteretmed ½ mia. kr. i 2012 og 1 mia. kr. i 2013 siden majvurderingen afledt af en opjustering af bruttoledighedenpå 1.500 personer i 2012 og 5.300 personer i 2013.Nettorenteudgifterne (inkl. udbytter)er opjusteret med 2� mia. kr. i 2012, hvilket blandt andet skal ses i lysetaf større opkøbskurstab end skønnet i majvurderingen. Nedjusteringen i nettorenteudgifterne i 2013 skyldesblandt andet de lavere renteskøn.Subsidierneer omtrent uændrede i 2012 og nedjusteret med 3 mia. kr. i 2013. Nedjusteringen i 2013 skalses i sammenhæng med, at udgifterne til ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger er nedjusteret med ca.1 mia. kr. i forhold til skønnet i majvurderingen. Det skal ses i lyset af, at byggeriet ventes senere i gang samten lavere rente. Derudover er udgifterne til subsidier i 2013 reduceret som følge af saneringen af erhvervs-støtteordningerne, herunder nedlæggelsen af hjemmeserviceordningen samt reduktionen i Højteknologifon-dens bevillinger, mens udgifterne til fleksjob er nedjusteret med knap ½ mia. kr. afledt af besparelser ifølge”Aftaleom reform af førtidspension og fleksjob”,juni 2012, og en lavere satsreguleringsprocent.Ændrede skøn for andre udgifts- og indtægtsposter forøger samlet set det offentlige underskud med 6 mia.kr. i 2012 og 1 mia. kr. i 2013. I 2012 skyldes det primært, at tilbagebetalingerne af efterlønsbidrag nu skøn-nes til godt 24 mia. kr., hvilket er ca. 6� mia. kr. højere end hidtil forudsat. Derudover skønnes overførsler-ne til udlandet at blive højere i 2013 end forudsat i majvurderingen, hvilket blandt andet kan henføres til ud-viklingsbistanden, idet de skønnede udbetalinger via ulandsrammen ligger over det budgetterede niveau forafgivne tilsagn.
Budgetoversigt 2¶August 2012
63
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2006-2013Det samlede udgiftstryk skønnes til 58½ pct. af BNP i 2012 og 56� pct. af BNP i 2013,jf. ta-bel 4.3.I 2011 er udgiftstrykket opgjort til 56� pct. af BNP.
Tabel 4.3Udgifts- og skattetryk, 2006-20132006Pct. af BNPForbrugOverførselsudgifterInvesteringerRenteudgifterØvrige udgifterUdgiftstryk1)25,915,62,02,24,950,626,015,21,92,04,950,026,515,01,91,85,450,629,817,02,02,25,756,729,117,32,12,15,856,428,617,52,32,16,356,729,017,92,42,07,458,628,517,92,11,86,056,32007200820092010201120122013
Personskatter mv.2)ArbejdsmarkedsbidragPensionsafkastskatSelskabsskatterMomsØvrige indirekte skatterØvrige skatterSkattetryk3)
21,24,40,84,410,37,81,049,8
21,54,50,33,810,47,61,049,1
21,34,60,53,310,17,21,047,9
22,34,80,52,310,16,81,047,8
20,44,62,12,79,97,01,047,7
20,84,52,12,810,07,11,048,3
20,94,52,42,910,17,10,948,8
21,74,51,13,010,27,30,948,7
RenteindtægterØvrige indtægterTold mv. til EUIndtægtstryk4)
1,54,6-0,255,7
1,64,4-0,254,8
1,74,5-0,253,9
1,94,5-0,254,0
1,64,6-0,253,7
1,65,0-0,254,8
1,64,4-0,254,6
1,74,1-0,254,3
1)
1)
2)3)4)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug,til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På den baggrundafviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Statistiksopgørelser.Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre per-sonlige skatter.Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.).Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skat-tetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.
64
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Stigningen i udgiftstrykket på 2 pct. af BNP fra 2011 til 2012 og reduktionen på ca. 2� pct. afBNP fra 2012 til 2013 skal blandt andet ses i sammenhæng med tilbagebetalingen af indbe-talte efterlønsbidrag på ca. 24 mia. kr., der svarer til ca. 1� pct. af BNP i 2012.Derudover udgør både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer en større andel afBNP i 2012 end i 2011 og 2013. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med fremryknin-ger af offentlige investeringer i kickstarten til 2012. Derudover skønnes en realvækst på 1½pct. i det offentlige forbrug i 2012 blandt andet afledt af, at forbrugsudgifterne i kommuner ogregioner i 2011 lå under budgetterne, mens der skønnes omtrent nulvækst i det offentlige for-brug i 2013 som led i indfrielsen af EU-henstillingen.Udgiftstrykket steg fra 50½ pct. af BNP i 2008 til 56� pct. af BNP i 2009, og udgifternes an-del af BNP udgør også i 2010 til 2013 væsentligt mere end niveauet før 2009. Udviklingenskal blandt andet ses i sammenhæng med en stigning i det offentlige forbrug, højere udgiftertil arbejdsløshedsdagpenge mv. samt en markant reduktion i BNP i 2009. Derudover indebæ-rer den demografiske udvikling med flere ældre en stigning i udgifterne til folkepension, menset stort optag på de kompetencegivende uddannelser de senere år indebærer højere SU-udgifter. Indkomstoverførselsudgifterne skønnes samlet set at stige fra 15 pct. af BNP i 2008til 18 pct. af BNP i 2013.Skattetrykket er opgjort til 48� pct. af BNP i 2011 og skønnes til 48� pct. af BNP i 2012 og2013. Indfasningen af finansieringselementerne iForårspakke 2.0og skattestigninger i med-før af genopretningsaftalen og finansloven for 2012 øger isoleret set skattetrykket i 2012 og2013.Stigningen i personskatterne fra 2012 til 2013 skal blandt andet ses i lyset af fastfrysningen afprogressionsgrænserne i genopretningsaftalen samt omlægningen af beskatningen af kapi-talpensioner fra udbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet i skatteaftalen fra juni 2012.Derudover indebærer afgiftsstigninger i medfør af aftalen om finansloven for 2012 en stigningi de øvrige indirekte skatters andel af BNP fra 2012 til 2013.Udviklingen i skattetrykket er dog generelt ikke et velegnet mål for den økonomiske politiksbidrag til ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede æn-dringer i skatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede. Det skyldes først og frem-mest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vilmedføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væk-sten i BNP.Det kan medføre betydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen eruændret. Dette gælder ikke mindst pensionsafkastskatten og beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, men fx også registreringsafgift, moms og tinglysningsafgift. Indtægterne fra pen-sionsafkastskatten skønnes f.eks. reduceret fra ca. 2½ pct. af BNP i 2012 til 1 pct. af BNP i2013, mens de i perioden 2006-2009 udgjorde i omegnen af � til � pct. af BNP.
Budgetoversigt 2¶August 2012
65
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.2
Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Det offentlige forbrugDanmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug til 0,3 pct. i 2010 og -1,3pct. i 2011,jf. tabel 4.4.
Tabel 4.4Realvækst i det offentlige forbrug, 2006-20132006Realvækst, pct.Stat1)Regioner/amter og kommunerI alt3,12,62,89,1-1,71,30,52,51,92,22,72,5-0,80,70,31,6-2,6-1,3--1,5--0,12007200820092010201120122013
Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for den flytning af opgaver, der løbende finder sted mellem sekto-rer. I 2007 er realvæksten påvirket af kommunalreformen, mens væksten i 2009 og 2010 er påvirketaf omlægningen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem pr. 1/8 2009.1)Omfatter endvidere A-kasser mv.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Dermed er væksten i de offentlige forbrugsudgifter aftaget markant, når der sammenlignesmed 00’erne og store dele af 1990’erne,jf. figur 4.3.Samtidig er 2011 det første år siden1990, hvor det offentlige forbrug er faldet. Og man skal helt tilbage til 1984 for at finde et realtfald i forbrugsudgifterne, som overstiger faldet i 2011.Den lavere realvækst i det offentlige forbrug skal blandt andet ses i lyset af, at der er blevettaget en række initiativer til at styrke udgiftsstyringen, så udviklingen med gentagne overskri-delser af budgetterne bremses. Det gælder ikke mindst den individuelle modregning i bloktil-skuddet i kommunerne. Indførelsen af udgiftslofter vil yderligere understøtte budgetoverhol-delse fremover.Det offentlige forbrugstryk i Danmark er stadig højere end i de øvrige OECD-lande,jf. figur4.4.I 2011 udgjorde det offentlige forbrug i Danmark således 28½ pct. af BNP, mens det i vo-res nabolande Sverige og Norge udgjorde henholdsvis 26½ og 21½ pct. af BNP.
66
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.3Realvækst i det offentlige forbrug, 1980-2013Pct.543210-1-280 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12Pct.543210-1-2
Figur 4.4Forbrugstryk i udvalgte OECD-lande, 2011Pct. af BNP302520151050DKNEDSWEFINBELUKNORCZEHUNSVNITAESPPORLVAGERAUTSVKPOLGRELUXPct. af BNP302520151050
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Kilde: OECD.
Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de offentlige finanser for 2011, offentliggjort i juni2012, afspejler forbrugsudgifter for 509½ mia. kr.,jf. tabel 4.5.Det er 1� mia. kr. lavere end iden foreløbige opgørelse, som lå til grund for majvurderingen. De lavere forbrugsudgifter i2011 skal navnlig ses i lyset af, at serviceudgifterne i de endelige kommunale og regionaleregnskaber lå under budgetterne i 2011.
Tabel 4.5Skøn for det offentlige forbrug, 2011-20132011Niveau, mia. kr., årets priserMajvurderingAugustvurderingÆndring siden maj, mia. kr.Realvækst, pct.MajvurderingAugustvurderingÆndring siden maj, pct.-point-1,0-1,3-0,31,31,50,20,30,1-0,2511,3509,5-1,8527,6527,60,0536,4535,4-1,020122013
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn.
De offentlige forbrugsudgifter i 2012 skønnes fortsat at flugte med budgetterne for 2012, hvil-ket er på linje med majvurderingen. Skønnet for det offentlige forbrug i 2012 svarer således tilDanmarks Statistiks budgetstatistik, der viser et nominelt offentligt forbrug på 527½ mia. kr. i2012. Som følge af det nedreviderede forbrugsniveau i 2011 er den reale forbrugsvækst i2012 opjusteret fra 1,3 pct. til 1,5 pct.
Budgetoversigt 2¶August 2012
67
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Nationalregnskabet for 1. kvartal 2012 afspejlede en beskeden vækst i det offentlige forbrugpå 0,3 pct. fra 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012.Foreløbige regnskabsoplysninger for kommuner og regioner indikerer et relativt lavt niveaufor serviceudgifterne i 1. halvår 2012. Tallene er behæftet med usikkerhed, hvorfor budget-terne fortsat er lagt til grund for de samlede offentlige forbrugsudgifter i 2012. De foreløbigeoplysninger bekræfter imidlertid indtrykket af, at kommuner og regioner i højere grad end tid-ligere holder sig inden for budgetterne, herunder som følge af de senere års tiltag for at styr-ke udgiftsstyringen, blandt andet med indførelsen af individuelle sanktioner. I 2011 lå ser-viceudgifterne i de kommunale og regionale regnskaber ca. 8 mia. kr. lavere end budgetteret.Med afsæt i finanslovsforslaget for 2013 samt kommune- og regionsaftalerne for 2013 skøn-nes et nominelt offentligt forbrug på 535½ mia. kr. i 2013. Det er 1 mia. kr. mindre end forud-sat i maj, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med højere offentlige investeringer iforhold til majvurderingen. Med afsæt i de lavere nominelle offentlige forbrugsudgifter reduce-res skønnet for realvæksten fra 0,3 pct. til 0,1 pct. i 2013.
Den offentlige beskæftigelseIfølge nationalregnskabet er den offentlige beskæftigelse faldet med 10.600 personer på hel-årsbasis fra 2010 til 2011,jf. tabel 4.6.
Tabel 4.6Ændring i den offentlige beskæftigelse (nationalregnskabet), 2011-20132011MajAntal i 1.000 personerOffentlig beskæftigelse, ændring-11,1-10,66,12,03,01,0Aug.Maj2012Aug.Maj2013Aug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Beskæftigelsesfaldet i 2011 er fortsat ind i 2012 ifølge de seneste nationalregnskabstal for 1.kvartal 2012 og den offentlige beskæftigelsesstatistik,jf. figur 4.5 og 4.6.For hele 2012 skøn-nes den offentlige beskæftigelse dog at stige med omkring 2.000 personer i forhold til 2011.Dermed forudsættes den offentlige beskæftigelse at stige i løbet af 2012 sammenlignet medniveauet i 1. kvartal. Skønnet for beskæftigelsesvæksten i 2012 er nedjusteret med ca. 4.000personer i forhold til majvurderingen. Den lavere offentlige beskæftigelsesvækst skal blandtandet ses i lyset af faldet i 1. kvartal 2012 samt et forventet mindre omfang af støttet beskæf-tigelse, hvilket kan henføres til færre personer med løntilskud end skønnet i majvurderingen.Med afsæt i den skønnede realvækst i det offentlige forbrug på 0,1 pct. i 2013 skønnes denoffentlige beskæftigelse at stige med 1.000 personer i 2013.
68
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.5Offentlig beskæftigelse ifølgenationalregnskabet, 2000-20121.000 personer88087086085084083082081080079000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12Inkl. orlovEkskl. orlov1.000 personer880870860850840830820810800790
Figur 4.6Offentlig beskæftigelse ifølge offentligbeskæftigelsesstatistik, 2002-20121.000 fuldtidsbeskæftigede80079078077076075074073072002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 121.000 fuldtidsbeskæftigede800790780770760750740730720
Anm.: Der er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i 2008 for beskæftigede ekskl. orlov i figur 4.5 skyldesstrejkerne i foråret 2008.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Danmarks Statistik har i juni 2012 foretaget en ekstraordinær revision af beskæftigelsen i na-tionalregnskabet og foreløbigt opjusteret væksten i den offentlige beskæftigelse i 2009 medgodt 8.000 personer. Det medfører, at niveauet for den offentlige beskæftigelse i 2010 og2011 også er godt 8.000 personer højere end i tidligere opgørelser. Nationalregnskabet vilgennemgå en gennemgribende hovedrevision i 2014, hvilket kan få betydning for både ni-veauet for og udviklingen i den offentlige beskæftigelse,jf. Budgetoversigt 3,december 2011.
Offentlige investeringerDanmarks Statistik har opgjort de offentlige investeringer til godt 40 mia. kr. i 2011, hvilket er½ mia. kr. højere end i den foreløbige opgørelse, som lå til grund for majvurderingen. Dervedudgør de offentlige investeringer 2� pct. af BNP i 2011.I 2012 skønnes et nominelt offentligt investeringsniveau på 43� mia. kr. (2012-priser) på linjemed majvurderingen,jf. figur 4.7.Skønnet afspejler blandt andet, at de kommunale og regio-nale anlægsudgifter ventes at flugte med budgetterne for 2012. Med afsæt i det lidt højere2011-niveau er realvæksten i investeringerne dog nedjusteret fra 11,3 pct. til 7,5 pct. i 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2012
69
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 4.7Offentlige investeringer, 1990-2013
Figur 4.8Offentlige investeringer i pct. af BNP,1990-2013Pct. af BNP2,5Pct. af BNP2,5
Mia. kr., 2013-priser5039½3430222026½2936�41½
Mia. kr., 2013-priser5044�39½40
40
2,3
2,3
30
2,1
2,1
20
1,9
1,9
10
10
1,7
1,7
090-93 94-98 99-03 04-080910111213
0
1,590 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12
1,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Nationalregnskabet for 1. kvartal 2012 viste et betydeligt fald i de offentlige investeringer iforhold til 4. kvartal 2011. De sæsonkorrigerede kvartalstal for de offentlige investeringersvinger imidlertid meget blandt andet som følge af investeringernes projektbaserede natur.Tallene er endvidere behæftet med betydelig usikkerhed og revideres ofte efterfølgende.De statslige investeringer forventes at forløbe som forudsat i majvurderingen, hvor de mini-sterielle rammeredegørelser afspejlede et mindre forbrug på en række statslige vejprojekter.Samtidigt understøtter foreløbige regnskabsoplysninger for 1. halvår 2012 et anlægsniveau ikommuner og regioner på linje med det budgetterede.I 2013 skønnes et offentligt investeringsniveau på 39½ mia. kr. på baggrund af finanslov-forslaget samt økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Investeringsudgifterne i 2013er dermed opjusteret med godt 3 mia. kr. i forhold til majvurderingen. De offentlige investerin-ger skønnes således at udgøre mere end 2 pct. af BNP i 2013, hvilket er et forholdsvist højtniveau set i et historisk perspektiv,jf. figur 4.8.På baggrund af den nominelle opjustering afinvesteringerne i 2013 nedjusteres det reale fald i investeringerne i 2013 fra 20,2 til 11,5 pct.Med regeringens kickstart er der fremrykket offentlige investeringer i blandt andet veje, skolerog sygehuse for i alt 7� mia. i 2012 og 2013,jf. figur 4.9.Kickstarten omfatter desuden inve-steringer for ca. 10½ mia. kr. i offentlige virksomheder og selskaber, herunder baneinveste-ringer, renovering af almene boliger samt investeringer afledt afAftale om den danske ener-gipolitik 2012-2020ogAftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kol-lektive trafik.Kickstarten forløber overordnet set som forudsat i november 2011. Dog viser en ny opgørelsefra Landsbyggefonden, at den fremrykkede renovering af almene boliger ikke er kommet ligeså hurtigt i gang som forudsat. Det betyder, investeringerne i kickstarten samlet set nedjuste-res fra 18� til 17� mia. kr. i 2012-2013.
70
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
På Transportministeriets område forløber de fremrykkede vejprojekter som planlagt,mens knap � mia. kr. af fremrykningen på baneområdet er udskudt fra 2012 til 2013som følge af et ændret forløb i udbygningen af København-Ringsted.Foreløbige regnskabsoplysninger for 1. halvår 2012 understøtter, at kommuner og regi-oner kan realisere det budgetterede anlægsniveau i 2012.Landsbyggefonden har udmeldt hele den fremrykkede ramme til konkrete projekter, mender er endnu ikke afgivet endeligt tilsagn til omkring halvdelen af den fremrykkede ram-me. Det betyder, at renoveringsaktiviteten nedjusteres med 1 mia. kr. i 2012. Med denforudsatte afløbsprofil skønnes renoveringsaktiviteten uændret i 2013, mens aktiviteten i2014 og 2015 opjusteres med ca. ½ mia. kr. i begge år.MedAftale om den danske energipolitik 2012-2020,marts 2012, forbedres rammevilkå-rene for investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering. Aftalen forventes no-genlunde at afspejle det investeringsniveau i 2012-2013, der var forudsat i kickstarten.MedAftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik,juni 2012, er der aftalt investeringer, som blandt andet skal sikre flere afgange i metroenog etablering af supercykelstier.
Figur 4.9Investeringer i kickstart og nye initiativer
Figur 4.10Investeringer i baner, Metro Cityringen ogFemern-forbindelsen, 2009-2020Mia. kr., 2013-priser2018161412108642009 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20BaneinvesteringerMetro CityringFemern-forbindelsenMia. kr., 2013-priser20181614121086420
Mia. kr., 2013-priser1816141210864202012Kickstart - off. investeringerFFL13 - off. investeringerØA13 - klimatilpasning
Mia. kr., 2013-priser1816141210864202013Kickstart - øvrige inv.Boligaftale, maj 2012
Kilde: Transportministeriet og egne beregninger.
I løbet af foråret og forsommeren er der endvidere indgået en række yderligere aftaler, somøger investeringerne i offentlige virksomheder og selskaber, der indgår i de private investe-ringer i nationalregnskabet. MedBoligaftalen,maj 2012, øges Landbyggefondens ramme tilrenovering yderligere med godt 4 mia. kr. i 2012, hvilket vurderes at øge renoveringsaktivite-ten med ca. 1½ mia. kr. årligt i perioden 2013-2015. Dertil kommer et løft i investeringer i kli-matilpasning på 2½ mia. kr. i 2013 som led iAftale om kommunernes økonomi i 2013,juni2012.Med investeringerne i kickstarten og i forsommerens aftaler afbødes aktivitetsvirkningen afdet forudsatte fald i de offentlige investeringer i 2013. Investeringsfaldet er samtidig væsent-ligt mindre end forudsat i maj på baggrund af opjusteringen af de offentlige investeringer i
Budgetoversigt 2¶August 2012
71
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
2013. Dertil kommer en vækst i investeringerne i jernbanenettet, Metro Cityringen og Fe-mern-forbindelsen,jf. figur 4.10.Det vil bidrage til at understøtte den økonomiske aktivitet ide kommende år.
4.3
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Den økonomiske politik i 2012 og 2013 afspejler hensynet til at understøtte væksten og be-skæftigelsen samtidig med, at troværdigheden om finanspolitikken fastholdes, og den struktu-relle saldo forbedres i overensstemmelse med EU-henstillingen.Den samlede finanspolitik og øvrige økonomisk politiske tiltag for 2012 og 2013 set under ètskønnes at understøtte BNP-væksten med ca. 0,6 pct. af BNP i 2012 og ca. 0,3 pct. af BNP i2013,jf. tabel 4.7.Heri indgår et bidrag fra den èt-årige finanseffekt på 0,4 pct. af BNP i 2012og -0,6 pct. af BNP i 2013.
Tabel 4.7Aktivitetsvirkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske tiltag fra og med 2012BNP-vækstEt-årig finanseffekt2.-års-virkning af finanspolitikken i 2012Finanspolitik inkl. flerårige virkningerInvesteringsvindueFinanspolitik inkl. investeringsvindueØvrige investeringer i kickstart og andre tiltag1)Samlet virkning i 2012 og 20130,40,10,50,10,620120,42013-0,60,2-0,40,3-0,10,40,3
’Øvrige investeringer i kickstart og andre tiltag’ dækker renovering af almene boliger i regi af Lands-byggefonden, investeringer afledt af energiaftalen samt klimainvesteringer i spildevandsektoren. For’Øvrige investeringer i kickstart og andre tiltag’ er indregnet virkningen af de igangsatte initiativer.Kilde: Egne beregninger.
1)
Udover finanseffekten i mere snæver forstand er der i det samlede skøn for den økonomiskepolitik indregnet, at investeringsvinduet i skatteaftalen, investeringer i almene boligselskaberog husholdninger mv. afledt af initiativerne i kickstarten samt en række øvrige tiltag vurderesat øge BNP-væksten i 2012 og 2013. Disse effekter følger af politiske beslutninger, men ind-går ikke i finanseffekten,jf. også Økonomiske Redegørelse,august 2012.Den ét-årige finanseffekt måler finanspolitikkens umiddelbare virkning på den økonomiskeaktivitet. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den økono-miske aktivitet, mens en negativ finanseffekt angiver en finanspolitisk afdæmpning af økono-mien. Finanseffekten er aktuelt opgjort til -0,6 pct. af BNP i 2011 og skønnes til 0,4 pct. afBNP i 2012 og -0,6 pct. af BNP i 2013,jf. tabel 4.8.
72
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 4.8Ét-årig finanseffekt, 2007-20132007Aktivitetsvirkning, pct. af BNPUdgifter i altIndtægter i altFinanseffekt, i altSP-udbetalinger0,10,00,10,00,00,01,10,21,30,30,20,30,50,0-0,5-0,1-0,6-0,20,40,01)0,4--0,4-0,21)-0,6-200820092010201120122013
1)
Inkl. udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og bortfaldet af efterlønsudbetalingerne i 2013.
Finanseffekten er opgjort til -0,6 pct. af BNP i 2011. Den finanspolitiske stramning i 2011 skali overvejende grad ses i lyset af en negativ realvækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct., hvil-ket isoleret set bidrager med -0,5 pct. af BNP til finanseffekten i 2011. Derudover bidragerskattestigninger i medfør af genopretningsaftalen og Forårspakke 2.0 til den kontraktive fi-nanseffekt i 2011.I 2012 skønnes finanseffekten til 0,4 pct. af BNP. Den finanspolitiske lempelse i 2012 skalses i sammenhæng med en forudsat realvækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct., fremryk-ninger af offentlige investeringer i kickstarten og efterlønsudbetalingerne på ca. 24 mia. kr. Imodsat retning trækker, at skatte- og afgiftsstigninger ifølge genopretningsaftalen og finans-loven for 2012 dæmper den økonomiske aktivitet. I forhold til majvurderingen er finanseffek-ten nedjusteret med knap 0,1 pct.-point blandt andet afledt af en nedjustering i realvæksten ide offentlige investeringer fra 11,3 pct. til 7,5 pct. Skønnet for efterlønsudbetalingerne er op-justeret fra 17½ til 24� mia. kr. i 2012 i forhold til majvurderingen, men det øgede privatfor-brug afledt af udbetalingerne antages at fordele sig over både 2012 og 2013, og skønnetover vækstvirkningen af efterlønsudbetalingerne i 2012 er fastholdt.I 2013 skønnes finanseffekten til -0,6 pct. af BNP (inkl. bortfaldet af efterlønsudbetalingernefra 2012). Finanseffekten afspejler blandt andet aftalerne om kommunernes og regionernesøkonomi for 2013, finanslovsforslaget for 2013, skatteaftalen fra juni 2012, samt skatte- ogafgiftsstigninger i medfør afForårspakke 2.0,genopretningsaftalen fra maj 2010 og finanslo-ven for 2012. Finanspolitikken i 2013 indebærer dermed til, at EU-henstillingen om en struk-turel forbedring af de offentlige finanser på 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 efterleves.I forhold til majvurderingen er finanseffekten for 2013 samlet set opjusteret med 0,2 pct. afBNP i 2013. Det skal ses i lyset af, at investeringerne i 2013 er opjusteret med godt 3 mia. kr.i forhold til maj, hvilket øger finanseffekten med godt 0,1 pct. af BNP. Derudover skønnes af-talen om skattereform fra juni 2012 isoleret set at øge finanseffekten med 0,1 pct. af BNP i2013. I modsat retning trækker en mindre nedjustering i realvæksten i det offentlige forbrug i2013.
Budgetoversigt 2¶August 2012
73
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
4.4
Strukturel offentlig saldo
Den strukturelle saldo er et skøn for den underliggende stilling på de offentlige finanser,jf.boks 4.2.Beregningen af den strukturelle offentlige saldo tager således udgangspunkt i denfaktiske offentlige saldo, der renses for virkningen af konjunkturer og andre midlertidige for-hold.Fra midten af 1990’erne og frem til 2008 forbedredes den strukturelle saldo gradvist,jf. figur4.11.Forbedringen afspejler blandt andet et mærkbart fald i den beregnede strukturelle le-dighed (delvist afledt af diverse arbejdsmarkedsreformer), men også tendensen til størreNordsø-indtægter og lavere offentlige nettorenteudgifter. Finanspolitikken i perioden fra mid-ten af 1990’erne og frem til 2008 var overordnet set lempelig og trak dermed isoleret set i ret-ning af en forværring af den strukturelle saldo.
Figur 4.11Faktisk og strukturel saldo 1995-2013Pct. af BNP6420-2-4-695969798990001020304050607080910111213Faktisk saldoStrukturel saldo- ½ pct. af BNPPct. af BNP6420-2-4-6
Anm: Stabilitets- og Vækstpagten indebærer, at det mellemfristede mål for de offentlige finanser i Danmarksom minimum er et strukturelt underskud på ½ pct. af BNP. Samtidig indebærer Finanspagten forDanmarks vedkommende et balancekrav, hvor det årlige strukturelle underskud højst må udgøre ½ pct.af BNP.
Den markante lempelse af finanspolitikken i kølvandet på finanskrisen – for at understøtteden økonomiske aktivitet og beskæftigelsen – er den væsentligste årsag til, at den strukturel-le saldo forværredes ganske mærkbart i 2009 og 2010,jf. tabel 4.9.Den efterfølgende forbedring af den strukturelle saldo frem mod 2013 afspejler konsoliderin-gen af de offentlige finanser – herunder skatte- og afgiftsstigninger i Forårspakke 2.0 og gen-opretningsaftalen samt aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 og fi-nanslovsforslaget for 2013.Der skønnes strukturel balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2013, og denstrukturelle saldo ventes forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Dermed efterleves
74
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
EU-henstillingen, der indebærer, at Danmark gennemfører initiativer, der sikrer en styrkelseaf den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i årene 2011-13 og bringer det faktiske offentli-ge underskud under 3 pct. af BNP i 2013.
Tabel 4.9Den strukturelle saldo (pct. af BNP), 2002-2013Strukturel saldoÆndring som følge afStruktu- Pensi-rel be-ons-Netto- Nordsø- Speciel- StrukturelFinans- skæfti- afkast- rente- indtæg-le-produktivi- Andrepolitik1)gelseskat udgifterterposter2)tetsvækst forhold
Niveau200220032004200520062007200820092010201120122013I alt0,91,41,12,12,12,62,4-0,4-1,5-0,8-1,10,0
Årligændr.
0,5-0,31,00,00,5-0,2-2,8-1,10,7-0,31,1-0,9
0,0-1,4-0,4-0,70,0-0,4-2,3-1,01,10,01,3-3,8
0,00,00,20,40,50,3-0,10,10,00,00,01,4
0,00,00,00,00,00,00,10,00,10,10,00,3
0,30,30,30,20,20,10,10,10,00,00,01,6
0,20,10,20,10,10,1-0,1-0,1-0,1-0,20,00,3
0,10,10,0-0,10,0-0,1-0,1-0,1-0,1-0,10,0-0,4
0,00,0-0,2-0,3-0,4-0,4-0,3-0,3-0,2-0,10,0-2,1
-0,10,60,80,40,10,2-0,10,2-0,20,0-0,21,9
1)2)
Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten.De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto) herunderblandt andet offentlige overførsler til udlandet.Kilde:Økonomisk Redegørelse,august 2012.
I perioden 2004-2008 bidrog konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder i øv-rigt til, at de faktiske overskud på de offentlige finanser var mærkbart større end de skønnedestrukturelle overskud. Det skyldtes blandt andet ekstraordinært store provenuer fra pensions-afkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige konjunkturudvikling i perioden 2006-2008,der midlertidigt bidrog til et større overskud på den faktiske saldo. I lyset af, at både beskæf-tigelsen og BNP ventes at være lavere end deres strukturelle niveauer i årene 2009-2013,skønnes de strukturelle underskud i denne periode at være mindre end de faktiske under-skud.
Budgetoversigt 2¶August 2012
75
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
Boks 4.2Den strukturelle offentlige saldoSkiftende konjunkturer er en væsentlig årsag til, at den faktiske offentlige saldo svinger ganske meget overtid. I perioder med høj økonomisk aktivitet og høj beskæftigelse vil de offentlige indtægter fra skatter og af-gifter normalt være relativt store, mens de offentlige udgifter til især indkomstoverførsler – primært som føl-ge af lav ledighed – vil have en tendens til af være forholdsvis lave. I en højkonjunktur er forudsætningernefor overskud på den offentlige saldo dermed større end i en lavkonjunktur med lav beskæftigelse og høj le-dighed.De offentlige finanser påvirkes imidlertid også af en række andre mere eller mindre midlertidige forhold –herunder de ofte store udsving i de offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten,der er afhængige af udviklingen i oliepriser, renter og aktiekurser. Hertil kommer, at deciderede engangs-forhold også kan påvirke de offentlige indtægter og udgifter i særskilte år. Det gælder f.eks. indtægterneknyttet til afgiften på SP-udbetalingerne i 2009 og udgifterne i forbindelse med muligheden for tilbagebeta-ling af efterlønsbidrag i 2012.I Finansministeriets beregning af denstrukturelle offentlige saldosøges korrigeret for både konjunkturernesog andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser.Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskudvil være i en ”normal” situation. Det vil sige en situation, hvor den økonomiske aktivitet, hverken er særskilthøj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den struk-turelle saldo i et bestemt år er i den optik et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo. Ud-viklingen i den strukturelle saldo over tid er blandt andet afhængig af den førte finanspolitik. Det betyder, athvis finanspolitikken lempes i et givet år eller en vis periode, så vil den strukturelle offentlige saldo alt andetlige blive forværret.Beregningen af den strukturelle saldo er behæftet med usikkerhed. Ved kraftige omslag i BNP-vækst, be-skæftigelse, virksomhedsindtjening, aktiekurser og oliepriser vil beregningen af den strukturelle saldo væremere usikker end normalt.
Den nye budgetlov fra juni 2012 har til formål at sikre balance eller overskud på de samledeoffentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner.Budgetloven består af to dele. For detførstefastsættes krav om budgetbalance, og denstrukturelle saldo må udvise et underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP. I sammenhænghermed indføres en korrektionsmekanisme, der har til formål at få den strukturelle saldo til-bage inden for grænsen på et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP, såfremtder ventes afvigelser.For detandetindføres udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal un-derstøtte, at de budgetter og aftaler, der gælder for udgifterne i stat, kommuner og regioner,også bliver overholdt.Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal EU-landene fastlægge et mellemfristet mål for den of-fentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective – forkortet MTO) tæt på balance. For Dan-
76
Budgetoversigt 2¶August 2012
Kapitel 4
Offentlige finanser og finanspolitikken
marks vedkommende er det aktuelle minimumskrav til MTO et strukturelt underskud på højst½ pct. af BNP.I begyndelsen af december 2011 blev eurolandene enige om en yderligere styrkelse af det fi-nanspolitiske regelsæt gennem en Finanspagt (Fiscal Compact), som blev vedtaget som enmellemstatslig aftale mellem 25 af de 27 EU-lande i begyndelsen af marts. Danmark deltageri finanspagten og har valgt at lade sig omfatte af de dele af finanspagten, som er åbne for ik-ke-eurolande. Et af de centrale elementer i finanspagten er, at de deltagende lande indføreren national balanceregel for de offentlige finanser, som skal indskrives i national lovgivning.Reglen indebærer, at det enkelte deltagende land fra år til år skal sikre en strukturel balancemindst svarende til det ovennævnte MTO i Stabilitets- og Vækstpagten. Denne regel skalledsages af en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved eventuelle væsent-lige afvigelser fra kravet om balance.Reglerne i finanspagten stemmer overens med den finanspolitiske planlægning i Danmark,hvor den strukturelle offentlige saldo planlægges at ligge tæt på balance i perioden 2013-2020,jf. Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020,maj 2012.
Budgetoversigt 2¶August 2012
77
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 1
Bilag 1Tabel 1Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2002Likviditetsmæssige forskydninger vedr. den kommunale momsudligningsordningKøb og salg af bygninger og grunde mv.Overførsel af midler fra HypotekbankenStiftertilgodehavende i Københavns HavnUdbetalinger af opsparede midler til universiteterneSalg af statens BilinspektionSalg af Gastra A/SSalg af statens aktier i Bella Center A/SEkstraordinære udbytter under §28Salg af aktier i Post DanmarkIndfrielse af statslån til institutioner under § 20Engangsudgifter ifm. Overdragelse af skatteligningen til statenKapitalindskud i Bornholmstrafikken A/SIndtægter for omlægning af Danmarks SkibskreditfondTilbageførsel fra Danmarks Erhvervsfond2005 i alt21,40,62,40,2-1,40,12,20,7-0,80,51,10,10,81,40,6-0,5-0,20,40,430,0
Budgetoversigt 2¶August 2012
79
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2003Omlægning af den kommunale momsudligningsordningOverførsel af midler fra HypotekbankenUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks Erhvervsfond2006 i alt4,6-1,57,42,1-5,90,10,30,71,69,5
Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterOmlægning af statslige aktiverUdlodninger fra IØ og IFUEkstraordinære udbytter under §28Etårige puljerTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondKompensation fra Esbjerg Kommune sfa. At staten overtager opgaver vedr. Esbjerg havnSalg af Scandlines2007 i alt
-13,0-1,50,90,10,60,6-0,31,60,25,7-5,1
80
Budgetoversigt 2¶August 2012
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskat, inkl. kompensation for indeksobligationerSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUSalg af ejendomme og grundeEkstraordinære udbytter under §28Tilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. Af de statslige driftsrammerEfterbetalt efterlønKapitalindskud i Danmarks grundforskningsfondUdskydelser af statslige projekter og udgifterKapitalindkud i Eksportkreditfonden2008 i alt-23,90,37,00,80,20,40,50,8-0,5-3,00,5-0,2-17,1
Budgetoversigt 2¶August 2012
81
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerØgede pensionsbetalinger på baggrund af forårspakke 2.0Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondMidlertidig obligatorisk opsparing på 1 pct. af de statslige driftsrammerNedlæggelse af FiskeribankenEtårige puljerNedlukning af aktiviteter i NordsøenUdskydelser af statslige projekter og udgifterHøjere EU-bidrag 2007-2009Mindreindtægt vedr. landbrugsstøtte som følge af EU-afgørelseKapitaludvidelse i SASSalg og køb af ejendomme og grundeIndskud i vækstfondenFusion af Post Danmark A/S og Posten ABCOP15Indtægter ved lukning af skibsgarantifondenKapitalindskud i Eksport Kredit Fonden2009 i alt-4,86,4-3,117,1-2,10,20,3-0,90,3-1,7-3,0-0,1-1,1-0,8-0,60,2-0,52,2-1,00,1-0,46,8
82
Budgetoversigt 2¶August 2012
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterAfgift af udbetalte SP-midlerAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2007Udlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondEtårige puljerKapitaludvidelse i SAS og aktiekøb i DONG mv.Omdannelse af Naviair til selvstændig offentlige virksomhedOverdragelse af gymnasier mv. i forbindelse med overgang til selvejeIndtægter fra individuelle garantierArbejdsmarkedets feriefond2010 i alt-27,2-2,0-3,81,20,90,10,2-0,6-2,0-1,22,70,50,6-30,7
Budgetoversigt 2¶August 2012
83
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserAfregning af personskat mv. til kommunerne for indkomståret 2008Korrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUTilbageførelse fra Danmarks ErhvervsfondOvertagelse af DR's pensionskasseMidler fra Det Kommunale Momsfonds kapitalbeholdningKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldEtårige puljer: Akut-, sosu- og nedrivningspuljeKonvertering af lån til aktier i Aarhus LokalbankTab på statslige kapitalindskud i Amagerbanken, EIK Bank, Fjordbank Mors A/S og Max BankIndtægter fra individuelle garantierTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af AmagerbankenTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Fjordbank MorsTab på individuelle garantier ved Finansiel Stabilitets overtagelse af Max BankStatslån til Furesø KommuneRegulering af hensættelser vedr. det almene boligområde2011 i alt4,012,52,52,70,40,20,80,2-0,5-0,7-0,1-2,41,6-2,1-1,1-0,5-2,97,822,3
84
Budgetoversigt 2¶August 2012
Bilag 1
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterÆndrede kredittider for tobaksafgifterUdlodninger fra IØ og IFUUdgifter til EU-formandskabIndtægter fra individuelle garantierKompensation til kommunerne for tilbagebetaling af grundskyldUdbetalinger af efterlønsbidragKonvertering af lån til aktier i Vestjysk BankTab på kapitalbeviser i Sparekassen Østjylland og Spar SallingKøb af aktier i DONG Energy A/SKapitalforhøjelse i Vestjysk BankNedlukning af anlæg til olie og gasproduktion2012 i alt16,40,60,40,50,4-0,21,3-0,6-24,2-0,3-0,3-1,20,2-5,0-12,2
Tabel 1 (fortsat)Engangsforbedringer og ekstraordinære forhold, 2005-2013Mia. kr., årets priserKorrektion vedr. pensionsafkastskatSelskabsskatKorrektion vedr. Nordsø-indtægterUdlodninger fra IØ og IFUOmlægning af kapitalpensionsordningen2013 i alt13,71,1-1,00,35,019,1
Budgetoversigt 2¶August 2012
85
KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.
Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.
1
Bilag 2
Bilag 2Tabel 1Offentlige finanser, 2011-20132011MajMia. kr., løbende priserForbrugOverførslerInvesteringerRenteudgifterSubsidierØvrige udgifter1)Udgifter i alt2)
2012MajAug. Ændr.Maj
2013Aug. Ændr.
Aug. Ændr.
511,3311,639,637,546,566,2
509,5312,440,137,546,465,4
-1,80,80,50,1-0,1-0,7-1,3
527,6325,643,832,949,779,21058,8
527,6325,943,835,849,785,81068,5
0,00,30,02,90,06,69,7
536,4333,536,333,852,460,91053,3
535,4335,639,533,549,463,31056,7
-1,02,13,2-0,3-2,92,33,4
1012,7 1011,4
Personskatter mv.3)ArbejdsmarkedsbidragSelskabsskatterPensionsafkastskatMomsRegistreringsafgiftØvrige indirekte skatterØvrige skatter4)
371,180,750,337,4179,014,3108,318,229,034,755,0978,0
371,180,449,837,4177,914,3109,018,129,134,755,3977,0
0,0-0,3-0,50,0-1,10,00,7-0,10,10,00,3-1,0
385,182,556,622,6186,116,2112,418,529,035,643,9988,4
380,982,152,943,2184,614,5110,917,229,236,243,6995,2
-4,2-0,4-3,720,5-1,5-1,7-1,5-1,30,10,6-0,36,7
405,984,160,718,7190,217,7118,317,631,936,439,11020,7
408,283,957,120,7190,916,1117,116,632,837,139,71020,1
2,3-0,3-3,62,00,7-1,6-1,2-1,00,90,70,7-0,6
RenteindtægterBruttorestindkomstØvrige indtægter5)Indtægter i alt2)
Budgetoversigt 2¶August 2012
87
Bilag 2
Tabel 1 (fortsat)Offentlige finanser, 2011-20132011MajMia. kr., løbende priserOffentlig saldoRenter, nettoOffentlig primær saldo5)
2012Ændr.MajAug.Ændr.Maj
2013Aug.Ændr.
Aug.
-34,78,5-26,2
-34,58,5-26,0
0,30,00,3
-70,43,9-66,5
-73,46,6-66,7
-3,02,8-0,2
-32,61,9-30,6
-36,50,7-35,8
-4,0-1,2-5,2
1)2)
3)4)5)6)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samtbidrag til EU’s budget.Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks nye revideredeopgørelse. Det offentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgiftertil afskrivninger, og i lyset heraf er det valgt at fastholde den hidtidige opgørelsesmetode. Danmarks Stati-stiks opgørelse af de offentlige udgifter omfatter ikke det offentlige varesalg, der flyttet til indtægtsopgø-relsen, ligesom der ikke længere indgår beregnede afskrivninger i de offentlige udgifter og de offentligeindtægter. På den baggrund afviger opgørelsen af de samlede udgifter og indtægter definitorisk fra Dan-marks Statistiks opgørelse.Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, afgift afdødsboer og gaver samt andre personlige skatter.Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag og efterlønsbidrag).Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapital-overførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt inputerede (beregnede) indtægter i form af bi-drag til tjenestemandspensioner.Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
88
Budgetoversigt 2¶August 2012
